Husrum 7 2010 by PrivatBo

Nr. 7 • April 2010 •

Husrum TEMA: Mød Natteravnene Husrum belyser i denne udgave Frederiksbergs afdeling af det ungdomssociale initiativ.

4 Bestyrelsen belyst Der er sket en stor udskiftning i fondens bestyrelse. I dette Husrum kan du lære den lidt bedre at kende.

16 Flotte ﬂødefristelser Der ligger et traditionsbundent chokoladeværksted på Frederiksberg. Husrums udsendte har været på eksklusivt ﬂødebollekursus.

20 Citronen i Bjarkeshus Ejendommen husede under 2. Verdenskrig en vaskeægte frihedskæmper. Historiker Dines Bogø fortæller.

13 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bestyrelsen belyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Få luft under udluftningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Støj på signalet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 TEMA: Det handler om at vise flaget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA: En nat med ravnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Med på miljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 God ved kloakken! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Renovering af Wilkenbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Frederiksbergs flotteste flødebolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vind et flødebollekursus! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.

Citronen i Bjarkeshus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk

Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen Redaktionen: Dines Bogø, Georg Schmidt, Søren Jørgensen, Ali Maktabi Fotograf Klaus Sletting, Dines Bogø, Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek

Illustration Lars Andersen Graﬁsk design og produktion Boje Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.

GRIB ORDET

Vi er dine øjne i natten Af: Ali Maktabi, natteravn og bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Boligfond. Alle forældre til teenagebørn kender den knugende fornemmelse i maven, der kommer, når man i weekenden sender sine unger ud i aftenen. På vej til en fest, hjem til en ven-

inde eller hen for at hænge ud med vennerne. Man har ikke lyst til det, for allerhelst ønsker man, at man kan passe på

dem hele tiden og sørge for, at de kommer godt hjem igen.

Og der bliver lagt mærke til Natteravnene, når vi er ude.

Mange folk udtrykker glæde over at se os i bybilledet, og det betyder meget at opleve så stor en imødekommenhed fra

både unge og gamle. Men vi vil i Natteravnene gerne gøre

endnu flere mennesker glade ved vores tilstedeværelse, og

derfor mangler vi altid frivillige, som har tid og lyst til at afsætte en aften eller to om måneden på at gøre Frederiksberg et endnu bedre og tryggere sted at bo.

Men en del af det at blive voksen er jo at blive mere selv-

Hvis du er interesseret i at finde ud af, om Natteravnene er

drene rundt omkring i hjemmene og sender kærlige tanker

inviterer vi dig med på en aftentur.

stændig og begive sig ud på egen hånd. Imens sidder foræltil deres unger, som render rundt derude i virkeligheden, alt imens de håber, at der er nogen, der holder lidt ekstra øje

ude på gaderne, når det rigtig går løs fredag og lørdag. Og det er her Natteravnene kommer ind i billedet.

Det betyder meget for mig både som frederiksbergborger

og som far, at der er nogle voksne frivillige, som har over-

noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Så

E-mail til frederiksberg@natteravnene.dk eller ring til formand Marina Willems på telefonnummer 28106752.

På side 10 kan du læse meget mere om Natteravnene og komme med dem ud en fredag aften.

skud og lyst til at bruge et par aftener om måneden på at

gå rundt i Frederiksbergs gader i forsøget på at række ud og tilbyde en form for tryghed til de unge, når de færdes ude i weekenden. Jeg har selv været Natteravn på Frederiksberg

siden foreningen startede en afdeling i kommunen i 2008. Som de andre ”ravne” følte jeg, at det var en vigtig ting at støtte op om, og jeg har bestemt ikke fortrudt den energi, jeg har lagt i projektet.

Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige

Jeg anser synlighed og positive signaler som Natteravnenes

og har grebet ordet.

være formanende eller blande os i fuldediskussioner. Vi skal

Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums

fremmeligste opgaver, når vi er ude på gaderne. Vi skal ikke derimod alene med vores tilstedeværelse, markeret ved de gule jakker, vise, at her er der nogle voksne, der bekymrer

læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk

sig og holder øjne og ører åbne, så andre kan færdes lidt mere trygt, når de skal ud, hen eller hjem.

Bestyrelsen belyst Som vi skrev i den seneste udgivelse af Husrum, måtte Frederiksberg Bo-

Indtœgter og resultat af ordinær drift

ligfond i efteråret 2009 sige farvel til dens formand gennem fire år, Martin

Dahl, som blev udnævnt til generalsekretær for Konservativt Folkeparti.

Indtægter

Dette betød et velkommen til den nye formand Jens Peter Fabricius. Men Jens Peter Fabricius var ikke fremmed for Frederiksberg Boligfond, for

siden 2008 havde han siddet som menigt medlem i fondens bestyrelse. I forbindelse med kommunalvalget 2009 og på bestyrelsesmødet i januar 2010 kom der yderligere udskiftninger i bestyrelsen for Frederiksberg

Boligfond. Dette betød blandt andet goddag til en række nye ansigter, som skal være med til at præge fondens arbejde i de kommende år.

Udpegning

125

Resultat af ordinær drift

mio. kr.

100

Drift og vedligehold

Frederiksberg Boligfonds bestyrelse består af ni medlemmer, som løbende udpeges af tre forskellige organisationer. Tre medlemmer af bestyrelsen

Drift

er valgt af selve fondens lejere, og medlemmerne er selv lejere i en af

boligfondens 21 ejendomme. Fælles for de tre organisationer er, at de alle

tilstræber, at bestyrelsens medlemmer har bopæl på Frederiksberg. Besty-

relsen mødes fire-otte gange om året. Frederiksberg Boligfond udbetaler til formanden i alt kr. 63.216/år. Til øvrige bestyrelsesmedlemmer kr. 31.608/ år. Dette gælder også næstformanden. Honoraret reguleres med udviklingen i nettoprisindekset.

Vedligehold

mio. kr. 30 25 20 15 10 5 0

Egenkapital

3.500

De tre organisationer er:

mio. kr.

3.000 2.500 2.000

KAB Fonden

1.500

KAB Fonden udpeger tre medlemmer, som hver sidder for en 3-årig

1.000

periode. Læs mere på www.kabfonden.dk

500 0

Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg udpeger tre medlemmer, som

Aktiver i alt

hver sidder for en 4-årig periode. Aktiver i alt

Fællesrepræsentation Hver enkelt af Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en beboerrepræsentation valgt af lejerne. Ejendommenes beboerrepræsentationer har et fælles forum, som hedder fællesrepræsentationen, og fællesrepræsentationen udpeger tre medlemmer/beboere, som hver sidder for en 2-årig periode.

5.000

mio. kr.

4.000 3.000 2.000 1.000 0

Bestyrelsesmedlemmer

Jens Peter Fabricius Formand for Frederiksberg Boligfond. Advokat. Udpeget af KAB-fonden 2008-2011. Medlem af bestyrelsen i PrivatBo A.M.B.A.

Claus Wagenblast-Franck Næstformand. Senior Account Manager. Formand for Frederiksberg Konservative. Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 2010-2013.

Mette Bang Larsen Stud. cand. i Sundhedsfremme og Socialvidenskab på RUC. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2010-12. Medlem af beboerrepræsentationen i Firkløveren.

Birthe Aasted

Bent Christensen

Advokatsekretær, jur. ass. Udpeget af KAB-Fonden 2010-2010.

Malermester. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2005-2007, 20072009 og 2009-2011. Formand for beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By.

Ali Maktabi

Maria Bille Høeg

Integrationskonsulent, foredragsholder, oversætter og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2010-2013.

Cand. polit. Fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 2010-2013.

Alexandra Thygesen

Verner Obel

Arkitekt m.a.a. og selvstændig konsulent. Udpeget af KAB-fonden 2009-2012 efter indstilling af Akademisk Arkitektforening.

Manager. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2007-2010, 2010-2012. Formand for beboerrepræsentationen i Peter Bangs Hus.

Få luft under udluftningen De ﬂeste mennesker ved, at det er vigtigt at lufte ofte ud. Men det er de færreste, der ved, at det især er vigtigt at gøre det, når det er koldt udenfor. Husstøvmider og skimmelsvamp trives nemlig inde, når det er koldt ude.

Af: Nina Brinch Nielsen Når kulden rusker og river udenfor, bliver de indvendige overflader i

hjemmene ifølge Statens Byggeforskningsinstitut mere modtagelige over

for fugt. Det betyder, at fugten bliver

ophobet indenfor, hvis man ikke sørger for at lufte ordentligt ud. Gør man ikke

det, øger man risikoen for at få ubudne gæster som husstøvmider og skimmelsvamp. Indeklimaet i boligen kan også risikere at blive skæmmet af kvalm og

tung luft. De normale anbefalinger for vejen til et godt indeklima er, at man husker at lufte ud i 10-15 minutter

to-tre gange om dagen. Men det kan

godt blive en kold fornøjelse i de kolde måneder. Men mindre kan også gøre

det så længe, at udluftningen er mere massiv. Statens Byggeforskningsinsti-

tut anbefaler, at man i stedet foretager kortere og mere kraftige udluftninger på 5-10 minutter med mange åbne vinduer.

Uheldig udvikling Men det er ikke nok bare at lufte ud et par gange om dagen. Det er også

vigtigt at lufte ekstra ud for eksempel i

de er med til at skabe en naturlig cir-

gen, som luftede ud hver dag. I dag

for et sundt indeklima.

meget uheldig udvikling, der slet ikke

kulation i dit hjem, som er nødvendig

forbindelse med forureningskilder som

Statens Byggeforskningsinstitut for-

tra stor synder er stearinlys! De fleste

år er blevet mere og mere bange for

mange gæster og madlavning. En eks-

vinduer af nyere dato har ventilationsåbninger, som det anbefales altid at

lade stå åbne. Men når kulden raserer udenfor, kan det blive nødvendigt at

lukke dem lidt til. Det er også ok, men

det er utrolig vigtigt, at man husker at åbne dem igen, når solen hilser på, for 6

tæller, at folk i Danmark i de senere

skimmelsvamp i boligen. Men de gør ironisk nok ikke noget aktivt for at

er tallet faldet til kun 76 %. Det er en

stemmer overens med den tiltagende

angst for at bo i et usundt indeklima. Heldigvis er løsningen meget enkel:

Åbn vinduerne og lad den friske luft komme ind.

mindske risikoen for at få ubudne

gæster. Faktisk er danskerne i løbet af de seneste otte år blevet dårligere til

at lufte ud. Undersøgelser viser, at for

otte år siden var det 91 % af befolknin-

Du kan læse mere om, hvordan du får et sundt indeklima på www.sbi.dk/indeklima

Støj på signalet I forbindelse med overgangen til det digitale sendesignal oplever mange tv-seere, som ser fjernsyn via en antenneforening, at der kan komme knas i deres sendesignal. Men ifølge YouSee kan du hurtigt løse problemet. Af: Nina Brinch Nielsen

Sådan løser du problemet: Problemerne opstår, fordi udstrålingen fra de nye sendemaster er kraftig og anvender de samme frekvenser som

1. Udskift enkeltskærmede kabler med dobbeltskærmede. Et enkeltskærmet kabel har blot en metalstrømpe under plastikken. Et dobbeltskærmet har også et lag folie.

kabel-tv. YouSee havde forventet, at

der ville komme signalforstyrrelser i

forbindelse med skiftet i sendesignal,

2. Når du skal anskaffe nye kabler, er det MEGET vigtigt, at du køber dem hos autoriserede leverandører, da de hjemmelavede aldrig vil være afskærmede nok.

men omfanget af forstyrrelserne er

større end først antaget. Tv-udbyderne,

3. Brug kun antennestik som sidder på kablet fra leverandøren.

i problemerne. De fleste af problemer-

4. Udskift eventuelt billig forstærker eller fordeler med plastiklåg

som for eksempel YouSee, er ikke skyld ne opstår nemlig først, når sendesigna-

til en med indbygget metalkappe.

problemet at gøre med dårlig isolering

Kilde: www.yousee.dk

let kommer ind i hjemmene. Ofte har af de ledninger, der er trukket rundt i

huset eller ejendommen. Problemerne kan afhjælpes ved, at man køber dob-

lige pludselig oplever udfald i signalet,

fjernsyn eller radio direkte i kabel-tv-

beskyttede antennestik.

tv. Derfor er det under alle omstændig-

med tætte stik. Hvis forstyrrelserne

beltafskærmede antennekabler og

Mange tv-seere ser stadig fjernsyn på

de analoge sendesignaler og har såle-

des ikke opdaget, at der er udfald i de-

res digitale sendesignal. Derfor kan det komme som en overraskelse, hvis de

når de senere skifter over til digitalt

heder en god idé allerede nu at tjekke, om tv-signalet går klart igennem på det digitale sendenet.

Du kan nemt tjekke, om dit signal går

problemfrit igennem. Prøv at koble dit

stikket med et dobbeltskærmet kabel forsvinder, er det en indikation på,

at dine nuværende installationer er

”utætte”. Det tager ingen tid at tjekke,

og så slipper du for en irriterende overraskelse senere…

Tema

Det handler om Familien Willems er dybt engagerede i Natteravnene. Det er de fordi de mener, at de er med til at gøre en forskel i lokalmiljøet. Og så er der deres teenagedatter, som de gerne vil være med til at give en tryggere ungdom.

Af: Nina Brinch Nielsen Da Marina Willems og hendes mand Peter i sommeren 2008 første gang

hørte snak om, at Natteravnene skulle åbne en lokal afdeling på Frederiks-

berg, var de ikke i tvivl om, at de gerne ville være med. Gennem venner, som

allerede var engageret i det ungdoms-

sociale initiativ på Vestegnen, havde de

hvis der opstår en utryg situation, som

som udtrykker, at det er godt, at der er

gement i Natteravnene. Det betyder

Natteravnene har også en præventiv

er den primære årsag til mit enga-

også visheden om, at vi som forældre

har ligesindede, der som os tænker, at det ikke er farligt at bevæge sig rundt i byen, men at det er godt, at der er

nogle voksne, hvis behovet nu skulle opstå’, fortæller Marina Willems.

hørt en del om projektet og var meget

En præventiv effekt

ind i arbejdet med at få Natteravnene

nene har en gyldighed og en funktion i

begejstrede. Marina meldte sig aktivt

Til spørgsmålet om hvorvidt Natterav-

til Frederiksberg, og i marts 2009 blev

lokalsamfundene rundt omkring i lan-

hun valgt som formand for den lokale forening.

Ægteparret Willems har en hjemmeboende teenagedatter, Marie Helene, på

14 år. For dem betyder det øget tryghed at vide, at der er folk som dem selv,

der går rundt på Frederiksbergs gader om aftenen i weekenderne. At der er

nogen, der er opmærksomme og som

holder øje. ’Det er nok visheden om, at der er nogle voksne, som vores datter

og hendes venner kan henvende sig til, 8

det, svarer Marina prompte: ’De unge

nogen, der gider’, fortæller hun. Men eﬀekt, når de er ude på gaderne. Her

kan de alene med deres tilstedeværelse og tilgang til de unge fungere som

”lynafledere”, hvis en spændt situation opstår. Også visheden om at de er på

gaderne i weekenden, kan måske være med til, at de unge laver mindre bal-

lade, når de er ude. Fordi de ved, at der bliver holdt lidt ekstra øje med gader-

ne, når Natteravnene hver weekend er ude og ”vise flaget”.

er glade for at møde os og spørger efter

Marina og Peter Willems datter, Marie

kendte for at have med sig. Det kan for

at Natteravnene er på gaden. Hun føler

det merchandise, som Natteravnene er eksempel være bolcher eller balloner’. Marina er overbevist om, at Natteravnene gør en forskel i bybilledet. Hun

fortæller, at hun bliver bekræftet i det, hver gang hun er ude at gå, fordi folk kommer hen og hilser på dem og får

en snak om løst og fast. ’Vi møder både unge, som siger, at det er ”fedt” at se

os og ældre som er fulde af respekt og

Helene, tænker selv ikke så meget over, sig hverken mere eller mindre tryg ved tanken, eftersom hun aldrig selv er

stødt på en gruppe ravne, når hun har

været ude om aftenen. Men hun synes, at det er et godt initiativ. Men hvis

hun engang kommer til at støde ind i Natteravnene, ville hun nok synes,

at det ville være lidt pinligt, fortæller hun. ’Men heldigvis har de jo tavs-

at vise ﬂaget

hedspligt, så det er ikke så slemt med det alligevel.’

Mangel på tilbud til de unge Men selvom Marie Helene er glad for,

at Natteravnene er på gaden, ville hun også ønske, at der blev gjort mere for at øge følelsen af tryghed på Frede-

riksberg. Det kunne for eksempel være flere natbusser og billigere billet-

ter til oﬀentlig transport. Men hun

synes generelt, at der er mange gode

dagstilbud for unge på Frederiksberg som for eksempel Ungdomsskolen

Frederiksberg og projekterne på Edison Teatret. ’Men spørgsmålet er, hvordan man får dem, der er ude på ballade til at benytte de her tilbud’, siger hun og

unge på Frederiksberg fredag og lørdag aften.

fortsætter: ’Det er jo svært at få fat i

Også Marina støtter op omkring Marie

boligkarèerne sent om aftenen’. Marie

til de unge på Frederiksberg ville være

problemer, der er med de utilpassede

flikter kunne undgås. ’De venner, vores

dem, der hænger ud på legepladser i Helene tror, at det ville hjælpe på de

unge, som går rundt og keder sig, hvis

kommunen etablerede ungdomsdiskoteker for de 14-18-årige. Hun mener,

at der helt generelt mangler tilbud for

Helenes holdning til, at flere tilbud

medvirkende til, at kedsomhed og kon-

hvor der er opsyn, som de kan respek-

tere. For eksempel nogle ”seje” voksne, som man kan opbygge en tillid til og snakke med. Og når de så skal hjem

igen ud på aftenen, er Natteravnene

der til at følge dem lidt på vej’, smiler Marina.

datter går sammen med, er heldigvis gode til at besøge hinanden, men af

og til mangler der et sted, hvor de kan

Læs videre på næste side, hvor du kan komme ud med Natteravnene.

mødes efter klokken 17.00. Et sted,

>>>

Tema

En nat med ravne En aften i februar var Husrum med på gaden for at følge Natteravnene på deres vej rundt på de Frederiksbergske gader. Det blev, på trods af kulden, en varm oplevelse.

Af: Nina Brinch Nielsen ”I regn og slud skal natteravnene ud”.

Dette kunne godt være det ungdomssociale initiativs motto, for det er fredag, klokken er halv ti og det er vinterens

måske nok koldeste aften. Jeg står i et lille rum helt oppe under taget i kul-

at lave to hold, fortæller Ali Maktabi,

sker til hinanden. Stemningen bliver

Frederiksberg lige siden opstarten i

afdæmpet, når natteravnene viser sig,

som har været med i Natteravnene på 2009. Aftenens ruter bliver gennem-

gået, lommerne fyldes til randen med

bolcher og så er det ellers ud i kulden, sneen og mørket.

turhuset Den Gule Villa, hvor Natterav-

Jeg skal gå rundt med Ali Maktabi,

møder. I lokalet hersker der livlig ak-

er ude på sin første tur. Allerede på vej

nene har garderobe og afholder deres

tivitet. De karakteristiske gule jakker,

der er med til at sikre, at Natteravnene bliver lagt mærke til og skiller sig ud

i bybilledet, bliver taget ud af skabene

og taget på, alt imens der livligt bliver snakket om aftenens to ruter. I dag er de nemlig nok fremmødte ravne til 10

Marina Willems og så et nyt ”føl”, som ned mod Flintholm metrostation får et par unge gutter, som er ude med deres

hunde, øje på de gulklædte ravne. Man kan se, at de kigger nysgerrigt efter os

og jeg hører en af dem sige, at ”der var

sgu‘ Natteravnene”. Også på Flintholm får vi en hel del blikke, og folk hvi-

i det hele taget automatisk lidt mere

som om de har en ekstra autoritet på

grund af de gule jakker og det, de symboliserer. Turen i dag skal føre os til

Forum og rundt i de nærliggende gader for derefter at tage metroen videre til Frederiksberg Centret. Det er netop

disse Frederiksbergske knudepunkter

for oﬀentlig transport, ravnene især fokuserer på, når de er ude på deres ture.

Her kommer der flest mennesker igennem sådan en aften. På Forum Metro-

station bliver vi fnisende råbt an af fire festklædte piger i starten af tyverne.

De spørger, om ”det ikke er Natteravnene, vi hedder? Og om hvad vi laver

ne her på stationen?” Snakken går lidt

derne i weekenden, vil der altid kunne

på CBS og hvor de skal hen i aften, og

oppe at køre. Ali Maktabi fortæller, at

frem og tilbage omkring deres studier stemningen er god og afslappet, inden pigerne tager videre ud i natten – nu

med et par bolcher i lommerne, for slik bliver man nok aldrig for gammel til.

Blander sig ikke Det er i disse små, tilfældige møder, at Natteravnene virkelig har sin gyldighed. Som en gentagen lovning på at

der er nogen på gaderne, der ikke skal

et andet sted hen end ud der, hvor folk også er, når de er på vej. Deres tilste-

deværelse lægger kimen til en følelse

af, at vi alle sammen skal passe lidt på hinanden. Men når man er ude på ga-

opstå konflikter, fordi folk er fulde og

Og lykkedes det ikke, har de så livlinen til politiet.

Natteravnene som udgangspunkt al-

Ali fortæller mig, Natteravnenes lands-

mellem folk. I stedet observerer de på

rådighed, når en ny afdeling åbner op

drig blander sig, når de ser en konflikt afstand, hvordan situationen udvikler sig. Og eskalerer den, ringer de til po-

litiet på det direkte nummer, de har til rådighed. ’Men ofte bliver det slet ikke nødvendigt at tilkalde politiet, for der sker tit det, når de ophidsede grupper

får øje på os, at de trækker sig og køler af, og så siver konflikten lige så stille ud’, forklarer han. For Natteravnenes force er deres stille tilstedeværelse.

Den lægger en dæmper på tingene og

kan afmontere tilspidsede situationer.

sekretariat stiller en ”startpakke” til

et sted i landet. Startpakken indbefatter blandt andet instruktører, der er

med til at skubbe den organisatoriske del i gang. De kommer også på et

gratis førstehjælpskursus, som Falck, der i øvrigt er en af Natteravnenes

hovedsponsorer, afholder. For selvfølgelig vil ravnene altid gerne kunne

være til rådighed, hvis der er nogen, der er kommet galt af sted. Det er

derfor betryggende, at de har de rigtige værktøjer, når det brænder på. Men

>>>

Tema

>>>

heldigvis har de i den frederiksbergske

Julebryg, som alle jo gerne vil have på

skulle udføre anden førstehjælp end at

det fine slogan „Stangstiv - ingen kys“.

afdeling endnu ikke været nødt til at

følge halvbevidstløse fulde teenagepi-

ger hjem og sætte nogle fulderikker på en taxa det rigtige sted hen…

”Stangstiv – ingen kys” Ali fortæller, at der ikke altid sker noget videre på deres vandringer. Vejret kan være dårligt, så folk bliver hjemme, men omvendt kan en lun som-

meraften være generator for en masse småkonflikter, fordi folk er taget ud

til fyraftensøl i solen og så har drukket sig mere fulde, end godt er: ’Det er aldrig til at vide, hvad vi kommer

til at opleve, når vi er ude at gå. Men det er langt flere positive ting vi ser

end negative’, forklarer han. Marina

J-dag, men de var i stedet forsynet med Dem tog de på: ’Det gjorde, at van-

dringen var ekstra hyggelig den aften, fordi alle ville jo gerne lige hilse på os

for at se, om de kunne score en hue. På et tidspunkt kom vi til et stoppested,

hvor der stod omkring otte drenge på 15-18 år. De var i højt humør, og en

enkelt af dem sad oven på læskuret. Da de så fik øje på os, var de straks klar på en snak og flokkedes omkring os. De

fik selvfølgelig alle en hue og lovede, at de nok skulle passe på hinanden. Da vi gik videre, kunne vi høre dem på lang

de kunne dele ud til de unge. Skæbnen ville, at de lignede reklamehuerne for 12

ger til i Holstebro, Næstved, Rønne, Esbjerg, Middelfart og Løgstør. Siden er det gået meget stærk med lokale foreninger, der spirer op over hele landet med stor hastighed. Der er sågar også afdelinger af Natteravnene i Grønland og på Færøerne med tilknytning til Landssekretariatet. Det er Natteravnenes primære formål at medvirke til at skabe større lokal tryghed og især hjælpe børn og unge

en hue alle sammen’, smiler Marina.

Natteravnenes landsdækkende arbejde finansieres af Fonden for Socialt

bliver ved med at trodse vejr, vind og

fået en masse blå nissehuer med, som

allerede året efter kom der afdelin-

til øget livsglæde.

Peter var ude at gå omkring juletid. sekretariatet sørget for, at de havde

i 1998 i Helsingør og Randers, og

om, hvor sejt det var, at de havde fået

Og det er netop oplevelser som denne,

Det var J-dag, og derfor havde Lands-

Natteravnene startede op i Danmark

afstand. De havde travlt med at snakke

nikker tilkendegivende og fortæl-

ler om en gang hun og hendes mand

Fakta om Natteravnene

som gør, at folk som Marina og Ali

fulde spektakelmagere for hjælpe til

med at garantere sikre gader og glade

mennesker weekend efter weekend, sådan som de gjorde den aften i februar.

Ansvar. Det er Fondens formål at yde støtte til aktiviteter, der kan fremme socialt ansvar hos virksomheder, institutioner og privatpersoner med henblik på at skabe tryghed i det offentlige rum.

Med på miljøet Der er oprettet en splinterny stilling i fonden, som skal være med til at sørge for, at miljø og bæredygtighed fremover vil have en endnu større plads i fondens arbejde. Fra foråret vil en nyansat miljøkonsulent have sin faste gang på ejendommene. Men du kan allerede nu møde hende.

Af: Nina Brinch Nielsen I forbindelse med afslutningen på Fre-

deriksberg Boligfonds lange strategiudviklingsforløb har fonden i samarbejde med PrivatBo ansat Sara Fredhave i en nyoprettet projektstilling som miljø-

konsulent. Miljøkonsulenten skal være med til at implementere fondens nye

strategi omkring miljø og bæredygtig-

hed. Dette vil blandt andet ske gennem en besigtigelse af samtlige ejendom-

me, og i samarbejde med en ekspert-

rådgiver vil Sara redegøre for, hvorledes de lovpligtige energimærkninger af fondens ejendomme skal gribes an.

Sara Fredhave er 36 år gammel og er uddannet cand.techn.soc. Hun har

tidligere arbejdet med miljøplanlægning i Solrød og Rødovre Kommune,

hvor hun blandt andet har lagt planer og initiativer for aﬀaldshåndtering og

skadedyrsbekæmpelse, lavet miljøtil-

syn og stået for oplysningskampagner

sammen med en rådgivervirksomhed,

fonden altid tænker bæredygtighed ind

hun gift og har en datter på 2½ år. Sara

ejendommene. Det er vigtigt, at den

bløde værdier, som vedrører fondens

til borgerne i kommunerne. Privat er glæder sig til at lære alle ejendom-

mene at kende og være med til at sikre, at de gennem løbende moderniserin-

ger bliver mere og mere bæredygtige. ’Visionen er, at Frederiksberg Bolig-

fond skal være Frederiksbergs grønne

udlejer, hvor kvalitet og miljømæssigt ansvar går hånd i hånd, og det glæder

jeg mig til at være med til at realisere’, siger Sara Fredhave.

Den første opgave, Sara får som miljøkonsulent, vil være at indsamle data,

gøre sig bekendt med ejendommenes energimæssige tilstand og herefter,

sikre udarbejdelse af energimærker for nye miljøkonsulent er opdateret inden for tendenserne på miljø- og bæredygtighedsområdet samt være på forkant med den nyeste udvikling inden for

energibesparende og C02-reducerende teknologier. Som miljøkonsulent

skal Sara blandt andet også definere handlingsplaner, i forbindelse med

renovering af ejendommene samt fore-

i sin adfærd, også hvad angår de mere

mange beboere. Fordi beboerinddragel-

se og energioptimerende forbedringer i boligerne er en stor del af Sara Fred-

haves job, vil mange af jer helt sikkert

møde hende ude på jeres ejendom i de kommende måneder.

Vi håber, I vil tage godt imod hende.

slå løbende bæredygtige forbedringer

generelt inden for drift og vedligehold. Fonden er sit sociale ansvar meget

bevidst, og derfor vil Sara også arbejde med Corporate Social Responsibility, CSR, som kort fortalt skal sikre, at

God ved kloakken! Hvem kender ikke scenariet med en tilstoppet vask, der hoster og hakker og stædigt nægter at trække vand igennem? Problemet opstår jævnligt og er et irriterende og ofte forstyrrende element i dagligdagen.

Af: Søren Jørgensen, ejendomsfunktionær.

I forbindelse med mit arbejde som

ejendomsfunktionær i Lindevangskvar-

teret oplever jeg tit og ofte, at mange af fondens beboere glemmer at passe godt på deres afløb. Og det er rigtig ærger-

ligt. For du kan faktisk selv gøre meget for at forebygge, at dine afløb tilstop-

per og samtidig lette belastningen på

byens kloakker og på miljøet. Derfor er jeg kommet op med følgende gode råd

og huskeregler, så du kan undgå, at dit afløb skaber unødige problemer midt

under lørdagskyllingen og søndagsrengøringen.

Fire skarpe huskeregler for et bedre aﬂøb

1 2 3 4

Hæld aldrig fedt i køkkenvasken eller toilettet. Hæld det i stedet i en brugt mælkekarton, luk den tæt og kom den herefter i skraldespanden. Skyl aldrig bleer, hygiejnebind, vatpinde, kattegrus eller lignende ud i afløb eller toilet. Hæld ikke maling, terpentin, medicinrester eller andre miljøfarlige stoffer i kloakken. Det er til stor skade for miljøet. Stil i stedet miljøfarligt affald i det hertil indrettede deponeringssted for farligt affald i affaldsstationen på din ejendom. Medicinrester kan du aflevere på dit lokale apotek. I stedet for at rense afløb med kemikalier, så hæld jævnligt kogende vand ned i afløbet. Det kan forebygge dårlig lugt samt hindre fedt- og sæbepropper i køkken- og badeværelsesfaldstammen.

Renovering af Wilkenbo Omsider er turen kommet til den sidste af fondens ejendomme i Lindevangskvarteret. Wilkenbo skal igennem en omfattende renovering i det kommende år.

Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo Af de 21 ejendomme som Frederiks-

berg Boligfond råder over, ligger seks af dem i Lindevangskvarteret. Af de

seks ejendomme er fem af dem gen-

nem de seneste år blevet renoveret. Der

er kommet nye køkkener, badeværelser, tagboliger, installationerne er blevet

renoverede og mange steder er der også etableret altaner og elevatorer.

Den sjette og sidste ejendom i kvarte-

nødvendigt, at der renoveres her. Det er

I skrivende stund er der ikke klarhed

tionsanlæg i samtlige boliger af hensyn

renoveringen af Wilkenbo vil få for

dog planen, at der skal etableres ventilatil indeklimaet. Som det er nu, er der

alene naturlig ventilation i ejendom-

men, og det spiller ikke længere sam-

men med den ændrede brugeradfærd,

hvor der er væsentlig større fugtpåvirkning nu end tidligere. Ejendommens øvrige installationer skal også til et

grundigt eftersyn. Det drejer sig om for eksempel om faldstammer med videre.

ret, der endnu ikke er blevet renove-

Alternativ ﬁnansiering

skal der selvfølgelig gøres noget ved.

tagboliger. Der skal nyt tag på ejen-

ret, er ejendommen Wilkenbo, og det

Og så skal der etableres 18 splinternye

Fonden har derfor besluttet, at der i

dommen under alle omstændigheder,

2010/2011 skal gennemføres en reno-

vering af de 70 boliger i ejendommen, som endnu ikke har fået installeret

og så er det oplagt, at der i samme for-

bindelse også etableres tagboliger, som giver et pænt bidrag til finansieringen

badeværelse. Det er også planen, at der

af den helt nødvendige tagudskiftning.

lationer med videre.

glade for at kunne udvide boligmassen,

kommer nye køkkener, tekniske instal-

Ejendommen indeholder, udover de nævnte 70 boliger, også 86 ret store

boliger, som ikke skal renoveres i samme omfang. Disse boliger har nemlig i for-

vejen badeværelser, så det er ikke helt så

Samtidig er Frederiksberg Boligfond

over, hvilke økonomiske konsekvenser huslejen, men det må forventes, at

de 70 boliger uden bad stiger en del i husleje, og derfor vil lejerne da også

blive tilbudt en alternativ, tilsvarende

bolig, men der bliver dog ikke tale om en egentlig genhusning, som det tid-

ligere har været tilfældet, når fonden

har gennemført byfornyelsesprojekter.

Det er fordi, de finansielle muligheder er blevet noget mere problematiske

på grund af finanskrisen, som fonden også mærker, eftersom långivere nu

forlanger, at der skal være fuld dækning, altså lejefinansiering, for de

investeringer, der gennemføres. Det er vel egentlig også logisk nok, og under alle omstændigheder er det en situation, som fonden ikke kan komme udenom.

så de kan tilbyde endnu flere frederiks-

Allerede nu foregår der en tæt dialog

lejligheder bliver elevatorforsynede, og

tion om renoveringen af Wilkenbo, og

bergborgere et tidssvarende hjem. Alle der er planer om, hvis lejerne ønsker

det og vil medvirke til finansieringen, også at opsætte altaner.

med ejendommens beboerrepræsentavi ser frem til at komme i gang med projektet!

Frederiksbergs flotteste flødebolle På Frederiksberg ligger en chokoladeforretning, der siden 1923 har produceret alt efter originale opskrifter i det lille chokoladeværksted. Selv flødebollerne er hjemmelavede. Og du kan lære, hvordan man gør, hvis du tager på kursus i den gamle butik.

Af: Nina Brinch Nielsen Jeg møder op en råkold formiddag på Frederiksberg Allé og

ud mod Frederiksberg Allé. Butikkens daglige leder Patrick

Pörtner, som skal være vores instruktør denne søndag, hilser velkommen og forklarer om de grundlæggende trin udi flø-

står og småhopper lidt sammen med de ti andre fremmødte

debollens kunst. Det er tydeligt, at han brænder for sit fag.

op til nok en af Frederiksbergs mest autentiske butikker,

forskellig intensitet og lader os gætte på, hvor høj procenten

for at holde varmen. Præcis kl. 11.00 bliver dørene åbnet

og vi bliver lukket ind i lunt paradis, hvor luften smager af chokolade, og øjnene skuer dejlige herligheder lige meget,

hvor de kigger hen. Jeg har meldt mig til et flødebollekursus i Frederiksberg Chokolades helt eget chokoladeværksted. I løbet af de næste par timer vil jeg blive indviet i flødebol-

lekunstens hemmeligheder omgivet af chokolade i alle

afskygninger. Og det er en broget skare, der har meldt sig til dagens kursus. Der er for eksempel mor og datter, som har

Begejstret sender han smagsprøver rundt på chokolade af

er. Til min overraskelse finder jeg ud af, at der er utrolig stor forskel på, hvordan chokolade kan smage. Noget er meget sødt og imødekommende i smagen, mens andet kan være

bittert og smage næsten jordagtigt. Patrick guﬀer også med på smagsprøverne, og der er mange af dem, som er ”hans

yndlings”, som han siger efter næsten hver eneste bid. Efter 13 år i butikken er han stadig lige begejstret for chokolade.

planlagt lidt kvalitetstid sammen, der er den unge single-

Ned med klør fem

voksne børn og svigerbørn, som har givet faren, der efter

kommer jeg til om lidt – får vi uddelt hver vores lille bakke

fyr, som kan lide at udfordre sig selv, og der er familien med

Efter en overordentlig grundig omgang håndvask – hvorfor

sigende er lidt af en slikmund, en ekstra chokoladesød ople-

med ti flødebollebunde i to størrelser. Patrick har i forvejen

velse i fødselsdagsgave.

I samlet flok bliver vi ført igennem butikslokalet og om

til det lille chokoladeværksted med stort panoramavindue

forberedt alt det dejlige skum, der skal ind i flødebollerne

og smeltet de tre forskellige slags chokolade flødebollerne

skal dyppes i. Vi kan vælge imellem hvid chokolade, mælkechokolade og mørk chokolade, der hver i sær ligger smeltet

i store opvarmede dyppekar. Før vi giver os i kast med vores

ledypningen, annoncerer Patrick, at der vil være præmier

man sprøjter fyldet på de sprøde bunde, og hvordan man

straks giver kursisterne endnu mere blod på tanden efter at

egne første famlende forsøg, illustrerer Patrick hvorledes,

efterfølgende får det fuldstændig dækket med chokolade. Og det er her kravet om absolut god håndhygiejne især kommer ind i billedet.

Jeg bliver nødt til at blinke en ekstra gang, da Patrick tager et godt greb om en bund med fyld på og stikker hele klør

fem ned i chokoladekarret med mørk chokolade. Han pres-

ser i bogstaveligste forstand forsigtigt hele flødebollen rundt

i den flydende chokolade for derefter at løfte den vandret op

igennem massen. Både hånd og flødebolle kommer til syne

til den flotteste og til den mest originale flødebolle, hvilket

komme i gang. Ingen af os er jo blinde for det faktum, at vi rent faktisk befinder os i et mekka for gourmetchokolade

og vil bestemt gerne have en lille ekstra bid med hjem. Og

så går vi i gang. Det er svært, og man må holde tungen lige

i munden. Men faktisk er det ikke umuligt at få produceret fine, vellignende flødeboller, der næsten ikke er skæve. Og

når man så pynter dem kunstfærdigt med noget af de man-

ge farvestrålende krymmelvarianter, skulle man næsten tro, at det var en professionel chokoladekunstners værk.

igen dækket af den lækreste chokolade. Patrick formaner os

Efter en times koncentreret flødebolleproduktion står vi

chokoladen på. Nej, vi bliver nødt at slikke dem rene, for ”al

vellykkede kreationer. Stolt bliver de vist frem til Patrick,

på det kraftigste, at vi ikke bare må skylle hænderne med

den gode chokolade skal da ikke gå til spilde”, som han så

ganske rigtigt pointerer. Det er et noget anderledes syn at se ti voksne mennesker gå rundt med et saligt smil på læben og chokolade på både kinder og skæg.

Inden det bliver vores tur til at forsøge os med flødebol-

alle sammen på rad og række med vores mere eller mindre som efter nøje overvejelse konstaterer, at det må blive de

to nyfortolkninger af henholdsvis et pindsvin og en jule-

snemand, der går med præmierne. Mine flødebollepragteksemplarer bliver overset, men det gør heller ikke noget, for

derhjemme kan jeg nu selv prøve at gøre vindernes flødebollekunst efter …

Om Frederiksberg Chokolade Butikken har eksisteret siden 1923, hvor den blev drevet af familien Engstrøm. I 1996 overtog Tina Jacobsen Wilstrup butikken og har siden ført den videre i Engstrøms ånd og efter originale opskrifter. I dag er der fem ansatte i Frederiksberg Chokolade,

og Tina har udvidet produktionen til det nedlagte dyrehospital i

Holbæk, hvor hun bor sammen med sin mand og to små drenge. I oktober 2009 modtag Tina Jacobsen Frederiksberg Erhvervspris for sin traditionsrige forretning på Frederiksberg Allé. Frederiksberg Chokolade Frederiksberg Allé 64

v/ Tina Jacobsen Wilstrup 1820 Frederiksberg Tlf. 33223635

www.frederiksbergchokolade.dk

Smag for chokolade? Frederiksberg Chokolade afholder jævnligt kurser i for eksempel flødebollelavning, trøﬀelkurser og bryllupskagekursus. Du kan

også booke dig ind som gruppe for en anderledes oplevelse på en

NCE E R R KU KON

polterabend. Ring og hør om de mange muligheder for at blive klogere på chokolade.

Vind et ﬂødebollekursus! Hvis du går rundt med en indre choko-

Du deltager ved at e-maile dit svar til:

at få udlevet lidt af drømmen. Frede-

det til

latier i maven, har du nu chancen for riksberg Boligfond udlodder to billetter til et af Frederiksberg Chokolades

flødebollekurser. Så kan du invitere din mor, din kæreste eller naboen med til

en anderledes oplevelse med masser af chokolade.

PrivatBo att. Nina Brinch Nielsen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 København V.

Mærk din besvarelse „Konkurrence“.

Husk at oplyse dit navn, adresse samt telefonnummer.

For at deltage i konkurrencen skal du

Frist for deltagelse er den 1. juni 2010.

Hvor mange år fylder Frederiksberg Boligfond i 2010? 1. 70 år 2. 75 år 3. 80 år

NB: Ansatte og ansattes familier i Pri-

blot svare på et enkelt spørgsmål:

Svaret kan du finde andetsteds i dette nummer af Husrum.

nina.brinch@privatbo.dk eller sende

Vinderen får besked umiddelbart efter.

vatBo og Frederiksberg Boligfond kan ikke deltage i konkurrencen.

Få del i støtten I vinteren 2008-2009 besluttede Fre-

forhold beboerne imellem. Det kan for

i børnesociale tiltag på Frederiksberg.

i gården, særlige arrangementer for

deriksberg Boligfond at engagere sig Dette udmøntede sig i, at der blev

indgået sponsoraftaler med tre lokale

eksempel være støtte til en sommerfest børn eller noget helt tredje.

sportsklubber. Og i 2010 bliver disse

Så hvis du går rundt med en rigtig god

volleyballklubben Frederiksberg Volley,

og godt kunne tænke dig at få den ført

sponsorater udvidet til også at omfatte hvis ”teenhold” vil få fine nye spiller-

dragter til den kommende sæson.

Sponsoraftalerne med fodboldklubberne Frederiksberg Boldklub og FA 2000

blev også udvidet til at støtte særarran-

støtte til samt en redegørelse for økonomien i arrangementet.

Frederiksberg Boligfond ser frem til at høre fra jer.

idé til et arrangement på din ejendom ud i livet, skal du henvende dig til din lokale beboerrepræsentation. Beboerrepræsentationerne kan nemlig søge

midler fra sponsorpuljen ved at sende en beskrivelse af tiltaget, der ønskes

Ansøgningen e-mailes til kommunikationskonsulent Nina Brinch Nielsen på nina.brinch@privatbo.dk eller sendes til adressen PrivatBo, Att. Nina Brinch Nielsen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Kbh. V. Mærk ansøgningen „Sponsorat“.

gementer i de to klubber. Dette betyder blandt andet, at fonden er med til at

sende flere af FA 2000s pigehold på en træningstur til Holland i Pinsen.

Fonden fylder ﬁrs Men det er ikke kun den lokale børnesport, Frederiksberg Boligfond er interesseret i at bidrage til. I flere år har

Der er allerede gået fem år siden, at fonden afholdt sin store 75-års fødselsdagfest på Frederiksberg Stadion med musikalsk underholdning af Brdr. Olsen og kæmpe

fonden huslejefrit lagt lokaler til det

festfyrværkeri.

devangsbutikken i Wilkenbo. Og nu er

Og fondens 80 års fødselsdag bliver da heller ikke fejret med samme pomp og pragt,

kommunale boligsociale initiativ Lindet blevet besluttet, at også beboerre-

præsentationerne på alle 21 af fondens ejendomme kan søge om økonomisk

men dagen skal dog ikke gå helt ubemærket forbi. Derfor kan du i dette nummer af Husrum deltage i konkurrencen om to billetter til Frederiksberg Chokolades flødebollekursus. Find konkurrencen her i bladet og besvar spørgsmålet!

støtte til tiltag, der fremmer det sociale 19

Citronen i Bjarkeshus

en Haagen ”Citronen” Jørg 44). (Pri-19 10 (19 ith hm Sc vatfoto).

at t fremgår det, . Af dokumente er ith 16. oktober 1943 hm Sc en ger Jørgen Haag itet i dansk statsbor d af illegal aktiv un gr på ige er ds nr. 1 Pla flygtet til Sv sa Yr e er danske adress m). ol Danmark. Hans kh oc St , et rg. (Riksarkiv på Frederiksbe

dt en Schmith. Fø 1945. Bodil Haag benKø i 22 19 n se en Bodil Berg Jørg rgen med regissør Jø havn. Gift 1941 ). eje at riv (P . ith Haagen Schm

I forbindelse med premieren på ﬁlmen Flammen og Citronen, der i 2008 gik sin sejrsgang herhjemme, steg interessen for de to modstandsfolk, der under 2. verdenskrig kæmpede for Danmarks befrielse. En kamp, der ﬁk en tragisk udgang med begges alt for tidlige død i 1944. Historiker Dines Bogø har gravet i historien og fundet en forbindelse mellem Citronen og en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Af: Dines Bogø, forfatter og foredragsholder Der er blevet skrevet mange artikler omkring persongalleriet i filmen,

primært om hovedpersonerne ”Flam-

men” Bent Faurschou Hviid og ”Citronen” Jørgen Haagen Schmith. Mange af disse artikler indeholdt som regel

genskrivninger af kendte beretninger fra de mange bøger om besættelsen. Som historiker har jeg i mange år

død frem. Det var mit mål at finde ind

det rigtige arkiv og den rigtige vinkel

ligheden var i forhold til de beskrivel-

mit arbejde hurtigt ud at, at Citronen

til kernen og kortlægge, hvordan virkeser, der præsenteres i diverse artikler, bøger og film. Og det var under dette

gravearbejde, at jeg en dag fandt ud af,

at Citronen i en årrække havde tilknytning til en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme – Bjarkeshus. Men hvem var ”Citronen”?

også interesseret mig for de kontak-

At ﬁnde sandheden

Det inspirerede mig til at lære disse

ikke lige for selvom man i diverse of-

ter, som Flammen og Citronen havde.

At finde frem til denne oplysning lå

to frihedskæmpere bedre at kende. Jeg

fentlige og private arkiver som regel

har derfor omhyggeligt forsøgt at grave

kendsgerningerne omkring deres liv og 20

kan grave kendsgerningerne frem. Det er jo ”kun” et spørgsmål om at finde

til søgningen. For eksempel fandt jeg i altid vil være forbundet med Gentofte og man der sikkert først vil lede efter

oplysninger om ham. Men en ting er, hvad der ligger lige for, en anden er,

hvordan virkeligheden så ud dengang for en frihedskæmper som Citronen.

Her var dækadresser og gemmesteder

del af en hverdag, der også var præget af den konstante frygt for afsløring og tilfangetagelse. I virkeligheden

var Citronen Frederiksberg-borger, da

han døde. Nøglen til denne oplysning

fremgår af dokumenter i Riksarkivet i

Stockholm. Her findes oplysninger om

Aksel der nu hedder dthaabs Have, Go . 44 af 19 en st 2, gu ej 1. au en Bjarkesv Helt i forgrund Boliger. ke ns se Møllers Have. as Cl De bygningerne til administrations iotek). ibl db ve Ho g er (Frederiksb

i tet af Citronen nt blev kontak En badeassiste n vidste ne ej. sv tro Ci lge . He ed sk på Svømmehal give Bodil en be nske Frederiksberg blev bedt om at e var kendt i da 44. Assistenten 19 af officielle adress ns en ha els nd da et n, til begy de te he yt fl lig lej at de lte ta o overvåge rt tid efter og af ikke, om Gestap rgen mødtes ko tre. Bodil og Jø tek). io gis ibl re e db sk ve en Ho sv og eriksberg sted. (1936. Fred illegalt opholds

dtil 1944. Tv. området hed in Yrsa Plads som . 09 20 avlen af Haralds r dg be sy to . 13. ok på Helgesvej. Th al eh m øm 41-1944. Foran Sv Frederiksberg s Have opført 19 ndom Godthaab eje e ve 24 -30 opført or Ha st s ns ler se øl M Simon værende Aksel nu l, de e De Classener til ny e e ses den laver nsbygningern or administratio ført 1919 hv op l, ea us ar sh t ke de ar 1945 på ejendommen Bj en nd ru or familien gg hv , ba I 32 ske Boliger lå. sel Møllers Have Ak og 6 ej sv ke e Bjar nes Bogø). med opgangen -1944. (Foto: Di ith boede 1943 Haagen Schm

alle danskere, der på et tidspunkt un-

denne gang til Yrsa Plads 1 lige over

svigerfar, værkfører Orla Berg Jørgen-

med de svenske myndigheder. Og det

dommen var Bjarkeshus.

af Citroëns værksted i Sydhavnen. Og

der besættelsen, havde været i kontakt havde både Flammen og Citronen, så

for Frederiksberg Svømmehal. Ejen-

min undersøgelse af to danske friheds-

Den første aktion

kring den svenske hovedstad.

som portner og regissør i forlystelses-

kæmpere førte også mig en tur om-

Citronen hed Jørgen Haagen Schmith,

han blev født på Østerbro i 1910 og boede en stor del af sin alt for korte leve-

tid i Hellerup. Han blev i 1941 gift med frk. Bodil Berg Jørgensen fra Nørrebro, og sammen flyttede de til området

omkring Jagtvej i København på grænsen til Frederiksberg. Her fik de i 1942

datteren Anne Elisabeth. Men Bodil og Jørgen Haagen Schmith og deres lille

datter blev ikke her længe. I november 1942 rev de teltpælene op fra Nørrebro

Citronen arbejdede på dette tidspunkt etablissementet Zigeunerhallen på Jagtvej, men da stedet blev tvunget til at

det var her, han fik sit påfaldende

alias. Det var nemlig på grund af sit arbejde på Citroëns værksted, at han fik

tilnavnet ”Citron-Schmith”, der senere bare blev forkortet til Citronen.

nedskære i 1942, måtte han finde noget

Men hvad der på overfladen lignede en

arbejde til nedsat løn. I de cirka seks år

i virkeligheden en indædt frihedskæm-

andet at give sig til, fordi han ikke ville han arbejdede i Zigeunerhallen, mødte

han blandt andet store scenekunstnere som Holger ”Fællessanger” Hansen,

Børge Rosenbaum (Victor Borge), Raquel Rastenni og Wandy Tworek. Og

havde således første parket til en del af samtidens store scenekunstnere.

og flyttede ind i en lejlighed på Nye-

Citronen kom ikke til at stå uden

måneder senere flyttede familien igen,

jo brødfødes, og derfor skaﬀede hans

landsvej på Frederiksberg. Allerede få

sen, ham et job på den tyske afdeling

arbejde særlig længe. Familien skulle

pligtopfyldende nybagt familiefar, var per, der ikke skyede mål eller midler i kampen for Danmarks befrielse.

Den 24. juli 1943 kl. 01.15 sprængte

Citronen sammen med sine kamme-

rater Citroëns værksted i luften. På det tidspunkt var svigerfaderen ikke klar over, at det var hans egen svigersøn, der via sin ansættelse blandt andet

havde fremskaﬀet plantegninger over

firmaet og fortalt kammeraterne, hvor vagterne stod. Da Citronen blev afhørt

>>>

ej 6 shus. Bjarkesv ommen Bjarke s ler øl M l Ca. 1930. Ejend se Ak g nr. 4 hedder i da og 4. Opgangen Privatbo). Have 32 . (Foto: ret på et arkeshus marke Opgangen i Bj tede til yg fl 1957. Da Bodil kortudsnit fra Man 4. ej sv ke ar Bj ssen Sverige var adre senas Cl e lte af de ældr ser stadig enke rkiv). sa ad St g er sb derik ske Boliger. (Fre

er eksisterende g fra 1867, der vis Boliger. Tegnin ke Citronen ns or se hv as , Cl De sted v r. Den omtalte ge in gn by te keret. I 1918 ble og planlag te datter er mar ommen hustru og ælds nd sin eje ed og m e et ed ev bo liger nedr e Classenske bo et lokomotiv flere af de ældr ggrunden anes ba I r. te ef et år ført op iksberg staer us ed sh Fr ke dt ar Bj r netop har forla de e, m m ta gs ibliotek). med en to riksberg Hovedb od vest. (Frede m g in tn re i n tio

>>>

af kriminalpolitiet om morgenen den

direkte over et lille anlæg til hovedind-

tet til en større lejlighed i Vanløse.

han til det danske kriminalpoliti, at

Hvor anlægget nu ligger, lå der indtil

I Riksarkivet i Stockholm kan man,

ne til De Classenske Boliger.

nen i 1943 boede Yrsa Plads 1 og Bodil

24. juli 1943 efter sabotagen fortalte han boede Yrsa Plads 1, 4. tv.

gangen til Frederiksberg Svømmehal.

1945 en af administrationsbygninger-

På ﬂugt fra tyskerne Men frihedskæmperne stoppede ikke

I begyndelsen af 1944 fik Citronens

sprængte samme gruppe udstillings-

Svømmehal besked om, at Citronen

kampen her. Bare en måned senere hallen Forum på Frederiksberg i

luften. En aktion der i Danmark i dag er blandt de mest kendte og omtalte

fra 2. verdenskrig. Gruppens medlemmer, der senere blev kendt som den

første Holger Danske gruppe, flygtede

efter aktionen mod Forum enkeltvis

i september 1943 til Sverige. Flere fra

gruppen vendte nogle måneder senere tilbage til Danmark for at fortsætte

modstandskampen. Da Citronen flyg-

tede til Sverige i september 1943, blev

Bodil og datteren ved med at bo i Bjarkeshus. Fra lejligheden kunne man se 22

hustru via en assistent i Frederiksberg nu igen befandt sig i Danmark. De

genoptog herefter forbindelsen og flyt-

tede sammen med datteren Anne til en illegal adresse i et rækkehus i Raad-

vad ved Lyngby samt videre til en stor

herskabsvilla i Charlottenlund. Villaen havde tilhørt en jødisk skrædderme-

ster, der ligesom så mange andre dan-

som jeg skrev i starten, se, at Citro-

fortæller til de svenske myndigheder

i juli 1944, at hun bor Bjarkesvej 4 på Frederiksberg. Frederiksberg Stadsarkiv oplyser, at Yrsa Plads 1 pr. januar 1944 skiftede adresse til Bjarkesvej

4. I 1948 blev adressen igen ændret,

denne gang til Godthaabs Have 32 på

Frederiksberg. I dag har denne adresse skiftet navn til Aksel Møllers Have 32.

Men huset har heddet Bjarkeshus i alle årene.

ske jøder var flygtet med sin familie til

Forbundne frænder - også i døden

den lille familie at gemme sig indtil

stant aktive i kampen mod tyskerne

det neutrale Sverige. Her lykkedes det

Både Flammen og Citronen var kon-

juli 1944, hvor Citronen fik arrangeret,

lige indtil deres sidste time.

at Bodil kom til Sverige og Anne kom i pleje hos Bodils forældre, der var flyt-

Da Citronen døde i ildkamp den 15.

oktober 1944 var han formelt tilmeldt

af Citronen Det kendte foto illegale papirer. på t nd ve blev an (Arkivfoto). dt 1942 Lone. Anne er fø døtre Anne og s ith 1945. ts hm ar Sc m en 6. Haag , er født i Sverige Bodil og Jørgen rig nåede at se ald n ne tro Ci og Lone, som (Privatfoto).

fotone Anne og Lone Bodil med døtre erhus m m so t de d 45 ve graferet i juli 19 hun Bodil boede, da i Hvidovre, hvor o). ot ivf rk (A . ige Sver kom tilbage fra

. Aksel 13. oktober 2009 tidligere , 32 Møllers Have 32 . (Foto: ve Ha s ab Godtha Dines Bogø).

Frederiksberg Folkeregister, men på

til skudkamp. Ca. 180 tilkaldte tyske

en frihedskæmpers død. Klokken 22.00

1945, står der, at han boede på Eivind-

kæmpede med Citronen i flere timer.

døren. Helt undtagelsesvis var Flam-

hans dødsattest, der er skrevet 4. juli svej 45 i Charlottenlund. Det skyldes

dog udelukkende, at den af hans kammerater, som var med til at give oplys-

ninger til dødsattesten, kun kendte Ci-

tronens sidste illegale adresse, da de to først havde stiftet bekendtskab i 1944. På dette tidspunkt havde Citronen og

hans familie allerede skiftet dækadresse igen og brugte således oﬃcielt ikke

politisoldater fra Jægersborg Kaserne

Citronen havde tilfældigvis adgang til ammunition og mange våben, da han opbevarede Flammens beholdning,

fordi denne var på en opgave i Århus.

Da villaen blev omspændt af flammer,

forsøgte Citronen forgæves at flygte til nabohaven, men nåede ikke langt. På vejen omkom han ved tyske kugler.

længere adressen i Bjarkeshus.

Om aftenen den 18. oktober 1944 var

Citronen var fra 19. september 1944

til hovedstaden, på besøg hos fuld-

på rekreation i en villa på Jægersborg

Allé. Villaens tilhørte konsulent Strøm Tejsen, der var medlem af transport-

gruppen Speditøren. Men Gestapo var kommet på sporet af flere af trans-

portgruppens medlemmer, og derfor

mødte de op i villaen natten mellem

den 14. og 15. oktober 1944. Det kom

Flammen, der netop var vendt tilbage mægtig Nyegaard på Strandvejen 184 i Charlottenlund. Her gik snakken selvfølgelig om drabet på Citronen og om

det omfattende våbenlager, der i denne forbindelse var gået tabt. Men hvad

der startede ud som en stille aften i

venners lag, hvor man sørgede over en

god kammerats død, endte med endnu

bankende tysk sikkerhedspoliti på

men ikke bevæbnet, og han forsøgte

at flygte via en tagetage. Men det var

for sent. Ejendommen var omringet af

tyskerne og på 1. sal valgte han at ende sit liv ved at tage den giftampul, han

under sin frihedskamp havde med sig

som en sidste vej ud af tyskernes greb. Og således sluttede Flammens og

Citronens kamp for et frit Danmark.

Sammen havde de under hele krigen side om side modsat sig besættelsesmagten, og selv i døden blev de også

på mærkelig vis forbundet. Citronen

døde i en villa på Jægersborg Allé 184, og Flammen døde tre dage senere i

en villa på Strandvejen 184 – begge i

Gentofte Kommune og i kamp mod det tyske sikkerhedspoliti.

Telefon og e-mail

PrivatBos administration Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00

Ejendomskontorer • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken

• Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53

Wilkensvej 42 st. th.

2000 Frederiksberg

Ejendomsmester:

Flemming Lindgren: Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk

Lars Larsen: Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk

Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00

Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30 Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30

• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th.

• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård

2000 Frederiksberg Ejendomsmester:

Henning Matzens Vej 19 st. tv.

Leon Reingard: Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk

2000 Frederiksberg

Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00

Ejendomsmester:

Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00

Bo Vinding: Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket

• Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. Ramms Allé 74 st. tv. 2000 Frederiksberg

• Roskildegården

Ejendomsmester:

Roskildevej 82 st.

Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk

2000 Frederiksberg

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00

Ejendomsmester:

samt torsdag kl. 16.00-18.00

John Hansen: Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00

kl. 9.00-10.00

Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00

samt torsdag kl. 16.00-18.00