Algarve
1
2
Velkommen Bravo Tours byder hjerteligt velkommen til den kulturelle og naturmæssige unikke Algarvekyst. Her har vi flere end 300 solskinsdage om året, en kystlinje med 200 km strande, et utroligt smukt landskab, med meget varieret fauna og flora. Vi har en behagelig befolkning samt en spændende historie. Brug for hjælp? Vi bestræber os på at servicere og vejlede dig til den bedst mulige ferie. Bravo Tours’ rejseledere er til rådighed under hele ferien og kan altid kontaktes, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. I denne miniguide findes mange nyttige oplysninger om praktiske forhold, beskrivelser af de forskellige byer, en miniparlør og forslag til, hvad du kan opleve i løbet af din ferie. Vores informationsmappe, der findes i receptionen på hotellet, er tænkt som et hjælpemiddel til dig under dit ophold. Endnu engang ønsker vi dig hjerteligt velkommen til Algarve og håber, du får en rigtig god ferie med dejlige stunder samt masser af spændende oplevelser. Mange solskinshilsner Bravo Tours Team Algarve
3
Info og historie om Algarve Algarve er Portugals sydligste region og den sydvestligste del af Europa. Det milde klima gør området til Portugals mest populære feriested. Areal: 5,412 km2 Befolkning: Ca. 450.000 Sprog: Portugisisk Religion: Romersk-katolsk Hovedby: Faro Algarve-kysten er et af europæernes mest foretrukne feriesteder. I vinterhalvåret bor her ca. 450.000 indbyggere, men når feriegæsterne flokkes til området om sommeren, stiger indbyggertallet til over en million! Der er flere grunde til, at mange turister synes, Algarve-kysten er et oplagt rejsemål. Algarve er nemlig kendt for sine mange solskinsdage, og de mange flotte og maleriske strande, hvor man kan bade i Atlanterhavet. Men mest af alt kan man på Algarve-kysten få en masse oplevelser. Området er spækket med interessante historiske kirker, monumenter og fæstningsborge. I det kuperede landskab findes desuden smukke naturreservater og mange hyggelige landsbyer. Algarve er også populær blandt børnefamilier, der nyder
4
godt af de mange vandlande og især temaparken Zoomarine, der viser imponerende dyreshows med bl.a. delfiner, søløver og papegøjer. Algarve har ikke altid været under portugisisk styre. Gennem historien har området været meget eftertragtet for diverse besættere, på grund af dets milde klima, gode landbrugsarealer og fiskerige laguner. Fønikierne og grækerne har været her, inden romerne fik overtaget. I slutningen af 400-tallet overtog vestgoterne styret og havde kontrollen helt frem til 711, da de arabiske maurere angreb Algarve fra Gibraltarstrædet. I det 11. århundrede blev Algarve delt i to fyrstedømmer, af de lokale maurere. Hovedstæderne blev henholdsvis Silves og Santa Maria (Faro). Silves fyrstedømme blev kaldt al-Gharb, der betyder landet mod vest, og deraf kommer navnet Algarve. Andre byer, hvis navne begynder med Al, er alle af arabisk oprindelse og stammer også fra denne periode. Arkitekturen bærer også flere steder præg af den arabiske indflydelse – såvel som de karakteristiske skorstene med særprægede mønstre, former og kakler, som de hvidkalkede huse. I 1200-tallet begyndte det
mauriske styre i området, at blive svækket politisk og militært. Dette førte til en portugisisk generobring af Algarve i 1249. Albufeira Albufeira betyder ”slottet ved havet”, hvilket ikke undrer mange, når de ser byen. Med byens smukke beliggenhed, mellem vilde klipper og milde strande, er den et stort turistmål for europæiske turister. Hvert år besøger over 400.000 rejselystne byen, ved charmekysten, hvor solen gør temperaturen utrolig behagelig. Og her er noget for enhver smag! Tag fx ind til den gamle by, hvor de små hvidkalkede huse ligger tæt op ad hinanden, langs brostensbelagte smågader. Her kan man gå på gastronomisk opdagelse på de mange restauranter og få nye smagsoplevelser med lokalretterne, der er omtalt senere i miniguiden. Der findes også et hav af restauranter på gaden, der kaldes ”The Strip” i den nyere del af byen. På denne strimmel af en gade, ligger barer og restauranter tæt og oplyst af farverige og blikkende neonskilte. Måske ikke den mest charmerende og kulturelle del af byen, men helt bestemt et besøg værd, hvis man kan lide byliv, gode traditionelle restauranter og højt musik. ”The Strip” ligger et par km øst for Albufeiras
gamle bydel, hvor busserne kører lige forbi. I den vestlige del af byen - ikke langt fra den gamle by - ligger Albufeiras flotte marina, der med sin hyggelige havneatmosfære giver dig mulighed for at sejle ud på Atlanterhavet og opleve den flotte portugisiske kystlinje. Silves Silves er en charmerende by omgivet af mandel-, appelsin- og citrontræer. Overalt er der historie, der fortæller om betydningen, denne by engang har haft. Den var bl.a. hovedstad i Algarve under arabernes herredømme. Byen er bygget omkring en høj, med Silvesborgen på toppen. Mange slag har fundet sted her. Det mest berømte, var da korsridderne angreb byen i middelalderen. Med god fantasi kan man forestille sig dette scenario udspille sig, mens man går gennem de snævre stræder. Silves-borgen er Algarves bedst bevarede borg, og den ligger side om side med den smukke katedral i gotisk stil, der blev bygget som en fejring af de kristnes tilbageerobring af Silves. Silves har et stort fiske- og grøntsagsmarked. Lagos Byen emmer af historie og naturrigdom.
5
Tag gerne en gåtur i de mange haver, parker og små brostensgader, og opdag de spændende, skjulte steder! Den gamle portugisiske by blev desværre voldsomt ødelagt af et jordskælv med følgende tsunami i 1755, men flere historiske steder er blevet genopbygget, bl.a. de gamle bymure, et guvenør-slot fra det 17. århundrede og stedet, hvor Europas første slavemarked blev holdt. Henrik Søfareren boede i byen og var med til at give den en vigtig betydning som udgangspunkt for mange vigtige opdagelsesrejser. Han byggede et skibsværft, der kunne bygge nye skibe og reparere de hjemvendte skibe fra togter i Vestafrika. Fortet over havnen er også fra denne tidsperiode. Tæt på byen finder man også de flotte klippeformationer Ponta de Piedade.
arkitektur, charmerende strande, gamle vindmøller og de mange kirker.
Tavira Denne by har en rig historisk fortid, hvilket tydeligt ses på dens bygninger og gader i den gamle bymidte. Tavira er også kendt som ’cidade das igrejinhas’ (byen med de små kirker). Der er 31 kirker i byen og kun to præster til at styre dem alle. Derfor afholdes gudstjenester på skift i kirkerne. Byen har et gammelt fort med en smuk have. Fra fortet har man en flot udsigt over byen. Tavira er en blanding af vidunderlig
Vilamoura Vilamoura er en farverig cocktail med mange forskellige ingredienser. Med et miks af glamour, sportsaktiviteter, attraktive strande og et fredfyldt lokalområde, tilbyder byen noget for enhver smag. Vilamoura havde ry for at være turistmål for de velhavende, der flokkedes dertil i store luksuriøse biler eller lystbåde efter turistboomet i 1960’erne. Der er sket meget siden, men i gaderne vibrerer glamouriø-
6
Faro Faro er det administrative center og hovedby for Algarve-regionen. Byen ligger tæt på det unikke naturreservat og lagune, Ria Formosa. Faro er en moderne provinsby med en stor marina, men der er også en velbevaret historisk bydel. Her findes ruiner fra romer- og arabertiden, men de fleste af de ældre bygninger blev bygget efter de to meget ødelæggende jordskælv i 1532 og 1755. Den gamle bydel er dog omkranset af romerske mure helt tilbage fra det 9. århundrede. Inden for bymurene ligger den store Sé-katedral, hvor man kan komme op i kirketårnet og nyde udsigten over Faro by og den smukke lagune.
siteten stadig – fx ved byens store kasino, de trimmede golfbaner og ved marinaen, hvor store yachter og sejlbåde fornemt ligger til kaj. Det er også ved marinaen, Vilamouras store udbud af restauranter og cafeer findes. Monchique Et af de steder, der nok er mest uberørt af turismen i Algarve. Byen ligger mellem de
to bjerge Foia (902 m) og Picota (774 m), og der er overalt en rustik stemning, da byen har produktion af kvæg, svin, kork og træ. ”Medronho” er endnu et lokalt produkt en stærk snaps lavet ved at destillere frugt fra jordbærtræer (arbutus). Monchique byder på fantastiske panoramaudsigter, dejlig frisk luft og generelt et mildt klima.
7
Seværdigheder - på egen hånd Algarve-kysten og Portugal er spækket med seværdigheder og oplevelser, der kan ses på egen hånd. Følgende er et bud på udflugtsmål, der alle kan nås på en enkelt dag fra Albufeira. Alle oplevelserne kan bookes hos rejselederne, der også kan svare på diverse spørgsmål. Zoomarine Zoomarine er baseret på temaet Livet i Oceanerne og dækker et areal på over otte hektar. Med en indgangsbillet har man adgang til hele parken, hvor man kan se det store akvarium og opleve de imponerende delfin- og søløveshows. Desuden findes mindre forlystelser og et vandland i parken, så husk badetøjet. Man kan også svømme med delfiner i Zoomarine. Slide & Splash Slide & Splash er et vandland, hvor vandhunde kan folde sig ud i de utallige rutsjebaner og svømmepøle. Der er også et større grønt areal, hvor man kan nyde solen i afslappende omgivelser. Slide & Splash er 1200 m2 til sjov og ballade. Det er uden tvivl et af de bedste vandlande i området og er for alle aldersgrupper. I parken findes livredder, og personalet er altid klar, når der er brug for hjælp. Slide & Splash ligger ved byen Lagoa. Billet og transport kan købes hos rejselederne. Cliff Richards vingård Oplev en eksklusiv rundvisning på vinmarkerne og i produktionen på Quinta do Miradouro og nyd smagningen af Sir Cliff Richards Vida Nova, der produceres, modnes og tappes på ejendommen. Der er flere rundvisninger hver dag, afhængig af sæsonen. Derfor er det vigtigt 8
at reservere plads hos rejselederne. Åbent mandag til fredag kl. 10.00-17.00 (lukket kl. 13.00-14.00). Fiesa Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for at se den 11. udgave af Fiesa’s internationale sandskulptur-festival – verdens største af slagsen! År efter år mødes talenter fra over alt på jorden for at forme 35.000 tons sand til smukke og naturtro skulpturer. Alt de bruger er sand og vand, og de imponerende kunstværker kan tage flere uger at kreere for skulptøren. Det hele finder sted i byen Pera 15 km vest for Albufeira. Aqualand På området findes adskillige vandrutsjebaner og pools omgivet af grønne arealer. For mindre børn er der en mini-park med små rutsjebaner og børnevenlige bassiner. Aqualand er mest for familier med mindre børn og ligger ved byen Alcantarilha ca. 15 km fra byen Albufeira. Der er mulighed for tilkøb af transport. Aqua Show Aqua Show er både et vandland samt en forlystelsespark for hele familien. Her er der mulighed for unge såvel som ældre at nyde en dag til vands, til lands og i luften. Her findes der både karruseller, vandrutsjebaner, fugle- og slangeshows, grønne områder og meget meget mere. Det ligger nær Vilamoura, og der er mulighed for tilkøb af transport. Dream Wave - bådture En ferie til Algarve skal helst indeholde en tur på havet og oplevelsen af kysten fra en anden vinkel. Kysten er dækket med grot-
ter, klippeformationer og små, hyggelige strande. Med Dream Wave kan man opleve alt dette. Firmaet har ture med både, der hver især giver et indtryk af kysten og Atlanterhavet. Hvis man ønsker en smule aktion og mulighed for at se vilde delfiner, er turen med båden ”Insónia” den rette. Turen foregår i moderne speedbåd med dejlige, behagelige sæder. Der kan være 12 personer om bord, og båden bevæger sig fantastisk gennem bølgerne. Undervejs kan man komme ind i nogle af kystlinjens mange grotter og nyde de flotte klippeformationer. På hjemturen sættes kurs længere ud på Atlanten i håb om at finde vilde delfiner. Fiskeri – Algarve Seafaria ”Algarve Seafaria” har udgangspunkt fra marinaen i Vilamoura – nabobyen til Albufeira. Selskabet er specialister indenfor ”big game” fiskeri i Algarve. På deres forskellige udflugter kan man nyde den smukke kystlinje, det store Atlanterhav, solen og forhåbentligt en udbytterig fangst! Easydivers Tilbyder natdykning, kurser og udlejning af udstyr. Du vil opleve mange forskellige scenerier under vandet, hvis du dykker ud for kysten i Algarve. Ud over de mange forskellige fiskearter er der også mulig-
hed for at udforske underjordiske grotter. Easydivers er et anerkendt dykkerselskab i Albufeira. Strande Praia da Coelha: Absolut en lille perle. Efter en lille gåtur i landskabet fra parkeringspladsen, vil man møde synet af de flotte klipper som så smukt danner den lille strand. Det er oplagt at nyde en forfriskning, efter en svømmetur, i den hyggelige lille træhytte. Praia de S. Rafael: Stranden, som her kommer til syne mellem klipperne, danner en stor bred bugt til den ene side og små klippeafskærmede ”private” bugter til den anden. Landskabet her er ud over det sædvanlige, og stierne på klipperne fører én rundt, så man kan få det perfekte panoramabillede. Praia Santa Eulália: En lang fin strand kommer til syne, når man fra parkeringspladsen går lige ud i det fine sand. Der er klipper rundt i siden, og til den venstre side er der mulighed for en god slentretur. Praia dos Olhos de Aqua: Den rolige strand har samme navn som byen. Grundet den lille bugt, som danner rammerne om denne lille perle, er vandet her forholdsvis roligt og lavt. Nyd en kølig forfriskning på den hyggelige promenade
9
med de gode cafeer og bliv underholdt af legende børn og sommerglade mennesker. Ligeledes er denne strand et besøg værd om aftenen, hvor der kommer et helt andet liv på restauranterne. Sevilla, Spanien Der er ikke særlig langt til den spanske grænse og til storbyen Sevilla. Byens historie tæller store personligheder, som Herkules og Cæsar. Derudover er der mulighed for at se stedet, hvor Christoffer Columbus ligger begravet. Vi besøger Den Spanske Plads, inden vi fortsætter til den gamle bydel. Her kan man nyde byens utroligt smukke katedral, som er verdens tredjestørste. Man overvældes, når man går gennem porten til Sevillas katedral. Overalt er kirken udsmykket med guld, sølv og bronze eller detaljerede udskæringer. De 30 meter høje søjler går i spidse buer mod loftet, der er pyntet i traditionel gotisk stil. I kirken kan man se Columbus’ kiste og tage trapperne op i det høje kirketårn, hvor den imponerende udsigt rækker langt ud i landskabet. Derefter kan man gå en tur ind i den hyggelige bydel Santa Cruz. Dette kvarter var før i tiden jødisk samlingssted, og atmosfæren emmer stadig af romantik. Her kan man nyde kaffe eller en drink i solen,
10
inden turen går tilbage til Portugal. Turen er med engelsktalende rejseleder og kan bestilles hos rejselederne. Østkystens Oplevelser Vi besøger byen Tavira, der også bliver kaldt for ”byen med de mange kirker”. Efter en tur rundt i byens snævre gader passeres byens gamle fort, som i dag indeholder en idyllisk have med mange forskellige blomster. I Faro vil vi besøge den gamle by, se de mange storke og gæste den store katedral. Der vil også være tid på egen hånd i Faro til selv at gå på opdagelse i byens gader. På vej tilbage fra Faro vil vi gøre stop ved den lille og specielle kirke – São Lourençe, som er kendt for alle sine kakkelmalerier fra gulv til loft. Turen byder på kulturelle oplevelser, smuk natur og hyggelig landsbysbesøg. Turen er med engelsktalende rejseleder og kan bestilles hos rejselederne. Loulé marked På dette marked er der mulighed for et godt indkøb, hvis man kan lide at handle om prisen. Loulé er mest kendt for kunsthåndværk og gammeldags charme, hvilket kan mærkes. Vi besøger også det gamle kvarter og det lokale grøntsagsmarked. Turen er med engelsktalende rejseleder og kan bestilles hos rejselederne.
11
Golf på Algarve-kysten Mange tager til Algarve-kysten for at spille golf. Der er mange flotte og store golfbaner. På kortet over Algarve er nogle af banerne markeret, og nedenfor er der beskrivelse til de mest benyttede baner. Vale do Lobo Royal Banen er næsten verdensberømt for et enkelt hul - 16. Et par 3-hul, hvor der skal slås tværs over en dyb kløft med Atlanterhavet som tilskuer! Efter sigende ét af de mest fotograferede golfhuller i verden! Banen har dog masser af andre kvaliteter og er fantastisk med smalle fairways og forholdsvis små, ondulerede greens. Par: 72 Længde (back tee): 6.059 meter Salgados Salgados-banen har meget vand i spil. Udsigterne på banen er fantastiske, og det er en udfordring ikke at lade dem forstyrre koncentrationen, når drivet - og ikke mindst approachslaget - skal placeres rigtigt. Banen tester spilleren på forskellig vis, afhængig af handicappet, og en forsigtig spillet runde betyder ingen mistede bolde - men måske en lidt dårlig score. Par: 72 Længde (back tee): 6.080 meter
12
Oceãnico Victoria Victoria åbnede sine fairways i 2004 efter design af Arnold Palmer. Banen er lang og svær. Den har vidunderlige naturscenerier over vand og strategisk anlagte (store) bunkers - i bedste amerikanske stil. Til gengæld er landingsområderne oftest brede, og banen belønner lange og modige slag. Anlægget har været vært for mange mesterskaber. Par: 72 Længde (back tee): 6.609 meter. Oceãnico Laguna Laguna åbnede i 1990, og som navnet antyder, ligger den tæt på vandet, og der er også meget vand i spil på denne ellers så åbne bane. Laguna er ikke specielt kuperet, hvilket ellers kendetegner mange baner i Vilamoura-området. Udfordringen ligger i de strategisk placerede bunkers og vandhasarder. Par: 72 Længde (back tee): 6.121 meter.
Oceãnico Pinhal Pinhal er en af de ældre baner i området. Den åbnede i 1976, og dette ses på layoutet og de mange store, smukke pinjetræer, der præger banen. Banen er blevet omdesignet af Robert Trent Jones i 1985 og er en lækker, velplejet parkbane. Flotte udsigter over Vilamoura-området – specielt på de bageste ni huller. Par: 72 Længde (back tee): 6.353 meter.
Oceanico Old Course Som navnet siger én af klassikerne på Algarve-kysten! Old Course hører til mange spilleres favoritbaner, og mange vender tilbage år efter år. Stilen er typisk britisk parkbane, og designet lader intet tilbage at ønske. De ældgamle pinjetræer bringer ro i sjælen, og det behøves, når man skal rundt på den gamle bane - en bane, man ikke glemmer! Par: 73 Længde (back tee): 6.254 meter.
13
Kort over Albufeira Hoteller
1. Hotel da Aldeia 2. Hotel Janelas do Mar 3. Hotel Monica Isabel 4. Cerro Mar Garden & Spa 5. Auramar Beach Resort 6. Hotel Belver Boa Vista 7. Hotel Aqua Pedra dos Bicos 8. Hotel Vila Recife 9. Luna Falesia Mar Beach Resort 10. Alfagar Village
Andet
4
A. Dream Wave / Marina B. Cabana Fresca C. Flavous D. Shoppingcenter E. The Strip F. Lagosteira G. Alfredo's Restaurant H. Supermarked i. Minigolf J. ShoppingomrĂĽde
i J
G 8
6
Dream Wave / Marina ∑ A
14
B
C
J
D
2
E
1
H
7
3
5
9
Luna Falesia Mar Beach Resort ∂
10 Alfagar Village ∂ F
A Lagosteira ∂ 15
A-Å Apotek Der findes adskillige apoteker i Albufeira. Her kan købes mange af de samme ting som i Danmark. Apotekerne kan kendes på skiltet med det grønne kors. Nogle steder er der også blå kors, hvilket ofte antyder, at det er et mindre apotek. Aviser Det er ikke let at finde danske aviser, men man kan købe britiske og tyske aviser, og ellers henviser vi til nyhedssiderne bagest i informationsmappen. Badning På flere af de store strande er opstillet liggestole. Her er også livredder. På strandene i Portugal anvendes den internationale flagordning, der viser, om det er sikkert at gå i vandet. Grønt flag betyder, at man sikkert kan gå i; gult flag, at man skal være forsigtig; og rødt flag betyder, at badning frarådes. Bank De bedste vekselkurser fås i bankerne, hvor der også kan hæves penge i automater. Kurserne svinger lidt, og nogle steder tages et mindre gebyr. Enkelte banker kræver pas ved veksling af penge og rejsechecks. I nogle hotellers receptioner kan der ligeledes veksles penge, dog som regel til en dårligere kurs. Desuden findes der vekselkontorer, men de giver en ringere kurs. Bankernes åbningstider er mandag til fredag kl. 08.30-15.00. Billeje Algarve har mange spændende steder at besøge. Bravo Tours samarbejder med Auto Jardim, der udelukkende har nye 16
biler i god stand. Kontakt rejselederne i god tid, hvis du ønsker at leje en bil. En repræsentant fra Auto Jardim kommer på hotellet og skriver kontrakt. Husk pas, kørekort og kreditkort. Når man lejer bil, er det vigtigt, at forsikringerne er i orden. Som standard er der forholdsvis høj selvrisiko. Den kan dog fjernes helt mod en lille ekstrabetaling. Et par gode råd: Tag lejekontrakten og det vejkort, der udleveres med i bilen. På kortet findes Auto Jardims kontoradresser og telefonnumre. Det er ligeledes en god idé at medbringe Bravo Tours’ service-telefonnummer, så du kan komme i kontakt med os, hvis du skulle få brug for det. Kontakt en rejseleder i god tid og senest dagen før, hvis du ønsker at leje en bil. Bus Algarve har et godt busnet med mange stoppesteder. Der er køreplaner i Bravo Tours’ informationsmappe på hotellet. Cykelleje Kontakt en rejseleder i god tid og senest dagen før, hvis du ønsker at leje en cykel. Drikkepenge Betjeningen på restauranter er som regel
inkluderet i prisen. Har maden og betjeningen været i orden, er det god kutyme at lægge 5 % oven i prisen. Ekstra tøj Da det af og til kan være en smule køligt om aftenen, er det en god idé at tage en ekstra trøje med, når man bevæger sig ud for at spise eller kigge på byen. Desuden er det en god idé at medbringe en ekstra trøje på udflugter pga. aircondition i busserne. Elektricitet På alle hotellerne er den elektriske spænding 230 volt vekselstrøm som i Danmark. Forretninger Har åbent mandag til fredag kl. 09.0019.00, men de mindre butikker holder lukket midt på dagen fra kl. 13.00-15.00. De fleste lukker lørdag kl. 13.00 og søn- og helligdage, men i turistområderne holder mange butikker også åbent i weekenden. De store supermarkeder og varehuse holder åbent mandag-lørdag kl. 10.00-22.00. Frisør Der findes mange frisørsaloner i Albufeira. Priserne ligger lidt under de danske – de bedste saloner findes i modelo shoppingcenter og i Algarve shoppingcenter.
Hotelregler Ved ankomst kan man tidligst forvente værelset klart kl. 14.00. På de fleste hoteller skal der være ro efter kl. 22. Det er bedst at aflevere nøglen i receptionen på hotellet, når dette forlades. Derved undgås tab eller tyveri af nøglen. Internet Internetadgang kan man finde på de fleste hoteller. Enten trådløst internet eller opstillede computere, som oftest kan benyttes mod betaling. I byen findes også internetcaféer. Konsulat Det danske konsulat ligger i Faro. Adresse: Consulado da Dinamarca, Rua Conselheiro Bivar 10 - 1 dto. Telefon: 00351 289 803 010. Konsulatet har åbent mandag-fredag kl. 09.00-12.30 og 13.30-16.30. Den danske ambassade ligger i Lissabon og kan kontaktes inden for samme tider som konsulatet på telefon: 00351 213 512 960. Kørestol Hvis man har brug for en kørestol, kan rejselederne hjælpe med at bestille en. Kørsel Næsten samme regler gælder her som i Danmark. Sikkerhedssele er obligatorisk, alkoholgrænsen er 0,5 promille, der svarer til en almindelig øl. Biler fra højre har forkørselsret med mindre andet er angivet. Færdselspolitiet kan standse tilfældigt udvalgte biler for at kontrollere kørekort og alkoholprocent. Bøder for spirituskørsel, fartovertrædelser og farlig kørsel er meget høje, og der kan idømmes fængselsstraf, hvis overtrædelserne er store. At tale i mobiltelefon under kørsel giver en bøde på 120 €. 17
Dr.VAN DIJK
00 351 289 542 061 00 351 969 072 006 Quinta da Correeira 27 Praia da Oura/Montechoro ALBUFEIRA
Læge Kontakt Bravo Tours på servicetelefonen, så hjælper rejselederne med at skaffe en læge. Se flere oplysninger i informationsmappen under læge og apotek. Musik Der er mange steder med levende lokal musik i den gamle by eller på gaden ”The Strip”. Den lokale musik kaldes fado og stammer helt tilbage fra de opdagelsesrejsendes tid. Deres efterladte pårørende sang disse sørgmodige sange for dem, når de drog af sted, så sangene er ofte præget af mange følelser og kærlighed. Nyheder Der sættes dagligt nyheder fra ind- og udland samt sport i informationsmappen på hotellet. 18
Nødtelefon Døgnet rundt er det muligt at komme i kontakt med en dansk rejseleder. Telefonnummeret findes i flere steder i informationsmappen, samt i velkomstbrevet. Politi Der findes flere politikorps, men er der brug for hjælp, kan SOS-nummeret 112 anvendes. Post og porto Det koster 0,68 € at sende et almindeligt postkort eller brev til Danmark. Ofte kan man sende posten fra hotellets reception. Man kan også sende breve fra de røde postkasser i byerne. Frimærker og postkort kan også købes ved rejselederne. Servicetelefon Bravo Tours’ servicetelefon er åben fra kl. 08.00-20.00. Nummeret kan benyttes i tilfælde af spørgsmål, bestilling af udflugter m.m.. Ellers kan man henvende sig til rejselederne i træffetiden på hotellet. Shopping Der er flere muligheder for shopping i Algarve. Bl.a. Albufeira Shopping, Algarve Shopping og i Forum Algarve i Faro. Nærmere information om beliggenhed kan fås hos rejselederne. Sol Man skal passe på, når man opholder sig i solen for lang tid ad gangen. Brug en høj faktor solcreme for ikke at blive solskoldet. Sprog Mange portugisere taler fint engelsk, men vil man prøve sig lidt af på portugisisk findes der en miniparlør i informationsmappen og bagest i miniguiden.
Spærring af kreditkort Spærring af American Express 0045 80 01 00 21 Spærring af MasterCard 0045 44 89 29 29 Spærring af Visa/Dankort 0045 44 89 29 29 Man skal opgive navn, adresse, navn på pengeinstituttet og kort-, konto- og CPRnummer. Taxi Kørsel med taxi er billigere end i Danmark. Taxien er ledig, når det grønne felt i taxien lyser. Taxiholdepladser findes mange steder. Der kan også bestilles taxi fra receptionen mod en mindre betaling. Tlf: 289 583 230 Taksten beregnes efter: 1: Om der køres i et begrænset område uden for byen. 2: Om det er kørsel på søn- og helligdage eller kl. 22.00-06.00. 3: Om det er kørsel i selve byen. I alle taxier anvendes taxameter. Starttaksten er højere om natten og på helligdage end i dagtimerne på hverdage. Der betales tillæg for bagage. Tid Algarve ligger i en anden tidszone end Danmark. Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i Portugal.
Turistinformation Her kan man få et kort over byen og diverse oplysninger. Nærmeste turistinformation kan oplyses af rejselederen eller i receptionen. Tyveri Man skal altid være opmærksom på, hvor man har sine værdigenstande. På hotellerne kan man leje en deponeringsboks til pas, penge osv. Vær især opmærksom på steder, hvor mange mennesker er samlet på et sted - fyldte busser, markeder, torveområder osv. Vand Da vandet i Portugals vandhaner indeholder en anden bakterieflora end i Danmark, anbefaler vi at drikke vand købt på flaske. Água com gás = vand med brus. Água sem gás = vand uden brus. Vandreture Der er mange muligheder for at vandre i Algarves frodige natur. Vi anbefaler turene omkring Padderne samt ude ved Praia de Falesia. Kontakt en rejseleder for at høre mere. Valuta I Portugal anvendes euro (€). Kursen varierer, men ligger omkring 7,45 kroner.
Telefon Det er billigst at ringe til Danmark fra en telefonboks. Det er som regel dyrere at ringe fra hoteller, barer og restauranter. I de fleste telefonbokse kan man anvende mønter, i andre kræves et kort, der kan købes i de fleste kiosker, tobaksforretninger, postkontorer og diverse forretninger. Almindelige opkald til Danmark: 0045 efterfulgt af alle otte cifre. 19
Portugisisk mad For portugiserne betyder bordets glæder meget. Igennem tiderne har det været belønningen for hårdt arbejde i vinmarkerne eller i fiskerbådene på havet. Portugal har som mange andre lande specialiteter i de forskellige regioner, som ofte er påvirket af klimaet og naturen. Det portugisiske køkken er robust, alsidigt og præget af altid friske råvarer. Hvidløg, olivenolie og friske krydderurter er nøgleord i portugisisk gastronomi, og maden serveres som regel i rigelige mængder. Lokale retter er særdeles fremtrædende i Portugal, og man gør en dyd ud af at videreudvikle det portugisiske køkken. I mange retter blandes både fisk, kød og skaldyr, og det er ikke usædvanligt, at bøffen ledsages af både friske grøntsager, ris og kartofler.
Desserterne: Varierer fra blandet frugt til meget søde kager, buddinger eller andet sødt. Prøv fx den meget traditionelle kage Cataplana Pasteis de Nata.
Blandt de adskillige specialiteter er: Bacalhau (klipfisk): Kan tilberedes på mindst 365 forskellige opskrifter - én til alle årets dage.
Flavours Flavours er en søsterrestaurant til Cabana Fresca. Menukortet er meget spændende, og priserne er rimelige. Denne restaurant bliver anbefalet af mange grundet beliggenhed, flotte anretninger, professionel betjening, lækker mad og en smuk udsigt. Vi anbefaler, at du bestiller bord igennem rejselederen. Ved fremvisning af miniguiden, kan man få 15% rabat.
Cataplana: Gryderet med bl.a. muslinger, skaldyr og havtaske - specielt udbredt på Algarve-kysten. Frango ”piri piri”: Kylling med en speciel chilli-sovs - typisk overalt i Algarve.
20
Restauranter som vi kan anbefale: Cabana Fresca Fra Cabana Fresca kan man se havet – og nyde en rigtig fin udsigt. Køkkenet er helt i top – en af de bedste restauranter i byen. Den er familieejet med over 30 års erfaring. En lidt finere restaurant med utrolig god service, rimelige priser og flotte anretninger. Vi anbefaler, at du bestiller bord igennem rejselederen. Ved fremvisning af miniguiden, kan man få 15% rabat. Strandpromenaden i den gamle by. Telefon: (00351) 289 585 456
21
Strandpromenaden i den gamle by. Telefon: (00351) 289 047 844 Alfredo Denne lille hyggelige familieejede restaurant har over 20 års erfaring med servicering af danske rejsende i Albufeira. Derfor taler ejeren Alfredo også ”lidt” dansk og ved præcist, hvad danskere godt kan lide. Her vil man opleve et stærkt familiebånd samt en god forplejning med portugisiske specialiteter og internationale retter til en rimelig pris. Vis miniguiden og få 10% rabat. Rua Das telecomonicacoes N 24 Telefon: (00351) 914178145 Panacee Denne restaurant har i mange år arbejdet med danske rejsende og tilbyder god forplejning og service til fornuftige priser.
22
Her kan vi varmt anbefale en tomatsuppe samt friskfanget fisk eller kylling. Ved fremvisning af miniguiden eller visitkort kan man få en flaske vin – gratis. Telefon: (00351) 289 514 261 A Lagosteira Lidt udenfor Albufeira – tæt på hotel Luna Falesia Mar, finder I den meget anerkendte restaurant A Lagosteira (bliver godt besøgt af gengangere og lokale). Køkkenet er præget at portugisiske og internationale retter, specielt fiske og skaldyr. Hyggelig og serviceminded personale, som vil gøre alt for at dette besøg bliver uforglemmeligt. Ved fremvisning af miniguiden, kan man få 10 % rabat. Acoteiras Algarve Telefon: (00351) 289 501 679
Drikkevarer Rødvin (vinho tinto) og hvidvin (vinho blanco) dyrkes i vid udstrækning i Algarve-området, mens den specielle portugisiske vinho verde kommer fra de nordlige egne. Vinho verde er frisk på grund af dens naturlige surhedsgrad. Portvin stammer fra byen Porto og er en verden for sig. Man kan bruge timer, dage, ja år på at læse, undersøge, smage og tage på rejse i portvinens verden. Nogle af de kendteste portvinshuse er: Smith Woodhous – Graham – Ferreira – Nieport – Burmester – Sandeman - Ramos Pinto – Rozés – Taylor. Portugisiske øl hedder bl.a. Sagres og Super Bock. Carlsberg forhandles også. En kop kaffe i Portugal er ikke som i Danmark. De lokale drikker espresso, der er en lille kop med stærk kaffe.
10% Discount Free glass Fine Ruby Port per person Open every day
Established 1985 Family run Free WiFi Dinner in the garden Traditional Portuguese Food Selected wine Store Shellfish in aquarium Fresh local Fish char grilled Fillet Steak
Açoteias Algarve
8km Albufeira 12km Vilamoura GPS Lat. 37.0975 N / Long. 8.1737 W Tel: 00351 289 501 679
www.alagosteira.com restaurante.alagosteira@hotmail.com Maqueta A_5.indd 1
09/06/12 18:41
23
Udflugter Bravo Tours tilbyder oplevelsesture, som man kan tilmelde sig. Nedenfor er nogle af udflugterne beskrevet. Turene kan variere fra uge til uge. Det nøjagtige udflugtsprogram findes i velkomstkuverten. Se informationsmappen for mere information. Der tages forbehold for ændringer og udsolgte ture. Jeepsafari Oplev Algarve på en anderledes måde. Udforsk det frodige lokalområde i jeep i selskab med Bravo Tours’ rejseleder og en lokalchauffør. Vi fortæller om alt det, vi ser, om traditioner, flora og fauna. Vi stopper ved den smukke landsby Alte, der har traditionel landsbycharme i sine små, snoede stræder med hvidkalkede huse som har karakteristiske kontrastfarver. Desuden har byen en historisk kirke fra det 13. århundrede. Vi passerer et smukt udsigtspunkt og krydser rislende floder, inden vi besøger en gård, der fremstiller brændevin på god gammeldags facon. Vi smager på varerne, inden vi vender bilen mod Albufeira.
24
Lissabon En tur til Portugals hovedstad og hjerteblod er helt sikkert værd at bruge en dag på, hvis man interesserer sig for kulturarv eller ønsker at opleve en moderne kosmopolitisk storby. På vejen til Lissabon passeres den flotte ”25. april-bro”, der er verdens 20. længste hængebro. Mange sammenligner den med ”The Golden Gate Bridge” i San Francisco på grund af ligheden i designet. Efter broen stoppes der ved den historiske forstad Belém, hvor det berømte tårn Torre de Belém blev bygget til minde om Vasco da Gama og byens skytshelgen São Vincente. Vi skal også se Beléms historiske bygning, Mosteiro dos Jerónimos (Jerónimos Kloster), som Belémtårnet blev bygget delvist for at forsvare. Byggeriet blev påbegyndt i 1502 og tog hele 50 år at færdiggøre. I Lissabons centrum kan man gå på opdagelse i de små, hyggelige gader, der ofte er belagt med sorte og hvide mosaikker, kigge i butikker og køre en skøn bytur i de gamle sporvogne.
Algarves seværdigheder Turens program er spækket med historiske steder og byer samt en uforglemmelig oplevelse af den smukke natur. Vi går i fodsporene på bl.a. Henrik Søfareren og maurerne, der hver især har haft indflydelse på byerne Lagos og Silves, som vi besøger. I disse byer oplever man den specielle atmosfære. Turen går også til Algarves højeste punkt, Fóia, hvor man kan nyde den flotte udsigt over landskabet og kystlinjen i horisonten. Ved verdens ende – hvilket er det europæiske fastlands sydvestligste punkt, skal vi stå og se bølgerne slå op ad de stejle klippevægge. Og til slut vil vi kigge på de fascinerende klippeformationer ved Ponta da Piedade, der er et helt unikt syn.
Bravo-skibet Bravo-skibet sætter sejl sidst på eftermiddagen og glider roligt ud på det turkisblå hav, der omgiver Algarve. Vi starter med at sejle tæt på kysten, forbi de smukke klippeformationer, der majestætisk rejser sig op fra havet. Undervejs kommer vi forbi mange af de kilometerlange sandstrande, som Algarve er kendt for. Man kan også få sig en dukkert i Atlanterhavet, så husk badetøjet. Du kan også nyde solen på dækket eller finde en plads i skyggen og slappe af med en kold drink fra skibets bar.
Marked i Quarteira På dette sigøjnermarked kan man slå en god handel af, hvis man kan lide at handle om prisen. Der sælges alverdens souvenirs, sko, tøj, keramik og meget mere. På hjemturen stopper vi ved den hyggelige marina i Vilamoura, hvor man fx kan nyde en god frokost med udsigt over de prangende og meget flotte lystbåde.
25
Miniparlør Et par venlige ord God morgen Bom dia (indtil kl. 12.00) God eftermiddag Boa tarde God aften/nat Boa noite Går det godt? Como está? Fint tak, og De? Muito bem obrigada, e você? Farvel Adeus/Ciao Hej Olá Tak Obrigada (sagt af kvinde) Obrigado (sagt af mand) Mange tak Muito obrigado/obrigada Selv tak/ingen årsag De nada Bede om Por favor Undskyld Desculpe Almindelige nyttigee ord Ja Sim Nej Não Lille Pequeno Stor Grande God/ dårlig Bom/Mau Til højre A direita Til venstre A esquerda Ligeud Em frente Hvor meget koster det? Quanto custa Regningen Recibo/La conta Dyrt/billigt Caro/Barato Taler De engelsk? Fala inglês? Jeg forstår ikke Não compreendo Hvor er…? Aonde esta? Dansk Dinamarquês Guide Guia Stop! Para! Indkøb, mad og drikke Åben Aberto Lukket Fechado Cigaretter Cigarros Ost Queijo 26
Peber Pimento Fish Peixe Kød (al slags) Carne Oksekød Carne de vaca Svinekød Carne de porco Kylling Frango Frimærke Selo Øl Cerveja Vand med brus Água com gas Vand uden brus Água sem gas Salt Sal Skinke Fiambre Vin Vinho Æg Ovo Ugedagene Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I går I dag I morgen
Segunda-feira Terça-feira Quarta-feira Quinta-feira Sexta-feira Sábado Domingo Ontem Hoje Amanhã
Tal 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 100 1000
Uma Dois Tréz Quatro Sinco Seis Sete Ouito Nove Dez Sem Mil
Se flere gloser i informationsmappen.
Hjemrejse Se aktuel hjemrejsetid og afhentning på hotellet i informationsmappen på hotellet. Ifølge nye regler pr. 6. november 2006, må du kun medbringe en begrænset mængde væske i håndbagagen. Du må medbringe væske, spray, creme m.m. i beholdere på max. 100 ml pr. stk. Beholderne skal anbringes i en lukket, gennemsigtig 1-liters pose. Posen skal kunne åbnes og lukkes igen. Rejsende, der kommer hjem fra Algarve, må til eget forbrug uden afgift medbringe: Cigaretter - 800 stk. Cigarillos og cerutter - 400 stk. Cigarer - 200 stk. Røgtobak - 1 kg
Spiritus over 22 % - 10 liter Hedvin - 20 liter Bordvin - 90 liter Øl - 110 liter For at indføre tobaksvarer skal man være fyldt 18 år. For øl, vin og spiritus er aldersgrænsen 16 år. Yderligere informationer om toldregler kan fås hos rejselederne. Vi ønsker dig en rigtig god hjemrejse.
27
Tilmeld dig Bravo Tours’
nyhedsmail og vind et gavekort på kr. 5.000
Find os på
• Spændende nyheder fra rejsemålene
• Snigpremiere med mulighed for at booke nye hoteller som den første
• Fordelagtige rejsetilbud
• Og meget, meget mere Hver måned trækker vi lod om et rejsegavekort på kr. 500 og to gange om året trækker vi lod om et rejsegavekort på kr. 5.000. Er du allerede tilmeldt, deltager du automatisk i lodtrækningen.
www.bravotours.dk
Vi tager forbehold for ændringer og evt. trykfejl.
Tilmeld dig vores nyhedsmail