Algarve
1
2
Velkommen Bravo Tours byder hjerteligt velkommen til den kulturelle og natursmukke Algarve-kyst. Her har vi flere end 300 solskinsdage om året, en kystlinje med 200 km sandstrande, et utrolig smukt landskab med meget varieret fauna og flora og et lækkert portugisisk køkken. Algarves historie er spændende og går mange år tilbage, hvilket Portugals venlige befolkning bærer præg af i dag. Bravo Tours' rejseledere står til rådighed under hele ferien og kan altid kontaktes, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Dagen efter ankomst vil Bravo Tours' rejseledere invitere til inspirationsmøde, hvor vi har muligheden for at give dig den bedste start på ferien. Vi vil her komme med inspiration til, hvordan netop din ferie bliver helt unik. Hvis du har nogle specielle ønsker til din ferie, er det også her, vi vil være behjælpelige. Bravo Tours’ rejseledere kan altid kontaktes både på hoteltræf eller på vores service- og nødtelefon, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i løbet af din ferie. I denne miniguide findes mange nyttige oplysninger om praktiske forhold, beskrivelser af de forskellige byer, en miniparlør og forslag til, hvad du kan opleve i løbet af din ferie. Vores informationsmappe, der findes i receptionen på hotellet, er tænkt som et hjælpemiddel til dig under dit ophold. Hotelmappen indeholder information med alt fra udflugtsprogrammer, restauranter, byerne på Algarve-kysten, nyheder fra ind- og udland, hjemrejsetider og meget mere. Endnu engang ønsker vi dig hjerteligt velkommen til Algarve, og vi håber, at du får en rigtig god ferie med dejlige stunder samt masser af spændende oplevelser. Vi glæder os til at tage ansvaret for din ferie. Mange solskinshilsner Bravo Tours Team Algarve 3
Info og historie om Algarve Algarve er Portugals sydligste region og den sydvestligste del af Europa. Det milde klima gør området til Portugals mest populære feriested. Areal: 5.412 km2 Befolkning: Ca. 450.000 Sprog: Portugisisk Religion: Romersk-katolsk Hovedby: Faro Algarve-kysten er et af europæernes mest foretrukne feriesteder. I vinterhalvåret bor her ca. 450.000 indbyggere, men når feriegæsterne flokkes til området om sommeren, stiger indbyggertallet til over en million! Der er flere grunde til, at mange turister synes, Algarve-kysten er et oplagt rejsemål. Algarve er nemlig kendt for sine mange solskinsdage, og de mange flotte og maleriske strande, hvor man kan bade i Atlanterhavet. Men mest af alt kan man på Algarve-kysten få en masse oplevelser. Området er spækket med interessante historiske kirker, monumenter og fæstningsborge. I det kuperede landskab findes desuden smukke naturreservater og mange hyggelige landsbyer. Algarve er også populær blandt børnefamilier, der nyder godt af de mange vandland og især temaparken Zoomarine, der viser imponerende dyreshows med bl.a. delfiner, søløver og papegøjer. Algarve har ikke altid været under portugisisk styre. Gennem historien har området været meget eftertragtet for diverse besættere, på grund af dets milde klima, gode landbrugsarealer og fiskerige laguner. Fønikierne og grækerne har været her, inden romerne fik overtaget. I slutningen af 400-tallet overtog vestgoterne styret og 4
havde kontrollen helt frem til 711, da de arabiske maurere angreb Algarve fra Gibraltarstrædet. I det 11. århundrede blev Algarve delt i to fyrstedømmer, af de lokale maurere. Hovedstæderne blev henholdsvis Silves og Santa Maria (Faro). Silves fyrstedømme blev kaldt al-Gharb, der betyder landet mod vest, og deraf kommer navnet Algarve. Andre byer, hvis navne begynder med Al, er alle af arabisk oprindelse og stammer også fra denne periode. Arkitekturen bærer også flere steder præg af den arabiske indflydelse – såvel som de karakteristiske skorstene med særprægede mønstre, former og kakler, som de hvidkalkede huse. I 1200-tallet begyndte det mauriske styre i området, at blive svækket politisk og militært. Dette førte til en portugisisk generobring af Algarve i 1249. Albufeira Albufeira betyder ”slottet ved havet”, hvilket ikke undrer mange, når de ser byen. Med byens smukke beliggenhed, mellem vilde klipper og milde strande, er den et stort turistmål for europæiske turister. Hvert år besøger over 400.000 rejselystne byen, ved charmekysten, hvor solen gør temperaturen utrolig behagelig. Og her er noget for enhver smag! Tag fx ind til den gamle by, hvor de små hvidkalkede huse ligger tæt op ad hinanden, langs brostensbelagte smågader. Her kan man gå på gastronomisk opdagelse på de mange restauranter og få nye smagsoplevelser med lokalretterne, der er omtalt senere i miniguiden. Der findes også et hav af restauranter på gaden, der kaldes ”The Strip” i den nyere del af byen. På denne strimmel af en gade, ligger barer og restauranter tæt og oplyst af farverige og blikkende neonskilte. Måske
ikke den mest charmerende og kulturelle del af byen, men helt bestemt et besøg værd, hvis man kan lide byliv, gode traditionelle restauranter og højt musik. ”The Strip” ligger et par km øst for Albufeiras gamle bydel, hvor busserne kører lige forbi. I den vestlige del af byen - ikke langt fra den gamle by - ligger Albufeiras flotte marina, der med sin hyggelige havneatmosfære giver dig mulighed for at sejle ud på Atlanterhavet og opleve den flotte portugisiske kystlinje. Armação de Pêra Armação de Pêra, hvilket betyder tunfiskebase er et af de ældste etablerede feriesteder på Algarve. Det er en hyggelig lille turistperle, som ligger 15 km vest for det lidt større turistområde Albufeira. Byen har en historie, der går mange århundrede tilbage til den tid, hvor det blot var en lille fiskerby. I dag har byen en dejlig atmosfære, hvor man stadig kan fornemme den lokale stemning. På byens hovedgade finder man en masse spændende butikker, hvor man kan finde alt, man skal bruge til ferien. Isbutikker, souvenirforretninger, lokale portvinforhandlere, kiosker, hæveautomater og supermarkeder. Foruden de moderne lejlighedsblokke har den østlige bydel af Armação de Pêra bevaret hele sin
originale karakter, med en mangfoldighed af fiskerbåde malet i klare farver og masser af førsteklasses fiskerestauranter. Hvis man skal ud og have en øl eller et godt glas vin en aften, kan det også anbefales, at man sætter sig ned på strandpromenaden, og nyder den fantastiske udsigt udover det smukke Atlanterhav. Stranden langs byen, er også noget helt for sig selv. Den strækker sig ca. 10 km, og her kan man spadsere hele vejen langs vandet. Den flotte strand, som ligger ude ved Armação de Pêra, strækker sig hele vejen hen til nabobyen Salgados / Galé. Netop denne strand er blevet kåret til at være en af de 10 bedste strande i hele Portugal. Silves Silves er en charmerende by omgivet af mandel-, appelsin- og citrontræer. Overalt er der historie, der fortæller om betydningen, denne by engang har haft. Den var bl.a. hovedstad i Algarve under arabernes herredømme. Byen er bygget omkring en høj, med Silvesborgen på toppen. Mange slag har fundet sted her. Det mest berømte var, da korsridderne angreb byen i Middelalderen. Med god fantasi kan man forestille sig dette scenario udspille sig, mens man går gennem de snævre stræder. Silves-borgen er
5
Algarves bedst bevarede borg, og den ligger side om side med den smukke katedral i gotisk stil, der blev bygget som en fejring af de kristnes tilbageerobring af Silves. Silves har et stort fiske- og grøntsagsmarked, hvor man kan købe friske frugter fra området bl.a. den specielle frugt nêspera. Lagos Byen emmer af historie, natur og rigdom. Tag gerne en gåtur i de mange haver, parker og små brostensgader, og opdag de spændende, skjulte steder! Den gamle portugisiske by blev desværre voldsomt ødelagt af et jordskælv med følgende tsunami i 1755, men flere historiske steder er blevet genopbygget, bl.a. de gamle bymure, et guvenør-slot fra det 17. århundrede og stedet, hvor Europas første slavemarked blev holdt. Henrik Søfareren boede i byen og var med til at give den en vigtig betydning som udgangspunkt for mange vigtige opdagelsesrejser. Han byggede et skibsværft, der kunne bygge de nye og mere søstærke skibe og reparere de hjemvendte skibe fra togter i Vestafrika. Fortet over havnen er også fra denne tidsperiode. Grundet Lagos' lange søfartshistorie er byens marina bestemt et smukt besøg værd. Tæt på byen finder man også det naturskønne område Ponta
de Piedade, med majestætiske klippeformationer og hemmelighedsfulde grotter. Tavira Denne by har en rig historisk fortid, hvilket tydeligt ses på dens bygninger og gader i den gamle bymidte. Tavira er også kendt som ’cidade das igrejinhas’ (byen med de små kirker). Der er 31 kirker i byen og kun to præster til at styre dem alle. Derfor afholdes gudstjenester på skift i kirkerne. Byen har et gammelt fort med en smuk have. Fra fortet har man en flot udsigt over byen. Tavira er en blanding af vidunderlig arkitektur, charmerende strande, gamle vindmøller og de mange kirker. Faro Faro er det administrative center og hovedby for Algarve-regionen. Byen ligger tæt på en lagune og det unikke naturreservat, Ria Formosa. Faro er en moderne provinsby med en stor marina, men der er også en velbevaret historisk bydel. Her findes ruiner fra romer- og arabertiden, men de fleste af de ældre bygninger blev bygget efter de to meget ødelæggende jordskælv i 1532 og 1755. Den gamle bydel er dog omkranset af romerske mure helt tilbage fra det 9. århundrede. Inden for bymurene ligger den store Sé-katedral, hvor man kan komme op i kirketårnet og nyde udsigten over Faro by og det smukke naturreservat. Vilamoura Vilamoura er en farverig cocktail med mange forskellige ingredienser. Med et miks af glamour, sportsaktiviteter, attraktive strande og et fredfyldt lokalområde, tilbyder byen noget for enhver smag. Vilamoura havde ry for at være turistmål for de velhavende, der flokkedes dertil i store luksuriøse biler eller lystbåde efter turistboomet i 1960’erne. Der er sket meget
6
siden, men i gaderne vibrerer glamouriøsiteten stadig – fx ved byens store kasino, de trimmede golfbaner og ved marinaen, hvor store yachter og sejlbåde fornemt ligger til kaj. Det er også ved marinaen, Vilamouras store udbud af restauranter og cafeer findes. Monchique Et af de steder, der nok er mest uberørt af turismen i Algarve er bjergbyen Monchique. Byen ligger mellem de to bjerge Foia (902 m) og Picota (774 m), og er den
højest placerede by i Algarve. Overalt er der en rustik stemning, da byen har produktion af kvæg, svin, kork og træ. I Monchiquebjergene vokser det specielle jordbærtræ - ”Medronho”. Ved at destillere jordbærfrugten fra dette træ, laver man et lokalt produkt - en stærk snaps kaldet Medronho-snaps. Monchique byder på fantastiske panoramaudsigter, dejlig frisk luft, generelt et mildt klima og opdagelsen af eksotiske planter som medronho-træet (arbutus) og eukalyptustræer.
7
Seværdigheder – på egen hånd Seværdigheder - på egen hånd Algarve-kysten og Portugal er spækket med seværdigheder og oplevelser, der kan ses på egen hånd. Følgende er et bud på udflugtsmål, der alle kan nås på en enkelt dag fra Albufeira. Alle oplevelserne kan bookes hos rejselederne, der også kan svare på diverse spørgsmål. Zoomarine Zoomarine er baseret på temaet Livet i Oceanerne og dækker et areal på over otte hektar. Med en indgangsbillet har man adgang til hele parken, hvor man kan se det store akvarium og opleve de imponerende delfin- og søløveshows. Desuden findes mindre forlystelser, en dinosaurudstilling og et vandland i parken, så husk badetøjet. Man kan også svømme med delfiner i Zoomarine.
8
Slide & Splash Slide & Splash er et vandland, hvor vandhunde kan udfolde sig i de utallige rutsjebaner og svømmepøle. Der er også et større grønt areal, hvor man kan nyde solen i afslappende omgivelser. Slide & Splash er 1200 m2 til sjov og ballade. Det er uden tvivl et af de bedste vandlande i området og er for alle aldersgrupper. I parken findes livredder, og personalet er altid klar, når der er brug for hjælp. Slide & Splash ligger ved byen Lagoa. Billet og transport kan købes hos rejselederne. Cliff Richards vingård Oplev en eksklusiv dansk rundvisning på vinmarkerne og i produktionen på Quinta do Miradouro og nyd smagningen af Sir
Fiskeri – Algarve Seafaria ”Algarve Seafaria” har udgangspunkt fra marinaen i Vilamoura – nabobyen til Albufeira. Selskabet er specialister indenfor ”big game” fiskeri i Algarve. På deres forskellige udflugter kan man nyde den smukke kystlinje, det store Atlanterhav, solen og forhåbentligt en udbytterig fangst!
o parque mais compleTo de porTugal
The mosT compleTe park of porTugal
SP
vo 2014 No
W E NE EED RAC
Fiesa Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for at se den 12. udgave af Fiesa’s internationale sandskulptur-festival – verdens største af slagsen! År efter år mødes talenter fra hele verden for at forme 35.000 tons sand til smukke og naturtro skulpturer. Alt de bruger er sand og vand, og de imponerende kunstværker kan tage flere uger at kreere for skulptøren. Det hele finder sted i byen Pêra, 15 km vest for Albufeira.
Aqua Show Aqua Show er både et vandland samt en forlystelsespark for hele familien. Her er der mulighed for unge såvel som ældre at nyde en dag til vands, til lands og i luften. Her findes der både et hav af vand-rutsjebaner, karruseller, fugle- og slangeshows, grønne områder, mulighed for at møde de søde søløver og meget meget mere. Det ligger nær Vilamoura, - billet og transport kan købes hos rejselederne.
quarteira - algarve
Cliff Richards vine Vida Nova, der produceres, modnes og tappes på ejendommen. Der er flere rundvisninger hver dag, afhængig af sæsonen. Derfor er det vigtigt at reservere plads hos rejselederne. Åbent mandag til fredag kl. 10.00-17.00 (lukket kl. 13.00-14.00).
9
Aldrig tænkt på dykning? Det er en helt unik oplevelse, hvor du har direkte kontakt med den vidunderlige verden af Neptun. Programmet består af en teoretisk del og en praktisk del, som starter i poolen og slutter ved havet i et sikkert miljø, ombord på vores båd.
Kom og oplev de øvrige 70 % af vores blå planet. Dykning Algarve har de perfekte rammer for at opleve det bedste af den undersøiske verden. Vi tilbyder fremragende dykning forskellige steder til dit dykkerniveau, erfaring og certifikat. Vi sejler ud i vores unikke designede dykker-båd.
Snorkling Oplev den undersøiske verden på en enkel måde ved blot at bruge maske, snorkel og våddragt. Du vil få oplevelsen af at være i direkte kontakt med livet under vandet, i et kontrolleret miljø ledsaget af en instruktør. Bestil direkte på telefon nummer 00351 966 192 299: eller kontakt en Bravo Tours rejseleder, hvis I ønsker at snorkle eller dykke. Quad Bike Quad-biking gør det muligt for os at besøge områder, der kun er tilgængelige for dem, der har adgang til off-road køretøjer. Vi kører igennem forskellige områder, hvor man bl.a. ser appelsinplantager, olivenlunde, vinranker, korkeg, johannesbrødtræer og meget mere. Der venter et udendørs sjovt eventyr, med forskellige pit stops, foto stops og tid til afslapning – en god oplevelse for hele familien. Strande Praia da Coelha: Absolut en lille perle. Efter en lille gåtur i landskabet fra parkeringspladsen, vil man møde synet af de flotte klipper som så smukt danner den lille strand. Det er oplagt at nyde en forfriskning, efter en svømmetur, i den hyggelige lille træhytte.
10
Praia Santa Eulália: En lang fin strand kommer til syne, når man fra parkeringspladsen går lige ud i det fine sand. Der er klipper rundt i siden, og til den venstre side er der mulighed for en god slentretur. Praia da Senhora da Rocha: Blev tidligere brugt som tilflugtssted for fiskerbåde. Derudover er den kendt for at være en af de mest rustikke strande på kysten. Stranden er beskyttet af klipper på begge sider, som ikke alene er en fordel for fiskerne, men også for turisterne, da man ligger i læ for vinden. Der vil være mulighed for toiletbesøg og besøg på en lækker restaurant kaldet Vilarinho, som er placeret på første parket med udsigt over vandet og de dramatiske klipper. I sommerperioden er det muligt at leje strandstole. Praia dos Olhos de Aqua: Den rolige strand har samme navn som byen. Grundet den lille bugt, som danner rammerne om denne lille perle, er vandet her forholdsvis roligt og lavt. Nyd en kølig forfriskning på den hyggelige promenade med de gode cafeer og bliv underholdt af legende børn og sommerglade mennesker. Ligeledes er denne strand et besøg værd om aftenen, hvor der kommer et helt andet liv på restauranterne.
Sevilla, Spanien Der er ikke særlig langt til den spanske grænse og til storbyen Sevilla. Byens historie tæller store personligheder, som Herkules og Cæsar. Besøg Den Spanske Plads, og fortsæt derefter til den gamle bydel. Her kan man nyde byens utroligt smukke katedral, som er verdens tredjestørste. Man overvældes, når man går gennem porten til Sevillas katedral. Overalt er kirken udsmykket med guld, sølv og bronze eller detaljerede udskæringer. De 30 meter høje søjler går i spidse buer mod loftet, der er pyntet i traditionel gotisk stil. I kirken kan man se Columbus’ kiste og tage trapperne op i det høje kirketårn, hvor den imponerende udsigt rækker langt ud i landskabet. Derefter kan man gå en tur ind i den hyggelige bydel Santa Cruz. Dette kvarter var før i tiden jødisk samlingssted, og atmosfæren emmer stadig af romantik. Loulé marked Hver lørdag slår Loulé dørene op til det ugentlige sigøjnermarked. Her er der mulighed for at gøre et godt indkøb, hvis man kan lide at handle om prisen. Loulé er mest kendt for kunsthåndværk og gammeldags charme, hvilket kan mærkes. Besøg også det gamle kvarter og det lokale grøntsagsmarked. Hos Bravo Tours kan turen til sigøjnermarkedet bestilles. Turen er med engelsktalende rejseleder. 11
Golf på Algarve-kysten Mange tager til Algarve-kysten for at spille golf. Der er mange flotte og store golfbaner. Nedenfor er der beskrivelse til de mest benyttede baner. Oceãnico Victoria Victoria åbnede sine fairways i 2004 efter design af Arnold Palmer. Banen er lang og svær. Den har vidunderlige naturscenerier over vand og strategisk anlagte (store) bunkers - i bedste amerikanske stil. Til gengæld er landingsområderne oftest brede, og banen belønner lange og modige slag. Anlægget har været vært for mange mesterskaber. Par: 72 Længde (back tee): 6.609 meter.
Oceãnico Laguna Laguna åbnede i 1990, og som navnet antyder, ligger den tæt på vandet, og der er også meget vand i spil på denne ellers så åbne bane. Laguna er ikke specielt kuperet, hvilket ellers kendetegner mange baner i Vilamoura-området. Udfordringen ligger i de strategisk placerede bunkers og vandhasarder. Par: 72 Længde (back tee): 6.121 meter. Oceãnico Pinhal Pinhal er en af de ældre baner i området. Den åbnede i 1976, og dette ses på layoutet og de mange store, smukke pinjetræer, der præger banen. Banen er blevet omdesignet af Robert Trent Jones i 1985 og er en lækker, velplejet parkbane. Flotte udsigter over Vilamoura-området – specielt på de bageste ni huller. Par: 72 Længde (back tee): 6.353 meter. Oceanico Old Course Som navnet siger én af klassikerne på Algarve-kysten! Old Course hører til mange spilleres favoritbaner, og mange vender tilbage år efter år. Stilen er typisk britisk parkbane, og designet lader intet tilbage at ønske. De ældgamle pinjetræer bringer ro i sjælen, og det behøves, når man skal rundt på den gamle bane - en bane, man ikke glemmer! Par: 73 Længde (back tee): 6.254 meter.
“Algarve er et af de mest vidunderlige steder i verdenen at spille golf. Kontakt din Bravo Tours rejseleder, hvis du ønsker at booke tid. Vi arrangerer det praktiske, så du kan bruge din tid på at nyde din ferie, solen og de centimetertrimmede golfbaner.”
12
Vale do Lobo Ocean Ocean-banen er udfordrende. Man bør ikke lade sig distrahere af de måske smukkeste naturscenerier, en golfbane kan tilbyde! De bageste ni huller spilles langs Atlanterhavets kyst, og den unikke kombination af bølgerne på den ene side og eukalyptustræerne på den anden er enestående. En dejlig blanding mellem traditionel golf og links. Par: 73 Længde (back tee): 6137 m Vale do Lobo Royal Banen er næsten verdensberømt for et enkelt hul - 16. Et par 3-hul, hvor der skal slås tværs over en dyb kløft med Atlanterhavet som tilskuer! Efter sigende ét af de mest fotograferede golfhuller i verden! Banen har dog masser af andre kvaliteter og er fantastisk med smalle fairways og forholdsvis små, ondulerede greens. Par: 72 Længde (back tee): 6059 m
13
Kort over Albufeira Hoteller
1. Lejl. Luna Valmangude Jardim 2. Hotel Janelas do Mar 3. Real Bella Vista 4. Cerro Mar Garden & Spa 5. Auramar Beach Resort 6. Hotel Belver Boa Vista 7. Hotel Aqua Pedra dos Bicos 8. Hotel Vila Recife 9. Luna Falesia Mar Beach Resort 10. Alfagar Village 11. Hotel Da Balaia / Balaia Mar
Andet
A. Dream Wave / Marina B. Cabana Fresca C. Flavous D. Shoppingcenter E. The Strip F. A Lagosteira G. Læge Dr. Van Dijik H. Supermarked i. Minigolf J. Shoppingområde K. Turistinformation L. Tog
H
4
i J
L D
M 8 B
6
C L
8 K
B C
← Easydivers ← Dream Wave / Marina A 14
J
Rulletrappe
2
3
G Dr. van Dijk • H
L 1
E
H M
L H H 7
5
9
Luna Falesia Mar Beach Resort →
10 Alfagar Village → 11 Hotel Da Balaia / Balaia Mar → F
A Lagosteira →
15
Kort over Vilamoura L
↑ Oceanio The Old Course
Hoteller
1. Vila Galé Marina 2. Marina Plaza 3. Crowne Plaza
↑ Oceanio Laguna Golf Course
Oceanio Pinhal
↑ Oceanio Victoria Golf Course
L
Andet
K. Taxa L. Tog M. Supermarked N. Hæveautomat O. Posthus
L L O L
L
M
N L
N
N 1
2
M K
L Praia da Falesia
3 Praia da Marina
16
Kort over ArmacĂŁo De PĂŞra Hoteller
1. Hotel Holiday Inn 2. Be Live Palmeiras Village 3. Terrace Club
Andet
A. Bus B. Supermarked
B
A
B
A A
3
B 2 1
17
A-Å Apotek Der findes adskillige apoteker i Albufeira. Her kan købes mange af de samme ting som i Danmark. Apotekerne kan kendes på skiltet med det grønne kors. Nogle steder er der også blå kors, hvilket ofte antyder, at det er et mindre apotek.
kerne kræver pas ved veksling af penge og rejsechecks. I nogle hotellers receptioner kan der ligeledes veksles penge, dog som regel til en dårligere kurs. Desuden findes der vekselkontorer, men de giver en ringere kurs. Bankernes åbningstider er mandag til fredag kl. 09.00-16.00.
Aviser Det er ikke let at finde danske aviser, men man kan købe britiske og tyske aviser, og ellers henviser vi til nyhedssiderne bagest i informationsmappen.
Billeje Algarve har mange spændende steder at besøge. Bravo Tours samarbejder med Auto Jardim, der udelukkende har biler i god stand. En repræsentant fra Auto Jardim kommer på hotellet og skriver kontrakt. Husk pas, kørekort og kreditkort. Når man lejer bil, er det vigtigt, at forsikringerne er i orden. Som standard er der forholdsvis høj selvrisiko. Den kan dog fjernes helt mod en lille ekstrabetaling. Et par gode råd: Tag lejekontrakten og det vejkort, der udleveres med i bilen. Det er ligeledes en god idé at medbringe Bravo Tours’ service-telefonnummer, så du kan komme i kontakt med os, hvis du skulle få brug for det. Kontakt en rejseleder i god tid og senest dagen før, hvis du ønsker at leje en bil.
Badning På flere af de store strande er opstillet liggestole mod gebyr. Her er også livredder. På strandene i Portugal anvendes den internationale flagordning, der viser, om det er sikkert at gå i vandet. Grønt flag betyder, at man sikkert kan gå i; gult flag, at man skal være forsigtig; og rødt flag betyder, at badning frarådes. Bank De bedste vekselkurser fås i bankerne, hvor der også kan hæves penge i multibanco automater. Kurserne svinger lidt, og nogle steder tages et mindre gebyr. Ban-
18
Indførelse af motorvejsafgift på motorvej A22 i Algarve Den portugisiske regering indførte den 8. december 2011 en motorvejsafgift for alle brugere af den portugisiske motorvej A22 i Algarve. Ingen udlejningsbiler er udstyret med de ”brobizz”- lignende apparater, som skal bruges på betalingsvejen, hvilket gør det lidt kompliceret at gennemskue, hvordan man så betaler for at køre på den. Den officielle vejledning er derfor: At man som besøgende 48 timer efter man har kørt på en betalingsvej i en udlejningsbil, kan betale afgiften på et CTT posthus (findes i
alle byer) eller i de forretninger der skilter med ”PAYSHOP” (med et lille ekstra gebyr på 31 cent). Her skal bilens nummerplade oplyses. Dette skal ske senest fem hverdage efter brug af motorvejen. Bus Algarve har et godt busnet med mange stoppesteder. Der er køreplaner i Bravo Tours’ informationsmappe på hotellet. Bybusser/Giro I Albufeira findes der 4 forskellige ruter i forskellige farver. De to ruter – Azul (blå) og Verde (grøn) – kører i den nye bydel samt den moderne bydel, og forskellen på de to ruter er praktisk talt kun, at de kører hver sin retning rundt i byen. De to sidste ruter er begge røde (Vermelha 1 og 2), og kører ud i den vestlige og gamle del af byen. Skal man en tur ud til den nye marina i Albufeira skal man tage rute 1. Alle 4 busruter starter og slutter ved den store busterminal. Herfra er der forbindelser til alle nærliggende byer, bl.a. Guia, Galé, Loulé, Silves, Vilamoura samt Faro. Cykel Portugiserne tager normalt ikke hensyn til cykellister i trafikken, og der findes kun få cykelstier på Algarve-kysten. Bravo Tours står derfor ikke inde for cykeludlejning.
det en god idé at medbringe en ekstra trøje på udflugter pga. aircondition i busserne. Elektricitet På alle hotellerne er den elektriske spænding 230 volt vekselstrøm som i Danmark. Forretninger Har åbent mandag til fredag kl. 09.0019.00, men de mindre butikker holder lukket midt på dagen fra kl. 13.00-14.30. De fleste lukker lørdag kl. 16.00 og søn- og helligdage, men i turistområderne holder mange butikker også åbent i weekenden. De store supermarkeder og varehuse holder åbent mandag-søndag kl. 10.00-22.00. Frisør Der findes mange frisørsaloner i Albufeira. Priserne ligger lidt under de danske – de bedste saloner findes i modelo shoppingcenter og i Algarve shoppingcenter. Hotelregler Ved ankomst kan man tidligst forvente værelset klart kl. 14.00. På de fleste hoteller skal der være ro efter kl. 22. Det er bedst at aflevere nøglen i receptionen på hotellet, når dette forlades. Derved undgås tab eller tyveri af nøglen.
Drikkepenge Betjeningen på restauranter er som regel inkluderet i prisen. Har maden og betjeningen været i orden, er det god kutyme at lægge lidt oven i prisen. Ekstra tøj Da det af og til kan være en smule køligt om aftenen, er det en god idé at tage en ekstra trøje med, når man bevæger sig ud for at spise eller kigge på byen. Desuden er 19
Internet Internetadgang kan man finde på de fleste hoteller. Enten trådløst internet eller opstillede computere, som oftest kan benyttes mod betaling. I byen findes også internetcaféer. Konsulat Det danske konsulat ligger i Faro. Adresse: Consulado da Dinamarca, Rua Conselheiro Bivar 10 - 1 dto. Telefon: 00351 289 803 010. Konsulatet har åbent mandag-fredag kl. 09.00-12.30 og 13.30-16.30. Den danske ambassade ligger i Lissabon og kan kontaktes inden for samme tider som konsulatet på telefon: 00351 213 512 960. Kørestol Hvis man har brug for en kørestol, kan rejselederne hjælpe med at bestille en. Kørsel Næsten samme regler gælder her som i Danmark. Sikkerhedssele er obligatorisk, alkoholgrænsen er 0,5 promille, der svarer til en almindelig øl. Hvis man indblandes i et trafikuheld, dækker forsikringen kun, hvis man har kørt med en alkoholpromille på 0,0. Biler fra højre har forkørselsret med mindre andet er angivet. Færdselspolitiet kan standse tilfældigt udvalgte biler for at kontrollere kørekort og alkoholprocent. Bøder for spirituskørsel, fartovertrædelser og farlig kørsel er meget høje, og der kan idømmes fængselsstraf, hvis overtrædelserne er store. At tale i mobiltelefon under kørsel giver en bøde på 120 €. Læge Får du brug for en læge, kan du altid ringe på vores service-/nødtelefon, så skal vi nok 20
hjælpe dig. Et lægehonorar er fra 80 € ved besøg på klinikken, og op til 200 € ved besøg på hotellet i nattetimer eller på helligdage og betales kontant. I tilfælde af alvorlig sygdom er det bedst at tage direkte til det nærmeste hospital. Vi vil anbefale Dr. Jan Van Dijk. Han er af hollandsk afstamning men hans engelske, tyske og portugisiske sprog er i top. Han har arbejdet i Portugal siden 1992. Se flere oplysninger i informationsmappen under læge og apotek. Musik Der er mange steder med levende lokal musik i den gamle by eller på gaden ”The Strip”. Den lokale musik kaldes Fado og stammer helt tilbage fra de opdagelsesrejsendes tid. Deres efterladte pårørende sang disse sørgmodige sange for dem, når de drog af sted, så sangene er ofte præget af mange følelser og kærlighed.
Dr.VAN DIJK
00 351 289 542 061 00 351 969 072 006 Quinta da Correeira 27 Praia da Oura/Montechoro ALBUFEIRA
Nyheder Der sættes dagligt nyheder fra ind- og udland samt sport i informationsmappen på hotellet.
Algarve, bl.a. Albufeira Shopping, Algarve Shopping og i Forum Algarve i Faro. Nærmere information om beliggenhed kan fås hos rejselederne.
Nødtelefon Døgnet rundt er det muligt at komme i kontakt med en dansk rejseleder. Telefonnummeret findes flere steder i informationsmappen, samt i velkomstbrevet.
Sol Man skal passe på, når man opholder sig i solen for lang tid ad gangen. Brug en høj faktor solcreme for ikke at blive solskoldet.
Politi Der findes flere politikorps, men er der brug for hjælp, kan SOS-nummeret 112 anvendes. Post og porto Det koster 0,68 € at sende et almindeligt postkort eller brev til Danmark. Ofte kan man sende posten fra hotellets reception. Man kan også sende breve fra de røde postkasser i byerne. Servicetelefon Bravo Tours’ servicetelefon er åben fra kl. 08.00-20.00. Nummeret kan benyttes i tilfælde af spørgsmål, bestilling af udflugter m.m.. Ellers kan man henvende sig til rejselederne i træffetiden på hotellet. Shopping Der er flere muligheder for shopping på
Sprog Mange portugisere taler fint engelsk, men vil man prøve sig lidt af på portugisisk, findes der en miniparlør i informationsmappen og bagest i miniguiden. Spærring af kreditkort Spærring af American Express 0045 80 01 00 21 Spærring af MasterCard 0045 44 89 29 29 Spærring af Visa/Dankort 0045 44 89 29 29 Man skal opgive navn, adresse, navn på pengeinstituttet og kort-, konto- og CPRnummer. Taxi Kørsel med taxi er billigere end i Danmark. Taxien er ledig, når det grønne felt i taxien lyser. Taxiholdepladser findes mange steder. Der kan også bestilles taxi
21
fra receptionen mod en mindre betaling. Tlf: (+351) 289 583 230 Taksten beregnes efter: 1: Om der køres i et begrænset område uden for byen. 2: Om det er kørsel på søn- og helligdage eller kl. 22.00-06.00. 3: Om det er kørsel i selve byen. I alle taxier anvendes taxameter. Starttaksten er højere om natten og på helligdage end i dagtimerne på hverdage. Der betales tillæg for bagage. Tid Algarve ligger i en anden tidszone end Danmark. Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i Portugal. Telefon Det er billigst at ringe til Danmark fra en telefonboks. Det er som regel dyrere at ringe fra hoteller, barer og restauranter. I de fleste telefonbokse kan man anvende mønter, i andre kræves et kort, der kan købes i de fleste kiosker, tobaksforretninger, postkontorer og diverse forretninger. Almindelige opkald til Danmark: 0045 efterfulgt af alle otte cifre. Turistinformation Her kan man få et kort over byen og diverse oplysninger. Nærmeste turistinformation kan oplyses af rejselederen eller i receptionen. Turisttog i Albufeira Albufeira har et turisttog, der i pendulfart kører rundt i byen med fire forskellige stoppesteder – ”The strip”, ”Modello” (indkøbscenter), ”den gamle bydel” og ”Restaurant de tre palmer”. Toget kører hvert 20. min og er et godt alternativ til de offentlige busser. En enkeltbillet ko22
ster ca. 2,5€, men de fleste turister vælger at købe en dagsbillet til ca. 4€. På denne måde kan man stå af og på så mange gange man vil i løbet af dagen. Pensionister 65+ får rabat. Tyveri Man skal altid være opmærksom på, hvor man har sine værdigenstande. På hotellerne kan man leje en safebox til pas, penge osv. Vær især opmærksom på steder, hvor mange mennesker er samlet på et sted fyldte busser, markeder, torveområder osv. Vand Da vandet i Portugals vandhaner indeholder en anden bakterieflora end i Danmark, anbefaler vi at drikke vand købt på flaske. Água com gás = vand med brus. Água sem gás = vand uden brus. Vandreture Der er mange muligheder for at vandre i Algarves frodige natur. Vi anbefaler turene omkring Paderne, Rocha da Pena samt ude ved Praia de Falesia. Kontakt en rejseleder for at høre mere. Valuta I Portugal anvendes euro (€). Kursen varierer, men ligger omkring 7,45 kroner.
Udflugter Bravo Tours tilbyder oplevelsesture, som man kan tilmelde sig. Nedenfor er nogle af udflugterne beskrevet. Turene kan variere fra uge til uge. Det nøjagtige udflugtsprogram findes i velkomstkuverten. Se informationsmappen for mere information. Der tages forbehold for ændringer og udsolgte ture. Jeepsafari Oplev Algarve på en anderledes måde. Udforsk det frodige lokalområde i jeep i selskab med Bravo Tours’ rejseleder og en lokalchauffør. Vi fortæller om alt det, vi ser, om traditioner, flora og fauna. Vi stopper ved den smukke landsby Alte, der har traditionel landsbycharme i sine små, snoede stræder med hvidkalkede huse som har karakteristiske kontrastfarver. Desuden har byen en historisk kirke fra det 13. århund-
rede. Vi passerer et smukt udsigtspunkt, kører ned ad stejle skrænter og krydser rislende floder, inden vi besøger en gård, der fremstiller brændevin og marmelade på god gammeldags facon, og selvfølgelig vil vi smage lidt på varerne. Frokosten bliver serveret på en charmerende restaurant, hvor alt på menuen kommer fra områdets egen produktion. Lissabon En tur til Portugals hovedstad og hjerteblod er helt sikkert værd at bruge en dag på, hvis man interesserer sig for kulturarv eller ønsker at opleve en moderne kosmopolitisk storby. På vejen til Lissabon passeres den flotte ”25. april-bro”, der er verdens 20. længste hængebro. Mange sammenligner den med ”The Golden Gate Bridge” i San Francisco på grund af ligheden i de-
23
signet. Efter broen stoppes der ved den historiske forstad Belém, hvor det berømte tårn Torre de Belém blev bygget til minde om Vasco da Gama og byens skytshelgen São Vincente. Vi skal også se Beléms historiske bygning, Mosteiro dos Jerónimos (Jerónimos Kloster), og Belémtårnet der blev bygget delvist for at forsvare byen. I Lissabons centrum kan man gå på opdagelse i de gamle, smalle gader i Alfama, hvor byggeriet går helt tilbage til 1700-tallet. Senere slentrer vi en tur ned, til det moderne område i byen, Baixa, hvor der er mulighed for at kigge i butikker, køre en skøn bytur i de gamle sporvogne eller tage en tur med den berømte Santa Justa elevator. Algarves seværdigheder Turens program er spækket med historiske steder og byer samt en uforglemmelig oplevelse af den smukke natur. Vi går i fodsporerne på bl.a. Henrik Søfareren og maurerne, der hver især har haft stor betydning for Portugal og ikke mindst byerne Lagos og Silves. Fra Silves går turen op igennem den frodige bjergkæde Monchique, hvor vi ender på Algarves højeste punkt, Fóia. Her har vi en fantastisk udsigt over sydkysten og den anden største
24
by Portimão. Vi besøger det fascinerende område Ponta de Piedade - et område med smukke og fantasifulde klippeformationer og grotter, som er et unikt syn. Til slut kører vi mod verdens ende - det sydvestligste punkt af Europa, hvor vi vil stå og se på bølgerne slå op mod de stejle klippevægge og nyde den smukke panoramaudsigt ud over Atlanterhavet. Marked i Quarteira På dette sigøjnermarked kan man slå en god handel af, hvis man kan lide at handle om prisen. Der sælges alverdens souvenirs, sko, tøj, keramik og meget mere. På hjemturen stopper vi ved den hyggelige marina i Vilamoura, hvor man fx kan nyde en god frokost med udsigt over de prangende og meget flotte lystbåde. Dream Wave - bådture En ferie til Algarve skal helst indeholde en tur på havet og oplevelsen af kysten fra søsiden. Kysten er dækket med grotter, klippeformationer og små, hyggelige strande. Med Dream Wave kan man opleve alt dette. Bravo Tours har ture med forskellige både og jetski, der på hver sin måde giver et unikt indtryk af kysten og Atlanterhavet.
Jet Båden 30 minutters fuld fart med Jet Båden. Her sejler man i høj fart på hele turen. Båden kan lave ekstremt hurtige vendinger og bremse på få meter uden problemer. Desuden er den udstyret med en stor motor, som kan få båden op i en meget høj fart på kort tid. Vær opmærksom på, at den høje fart og de hurtige vendinger medfører nogle store bølger, så tag håndklæde og badetøj med - I vil få brug for det. Insónia speedbåd Hvis man ønsker en smule aktion og mulighed for at se vilde delfiner, er turen med båden ”Insónia” den rette. Turen foregår i moderne speedbåd med dejlige, behagelige sæder. Der kan være 12 personer om bord. Undervejs kommer man ind i nogle
af kystlinjens mange grotter og nyder de flotte klippeformationer. På hjemturen sættes kurs længere ud på Atlanten i håb om at finde vilde delfiner. Bravo-skibet Bravo-skibet sætter sejl og glider roligt ud på det turkisblå hav, der omgiver Algarve. Vi sejler op langs kysten, forbi de smukke klippeformationer, der majestætisk rejser sig op fra havet. Undervejs kommer vi forbi mange af de kilometerlange sandstrande, som Algarve er kendt for. Man kan også få sig en dukkert i Atlanterhavet, så husk badetøjet. Du kan også nyde solen på dækket eller finde en plads i skyggen og slappe af med en kold drink fra skibets bar.
25
26
Portugisisk mad For portugiserne betyder bordets glæder meget. Igennem tiderne har det været belønningen for hårdt arbejde i vinmarkerne eller i fiskerbådene på havet. Portugal har som mange andre lande specialiteter i de forskellige regioner, som ofte er påvirket af klimaet og naturen. Det portugisiske køkken er robust, alsidigt og præget af altid friske råvarer. Hvidløg, olivenolie og friske krydderurter er nøgleord i portugisisk gastronomi, og maden serveres som regel i rigelige mængder. Lokale retter er særdeles fremtrædende i Portugal, og man gør en dyd ud af at videreudvikle det portugisiske køkken. I mange retter blandes både fisk, kød og skaldyr, og det er ikke usædvanligt, at bøffen ledsages af både friske grøntsager, ris og kartofler. Blandt de adskillige specialiteter er: Bacalhau (klipfisk): Kan tilberedes på mindst 365 forskellige måder - én til alle årets dage.
Frango ”piri piri”: Kylling med en speciel chili-sovs - typisk overalt i Algarve. Desserterne: Varierer fra blandet frugt til meget søde kager, mandelkager, buddinger eller andet sødt. Prøv fx den meget traditionelle kage Pastel de Nata eller Bolos de arroz. Krydderier fra Portugals opdagelsesrejser: Meget portugisisk madlavning er krydderi-baseret, takket være Vasco da Gama og de andre søfarende af hans tid. Han og hans søfarende landsmænd gennemkrydsede kloden og hentede peber, nelliker, karry, muskatnød, kanel og en række pikante fødevarer, der danner basis for mange retter i dag. Et typisk måltid i Portugal starter med en ”kuvert” hvilket er et udvalg af appetitvækkere, så som gede- eller fåreost, sardinpaté, smør, oliven og friskbagt brød.
Cataplana: Gryderet med bl.a. grøntsager, muslinger, skaldyr og havtaske dampet i vinho verde - specielt udbredt på Algarve-kysten.
27
Restauranter, som vi kan anbefale: Cabana Fresca Cabana Fresca er en hyggelig udendørsrestaurant, hvor man kan nyde sin mad, imens bølgerne slår op på stranden. Køkkenet er helt i top – en af de bedste restauranter i byen. Den er familieejet med over 30 års erfaring. En lidt finere restaurant med utrolig god service, rimelige priser og flotte anretninger. Vi anbefaler, at du bestiller bord igennem rejselederen. Ved fremvisning af miniguiden, kan man om aftenen få 15% rabat. Strandpromenaden i den gamle by. Telefon: (00351) 289 585 456 Flavours Flavours er en søsterrestaurant til Cabana Fresca. Menukortet byder på alt fra frisk fisk til lækkert mørt kød, og priserne er rimelige. Restauranten er i to etager, så
28
der er både mulighed for at nyde sin mad udendørs samt på 1. sal med en smuk udsigt over Atlanterhavet. Maden bliver serveret i flotte anretninger, professionel betjening, lækker mad og ikke mindst den smukke udsigt. Vi anbefaler, at du bestiller bord igennem rejselederen. Ved fremvisning af miniguiden, kan man om aftenen få 15% rabat. Strandpromenaden i den gamle by. Telefon: (00351) 289 047 844 A Lagosteira Lidt udenfor Albufeira – tæt på hotel Luna Falesia Mar, finder I den meget anerkendte restaurant A Lagosteira (bliver godt besøgt af gengangere og lokale). Køkkenet er præget af portugisiske og internationale retter, specielt fisk og skaldyr. Hyggelig og lokal restaurant med serviceminded personale, som vil gøre alt for, at dit besøg
bliver uforglemmeligt. Ved fremvisning af miniguiden, kan man få 10% rabat. Acoteiras Algarve Telefon: (00351) 289 501 679 Café Gate 4 Ligger ved Marinaen. Her kan man før eller efter sin bådtur kigge indenfor til en gang kaffe og kage – eller et glas friskpresset appelsinjuice. Desuden er det også muligt at købe frokostretter og sandwich – samt forskellige is. Drikkevarer Rødvin (vinho tinto) og hvidvin (vinho blanco) dyrkes i vid udstrækning i Algarve-området, mens den specielle portugisiske vinho verde med en perlende konsistens kommer fra de nordlige egne. Vinho verde er frisk på grund af dens naturlige
surhedsgrad. Portvin stammer fra byen Porto og er en verden for sig. Man kan bruge timer, dage, ja år på at læse, undersøge, smage og tage på rejse i portvinens verden. Nogle af de mest kendte portvinshuse er: Smith Woodhous – Graham – Ferreira – Nieport – Burmester – Sandeman - Ramos Pinto – Rozés – Taylor. Portugisiske øl hedder bl.a. Sagres og Super Bock. Carlsberg forhandles også. En typisk kop kaffe i Portugal er ikke som i Danmark. De lokale drikker espresso, der er en lille kop med stærk kaffe, men man kan selvfølgelig købe flere forskellige slags kaffe i cafeerne.
10% Discount Free glass Fine Ruby Port per person Open every day
Established 1985 Family run Free WiFi Dinner in the garden Traditional Portuguese Food Selected wine Store Shellfish in aquarium Fresh local Fish char grilled Fillet Steak
Açoteias Algarve
8km Albufeira 12km Vilamoura GPS Lat. 37.0975 N / Long. 8.1737 W Tel: 00351 289 501 679
www.alagosteira.com restaurante.alagosteira@hotmail.com Maqueta A_5.indd 1
09/06/12 18:41
29
Miniparlør Et par venlige ord God morgen Bom dia (indtil kl. 12.00) God eftermiddag Boa tarde God aften/nat Boa noite Går det godt? Como está? Fint tak, og De? Muito bem obrigada, e você? Farvel Adeus/Ciao Hej Olá Tak Obrigada (sagt af kvinde) Obrigado (sagt af mand) Mange tak Muito obrigado/obrigada Selv tak/ingen årsag De nada Bede om Por favor Undskyld Desculpe Almindelige nyttigee ord Ja Sim Nej Não Lille Pequeno Stor Grande God/ dårlig Bom/Mau Til højre A direita Til venstre A esquerda Ligeud Em frente Hvor meget koster det? Quanto custa Regningen Recibo/La conta Dyrt/billigt Caro/Barato Taler De engelsk? Fala inglês? Jeg forstår ikke Não compreendo Hvor er…? Aonde esta? Dansk Dinamarquês Guide Guia Stop! Para! Indkøb, mad og drikke Åben Aberto Lukket Fechado Cigaretter Cigarros Ost Queijo Peber Pimento 30
Fish Peixe Kød (al slags) Carne Oksekød Carne de vaca Svinekød Carne de porco Kylling Frango Frimærke Selo Øl Cerveja Vand med brus Água com gas Vand uden brus Água sem gas Salt Sal Skinke Fiambre Vin Vinho Æg Ovo Ugedagene Mandag Segunda-feira Tirsdag Terça-feira Onsdag Quarta-feira Torsdag Quinta-feira Fredag Sexta-feira Lørdag Sábado Søndag Domingo I går Ontem I dag Hoje I morgen Amanhã Tal 1 Uma 2 Dois 3 Tréz 4 Quatro 5 Sinco 6 Seis 7 Sete 8 Ouito 9 Nove 10 Dez 100 Sem 1000 Mil Se flere gloser i informationsmappen.
Hjemrejse Se aktuel hjemrejsetid og afhentning på hotellet i informationsmappen på hotellet. Ifølge regler pr. 6. november 2006, må du kun medbringe en begrænset mængde væske i håndbagagen. Du må medbringe væske, spray, creme m.m. i beholdere på max. 100 ml pr. stk. Beholderne skal anbringes i en lukket, gennemsigtig 1-liters pose. Posen skal kunne åbnes og lukkes igen.
Spiritus over 22 % - 10 liter Hedvin - 20 liter Bordvin - 90 liter Øl - 110 liter
Rejsende, der kommer hjem fra Algarve, må til eget forbrug uden afgift medbringe:
Evalueringsskema Vi håber, at du vil bruge lidt tid sidst på ferien, til at udfylde det vedlagte evalueringsskema, og give det til en af rejselederne på vej mod lufthavnen. På den måde er du med til at gøre os klogere, og bidrage til en positiv udvikling. På forhånd tak!
Cigaretter - 800 stk. Cigarillos og cerutter - 400 stk. Cigarer - 200 stk. Røgtobak - 1 kg
For at indføre tobaksvarer skal man være fyldt 18 år. For øl, vin og spiritus er aldersgrænsen 16 år. Yderligere informationer om toldregler kan fås hos rejselederne.
Vi ønsker dig en rigtig god hjemrejse.
31
Tilmeld dig Bravo Tours’
nyhedsmail og vind et gavekort på kr. 5.000
Find os på
• Spændende nyheder fra rejsemålene
• Snigpremiere med mulighed for at booke nye hoteller som den første
• Fordelagtige rejsetilbud
• Og meget, meget mere To gange om året trækker vi lod om et rejsegavekort på kr. 5.000. Er du allerede tilmeldt, deltager du automatisk i lodtrækningen.
www.bravotours.dk
Vi tager forbehold for ændringer og evt. trykfejl.
Tilmeld dig vores nyhedsmail