Kina
1
Velkommen til Kina Velkommen til Riget i Midten! Et land med en fortid, nutid og fremtid, der tager pusten fra de fleste. Glæd dig til at blive fortryllet af Kinas historie – en eventyrlig verden af kejsere, konkubiner og eunukker, der alle levede et hemmeligt liv bag Den Forbudte Bys høje mure. Lad dig opsluge af Kinas nutid med storbyer i en udvikling, der overgår enhvers fantasi. Overalt skyder futuristiske skyskrabere op som bønnespirer på vej ind i himlen, og spår man om Kinas fremtid, tyder alt på, at Kina kommer til at leve op til sit navn: Riget i Midten. Et land i verdens centrum. Kinesere ønsker at være som det olympiske slogan ”hurtigere, højere og stærkere”.
2
Og Kina er geografisk også et af verdens største lande. Med et areal på 9.6 millioner km2 overgås det kun af Rusland og Canada. Befolkningsmæssigt er Kina vinderen som verdens folkerigeste land med 1.3 milliarder mennesker. Hvert femte menneske på kloden er kineser. Og en kineser er ikke bare en kineser. Der findes 56 officielle nationaliteter i Kina. Størstedelen er ”han”kinesere, der er opkaldt efter et fremtrædende dynasti tilbage omkring år 0. Lige så forskellige, kineserne er, lige så forskellige er Kinas provinser. Landet er delt i 23 provinser (kineserne inkluderer heri også Taiwan), fem autonome regioner, fire byprovinser og to specielle administrative regioner – Macau og Hong Kong.
Landefakta Hovedstad: Beijing. Areal: 9.597.000 km2 (ca. 223 gange større end Danmark). Indbyggertal: 1,321 milliarder (2008). Befolkning: Kina har 56 officielle nationaliteter: Han er den største – 92% af befolkningen. Zhuang (1,37%), manchu (0,87%), hui (0,76%) og miao (0,65%).
Sprog: Religion:
Det officielle sprog er mandarin-kinesisk (putonghua). Ingen officiel religion. De fem største tilladte religioner er buddhisme, konfucianisme, taoisme, islam og kristendom.
3
A-Å Afrejse fra Danmark Bravo Tours flyver til Kina med SAS direkte fra København. Hvis der til rejsen bestilles tilslutning med fly fra indenrigslufthavn, sender Bravo Tours bekræftelse og rejseplan i løbet af cirka en uge. Den endelige billet og rejseplan sendes 1014 dage før afrejsen. Mødetid i lufthavnen er to timer før afrejse ved afrejse fra København, og en time før afrejse fra indenrigslufthavnen. Bagagen tjekkes ind hele vejen til Beijing, og hver enkelt rejsende får udleveret boardingpas og bagagekvittering. Behold bagagekvitteringen, da den er bevis på, at bagagen er indleveret, og den skal bruges som kvittering, hvis bagagen bliver væk eller bliver forsinket. I afgangshallen er det dit eget ansvar at finde den gate, hvorfra flyet afgår. Nummeret på gaten står på skærmene i afgangshallen. I Københavns Lufthavn skal man passere Schengen-paskontrollen (i selve afgangshallen) for at komme helt ud til gaten. Der er af og til lang kø, så vær i god tid! Vær ved gaten senest en halv time, inden flyet afgår.
4
Ankomst til Kina Med SAS ankommer man til den nye terminalbygning (Terminal 3), der blev bygget til OL 2008. Umiddelbart efter at man er kommet ind i terminalen, skal man vise sit pas/visum og aflevere det ”arrival card” (ankomst kort), man fik udleveret i flyet. Er man i tvivl om, hvordan kortet udfyldes, kan man få hjælp af flyets danske personale. Herefter skal man køre i en mini-metro fra terminalen til bagage-afhentning. Efter indrejseformaliteterne modtages gruppen af Bravo Tours’ dansktalende rejseleder i ankomsthallen. Bagage På Bravo Tours-billetten står der, hvilket flyselskab, der flyves med. Her er en oversigt over selskabernes bagageregler. Flyselskab Lufthansa SAS Air France
Hånd- Bagage til bagage indtjekning 7 kilo 20 kilo 8 kilo 20 kilo 12 kilo 20 kilo
Rejser man med et barn, der inden hjemrejsen ikke er fyldt to år, og som ikke har
eget sæde, må der medbringes yderligere ti kilo bagage og en helt sammenklappelig klapvogn, der skal tjekkes ind som bagage. På rundrejser anbefaler vi – hvis I rejser to sammen – at pakke en rundrejse-kuffert, der hver dag tages med fra bussen til rundrejsehotellet, mens den anden kuffert bliver i bussen. På indenrigsflyvninger i Kina må man medbringe 20 kg i den indtjekkede bagage og 5 kg håndbagage. I håndbagagen må man ikke have nogen form for væsker – heriblandt creme. På ingen flyvninger må man medbringe lightere, knive eller andre skarpe genstande. Bonuspoint Medlemmer af bonusprogrammet Eurobonus kan optjene bonuspoint med SAS – p.t. 25 % i forhold til almindelige rutebilletter. Det er den rejsendes eget ansvar at gøre krav på eventuelt manglende bonuspoint over for flyselskaberne, og Bravo Tours kan ikke drages til ansvar for eventuelt manglende bonuspoint – heller ikke selv om bonusnummer er oplyst til Bravo Tours. Ligeledes tager Bravo Tours forbehold for eventuelle ændringer i reglerne for optjening af bonuspoint. Drikkepenge I Danmark har drikkepenge i årevis været en integreret del af regningen på hoteller og restauranter. Sådan er det langtfra i de lande, vi rejser i, selv om det er en udbredt opfattelse. I de fleste lande udgør drikkepenge-delen hovedparten af lønnen for de ansatte i turistbranchen. Det er frivilligt, om man vil give drikkepenge, men det anbefales, hvis man har været tilfreds med servicen. På Bravo Tours’ rundrejser er der ofte angivet, hvor meget man skal regne med at give i drik-
kepenge. Hvis der er stemning for det, samler rejselederen ind og administrerer drikkepengene. Som gæst behøver man derefter ikke bekymre sig om, om der er givet for lidt, for meget eller om der i det hele taget skal gives drikkepenge et givent sted. Elektricitet Kina har ligesom Danmark 230 volt. Oftest er stikkene ikke som i Danmark. Det tilrådes derfor at medbringe et adaptersæt med varierede valgmuligheder. En adapter kan købes hos de fleste isenkræmmere eller i afrejselufthavnen. På nogle hoteller i Kina kan man låne en adapter i receptionen. Hjemrejse Ved hjemrejsen fra Kina er Bravo Tours’ dansktalende rejseleder selvfølgelig behjælpelig med check-in i lufthavnen. Pårørende kan tjekke ankomsttidspunkt til Københavns Lufthavn på TV2- og DR-tekst tv og på www.cph.dk. Hoteller Mange hoteller kræver en kopi af et kreditkort ved check-in. Denne kopi stilles som sikkerhed for eventuelle skader og ødelæggelser, minibar, roomservice osv. Medbringes der ikke kreditkort, skal der i stedet lægges et kontant beløb i depositum. Krav til rejsedeltagerne Alle eventyrlystne, der ønsker at opleve en anderledes og fremmed kultur i en verdensdel, hvor tingene ikke nødvendigvis er som i Danmark, kan deltage i Bravo Tours’ rejser. På rundrejserne kan alle i normal fysisk form deltage, men rejserne anbefales ikke til gangbesværede, da der undervejs er små vandreture, og sevær5
dighederne er ofte store og kræver en del gang. Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur er to typiske eksempler. Pas- og visumregler Pas skal være gyldigt seks måneder ud over opholdet. Bravo Tours ordner visumhåndteringen til både Kina og Tibet. Vedlagte visumansøgning bedes udfyldt og sendt sammen med pas og pasbillede til: Bravo Tours Dalgas Plads 16 7400 Herning Venligst mærk kuverten med billetnummer og afrejsedato. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved Kinas ambassade. Prisniveau Prisniveauet i Kina er generelt lavt sammenlignet med Danmarks. Nedenstående er ca. priser på en god restaurant. Lokal øl (50 cl) Importeret øl (50 cl) Husets vin Tre-retters menu uden drikkevarer
kr. 5-15. kr. 15-25. kr. 100-150. kr. 100-150
Påklædning Da der er forholdsvis megen aktivitet på Bravo Tours’ Kinarejser, er det vigtigt, at tøjet er praktisk og behageligt. Shorts kan bruges overalt om sommeren, og man skal ikke som andre steder i Asien være specielt opmærksom på beklædning i templer etc., og der er ingen særligt strikse krav til kvinders påklædning. I Bravo Tours’ prisliste findes en tabel over klimaforholdene i de kinesiske stor6
byer. Om aftenen kan det blive lidt køligt, enten pga. aircondition på hotellet, eller fordi vi opholder os udendørs. Husk derfor specielt i forårs- og efterårsmånederne en varm trøje og en let, vindtæt sommerjakke. Om vinteren kan det blive meget koldt og ofte med klar, blå himmel, så her er det vintertøjet, der skal medbringes. En paraply er god mod både regn og stærk sol. På Yangtze-floden gælder særlige regler for påklædning på båden. Bravo Tours anbefaler almindelig og bekvem påklædning om bord. Til kaptajnens cocktailparty og til kaptajnens afskedsmiddag anbefales det, at herrerne bærer jakke og slips og damerne kjole eller anden selskabelig påklædning. Rejseforsikring Selv om Kina ikke er et farligt land at rejse i, kan der opstå sygdom eller en anden situation, hvor man har brug for hjælp. På rundrejser med Bravo Tours er det et krav, at man er sikret gennem en rejseforsikring, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser uden for EU. Bravo Tours hjælper gerne med at tegne forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring, som Bravo Tours har samarbejdet med gennem mange år. Rejsende, der er fyldt 70 år eller fylder 70 år inden hjemrejsen, skal hos egen læge have udfyldt en helbredserklæring, der skal godkendes af Europæiske Rejseforsikring. Skema til helbredserklæring fås hos Bravo Tours. Tidsforskel Tidsforskellen mellem Danmark og Kina: Sommer + 6 timer Vinter + 7 timer
Tog På nogle Kina-rundrejser tager vi med toget i starten af rundrejsen. I de fleste tilfælde sover vi i fire-sengs kupeer. Som regel får vi pladser i forlængelse af hinanden, og man sover sammen med andre rejsedeltagere. Andre gange er pladserne spredt, og man bor i kupé med lokale rejsende. Togene har gode faciliteter. Dyne og hovedpude til hver. Kogende vand til at lave kaffe/te af. De fleste togvogne har vestligt toilet, men i sjældne tilfælde kun asiatisk (stå-toilet). Der er plads til bagagen i kupeen. Enten under sædet eller over gangen. Man kan ikke oplade elektriske apparater i toget. Vaccinationer Inden rejsen bør man sikre sig, at man har de anbefalede eller krævede vaccinationer. Kontakt egen læge eller Statens Seruminstitut på telefon 32 68 32 68 eller www.ssi.dk Valuta og kreditkort Møntfoden i Kina hedder renminbi (RMB). International betegnelse Chinese yuan (CNY). 100 RMB svarer til ca. 78 kr. (juni 2009).
Vi anbefaler at medbringe US-dollars eller euro suppleret med kreditkort. I bankerne og på enkelte store hoteller kan der veksles danske kroner til CNY. De mest kendte kreditkort som MasterCard, Visa, Diners og American Express kan bruges som betalingsmiddel på de fleste hoteller og i nogle store restauranter og butikker. Der findes mange hæveautomater i de større byer. Vejr og klima Kina har fire årstider – som i Danmark. På grund af fastlandsklimaet er der koldere vintre og varmere somre sammenlignet med Danmark. Sommeren varer cirka fra maj til august og er derfor varm med temperaturer op til 40 grader. Vintrene i det nordlige Kina omkring Beijing har temperaturer under nulpunktet med januar som den koldeste måned med et gennemsnit på minus 5 grader. Vintrene er meget tøre og med relativt megen sol, så er man godt klædt på, er det en flot og behagelig årstid. Samtidigt er det bekvemt, at der ikke er så mange turister om vinteren, så ventetider ved fx seværdigheder er kortere. Foråret og efteråret betragtes som de mest behagelige årstider med temperaturer som på en god dansk sommerdag.
7
Hovedkontor: Dalgas Plads 16 · 7400 Herning København: Farvergade 4 · 1463 København K (Tæt på Rådhuspladsen)
Tlf. 70 10 10 77 www.bravotours.dk 8