Husrum 9 2011

Nr. 9 • Maj 2011 •

Husrum TEMA: Byparker I dette nummer af Husrum, kan du blive klogere på en af Frederiksbergs skjulte oaser, Lindevangsparken.

Du kan også møde en gruppe lokale piger, der er vokset op i og omkring den, og så kan du læse om det amerikanske fænomen pocket parks.

8 Bæredygtigt byggeri

Mød fondens miljøkonsulent og læs om entreprenørfirmaet, der er blevet C02 neutralt på bare et år.

17 Webansøger

Fonden lancerer i løbet af sommeren et splinternyt selvbetjeningssystem til vores ventelister.

– Læs hvordan du gør.

20 Kribler det?

Det gør det helt sikkert efter at Husrum har introduceret dig til de mest almindelige skadedyr i lejligheder.

4 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Spar penge på et bedre miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Vask med omtanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

8

Bæredygtig byggeskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA: Lindevangsparken – en lokal oase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 TEMA: En park i baglommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 TEMA: Stemmer fra Lindevangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 TEMA: Beboerbede i parken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Nyt webansøgersystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Fra skrald til skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Flere kilometer på literen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

10

Skadedyr i hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Skal du have fest? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyt fra Frederiksberg Boligfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en ­privat fond, der ejer 21 ejendomme på ­Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations­selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt ­andet byggesager og informations­opgaver for Boligfonden.

Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen

Redaktionen: Anders Lyngtorp, Birthe Aasted

Illustration Lars Andersen

Foto Klaus Sletting Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek, Københavns Kommune/Ekstrakt og Bæredygtige Byer™, Frederiksbergbilleder.dk

Grafisk design og produktion Boje Mobeck a/s Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.

GRIB ORDET

Lindevangsparken – for os, for dig og for mig?

Af: Birthe Aasted, fhv. bestyrelsesmedlem Frederiksberg Boligfond I alt 10 af Frederiksberg Boligfonds

ejendomme ligger tæt på Lindevangsparken. Så naturligvis er Lindevangsparken ”Vores Park”. Eller er den?

• Er det dér, vi lader vore børn gå hen for at lege?

• Er det dér, vi nyder solen på græs-

plænen om sommeren, når vi har en time til overs?

• Er det dér, vi ”skrår igennem”, når vi skal med bus eller metro?

• Er det dér, vi går ind for at hygge os, møde andre mennesker, se på blom-

Men det til trods, så fravælger mange

alligevel parken. Kan Frederiksberg Boligfond være med til at ændre på det?

Det er dét vi nu, efter en bestyrelses-

beslutning, vil prøve på, og der er snak om, at fonden vil støtte et muligt nyt,

sige: ”ja, det gjorde vi engang, men vi gør det nok ikke så meget mere”.

Selvfølgelig skifter tiderne, og dermed holdningerne til såvel fred og ro som hygge og fællesskab, men mange jeg har mødt, giver udtryk for, at Linde-

vangsparken ikke er, ”som den var en-

gang”. Med andre ord: Man går hellere udenom parken end ind i den!

Fordommene hænger ved Et mindre godt ry er svært at komme af med – sådan er det i alle livets for-

ken – og få lyst til at gå derind!

London – kunne låne en liggestol og

at beboere fra vores ejendomme, kan

deltage aktivt med at have ansvar for,

og glæde af, at passe og pleje et stykke af Lindevangsparken. Det er en super god idé, som nok skal være med til at få folk ind i parken igen.

må i dialog med kommunens Vej og

også udvise eftertænksomhed og så

indgange kunne se direkte ind i par-

Husrum også læse om muligheden for,

om sommeren?

ende spørgsmål. Men andre vil sikkert

lige indgange, så man også fra disse

Ja, og tænk engang, hvis man en som-

ken skal være Vores Park, og du kan i

Der skal nye midler til

Nogle vil sikkert svare ja til ovenstå-

• fjernede stenhøjene ved de to syd-

konkret projekt. For Lindevangspar-

ster og træer?

• Er det dér, vi går en stille aftentur

end indbydende

Men vi må også prøve andre midler. Vi Park og opfordre dem til at få parkens nuværende, lukkede udtryk ændret.

Nogle af de ting, der kunne være med til at skabe et nyt ”image” ville være, hvis man

• fra flere udvalgte steder på de om-

kransende veje, kunne se ind i par-

merdag i parken – som i Hyde Park i

sætte sig og slappe af på den grønne

plæne! Og tænk, hvis der nogle steder

var borde og bænke, hvor man på lune sommeraftener kunne spise sin med-

bragte mad eller grille – hvis man ikke lige har lyst til at sætte sig i græsset.

Men helt overordnet er det vigtigste, at parken kommer til at virke indbydende, så man som borger og forbipasse-

rende tænker, at ”der ligger sør’me en dejlig park, dén vil jeg ind og se nær-

mere på”. Så vil parken helt leve op til

sit formål, nemlig at være et rekreativt område. Og så vil Lindevangsparken igen være Vores Park.

ken, så synet af både legeplads og

Hvis læsere af dette indlæg i ”Grib

vil virke tiltrækkende og indbydende

idéer om Lindevangsparkens fremtid,

græsplæne, flotte træer og blomster, • flyttede de to hjørneindgange mod Finsensvej helt hen i hjørnerne, så ville mange flere forbipasserende

kunne se ind i parken, og måske få

lyst til en tur indenfor – og så kunne

ordet” har nogle meninger eller andre så hører vi meget gerne fra jer. Send en mail til: nina.brinch@privatbo.dk

På siderne 10-16 kan du læse meget mere om Lindevangsparken og kvarteret omkring.

man i øvrigt nedlægge indgangen

ved busstoppestedet, der er alt andet

hold. Også selvom der i Lindevangsparken er blevet gjort rigtig meget, for at få såvel unge som ældre til at gå ind i

parken eller igennem parken - i stedet

Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk

for at gå udenom.

3

Spar penge på et

bedre miljø Frederiksberg Boligfond har i 2010 sat skub i fondens strategi på miljø- og CSR området.

Det har nemlig vist sig, at der er mange penge at spare for lejerne ved energirenoveringer, og at investeringerne er hurtigt tilbagebetalt.

Af: Anders Lyngtorp, CSR- og miljøkonsulent, PrivatBo Det har længe været fondens målsætning at administrere og udvikle ejen-

dommene med henblik på at nedsætte varme, vand og energiforbruget sam-

tidig med, at de drives med en så god

brugsøkonomi som muligt. Vi bor i en

verden, hvor miljø-, klima- og ressourceproblematikken er kommet øverst

energimærkninger af ejendommene i

forbedringen vil være tilbagebetalt på

besparelsesmuligheder i flere af fon-

m2, vil denne enkelte energirenovering

2010 og 2011, har afdækket en række

dens ejendomme, der kræver investeringer i arbejder som f.eks. isolering af rør. Som det er nu, fyres der flere

steder ”for gråspurvene” og det kan

gøres bedre, end det i dag er tilfældet

på gennemsnittet af ældre beboelsesejendomme.

på dagsordenen, hvilket afspejler sig

Udarbejdelsen af energimærker har

og på de afgifter, der relaterer sig til

for forholdsvis få midler, men ligger

i prisudviklingen på vand og energi

forbruget. Som det ser ud nu, tyder det ikke på at prisen på energi og afgifter bliver billigere i den nærmeste fremtid – tværtimod. Derudover omstilles

produktionen af energi, så den i større grad kommer fra vedvarende energi-

kilder, ligesom den måde vi anvender energien på, skal effektiviseres.

Frederiksberg Boligfond ønsker derfor

at udvikle ejendommene, så der forbru-

ges mindre. Både for at tage hensyn til

vist at energibesparelser kan opnås

man alle udgifterne sammen, bliver

den samlede investering betydelig, og derfor skal de energisparende løsninger nødvendigvis realiseres over tid.

Frederiksberg Boligfond vil arbejde på

at synliggøre besparelsesmulighederne

den omkostningsbestemte husleje.

Energimærkning Fondens arbejde med selv at udarbejde 4

200 kr. pr. år.

En SBi analyse af energibesparelser i det eksisterende byggeri viser, at der er særligt store besparelsesmuligheder i etagebygninger opført mellem

1850 og 1930, og det er stort set alle af Frederiksberg Boligfonds ejendomme.

Men flere af fondens ejendomme er nyrenoverede og besparelsesmulig-

hederne vil derfor ikke være så store, men der er stadig mange penge at spare mange steder.

gennem en huslejefinansieret ordning,

jøstrategi og sætte fokus på mulige

Som led i at realisere fondens mil-

som vil komme både ejer, lejerne og

energibesparelser, har Frederiksberg

ikke mindst miljøet til gavn.

kældre, hvor det endnu ikke er, og at

finansieret ordning, der reguleres over

ter vil samme lejlighed fremover spare

Er du lejer i en energimæssig dyr ejendom?

gi og vand. Frederiksberg Boligfond vil

ble projekter gennemføres i en husleje-

som er tjent hjem på et halvt år. Deref-

hvordan besparelserne kan realiseres

En sådan besparelse kunne f.eks. være,

derfor opfordre til, at en række renta-

kræve en engangsinvestering på 97 kr.

og derefter udarbejde modeller for,

miljøet, men også fordi det er muligt

at nedbringe lejernes udgifter til ener-

bare et halvt år. For en lejlighed på 75

at der blev installeret sparepærer i de lyset blev tændt via bevægelsescensorer, når døren til kælderen bliver

åbnet, i stedet for at lyset brænder hele natten. Et eksempel fra en af fondens ejendomme viser, at der kan spares

35.000,- kr. pr. år på det fælles elfor-

brug og at omkostningen ved energi-

Boligfond sidste år implementeret en

software, hvor ejendommenes samlede forbrug indtastes og opgøres, så ejen-

dommene kan sammenlignes indbyrdes. Derved kan vi i fremtiden synlig-

gøre, at vi både når vores overordnede

mål om at skåne miljø og klima, og at

vi løbende inddrager energibesparende foranstaltninger, når vi udvikler og

renoverer vores ejendomme, og derved genererer besparelser.

Frederiksberg Boligfond vil arbejde med på at synliggøre besparelsesmulighederne og derefter udarbejde modeller for, hvordan besparelserne kan realiseres gennem en huslejefinansieret ordning, som vil komme både ejer, lejerne og ikke mindst miljøet til gavn, siger Anders Lyngtorp, CSR- og miljøkonsulent

Idéen med softwaren er også, at lejerne

for lejerne. Grundejernes Investerings-

for ejendommens energiforbrug, som

tionerne på hjemmesiden, så det bliver

føre projektet, der skal munde ud i en

bruges mindre. Når investeringen er

i fremtiden vil få adgang til informalet selv at sammenligne forbruget og

forbrugsudviklingen på fondens ejen-

domme. Derved kan man som lejer se,

fond har bevilget midler til at gennemlandsdækkende undersøgelse blandt

lejere i private udlejningsejendomme.

det altid har været, også selvom der

tilbagebetalt, falder huslejen med den opnåede besparelse.

om man bor i en ejendom, der energi-

Flere energiinvesteringer tilbagebeta-

Forslag til energirenovering og omfan-

tet eller, hvor meget mere ejendom-

gennemføre i en fart. Derfor vil vi ger-

lejere i en ejendom er måske interes-

mæssigt ligger indenfor gennemsnit-

men eventuelt bruger pr. m2 i forhold til andre ejendomme. Det er en nem

og overskuelig måde for beboerne at få indsigt i ejendommens energiforbrug på.

les hurtigt og er billige og realistiske at ne indgå frivillige aftaler med lejerne i

de enkelte ejendomme, om at gennemføre aftalte energirenoveringer, hvor

besparelserne tilfalder lejerne, og hvor udgifterne medfinansieres af lejerne.

Energirenover og spar penge

En rentabel løsningsmodel

I 2010 indgik Frederiksberg Boligfond

En mulig løsningsmodel kunne være,

reforeningen omkring energirenove-

omgang finansierer investeringen i et

og PrivatBo et samarbejde med Bygherringer i private udlejningsejendomme.

Projektet har til formål at undersøge,

hvordan lejere ser på mulighederne for at spare penge på energirenoveringer, og hvordan de ser på de løsningsmo-

deller, der kan realisere besparelserne

at Frederiksberg Boligfond i første

energirenoveringsprojekt, der er aftalt

med lejerne. Energiforbruget falder og modellen består i, at lejerne først får

gavn af de indhentede besparelser, når investeringen er tilbagebetalt. Dvs. at

man som lejer, bliver ved med at betale

get af besparelserne kan variere. Nogle seret i projekter, der resulterer i større besparelser end andre lejere i samme

ejendom. Derfor mener vi i Frederiks-

berg Boligfond, at lejerne kan stemme om, hvorvidt de er interesseret i be-

sparelsesprojekter og om størrelsen på de besparelser, lejerne er interesseret

i. I Frederiksberg Boligfond tror vi på,

at banen er kridtet op til en model for,

hvordan vi kan komme i mål med endnu bedre klima- og miljøpræstationer, som også kan skabe økonomisk værdi for vores beboere i fonden, samtidig

med de får lettere ved at holde varmen med god samvittighed.

5

Der har i den seneste tid været meget snak om, at de anbefalede vaskeråd ikke fjerner bakterierne i det snavsede tøj. Men hvad er myte, og hvad er fakta?

Vask med omtanke Af: Nina Brinch Nielsen Ingen kan lide tanken om, at det tøj

man går i, ikke er helt rent på trods af

halvanden times omgang i vaskemaskinen. For at komme til bunds i spekulationerne omkring bakterier i nyvasket tøj, har Husrum derfor kontaktet Mi-

chael Empacher, der er seniorkonsulent hos Nortec. Nortec er hovedleverandør

på industrivaskemaskiner til Frederiksberg Boligfonds ejendomme og må om

nogen have fingeren på pulsen på, hvad

bakterier i tøjet ville blive dræbt på 55 grader, men nu er anbefalingerne al-

lerede justeret op til, at det skal vaskes på 60 grader, hvis det skal blive fuld-

stændig rent”. Der kommer hele tiden

nye holdninger til, hvordan man bedst

vasker tøjet så rent som muligt, men

er nemlig ikke effektive nok til at slå

bakterier ihjel på lavere temperaturer.

at man har det rigtige vaskemiddel.

vaskemidler indeholder blandt andet

enzymer og tensider, der er med til at

Men Michael Empachers svar er ikke

udrydde bakterier.

Faktisk viser det sig, at vejen til det re-

Den rigtige sæbe

deligt kringlet. ”I Nortec følger vi altid

sæbeleverandører og har sørget for, at

neste vasketøj er mere end bare almin-

Hos Nortec har de derfor tjekket deres

anbefalingerne fra Teknologisk Institut.

deres produkter ikke kun er miljø- og

falingerne for eksempel, at eventuelle 6

Det er påvist, at 99,7 % af bakterierne i

sig altså kun om de resterende 0,3 % af

forklarer Michael. Mange vaskemidler

Rent tøj handler meget om kemi, for

Men for kun en måned siden var anbe-

tøjet skal være rent.

kvaliteten af vaskemidlet, der vaskes i,

ren af vasken, det kommer også an på

bedst i test – både når det kommer til

helt så ligetil, som man kunne forvente.

gør, at man kan være sikker på, at man

vasker i den mest optimale sæbe, når

tøjet bliver slået ihjel allerede på 30-40

Derfor er det vigtigt, at man sørger for,

vand, el og vaskekvalitet.

er der automatisk sæbedosering, hvilket

det kommer ikke kun an på temperatu-

korrekt vaskesnusfornuft er. For Nortecs maskiner har gentagne gange vist sig

flere vaskerier i Frederiksberg Boligfond

allergivenlige, men også har de helt

rigtige vasketekniske egenskaber. Og på

grader. Så snakken i medierne drejer

bakterierne. Spørgsmålet er derfor, hvor fanatisk man skal være omkring det.

Der er ifølge Michael Empacher ingen

grund til panik og til at lægge alt hensyn til miljø og bæredygtighed på hylden.

Hvis bare man bruger sin sunde fornuft, er der intet i vejen for, at man ikke kan

blive ved med at vaske næsten som man plejer. “Du behøver ikke vaske alt dit tøj på 60 grader. Så længe du følger vaske-

rådene nedenfor og husker at vaske ting som undertøj, sengetøj, håndklæder, vi-

skestykker og karklude på de anbefalede minimum 60 grader og jævnligt rengør

din vaskemaskine, er der ingen grund til

bekymring”, forsikrer Michael Empacher.

Gode råd til rent tøj Hygiejnisk tøjvask handler ikke om at

klæder, vaskeklude, sengelinned, un-

Efter vask - tør tøjet

men om behovet for at reducere risiko-

bluser for sig.

ten over.

sortere i farver og vaskeinstruktioner,

derbukser for sig og bukser, skjorter,

Efterlad aldrig vådt tøj i maskinen nat-

ler derfor om den rette håndtering af

Vask med den rette temperatur

Brug tørretumbleren efter behov, da

beskytte sig selv og familien mod at

skestykker, karklude og lignende bør

en for smitte. Hygiejnisk tøjvask handtøj og tekstiler i hjemmet, så man kan

Undertøj, sengetøj, håndklæder, vi-

sprede bakterier og virus, der kan føre

vaskes ved 60°. Er der smitsom sygdom

til infektioner.

Vask altid dine hænder efter at have håndteret snavsetøj og læg ikke det

nyvaskede vasketøj ned i den samme

pose, som det beskidte tøj har været i.

Sorter vasketøjet Lad aldrig vådt tøj ligge i vasketøjskurven eller i en pose, der er lukket til. Så risikerer du, at det bliver jordslået.

Sorter dit vasketøj efter behovet for hygiejnisk vask. Det vil sige hånd-

dens høje temperaturer også kan afhjælpe smittefare.

eller lus i familien, bør alt tøjet blive

Vedligeholdelse

udbruddet er bekæmpet. Vasketøj med

tromlen, sæbeskål og gummilister. Det

vasket på 60 grader eller over indtil

Sørg løbende for, at renholde vaske-

rester af blod, afføring, diarré, opkast

samme gælder for din vasketøjskurv og

eller urin bør holdes adskilt fra øvrigt vasketøj og bør vaskes på mindst 80°.

Tøj der normalt vaskes ved 30 og 40° C kan i en almindelig husholdning

vaskes med koldvandsvaskemidler ved 15, 20 og 30° C, under forudsætning

af, at der ikke forkortes på vasketid og vandmængde.

vaskepose.

Anvender du ofte koldvandsvaskemidler, er det vigtigt at vaskemaskinen

én gang om måneden vasker ved va-

skemaskinens maksimale temperatur (mindst 80° C). På den måde kan du

rengøre vaskemaskinens indre system (som bl.a. også medfører dårlig lugt).

Kilde: Rådet for Bedre Hygiejne www.bedrehygiejne.dk

Hvis du har egen vaskemaskine • Kør regelmæssigt en vask på maskinen igennem på den højeste temperatur (uden tøj). Det gør det af med de bakterier, som kan sætte sig i maskinen.

• Ca. en gang om måneden skal du lade vaskemaskinen køre et program igennem på 60 grader (uden tøj) og med en spiseske citronsyre i beholderen til vaskepulver. Det fjerner kalkbelægninger i vaskemaskinens indre system.

Kalkbelægninger kan nemlig være arnested for ildelugtende bakterier.

• Husk altid at lade lågen til vaskemaskinen stå åben mellem hver vask.

Det fjerner fugten fra maskinen.

• Rengør jævnligt gummibælgen langs lågen samt sæbeskuffen og rummet, sæbeskuffen sidder i.

• Vask aldrig surt og ildelugtende tøj i vaskemaskine. Det skal i stedet

håndvaskes med et desinfektionsmiddel – eksempelvis Rodalon – før du kommer det i vaskemaskinen. Hvis du putter ildelugtende tøj i maski-

nen, spreder mikroorganismerne sig til både vaskemaskine, og det øvrige tøj i tromlen.

• Følg altid doseringsvejledningen for sæbe og skyllemiddel på dine vaskemidler - så skåner du både miljøet og din vaskemaskine.

Kilde: www.housewife.dk

7

Bæredygtig byggeskik Entreprenørfirmaer tænker i stigende grad hensynet til miljøet ind i renoveringsprocesser. Et af dem er firmaet bag Svalegårdens nye vinduer. Husrum har mødt dem til en snak om fremtidens byggeskik.

Af: Nina Brinch Nielsen Når man drejer ind af Hald & Hal-

bergs indkørsel, er det næsten som at

komme på landet. Mellem tætvoksende træer og brede græsarealer ligger deres

nybyggede hvide hus gemt lidt væk, og var det ikke lige for Roskildevejen, der

løber tæt forbi firmaets forhave, skulle man næsten tro, at man var betydeligt længere væk fra København. På

mange måder er placeringen af Hald

& Halbergs hovedkontor et meget godt billede på kompleksiteten i den nye

drejning, firmaet tog i starten af 2010 efter 34 år som et ”ganske alminde-

ligt” entreprenørfirma, som medejer Flemming Hald udtrykker det.

Skiftet i virksomheden kom, da Flem-

ming foreslog, at Hald & Halberg skulle undersøge mulighederne for at være

selvforsynende af energi samt stræbe

mod CO2 neutralitet. Dengang var der

ingen i det ca. 25 mand store firma,

der havde regnet med, at de i dag, ikke engang to år senere, næsten er fuldstændig C02 neutrale.

Miljøvisioner For at nå deres CO2-målsætning, fik

de i samarbejde med et miljø- og rådgivningsfirma formuleret en række

De nye vinduer og altandøre på Svalegården er højenergibesparende.

at sikre virksomheden de rigtige tiltag

opvarme vandforsyningen til huset

Også fra lovmæssig side er tendensen

Halbergs plan er, at de vil producere

luften udefra ind gennem et system,

lige løsninger fra Bygningsreglement

miljøvisioner, der skulle være med til og arbejdstilgange fremover. Hald &

det meste af deres energi fra solceller

på henholdsvis taget og fra den solcelletracker, der er installeret i forhaven samt fra den imponerende og futu-

ristiske vindmølle, de har fået sat op

foran huset. Hvis møllen får vind nok, kan den producere el til et års forbrug i hele tre parcelhuse. Desuden kan de 8

med en nyinstalleret pumpe, der suger som tager energien ud og omdanner

den til varme. Dette har betydet, at de

nu helt har kunnet skrotte deres gamle gasfyr, der var en stor energisluger.

Herudover har de implementeret en

række nemme miljørigtige løsninger

som at skifte til elsparepærer og relæer, der automatisk slår lyset til og fra.

nu i højere grad at tænke i miljøven-

for nybyggeri, men eftersom nybyggeri i dag kun udgør 2-3 % af den samlede boligmasse, er spørgsmålet så, hvad

der skal ske med de ældre ejendomme?

Hvordan kan de blive renoveret på

den mest hensigtsmæssige måde for miljøet? Det er denne problematik,

der er omdrejningspunktet for Hald &

Hald & Halbergs grønne domicil i Taastrup.

Halbergs nye strategi. Medejere Kurt

miljøprojekt er, at de nu, efter at virk-

teret energirigtige løsninger. Det kan

te vedvarende energiløsninger, faktisk

forkert i forhold til solens placering, så

Halberg og Robert Jensen tror på, at det

somheden er gået i gang med at benyt-

redygtighed ind i både nybyggerier og

har formået at vinde nye entrepriser

snart vil blive lovpligtigt at tænke bæ-

renoveringer af ældre ejendomme. ”Vi kan ikke blive ved med at grave kul op

af jorden, der skal tænkes i anderledes holdbare løsninger”, forklarer Robert

Jensen. Og Kurt Halberg uddyber, ”vi

var derfor nødt til at være fremsynede og spørge os selv: hvad kan vi gøre i

vores lille firma? Vi kan faktisk sige, at vi er et forsøgshus, for det er vigtigt, at vi ved, hvad vi snakker om, når vi sælger løsninger til kunderne”.

med fokus på energirigtige løsninger hos kunder, der som udgangspunkt

ellers ikke var opmærksomme på en sådan løsning. Men selvom Hald &

Halberg fuldt og fast tror på de nye bæ-

klarer: ”Nogen ejendomme er desværre bare ikke egnede til at få implemen-

ejendomme mere energirigtige ved

melt entreprenør/tømrerfirma

Hald & Halberg er et 35 år gam-

at skifte vinduer, renovere facader og

med base i Taastrup. Virksom-

begrænsninger for, hvor meget man

kan ændre på bygningen til fordel for

heden har i årenes løb udført en lang række opgaver primært i

tænke solceller ind i selve bygningernes arkitektur, for i fremtiden vil det

kun være fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bøje og udforme solcellerne, og det åbner op for nye og spændende miljørigtige byggerier.

Erfaringer med genlyd En uventet bonus ved Hald & Halbergs

Robert fortæller smilende: ”Jeg har for eksempel lige fået installeret et

nyt bæredygtigt pillefyr i mit hus. Det kører på kasserede kaffebønner, som

jeg får fra en kaffefabrik og vi har også planer om at opsætte solceller”. Kurt

nikker anerkendende og understreger, ”man kan ikke sælge en idé til nogen, hvis man ikke selv tror på den”.

garanti for, at de virker, men de kan

de entrepriseområder:

om, at det snart vil være muligt at

har også påvirket medejernes privatliv.

byfornyelsesområdet.

så installerer vi måske en varmepumpe han og Robert Jensen er overbeviste

Halberg har fået i forbindelse med om-

Solenergi er god økonomi

geri, ombygnings-, renoverings- og

Hald & Halberg ligger bl.a. inde

i stedet”, fortæller Kurt Halberg. Både

spild af ressourcer.”

hovedentreprise, inden for nybyg-

opsætning af solceller osv. ”Men her

kan vi tænke i alternative løsninger, og

om det. Det andet ville være komplet

lægningen til bæredygtig virksomhed,

også være i orden. Robert Jensen for-

Hald & Halberg A/S

renoveres, sætter det sine naturlige

at det er vores pligt at informere ejerne

ver. Økonomien i projektet skal nemlig

& Halberg nu, at man kan gøre ældre

delige arkitektur bibeholdes, når der

støder på en uegnet ejendom, føler vi,

De mange erfaringer firmaet Hald &

bare blindt alle miljøorienterede opga-

For eksempel ved de tre ejere i Hald

er vigtigt, at ejendommenes oprin-

cellerne ingen reel effekt har. Og når vi

redygtige løsninger, påtager de sig ikke

Ikke for enhver pris

isolere kælderlofter. Men fordi det ofte

for eksempel skyldes, at taget vender

med stor erfaring indenfor følgen- Byfornyelse

- Boligbyggeri

- Køkken- og toiletrenovering - Tagrenovering

- Altanrenovering

- Facaderenovering.

Senest har Hald & Halberg stået for vinduesudskiftningen og al-

tanopsætningen på Frederiksberg Boligfonds ejendom Svalegården.

Solceller har som udgangspunkt 25 års sagtens holde 30-35 år. Det betyder, at

de kun kræver en engangsudgift for installationen af dem. En engangsafgift,

der er betalt ud på bare 12 år. De efterfølgende minimum 13 års levering af solenergi er derfor gratis og altså ren besparelse. Og det kan blive endnu

bedre i fremtiden, for denne bespa-

relse er målt på nutidens elpriser, der

højst sandsynligt vil stige. Det giver en endnu hurtigere tilbagebetaling af udgiften for monteringen af solcellerne.

Og en større besparelse til følge.

Du kan læse mere om C02 neutralitet på www.folkecenter.net/dk/dokumentation/co2neutral/

9

Lindevangsparken – en lokal oase Selv om Frederiksberg er ”Hovedstadens grønne hjerte”, er der ikke så mange større parkarealer, som det kunne ønskes. Men de storslåede parker Frederiksberg Have og Søndermarken har en frodig lillesøster i Lindevangsparken, der både kan byde på solskinspletter til de store og en drøm af en legeplads til de små.

Af: Nina Brinch Nielsen I en tætbefolket kommune som Frederiksberg er der langt mellem de

større grønne åndehuller. Men i Lindevangskvarteret ligger der en 31.000 m2

stor park godt gemt af vejen mellem

en stor del af fælleden skulle nedlægges

store renoveringer og det veludstyrede

til kommunens borgere. Men et område

Hele vejen rundt om parken udgør store

for at gøre plads til nye boligkomplekser af fælleden blev reserveret til park og i årene 1931-1932 blev friarealet Lindevangsparken etableret.

beboelsesejendomme og høje tætte

Fredet af kommunen

Reebergs Fælled, der i 1898 blev købt af

areal i 1960 og parkområdet står stort

træer. Parken er en del af den tidligere

Lindevangsparken blev fredet som fri-

Frederiksberg Kommune. Dengang var

set, som den har gjort i de sidste 50 år:

der ikke andet end åbne marker til alle

sider – afgrænset af Finsensvej, der dengang blev kaldt Lampevej. I 1930 blev

det besluttet i kommunalbestyrelsen, at 10

Åben græsplæne med fritstående rød-

blomstrende kastanjetræer i den sydlige del og legepladsområde mod nord. For

et par år siden gennemgik legepladsen

legeområde er i dag delvist bemandet.

træer et frodigt, grønt hegn mod de omkringliggende veje.

Et socialt samlingspunkt Lindevangsparken danner de perfekte rammer for en dag i det fri for lokale

borgere, dagsplejemødre og områdets

lokale institutioner, og i de senere år er flere sports- og kulturarrangementer kommet til. Der bliver også afholdt

loppemarkeder, lydighedstræning for hunde og i 2010 blev Street Party, en

Tema

ndevangsparken

Fakta om Lindevangskvarteret Lindevangskvarteret ligger på det vestlige Frederiksberg og afgrænses af

togbanen, Lauritz Sørensens Vej, Finsensvej, Dalgas Boulevard, Ved Lindevangen og V.E. Gamborgs Vej.

Beboelsesejendommene er de såkaldte storgårdskarréer, der typisk opføres af kommunen eller sociale boligselskaber ud fra et almennyttigt idégrundlag.

Byggestilen er hovedsageligt inspireret af barokken og klassicismen. Kvarteret består overvejende af 5-etagers karrébebyggelser opført i årene 1920-1950.

Kvarteret har ca. 3000 beboere.

Kilde: www.frederiksberg.dk

éndags musikfestival for børn og unge,

parken i fremtiden skal udgøre det na-

stor at arrangementet vender tilbage

kvarterets beboere – unge som gamle.

afholdt med stor succes. Faktisk så

til parken i maj måned. Og som noget

turlige samlingspunkt og mødested for

Lektiehjælp: Mandag til torsdag 16.00-18.00

Legestue:

helt nyt lægger parken i foråret og

Den bemandede legeplads

hvor Frederiksberg Boligfonds beboere

året rundt aktiviteter for børn og unge.

Aktiviteter:

nene i hverdagene låne mooncars og

Bl.a. maledage, turdage, gymnastik- og sportsdage.

grillet på græsplænen og børnene kan

Alle aktiviteter er gratis.

teren kan man medbringe sine skøjter

Se opslag på Pavillonen for tidspunkter.

sommeren 2011 jord til et pilotprojekt,

Omkring Pavillionen i parken er der

kan få tildelt bede, hvor de kan plante

På den bemandede legeplads kan bør-

blomster efter eget valg. Fonden sponsorerer alle udgifter og projektet sky-

des i gang med en store-plantedag med frokost og hygge i parken, imens de

første spadestik bliver taget af de til-

meldte beboere. Alle sejl bliver nemlig i denne tid sat ind på, at Lindevangs-

sandsager. Hele sommeren bliver der

bade i det store soppebassin og om vinog tage sig en svingom på parkens in-

Torsdag formiddag

terimistiske skøjtebane.

11

En park i baglommen? … Er måske så meget sagt, men faktum er, at ”pocket parks”, der er en mere end 40 år gammel tendens fra USA, nu også er ved at gribe om sig her i Danmark.

Visualisering, Ravnsborggade. Venligst ­udlånt af Københavns Kommune/Ekstrakt og Bæredygtige Byer™

Venligst ­udlånt af Københavns Kommune/Ekstrakt og Bæredygtige Byer™

Af: Nina Brinch Nielsen Pocket parks – eller lommeparker, som Københavns Kommune har valgt at

oversætte det til – stammer fra New

York, hvor den første park blev etable-

ret midt i 60’erne af daværende stadsgartner, Thomas Hoving. Hoving kom på idéen med at etablere små lokale

grønne oaser mellem storbyens mas-

sive bygninger og tæt befærdede veje, og grundtanken var, at indbyggerne

skulle have åndehuller spredt ud over hele byen. Steder, hvor de kunne lade op igen, og få et sig et pusterum fra

dagens stress og forpligtelser. Den første af mange lommeparker var Paley

Park, der blev etableret i et boligkvarter i Midtown på Manhatten i 1967. Par-

ken blev designet og finansieret af den tidligere CBS formand William Paley

og rummer blandt andet en lille café, et seks meter højt vandfald, murerne

er beklædt med efeu, og der er plantet smukke johannesbrødtræer rundt om

bydende for de forbipasserende new

kan defineres som lokale pausepunkter

af mure til flere sider, hvilket gav dens

sig for en stund og betragte byens puls

yorkere, men samtidig var omskærmet besøgende en følelse af at være alene i

verden – afskåret fra den hektiske storby. Paley Park blev en succes, og snart dukkede mange andre op over resten

af New York. Og nu, mange år senere, er konceptet ”pocket parks” så småt

ved at blive introduceret til den danske offentlighed, med Københavns Kom-

mune som den primære initiativtager.

Faktisk er der i Københavns Kom-

mune siden 2008 blevet aktivt arbejdet på at skabe små storbyhaver, der kan

vække og stimulere sanserne, overra-

ske, appellere til fysisk aktivitet og til

rekreation for byens borgere. Den overordnede vision er, at København i 2015 er den storby i verden med det bedste

bymiljø, hvor livskvalitet og bæredyg-

tighed går hånd i hånd. En by der kan tjene som forbillede for kampen mod den globale opvarmning.

på den lille plads.

Små oaser i byens kaos

Vandfald i storbyen

ikke større end en halv fodboldbane.

Paley Park udmærkede sig ved, at den, fordi den var hævet lidt over gade-

niveau, både var tilgængelig og ind12

Venligst ­udlånt af Københavns Kommune/Ekstrakt og Bæredygtige Byer™

Den typiske lommepark er som regel Det er ofte et grønt byrum, der er ka-

rakteriseret ved at være en krydsning mellem en lille plads og en park, og

– små oaser – hvor man kan opholde

på afstand. Men det er ikke kun byens borgere, som får noget ud af åndehul-

lerne. De grønne byrum kan også hjælpe på klimatilpasningen, fordi de køler byen, når det er varmt og optager

regnvand, når det er vådt. En omfat-

tende undersøgelse fra Manchester i

England har faktisk vist, at man ved at etablere flere grønne områder, kan på-

virke klimaets gennemsnitstemperatur i en positiv retning, idet de er med til at nedsætte temperaturen i området.

Dette kan potentielt få stor betydning for os, når man tænker på de klima-

forandringer, der finder sted i verden i øjeblikket. Set i lyset af dette og for at udnytte byrummet i København optimalt, har kommunen viderefortolket

begrebet til også at omfatte havnearealer samt arealer, der er omgivet af veje og åbne pladser.

Planen er, at der i løbet af de næste

fem-syv år skal etableres 14 lomme-

parker rundt omkring i hovedstaden, og der skal plantes mere end 3.000

nye træer. Visionen er at skabe grønne gader og pladser. København Kommu-

Tema

Hr. og Fru Madsen i Den Sønderjyske By har selv skabt sig en hyggelig lille lommepark i byen.

Lommeparker skaber små grønne åndehuller for byens beboere og forbedrer det overordnede bymiljø. På den måde giver de en positiv effekt både på en lille og stor skala. www.flickr.com/photos/saitowitz/2304767890/

nes ambitiøse mål er, at 90% af byens borgere i 2015 skal kunne gå til enten

Lommeparker – 5 kendetegn

fem minutter, og for at nå dette mål,

• Synligt grønt element – folk skal på afstand blive tiltrukket af stedet

en park, en strand eller et havnebad på

• Størrelse – ikke større end en halv fodboldbane

spiller de nye lommeparker en stor rolle.

• Åbenhed/synlighed – alle er velkomne til at benytte området

Et grønnere Frederiksberg Men det er ikke kun i Københavns

• Afgrænsning og beskyttelse – f.eks. kilet ind mellem bygninger • Identitet og lokal tilknytning til bydelen

Kommune, at der trænger til at blive

Kilde: Københavns Kommune

berg er et af Nordeuropas tættest befol-

Fælles friarealer – Kriterier for ansøgninger om byfornyelsesstøtte Frederiksberg

områder er derfor større end nogensin-

boligbebyggelse. Det kan være:

etableret nye grønne oaser. Frederiks-

kede områder, og behovet for rekreative

Der kan søges om støtte til etablering af fælles friarealer i forbindelse med

de. Men ikke desto mindre er der ikke

• at etablere fælles friarealer, hvor nybebyggelse danner nye rum mod eksi-

nok tilbud til de lokale frederiksberg-

sterende bebyggelser

borgere og Frederiksberg Have er i som-

• at etablere fælles friarealer med henblik på at afhjælpe vanskelige ad-

solbadere, kondiløbere og familier på

• at etablere fælles friareal, hvor der findes en væsentlig ulige fordeling af

merhalvåret så proppet til randen af

udflugt, at det kan være svært at finde et sted til sig selv og sin bog. Derfor

har Frederiksberg Kommune afsat et

byfornyelsesbeløb, der er øremærket til

gangsforhold i forbindelse med affaldsafhentning m.v.

arealer, der kan anvendes til ophold og leg samt arealer, der er solbeskinnede.

Kilde: Frederiksberg Kommune

at gå til etablering af fælles friarealer

i forbindelse med boligbebyggelse. Og også Frederiksberg Boligfond tænker

i nye baner. Som du kan læse på s. 14,

har fonden indgået et samarbejde med

I første omgang fungerer det som et

sprede sig ud over hele Frederiksberg

Karsten Klintø om etablering af bebo-

efteråret 2011. Men hvis det bliver en

i løbet af de kommende år være flere

Frederiksberg Kommunes stadsgartner erbede i Lindevangsparken.

forsøgsprojekt, der skal løbe indtil

succes, er det meningen at konceptet med beboerbede i lokale parker, skal

Kommune, og hvis alt går vel, vil der grønne fristeder som Frederiksbergs

borgere året rundt kan nyde godt af…

13

Stemmer fra Lindevangen Siham, Amal og Someya er tre ganske almindelige teenagepiger. De er alle vokset op i Lindevangskvarteret og har deres daglige gang i og omkring områdets grønne samlingspunkt – Lindevangsparken. Og så er de frivillige ambassadører for éndags musikfestivalen Street Party.

Seher

Dina Siham

Someya Hanna

Af: Nina Brinch Nielsen I et sammensat miljø som Lindevangskvarteret er det vigtigt, at der er et

fælles samlingspunkt, man kan mødes om, hvor idéer og drømme om fremtiden kan slå rødder. Der er nemlig

ikke altid meget at lave i kvarteret for

en ung teenagepige efter skoletid, når

man er for stor til at bruge Lindevangsparkens legeplads, men stadig er for

halvstore børn sidder rundt om det

det er tiltag som Street Party, der skal

frugt og drikker saft, imens caféens

parken har fået, kan blive udvisket.

lange bord midt i rummet og spiser

ansatte og et par frivillige lektiehjælpere går rundt og hjælper dem med

Mere lys og luft

har børnene nemlig mulighed for at få

lig kede af, at parken er blevet stillet

deres skolearbejde. To gange om ugen

Både Siham, Amal og Someya er nem-

et par timers hjælp til lektierne, inden

i et dårligt lys efter drabet på en ung

de med god samvittighed kan løbe ud i kvarteret og hygge sig.

ung til at tage ind til Strøget i tide og

Dagens store samtaleemne i lektieca-

Frederiksberg Kommunes boligsociale

Outlandish på Viften i Rødovre, som de

utide. Og det er her at Lindebutikken,

samlingspunkt for kvarterets beboere, kommer ind i billedet.

Jeg møder Siham, Amal og Someya

i butikkens hovedlokale. Her bliver

der afholdt aktiviteter som lektiecafé og kvindeklub. I dag er der lektiecafé og det hyggelige lokale summer af

aktivitet. En håndfuld af kvarterets 14

til, for at det kedelige ry Lindevangs-

féen er den forestående koncert med

tre piger er blevet inviteret til af Dansk

Flygtningehjælp i kraft af deres frivillige arbejde som ambassadører for Street Party-festivalen. Som ambassadører

skal de promovere Street Party til folk på gaden og sørge for, at alting kom-

mer til at forløbe problemfrit på selve

festivaldagen. Det er et ansvar, pigerne tager meget seriøst, for de tror på, at

mand, der fandt sted derinde for et

års tid siden. ”Jeg tror, at det er me-

get svært at ændre på folks opfattelse af parken. Mange er bange og har

ikke lyst til at komme der, når det er

mørkt“, fortæller Siham på 14 år. Amal på 15 år nikker samstemmende: ”Ingen bryder sig om at gå i parken om aftenen”. Alle tre piger er enige om,

at Lindevangsparken ville blive meget mere attraktiv, hvis der blev åbnet op

til den. Så kan folk, der går forbi, kigge ind og se, hvor hyggeligt der er derin-

de, og se at det er en park med masser

af muligheder. ”Man kunne for eksem-

ndevangen

Tema

Pigernes top 6 ved kvarteret • Ikke forladt - Der er altid mange folk på gaden

• Frederiksberg Bibliotek • FrederiksbergCentret • Lindevangsparken • Metrostationen

• Der er mange forskellige ­butikker

Der er altid fuldt hus i Pavillonen i Lindevangsparken.

pel sætte flere gadelygter op og fjerne

Flere tilbud - tak

nogle af buskene”, forslår Siham.

Men pigerne efterspørger flere tilbud

For der foregår rigtig mange gode ting

i parken, da jeg var lille, men nu er

i parken, og de tre piger er sikre på,

at arrangementer, som for eksempel

Street Party, kan være med til at gøre

en stor forskel. De tror på, at det er sådan nogle tiltag, der gør, at områdets beboere får lyst til at bruge parken

meget mere. ”Og det er så fedt, at man kan komme gratis til koncert. Det

kommer man jo ellers ikke. Og det er også en sjov måde at møde vennerne

og klassekammeraterne på”, forklarer

Siham. Fordi både park og legeplads er offentlig tilgængelig, er den åben for

alle beboere i kvarteret: fra den gamle enkemand til den nydanske familie

til de unge professionelle hårdtarbejdende singler. Der er plads til alle i

Lindevangskvarteret, og det skal også afspejle sig i parken.

til unge i deres alder. ”Jeg legede selv det mine yngre søskende, der leger

derovre”, fortæller Someya, der er 15

år. Hun kunne godt tænke sig, at der

for eksempel kom en fast torsdagscafé

var en torsdagscafé”. Men indtil den

kommer, kan pigerne godt lide at hænge ud i den lille park bag ved Frede-

riksbergCentret. Her kan de nemlig let tage metroen til og fra, og der er godt

at være, når solen skinner. Og så er det tæt på både bibliotek og shopping.

i Pavillonen for de lidt større børn i

Når man sidder sammen med pigerne,

sker, er pigerne glade for, at legeplad-

glade og kvikke piger, der elsker deres

området. Men indtil det forhåbentligt sen allerede er bemandet. Det giver en

ekstra tryghed ved at komme i parken. ”Det er bare så rart, at der er voksne

ansat på legepladsen, som hjælper os

med at lave ting, være ude og få noget

frisk luft”, fortæller Amal. Siham supplerer: ”Ja, det er fedt, at der er noget at lave derovre hele året rundt. Om

sommeren er der jo badebassinet og

græsplænen, og om vinteren bliver der

sat en skøjtebane op. Så der er altid no-

får man et klart indtryk af, at de er tre

kvarter. Som de forklarer, så føler de, at der er en slags landsbystemning over området. Siham fortæller: ”Jeg har

nogle venner, der bor i Sydhavnen, og når de kommer på besøg, så synes de, at her er så hyggeligt og siger, at det

virker som om, at vi er meget tætte i området”. Amal nikker og forklarer:

”Man kan næsten få en følelse af, at vi

alle hører sammen, os, her i kvarteret”.

get at komme efter, især hvis der også

15

Beboerbede i parken Et nyt pilotprojekt giver dig muligheden for at få noget at rive i – bogstavelig talt.

Frederiksberg Kommune stiller nemlig i 2011 en række afmærkede jordlodder til rådighed i Lindevangsparken med eneret for Frederiksberg Boligfonds beboere i kvarteret.

Af: Nina Brinch Nielsen I løbet af de seneste otte-ni år har

Lindevangen været igennem noget af en ansigtsløftning. Kvarteret, der før bar præg af at være nedslidt og træt, fremstår nu som en attraktiv bydel

alle af de grønne områder, Frederiks-

hvor de i fællesskab planlagde forløbet.

optimalt. Derfor satte han sig for at

som muligt ville få mulighed for at

berg kan bryste sig af, blev udnyttet komme op med nye måder, hvorpå

Frederiksbergs borgere kan udnytte de frirum, kommunen har at byde på.

for både unge og gamle. Som de fle-

”Jeg synes, det er synd, at borgerne på

Frederiksberg Boligfond været primus

af de skønne rekreative områder, især

ste af fondens beboere nok ved, har

motor på at forestå denne fornyelse

af kvarteret. Det er hovedsageligt sket ved at renovere fondens ejendomme

i området. Men nu, hvor arbejdet på

ejendommene snart er et overstået kapitel, er det på tide at starte på noget

nyt. Derfor var Frederiksberg Boligfond heller ikke sen til at sige ja tak til stå for pilotprojektet med beboerbede i

Lindevangsparken, da den i vinter blev kontaktet af stadsgartneren i Frederiksberg Kommune, Karsten Klintø.

En følelse af ejerskab Karsten Klintø havde nemlig igennem længere tid lagt mærke til, at ikke 16

Frederiksberg ikke benytter sig mere

når der nu er så relativt få i forhold til

de snart 100.000 indbyggere i kommunen”, fortæller Karsten Klintø. Derfor

kom han på idéen med beboerbedene.

”Det er enormt vigtigt for os i kommunen, at beboerne på Frederiksberg får

en følelse af ejerskab af byens grønne oaser”, uddyber han. Derfor begyndte

Det var nemlig vigtigt, at så mange

deltage i projektet. Resultatet af mø-

derne blev, at Frederiksberg Boligfond sponsorerer hele projektet og under

kyndig vejledning fra tovholder Lars

Larsen, der er ejendomsmester i Lindevangskvarteret, er det op til beboerne

selv at finde ud af hvilke blomster, de kunne tænke sig på lige netop deres

stykke jord, og hvordan beplantningen skal sættes. Der er 2-4 personer fra

samme ejendom om hvert bed, og de

har hovedansvaret for både blomstervalg og beplantning samt den grund-

læggende pasning hen over sommeren.

han at undersøge hvilke muligheder,

Store plantedag

mellem kommune og beboere. Og det

deriksberg Kommune sørge for, at der

der var for et tværfagligt samarbejde

Inden projektet igangsættes, vil Fre-

var i denne forbindelse at valget faldt

bliver bygget en aflåst redskabskasse

på Frederiksberg Boligfond.

I tiden der fulgte, holdt Karsten Klintø

møder med repræsentanter fra fonden,

med forskellige haveredskaber i par-

ken, hvor alle beboerprojektets deltagere vil få en nøgle til. På den måde

har de nemlig hele tiden friheden til

Tema

Nyt webansøgersystem Frederiksberg Boligfond har lanceret et moderne selvbetjeningssystem, der skal gøre det lettere og mere overskueligt at stå på venteliste til fondens ejendomme. Bliv klogere på systemet her.

Af: Nina Brinch Nielsen I løbet af foråret 2011 lancerer Frederiksberg Boligfond et revolutionerende online system, der skal gøre det

lettere og mere overskueligt for eksi-

sterende beboere og fremtidige lejere

at få overblik over deres opnoteringer

til fondens ejendomme. Forinden ligger mange måneders hårdt arbejde.

Det tilkøbte system kan nemlig ikke

bare implementeres, som det er. Det har derimod været nødvendigt at vi-

et brev med dine log-in oplysninger til

deriksberg Boligfonds unikke behov.

log-in, vil du blive bedt om at ændre

dereudvikle det, så det passer til FreEfterfølgende skal det gennemtestes og eksisterende opnoterede og beboere skal overføres til det nye webanat komme og gå til bedene som det

passer dem, præcis som var det deres

søgersystem.

Større frihed for den enkelte

egen have.

Det nye system gør det muligt for

Den 14. maj skydes haveprojektet i

teringer, rette til i dine personlige

gang med en ”store plantedag”, der finder sted ved de nye beboerbede i

Lindevangsparken. Det er meningen, at bedene i løbet af sommeren skal udvikle sig til en farverig og ind-

bydende oase til glæde for store og

små, og det skal fejres. Både Frede-

riksberg Kommune og fonden håber

nemlig på, at de nye beboerbede kan være med til at danne et naturligt

samlingspunkt for folk i og omkring Lindevangskvarteret. Nu er tiden

nemlig kommet, hvor fondens beboere skal indtage Lindevangsparken

og gøre den til deres egen. Frederiks-

berg Boligfond og Frederiksberg Kommune glæder sig til at se resultatet…

dig at administrere dine egne opnoinformationer samt opnotere dig, når ventelisterne åbner. Nu kan

du nemlig ved hjælp af et simpelt brugernavn og kodeord få adgang

til samtlige åbne ventelister i Frede-

det nye webansøgersystem. Ved første kodeord til ét, du selv har valgt. Du

kan også gå ind og se dine eventuelle interne opnoteringer og ændre i dine

personlige informationer. Måske du, siden din sidste opnotering, har udvidet familien med en lille ny, så dit pladsbehov har ændret sig. Du kan måske

også være interesseret i at bo i en billi-

gere lejlighed eller i en lejlighed højere oppe i ejendommen. Alt dette kan du informere os om i administrationen

ved at rette det til online på din web-

ansøgerprofil. Det er nemt og hurtigt.

riksberg Boligfond, se dine eksiste-

Tættere på

informationer omkring Frederiksberg

fil eller dine opnoteringer, arbejder

rende opnoteringer og alle relevante

Når du går ind og retter til på din pro-

Boligfonds ejendomme og boligtyper.

webansøgersystemet direkte sammen

Der er ikke ændret noget i hverken

opnoteringsregler eller vilkår for boligsøgende, de er de samme, som de hele tiden har været. Men du vil nu

have fuld kontrol over, hvad du oplyser samt hvordan du vil være skrevet til fondens ejendomme.

Hvis du allerede er beboer hos Frederiksberg Boligfond, vil du modtage

med vores overordnede administrati-

onssystem. Det betyder, at de korrekte informationer hele tiden vil være de

gældende og dine oplysninger i administrationen altid vil være ajourført.

Og når du er højt oppe på en venteli-

ste, vil webansøgersystemet automa-

tisk generere et tilbud til dig. Man kan

faktisk sige, at din boligadministration er kommet meget tættere på.

Læs Frederiksberg Boligfonds vilkår for opnotering på www.frederiksbergboligfond.dk/Udlejning-på-Frederiksberg/Ventelister-og-udlejning.aspx

17

Fra skrald til skat Vidste du, at der på mange genbrugsstationer er et byttecenter, hvor du kan aflevere dit gamle indbo og komme hjem med noget andet? Bare fordi noget ikke længere har en værdi for dig, betyder det jo ikke, at det ikke kan komme en anden til gode.

Af: Nina Brinch Nielsen Hver dag skifter omkring 400 kilo stole, elektronik, bøger og mange andre

herligheder hjem i et af Københavns byttecentre, for her kan du aflevere

vil kassere, og som med glæde vil tage det med hjem. For bare fordi noget

Det er især følgende ting, som bliver afleveret i byttecenteret:

ikke længere er ønsket et sted, betyder det jo ikke, at det ikke kan få en stor

1. Møbler og indbo (30 %)

værdi et helt andet sted.

2. Bøger og blade (15 %)

3. TV- og IT udstyr (14 %)

dit kasserede indbo, som fortjener en

Byttecentrene i København har om-

af boksen og i mere bæredygtige baner.

weekender. På en almindelig dag tager

chance til. Det handler om at tænke ud Samtidig hjælper du også til med at

begrænse den tendens til overforbrug, som præger vores samfund og forhin-

drer at fuldt brugbare ting bliver unødvendigt destrueret.

kring 150 besøg på hverdage og 200 i

et center typisk imod ca. 500-600 kilo

aflagte ting og sager, som er velegnede

6. Legetøj (5 %)

7. Videobånd, CDer og LPer (4 %) (Kilde: www.amfor.dk)

Ikke nok med, at du kan gøre andre

besøgende i byttecentrene er privat-

indbo, så hjælper du også til med at

møbler, der er i høj kurs. Tre ud af fire personer, som kommer for at aflevere

gode ting og for at se, om der mon

længere. Højst sandsynligt vil der være

der kan komme med dem hjem i ste-

folk, som lige står og mangler det, du

5. Service (6 %)

til at bytte videre. Det er især de små

I byttecentrene kan du stille det indbo fra dig, som du ikke selv har brug for

4. Fritids- og sportsudstyr (7 %)

skulle stå noget brugbart på hylderne, det for det afsatte.

folk glade ved at aflevere dit gamle holde den flotte miljørigtige linje,

Amagerforbrænding har lagt ved at

benytte genbrugspladsernes byttecentraler. Faktisk genanvendes det meste

af det afleverede affald. I 2009 blev der

Flere kilometer på literen I Den Sønderjyske By har de fået et nyt og effektivt våben i kampen mod is- og sneglatte veje. Og så er det endda miljøvenligt.

Af: Nina Brinch Nielsen De seneste par vintre herhjemme har ikke ladet os meget tilbage at ønske,

våben, der ikke kun har vist sig effek-

Ejendomsmester i Den Sønderjyske By,

miljøet og økonomien.

mange fordele, der er fulgt med det

tivt mod kulden, det gavner også både

når det kommer til frost og sne. Fak-

Virker med det samme

saltet, der er beregnet til at sikre mod

ningsanlæg. Anlægget består af en

tisk har vi fået så meget af det, at

Tag godt imod Green-Sprays befugt-

isglatte veje, blev brugt op. Så godt som

tank, som sættes fast på en kompakt

alle saltlagre løb tør og tilbage stod et Danmark med glatte veje og en Kong

Vinter, der ikke så ud til at ville slippe sit greb lige foreløbig. Og så er gode

råd jo dyre. I Den Sønderjyske By har

de derfor denne vinter anskaffet sig et helt nyt våben i kampen mod isen. Et

18

pumpesektion, der kan monteres på

de fleste valseudlæggere. Befugtningsanlægget blander og cirkulerer vejsalt og vand i størrelsesforholdet 80 %

vand og 20 % salt. Med andre ord er

nyanskaffelsen et moderne blandeanlæg med pumpe sat fast på traktoren.

Bo Vinding, fortæller begejstret om de nye anlæg: ”Før i tiden brugte vi ca.

syv poser af 25 kg. på fire ganges saltning af alle områderne omkring Søn-

derjyllandsgården, Solbjerggård og Den Sønderjyske By, men efter at vi har

fået befugtningsanlægget, bruger vi

faktisk kun to poser. Det må man sige, er noget af en besparelse”. Faktisk kan ejendomskontoret spare helt op til 70-

80 % vejsalt om året, hvor de før brugte ca. 20 tons. En anden fordel ved at

bruge saltopløsningen er også, at saltet

samlet indleveret 111.000 ton affald på

Reglerne er få: Klunsning er forbudt.

Heraf blev

med fra pladsen, hvis de ikke står i et

Amagerforbrændings genbrugspladser.

• 73% af affaldet fra genbrugspladserne genanvendt i industrien til fremstilling af nye varer

Det vil sige, at du ikke må tage ting

byttecenter og du må højst opholde dig

i byttecentrene i en halv time hver dag.

• 24% af affaldet brændt, og ener-

gien fra forbrændingen blev udnyttet til produktion af elektricitet og fjernvarme

• Det resterende affald blev specialbehandlet eller lagt på en miljøsikret losseplads, da det indeholdt miljøskadelige stoffer.

Sådan gør du: Står du og skal af med noget, som du

tror, kan komme andre til gavn, behøver du ikke køre langt. I København

finder du byttecentre på genbrugspladserne Dragør, Kulbanevej, Vermlandsgade og Borgervænget.

Klik ind på Amagerforbrændings hjemmeside for at se de forskellige byttecentres adresser og åbningstider: www.amfor.dk

hurtigere går ind og virker på isen.

bliver der fejet på området og først

onsskader, forureningen af undergrun-

fordi det allerede er opløst i vand. Og

Det har derfor ingen betydning, at

plantelivet begrænses. Også for de an-

Det aktiveres nemlig med det samme, det går ikke ud over saltets virksomme egenskaber.

Bedre for miljø og pengepung Proceduren, når de salter i Den Sønderjyske By, er den samme, som den hele tiden har været: Når det har sneet,

herefter bliver der sprøjtet med saltet. saltningen nu mest består af vand. Til gengæld er der en lang række fordele ved det nye anlæg. For det første er

saltopløsningen meget mere skånsom over for naturen, fordi den anvendte

mængde af salt er kraftigt reduceret.

Det er også med til at nedsætte korrosi-

den og den negative effekt på dyre- og

satte på ejendomskontoret har den nye maskine gavnet deres arbejdsmiljø.

De slipper nemlig for at bære de tunge

poser med salt, fordi anlægget såmænd også klarer det for dem. Så nu kan vinteren bare komme an…

19

Skadedyr i hjemmet Skadedyr som bananfluer, væggelus og møl er desværre ikke forbeholdt folk, der bor i hus. Skadedyr er allemandseje. Men opdager man dem hurtigt, er det ikke så svært at få smidt dem på porten igen.

Af: Nina Brinch Nielsen Vores boliger har en stærk tiltrækningskraft på skadedyr af forskellig slags. Nogle bliver tiltrukket af varmen og fugten indenfor mens andre lever af de madrester, vi ikke fik fjernet under rengøringen. Og endelig er

der de skadedyr, der flytter ind som uvelkomne gæster for at leve af beboernes blod og efterlader ubehagelige overraskelser i form af kløende stik og bid overalt på vores kroppe.

Hvis du opdager små ubudne gæster i dit hjem, er det første du skal gøre at finde ud af, hvilket dyr der er tale om. Nogle af de mest almindelige skadedyr i hjemmet er:

Bananfluer

Møl

Lopper:

Kært barn har mange navne,

Betegnelsen ”møl” dækker over mange forskel-

Der findes mange forskellige lop-

fluer, eddikefluer og vinfluer.

sommerfuglen. De fire mest almindelige møl i

lange og brune eller røde. Den

bananfluer kaldes også for frugtNavnene siger alt: Disse bittesmå insekter elsker fordærvet frugt.

De kommer ofte med hjem i indkøbsposen, hvor de sidder som æg på for eksempel bananer.

Bananfluen er ikke særlig stor og du ser dem ofte som små sorte

dansende prikker over frugtskå-

lige insekter, der alle er nært beslægtet med hjemmet er:

Klædemøl: Laver uregelmæssige huller i stoffet.

Pelsmøl: Laver mere regelmæssige huller i stoffet end klædemøl.

Frømøl: Lever af mange forskellige animalske tekstiler som læder, uld og fjer.

Klistermøl: Spiser mange ting. Forårsager mindre skade end klædemøllet og frømøllet.

len eller andre madvarer, der har

Møl kommer ofte ind gennem åbne vinduer for

ikke er slemt, kan man bekæmpe

stor menneskelig aktivitet. Det kan være i klæ-

set bedre dage. Hvis angrebet

dem ved at smide frugten eller

maden ud og gøre rent, især om-

kring køkkenvasken og komfuret, da bananfluen kan leve i fugtige madrester. Sørg altid for ikke at

have gamle vinflasker, syltetøjs-

glas eller frugt og grønt liggende fremme. Det er et rent slaraffenland for den lille flue.

20

at gemme sig på mørke steder, hvor der ikke er

pearter, men de fleste er 2-3 mm. mest almindelige loppetype er

kæledyrsloppen. Den kan stikke mennesker, men lever ikke på

menneskekroppen. Typisk er det

hænder og arme, der bliver stuk-

ket, man aer sine kæledyr eller er i berøring med deres sovesteder, og også fødder og ankler er ud-

satte. Lopperne gemmer sig for

eksempel i gulvtæpper hopper op og bider, når man går forbi.

deskabe og under senge. Når man opdager et

Loppekokoner kan ligge i dvale i

markedet, der kan få bugt med det. Når du har

dåd ved vibrationerne fra for ek-

mølangreb, er der mange midler på håndkøbs-

lokaliseret kilden til angrebet, skal de angrebne områder behandles med insektsprays mod

flyvende insekter, som effektivt slår møllenes

æg og larver ihjel. Efterfølgende skal området

støvsuges grundigt, og behandlingen gentages mindst en gang om ugen, indtil der ikke længere er møl.

et år eller mere, og vågner op til

sempel dine fodtrin. Det er meget almindeligt at et loppeangreb er i dvale i et tomt hus og vågner

igen, når der flytter nogen ind.

Du behøver derfor ikke have et

kæledyr for at blive ramt af lopper.

Men hvis du har kæledyr, er det vigtigt at forhindre, at lopperne etablerer sig i tæpper og sengetøj: • Støvsug tæpper og møbler, som kæledyrene sover i,

så lopper og æg fjernes. Brug så meget sugekraft som muligt. Vær forsigtig når du tømmer støvsugeren, da lopperne stadig er levende.

• Ryst eller bank tæpper og kæledyrenes underlag udenfor, så æg og lopper falder af.

• Vask kæledyrenes underlag hver uge, helst ved mere end 50 °C så lopperne slås ihjel.

• Flyt sengetøj, tæpper osv. forsigtigt, så du undgår at sprede loppeæggene.

• Overvej at placere dine dyrs sovepladser i områder uden tæpper, som f.eks. trægulve.

Du kan behandle mindre loppeangreb med almindelig insektspray i de angrebne områder, men hvis det er et

veletableret angreb, bliver du nødt til at opsøge en professionel skadedyrsbekæmper.

Sådan forebygger du almindelige skadedyr: • Generelt kan du selv forebygge skadedyr effektivt ved at gøre hyppigt rent med støvsugeren. Det

fjerner ikke kun de madrester, dyrene lever af,

Væggelus Tanken, om små blodtørstige kryb, der kommer frem fra

sine gemmer under madrassen og langs revner i væg og gulv for at spise sig mæt i lejlighedens sovende beboere, er yderst ubehagelig. Men faktum er, at væggelus faktisk ikke læn-

gere kun er noget, man kan redde sig under en ferie sydpå.

men også dyrene selv og deres larver og æg. Fordi

insekter elsker fugt, er det meget mere effektivt at bruge støvsugeren frem for gulvvask. Hvis du har

problemer med fugt i din bolig, så sørg for at få det afhjulpet. For at være helt sikker på, at dyrene ikke

lever videre i støvsugeren, kan man skifte posen eller fryse støvsugerposen ned i et par dage.

Antallet af hjem i Danmark, der er plagede af de små blod-

• Finder du insekter i dit tøj, skal du enten tørretumb-

de røde mærker – ofte placeret i et ”spor” på 4-5 bid, skal du

udsat for høj varme eller for meget kulde. De fleste

sugere er faktisk stigende. Så hvis du vågner op med kløen-

nok lave en omhyggelig gennemgang af dit hjem – især omkring senge og sofaer. Du kan lede efter væggelus og deres

ekskrementer, der giver sig til udtryk som små sorte prikker omkring deres bo. De voksne væggelus er 5 mm. lange. Før

de spiser, har de en flad, oval form og er lysebrune, men efter de har spist, de bliver rundere og mere mørke.

Væggelus og deres æg kommer som regel ind i hjemmet

via rejsekufferten eller møbler, så det er altid en god idé at

le eller fryse det. Insekter kan ikke overleve at blive smådyr tåler ikke opvarmning til 60 ºC i en time

eller 80 ºC i 10 minutter. Og efter nogle få døgn i

fryseren er de fleste insekter døde. For en sikkerheds skyld anbefales det, at du lader dit tøj blive i fryseren i tre døgn. Især hvis du har væggelus.

• En almindelig fluesmækker er et godt værktøj til

fluer eller større insekter. Her handler det om ren

muskelkraft og præcision, hvis du skal få bugt med insekterne.

være opmærksom på bid eller andet, når du er på ferie. Så

• Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at holde

de ubudne gæster med hjem i feriebagagen, for er krybene

eksempel væggelus er betydeligt, er det udlejers

kan du nå at tage de rigtige forholdsregler, inden du tager

først kommet inden for hjemmets fire vægge, er det noget af en udfordring at slippe af med dem igen. Væggelus er

nemlig et yderst ubehageligt skadedyr, der er utrolig svært at få gjort has på. Ofte kræver det flere behandlinger af en

skadedyrene fra porten, men hvis et angreb af for

ansvar, hvis du bor til leje. For ofte vil væggelusene have spredt sig til andre lejligheder og en totalbehandling af opgangen kan blive nødvendigt.

(Kilde: Miljøstyrelsen www.mst.dk)

skadedyrbekæmper.

21

Ska’ du have fest?

Som beboer i en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme kan du via din beboerrepræsentation ansøge fonden om støtte til sociale arrangementer på din ejendom.

Hvis I har fulgt lidt med i Husrum,

tiv Lindevangsbutikken i Wilkenbo,

velkomne, så længe fokus er på den

til, at Frederiksberg Boligfond, igen-

bag Street Party.

beboere.

så kan det være, at I har lagt mærke

nem de seneste par år, har engageret

der også var en af foregangsmændene

sig i flere børne- og ungdomssociale

Få del i støtten

eksempel resulteret i, at der er blevet

og ungdomssociale initiativer, Frede-

sociale interaktion mellem fondens

Så hvis du går rundt med en rigtig god idé til et arrangement på din ejendom

tiltag på Frederiksberg. Dette har for

Men det er ikke kun de lokale børne-

indgået sponsoraftaler med fire lokale

riksberg Boligfond er interesseret i at

ud i livet, er du meget velkommen til at

riksberg Boligfonds bestyrelse derfor,

tationen på din ejendom. Beboerrepræ-

sportsklubber og i september sidste år, var fonden også en af hovedbidragsyderne til den stort anlagte éndags musikfestival Street Party i Linde-

vangsparken. Et arrangement der, på

grund af dets succes, vil blive gentaget

i de kommende år – med Frederiksberg Boligfond på sidelinjen. I flere år har

fonden desuden huslejefrit lagt lokaler til det kommunale boligsociale initia-

bidrage til. Sidste år besluttede Fredeat beboerrepræsentationerne på alle 21 af fondens ejendomme kan søge om

økonomisk støtte til tiltag, der frem-

mer det sociale sammenhold beboerne imellem. Det kan for eksempel dreje

sig om støtte til en sommerfest i gården, særlige arrangementer for børn

eller noget helt tredje. Alle forslag er

og godt kunne tænke dig at få den ført rette henvendelse til beboerrepræsensentationerne kan nemlig ansøge om midler direkte fra vores sponsorpulje

ved at sende en beskrivelse af tiltaget, der ønskes støtte til, samt en redegø-

relse for økonomien i arrangementet.

Frederiksberg Boligfond ser frem til at høre fra jer!

Ansøgningen e-mailes til kommunikationskonsulent Nina Brinch Nielsen på nina.brinch@privatbo.dk eller sendes til adressen PrivatBo, Att. Nina Brinch Nielsen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Kbh. V.

22

Nyt fra

25 år i fondens tjeneste Når man ser på portrætterne af Frederiksberg

Boligfonds bestyrelse, er der et enkelt ansigt, der går igen på billederne

fra de seneste 25 år. Det er Bent Christensen,

Fra forfatterhule til ejendomskontor I starten af året blev Frederiksberg Bo-

Så i slutningen af februar troppede fo-

om de måtte komme på besøg med et

ske kendisser op på adressen, der i dag

ligfond kontaktet af DR. De spurgte, kamerahold og studieværten Mikael Bertelsen og forfatteren Helle Helle, der medvirkede i et nyt samtaleprogram, som skulle vises på DR.

I researchen til programmet havde

Helle Helle nemlig fortalt, at hun i

starten af 1990’erne havde skrevet sin

tograf, tv-tilrettelæggere og de to danfaktisk lægger lokaler til ejendoms-

kontoret i Lindevangskvarteret. Og da ejendomsmester Lars Larsen lukkede

gæsterne ind og bød dem velkommen,

Bent Christensen er en sjælden ildsjæl,

og han har igennem alle årene givet sig fuldt i sit bestyrelsesarbejde.

vedrolle i tv-optagelserne.

næsten ikke var til at genkende. Med

st.th. og dette inspirationens arnested

nede og fortalte han om ejendommen

hun genså.

både fondens og sine medbeboeres sag.

Helle supplerede op med sine egne

selv ville indtage en fremtrædende ho-

Men ikke desto mindre var det sådan

ville Mikael Bertelsen gerne have, at

Sønderjyske By. I 25 har han trofast talt

havde han nok ikke regnet med, at han

debutroman Eksempel på Liv i køk-

kenet i lejligheden på Wilkensvej 42,

beboervalgt bestyrelsesmedlem fra Den

det endte. For over den næste time teg– Lauritz Sørensens Gård – om kontoret og om Lindevangskvarteret alt imens

Mikael Bertelsen spurgte ind, og Helle

erindringer om sin tid i lokalerne, der undtagelse af køkkenet, der stod intakt med den samme maling og gulvbelæg-

ning som da Helle Helle sprang ud som forfatter…

Udsendelsen bliver sendt på DR i løbet af sommeren 2011.

Renoveringen af Wilkenbo Planlægningsfasen pågår stadig, og der har været afholdt opgangsmøder i løbet af marts måned. Herefter vil der blive fulgt op på informationerne i form af

personlige henvendelser i april måned. Siden januar 2011 har fonden desuden løbende afholdt møder med beboerrepræsentationen. Går alt efter planen, vil projektet blive fysisk gennemført i perioden fra august 2012 til marts 2014.

På www.privatbo.dk kan du løbende læse materialet fra de afholdte orienteringsmøder.

23

Telefon og e-mail

PrivatBos administration Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00

Ejendomskontorer • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken

• Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53

Wilkensvej 42 st. th.

2000 Frederiksberg

2000 Frederiksberg

Ejendomsmester:

Ejendomsmester:

Flemming Lindgren: Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk

Lars Larsen: Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk

Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00

Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30

1. tirsdag i måneden kl. 17.00-18.00

Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30

• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th.

• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård

2000 Frederiksberg Ejendomsmester:

Henning Matzens Vej 19 st. tv.

Leon Reingard: Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk

2000 Frederiksberg

Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00

Ejendomsmester:

Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00

Bo Vinding: Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.30. Fredag lukket

• Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. Ramms Allé 74 st. tv.

2000 Frederiksberg

• Roskildegården Roskildevej 82 st.

Ejendomsmester: Michael Christensen: Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk

2000 Frederiksberg

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00

Ejendomsmester:

samt torsdag kl. 16.00-18.00

John Hansen: Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00

kl. 9.00-10.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00

Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00

Sommerlukket torsdag fra 28/4 - 1/9 2011