Historiske dage 2017 festivalavis by Forlaget Pressto

MØD HISTORIEN 4 SCENER, 65 UDSTILLERE, 130 EVENTS

ØKSNEHALLEN 25.-26. MARTS BILLETSALG : HISTORISKE-DAGE.DK #HISTORISKEDAGE #MØDHISTORIEN

Lørdag DR K-scenen kl. 16.00

TOMMY OG TANNE Tom Buk-Swienty

♥♥♥♥♥ Politiken

Søndag Blå scene kl. 12.20

Søndag Blå scene kl. 14.50

DANMARKS RUNESTEN Lisbeth M. Imer

EBBA Garbi Schmidt

Jyllands-Posten

Detaljetæt og velskrevet roman.



Mød de store historieformidlere JEANETTE VARBERG MENNESKET HAR ALTID VANDRET – FOLKEVANDRINGER OG VENDEPUNKTER Lørdag I HISTORIEN Blå scene

Lørdag Grøn scene kl. 11.20

kl. 16.40

GYLDENDAL

MENNESKET HAR ALTID VANDRET Jeanette Varberg Udkommer 24. marts 2017

Lørdag Grøn scene kl. 12.40

SKÆBNEKAMP Niels Bo Poulsen

VIGGO KAMPMANN Poul Smidt

Jyllands-Posten

Kristeligt Dagblad





Søndag Blå scene kl. 10.50

JURAENS 100 BEDSTE HISTORIER Ditlev Tamm

♥♥♥♥♥ Politiken

HISTORIE OVERALT Fortiden er før-tid. År og dage, mennesker og begivenheder, som er løbet gennem timeglasset og ikke er her mere. Men fortiden kan også være lyslevende, nærværende og inspirerende, når levn, erindringer og fortællinger forbinder os med det forgangne og får os til at se, føle og forstå, at historien er overalt. Hvis bare vi ser godt nok efter. På Historiske Dage er det ikke svært at få øje på historien. På Historiske Dage kan historiedyrkere i alle aldre på fire scener opleve de bedste danske og internationale historieformidlere. Møde museer og arkiver, reenactere, medier og forlag, foreninger og forhandlere af spændende historiske varer. Opleve historien på nye, fascinerende og publikumsinvolverende måder. Og lade sig underholde, inspirere og få masser af ny viden, når skjulte, glemte, oversete eller helt nye historier bliver fortalt. Historien er svær at overse, når store historiske jubilæer skyller ind over event- og medielandskabet. Er det bare nøjagtig 100, 150 eller 500 år siden, at en begivenhed fandt sted, eller en vigtig person blev født, er der ingen grænser for opmærksomhed og

sendetid. Det gælder også på Historiske Dage, hvor der i år vil være ekstra mange skarpe og inspirerende refleksioner og kommentarer i forbindelse med 100-året for den russiske revolution, 100-året for salget af De Vestindiske Øer og 500-året for reformationen. I år har vi også skruet ekstra op for formidlingen af historie til børn. Sigurd Barrett kommer og spiller. Frederik 7. optræder i egen høje person, og inden og uden for kan man møde vikinger og blandt andet se og prøve historisk russisk kampsport. For det voksne publikum er der masser af historiske indspark, interview og debatter med kant, historiske modeshow – med alt fra politiuniformer, lilla ble og læderjakker til kvinders undertøj gennem tiden – musik og sang, smagsprøver på historisk mad, historiske cocktails og Historiske Dages egen kagedyst, hvor gæsterne selv kan deltage med deres historiske favoritkage. Historien er overalt. Men allermest i Øksnehallen. God fornøjelse og velkommen til Historiske Dage.

SÅ VILD SOM GAME OF THRONES

”Kongerækken” fortæller med humor, gode historier og fakta danmarkshistorie på en ny og spændende måde.

HELVEDE TUR-RETUR

Et militariseret Europa kastede verden ud i to verdenskrige. Interview med historikeren Ian Kershaw.

VELBEKOMME!

HEJ 70'ERE

Mad, drikke og nydelsesmidler rummer masser af spor af historie. Smag dig igennem historien på Historiske Dage.

Festivaler, film, mode og museumsudstillinger handler om det brune årti. Hvad har de gang i?

MYTEN OM DET FREDELIGE DANMARK

Efterkrigstiden har tegnet et billede af Danmark som et lille, fredeligt land. Sådan har vi ikke altid været.

DET VANDRENDE MENNESKE

Krig, afmagt og sult har mange gange i historien drevet mennesker mod bedre steder at leve.

EN MERE GLOBAL HISTORIEFORTÆLLING

Peter Frankopan sætter fokus på nye – eller måske i virkeligheden ældre – aspekter af historien om handel.

FORBLÆNDET AF MAGTEN

Over 14 millioner kroner havde P. A. Alberti svindlet for, da han endelig – i 1908 – meldte sig selv.

KULTORVET 1910

Kbhbilleder.dk rummer over 40.000 billeder fra København – lige til at dykke ned i.

HISTORIE I BØRNEHØJDE

Igen i år er programmet for Historiske Dage fyldt op med sjove, spændende og lærerige børneaktiviteter.

SAMTIDEN PÅ MUSEUM Det vakte berettiget opsigt, da de første museer begyndte at udstille huse og indbo fra vores egen tid.

MAGTCENTRE FØR REFORMATIONEN

Omkring 140 klostre i middelalderens Danmark var magtcentre med store rigdomme og mange hektar jord.

HVORFOR LUTHER?

Hvad gav rum til Luther og reformationen? Hvilke kræfter var i spil? Vi har spurgt seks eksperter.

LENINS REVOLUTION

Bolsjevikkernes leder Vladimir Lenin var den vigtigste enkeltstående forudsætning for den russiske revolution.

HISTORISK BEDST

Fire historiske priser uddeles på Historiske Dage til forfattere, formidlere, skoleelever og gymnasiaster.

PRAKTISK INFORMATION

FOTO: SIMON APADANA.

Hvem udstiller hvor? Hvordan køber man billet? Hvad med garderobe og parkering?

PROGRAM

Vend avisen og dyk ned i de fire sceners mange spændende programpunkter.

Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen. Idé og tilrettelæggelse: Henrik Thorvald Rasmussen. Redaktion: Simon Kratholm Ankjærgaard, Henrik Thorvald Rasmussen, Johanne Rabjerg Hansen, Lærke Termøhlen Mikkelsen, Caroline Erritzøe, Sara Mandrup Holt. • Layout: Andreas Kjærgaard / A. Tryk: Politiken. Oplag: 96.000. • Forside: Polfoto og Wikimedia Commons. Montage og farvelægning: Andreas Kjærgaard / A. George Armstrong Custer farvelagt af Mads Madsen, Colorized History. Persongalleri: Dronning Elisabeth I, Jens Otto Krag, Prinsesse Marie Sophie Frederikke Dagmar (senere Kejserinde Maria Fjodorovna), George Armstrong Custer, Martin Luther King, Helle Virkner, Neferneferuaten Nefertiti, Iron Tail, Valeria Messalina (Kejser Claudius' tredie hustru), Prins Philip Prospero. • Historiske Dage afholdes i 2017 for tredje gang. Det er Den Selvejende Institution Historiske Dage, der står bag festivalen, som er et ikke-kommercielt kulturarrangement. Et eventuelt overskud i forbindelse med afholdelse af Historiske Dage vil blive brugt til at finansiere næste års arrangement eller blive brugt til at støtte andre former for formidling af historie. Historiske Dage 2018 afholdes 10. - 11. marts 2018 • Partnere: Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Fhv. hotelejer, direktør Adolf Andersens Legat, 15. Juni Fonden, Københavns Kommune, Politiken, DR K, Aarhus 2017, Philips Signage Systems, Klassik, Copenhagen Volunteers.

HISTORISKE DAGE 2017

Anders Asbjørn Olling og Hans Erik Havsteen i pomp og pragt. Foto: Thomas Andersen.

SÅ VILD SOM GAME OF THRONES Af Lærke Termøhlen Mikkelsen Var du klar over, at Svend Estridsen og Christian 4. havde henholdsvis 19 og 21 børn? Eller at to af Danmarks tidligste konger døde, mens de var på toilettet? Danmarks kongerække er fuld af intriger, drama, krig og gode historier. Journalist Anders Asbjørn Olling og historiker Hans Erik Havsteen formår med podcasten ”Kongerækken” at fortælle danmarkshistorien på en ny, spændende måde. Med humor, gode historier og fakta fremviser de regenternes historie, så man kan huske dem, og vil høre mere. Podcasten har allerede kastet et kortspil af sig og bliver i forbindelse med Historiske Dage fulgt op af en bogserie fyldt med anekdoter, myter og fakta om Danmarks konger. For Anders Olling opstod ideen bag Kongerækken ud af en mangel på radioformidling af danmarkshistorien. "Da vi startede, var der ikke noget historieformidling i radioen, og vi syntes, det manglede. At gennemgå kongerækken er lidt gammeldags, men samtidig er det et stærkt koncept. Og så ville vi gerne lave noget biografisk formidling. Jeg havde hørt en amerikansk podcast ved navn 'Stuff You Should Know', hvor to

Dyst på regeringstid, krige, børn, rige, magt og popularitet med de danske regenter fra Gorm den Gamle til Margrethe 2. Undervejs blander bønderne, kirken, borgerne og rigsrådet sig i kampen. Kortenes oplysninger er historisk korrekte eller baseret på kvalificerede skøn. På www.kongekort.dk uddybes kortenes oplysninger, når regenternes mange børn og riger pirrer nysgerrigheden. den ved at kende fortiden. Men derudover er historie også en masse basalt gode historier med masser af dramatik. I vores øjne bør historie også være en del af den almindelige Hvad er historie for dig? populærkultur, og der synes vi, at de "Historie er naturligvis alle de ting, danske medier generelt går glip af man normalt siger: Man skal lære af en masse. Danmarkshistorien er altså den, og man kan bedre forstå samti- lige så vild som Game of Thrones." værter hyggesnakkede om forskellige emner. Det inspirerede os til den improviserede og "fra-hoften-agtige" form," siger Anders Olling.

Kongekort Kongekort startede lidt som en joke - at lave et spil, som kunne minde om 70’ernes bilkort, blot med danske regenter i stedet for biler. Men efterhånden lød det mere og mere som et salgbart produkt. Rent formidlingsmæssigt fremlægger Kongekort de tørre facts om regenterne i et sjovt system. ”Spillet er ret populært blandt børn, og det kan måske blive begyndelsen på en historisk interesse. Det håber vi i hvert fald,” siger Anders Olling. De to podcastere har også omsat deres populære univers til bøger. I forbindelse med Historiske Dage udkommer de første tre bøger i en serie om alle danske regenter. De handler om Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Svend Tveskæg, Valdemar den Store, Knud 6. og Valdemar Sejr.

SØNDAG KL. 13 . 00: KONGERÆKKEN – SOM DU ALDRIG HAR LÆRT DEN FØR ANDERS ASBJØRN OLLING OG HANS ERIK HAVSTEEN DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

”Et forrygende velskrevet essay.” POLITIKEN

”Rantzau. Den hellige kriger er en fin indføring i Reformationen.” WEEKENDAVISEN

”Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” BERLINER ZEITUNG

”Jensen har generelt aldrig skrevet bedre, end han gør i denne bog.” WEEKENDAVISEN ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst.” THE NEW YORK REVIEW OF BOOKS

Gå løs på historien!

”Torben Brammings bog er vigtig, fordi den hiver en betydningsfuld person frem fra fortiden, hvis krigsindsats fik betydning for Danmark.” BERLINGSKE

”Med Rachlins … fortællemetode binder han finurligt overbevisende sin egen historie sammen med de verdensomvæltende og storpolitiske begivenheder.” INFORMATION

”Der er få, der har betydet så meget for dansk mentalitetshistorie som ham, om overhovedet nogen.” BERLINGSKE ”Schillings Luther-biografi er monumental, den rene lystlæsning fra først til sidst.” JYLLANDS-POSTEN ”Man bliver intet mindre end fremragende underrettet – og underholdt – om den forestillingsverden og de ydre forhold, der prægede Luthers tilværelse som munk og præst, professor og bibeloversætter, publicist og polemiker.” WEEKENDAVISEN

KØB BØGERNE PÅ SHOP.K.DK ELLER HOS DIN BOGHANDLER

EKSTRA BLADET

HISTORISKE DAGE 2017

Krigens rædsler: Såret belgisk soldat på hospital i Antwerpen, maj 1915. Foto: Library of Congress Prints and Photographs Division.

HELVEDE TUR-RETUR Af Simon Kratholm Ankjærgaard Et militariseret Europa kastede verden ud i to verdenskrige. Et meget mindre militariseret Europa skal forhindre en tredje. Ian Kershaw udgiver i år på dansk sit tobindsværk om Europas katastrofale historie fra 1914 til 1949. Vi kan bruge katastrofen til at håndtere de nuværende kriser, siger han i dette interview. En rask lille krig. Det var, hvad de var på vej til – de hundredetusindvis af soldater, der fra flere forskellige sider marcherede mod fronten i august 1914. Måske vi allerede er tilbage i familiens skød til jul, var der flere, der tænkte. Det var de ikke – som vi jo ved i dag. De marcherede i stedet ud i en altødelæggende krig, der mudrede til i skyttegrave og massedrab, og som varede frem til 11. november 1918 kl. 11. ”Soldaterne stod i 1914 over for de nyeste udviklinger inden for våben – opbygget og oprustet af de store militære magter. Krigsplanerne hvilede

på offensive strategier, der skulle sikre en hurtig sejr, men da de første offensiver fejlede – i gigantiske blodbade – blev det hurtigt til en stillingskrig. I stedet for den hurtige sejr, blev det et spørgsmål om, hvem der først måtte kapitulere på grund af udmattelse,” siger Ian Kershaw. Gennemmilitariserede samfund Til efteråret udgiver Gads Forlag andet bind af hans massive fortælling om perioden fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. Det første bind udkommer i forbindelse med Historiske Dage og hedder ”Den store katastrofe”, det andet bind bærer titlen ”Helvede tur-retur” og udkommer til efteråret. Det er blandt andet fortællingen om gennemmilitariserede samfund og perioder. ”Før 1. verdenskrig betød våbenkapløbet mellem de store magter, at udgifter til militæret var dem der fyldte mest i statsbudgetterne,” si-

ger han og fortsætter: ”Trods ønsker om nedrustning efter 1. verdenskrig, ændrede billedet sig ikke efter krigen – selvom Tyskland som krigens store tabere var tvunget til at skære markant ned på sit militær. Da først Hitler kom til magten og genoptog den tyske oprustning, blev de øvrige magter tvunget til det samme”. Juli-krisen 1914 Ian Kershaw understreger, hvor stor indflydelse militæret og militærets ledere havde på politik og samfund før, mellem og under de to verdenskrige. ”Militæret havde en virkelig høj prioritet, der betød, at generaler og forsvarschefer havde en kæmpe indflydelse på udformningen af samfundet og den praktiske udformning af udenrigs- og sikkerhedspolitikken,” siger han. ”Det ses tydeligt under juli-krisen i 1914 og i de politikker, der kulminerede med udbruddet af 2. verdens-

”FREMRAGENDE … EN KOMMENDE KLASSIKER” OBSERVER

IAN KERSHAW DEN STORE KATASTROFE EUROPA 1914-1933

Ian Kershaw fortæller i sin nye bog, som udkommer i forbindelse med Historiske Dage, om udviklingen i Europa fra 1. verdenskrig og frem til 1933.

HISTORISKE DAGE 2017 krig. Ser man bort fra Sovjetunionen, var militæret som oftest en støtte for de autoritære højrekræfter, hvad enten de var konservativ-reaktionære eller direkte fascistiske. Militæret forårsagede ikke fremkomsten af totalitarismen, men den succesfulde konsolidering af denne form for politisk bevægelse hvilede på militærets støtte.” Svækket appetit på krig i Europa De to verdenskrige var i sagens natur udmarvende. Det skabte et behov for at tænke anderledes efter 1945. ”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig – om materielle goder og territorier – og det er stadig fundamentet for de fleste moderne konflikter, selvom politiske, kulturelle og ideologiske faktorer spiller ind,” siger han og fortsætter: ”Europa led så meget under de store katastrofer i den første halvdel af det 20. århundrede, at de færreste i dag har samme appetit på krig. Men denne manglende appetit i Europa slører vores forståelse af konflikter andre steder i verden. At vi anser krig for et irrationelt skridt, begrænser vores forståelse af, hvorfor det andre steder betragtes som rationelt at brug krig til at nå sine mål”.

Sir Ian Kershaw (f. 1943) er britisk historiker og forfatter med speciale i tysk historie i det 20. århundrede. Han har skrevet flere bøger om Nazityskland og regnes for en af verdens ledende Adolf Hitler-eksperter. Til efteråret udkommer andet bind af tobindsværket om Europa fra 1914 til 1949. På Historiske Dage optræder han i samtaler med historiker og tidligere DR2Fra våben til velfærd I Europa gik bevægelsen efter 2. ver- vært Adam Holm. Foto: Amrei-Marie / Wikimedia (CC BY-SA 3.0). denskrig fra våben til velfærd. ”I dag udgør udgifterne til militæ-

ret en meget lille del af statsbudgettet. Den allerstørste portion går til social velfærd. En anden vigtig ændring i forhold til perioderne op til både 1. og 2. verdenskrig er, at vi i dag ikke har de store paramilitære organisationer, der var så almindelige, dengang stater og samfund var gennemmilitariserede,” siger Ian Kershaw. ”Siden 1945 er de europæiske lande blevet til civiliserede lande, hvor staterne ikke er så fokuserede på militære mål og bekymringer. Det er en kæmpe forskel – og fordel – i forhold til tidligere,” siger han og fortsætter: ”Det er ikke det samme som, at vi i dag ikke står over for store udfordringer, men vi er blevet rigtig gode til at se, hvad problemerne er, og hvad de udspringer af. Der er ingen lette løsninger, og truslerne mod de europæiske institutioner er tydelig. Det er bredt anerkendt, at EU er i en eksistentiel krise og over tid er i risiko for at kunne gå i opløsning. Samtidig ser fremkomsten af nationalistiske, xenofobiske, ja direkte racistiske partier bekymrende ud”. ”Der er imidlertid en stor modstandskraft i de sociale og politiske strukturer i Europa,” mener Ian Kershaw. ”Og de internationale bånd, der er blevet knyttet, er også meget, meget stærkere, end de var før udbruddet af 2. verdenskrig. Det ser også ud til, at den globale økonomi er på vej på fode igen”.

Tror ikke på ny storkrig Ian Kershaw er ikke blind for den usikkerhed og uforudsigelighed, der er kommet med valget af Donald Trump som USA's 45. præsident, herunder hans forhold til kollegaen Putin i Moskva. ”Præsident Trump er en stor ubekendt i de internationale affærer. Samtidig har Putins handlinger bragt Rusland tilbage på verdenskortet på en bekymrende måde, samtidig med at Mellemøsten stadig er noget af en krudttønde,” siger Ian Kershaw og slutter: ”Jeg mener stadig, at frygten for atomkrig umuliggør en ny storkrig. Jeg kan naturligvis ikke garantere det – men hvis den kommer, så kommer den ikke til at have sit udspring i Europa som de store verdenskrige mellem 1914 og 1945”.

LØRDAG KL. 15.00: VEJEN TIL FASCISME IAN KERSHAW OG ADAM HOLM DR K-SCENEN SØNDAG KL. 12.00: AT SKRIVE EUROPAHISTORIE IAN KERSHAW OG ADAM HOLM DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

DANMARK OG KOLONIERNE NYT KOLONIHISTORISK STORVÆRK I FEM BIND

UDKOMMER 31. MARTS

HISTORISKE DAGE 2017

FOTO: MORTEN BENCKE

VELBEKOMME! Af Henrik Thorvald Rasmussen Mad, drikke og nydelsesmidler rummer masser af spor af historie. Fra madeleine-kagens smagsgenkendende nostalgi til mødet med fremmedartede, fjerne tiders jævne eller eksotiske ingredienser, tilberedningsmåder og smagsoplevelser. Smag dig igennem historien på Historiske Dage.

LØRDAG KL. 12.00: SPIS RUGBRØD TIL! BETTINA BUHL OG PER MANDRUP RØD SCENE LØRDAG KL. 15.00: HISTORISK KAGEDYST FREDERIKKE HEICK M.FL. RØD SCENE LØRDAG KL. 17.00: VI GIVER ET COCKTAIL-PARTY! FREDERIKKE HEICK RØD SCENE SØNDAG KL. 11.20: GÅR CHOKOLADEHISTORIEN I RING? ANNETTE HOFF OG DORTHE CHAKRAVARTY RØD SCENE BEGGE DAGE KL. 10-18: FRIGA DELLA, SØSTERKAGE OG HØNSEKØDSSUPPE EFTER 1700-TALS-OPSKRIFTER KAN KØBES I ØKSNEHALLENS CAFÉ SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Kostbar luksus Chokolade omtales første gang i Danmark i 1665. Man kaldte den nye varme drik for sukkerlade, for der var tale om, at man drak chokolade. I 1808 nævnes fødselsdagschokolade for første gang, og i 1813 søgte konditor R.T. Kehlet kongen om tilladelse til at nedsætte sig som rigets første chokoladefabrikant. Dermed var vejen banet for industriel fremstilling af dansk spisechokolade.

Cocktailkultur Cocktailing er ikonisk for 1930’ernes selskabelighed som det iscenesatte selskab, der i tidens ånd higer efter det uformelle og afslappede. Stilen er ung, smart og meget amerikansk, hvilket man kan se af navnene på cocktails som ”Fallen Angel” eller ”Welcome Stranger Cocktail”. Efter 2. verdenskrig kommer cocktails med navne som R.A.F – Royal Air Force - der var en hyldest til det engelske luftvåben.

Historisk Kagedyst Bliv ført igennem kagens kulturhistorie – med præsentation, kåring og smagsprøver på historiske kager, indleveret af Historiske Dages udstillere og gæster. Bedste historie, smag og autenticitet vil blive kåret af et kyndigt kagedommerpanel bestående af kokke, kageeksperter og museumsfolk. Tilmelding senest 12. marts. Læs mere om kagedysten og tilmeld dig på historiske-dage.dk.

FOTO: THOMAS ANGERMANN, FLICKR (CC)

Frikadeller anno 1752 Oplev, hvad maden smagte af i 1700tallet. Øksnehallens kok har været i Rigsarkivet og lånt og udvalgt nogle af de bedste opskrifter i den håndskrevne opskriftsbog fra Kattrup Gods på Vestsjælland. På Historiske Dage genskaber og serverer Øksnehallens café historiske retter som friga della, hønsekødssuppe og søsterkage til kaffen.

Spis rugbrød til! Smag dig ind i madens og måltidets kulturhistorie, og hør om Den Levende Kulturarv og Madens Hus, når madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum – Jagten, Skoven, Landbruget og Maden og international kok Per Mandrup går bag om rugbrødet, serverer tips og tricks og smagsprøver og sender nationalbrødet på en madhistorisk rejse.

OPLEV 1970’ERNE I DEN GAMLE BY I kvarteret finder du tidstypiske gader, huse og baggårde med ti hjem, ti butikker, to værksteder – og en jazz bar.

HISTORISKE DAGE 2017

HEJ 70’ERE Af Lærke Termøhlen Mikkelsen 70’erne er populære som aldrig før. Festivaler, film, mode og museumsudstillinger handler om det brune årti. Hvad har de gang i? ”Længslen efter halvfjerdserne er blot længslen efter fremtiden, for den fandtes dengang, alle vidste at alt ville forandre sig, men den findes ikke nu hvor alt er forandret.” Sådan beskriver den norske forfatter Karl Ove Knausgård interessen for 1970’erne. Han erindrer tv’er og radioer, som var store kasser af træ, raketter, der ikke var meget mere avancerede end biler, som modvilligt lettede fra jorden og steg op på den klare, blå halvfjerdserhimmel, og sjældne restaurantbesøg på vidunderlige vejrkroer. Karl Ove Knausgård ser årtiet som formet af drømme om en utopisk fremtid. Han fortæller sine børn om sin barndom, hvor alting var værre, og derfor bedre og mere autentisk. Måske holder Knausgårds positive billede af 70’erne kun stik, hvis man er vokset op i det olierige Norge, der sidst i 60’erne fandt store oliereserver i havbunden. For Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By gælder 70’er-fascinationen blandt andet tempoet. ”Man var ikke konstant online eller til at få fat i. Der gik jo mindst en dag, før breve kom frem – selvom det jo faktisk er hurtigt med vore dages standard. Blandt andet reklamerede Tuborg i 1974 med sloganet ’Tag dig tid til en rød Tuborg’.” Ifølge Allan Leth Frandsen gik det syn på fremtiden, som Knausgård nævner, allerede over i midten af 70’erne, hvor oliekrisen for alvor indvarslede fattigfirserne.

Tidsånden og modeverdenen Tidsånden var ikke kun forbeholdt de unge, frie kvinder og familierne i kollektiver. Også de almindelige husmødre fulgte de nye tendenser. Politikens Husmoderårbog Kvindens Hvem Hvad Hvor viser i flere udgaver i midten af 70’erne gør-det-selv tricks til at afsyre møbler, lave sine egne læderbælter og farve sengetøj og duge, og guider til et giftfrit liv med helsekost og klid. Bevægelsen kan ifølge etnolog Frederikke Heick ses som en modbevægelse til 60’erne overforbrug og fastlåste roller og identiteter. Slutningen af 1970’erne minder derimod mere om i dag, hvor mode er en selviscenesættelse og skaber afstand til det almindelige. ”Disco-kulturen fanger iscenesættelsen af individet,” fortæller Frederikke Heick. Både de tidlige 70’eres kollektivisme og de senere 70’eres individualisme og selviscenesættelse kan ses i modens udvikling. I starten skulle tøjet have bredde, volumen og længde. ”Hvor 1960’erne var kort, blev 1970’erne lang. Det samme blev mændenes hår,” siger Trine Halle fra Magasin du Nord Museum og fortsætter: ”Bukseben blev brede – det samme gjorde skjorteflipperne og mændenes bakkenbarter.” Mode i Magasin Magasin har i over hundrede år formet moden i Danmark. Forløberen for stormagasinet blev etableret i Aarhus i 1868, fik navnet Magasin du Nord i 1879 og åbnede i 1893 dørene til stormagasinet på Kongens Nytorv. Navnet blev i 1953 forkortet til Magasin, da

Kollektiv fra de tidlige 70'ere i Den Gamle By i Aarhus. Foto: Den Gamle By. ’du Nord’ sås som umoderne og forfinet. 70’erne ændrede for alvor den fornemme butik. Det var på mode at være antiautoritær – og så duer det ikke med uniformer, ’De’ og dørmænd. 70’erne i Magasin betød en mere uformel butik. Dørmanden blev afskaffet. Personalet lagde uniformen på hylden, og man blev dus med kunderne. Den gyldne 40-årsregel Adam Gopnik fra The New Yorker har med ’den gyldne 40-årsregel’ givet et bud på, hvorfor retro-trends opstår. Hans teori er baseret på, at inspiration til mode og film ofte stammer fra skabernes barndom. Da de dominerende mode- og filmskabere ofte er 40-50 år, vil det ’trendy’ årti derfor altid ligge omkring 40 år forinden. Allan Leth Frandsen bakker teorien op. ”Interessen for 70’erne hænger sammen med alderen på de, der har en mulighed for at sætte dagsordenen,” siger han.

LØRDAG KL. 13.00: KOLLEKTIV FOR ALVOR - OG FOR SJOV SØREN VINTERBERG, OVE GAARDBOE, THOMAS BLOCH RAVN OG ALLAN LETH FRANDSEN GRØN SCENE LØRDAG KL. 15.40: EVENTYRFABRIKKEN TRINE HALLE OG ADRIAN HUGHES GRØN SCENE SØNDAG KL. 16.00 MODESHOW ANNO 1970'ERNE FREDERIKKE HEICK GRØN SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2017

Til venstre: Magasin viste i mange årtier kollektionerne frem til modeshows afholdt i stormagasinet. Her i 1972. Til højre: Spraglede skjorter blev populære blandt Magasins mandlige kunder i 70’erne, og den populære sanger Freddy Fræk skal have købt adskillige af sine skjorter i stormagasinet. Fotos: Magasin du Nord Museum.

Mød hollænderbøndernes efterkommere

En levende fortid

Museum Amager

www.museumamager.dk

Bork VikingehaVn En del af Ringkøbing-Skjern Museum

HISTORISKE DAGE 2017

Prospekt af plantagen Mary’s Fancy på Skt. Croix i Dansk Vestindien. I forgrunden arbejder folk i en sukkermark. Til højre ses plantagens mølle. Det er uklart, om billedet er malet før eller efter slaveriets ophævelse. Tilhører M/S Museet for Søfarts samling. Maler ukendt. Foto Jørgen Als. Fra værket Danmark og kolonierne.

MYTEN OM DET FREDELIGE DANMARK Af Johanne Rabjerg Hansen Efterkrigstiden har tegnet et billede af Danmark som et lille, fredeligt land. Men sådan har vi ikke altid opført os, mener danske kolonihistorikere. Danmark har ikke altid været ’klassens søde dreng’, mener lektor i imperie- og kolonihistorie Niels Brimnes fra Aarhus Universitet. ”I Vestindien udøvede man den vel nok mest brutale form for kolonialisme, man kender: slavebåren plantagedrift.” Michael Bregnsbo, der er lektor ved Syddansk Universitet og blandt andet forsker i dansk og europæisk politisk, ide- og kirkehistorie, forklarer, at kolonitiden er en del af vores fortid, som vi har glemt: ”Efter 1814 og 1864 har den opfattelse været udbredt, at Danmark er og altid har været et fredeligsindet, svagt lille land, der gennem historien har været generet og truet af aggressive naboer. I den fortælling passer fortiden som kolonimagt ikke særlig godt ind. Den er derfor blevet nedtonet eller mere eller mindre fortrængt.” Selvom det i år er 100 år siden, at Danmark efter en folkeafstemning solgte De Vestindiske Øer til USA, gør det ikke Danmark mindre ansvarlig, mener Niels Brimnes: ”Det ville være helt misforstået, hvis vi gik rundt og troede, at det ikke havde noget med os at gøre.”

"Lille Marie på Nekys arm" er malet i 1838 af H. N. Holbech. Neky var bragt fra Vestindien til Danmark af admiral Hans Birch, som "lånte" hende til Holbech til dette portræt af datteren Marie. Fra værket Danmark og kolonierne. Slut med slaveriet Danmark sælger De Vestindiske Øer til USA i 1917. Forinden har Danmark i 1772 besluttet at afvikle slavehandelen med ikrafttræden fra 1803, mens selve slaveriet først ophæves i 1848. Danmark er det første land, der op-

hæver slavehandelen. Det er en god historie at fortælle, mener Niels Brimnes, men den er også misvisende. Danmark ophævede nemlig slavehandelen, fordi den ikke længere var økonomisk bæredygtigt, og fordi briterne også var i færd med at ophæve deres slavehandel. Det skyldtes altså ikke et ændret menneskesyn, men i stedet egne nationale interesser. Efter slaveriets ophør, bliver hverdagen ikke meget bedre for de nu frigivne, danske slaver, mener Niels Brimnes: ”Slaverne blev nu til landarbejdere, og de blev tvunget til at indgå årlige kontrakter til en fast, lav løn. Arbejdet var imidlertid det samme som før; slaverne fik formelt deres personlige frihed, men levede stadig under økonomisk tvang.” Michael Bregnsbo konkluderer: ”Vi har altså langt mere til fælles med andre tidligere kolonimagter, end vi selv tror. Danmarks fortid som kolonimagt er vigtig at tale om, fordi den hører med, når vi skal forstå, at vi ikke altid har været et fredeligsindet lille udsat land.” Danmarks kolonier • Trankebar (1620-1845): Ikke en egentlig koloni, men en handelsstation i Indien, der gav Danmark adgang til det asiatiske markeds krydderier og teks-

tiler. Solgt til Storbritannien. • Guldkysten (1659-1850): En række danske forter på Afrikas vestkyst. Tilfangetagne slaver blev fragtet videre fra Guldkysten, der udgjorde en essentiel del af den danske trekantshandel. Solgt til Storbritannien. • De Vestindiske Øer (1672-, 1718- og 1733–1917): På de tre caribiske øer dyrkede slaver især sukker, men også rom og tobak, der var eftertragtede varer. Solgt til USA. • Grønland (1776-1953): Danmark var interesseret i handelsvarer som sælskind og fisk, der krævede tålmodighed, erfaring og kunnen at skaffe. Danmark udøvede en afskærmende form for kolonialisme, hvor Grønland blev forsøgt holdt umoderne for at holde de gamle erhverv i live.

LØRDAG KL. 1 1.00, 11.40, 12.50, 16.30 OG 16.40 OG SØNDAG KL. 12.40, 14.00 OG 15.30: FOREDRAG OG DEBATTER (SE PROGRAM) BLÅ SCENE, RØD SCENE, DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Til dig, der ikke orker lange udredninger og fodnoter Ny læsevenlig, seriøs, humoristisk og overskuelig bog om Danmarks historie – fra dengang isen smeltede til for nylig. Uden filter leverer historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling.

Oplev Asser Amdisen på HISTORISKE DAGE: 15.000 års danmarkshistorie på bare 30 minutter! ASSER AMDISEN

En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie 256 sider. Kr. 249,95. Udkommer 23. marts 2017 Yderligere oplysninger og prøvesider på haase.dk

På gensyn i Øksnehallen SØNDAG DEN 26. MARTS 2017

10.30: Få hele danmarkshistorien på 30 minutter, og hold fri resten af weekenden! Historiker og forfatter Asser Amdisen solo.

15.20: Storstikkeren, der blev kendte menneskers healer og gift to gange, uden nogen kendte til hendes fortid. Forfatter Henrik Werner Hansen i samtale med radiovært Jarl Cordua om: Kamæleonen – Jenny Holm: Gestapoagent. Nazijæger. Mirakelkvinde.

13.50: Hvorfor dræbte tjenestepigen Ane sine børn? Forfatter Peter Høilund i samtale med forfatter og historiker Poul Duedahl om den historisk baserede roman: Men de måtte jo dø. 16.00: Øjenvidneberetninger – kan vi stole på dem? Historiker og forfatter Dino Knudsen i samtale med historiker Palle Roslyng-Jensen om bogen: Øjenvidner til besættelsen.

16.40: Over indlandsisen med islandske heste. Forfatter Jan Kongstad i samtale med direktør for Arktisk Institut, Bent Jensen, om: Skal vi krepere her som dyr – Den dramatiske historie om kaptajn Kochs grønlandsekspedition tværs over indlandsisen med islandske heste 1912-1913.

HA ASE FORL AG · LEVERANDØR AF GOD HISTORIE SIDEN 1877 · HA ASE.DK

Foto: Nationalmuseet/Danmarks Oldtid (B10600). Licens CC-BY-SA

LØRDAG DEN 25. MARTS 2017

Hvornår blev Dannebrog indført, og hvad skal vi med en udstilling om flugt? Få svaret på dét og meget mere på Historiske Dage

Lørdag

Søndag

12-12.45 Hør om særudstillingen ’På flugt’ ved Lars K. Christensen

11-12.45 Hvad er historien bag Tøjhusmuseets enestående samling af russiske uniformer? ved Jakob Seerup

13-13.45 Hør historien om Ole Olufsen, der var berømt for sine ekspeditioner til Centralasien og Sahara ved Jesper Kurt Nielsen 14-15 Hør hvilke sjældenheder, der blev indsamlet under Carsten Niebuhrs Arabiske Rejse i 1761-67 ved Anne Haslund Hansen

12-12.45 Hør om Slaget ved Helsingborg i 1710 ved Karsten Skjold Pedersen 14-14.45 Hvornår indførtes Dannebrog? Hør om danske faners udvikling og brug i den danske hær ved Karsten Skjold Pedersen 16-16.30 Hør om særudstillingen ’På flugt’ ved Gitte Engholm

HISTORISKE DAGE 2017

FOTO: CLAUDIAD / ISTOCKPHOTO

DET VANDRENDE MENNESKE Af Henrik Thorvald Rasmussen Krig, afmagt og sult har mange gange i historien drevet mennesker mod bedre steder at leve. Museumsinspektør Jeanette Varberg fra Moesgaard Museum har beskæftiget sig indgående med folkevandringerne og ser mange paralleller til i dag. Bronzealderen i Mellemøsten (3.500 – 500 f.Kr.) og folkevandringstiden omkring Romerrigets fald (300-600 e.Kr.) er to næsten glemte kapitler af vores historie, men de rummer stor dramatik og dyrekøbte erfaringer, som stadig er aktuelle i dag. Det mener museumsinspektør Jeanette Varberg, som har beskæftiget sig indgående med folkevandringerne, og hvor vi kommer fra. ”Forandringerne strømmer i disse år ind over Europa i form af mennesker, der vil ændre deres livsvilkår til det bedre. Men det er der ikke noget nyt i. Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. De falder sammen med særlige, markante begivenheder og afgørende tidspunkter i vores dybe historie, hvor menneskehedens skæbne tog en ny retning,” siger hun. Selvom mange af menneskets

mest markante vandringer i og omkring Europa skete for tusinder af år siden, har Jeanette Varberg øje for de faktorer, som stadig er relevante for os i dag. ”Biologisk set er vi de samme mennesker som dengang, og vi reagerer stadig overraskende ens, når vi bliver konfronteret med umenneskelige vilkår som sult, klimaændringer og krig. Så flygter vi og begynder at vandre derhen, hvor der stadig er et håb om en fremtid for vores børn. Mennesket har altid vandret. For at overleve og drevet af en oplevelsestrang til konstant at udfordre den verden, man er født ind i.

LØRDAG KL. 16.40: DET VANDRENDE MENNESKE JEANETTE VARBERG OG BRIAN MØRK BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Museumsinspektør Jeanette Varberg fra Moesgaard Museum og komiker og tv-vært Brian Mørk optrådte i november for fulde huse på Nordiske Nætter på Moesgaard Museum med deres samtale om folkevandringer gennem tiderne. Nu kan de opleves på Historiske Dage. Jeanette Varbergs nyeste bog, Mennesket har altid vandret - folkevandringer og vendepunkter i historien, udkommer i forbindelse med Historiske Dage.

HISTORISKE DAGE 2017

En karavane ankommer til Isfahan på gravering fra 1726. Isfahan i Iran var én af byerne på silkevejene. Foto: Rijksmuseum.

DER ER BRUG FOR EN MERE GLOBAL HISTORIEFORTÆLLING Af Simon Kratholm Ankjærgaard Historikeren Peter Frankopan sætter med sit værk om silkevejene fokus på nye – eller måske i virkeligheden ældre – aspekter af historien om handel. Det er et opgør med den eurocentriske historieformidling. I mere end 1.000 år blev civilisationerne i øst og vest bundet sammen af en række karavaneruter, som den britiske historiker Peter Frankopan har døbt ’silkevejene’. Med sit fokus på den vedvarende og historiske udveksling af varer, ideer, ideologier, sprog med mere ønsker han at lægge et helt andet fokus end de sidste flere hundrede års eurocentriske tilgang. ”Det har jo helt klassisk drejet sig om, at ’vinderen skriver historien’. Europa, særligt Vesteuropa, har i flere århundreder været politisk, militært og økonomisk dominerende, og det har haft indflydelse på den måde, vi har fortolket og formidlet historien,” fortæller han. ”Det er forståeligt – og til en vis grad også logisk. Men det betyder også, at der har været regioner og folkeslag, der er blevet ignoreret. Husk på, at Europa før 1500-tallet var i periferien af historien,” siger han og fortsætter: ”Når vi underviser i historie, er der stort set ingenting mellem Det Gamle Rom og middelalderen – i hvert fald ikke i britisk historieundervisning. Med jeres vikinger er I danskere lidt heldigere stillet, hvad det angår. Men for os

briter er det tusind år, man bare glider let hen over. Men faktum er, at det var en tid med markante og spændende innovationer inden for arkitektur, videnskab og globale forbindelser – uden for Europa”. Det var Tang- og Song-dynastiernes gyldne æra i Kina. Det var mayaernes gyldne æra i Mellemamerika. I Bagdad var Visdommens Hus hjertet i den islamiske verden – et ”sofistikeret, tolerant, åbent og rigt sted”, fortæller Peter Frankopan. Langs silkevejene flød varerne, og de bandt både byer, regioner og civilisationerne sammen. ”Det var markedet, der bestemte, hvilke varer der blev transporteret ad silkevejene – og hvor de endte henne. Det var faktisk lidt af en magnet for de ambitiøse skandinavere, der fokuserede mere på den muslimske verden og på det, der siden blev Rusland, end på Nordsøen,” siger han. ”Hvad handel angik, var Europa den lille. Alt det dyre og spændende kom fra øst”. Med varerne kom også trafikken af ideologier og religioner. Silkevejene løb gennem alle de store religioner – fra kristendommen over jødedommen og islam til blandt andet buddhismen og hinduismen. ”Disse trosretninger konkurrerede med hinanden om befolkningernes hjerter og tanker – nogle gange blødt og tolerant, andre gange voldeligt,” siger Peter Frankopan.

Pendulet svinger atter mod øst For Peter Frankopan er en historikers fremmeste opgave at give nye perspektiver. ”Jeg forsøger ikke at kritisere eller forsvare dominerende kulturer, deres historier eller den måde, de har ageret og agerer med verden omkring dem,” siger han og fortsætter: ”Mit mål er at skabe forbindelser og sætte fokus på temaer, der dukker op igen og igen i løbet af historien, så de, der gerne vil forstå fortiden, bliver oplyst. Ja, måske kan jeg få politikere og andre beslutningstagere til at indse, at man igen og igen laver de samme fejl”. Han nævner udviklingen i Syrien, Afghanistan, Irak og Rusland: ”Vi lever i en periode med omfattende forandringer, hvor magten er ved at skifte tilbage mod øst. Og der er ingenting, vi kan gøre for at stoppe det. Min rolle er at forklare, hvorfor det sker, og at berolige mine læsere med, at disse store forandringer er helt normale i historien,” siger han. ”Vi har brug for en mere global tilgang til studiet af historien,” siger han og fortsætter: ”Fremtidige generationer bliver nødt til at forstå historien for bedre at kunne håndtere det, der sker i Rusland, Iran, Mellemøsten, Centralasien, Kina og ja, også Nordafrika og Afrika syd for Sahara. Det synes helt åndssvagt – ja, faktisk uansvarligt – ikke at lære vores børn om disse folkeslag og lande. De skal forberedes

Peter Frankopan (f. 1971), en af Englands førende yngre historikere og leder af Center for byzantiske studier i Oxford. på, hvordan verdens tilstand er blevet, som den er. Kun sådan bliver de bedre i stand til at forstå de udfordringer og muligheder, de står over for”. SØNDAG KL. 12.30: SILKEVEJENE – EN NY HISTORIE OM VERDEN PETER FRANKOPAN OG BJØRN BREDAL DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Tilbud fra Syddansk Universitetsforlag 400 kr.

Odense Staalskibsværft 1918-2012 Red. af Jens Toftgaard 2 x 420 sider, gennemillustreret og indbundet, leveres i kassette. Normalpris 598,00 kr. »Dansk industrihistorie i særklasse […] En vidensgrube det er svært at sætte en finger på. Fornemt redigeret, velskrevne kapitler, fyldt med fremragende illustrationer, statistikker og en samlet oversigt over samtlige skibe.« – Erik Ingemann Sørensen, historie-online.dk.

150 kr.

200 kr.

150 kr.

Beretningen om De Danske Aviser 1992-2011

Lad ham dø

Vitruv

2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt

Om Arkitektur

Ole C. Jørgensen

Ib Katznelson

780 sider, illustreret og indbundet. Normalpris 498 kr.

273 sider, illustreret i farver. Normalpris 250 kr.

Dette er den dramatiske beretning om de to mest begivenhedsrige årtier i dansk dagspresses historie. Fortalt med udgangspunkt i de enkelte aviser og deres skæbne.

»Det er en stærkt bevægende bog, der har mange nye oplysninger, som jeg ikke kendte. Fortællingen er både velskrevet og følsom, og Ib Katznelson lægger ikke fingrene imellem, når der skal skrives om betændte emner. « – Bent Blüdnikow, Berlingske.

★★★★★★ Jyllands-Posten ♥♥♥♥♥ Politiken

200 kr.

150 kr.

Fru Jensen og andre vestindiske danskere

Beskyt de værdige fattige!

Jørn Henrik Petersen

Dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere i Danmark 1880-1920

Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874

Bogen gennemgår Luthers virkningshistorie, når det drejer sig om den sociale lovgivning, som følges fra 1536 til i dag. »Eminent bog om Luther og konkurrencestaten […] Det er en fremragende bog, Jørn Henrik Petersen har skrevet. Den fortjener stor udbredelse og bør også læses af dagens politikere.« – Kjeld Holm, Altinget.dk.

Per Nielsen 326 sider, indbundet og rigt illustreret. Normalpris 348 kr. »Det er en herlig bog, som Per Nielsen har skrevet, og der er forrygende fotografier fra både Nationalmuseets samlinger og private fotoalbum.« – Bent Blüdnikow, Berlingske.

Udgivet af Jacob Isager m.fl. 505 sider, indbundet og rigt illustreret. Normalpris 498 kr. »Vitruv er for arkitekturen, hvad Platon er for filosofien og Homer for litteraturen. Hans 2.000 år gamle beskrivelse af sin tids arkitektur er forbavsende brugbar. Den foreligger nu for første gang på dansk i fremragende udgivelse.« – Karsten R.S. Ifversen, Politiken.

♥♥♥♥♥♥ Politiken

Fra Luther til konkurrencestaten 315 sider. Normalpris 298 kr.

300 kr.

Inger Lyngdrup Nørgård 299 sider, illustreret i farver. Normalpris 299 kr. Historien om den private velgørenheds rolle i den tidlige fattigforsørgelse i 1700- og 1800-tallets København.

★★★★★ Berlingske

Find disse og mange andre gode tilbud på universitypress.dk eller på Syddansk Universitetsforlags stand i Øksnehallen. Bemærk: Tilbuddene er kun gældende i weekenden den 25.-26. marts.

150 kr.

Den rette blanding Oprindelighed og ledelse i 1800-tallets Grønland Søren Rud 242 sider, illustreret. Normalpris 250 kr. Den rette blanding behandler Danmarks koloniale projekt i Grønland. Bogen spiller ind i en aktuel debat om karakteren af den danskgrønlandske relation ved at stille spørgsmålet: Hvad var kolonialt ved det danske koloniprojekt i Grønland? På den måde nuancerer og kvalificerer den de endimensionelle billeder, som debatten til tider er domineret af.

HISTORISKE DAGE 2017

Folketingets officielle billede af P.A. Alberti. Peter Adler Alberti var kendt som en effektiv, men også hensynsløs politiker. Egentlig ville han helst have været finansminister, men det turde man ikke gøre ham til på grund af de forretninger, man allerede kendte ham for. I stedet blev han justitsminister. 24. juli 1908 trak han sig som justitsminister. Halvanden måned senere meldte han sig til politiet. Foto: Peter Elfelt fra bogen Magtens forblændelse.

FORBLÆNDET AF MAGTEN Af Simon Kratholm Ankjærgaard Over 1 4 millioner kroner. Det var, hvad den tidligere justitsminister P. A. Alberti havde svindlet for, da han endelig – i 1908 – meldte sig selv. En Alberti-sag ville ikke kunne ske i dag, siger journalist og forfatter Kaare R. Skou, som har skrevet om den danmarksberømte svindelsag. Tirsdag den 8. september 1908 gik døren op ind til overbetjent nummer 10, Sophus Jacobsen, i domshuset på Nytorv i København. Ind trådte Jacobsens tidligere øverste, politiske chef – den nu afgåede justitsminister Peter Adler Alberti. Han ville lette sit hjerte. Sophus Jacobsen gjorde sin blok klar. Og lyttede. Dette var det første skridt i oprulningen af den enorme svindelsag, der førte til Albertis endegyldige fald – og senere til domsafsigelse og fængselsstraf. Den tidligere justitsminister havde svindlet for mere end 14 millioner kroner. Mere præcist 14.462.268 kroner og 29 øre ifølge anklageskriftet. Det var det samme, som det havde kostet at genopføre Christiansborg efter branden i 1884. Et svimlende beløb, som ikke engang ville kunne dækkes, hvis man lagde de svindlede beløb fra krakket i Landmandsbanken i 1922 sammen med skandalen omkring Nordisk Fjer i 1991 og både Roskilde Banks endeligt i 2008 og Stein Bagger-sagen samme år. Sagen mod Alberti er gået over i hi-

storien. Den rummer også alt, hvad der hører til en god historie. En markant og toneangivende justitsminister, der i årevis havde raget penge til sig, og som til sidst ikke så nogen anden udvej end at melde sig selv. I 1910 blev han idømt otte års tugthus, og han afsonede syv af dem, indtil han blev benådet i 1917. Journalist og forfatter Kaare R. Skou har skrevet den meget anmelderroste ’Magtens forblændelse’ om Alberti-sagen. ”Det er altid en god historie, når en justitsminister bliver taget for svindel og korruption. Læg dertil, at mange især sjællandske landmænd mistede en stor del af deres opsparing, og at et af landets største pengeinstitutter kun overlevede, fordi staten greb ind,” fortæller Kaare R. Skou og fortsætter: ”Det er en fascinerende historie. Hvorfor kunne det lade sig gøre – og hvorfor blev han ikke afsløret længe før?” Politik og privatøkonomi P. A. Alberti var medlem af Venstre og blev justitsminister i landets første Venstre-regering i 1901. Allerede på dette tidspunkt var søgelyset rettet mod ham, og der blev i vid udstrækning talt om det uhensigtsmæssige i at han blandede sit politiske og sit privatøkonomiske liv sammen. Alberti havde i 1888 grundlagt Sjællands Brandforsikring for mindre

Landbygninger, som han var formand for frem til 1891. Samme år grundlagde han Danske Landmænds Smøreksport-Forening, som han også stod i spidsen for. I 1890 blev han formand for Den sjællandske Bondestands Sparekasse. Han havde derfor en høj status i den danske bondestand, men hans virke indbragte ham også ret mange penge, som han blandt andet investerede i guldmineaktier. Under retssagen kendte han sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk over for Den sjællandske Bondestands Sparekasse. For næsten 15 millioner kroner – svarende til halvdelen af pengeinstituttets kapitel – havde han foretaget dristige børsspekulationer og investeringer for egen vindings skyld. ”Det ville ikke kunne ske i dag,” siger Kaare R. Skou. ”Det er ikke umuligt at svindle eller handle korrupt, men sådan som Alberti teede sig – blandt andet med den tydelige sammenblanding af det politiske og det private – er der ingen, der vil slippe godt fra ret længe i vore dage,” siger han. Embedsmænd i kort snor Danmark hyldes år efter år som det mindst korrupte land i verden. Og med rette, mener både Kaare R. Skou og forsker Mette Frisk Jensen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i korruptionens historie. ”De forbrydelser, vi i dag betegner

som korruption, blev kriminaliseret allerede i slutningen af 1600-tallet. I 1676 kom loven, der forbød både det at give og modtage bestikkelse. I 1683 blev straffen for dokumentforfalskning indskærpet, og i 1690 kom en lov om bedrageri,” fortæller hun og fortsætter: ”Det er formentlig en del af grundlaget for en begyndende udvikling af den administrative og politiske kultur, som vi ser i dag. I begyndelsen af 1800-tallet var Danmark et presset land. Vi havde haft statsbankerotten i 1813 og havde mistet Norge året efter. Enevælden havde brug for, at befolkningen stadig havde tillid til styret, så der blev slået hårdt ned på de embedsmænd, som bedrog og svindlede. Fra 1810 til 1830 var der flere sager om korrupte embedsmænd, mens vi ser et markant fald fra 1830 til 1860. Siden 1860 har antallet af korruptionssager været nogenlunde stabilt og lavt,” siger hun.

SØNDAG KL. 13.00: DANMARKSHISTORIENS STØRSTE SVINDLER KAARE R. SKOU OG GEORG METZ BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2017

Som alle andre fanger kom Alberti i forbryderalbummet. Hans fangenummer var 75. Foto: Fra samlingen "Horsens Statsfængsel: Fotografier af fanger", Rigsarkivet i Viborg. Fotograf ukendt.

TRAP DANMARK PÅ HISTORISKE DAGE

OPLEV SKJULTE DANMARKSHISTORIER

THE DANISH WELFAREMUSEUM

Trap Danmark udkommer i disse år i en ny 6. udgave som bogværk på 34 bind med den væsentligste viden om dansk historie, kultur og natur – og som digitalt univers. Mød os her: Lørdag kl. 11.20 Klostrenes magt før Reformationen Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Merete Harding

på nordens bedst bevarede fattiggård

BESØG OS PÅ STANDEN TEGN ABONNEMENT TIL KAMPAGNEPRIS

Lørdag kl. 13.30 Det nye Trap Danmark – historie, kultur, natur Uffe Ellemann-Jensen, Jeanette Varberg, Liv Thomsen, Niels Elers Koch Søndag kl. 15.50 Død, forlis og vrag i Nordjylland Jan Hammer Larsen, Claus Rohden Olesen Moderator: Tine Maria Winther

GRAFlab

WWW.FORSORGSMUSEET.DK - del af Svendborg Museum ENTRÉ Voksne Pens./stud. Børn u. 18 år

kr. 50,kr. 40,GRATIS

ÅBENT

DANMARKS FORSORGSMUSEUM

Fra 14. feb. - 22. dec. Tirsdag - søndag kl. 10 - 16 Mandage lukket

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg +45 62 21 02 61 info@svendborgmuseum.dk

TRAP.DK

Kultorvet, København, 7. juni 1910. Børnehjælpsdagen. Fotograf: Christian Rasmus Neuhaus. Dette er et af de flere end 40.000 billeder fra Københavns Museum og

Stadsarkivs samlinger, der nu er tilgĂŚngelige og kan downloades pĂĽ kbhbilleder.dk.

HISTORISKE DAGE 2017

FOTO: THORKILD JENSEN

FOTO: SIMON DENCHER

Til venstre: Skuespiller Flemming Bang levendegør Den Folkekære Konge, Frederik 7. Øverst: Der er skattejagt med poster og opgaver på standene – her Frilandsmuseets fra 2016. Nederst: Vikingekampgruppen AustR DaniR fremviser vikingetidens nærkampsteknikker.

HISTORIE I BØRNEHØJDE Af Caroline Erritzøe Igen i år er programmet fyldt med sjove, spændende og lærerige børneaktiviteter. Oplev blandt andet Sigurd Barrett opføre sit danmarkshistorieshow, se hvordan vikingerne kæmpede og gå på historisk skattejagt med flotte præmier. Systema - opvisning i russisk militær nærkamp Der er skruet op for spændingen, når NON NOMEN opfører teknikker fra de russiske specialstyrkers nærkampssystem Systema. Med et glimt i øjet vises pistolafvæbning, knivforsvar og det farligste våben af dem alle: feltspaden. Søndag kl. 10.30. 2000 års krigsfolk – årtusinders kriger- og soldateruniformer Oplevelsescenter Vestvolden og historikeren Kåre Johannessen står bag en munter og drabelig præsentation af 2.000 års militær udvikling. Vi hilser blandt andet på germanske romere, elegante musket-skytter, farveglade franskmænd og stygge rus-

siske dræbermaskiner. Humoristisk nedslag i historien om den tåbeligste af alle foretagender: krig. Søndag kl. 11.00. Kampshow og våbendemonstration Kom og oplev et hårrejsende og spektakulært kampshow, når vikingekampgruppen AustR DaniR fra Trelleborg fremviser vikingetidens kampteknikker. Med deres skarpe våben og ringbrynjer vil vikingerne forklare og demonstrere, hvordan man kæmpede for 1.000 år siden. Der vil både være mulighed for at stille spørgsmål og røre de mange flotte våben efter opvisningen. Søndag kl. 11.30. Sigurds Danmarkshistorie – oplæsning, musik og sang Gå ikke glip af det store danmarkshistorieshow, når børnehelten Sigurd Barrett fortæller danmarkshistorie gennem musik og sang. Efter showet kan børnene møde Sigurd på Falihos’ stand. Søndag kl. 12.00.

Gå på jagt i historien! Som noget helt nyt kan børn i år også gå på spændende skattejagt på egen hånd blandt festivallens mange stande. Her får børnene mulighed for at dykke ned i historien, når de blandt andet skal opklare, hvem der blev holdt fanget i Blåtårn på Københavns Slot, hvilke tusinde år gamle skatte man har fundet ved udgravningen af den nye metrolinje, og hvem der blev Danmarks yngste konge. Svarer man rigtigt på skattejagtens spørgsmål og gåder, er man med i lodtrækningen om at vinde de flotte Den Folkekære Konge – dramatiseret børnefagbøger Børnenes Danmarkshistorie og Børnenes Verdenshistorie fra historiefortælling for børn Overgiv jer til spændende historiefor- Gyldendal. Få udleveret skattekortet tælling, når skuespiller Flemming Bang ved indgangen og lad jagten begynde! opfører Christiansborg Slots børneforestilling ”Den Folkekære Konge”. SØNDAG KL. 10.30, 11.00, Fortællingen starter i året 1849, hvor 11.30, 12.00 OG 12.30 Frederik 7. åbner et brev fra sin afdøde far med en lang liste over nødvenGRØN SCENE dige forandringer i Danmark. En krig (SE PROGRAM) skal stoppes, en dronning skal findes, SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39 og der skal underskrives en grundlov. Søndag kl. 12.30.

HISTORISKE DAGE 2017 23 FOTO: CHRISTIAN IDORN

Til venstre: Oplevelsescenter Vestvolden og historikeren Kåre Johannessen præsenterer to årtusinders krigsfolk. Til højre: NON NOMEN - Historisk Formidling giver opvisning og undervisning i russisk militær nærkamp.

MØD IAN KERSHAW PÅ HISTORISKE DAGE DR-K SCENE LØRDAG KL. 15 SØNDAG KL. 12 ”Kershaws tankevækkende og grundige værk vil sandsynligvis blive en klassiker” – THE OBSERVER

”En afbalanceret, velresearchet og yderst velfortalt bog, der kan bruges som afsæt for alle, der ønsker at forstå de forfærdeligste årtier i Europas historie” – THE WALL STREET JOURNAL

HISTORISKE DAGE 2017

1974-køkken i parcelhus i frilandsmuseet Maihaugen i Lillehammer. Foto: Den Gamle By.

SAMTIDEN PÅ MUSEUM Af Henrik Thorvald Rasmussen Det vakte berettiget opsigt og debat, da frilandsmuseet Maihaugen i Lillehammer i Norge som et af de første museer i Europa satte huse og indbo fra vores egen tid på museum. I en serie helt almindelige parcelhuse fra 1930’erne og frem til 1995 kunne museumsgæsten se, mærke og fornemme, hvordan den jævne nordmand har levet gennem de seneste årtier. En del fandt det underligt, at det fine gamle frilandsmuseum med stavkirker og gamle gårde nu skulle have selskab af noget så underlødigt som fuldt møblerede parcelhuse. Men publikum strømmede til, og det blev en kæmpe succes. Kend dig selv Herhjemme oplevede Den Gamle By noget tilsvarende, da man for ti år siden offentliggjorde sine planer om at lave en ny gammel by, som med afsæt i 1960’erne og 70’erne

skulle vise ”helt almindelige menneskers helt almindelige liv i helt almindelige huse”. ”Pointen er, at det er mig og min historie på museum. Det er hverken fortiden eller tingene i sig selv, der er målet for museernes virksomhed, men derimod de mennesker, som oplever museerne, ” siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By. Grundlæggeren af verdens første frilandsmuseum, Arthur Hazelius, skabte i slutningen af 1800-tallet de stockholmske tvillingemuseer Nordiska Museet og Skansen. Han satte ”Kend dig selv” som motto for sine museer. Mottoet stammer fra en antik indskrift på væggen i Apollontemplet i Delfi. Levet liv Når den allernærmeste fortid kommer på museum, er der også tale om en form for rettidig omhu, hvor museumsfolkene får mulighed for at tale

med de mennesker, der har boet i husene. Hvor man tidligere først i sidste øjeblik indsamlede især genstande – for eksempel fra dødsboer - sætter man i dag tidligere ind, mens man stadig kan møde nogle af de mennesker, som bor og lever i den verden, der er på vej til at forsvinde. I København ser museumsinspektør og projektleder for det nye Københavns Museum Jakob Ingemann Parby tilbage på 1980’ernes indsamling af skilte, facader og inventar fra de mange små butikker, der lukkede: ”Man indsamlede genstandene, så man havde mulighed for at bygge butikkerne op igen, men man sikrede sig kun i ret lille omfang dokumentation af, hvad der foregik i butikkerne, og at dette blev koblet til inventar og facader. Når vi i dag dokumenterer transformationen af Københavns Havn fra at være industri og handel til at være et blåt byrum, undersøger vi også, hvordan

det er at leve og bo i disse nye, delvist historieløse zoner af byen”. Lost Love Kunstprojektet Lost Love i Nikolaj Kunsthal i København inviterede i 2016 fraskilte til at donere deres vielsesring og bidrage med et udsagn om kærligheden eller bruddet. Udsagnene blev hængt op, og ringene blev udstillet i et særligt skrin. Mod slutningen af udstillingsperioden blev ringene smeltet sammen i en bronzeskulptur, der var formet som et anatomisk hjerte i naturlig størrelse, som blev skænket til Københavns Museum, hvor det vil blive bevaret for eftertiden. LØRDAG KL. 11.30: TUREN GÅR TIL SAMTIDEN THOMAS BLOCH RAVN DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

TURBINE FORLAGET på

Kom og hør TURBINE Forlagets forfattere på Historiske dage i Øksnehallen

Blå scene kl. 10.50 lørdag d. 25. marts Katrine Jo Andersen interviewes under overskriften ”Fra horebukke til dydsmønstre (og tilbage igen)” om det præsidentielle image i Amerika. Katrine Jo Andersen er medforfatter på bogen ”Præsidentportrætter”

Blå scene kl. 15.20 lørdag d. 25. marts Rasmus Dahlberg interviwes om dansk beredskab i tilfælde af en opblusset konflikt med Rusland i Østersøen under overskriften ”Når kun håbet er tilbage”. Rasmus Dahlberg er forfatter til den historiske thriller ”Pandoracellen”

Rød scene kl. 11.00 søndag d. 26. marts Nils Aage Jensen interviewes om sin bog om Godfred Hansen under overskriften ”Nordvestpassagen besejret! – en dansker ombord på Gjøa”. Nils Aage Jensen er forfatter til bogen ”Godfred”

Blå scene kl. 14.00 søndag d. 26. marts Lone Mikkelsen interviewes om sin roman En bedragers dagbog under overskriften ”Forklædt som mand – kvindeliv og naturvidenskab i 1700-tallet”. Lone Mikkelsen er forfatter til romanen ”En bedragers dagbog”

Blå scene kl. 16.00 søndag d. 26. marts Frode Z. Olsen interviewes om de danskere, som forsvarede den britiske kronkoloni Hong Kong mod de invaderende japanere i 1941. Frode Z. Olsen er forfatter til bogen ”Ikke en jordisk chance”

Økologisk kollektiv fra 70’ernes ”Gröna Vågen” på Jamtli i svenske Östersund. Foto: Den Gamle By. Bronzeskulptur støbt af sammensmeltede vielsesringe. Foto: Københavns Museum. Väla skola, Skansen, Stockholm. Foto: Marie Andersson, Skansen. Askebæger hos gynækologen i 1974 i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By.

www.turbine.dk

HISTORISKE DAGE 2017

Børglum Kloster. Vingerne på Børglumkloster Mølle til venstre står altid i kors til minde om frihedskæmper Christian Michael ”Mik” Rottbøll, som voksede op på Børglum Kloster og blev dræbt i 1942. I disse år udkommer Trap Danmark for 6. gang. Læs om Børglum Kloster i bind 3, der omhandler Frederikshavn, Hjørring og Læsø Kommuner.

KLOSTRE VAR MAGTCENTRE FØR REFORMATIONEN Af Simon Kratholm Ankjærgaard Der blev etableret omkring 140 klostre i middelalderens Danmark. Flere af klostrene blev magtcentre med store rigdomme og mange hektar jord. Da reformationen kom til Danmark, blev de mange katolske klostre forbudt. I alt 140 var blevet etableret i det middelalderlige Danmark fra slutningen af 1000-tallet, og flere af dem var blevet regulære magtcentre med stor indflydelse, store rigdomme og store mængder af jord. De store klosterordener var alle repræsenteret i Danmark. Benediktinerog cistercienser-ordenerne anlagde som regel klostre ude på landet, mens franciskanerne og dominikanerne

holdt til inde i byerne. Flere af klostrene var store anlæg, gerne firefløjede anlæg med kirken som den vigtigste bygning. Klosteranlæggene rummede eksempelvis stalde, værksteder, gæstehuse, hospitaler, vandmøller og køkken- og urtehaver. Flere af dem havde adskillige hektar jord tilknyttet, som gav stort økonomisk afkast. Økonomien blev ydermere boostet af gaver fra de rige. Et af de helt store klostre var Børglum i Vendsyssel. Børglum blev etableret i 1100-tallet og var tilknyttet præmonstratenser-ordenen. Det blev Vendsyssels kirkelige centrum med bispesæde – og blev også et meget rigt kloster og regnes for at være et af datidens rigeste godser i Nordjylland.

Stygge Krumpen Den sidste katolske biskop, der holdt til på Børglum, var Stygge Krumpen. Han var blevet biskop i 1519 og var en af de medvirkende i oprøret mod Christian 2. I forbindelse med reformationen blev han fængslet, og han blev først løsladt i 1542. Klostret blev nedlagt og blev senere en adelig herregård. Forbuddet mod og nedlæggelsen af de øvrige klostre i Danmark efter reformationen gik forholdsvis fredeligt til. Munke og nonner fik i vid udstrækning lov til at blive på matriklerne til deres død. Kun tiggermunkene i byerne kunne opleve at blive fordrevet. Adskillige klostre blev omdannet til herregårde, og klosterkirkerne til sognekirker.

LØRDAG KL. 11.20: KLOSTRENES MAGT FØR REFORMATIONEN MERETE HARDING, JOHNNY GRANDJEAN GØGSIG JAKOBSEN OG TINE MARIA WINTHER RØD SCENE SØNDAG KL. 17.00: ÅRHUNDREDETS KÆRLIGHEDSHISTORIE MARIA HELLEBERG OG POUL JOACHIM STENDER DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

TAG PÅ KONGELIGT BESØG

Christiansborg.dk

VELKOMMEN TIL DEN LEVENDE HISTORIE Mød Horatio og Hofmesterinden Kronborg.dk

HISTORISKE DAGE 2017

PORTRÆT AF MARTIN LUTHER AF LUCAS CRANACH DEN ÆLDRE. FOTO: WIKIMEDIA (CC).

HVORFOR LUTHER? Af Simon Kratholm Ankjærgaard 31. oktober er der 500 år siden, at Martin Luthers 95 afladsteser blev hængt op i Wittenberg. Hvad var det for kræfter, der var i spil? Hvad gav rum til Luther og reformationen? Vi har spurgt seks eksperter. For 500 år siden var der røre i den katolske kirke. I årtier havde reformkræfter arbejdet – både i det åbne og i de skjulte – på en redefinering af kirken og den måde, kristendommen blev fortolket og praktiseret. Det var begyndelsen på den proces, man har kaldt reformationen. Reformationen Ifølge Den Store Danske er reformationen det historiske forløb i 1500-tallet,

som førte til splittelse af den vesterlandske kristenhed og dannelse af de protestantiske kirkesamfund. I historieskrivningen er der enighed om, at denne proces religiøst, politisk, kulturelt, økonomisk og socialt fik afgørende indflydelse på Europas nyere historie. Hvor man tidligere betragtede reformationen som en skelsættende epoke af uomgængelig betydning for periodiseringen af den europæiske historie (og verdenshistorien), ses den i dag snarere som et vigtigt led i en reformperiode fra senmiddelalderen til oplysningstiden. Martin Luther betragtes af mange som reformationens fader, selvom mange andre både før, samtidig og efter ham tænkte de samme tanker. John

Wycliffe i England og Jan Hus fra Prag havde allerede i senmiddelalderen - i 1300- og 1400-tallet - tænkt og talt om de samme reformtanker. Og samtidig med Luther – og da han 31. oktober 1517 hængte sine 95 teser op i Wittenberg – arbejdede den lærde Phillip Melanchton og kirkeorganisatoren Johann Bugenhagen også for en reform af kirken. Men hvad var det ellers for kræfter, der var på spil? Hvad skabte ellers Luther og reformationen? Vi har spurgt seks eksperter.

skab, som – nok utilsigtet – splittede kirken og inspirerede mange til at stille spørgsmål ved den officielle tolkning af det kristne budskab og nogle til at stille spørgsmål ved samfundets indretning. Reformationen som proces var et sammenfald af omstændigheder: Luthers egen baggrund og uddannelse, mulighed for at få sit budskab bredt ud via tryk, mange kritiske læsere, både mænd og kvinder, der drøftede hans kritik, og støtte fra blandt andet en stærk fyrste.

Grethe Jacobsen: Dr.phil., førstebibliotekar, Det Kongelige Bibliotek Som historiker ser jeg Luther som en kirkelig reformator med en fantastisk gennemslagskraft for sit kritiske bud-

Martin Schwarz Lausten: Professor emeritus, dr.theol. Martin Luther var først og fremmest teolog, som efter årelange studier af Biblen og værker af tidligere tiders te-

”En dannelsesrejse i renæssancens Europa” – POLITIKEN

”En imponerende tour de force” – WEEKENDAVISEN

”En skattekiste” – KRISTELIGT DAGBLAD

– INFORMATION

Frontlinjeberetninger om dansk arkæologi og historie – nu gennem 60 år. Tegn abonnement på messen og få Historiehjulet med i hånden som introduktionsgave.

Årgang 2017

295 kr.

værdi

50 kr. Luthers 95 teser blev i 1517 trykt i Nürnberg. Her ses et udsnit. Originalen findes i Staatsbibliothek zu Berlin. Foto: Wikimedia. ologer konkluderede, at den katolske kirke fremførte falsk kristendom både i spørgsmålet om menneskets forhold til Gud og i fromhedslivet. Det fremførte han i forelæsninger og talrige bøger, latinske og folkelige på tysk; som regel i et karsk og polemisk sprog. Det passede til tidens religiøse usikkerhed. I mange kredse var man begyndt at tvivle på paveembedet og på de krav til menneskers fromhedsliv, som kirken stillede. Dertil kom stigende utilfredshed med pavens økonomiske udsugning af lande og enkeltpersoner og hans dominerende indblanding i europæisk inden- og udenrigspolitik. Torben Bramming: Præst, Ribe Domkirke og Seem Sogn Luther var en augustiner-eremit-munk med en besynderlig fortid. Han skulle egentlig være jurist, men dødsangst under et tordenvejr på Stottenheim Hede fik ham til at aflægge munkeløfte. Den katolske pavemagt havde fra cirka 900 tiltaget sig større magt over kirken og samfundet. Dette skete endda med forfalskninger af gavebreve og med teologi, som ikke havde hjemmel i Biblen. Det medførte i en tid, hvor Luther læste kilden selv, Biblen, at han så de store forskelle på, hvad Kristus talte om, og hvordan pavemagten udfoldede sin magt, eksempelvis i forhold til afladsbreve til forkortelse af tiden i Skærsilden – noget, som ikke fandtes i Biblen. Lennart S. Madsen: Overinspektør, arkæologi, Museum Sønderjylland Reformationen var en kombination af tre udviklinger: En reformbevægelse inden for den katolske kirke, som havde været i gang igennem årtier. Der havde derudover udviklet sig en voldsom afstand mellem de enkelte dele af det gejstlige hierarki, så selv

sognepræsten kunne se, at der var noget galt. Endelig havde der i løbet af senmiddelalderen udviklet sig en inderliggørelse, en personliggørelse af kristendommen, så der blev mere fokus på den individuelle tro kontra den kollektive. Disse tre udviklinger var stærkest i Mellem- og Nordeuropa, hvor reformationen lykkedes. Luther var en handlekraftig og dygtig akademiker, der forholdt sig kritisk til sit fag, og som turde gå ud i offentligheden med sin kritik, der matchede mange menneskers tanker. Steffen Heiberg: Historiker I virkeligheden var meget af Luthers kritik slet ikke ny. Kritik af kirkens verdsliggørelse og prælaters ikke alt for kristelige livsførelse var så gammel som kirken selv. Luther var heller ikke den første, der hævdede Biblens autoritet. Men nye kommunikationsmidler som bogtryk og billeder i form af træsnit gjorde det muligt at sprede idéer og budskaber meget hurtigere end tidligere. Steffen Støvring: Præst og forfatter Tiden var moden. Tyskland følte sig udsuget af Rom gennem skatter og aflad. Og Luther havde i kraft af sin gudstro det mod, der skulle til. Hans store fortjeneste var hans alvor. At han med livet som indsats kunne gøre op med en gennemkorrupt og overfladisk magtkirke. Hans mod stammede fra en række oplevelser omkring år 1514, hvor han forstår, hvad Gud er: En kærlighedens Gud, der aktivt sætter det troende menneske fri – og binder det til at gøre gode gerninger. I årene efter 1517, hvor han opslår teserne mod afladshandelen, konfronteres han med både pave og kejser og sætter store folkemasser i sving.

LØRDAG KL. 10.30: LUTHER OG DANMARK MARTIN SCHWARZ LAUSTEN OG STEFFEN HEIBERG RØD SCENE LØRDAG KL. 10.50: KVINDERNES RENÆSSANCE OG REFORMATION GRETHE JACOBSEN RØD SCENE

Historiehjulet, Kongehjulet og Oldtidshjulet fra SKALK giver dig et historisk overblik på en ny og spændende måde.

messepris 225 kr.

LØRDAG KL. 11.40: I LUTHERS OG REFORMATIONENS FODSPOR ANDERS BAGER ERIKSEN RØD SCENE LØRDAG KL. 12.30: DEN FØRSTE REFORMATION CHRISTA HANSEN OG LENNART S. MADSEN BLÅ SCENE LØRDAG KL. 13.10: DET MODERNE EUROPAS FØDSEL STEFFEN HEIBERG OG ULLA TOFTE BLÅ SCENE LØRDAG KL. 15.30: TILHØRER LUTHER KUN EN HELT ANDEN TID? STEFFEN STØVRING OG PIA SØLVTOFT DR K-SCENEN LØRDAG KL. 16.10: FRA LUTHER TIL KONKURRENCESTATEN JØRN HENRIK PETERSEN OG KJELD HOLM GRØN SCENE SØNDAG KL. 10.30: HELLIG BORGERKRIG TORBEN BRAMMING, SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN OG ANDERS ELLEBÆK MADSEN DR K-SCENEN

Historiske spil, vikingemusik, museumskopier, bøger. SKALKs forlag Wormianum giver dig nyt om vores historie gennem et alsidigt udvalg af produkter. Kom og få syn for sagn.

messepris 188 kr.

www.skalk.dk

HISTORISKE DAGE 2017

LENINS REVOLUTION Af Johanne Rabjerg Hansen Det sker sjældent, at historikere tilskriver en enkelt person fortjenesten for historiens gang, men det kan man muligvis med bolsjevikkernes leder Vladimir Lenin. Han var den vigtigste enkeltstående forudsætning for den russiske revolution, mener to af Danmarks førende Ruslandshistorikere. I starten af april 1917 trillede et togsæt ind på stationen i Skt. Petersborg. Vladimir Lenin vendte hjem til et ulmende Rusland efter at have været i eksil i Vesteuropa siden år 1900. Bagagen var fyldt med revolutionære drømme, omfattende marxistiske planer og løfter til den russiske befolkning om fred, brød, jord og arbejde. To af Danmarks førende Ruslandshistorikere, Bent Jensen og Erik Kulavig, mener, at historien formodentligt var forløbet meget anderledes, hvis Lenin aldrig havde sat sig ind i jernbanevognen med kurs mod Rusland, og at bolsjevikkernes leder var revolutionens absolut vigtigste faktor. ”Man må holde fast ved, at Lenin stod i centrum for begivenhederne. Der er derfor sikkert megen historisk sandhed i fortællingen om, at hvis Lenin var blevet tilbageholdt af de to politisoldater, der faktisk havde fat i ham, da han var på vej fra sin dæklejlighed i den fine del af Skt. Petersborg til Smolnyj aftenen forud for arrestatio-

nen af den provisoriske regering, ville Dagen bliver startskuddet til 1905-rerevolutionen ikke være blevet til no- volutionen, som slutter, da zaren lover get,” mener Erik Kulavig. borgerlige rettigheder og indførelsen af et parlament. Den nødvendige mand For både Erik Kulavig og Bent Jen- 1914 – 1. verdenskrig bryder ud. I førsen var bolsjevikkernes magterobring ste omgang er der bred opbakning mulig, fordi de udnyttede den socia- til de russiske soldater, men det venle opløsning i landet, og fordi deres der sig hurtigt til en bred utilfredshed demokratisk sindede politiske mod- med den russiske krigsdeltagelse hos standere havde banet dem vejen ved befolkningen. at opløse politiet og i øvrigt manglede forståelse for og evne til magtudøvelse. 1917 – Februarrevolutionen: Soldater Men Bent Jensen slår fast, at Lenin var deserterer i stort antal. Befolkningen uundværlig: ”Det var Lenins ubøjelige kræver brød og fred. Der er omfattende strejker og voldsomme devilje, der fik glasset til at flyde over.” Erik Kulavig vurderer, at Lenin fik monstrationer i hele Skt. Petersborg. så stor gennemslagskraft, fordi tiderne Revolutionen kulminerer den 27. feikke kaldte på demokratiske debatter bruar, hvor zaren abdicerer. Rusland er og politiske diskussioner, men på be- nu en demokratisk styret republik. slutsomme mænd og resolutte handlinger: ”Det fik Rusland med Lenin.” 1917 – Oktoberrevolutionen: Rusland ”Lenin og bolsjevikkerne indførte er på papiret demokratisk, men landet noget nyt, som indtil da var ukendt i har siden februar glødet med voldEuropa: En privat organisation i form somme bondeoprør, enorm soldateraf en hensynsløs gruppe fanatiske ide- flugt fra fronten, uro på fabrikkerne og ologer, som udløste en borgerkrig regeringssammenbrud. Det har ikke for at få deres ideologiske program hjulpet på situationen, at Lenin har opildnet til ballade, siden han kom tilbavirkeliggjort,” slutter Bent Jensen. ge til Skt. Petersborg i april. I oktober mener Lenin, at tiden er inde til at griRevolutionen, kort fortalt 1905 – Den Blodige Søndag starter be magten. Den 25. oktober marchesom en fredelig demonstration for rer bolsjevikkerne ind i Vinterpaladset, bedre arbejdsvilkår, men ender med, hvor regeringen sidder, og kræver, at at over 100 demonstranter dræbes. den trækker sig. I modsætning til fe-

bruarrevolutionen er kuppet næsten ublodigt. Den 29. oktober stifter Lenin sin regering. 1918-1920: Borgerkrig mellem ”de røde” og ”de hvide”. Skønt oktoberrevolutionen mest forløber fredeligt, er efterspillet enormt blodigt. Det anslås, at cirka 10 mio. mennesker mister livet i krigen.

SØNDAG KL. 13.40: 100-ÅRET FOR DEN RUSSISKE REVOLUTION ERIK KULAVIG OG LEIF DAVIDSEN RØD SCENE SØNDAG KL. 14.30: RUSLAND 1917 - HVILKEN REVOLUTION? BENT JENSEN OG RASMUS DAHLBERG RØD SCENE SØNDAG KL. 15.00: RUSLAND 1917-2017 PETER FRANKOPAN OG SAMUEL RACHLIN DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2017

Lenin taler til en forsamling af tropper fra Den Røde Hær på Sverdlov-pladsen i Moskva, 5. maj 1920. På billedet ses Trotsky og Kamenev til højre på trappen op til talerstolen. I senere versioner af billedet fra Stalins regeringstid var Trotsky og Kamenev bortretoucheret. Foto: Grigori Petrowitsch Goldstein / Wikimedia (CC).

Fra venstre: Lenin som fireårig i 1874 med sin lillesøster, som 27-årig i 1897 på vej i idømt sibirisk eksil, og død som 53-årig i 1924. Det balsamerede lig kan stadig ses i Moskva. Fotos: Wikimedia (CC).

Nominerede til Årets historiske bog 2016 Vinderen offentliggøres lørdag kl. 14.30 på DR-K Scene

HISTORISKE DAGE 2017

FOTO: LIBRARY OF CONGRESS PRINTS AND PHOTOGRAPHS DIVISION.

HISTORISK BEDST Af Henrik Thorvald Rasmussen Fire historiske priser uddeles på Histo- • Kulturmødeambassadører riske Dage til forfattere, formidlere, Grænseforeningen skoleelever og gymnasiaster. • denstorekrig1914-1918.dk Museum Sønderjylland Årets Historiske Bog Dansk Historisk Fællesråd og historie-online.dk har siden 2003 uddelt prisen til Årets Historiske Bog. Prisen er på 35.000 kroner og støttes af sponsorbidrag fra Kulturministeriet, Krista og Viggo Petersens Fond og Det Kongelige Bibliotek. Alle interesserede boglæsere kan frem til 10. marts stemme på deres favorit i en åben afstemning på historie-online.dk. De nominerede er: • Det Sorte USA af Jørn Brøndal • Nye horisonter af Steffen Heiberg • Ondskabens øjne af Poul Duedahl • Nydelsesmidlernes historie i Dan- mark af Annette Hoff • Danmarks runesten af Lisbeth M. Imer Historiske Dages Fornyelsespris Historiske Dages Fornyelsespris på 10.000 kr. fremhæver og præmierer nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historien på og gøre den tilgængelig for flere mennesker. Kandidaterne er:

• Smuglerskolen Svendborg Museum

• Et Somalisk Hjem Den Gamle By • På kanten - fem fortællinger om ytringsfrihed Frederiksberg Stadsarkiv • Mennesker bag Pigtråd Vardemuseerne

• Magtens Hemmelighed Mystery Makers

• Bliv en del af historien DR Historie

• Kongerækken Anders Olling og Hans Erik Havsteen

• Coop's 150 års jubilæum Coop

• Uhørt Ungdom Arbejdermuseet

• Vikingeborgen Danmarks Borgcenter

• Malebog og billedlotteri Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

• Fem fortællinger Fængselsmuseet

• Historiske morgener Nationalmuseet

Gymnasiernes historiekonkurrence For 1 1. gang udskriver Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning EUSTORY årets Historiekonkurrence om opgaven med den bedste formidling af historie. Årets tema er ”Danmark i verden – verden i Danmark”, og der er præmier til de tre bedste historieopgaver med en førstepræmie på 10.000 kr.

• Shanghai - The Never Ending Bigband Experience Aarhus Universitet og Mega Nørd

Den bedste Otur Hvad gemmer der sig bag de velkendte steder, gader og mødesteder? Al-

• Historisk graverjournalistik DR Historie • Genealogisk Forum Træf2016 Genealogisk Forum • Savn & brand Øhavsmuseet Faaborg

ting har en historie at fortælle, også lige dér hvor vi færdes hver dag. Den skal bare graves frem - og den er sjov at udfordre andre med. HistorieLab har udviklet app’en Otur, hvor alle kan lave opgaveruter og prøve andres ruter rundt om i landskabet. Alle landets skoler er inviteret til at deltage i konkurrencen ’Den bedste Otur’.

LØRDAG KL. 14.10: HISTORISKE DAGES FORNYELSESPRIS DR K-SCENEN LØRDAG KL. 14.20: DEN BEDSTE OTUR DR K-SCENEN LØRDAG KL. 14.30: ÅRETS HISTORISKE BOG 2016 DR K-SCENEN SØNDAG KL. 11.30: GYMNASIERNES HISTORIEKONKURRENCE BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Oplev de vildeste fund fra vikingernes største by, Hedeby. 2000 skatte fra vikingetiden - for første gang tilbage på dansk jord! Book din billet på: www.danmarksborgcenter.dk

HISTORISKE DAGE 2017

Dametoiletter

Herretoiletter

RØD SCENE

Café

Mjødladen

Kaffevogn

BLÅ SCENE

Ræson

Magasin Danmarks du Nord Museum Forsorgsmuseum

Museum Amager

Museum Dansk Tusculanums Ægyptologisk Forlag Selskab

Kronborg Christiansborg Slot Slot

Forlaget Columbus

Historiske Rejser.dk

Højskolehistorisk Forening

RingkøbingSkjern Museum

Politiken Tøjhusmuseet

Nationalmuseet

Politihistorisk Sammenslutningen af Lokalarkiver i København Forening

Museum Vestsjælland

Forlaget Ådalen

Anno Domini

Frydenlund og Nyt DPIF

Københavns Byvandrerlaug

HistorieLab

Historisk Atlas

Den Gamle By

Haase Forlag Aarhus Dansk Universitets- Teknologiforlag historie

Freydis - CPK Historisk håndværk

Klassik

Falihos Museerne i Fredericia

Grænseforeningen

Andelslandsbyen Trap Nyvang Danmark Gads Forlag

Helsingør Kommunes Museer

Frederiksberg Blue and Stadsarkiv Gray

Københavns Stadsarkiv

Dansk Militaria Illustreret Videnskab Historie Alt Om Historie Forening

Turbine

People’s Press

Grønlands Nationalmuseum

Lounge

Rigsarkivet

Informations Forlag

Lounge

1914-gruppen Sikringsstyrken på Vestvolden

Slægts-Historie

Frilandsmuseet Organisationen Danske Arkiver

Vejle Museerne, Bibliotekog Stadsarkiv

Langelands Museum

Sønderjylland

Lindhart og Ringhof

Gyldendal

Københavns Befæstning Garderhøjfort Oplevelsescenter Vestvolden

Skalk

My Heritage

Museum Sydøstdanmark

Cultours

Kristeligt Dagblads Forlag

Syddansk Universitetsforlag

made by vikings

Café

GRØN SCENE

DR K-SCENEN

Kontor

Garderobe (gratis)

VELKOMMEN TIL HISTORISKE DAGE! Forsalg

Billet i døren

Sted Øksnehallen Halmtorvet 11 1700 København V

Åbningstider Lørdag den 25. marts

kl. 10-18

Søndag den 26. marts

kl. 10-18

Praktisk

1 dag

140 kr.

1 dag

120 kr.

2 dage

200 kr.

2 dage

180 kr.

Entre efter kl. 15

60 kr.

Børn (4-17 år)

60 kr.

Studerende*: 1 dag

100 kr.

Studerende*: 1 dag

110 kr.

Studerende*: 2 dage

150 kr.

Studerende*: 2 dage

170 kr.

2 voksne + 3 børn: 1 dag

350 kr.

2 voksne + 3 børn: 1 dag

350 kr.

Søndag: Børn u nder 14 i følge med voksne før kl. 12

Gratis

* studiekort skal fremvises ved indgangen

60 kr.

Køb billet på historiske-dage.dk.

Garderobe: Der er gratis bemandet garderobe i foyeren. Mad og drikke: Øksnehallens café serverer kaffe, kage, lette anretninger og varm mad. Nogle retter er historiske. Toiletter: Toiletter findes i hallen modsat hovedindgangen. Parkering: Af- og påsætning kan ske på pladsen foran Øksnehallen, men parkering er ikke tilladt. Der kan parkeres i området eller i DGI-byens P-hus i Ingerslevsgade.

110mm

155mm + 4

, stod der

som vil sende ekstraudsendelser geskriftet.

s tinde og

d klokken i virkeligheden er.

iske ure påvirkes af de ofte fore-

inister. Via de strømafbrydelser, men også ællandske

e var hans,

afrikanske e. […] nhavn var

FORBLÆNDELSE

o m n a t te n u d e n a t b l i ve s e t .

Europas fascister og nazister samles efter det store nederlag.

v i Dresden, men ni i Bremen.

id i den russiske zone, mens

P.A. ALBERTI

Rudolf Vrbas erindringsbog fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, l å g e m t h e r – f o r d e t k u n n e d a u m u l i g t p a s s e , a tMadsen, var hjemme til frokost, så til stede i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige Vrba10, Sophus Jacobv a r b e r e g -var kun overbetjenternr. sen. Han rejste sig og spurgte ærbødigt, Wetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, n e t t i l a t h o l d e e t p a r t u s i n d e u be t y d e l i g e j ø d e r i n hvad han kunne hjælpe excellencen med. Alt kan stadig blive anderledes. Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april despærret. Det var ikke hver dag, at politikammeret,

Han flygter siden til Sverige og får en h e ldatter, e d e t te Elisabeth. flugtforebyggelsesmaskineri

døgnets ludere og Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruD e r to g j e g s e l v f ø l g e l i g f e j l . A u s c h w i t z g e n e r e -der mest tog sig af 1944. lommetyve, fik besøg af dets øverste opvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljer e d e ga n s kÅsbrink e v i s t r i ghar d o m m e – g u l d , s m y k k e r, p e n g e , Den prisbelønnede svenske forfatter Elisabeth chef gennem syv år.

Det er vores tid, nu.

People’sPress

788771

089066 P EOPL E'S P RESS

RUDOLF VRBA

født 11. september 1924 i Topoľčany i Slovakiet, død 27. marts 2006 i Vancouver i Canada. I sommeren 1942 blev han 17 år gammel deporteret til kz-lejren Majdanek i Polen og et par uger senere overflyttet til Auschwitz, først indsat i stamlejren Auschwitz I,

ELISABETH ÅSBRINK, f. 1965, er journalist og forfatter. For bogen Og træerne står stadig i Wienerwald modtog hun i 2011 Augustprisen, en af Sveriges mest prestigefyldte litteraturpriser, og den internationale journalistikpris Kapu´sci´nski Award.

hvor han blandt andet var en del af den såkaldte rydningskommando, der varetog indsamlingen og sorteringen af de plyndrede personlige ejendele, som fanger fra hele Europa havde medbragt ved deres ankomst til kz-lejren. Fik siden papirarbejde i udryddelseslejren Birkenaus fangeselvstyre, indtil det i begyndelsen af april 1944 lykkedes ham at flygte i følgeskab med en slovakisk medfange, Alfréd Wetzler, især motiveret af ønsket om at advare hundredtusindvis af ungarske jøder om det forestående massemord, han personligt havde bevidnet forberedelserne til. Uddannede sig efter krigsafslutningen til biokemiker i Prag i

Det skrev de danske anmeldere om Og træerne står stadig i Wienerwald:

det daværende kommunistiske Tjekkoslovakiet, hoppede i 1958

”Det er en smuk og skræmmende bog, Åsbrink har skrevet.” – Søren K. Villemoes i Weekendavisen

i England for at arbejde. Skrev og udgav i 1963 sine erindringer

”Det er Elisabeth Åsbrinks store fortjeneste, at hun […] maner de døde frem ved at bringe os tæt på en enkelt, helt almindelig familie, der fratages alle rettigheder og al værdighed, rives i stykker og tilintetgøres.” – Jacob Steen Olsen i Berlingske

blev ført som vidne under Auschwitz-retssagerne i Frankfurt,

“Charmerende uanstrengt stil”

«««««

kristeligt dagblad

“Imponerende, ja, uhyre omfattende research” politiken

af under en tjenesterejse til Israel, inden han i 1960 slog sig ned i samarbejde med journalisten Alan Bestic, samme år som han hvor billedet herover er taget. Flyttede i 1967 til Canada, hvor han levede og arbejdede frem til sin død.

Under den tyske besættelse valgte talrige danskere at bakke op om besættelsesmagten. Hvem var de, og hvorfor gjorde de det? Christian Aagaard søger svar i nazismens danske ansigt.

“...beskrivelserne står så skarpt og nådesløst tegnet, at det føles næsten som at være der selv.” politiken

nordjyske stiftstidende

HISTORIEN LEVER … ... hos People’sPress

42 mm

120mm

155 mm

Mette Winge, Politiken

”Et værk af lysende skønhed.” Angel Guerria-Quintana, Financial Times

”Et anerkendt mesterværk.”

”Det er svært at lægge Stig Dalagers ny roman fra sig (…) Han vil helt fortjent vinde mange læsere.” May Schack, Politiken

ØJEBLIKKETS EVIGHED ”Skrevet som et stort episk værk (…) lykkes med at præsentere Kierkegaard som et menneske.” Jan Henneberg, Nordjyske Stiftstidende.

”Dalager fortæller fremragende historien om manden bag filosoffen, hvis tanker tog udgangspunkt i hans personlige livsbane.”

Georg Metz, Information

ANK ER JØRGENSEN

”En historie, der trues af katastrofal glemsel, fortalt med stor autoritet.” Nils Houkjær, Berlingske

”En medrivende skildring af Raoul Wallenbergs kamp for at redde ungarske jøder.” Svenska Dagbladet

People’sPress

KVINDE I ET ÅRHUNDREDE er også med udgangspunkt i en fascinerende kvindeskæbne en rejse tilbage til det barokkens 1600-tal, hvor det moderne Europa under dramatiske veer bliver født gennem en svimlende ny erkendelse af universets uendelighed og tankens mulighed for i frihed at forstå både naturen og det enkelte menneskes indre liv. Placeret i det fri Holland og via sin slægts skæbnesvangre rolle både i TrediveACHA BATTHYANY , fødteriElisabeth, 1973, opvokset årskrigen ogSDen engelske borgerkrig fra hun er helt ung, en lidenskabelig medspiller i tidens drama. Heraf har i Schweiz, men med ungarske rødder, følger både hendes originale tanker om den fri viljes og lidenstuderet sociologi i Zürich og Madrid og skabernes betydning, men også romanens fortællinger om faden schweiziske deren af Bøhmen, H O og Mmoderen, AerSlektor T”Vinterkongen Hved UR A og H dronningen” Journalistog hendes brødres og onklen, engelske konghvor Charles 1.’s er højskole. Bor iden Washington, han dramatiske historier.

politisk korrespondent for Tages-Anzeiger oglæsere, Süddeutsche Zeitung. For de mange der har haft glæde af Dalagers Det blå lys om Marie Curie, vil KVINDE I ET ÅRHUNDREDE give en ny og anderledes læseoplevelse.

Omslagsfoto: Franz Podezin / David R L Litchfields arkiv, Margit Batthyany-Thyssen / forfatterens private arkiv, familien Batthyanys slot / Gemeindearchiv Rechnitz.

S TAT S M I N I S T E R

RUDOLF VRBAs fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier

F R A K A P I T LE T ” N YA N KO M M E N ” :

fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år

D e t h e r v a r r y g ra d e n i A u s ch w i t z’ s i k k e r h e d s s y s te m : s t r ø m f ø r e n d e h e g n ; e n r i n g a f v a g t tå r n e ; o g k o n -

i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede be-

s ta n t b e l y s n i n g, s å d a n a t i n g e n k u n n e b e v æ g e s i g

”Hæver sig fornemt over strømmen af døgnaktuelle politiske biografier og bliver til noget andet og mere.”

vogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige

o m n a t te n u d e n a t b l i v e s e t .

strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette,

A l d r i g h a vd e j e g o p l e v e t l i g n e n d e s i k k e r h e d s -

”Den ultimative biografi”

chokerede en hel verden.

f o ra n s ta l t n i n g e r, o g d e t g j o r d e m i g n e d s l å e t , f o r e n

a f d e v æ s e n t l i gs te å r s a g e r t i l , a t j e g h a v d e b e g i v e t

FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra

m i g u d p å d e n n e r e j s e , v a r j o, a t j e g g e r n e v i l l e

- NIELS LILLELUND, JYLLANDS-POSTEN

civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfat-

f l y g te . M e n i e n d n u h ø j e r e g ra d e n d æ r g r e l s e f ø l te

tet af den ene af mændene bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i som-

j e g f o r v i rhistorie r i n g. H v a d v a r d e t , d e b e v o g te d e i d e n n e »Et historisk panorama, som knytter en families

”Begavet og bevægende politisk samtidshistorie u n d e r l i g e l e j r m e d d e n s r e n e b e to n v e j e o g d e n s o p i topklasse.”sammen med Centraleuropas – og sidst, men ikke mindst,STIG DALAGER, f. 1952, har udgivet over 50

et stort essay om, hvordan fortiden er til DER SPIEGEL

”blændende fortalt”

l ø f te nid enutiden.« s l o ga n s , d e nværker s h u n d einden , d e n s for m ualle s k e l litterære m æ n d o g genrer, fortrinsstede d e n s d ø d b r i n g e n d e d ovis b b romaner e l t h e g n ? og H vskuespil. i l k e r i g d oHans m m e romaner og

Stig Dalager Sacha Batthyany finder ved et tilfælde ud af, at hans grand-

dramatik er udgivet og/eller spillet i 30 lande, romanerne er senest også på vej i de arabi-

lå gemt her – for det kunne da umuligt passe, at h e l e d e t te f l u g t f o r e bske y g g elande l s e s m aog s k iIran. neri var bereg-

n e t t i l a t h o l d e e t p a r t u s i n d e u b e t y d e l i g e j ød e r i n har været involveret i en Hans roman om H.C. Andersen, REJSE I BLÅT, despærret. massakre på 180 jøder. Han sætter sig for at skrive sin familiesblev i 2008 nomineret til den fornemme britiD e r to g j e g s e l v f ø l g e l i g f e j l . A u s c h w i t z g e n e r e ”Det er godt og indsigtsfuldt beskrevet. I det helepå er sporet af andre hidtil historie, og det bringer ham hemme-ske Impac Prize. r e d e ga n s k e v i s t r i g d o m m e – g u l d , s m y k k e r, p e n g e , Thurahs bog underholdende. Og spændende.” ligholdte begivenheder. Ved hjælp af blandt andet originale h å r o g e n d d a ai sforfatterskabet tø j , k u n s t i g e l e m m e r,Hovedværket k e , a l l e b i p r o - er fembindsforsøger han at finde ud af,d uhvordan for- værket om Jon Bæksgård, BROERNE TIL - G E O R Gdagbogsoptegnelser M E T Z , I N F O R M AT I O N k te r n e a f l e j r e n s k r e m a to r i e r. M e n s i k k e r h e d s VERDEN, der ifølge The Guardians Michel tidens fortielser kan sætte sig som traumer i senere f o ra n sgenerationer. ta l t n i n g e r n e vFaber a r t i lhar o ssikret u b e t yDalager d e l i g e j”et ø d efornemt r. ry i ”Anker var ikke uden fejl, og Thomas Thurah om teg- barbari og tragedie, om meddelEn autentisk beretning H i m m l e r h a vd e b e f a lEuropa” e t , a t i n og g e ni m å t te s l iNyheter p pe v æ k .blev betegnet Dagens ner ikke et skønmaleri af ham. Men han yder ham agtighed og forsøg på at skjule sandheden og omVeat r d eforsone n m å t te a l d som r i g f å”verdenslitteratur”. k e n d s k a b t i l d e t te s te d , tiltrængt retfærdighed ved at give en detaljeret h a n s m e s t e f f e k t i ve d ø d s f a b r i k . sin herkomst. beskrivelsesig af demed ofte umulige valg, Anker stod I 2005 blev Dalager tildelt den livsvarige - HANS E N G E Lunder L , E K SAnden T R A B LVerdenskrig ADET tante

KVINDE I ET ÅRHUNDREDE

overfor, når han – modarbejdet af sine egne – skulle navigere i stormfyldt farvand.”

gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd. Rudolf Vrbas erindringsbog fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, er i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige VrbaWetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april 1944. Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruopvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljerede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriale i Nürnbergprocessen, de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.

155mm + 4

”

AUSCHWITZ VRBA-WETZLER-RAPPORTEN,

hans engell, ekstra bladet

2006 i Vancouver i Canada. I sommeren 1942

mel deporteret til kz-lejren Majdanek i Polen

re overflyttet til Auschwitz, først indsat i stam

hvor han blandt andet var en del af den såk

mando, der varetog indsamlingen og sorterin

personlige ejendele, som fanger fra hele Eur

ved deres ankomst til kz-lejren. Fik siden p

delseslejren Birkenaus fangeselvstyre, indti

af april 1944 lykkedes ham at flygte i følge

kisk medfange, Alfréd Wetzler, især motive advare hundredtusindvis af ungarske jøder

massemord, han personligt havde bevidnet Uddannede sig efter krigsafslutningen til

af under en tjenesterejse til Israel, inden han

i England for at arbejde. Skrev og udgav i 1

i samarbejde med journalisten Alan Bestic, blev ført som vidne under Auschwitz-rets

hvor billedet herover er taget. Flyttede i 19

788771

han levede og arbejdede frem til sin død.

089066

People’sPress

Hvad har det med mig at gøre? 220117.indd All Pages

«««««

RUDOLF V

født 11. september 1924 i Topoľčany i Slov

det daværende kommunistiske Tjekkoslovak

People’sPress

“Begavet og bevægende politisk samtidshistorie i topklasse.””

110mm

FLUGTEN FRA

Der var gået syv år, siden jeg var begyndt at lede efter min families krigshemmeligheder. Jeg havde været i Ungarn flere gange, og i Østrig, jeg var fløjet til Moskva og nu til Buenos Aires, men først og fremmest var jeg blevet far til tre børn, og herigennem blev alt blandet Isammen: n k l u s i v e Jeg lærte at skifte bleer og at lave d egrød, n o p rog i n djeg e l ilærte g e ø j alt e n vom idneberetning fra 1944, mine rødder; jeg dtilbragte e r a f s l øflere r e d edage m a s is e m o r d e t i d ø d s l e j r e n en lille by ved navn Rechnitz for at få mere at vide om en massakre på 180 jøder, jeg trampede gennem sibirsk sne på jagt efter resterne af en arbejdslejr og endte til sidst i Sydamerika. Alt dette talte jeg hver uge med min psykoanalytiker i Zürich om. Vi talte om Stalin, om Holocaust og om massegrave, mens andre spiste pizza til frokost. Først for nylig spurgte jeg ham: ”Sig mig, er jeg egentlig syg?” Hvortil han svarede: ”Hvor skulle jeg vide det fra?”

ydelse af Statens Kunstfond.

- S Ø R E N M O R T E N S E N , B .T.

ROMAN

meren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang

39mm

FLUGTEN FRA

KVINDE I ET ÅRHUNDREDE er en filosofisk roman om den tyskfødte Stuart-prinsesse Elisabeth af Bøhmen, en af Europas første kvindelige filosoffer, og hendes forhold til den franske filosof René Descartes. I deres indbyrdes forhold og udveksling med hinanden bliver flere af de idéer og tanker sat på ord, som helt frem til i dag præger vores forestillinger om, hvem vi er. Forholdet er i romanen både præget af venskabelige og erotiske følelser.

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

REJSE UDEN ENDE ”Romanen er … en bedrift.”

”Overbevisende biografi kaster nyt lys på kaospiloten Anker Jørgensen”

- NIELS KRAUSE-KJÆR, POLITIKEN

DET BLÅ LYS ”Dalager beviser endnu en gang sit internationale format. Marie Curie er stor i sig selv. Kunsten er at videregive denne storhed. Det behersker Stig Dalager til fuldkommenhed. Det blå lys bør overvælde ikke blot de danske, men også de udenlandske læsere.”

Il Libraio, Italien

PRESSEN SKREV

235mm

Ian McMillan, BBC

155mm + 4 FOTO: SUSANNE SCHLEYER

N Y, REVIDERET U D G AV E

–HANS ENGELL

”Et spændstigt H.C. Andersen-portræt (…) konstruktionen dødsleje og erindring slår gnister.”

110mm

Stig Dalager

samtidshistorie i topklasse.”

FOTO : MAURICE HAAS

Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

KVINDE I ET ÅRHUNDREDE

REJSE I BLÅT ”Dalager får Andersen til at leve, at blive forstået i sin genialitet på menneskelige præmisser (…) stor ”Begavet og bevægende politisk kunst om en stor kunstner.”

ANK ER

HER B E GY N D E R NU

tø j, k og u n sdybt t i g e l epersonlig m m e r, h å r o g e n d d a a s k e , a l l e b i p r o rede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriskrevet en kalejdoskopisk, tankevækkende begyndte at fortælle. de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden te r n e a f l e j r e n s k r e m a to r i e r. M e n s i k k e r h e d s -Peter Adler Alberti ale i Nürnbergprocessen, historie om 1947, en verden af i går ogd uikdag, hvor ideer om Jacobsen troede ikke sine egne ører, f o ra n s ta l t n i n g e r n e v a r t i l o s u be t y d e l i g e j ød e r. Verdenskrig. men noterede loyalt det hele ned på flere demokrati og deltagelse fødes og dør i samme øjeblik. Hvor en H i m m l e r h a vd e b e f a l e t , a t i n g e n m å t te s l i p pe v æ k .stykker gult konceptark. Meget af det gammel orden falder, og en andenVetager over. r d e n m å t te a l d r i g f å k e n d s k a b t i l d e t te s te d ,forstod han ikke, men så dikterede Alberti.«

THOMAS THURAH

u n d e r l i g e l e j r m e d d e n s r e n e b e to n ve j e o g d e n s o p -gade under Sukkenes Bro, der fører fra gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd.

h a n s m e s t e f f e k t i ve d ød s f a b r i k .

People’sPress

m i g u d p å d e n n e r e j s e , v a r j o, a t j e g g e r n e v i l l e

«««««

S TAT S M I N I S T E R

ns e er ne-

1947

I n k lIunskilvues iVv eRVBRAB- W A -EWT EZ TL ZE LRE-R -ARPAPPOPROTRETNE,N , d e n doepnr ionpdr ei nl idgeel i øg jee nø vj ei dn nv iedbneerbeet rnei nt ngi nf gr a f r1a9 4149,4 4 , d e r daefrs laøfrsel dø er e m d ea smsaesms oe rmdoertd ie td øi ddsøldesj rl e jnr e n

FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra

“Kaare R. Skou kan ikke skjule, at han elsker politik, selv når den bliver så grim som P. A. Albertis. Den kærlighed smitter, og Magtens forblændelse er godt selskab.” politiken

JØRGENSEN

n e øj.

chokerede en hel verden.

å r s a g e r t i l , a t j e g h a vd e be g i ve t

og SlutteriAlt er i bevægelse.j e g f o r v i r r i n g. H v a d v a r d e t , d e be vo g te d e i d e n n edirekte vej ad Lavendelstræde meren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang

er mener de tiden?

le e mg

strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette,

En tiårig dreng i en flygtningelejr træffer l ø f te n en d e sbeslutning, l o ga n s , d e n s h u n d e , d e n s m u s k e l m æ n d o gden gamle arrest, slutteriet, over vejen til retssalene i selve Domhuset på Nytorv. d e n s d ød b r i n g e n d e d o b be l t h e g n ? H v i l k e r i g d o m m eOpdagelsespolitiets chef, politiinspektør der ændrer hans liv.

de fleste, at den er væk. Klokken,

vogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige

civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfatendte som danmarkshistoriens Året er 1947. »ALBERTI havde truffet sin beslutning f l y g te . M e n i e n d n u h ø j e r e g ra d e n d æ r g r e l s e f ø l te største svindler og nød det tidlige måltid, førene han den bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i somtet af den afgik mændene

mere forindfører sommertid i deres del ndlen, der voldsomt, nd. Spørger nogen, hvad klokken til politiet.

nri i-

i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede be-

A l d r i g h a vd e j e g o p l e ve t l i g n e n d e s i k k e r h e d s -

a f d ejihad. v æ s e n t l i g s te islam og puster liv i begrebet

AUSCHWITZ

neskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år

HvordanHasan justitsminister f o ra n svil ta l tstille n i n g etiden r, o g defter et gjorde mig nedslået, for en Al-Banna, søn af en egyptisk urmager,

krigens afslutning, leder alle efter

surejustits– stjæler, gemmer, glemmer ere hristensen. ter dem. Tiden forbliver uklar. at bringe ken er opotte om aftenen i Berlin, ulistisk ske presse

delse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om men-

1947

kyldes det kulden. Måske bliver gnskaber,

fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbry-

Simone de Beauvoir oplever sit livs kærlighed, aldrig har hun D e t h e r v a r r y g ra d e n i A u s ch w i t z’ s i k k e r h e d s s y s te m : følt sig så afhængig af nogen mand, da hun s t r ø mbegynder f ø r e n d e h eat g nskrive ; e n r i n g a f v a g t tå r n e ; o g k o n feminismens bibel, Det andet s ta n t køn. be l y s n i n g, s å d a n a t i n g e n k u n n e be v æ g e s i g

110mm

FLUGTEN FRA

ELISABETH ÅSBRINK

RUDOLF VRBAs fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier

FLUGTEN FRA

oreningen ure skal kontrolleres. mekaniske

MAGTENS FORBLÆNDELSE

r sig ud for at være, bør de lytte

FRA K A P I T LE Tpå ” N YA N KO M M E N ” : En komité har fire måneder til at finde løsningen Palæstina-problemet.

235mm

ikke kan stole på deres ure. For

MAGTENS

155mm + 4

FOTO: FREDRIK SANDBERG/SCANPIX

ristensen

elt sikre på, at tiden er, hvad

R. SKOU Christian Dior præsenterer sinKAARE første kollektion, The New Look.

KAARE R. SKOU

f en r ikke rigtigt, som den skal. f.« nuar 1947 skriver The Times, at

ELISABETH ÅSBRINK

George Orwell arbejder uafbrudt ved skrivemaskinen i kalkstenshuset, han kædeskriver, kæderyger, kædehoster.

39mm

23/01/17 09.55

En filosofisk roman af Stig Dalager om den tyskfødte Stuart-prinsesse Elisabeth af Bøhmen, en af Europas første kvindelige filosoffer, og hendes forhold til den franske filosof René Descartes.

“Et historisk panorama, som knytter en families historie sammen med Centraleuropas – og sidst, men ikke mindst, et stort essay om, hvordan for tiden er til stede i nutiden.” der spiegel

”En velskrevet og flot komponeret historie om det danske hold, der imponerede en hel fodboldverden.”

«««««

ekstra bladet

«««««

berlingske

Standup-historie med Asser Amdisen, bogaktuel med en ny saglig, sjov og ultrakort danmarkshistorie. En tour de force gennem nationens historie med vilde konger, saftige anekdoter og en klar holdning.

10:00

11:00

12:00

13:00

Hvad kan Trap Danmark? Og hvorfor er det vigtigt, at danskerne opdager historien - og Danmark - med Trap?

Uffe Ellemann-Jensen, Jeanette Varberg, Liv Thomsen og Niels Elers Koch M: Tine Maria Winter

13:30 Trap Danmark – historie, kultur, natur

Hvilke begivenheder er de vigtigste i danmarkshistorien? Hør Naser Khader – og deltag selv i debatten.

Naser Khader M: Rasmus Bro Henriksen

Et tæt og levende portræt af Anker Jørgensen Danmarks mest populære statsminister.

Thomas Thurah M: Hans Engell

13:30 Anker

70’er-kollektivisterne Søren Vinterberg og Ove Gaardboe diskuterer udfordringerne ved at forstå, forklare og formidle kollektivernes historie i film og på museum.

Søren Vinterberg og Ove Gaardboe M: Thomas Bloch Ravn og Allan Leth Frandsen

13:00 Kollektiv for alvor - og for sjov

Viggo Kampmann gennemførte nogle af velfærdsstatens vigtigste reformer.

Poul Smidt M: Simon Ankjærgaard

12:40 Den kloge ﬁnansminister, som snublede i Statsministeriet

Hør om forberedelser og kampe fra Omaha Beach til “Stalingrad i vest”; lommen ved Falaise.

Niels Vistisen og Torsten Granov

12:20 D-Dag og invasionen i Normandiet

Erindring og erfaring fra en tid, hvor Jerntæppet delte Europa – og resten af verden – i to.

Samuel Rachlin og Uffe Ellemann-Jensen

12:00 Arven fra Stalin

Peter Høilund M: Poul Duedahl

Historien om Ane Andersdatter, den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark.

13:50 Hvorfor dræbte hun sine børn?

Få historien om højskolesangen, der var med til at ændre de farvedes forhold i USA.

Lars Thorkild Bjørn

13:30 Da Martin Luther King “mødte” Grundtvig

Med renæssancen forandrede kunst, kommunikation, tro og videnskab Europa.

Steffen Heiberg M: Ulla Tofte

13:10 Det moderne Europas fødsel

Historien om de mange mennesker, der har været indlagt på Svendborg Fattiggård.

Mads Ravn M: Pernille Schou

Sygdommenes konsekvenser og betydning for Egtvedpigen, moseligene og senere personer bosat i Østjylland.

13:40 Sygdomme gennem historien

Antikvitetshandlens 100 år gamle ruter, metoder og netværk ligger bag anskaffelsen af nogle af de ægyptiske oldsager, der i dag kan ses på museer i Danmark og rundt om i verden.

Kim Ryholt M: Paul John Frandsen

13:10 Museer og antikvitetshandel

Oplev kolonieventyret og koloniernes kulturelle og politiske historie gennem møblerne.

Klaus Dahl M: Dorthe Chakravarty

12:50 Det vestindiske møblement

12:50 Skjulte danmarkshistorier

Jeppe W. Rasmussen og Richardt Åmand

OL-sølv til dansk fodbold i en tid, som var præget af forandringer og nybrud, kulturelt og politisk.

Hvorfor startede reformationen af den katolske kirke i Haderslev og hertugdømmet Slesvig?

Hans Mortensen M: Tommy Heisz

12:30 Sommeren 1960

12:30 Den første reformation

Christa Hansen og Lennart S. Madsen

Holmegaard Glasværks historie med eksempler på glas produceret siden begyndelsen i 1825.

Bettina Buhl og Per Mandrup

12:00 Spis rugbrød til!

Smag dig ind i madens og måltidets kulturhistorie og få tips og tricks og smagsprøver, når nationalbrødet sendes på en madhistorisk rejse.

Mette Bielefeldt Bruun og Susanne Outzen

12:10 Fra tidligt dansk industridesign til moderne designoplevelser

Hvordan kan man i 2017 formidle Danmarks "sorte historie" på en vedkommende og relevant måde uden at reproducere fortidens menneskesyn og uden at gøre sig til dommer over fortiden?

12:00

13:00 Khaders kanon

Hvordan griber Aarhus 2017 historien an? Og hvorfor er den vigtig for en europæisk kulturhovedstad i 2017?

Trine Bang

12:30 Hvorfor historie i en kulturhovedstad?

Arkivgutterne er blevet en institution på Politikens bagside, hvor de siden 2013 har skrevet knap 90 historier om arkivalier, der har passeret deres skriveborde.

Jørgen Mikkelsen og Kenn Tarbensen

Danmarks første specialstyrker har siden 50'erne presset unge mænd til at levere det ypperste i den værst tænkelige situation.

Peer Henrik Hansen og veteraner

11:40 Frømandskorpset – barn af den kolde krig

Hvordan kan man rejse i fodsporet af de begivenheder og personer, som skabte et markant nybrud i Danmark, Europa og verdens historie?

Anders Bager Eriksen

11:40 I Luthers og reformationens fodspor

Niels Bo Poulsen M: Rasmus Dahlberg Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley M: Steen Uffe Tommerup

11:40 Black History: Danmark som slavenation

Sovjetunionens afgørende andel i nedkæmpelsen af Nazityskland trækker stadig markante spor.

11:20 Kampen om krigen

Med afsæt i Børglumkloster og Stygge Krumpen diskuteres klostrenes magt i Danmark op til reformationen. Adskilte kirkerne sig?

Merete Harding og Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen M: Tine Maria Winther

11:20 Klostrenes magt før reformationen

Mens reformationen i Danmark som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske og filosofiske spørgsmål. Var kvinder en del af denne bevægelse?

1700-tallets Fredericia var en opdelt by med to sognekirker, én for borgerskabet og én for garnisonen. Hvordan fremhævede borgere og soldater sig selv inde i kirkerne?

Karsten M. Sørensen

11:10 Til evig ihukommelse

Da John F. Kennedy regerede fra det ovale værelse, var det stadig almindeligt accepteret, at sidespring og druk var en del af embedet. Hvad er der sket siden?

Hvordan maler man lokalidentitet? Og hvorfor er der tulipaner på Amager?

Peter Carlsen M: Søren Mentz

11:00 Hvorfor er Amager noget særligt?

10:50 Kvindernes renæssance og reformation

10:50 Fra horebukke til dydsmønstre Grethe Jacobsen

Luther er igennem århundrederne blevet brugt og misbrugt til lidt af hvert. Hvorfor har det været så vigtigt at henvise til Luther, og hvad har det betydet for danmarkshistorien?

I Norge fylder Danmark en masse i den nationale historieskrivning. I Danmark har vi nærmest glemt, at Norge er en del af danmarkshistorien. Hvorfor har vi fået sådan et tunnelsyn i Danmark? Katrine Jo Andersen M: Sandra Brovall

10:30 Luther og Danmark Martin Schwarz Lausten M: Steffen Heiberg

Rød scene

10:30 Danmarkshistorisk tunnelsyn Rasmus Glenthøj

Blå scene

11:00

12:00 Historier fra Arkivgutterne

"Contemporary collections" er et nøgleord for stadig flere museer. Den Gamle Bys direktør giver en billed-guide til nogle af de væsentligste samtidssatsninger i Europa.

Thomas Bloch Ravn

11:30 Turen går til samtiden

Historien om den mest prominente slave i europæisk hofhistorie, der som 8-årig blev fjernet fra sin familie i Dansk Vestindien og foræret til det svenske kongehus og meget senere blev døbt og fik sin frihed.

Alex Frank Larsen M: Anita Brask Rasmussen

11:00 Kongehusets joker

Hvad talte danskerne om i 1970'erne? Hør om ramasjang, store armbevægelser og skruppelløse journalister, der (ifølge dem selv) skrev bedre, tjente mere og havde det sjovere end alle andre.

Jakob Thygesen

10:30 Danmark ifølge Billed-Bladet

Asser Amdisen

Officiel åbning af Historiske Dage og fællessang med historisk snit. Kom og deltag med en gruppe sanglystne unge – og begynd Historiske Dage med et smil i hjertet.

Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen og Højskolehistorisk Forening

10:30 Få hele danmarkshistorien på 30 minutter, og hold fri resten af weekenden!

Grøn scene

10:20 Åbning af Historiske Dage og morgensang

DR K-scenen

LØRDAG DEN 25. MARTS 2017

10:00 13:00

14:00

15:00

16:00 Godserne i Vestsjælland lukrerede i stor stil på slavearbejdet på De Vestindiske Øer. Hør Museum Vestsjælland fortælle om samarbejdet med slavernes efterkommere – og den spændende folkegave i form af tre skulpturer om frihedskampen på øerne.

Mange kender Tranquebar, men de færreste har hørt om Serampore i Bengalen, selvom byen engang var blandt Danmarks største. Hvad skete der i Serampore under det danske styre 1755-1845?

17:00

DR K-scenen

Oplev Historiequizzen i en live-udgave. Adrian Hughes udfordrer nogle af programmets kendte historikeransigter i en noget anderledes - og helt og aldeles live - Historiequiz.

Adrian Hughes, Kåre Johannessen, Hanne Fabricius, Trine Halle og Christian Donatzky

Lone Hvass

Ole Helmersen M: Erik Weir

Jeanette Varberg M: Brian Mørk

Blå scene

Krig, afmagt og sult har mange gange i historien drevet menneske mod bedre steder at leve.

16:40 Det vandrende menneske

Historie fra stenalder og bronzealder til tiden som korstogsriddernes ø.

Lars Krants

16:20 Cypern - midt i historien

Jøder, sabotører, soldater, politifolk, journalister, politikere og husmødre har fortalt om deres skæbne under besættelsen. Hvem kan vi stole på?

Dino Knudsen M: Palle Roslyng-Jensen

16:00 Øjenvidner til besættelsen

Hvad er Det Britiske Imperiums eftermæle i de tidligere kolonier?

15:40 Fra Empire til Brexit: Rule Britannia?

Danmark havde en vigtig strategisk betydning, når sovjetiske fartøjet skulle gennem Storebælt.

Holger Bech Nielsen og Bent Raymond Jørgensen

Frederikke Heick

Rød scene

Forberedelser, takt og tone for cocktailing. Med stærke smagsprøver.

17:00 Vi giver et Cocktail-party!

Fysikkens teorier og opdagelser har også en historie. Og intet i videnskabens historie har vist sig smukkere end den række af opdagelser, som førte til enighed om at acceptere teorien om, at den materielle verden indeholder fundamentale elementer.

16:30 Historie og fysik

Drømmer du om at stå ved pyramiderne i Ægypten eller Sudan, at udforske Kongernes Dal eller at besøge de imponerende templer langs Nilen?

Louise Alkjær M: Elin Rand Nielsen og Mette Gregersen

16:00 At rejse i Ægypten og Sudan

Hvorfor var det vigtigt at få indstillet tiden rigtigt? Og hvad betød pornografiens frigivelse? Samtale med forfatterne bag den nye, store serie "100 danmarkshistorier".

Søren Hein Rasmussen og Poul Duedahl M: Liv Thomsen

15:30 Hvilken begivenhed!

Rasmus Dahlberg M: Michael Clemmensen

15:20 Når kun håbet er tilbage

Frederikke Heick m.fl.

Hvem vinder Historiske Dage 2017's Historiske Kagedyst, hvor festivalens deltagere har indleveret deres bedste historiske kager?

15:00 Historisk Kagedyst

I den ældste dagbog, som overhovedet er fundet i Helsingør, fortæller Tue Jensen og sønnen Rasmus Tuesen om hverdagen i 1600-tallets Helsingør der både indebærer pest, skibsforlis, krig og kærlighed.

14:40 Liv og død, tro, håb og mirakler i 1600-tallets Helsingør

Toiletter er mangfoldige. De kan stå midt i stuen, være bittesmå, og med askebægre, avispapir eller hummerkløer.

Allan Leth Frandsen

15:00 Toilettets danmarkshistorie

LØRDAG DEN 25. MARTS 2017

Grøn scene

Johan Rantzau var den danske reformations maskinmester – og en bevæbnet en af slagsen. Hans personlighed og historie åbner renæssancens Europa for os i dag.

Torben Bramming M: Tom Buk-Swienty

17:10 Rantzau. Den hellige kriger

Henrik Stevnsborg og Frank Bøgh

Hvordan gik det til, at dødsstraffen blev genindført efter besættelsen, efter at den var blevet afskaffet i 1930? Hvordan blev det en opgave for politiet at eksekvere dødsstraffen, hvad fik bødlerne til at medvirke, og hvordan fandt man dem?

14:40 Når samfundet slår sine børn ihjel

Samfundsudvikling, regional planlægning og udvikling af hovedstadsmetropolen.

Henning Bro og Caspar Christiansen M: Mikkel Thelle

14:10 Den Grønne Metropol. Natur- og rekreative områder i hovedstaden efter 1900

16:00

17:00 Historiequizzen Live

Karen Munk-Nielsen

16:40 Hilsen fra US Virgin Islands

16:30 Serampore – Danmarks glemte koloni

Bente Wolff og Simon Rastén M: Dorthe Chakravarty

Martin Luther var ikke kun kirkelig reformator. Han var også samfundskritiker. Samtale om Luthers betydning for den sociale lovgivning fra reformationens tid og frem til i dag.

Jørn Henrik Petersen og Kjeld Holm

16:10 Fra Luther til konkurrencestaten

Karen Blixens bror Thomas Dinesen førte i sommeren 1918 heroisk an i nedkæmpningen af tyske maskingeværreder under offensiven ved Amiens. Hvad drev ham og andre i hans generation til at søge ”det store i livet” i krigen – og døden?

Tom Buk-Swienty M: Asser Amdisen

Trine Halle M: Adrian Hughes

Magasin fylder 150 år i 2018. Historiker og museumsinspektør Trine Halle er i gang med at skrive en jubilæumsbog om Magasin du Nords historie.

15:40 Eventyrfabrikken

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen er et af danmarkshistoriens mest myteomspundne.

Per Kaae M: Uffe Christensen

15:20 Maries morder

Historien om en af de største danske virksomheder gennem tiden.

Martin Iversen

15:00 ØK's storhed og fald

Hvorfor og hvornår er der opstået så tydelig en kløft mellem elite og folket? Hvorfor er begreber som fædrelandskærlighed og patriotisme gledet ud af sproget til fordel for nationalisme? Hvem er vi, og hvor bevæger vi os som nation hen?

I 1892 blev Jens Nielsens hoved skilt fra kroppen ved et enkelt øksehug, og den sidste henrettelse i Danmark i fredstid var dermed gennemført.

Poul Duedahl M: Liv Thomsen

14:10 Ondskabens øjne

15:00

16:00 Det store i livet

Tilhører Luther en anden og svudnen tid, eller er hans grundspørgsmål og svar så påtrængende som nogensinde?

Steffen Støvring M: Pia Sølvtoft

15:30 Tilhører Luther kun en helt anden tid?

1. verdenskrig 1914-18 efterlod Europa i chok. Hvordan kom krigen til at påvirke Europa i årene frem til Hitlers magtovertagelse i 1933? Ian Kershaw i samtale med historiker og tidligere DR2-vært Adam Holm.

Ian Kershaw M: Adam Holm

15:00 Vejen til fascisme

De nominerede er: Jørn Brøndal, Steffen Heiberg, Poul Duedahl, Annette Hoff og Lisbeth M. Imer.

Poul Porskjær Poulsen

14:30 Årets Historiske Bog 2016

HistorieLab har udviklet app’en Otur og inviteret alle landets skoler til at deltage i konkurrencen ’Den bedste Otur’. Tre skoleklasser vinder hver 3.000 kr.

Henrik Jensen M: Ulla Tofte

14:30 Fædrelandet til debat

14:20 Den bedste Otur

Peter Yding Brunbech

Hvilken historisk betydning har Genforeningen, og hvad betyder Genforeningen i dag?

Rene Rasmussen og Hans Schultz Hansen M: Jens A. Christiansen

14:00 Genforeningen 1920-2020

Hvem har fornyet måden at formidle historie på?

Henrik Thorvald Rasmussen og Charlotte S.H. Jensen

14:10 Historiske Dages Fornyelsespris

14:00 17:00

10:00

11:00 11:30 Kampshow og våbendemonstration

Under det nazistiske regime var det danske mindretal i Sydslesvig under massivt pres. En film skulle modgå glemslen.

11:30 Død og Pine

12:00 12:30 Den Folkekære Konge En Grundlov skal underskrives, en ny hat skal prøves, og en krig skal undgås! Mød Frederik 7. i en dramatiseret fortælling for børn.

13:00 Historisk vandretur på Møns Camøno

12:30 Silkevejene – en ny historie om verden

I mere end 1000 år blev den østlige og vestlige civilisation bundet sammen af de karavaneruter, som den britiske historiker Peter Frankopan kalder Silkevejene.

13:00 Kongerækken – som du aldrig har lært den før

13:00

Over 40.000 billeder fra Københavns historie er blevet frit tilgængelige på sitet kbhbilleder.dk. Få et nyt blik på byen og oplev nogle af perlerne.

Mads Neuhard og Mikkel Thelle M: Peter Wessel Hansen

13:30 Byens billeder. Et fotoshow

Veloplagt danmarkshistorie fortalt af de to unge mænd bag den populære podcast Kongerækken som nu følges op med bøger og kortspil.

Anders Asbjørn Olling og Hans Erik Havsteen

Cecilie Bønnelycke M: Dorte Chakravarty

Om en uddød familie fra Strynø og gribende historier om lokale skæbner i det 20. århundrede.

13:50 Kan en familie fortælle danmarkshistorie?

Politiuniformer gennem tiderne, 1945-2016.

Politihistorisk Forening

13:20 Politiets uniformer

Gør plads til de mange kulturhistoriske oplevelser, man kan få på Danmarks første museumsvandrerute gennem Møns historie.

Winnie Færk M: Martin Breum

Kathrine Bjerregaard

Hør om vikinger, store skatte, dansk middelalder og svensk nutid.

13:40 Gotland - øen i Østersøen

Mellem 1520 og 1700 emigrerede flere hundrede tusinde huguenotter fra Frankrig. I 1720 inviterede den danske konge nogle af dem til Fredericia.

Museerne i Fredericia

13:20 Huguenotterne i Fredericia

Justitsminister P.A. Alberti var en handlekraftig politiker - og danmarkshistoriens største svindler.

Kaare R. Skou M: Georg Metz

13:00 Danmarkshistoriens største svindler

Hvad siger den grønlandske forsoningskommission og debatten om den fælles fortid og historie?

12:40 Skal Danmark sige undskyld til Grønland?

Det er sjældent, at vikingerne taler så direkte til os, som de gør på runestenene. Få historien fra vikingernes egen hånd, sprog og alfabet.

Lisbeth Imer M: Dorthe Chakravarty

12:20 Danmarks runesten – en fortælling

Oplev en (levende!) mumie blive pakket ud live på scenen, som ved 1800-tallets middagsselskaber.

Ziff Jonker M: Louise Alkjær

12:00 Mumier fra det gamle Ægypten

Årets tema er ”Danmark i verden – verden i Danmark”, og førstepræmien på 10.000 kr. uddeles af protektor for konkurrencen Mogens Lykketoft og juryformand, historiker dr.phil. Thorkild Kjærgaard.

Nils Aage Jensen M: Michael Bach Henriksen

Mathilde de Kruiff M: Mette Byriel-Thygesen

Peter Birkelund

Erik Kulavig M: Leif Davidsen

Den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte med en tragedie.

13:40 100-året for den russiske revolution

Hvem var ofrene, hvem var drabsmændene, hvem gav ordren, hvad var motiverne, og - ikke mindst hvad ved vi i dag, og hvor ved vi det fra?

13:20 Modstandsbevægelsens likvideringer

Vi er på fornavn – eller dæknavn - med flere af besættelsestidens modstandsmænd. Men hvem var kvinderne i den danske modstandsbevægelse? Og hvilken rolle spillede de under krigen?

12:50 Kvinder i modstandsbevægelsen

En historie om demokrati og diktatur, heltemod og opportunisme, overlevelse og tilpasning - men først og fremmest om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.

Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen M: Soﬁe Lene Bak

12:20 Danmark besat – krig og hverdag 1940-45

Hvorfor valgte talrige danskere at bakke op om besættelsesmagten?

Christian Aagaard M: Jakob Sørensen

11:50 Nazismens danske ansigt

Historien om sundhed, luksus og børnearbejde. Fra luksusdrik til Yankie-barer.

Annette Hoff M: Dorthe Chakravarty

11:20 Går chokoladehistorien i ring?

Den danske polarfarer Godfred Hansen er Roald Amundsens næstkommanderende på den første gennemsejling af Nordvestpassagen.

11:00 Nordvestpassagen besejret!

12:00

Sanne Jakobsen

Flemming Bang

Sigurd Barrett har kastet sig over sit mest ambitiøse projekt til dato: At formidle sin farvestrålende og musikalske version af danmarkshistorien. Oplev Sigurd på scenen og mød ham på Falihos’ stand.

Det 20. århundredes europæiske historie har været fyldt med dramatiske og traumatiske begivenheder. Hvordan påvirker den fælleseuropæiske fortid os i dag, og hvad kan vi lære af Europas historie?

Peter Frankopan M: Bjørn Bredal

12:00 Sigurds Danmarkshistorie Live

12:00 At skrive Europahistorie Sigurd Barrett

Med blanke våben og ringbrynjer vil vikingerne forklare og demonstrere, hvordan man kæmpede for 1000 år siden – kampe, der ofte havde døden til følge.

Mogens Lykketoft og Thorkild Kjærgaard M: Burkhard Sievers

11:30 Gymnasiernes historiekonkurrence

Grundlove er lige så meget kultur, som de er jura. Hvordan ser danmarkshistorien ud set gennem 800 års skiftende grundlove? Og hvad er egentlig Danmarks grundlove i dag?

Kaare R. Skou M: Claus Hagen Petersen

11:10 Lov og land

Hvad er grundlaget for den juridiske tænkemåde og tradition? Danmarkshistorien betragtet igennem en række juridiske milepæle.

Ditlev Tamm M: Frederik Strand

10:50 Retshistoriens milepæle

Københavns Byvandrerlaug

Fortællestafet om Corfitz Ulfeldt, Leonora Christina, Ballonparken, Skandinaviens første Aerodrom, teaterspøgelset på Folketeatret, da den døde slog den levende ihjel på Københavns Universitet, "mestertyven" Harald Storm og om at være baggårdsrod i København.

Fællessang. Morgensang har til alle højskoletider været en poetisk ledetråd i højskolearbejdet. Deltag i morgensang med et historisk snit, hør om sangenes betydning for højskolerne og gå på Historiske Dage med et smil i hjertet.

Højskolehistorisk Forening

10:20 Landsforræder, mestertyv og baggårdsrod

Rød scene

10:20 Morgensang fra Højskolesangbogen

Blå scene

11:00

Ian Kershaw M: Adam Holm

Få lægevidenskabens historie og hør om, hvordan patienter gennem tiden har lagt krop til smertefulde behandlinger, overtro og uvidenhed.

Trelleborg, made by vikings og AustR DaniR

Mød germanske romere, elegante musket-skytter, farveglade franskmænd og store, stygge russiske dræbermaskiner (som kan dræbe med en knækket tandstik og en skive blødt franskbrød!).

Christine Hedetoft og Claus Pilehave

11:00 2000 års krigsfolk Oplevelsescenter Vestvolden M: Kaare Johannessen

Oplev de frygtede russiske specialstyrkers nærkampssystem. Med et glimt i øjet vises pistolafvæbning, knivforsvar og det farligste våben af dem alle: feltspaden.

NON NOMEN - Historisk Formidling M: Miguel Islund

10:30 Systema - opvisning i russisk militær nærkamp

Grøn scene

11:00 ”I skal ikke blive glemt”

Mogens Rostgaard Nissen og Klaus Tolstrup Petersen

Portræt af reformationstidens Danmark og Danmarks sidste store borgerkrig, Grevens Fejde.

Torben Bramming og Sebastian Olden-Jørgensen M: Anders Ellebæk Madsen

10:30 Hellig borgerkrig

DR K-scenen

SØNDAG DEN 26. MARTS 2017

10:00 13:00

14:00

15:00

16:00 16:30 For flaget og Danmark – Søværnet gennem 500 år Søværnets historie er rig på sejre og nederlag. Ny bog fortæller søværnets 500-årige historie.

16:30 Goddag – og farvel – til broer

Kan historien lære os om, hvordan vi skal planlægge store infrastrukturer som forbindelserne over Femern og Kattegat?

Maria Helleberg M: Poul Joachim Stender

17:00

DR K-scenen

Maria Helleberg er på vej med en ny stor reformations-kærlighedshistorie - De Tre Storme - som udkommer til april. Få smagsprøver og hør om den ægte Stygge Krummen og hans Elisabeth, om cølibat, elskov, evangelier, tro, had og især masser af ægte god og ond kærlighed.

Jan Kongstad M: Bent Jensen

Blå scene

J.P. Kochs ekspedition 1912-13 var nær endt som den arktiske forsknings største tragedie.

16:40 Over indlandsisen med islandske heste

Stalinistens møde med ungdomsoprørets individualisme og dyrkelse af politiske outsidere.

Chris Holmsted Larsen M: Anders Dalsager

16:20 Carl Madsen. Den folkekære stalinist

Japanernes angreb på Hong Kong i 1941 blev begyndelsen til enden på de hvide kolonimagters overherredømme i Kina, Sydøstasien og i Afrika.

Frode Z. Olsen M: Rasmus Dahlberg

16:00 En smuldrende kolonimagt

SØNDAG DEN 26. MARTS 2017

Grøn scene

Jakob Seerup M: Dorthe Chakravarty

En historie om æresbegreber og militære idealer fra en længst svunden tid og en historie, der trækker tråde til verdenshistoriske begivenheder.

15:40 Den russiske general

Hvorfor er oral history og det personlige interview så værdifuldt for museumsformidlingen og det arbejde, der gøres på lokalmuseer rundt omkring i landet?

Christian Aagaard M: Jakob Brink Rasmussen

15:20 Oral History i et lokalhistorisk perspektiv

Almindelige menneskers erindringer er en uvurderlig kilde til Købehnavns historie omkring 1900.

Garbi Schmidt og Mikkel Thelle M: Peter Wessel Hansen

14:50 Glemte historier

Hvordan er grænser blevet kontrolleret gennem tiden, og hvilken funktion har grænser i dag?

Uffe Østergaard og Steffen Heiberg M: Knud-Erik Therkelsen

14:20 Grænsekontrol historisk set Bent Jensen M: Rasmus Dahlberg

Gese Friis Hansen M: Dorthe Chakravarty

Karsten Skjold Petersen M: Liv Thomsen

Stig Dalager M: Bo Tao Michaëlis

Rød scene

Hør om den tyskfødte Stuart-prinsesse Elisabeth af Bøhmen, en af Europas første kvindelige filosoffer, og hendes forhold til den franske filosof René Descartes.

16:20 Kvinde i et århundrede

I farvandet omkring Skagen sank et skib, på den nordlige side og dukkede op på den sydlige.

Claus Rohden Olesen og Jan Hammer Larsen M: Tine Maria Winther

15:50 Død, forlis og vrag i Nordjylland

10. marts 1710 stod slaget, hvor Danmark for sidste gang forsøgte at tilbageerobre Skåne.

15:20 Det ulykkelige slag

En anden slags koldkrigshistorie om stolthed, angst og langsomme biler med blå nummerplader.

15:00 Fortunger

Fra sidste halvdel af 1800-tallet gennemgik Rusland en reformproces, som havde til formål at modernisere samfundet og opløse århundreders modsætninger mellem den brede befolkning og samfundets top. 1. verdenskrig satte en stopper for denne proces og opløste det russiske samfund.

14:30 Rusland 1917 - hvilken revolution?

Samuel Rachlin voksede op i Stalins Gulag-lejre som søn af deporterede jøder. De store historiske linjer flettes her sammen med en personlig familiefortælling.

Fortællingen om en kvinde, der var med til at skabe en ny bevidsthed om kvinders ret.

Samuel Rachlin M: Kerrin Linde

14:00 Bag den kolde krigs tåger

Lone Mikkelsen M: Michael Bach Henriksen

14:00 Kvindeliv og naturvidenskab i 1700-tallet

16:00

17:00 Århundredets kærlighedshistorie

Søren Nørby og Jakob Seerup M: Rasmus Dahlberg

Fra den kollektive flippers batikfarvede antimode til den individualistiske diskers glitrende glamour. Hvor forskellig så moden ud i de politiske 70'ere, hvor tøjet bliver en blandt mange måder at udtrykke sin holdning på?

Ernst Jünger, kendt for bl.a. sin selvbiografiske bog "I stålstormen", var soldat under både 1. og 2. verdenskrig og er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede.

Jørgen Burchardt og Laila Zwisler M: Magnus Heuniche

16:00 Modeshow anno 1970'erne

16:00 Ernst Jünger. Soldat, arbejder, anark Frederikke Heick

En gruppe danske politifolk nærede stærke nazistiske sympatier, men gik stille med dørene.

Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Pedersen

15:40 Nazistiske betjente

»Jenny Holm« var en de farligste stikkere under besættelsen. Efter retsopgøret dukkede hun frem uden at afsløre sin fortid for nogen.

Henrik Werner Hansen M: Jarl Cordua

15:20 Storstikkeren, som blev de kendtes healer

Mød en markant dansk kvindeskikkelse, der endte som hovedaktionær i Brandts Klædefabrik.

Charlotte Langkilde

15:00 Oluffa - Fra Tórshavn til Brandts

Fra korsettets stive timeglasfigur, over spirellaen til nutidens unævnelige shapewear viser undertøjet tidens kvindeidealer, og hvilken rolle hun har haft i samtiden.

Frederikke Heick

14:30 Undertøjsshow

Kan fortællingen om andelstidens grundværdier perspektivere uformelle og formelle fælleskaber, deleøkonomier og andre nye udviklingstendenser i det 21. århundrede?

Keld Grinder Hansen

14:10 Har andelstidens grundværdier relevans i det 21. århundrede?

15:00

Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen

Den grove udnyttelse af slaver og de berygtede slavetransporter fra Afrika til øernes sukkerrørsplantager udgør en mørk plet i danmarkshistorien. Hør om en tid, da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager.

Mich Vraa

15:30 En mørk plet i danmarkshistorien

For 100 år siden blev den sidste zar væltet, og bolsjevikkerne tog magten i Rusland. Er Vladimir Putin ved at genoplive zartiden, eller står han nærmere på skuldrene af Stalins Sovjetunion?

Peter Frankopan og Samuel Rachlin

15:00 Rusland 1917-2017

Havet var fortidens motorvej med stærke (arbejds-) fælleskaber og hierarkier, livtag med naturen, tro og ritualer, elendig kost og umagelige køjer, fremmede lande – og damer.

Liv Thomsen

14:30 Sømand af verden

Hvad betød kolonialisme for Danmark? Betød Danmark noget for kolonierne, og hvad er sporene efter den koloniale fortid i dag?

Niels Brimnes, Michael Bregnsbo, Gunvor Simonsen og Søren Rud M: Adam Holm

14:00 Danmark og kolonierne

14:00 17:00

LETâ&#x20AC;&#x2122;S RETHINK AARHUS2017.DK