“
IKKE BARE EN REJSE, MEN EN HISTORISK OPLEVELSE
HISTORISKE TEMAREJSER FAGLIGHED OG FORTÆLLEGLÆDE DE BEDSTE GUIDER ALT DETTE OMFATTER REJSEN •
Kørsel i en 4-stjernet bus med god benplads, ekstra plads i form af ledige sæder, fri kaffe og toilet i bussen.
•
En både faglig og underholdende fortælling om hedens historie og brunkulsudvindingen ved skovfoged Hans Jensen.
•
Rejseleder fra HISTORISKE DAGE REJSER, der står for det praktiske undervejs.
•
Guidet tur ved Skjern Å om det enestående landskab efter genopretningen ved naturvejleder Tage Madsen/Marianne Linnemann.
•
Guidet rundvisning ved Villa Baldersbæk, en typisk københavnerplantage.
•
Overnatning med overdådig hjemmelavet og økologisk morgenmadsbuffet på det smukt beliggende og velindrettede Hotel Skarrildhus.
•
Gourmetmiddag i hotellets hyggelige restaurant.
•
Frokost ”i det grønne” ved Naturcenter Nørlund Plantage og ved Skjern Å.
•
Alle entreer og afgifter betalt.
”
Historiske Dage Rejser er en knopskydning på Historiske Dage, der finder sted en weekend i marts hvert år i Øksnehallen i København. Bag Historiske Dage Rejser står Bjarke Larsen, der er initiativtager til Historiske Dage, som han også er direktør for, og Eva Zelander, der har flere års erfaring som ansat i rejsebranchen. Den begejstring for at formidle historie, som vi oplever på Historiske Dage, vil vi gerne brede ud over hele året, på andre måder og i andre rammer.
HEDEN OG SKJERN Å HISTORISKE DAGE REJSER St. Kirkestræde 1,4 | 1073 KBH K info@historiske-dage-rejser.dk www.historiske-dage-rejser.dk
Bjarke Larsen
Eva Zelander
TLF +45 33 15 08 44
W W W. H I S T O R I S K E - D A G E - R E J S E R . D K
NÅR LANDSKABET FORTÆLLER HISTORIEN DEN 9.-10. JUNI DEN 8.- 9. SEPTEMBER
PROGRAM
1. DAG HEDEN OG SØBY BRUNKULSLEJR
Vi kører direkte fra København til Nørlund plantage og Harrild Hedecenter med et kort stop undervejs. Efter at have spist frokost i naturcentret kører vi ud på heden, hvor skovfoged Hans Jensen fortæller om landskabets og hedebøndernes historie, om Hedeselskabet, beplantningen og opdyrkningen af heden videre frem til vore dages naturbevaring. Der er indlagt en vandretur i området.
MENNESKET OG NATUREN Samspillet mellem mennesker og natur og vores opfattelse af naturen sætter sig spor i landskabet. At studere disse spor og forstå historien bag er en fascinerende oplevelse. En anden måde at lære om historiske epoker og begivenheder på. I vore dage kan forskellige opfattelser af samspillet mellem menneske og natur udløse heftige debatter, både blandt ”almindelige” mennesker og på politisk plan. I hvor høj grad skal vi opdyrke og optimere udnyttelsen, hvor store rekreative hensyn vil vi tage, og hvad med naturens ret til at udfolde sig på egne betingelser? Tænk på debatten om, hvorvidt vi skal have ulve gående frit i naturen; tænk på debatten om at bygge på en del af Amager Fælled; tænk på de mange penge, der ofres på at sikre dyr muligheder for at passere trafikerede motorveje. Opdyrkningen og beplantningen af heden er et eksempel på, at menneskets behov for at udnytte naturen vejede tungest, på samme måde som udgravningen af brunkul er det. Kampen mellem forskellige hensyn og opfattelser afspejles i først udretningen af Skjern Å og dræningen af de store engområder og den efterfølgende genetablering af de gamle slyngninger. På denne tur ser vi på, hvordan man i dag plejer og forsøger at bevare heden, vi hører om historien bag Hedeselskabet, vi ser på følgerne af brunkulsudgravningen ved Søby, der har efterladt store ar i området, og vi besøger Skjern Å med de udstrakte engog søområder, som de tager sig ud i dag efter Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt.
Hans Jensen kender området ud og ind, og han fortæller levende og engageret om såvel de historiske forhold som de aktuelle forhold: f.eks. hvor ulvene holder til, hvad de forandrede klimaforhold betyder for arbejdet med at bevare heden – og hvor de gode svampesteder er. Turen går videre til de nærliggende brunkulslejre ved Søby, hvor man fra 2. verdenskrig og frem til 1970 i stor stil gravede brunkul helt ned til 35 meters dybe. Derpå besøger vi Søby Brunkulsmuseum, hvor vi får et levende indtryk af de fattige forhold, man måtte leve under. Flere af guiderne er født på stedet og kan fortælle om Klondyke-livet: om de hårde og farlige arbejdsforhold, hasardspil og andet. Til sidst går turen til det nærliggende og smukt beliggende Hotel Skarrildhus, hvor vi indtager en tre-retters gourmetmenu, tilberedt med lokale, økologiske råvarer.
2. DAG UDRETNING OG GENOPRETNING AF SKJERN Å Efter en lækker morgenbuffet kører vi til Skjern Enge, hvor vi skal op i Fugletårnet med udsigt til de store vådområder og det fantastiske fugleliv, vi skal se Pumpestation Nord, der var med til at dræne hele området, og vi skal en tur med trækfærgen over Skjern Å. Naturvejlederne Marianne Linnemann og Tage Madsen, der har været guider i området i mange år, vil fortælle om historien og tage os med på en vandretur i området.
VILLA BALDERSBÆK Efter frokost kører vi til Villa Baldersbæk, der ligger på turen tilbage mod København. Her får vi en guidet rundvisning og hører historien om den københavnske rigmand Holger Petersen, der opførte villaen, anlagde den tilhørende have og beplantede et stort område af heden. Villa Baldersbæk er et eksempel på en såkaldt københavnerplantage og fortæller historien om den nationale vækkelse og begejstring, det lykkedes Hedeselskabets grundlægger, Enrico Dalgas, at skabe omkring opdyrkningen af heden.