Sharm el- Sheikh
og deltag i konkurrencen om et gavekor t vĂŚrdi kr. 5.000
1
Den italienske restaurant i Naama Bay
Grillet kød og fiskeretter, pasta, pizza, samt udsøgt espresso og cappuccino Beliggende inde i Camel Hotel I centrum af Naama Bay Åbent hver dag fra kl. 12.00 – 15.30 / 18.30 – 01.00 Reservation: (+2) 069 3600 700
www.cameldive.com
2
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Velkommen til Sharm el-Sheikh Bravo Tours byder jer hermed hjerteligt velkommen til Egypten og Sharm el-Sheikh. Vi håber, at I får en uforglemmelig ferie - fyldt med lige netop de oplevelser, som I ønsker. Om det så er på jagt under havets overflade eller i den gamle egyptiske historie, så tilbyder Sharm el-Sheikh og Bravo Tours det hele! I denne miniguide finder I alle de oplysninger, som er vigtige for, at I får lige præcis den ferie, I ønsker. Der er facts om både Egypten og Sharm el-Sheikh, og I finder også en guide til flere spændende udflugter. Et uundværligt A-Å- leksikon besvarer mange af de mest almindelige dagligdags spørgsmål. Bravo Tours og rejselederne i Sharm el-Sheikh ønsker at bevare den gode danske service. Derfor besøger vi hotellerne næsten hver dag. Her er du velkommen med spørgsmål, og du kan også tilmelde dig vores udflugter eller blot snakke med en af vores dansktalende rejseledere. De præcise tidsrum for hotelbesøgene er angivet i Bravo Tours’ informationsmappe, som findes i receptionsområdet på hotellet. Bravo Tours’ servicekontor i Sharm el-Sheikh er åbent næsten hver dag, og vi har også en service-/nødtelefon, hvor man altid kan få fat i en dansktalende rejseleder. Service- og nødtelefonens nummer og åbningstid kan ses i informationsmappen. Venlig hilsen Bravo Tours Team Sharm el-Sheikh
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
3
Prisvindende indisk restaurant
Velsmagende Sizzling Tandoori retter tilberedes af vore indiske kokke; Bhau fra Mumbai, og Abhay fra Delhi Beliggende inde i Camel Hotel I centrum af Naama Bay Åbent hver dag fra kl.18.30 – 23.30 Reservation: (+2) 069 3600 700
www.cameldive.com
4
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Fakta om Egypten Egypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænse til Gaza-striben og Israel mod øst og Middelhavet mod nord. Mod vest grænser Egypten op til Libyen og mod syd til Sudan. Egypten består af fire større geografiske regioner; Nildalen og deltaet, Den Arabiske Ørken, Den Libyske Ørken og Sinai-ørkenen. Samlet dækker Egypten et areal på godt 1 million km² svarende til 23 gange Danmarks størrelse. Mod vest finder man Sahara, verdens største ørken, hvor der kun er liv i de små spredte oase-samfund, hvor tiden nærmest har stået stille. Mod nord ved Middelhavskysten finder man derimod det frodige delta, der er Egyptens spisekammer. Mod øst ved Røde Havs-kysten, finder vi de kendte feriebyer Sharm el-Sheikh og Hurghada med blandt andet koralrevenes betagende dyreliv, som hvert år tiltrækker gæster fra hele verden. Mod syd finder man de store, golde sletter, som grænser op til Sudan. Og igennem hele landet fra syd til nord løber Nilen, der har givet liv til lokalområderne gennem mange tusinde år.
Egyptens historie går mere end 5.000 år tilbage til tiden, da de første faraoer begyndte at regere i landet. Det er en imponerende fortælling om et folk, der historisk set var langt forud for deres tid med en fremskreden teknologisk udvikling og stor faglig kunnen. Civilisationens vugge har uden tvivl stået her – mens vi på samme tid i Danmark levede i stenalderen og jagtede rensdyr. Rundt omkring i Egypten oplever man endnu oldtidens historie, der har sat sit tydelige præg. Hieroglyffer og portrætter af guder er en fast del af bybilledet - også i Sharm el-Sheikh. For slet ikke at tale om de imponerende pyramider, det fantastiske Karnak-tempel og de mange spændende grave i Kongernes Dal. Egypten er som bekendt ikke længere regeret af faraoer, men af et parlament og en præsident, der begge holder til i Cairo. Efter det arabiske forår i 2011, der førte til afsættelse af landets præsident, er den politiske situation i Egypten ikke helt afklaret – men ihærdige kræfter arbejder på, at også Egypten skal have indført moderne demokratiske tilstande og et reelt folkestyre.
Hovedstaden Cairo er en af verdens største byer med et indbyggertal på omkring 14 millioner mennesker. For hele Egypten er befolkningstallet i nærheden af 80 millioner. Langt de fleste bor i områderne langs Nilen, i eller omkring Cairo eller ved Middelhavskysten. Nilen, der er Egyptens eneste flod, har en enorm betydning for landet, og den er med sine 6.500 km verdens længste flod.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
5
Fakta om Sharm el-Sheikh Sharm el-Sheikh, betyder på arabisk ”Sheikhens bugt” og refererer til den lokalbefolkning, der levede her før turisterne kom. Byen har desuden et andet navn - ”fredens by”. Navnet er opstået som en konsekvens af de mange freds-konferencer, der blev afholdt i byen i slutningen af 1990’erne, og som alle omhandlede konflikten mellem Israel og Palæstina. Selve byen blev grundlagt i 1967 af israelerne, som på daværende tid havde besat Sinaihalvøen efter seksdages-krigen. Ca. 35.000 mennesker bor fast i Sharm el-Sheikh. Beboerne lever i byens fire områder - Naama Bay, Hadaba, Old Market og Nabq. Fra Nabq i nord til Old Market i syd er der ca. 30 km. Midt på denne strækning finder man Naama Bay, som også betegnes som byens centrum. Her kan man fra midt på eftermiddagen og til ud på de sene nattetimer besøge nogle af de mange butikker og gøre en god handel. Presser sulten sig på, indeholder miniguiden en liste over nogle af de bedste restauranter i Naama Bay. Et besøg i denne bydel bør tillige omfatte en tur til den smukke strandpromenade for at nyde den helt specielle atmosfære. 6
Old Market er, som navnet antyder, det gamle handelssted i byen. Området har mange små butikker med et bredt udvalg af varer. Husk at prutte om prisen, når der handles i Old Market. Det er også i denne del af byen, man finder mange af de offentlige strande. Hadaba er navnet på plateauet over Old Market. Her kommer man lidt tættere på de lokales liv, da en stor del af dem bor side om side med de store hoteller. I Hadaba finder man også det store vandland Aqua Park og det nye shopping- område Il Mercato, hvor mange af de store internationale butikskæder holder til. Nabq er den nye del af Sharm el-Sheikh. Den ligger længst mod nord, og bydelen er lidt mindre end de øvrige tre. Der findes også et mindre lokalcentrum med butikker og restauranter.
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Det Røde Hav og Ras Mohamed Sharm el-Sheikh omkranses af Det Røde Hav, der strækker sig over 2.250 km fra Suez i nord til Aden-bugten i syd. Navnet Det Røde Hav menes at være af asiatisk afstamning og henviser til de asiatiske farver for retningsbestemmelse, hvor sort er nord (Sortehavet) og rød er syd (Rødehavet). Det Røde Havs historie går mere end 30 millioner år tilbage, da den afrikanske sokkel og den eurasiske sokkel begyndte at bevæge sig fra hinanden. Denne proces er fortsat i gang, og afstanden øges mellem 1 og 10 cm årligt. Det har skabt en undersøisk kløft, der på det dybeste sted er mere end 2.000 meter dyb, og med en gennemsnitsdybde på omkring 500 meter. Kløften er hjemsted for mere end 1.000 forskellige fiskearter, og her er nogle af verdens bedste dykkesteder – blandt andet Ras Mohamed og vraget Thistlegorm. Året igennem er havets temperatur 21-26 grader, hvilket er den primære årsag til de mange imponerende koralrev. Disse koralrev findes langs hele kysten ved Sharm el-Sheikh. Men skal man for alvor opleve koralrevene og den uspolerede natur, skal man ud til nationalparken Ras Mohamed på det sydligste af Sinai-halv-
øen. Her får man for alvor følelsen af at svømme rundt i et akvarium med stimer af flotte fisk og smukke koraller i alverdens farver. Der kan blandt andet opleves delfiner, havskildpadder, rokker og den sjældne hvalhaj, der bliver op til 15 meter lang. Ras Mohamed blev grundlagt i 1983 som Egyptens første undervands-nationalpark. Formålet er at beskytte den unikke natur, der findes her - ikke mindst den enestående bestand af koraller. Der findes omkring 300 forskellige koraller her. De ser ganske robuste ud, men er i virkeligheden ganske følsomme over for berøringer og temperaturændringer. Derfor anbefales det at holde afstand til korallerne, og at man under ingen omstændigheder rører dem, da de kan være giftige.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
7
8
Tilmeld dig vores nyhedsmail p책 w w w.bravotours.dk
Jordskælv Jordskælv har forekommet på jorden siden tidernes morgen. Det er på den måde, at bl.a. bjergene og de dybeste have er blevet skabt. Det er ikke på jordens overflade, at de store begivenheder finder sted, men mere end 100 km inde i jorden. Her befinder de kontinentale plader sig. Hvert år bevæger de sig 10-160 mm. Og det er disse bevægelser, der skaber jordskælvene. Bevægelserne deles op i typer, da pladerne kan trække sig fra hinanden eller skubbes mod hinanden. Pladerne overlappes eller presses op eller ned, eller de kan gnide sig mod hinanden. Hver gang det sker, forkommer der rystelser, som vi kender som jordskælv. Jordskælvene vurderes størrelsesmæssigt ud fra richterskalaen, der starter ved 0 og er uden øvre grænse. Det kraftigste jordskælv, der er målt, var på 9,5 og fandt sted i Chile. Sharm el-Sheikh ligger, hvor den euroasiske og den afrikanske plade mødes. Det betyder, at der ofte er jordskælv. Dog er der tale om mindre jordskælv. De to plader under Sharm el-Sheikh trækkes fra hinanden, hvilket betyder, at afstanden mellem Asien og Afrika bliver større og større. Retningslinjer ved jordskælv Følg disse internationale retningslinjer og råd for at mindske skader ved et eventuelt jordskælv: Indendørs: - Stå ikke op, sæt dig under et bord og hold fast i det, eller sæt dig op ad en væg eller en døråbning. - Undgå at være i nærheden af vinduer, elektricitet og spejle. - Løb ikke ned ad trapper, mens bygningen skælver.
- Gå ikke ud på balkonen. - Anvend ikke elevatoren. - Dæk næse og mund med et tørklæde, lagen eller andet. Udendørs: - Stil dig, så du har frie omgivelser omkring dig. - Hold øje med, at ingen dele af bygninger, træer, elkabler eller andet kan falde ned på dig. - Gå ikke ned på stranden, da der kan opstå høje bølger. I bil: - Hold stille, så langt fra den øvrige trafik som muligt. - Hold ikke under en bro eller i en viadukt. Heller ikke under et træ, lygtepæl eller skilt. - Bliv i bilen, til rystelserne er forbi. - Efter jordskælvet kan der være sprækker og huller i vejen, og der kan ligge nedfaldende sten, træer og andet. Efter jordskælvet: Følg de officielle instruktioner og lyt ikke til rygter uden at kontrollere, om de passer. Samarbejd med myndighederne. - Anvend ikke bil, hvis det ikke er strengt nødvendigt. - Anvend ikke telefon, hvis det ikke gælder medicin, læge eller brand, for at undgå at blokere telefonnettet for dem, der har brug for redningsarbejde. Anvend ikke gas eller elektricitet. - Undgå at røre elkabler. - Anvend sko med tykke såler, da der kan ligge knust glas eller andre skarpe genstande på jorden. - Forbered dig på efterskælv. Efterskælvene er normalt mindre voldsomme end hovedskælvet, men kan forværre bygningsskader.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
9
10
Andet: 15. Cfun Divers 16. Camel Bar 17. Restaurant Pomodoro 18. Restaurant Tandoori 19. Restaurant t Fairouz 20. Hospital 21. Sharm el-Sheikh International Airport
Hoteller/lejligheder: 1. Hotel Tropitel Naama Bay 2. Hotel Royal Albatros Moderna 3. Hotel Sea Magic 4. Hotel Sol Cyrene 5. Hotel Al-Diwan Resort 6. Naama Star Hotel 7. Hotel Oriental Resort 8. Sultan Gardens Resort 9. Mexicana Sharm Resort 10. Eden Rock Hotel 11. Hilton Sharm El-Sheikh Fayrouz Resort 12. Xperience Kiroseiz Parkland 13. Amar Sina 14. Hotel Verginia
Kort fra
Tilmeld dig vores nyhedsmail p책 w w w.bravotours.dk
8
Sharks Bay
5 3
21
Nabq
4
2 7
Kort over Sharm el-Sheikh
Egypten
Cairo Sinai
Sharm el-Sheikh Hurghada
13 15
Old Market
Hadaba
9 14
20
10
6
Naama Bay
11
1
12
16 17 18 19
Luxor
og deltag i konkurrencen om et gavekor t vĂŚrdi kr. 5.000
11
Oplevelser Ras Mohamed Oplev én af Sharm el-Sheikhs største seværdigheder. Ras Mohamed er den store undersøiske nationalpark, der dækker et stort område af den sydlige del af Sinaihalvøen. Parken er fyldt med koraller, og der findes flere end 300 slags. Disse fordeles med omkring 200 slags hårdkoraller og op mod 120 slags blødkoraller. Ud over de mange fantastiske koraller findes her flere end 1.000 fiskearter, der farvelægger hele dette betagende naturbillede. Turen til Ras Mohamed er en kæmpe oplevelse for både store og små. Under sejladsen ud til Ras Mohamed kan man nyde solens varme stråler på bådens soldæk. Vel ankommet til Ras Mohamed begiver vi os straks af sted på en spændende snorklesafari. Vi tager på opdagelse under havoverfladen, hvor vi har første parket til et betagende sceneri af fantastiske koraller og farvestrålende fisk. På turen er der flere snorkelstop, hvor man kan opleve koralrevets forunderlige verden.
12
Jeepsafari Vi begiver os af sted over stok og sten ud i Sinai-ørkenen, mens solens første stråler rammer bjergene omkring os. Dette bjergrige ørkenlandskab, der dækker det sydlige af Sinaihalvøen, gemmer mange skatte. Vi oplever blandt andet ”Den farvede kløft”, hvor vi vandrer på den smalle sti i bunden af kløften, og vi nyder synet af de smukke klippe-formationer, der rejser sig omkring os. Senere på turen kommer vi til beduinbyen Dahab, hvor der i nærheden findes mange berømte dykkesteder. Især "Det blå hul" er berømt og er uden tvivl et fantastisk sted at snorkle. Det er et naturfænomen. Et rundt hul sænker sig ca. 130 meter under havoverfladen. Hvordan disse huller er opstået, vides ikke med sikkerhed. Her kan man prøve kræfter med snorkling og ellers nyde det skønne vand. Inden hjemturen til Sharm el-Sheikh holder vi pause i Dahab, hvor vi nyder den tiltrængte frokost.
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Cairo Oplev det eneste af oldtidens syv vidundere, der fortsat eksisterer. Plateauet ved Giza er hjemsted for Keops-pyramiden, verdens største. Inden besøget ved Keops-pyramiden besøger vi Det Egyptiske Museum, hvor vi får en lynrundtur gennem tiden. Museet rummer blandt andet én af de største samlinger af effekter fra oldtidens Egypten - fx ser vi barnefaraoen Tutankhamons guldmaske og de andre imponerende skatte, der blev fundet i hans grav i Kongernes Dal. På rundturen på museet kommer vi desuden igennem de dynastier, der hver især har haft stor indflydelse på Egypten og på landets historie. En anden af de helt store seværdigheder er Citadellet, der er Cairos gamle fæstning. Den blev opført i 1183, og flere af byens herskere har regeret fra denne fæstning. Ved citadellet ligger også den kendte Mohammad Ali-moské. Her hører vi lidt om moskeens imponerende historie.
Skt. Katharina For foden af Moses-bjerget - næsten 1.500 m.o.h. ligger klosteret Skt. Katharina nærmest afskåret fra omverdenen. Trods det, er det et af de mest betydningsfulde steder for kristendommen. I følge Det Gamle Testamente var det netop på toppen af Moses-bjerget, at Gud overrakte Moses de 10 bud. Senere viste Gud sig for Moses i den brændende busk, som fortsat findes her - dog behørigt beskyttet. Klosteret har en af de største samlinger af skriftruller, men her findes også nogle af de ældste afbillede ikoner. Gennem tiden har klosteret fået lov til at stå mere eller mindre uberørt – nærmest som om historien har stået stille. Under besøget på klosteret fortælles den imponerende historie, og man får nogle uforglemmelige minder med hjem.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
13
Mad og drikke Egyptisk gastronomi er en skøn blanding af det libanesiske, det tyrkiske og det græske køkken. Bønner, grøntsager, linser, ris og brød er hovedingredienserne i de fleste retter. Kød er en luksus for mange egyptere, men på restauranterne er fisk, kylling og hakket oksekød det mest almindelige. I feriebyerne i Egypten har man et stort udbud af udenlandsk mad - fx italiensk og mexicansk. Her finder man også amerikanske fastfoodkæder. Faktisk kan det være svært at finde de traditionelle egyptiske restauranter, men når man finder de lokale restauranter, er der et par retter, man absolut bør smage. Fuul Bønner tilberedt med olie, citron, salt, æg og løg. Man får fuul serveret i en portionsskål og spiser det sammen med brød og i visse tilfælde grøntsager. Falafel En grøn frikadelle, der er lavet af kikærter og krydderier og stegt på en pande. Kofta En egyptisk frikadelle lavet af hakket
14
kød blandet med krydderier og stegt. De kan være let krydrede. Tahina En dressing/dip lavet af knust sesamfrø, olie, hvidløg og citron, og som spises med pitabrød som tilbehør til en varm ret fx fuul. Kebab Oksekød skåret i tynde strimler blandet med krydderier og stegt på en pande. Koshary En varm ris- og pastaret blandet med kikærter, linser og ristede løg. Serveres med tomatsauce på toppen og gerne med en stærk chilisauce ved siden af. Molokhiyya En grøn, tyk suppe lavet på bladgrøntsager, ris og hvidløg. Suppen er ofte baseret på kylling eller oksekød. Hamam En hel due, der oftest serveres fyldt med krydrede ris.
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Da Egypten er et muslimsk land drikker en stor del af befolkningen ikke alkohol. Derfor tilbyder de fleste egyptiske restauranter ikke alkoholiske drikke til maden. Juice, sodavand, te og kaffe er det mest almindelige på menukortet. Kaffen er tyk, stærk som tyrkisk kaffe og med et godt lag kaffegrums på bunden. Populære temærker er pebermynte og Yellow Label. De fleste hotelrestauranter har alkoholbevilling, ligesom barer og natklubber selvfølgelig serverer alkohol i mange forskellige afskygninger. De mest populære lokale ølmærker er Saqqara, Stella og Luxor.
Toldregler Egypten ligger uden for EU, og toldreglerne er derfor, at personer over 18 år må medbringe følgende til Danmark: Cigaretter: 200 stk. Eller cigarillos: 100 stk. Eller cigarer: 50 stk. Eller røgtobak: 250 g. Spiritus over 22 % og drikkevarer tilsat spiritus: 1 liter Spiritus under 22 %: 2 liter Andre varer for 3.250 kr.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
15
A-Å Apotek I Sharm el-Sheikh findes en del apoteker. Rejselederne kan oplyse adressen på det nærmeste apotek. Åbningstider: Der er ingen faste åbningstider, dog lukker de sidste omkring kl. 02.00. Aviser Der kan ikke købes danske aviser og ugeblade i Sharm el-Sheikh. Badning Langt de fleste strande i Sharm el-Sheikh er private, dog findes der offentlige strande i både Naama Bay og i Hadaba. Ved disse strande skal man benytte badebroerne, da skarpe koralrev er tæt på kysten. Undgå at træde eller at røre ved korallerne, da nogle af dem er giftige.
som bybusser. Prisen afhænger af, hvor langt man skal køre og oplyses af chaufføren, når man stiger om bord. Busserne har ingen faste holdepladser, så man vinker blot til bussen, når man kan se den - så holder den ind. Når man skal af, siger man tilsvarende blot stop. Drikkepenge Det forventes, at man betaler drikkepenge, hvis man har modtaget serviceydelser eller har været ude at spise. På nogle restauranter er der inkluderet drikkepenge - kaldet service charge. Drikkevand Vandet fra vandhanen kan ikke drikkes i Egypten. Drikkevand købes på flasker. 0,5 liter koster ca. tre egyptiske pound.
Banker Der findes banker i alle bydelene i Sharm el-Sheikh, og der er adskillige hæveautomater langs hovedvejene. Bankerne tager et gebyr på kr. 30, når man hæver penge i automaterne.
Ekstra tøj Det bliver let køligt hen på aften. Derfor anbefales det at have en tynd trøje med, hvis man går ud om aftenen. På udflugter anbefales det, at man benytter lukkede sko og medbringer en tynd trøje til busturene.
Bus Langs med hovedvejen gennem Sharm el-Sheikh kører minibusser, der fungerer
Hospital Hospitalet i byen hedder Sharm el-Sheikh International Hospital.
16
Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Internet På langt de fleste hoteller findes der et internet-hjørne, ellers er der flere internet caféer i Sharm el-Sheikh. Læge Såfremt der opstår behov for en læge, har hotellerne lægeklinikker, der er behjælpelige. Nyheder Bagest i informationsmappen findes en side med relevante nyheder og en aktuel vejrudsigt. Påklædning Egypten er et muslimsk land, der har andre traditioner end Danmark. Almindelig pli og omtanke tilrådes. Det er fx ikke velset at gå rundt i byen i bikini eller badetøj. På religiøse steder skal såvel mænd som kvinder have tildækkede knæ og skuldre. Servicetelefon Bravo Tours’ servicetelefon er åben fra 09.00 morgen til 19.00 aften. Desuden døgnet rundt for akutte opkald. Telefonnummeret findes forrest i informationsmappen under punktet træffetider. Sol Solen over Egypten er en del stærkere end hjemme i Danmark. Husk derfor at beskytte jer med solcreme og undgå så vidt muligt at opholde jer i middagssolen. Sprog Det officielle sprog i Egypten er arabisk, men i turistområderne taler mange engelsk og nogle taler endvidere en smule tysk. Skiltene i byen er skrevet på arabisk - dog er der ofte en parentes med en engelsk oversættelse.
Taxi Taxier findes overalt. Man skal oftest ikke gå mange meter for at finde en. I Egypten benyttes ikke taxameter. Man aftaler en fast pris, inden turen starter. Spørg altid først efter en pris og kom derefter med jeres eget bud. Telefon Ved opkald til Danmark skal der 00 45 foran det ønskede nummer. Ønsker man at ringe til et egyptisk nummer, skal man taste 00 20 foran. Tidsforskel Når der er vintertid i Danmark, er Egypten en time foran Danmark. Men når der er sommertid i Danmark, er der ingen tidsforskel. Tyveri Selv om kriminaliteten er lav, er der ingen grund til at friste svage sjæle. Sørg for at lukke døre og vinduer og lås altid værdigenstande inde i safeboxen. Udsættes I for tyveri, skal I altid kontakte jeres rejseleder før eventuel kontakt til politiet. Udflugter Der findes information om Bravo Tours’ udflugter i informationsmappen på hotellet, men man er selvfølgelig også velkommen til at spørge rejselederen. Ønsker du at deltage på en udflugt, skal den bestilles senest dagen før kl. 12.00. Udflugtsprogrammet varierer i løbet af sæsonen. Valuta Valutaen i Egypten hedder egyptiske pound og forkortes LE.
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
17
Miniparlør Goddag/hej........... ahlan wa-sahlan Godmorgen........... Sabâh il-khêr Godaften................ masa’ il-khêr Farvel...................... ma’a salâma Venligst................... min fadlak Tak........................... shukran Almindelige nytteord: Ja/nej....................... Aiwa/lâ Lille.......................... sughayyir Stor.......................... kabîr God.......................... kwayyis Venstre.................... Shimâl Højre....................... yimîn Lige ud.................... ’ala Tû Stop her.................. hina kwayyis Hvor er................... fên? Ok............................ tayyib Penge....................... flûs Toilet....................... twalît Indkøb, mad, drikke Avis.......................... gareyed Brød......................... ’îsh Cigaretter............... sagayer Fisk.......................... samak Guld......................... Dahab Is............................... jilaty Isterning................. talg 18
Lighter.................... kasshaf Mælk....................... laban Ost............................ gibna Peber/salt............... filfil/malH Regning.................. il Hisâb Sukker..................... Sukkar Sølv.......................... Faddah Tjener...................... garsôn Ugedagene Mandag.................. yôm il-itnîn Tirsdag................... yôm il-talât Onsdag................... yôm il-arba’ Torsdag................... yôm il-khamîs Fredag..................... yôm il-gom’a Lørdag.................... yôm il-sabt Søndag.................... yôm il-Had Tallene 1................................ wâhid 2................................ itnîn 3................................ talâta 4................................ arba’ 5................................ khamsa 6................................ sitta 7................................ sab’a 8................................ tamânya 9................................ tis’a 10.............................. ’ashara Tilmeld dig vores nyhedsmail på w w w.bravotours.dk
Byens mest berømte bar!
Camel Bar
Oplev live musik, karaoke og diverse sportsbegivenheder på storskærm, i dejligt tempererede omgivelser
Terrace Bar
Nyd en forfriskende drink til den fantastiske udsigt over byens livlige gågade
The Roof
Læn dig tilbage i de bløde sofaer til tonerne fra DJ’en, og nyd en vandpibe, mens du beriges med panoramaudsigten
Der serveres mad, vin, øl, og cocktails i alle barer Gå ikke glip af Happy Hour samt vores Weekend Sport Specials!
I centrum af Naama Bay Åbent alle dage fra kl.15.30 - sen nat Reservation: (+2) 069 3600 700
www.cameldive.com
og deltag i konkurrencen om et gavekor t værdi kr. 5.000
19
Vi tager forbehold for ĂŚndringer og evt. trykfejl.