Nr. 8 • Oktober 2010 •
Husrum TEMA: Lykken er at dele Flere og flere københavnere tilmelder sig en delebilordning. Også på Frederiksberg er der mange, der er begyndt at tage tanken om en billig delebil til sig. Husrum har mødt en af brugerne.
16 Party i Lindevangen Frederiksberg Boligfond var med til at støtte årets store street party for unge i Lindevangskvarteret. I Husrums reportage fra en-dagsfestivallen kan du komme med til festen.
21 Samarbejde der styrker De ansatte på ejendomskontoret i Den Sønderjyske By har været på et samarbejdskursus. Læs om deres nye erfaringer.
4
Rejsegilde dengang og nu Kom med til rejsegilde på Rolfshus og bliv klogere på historien bag den gamle tradition.
4 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Rejsegilde på Rolfhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Rejsegildets historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
10
Når fortiden kigger frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 I fondens tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA: Bilist uden besvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 TEMA: Flere biler på Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Pas på tricktyve! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Valgfrit tv-signal giver større frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Party i parken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sagen er samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
20
Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.
Brug pæren når pæren går itu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyt fra Frederiksberg Boligfond. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk
Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen Redaktionen: Georg Schmidt, Jens Peter Fabricius, Christian Duch Fotograf Klaus Sletting Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek
Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.
GRIB ORDET
Street Party er aktiv kulturpolitik Af: Jan Samuelsen, projektleder for Around/WOMEX Som man kan læse her i bladet eks-
ploderede Lindevangsparken i et hip
hop-brag den 11. september, da Street
Party-projektet præsenterede kunstnere fra så vidt forskellige dele af kloden
udviklingen har bidt sig selv i halen.
Men Street Party er mere end bare en
des om at organisere de bedste koncer-
bliver aktiv koncertgænger af en enkelt
Vi konkurrerer i musikmiljøet indbyr-
ter og festivaler for det sikre publikum, hvilket resulterer i, at vi langt hen af
vejen ”glemmer” den store andel af befolkningen, som aldrig indløser billet.
som Senegal, Tyrkiet, Tyskland og ja,
Bøtten vendes på hovedet
pointen med Street Party: At udbrede
hovedet. Her tages der udgangspunkt
Frederiksberg. For det er nemlig hele
Med Street Party vender vi bøtten på
den professionelle og internationale
i en lille del af den målgruppe, vi
kulturscene til miljøer og områder af landet, hvor kunst og kultur af høj
kvalitet sjældent lægger vejen forbi.
Et skævt publikumsbillede Selv kommer jeg fra musikmiljøet, hvor jeg arbejder for branchemessen og verdensmusikfestivalen, WOMEX. Jeg må
indrømme, at der indtil nu i musikmiljøet har været en tendens til at se publikum som noget, der skulle komme
til os. Komme til vores spillesteder, til
vores festivaler, til vores koncerter. Det er sådan set fint nok, men det er det
kun for den type mennesker, som selv
er opsøgende. For dem, som har venner, forældre, skolelærere eller andre til at introducere til kulturlivets glæder. I
mit tilfælde slæbte mine søskende mig med til mine første Grønne Koncerter,
på museer og i teatret og lærte mig på
sjældent ser på kulturinstitutionerne, nemlig de unge teenagere. Mere
specifikt de unge, som kommer fra
miljøer, hvor der typisk ikke har været en voksen rollemodel til at ”udsætte”
den unge for kunst og kultur. For disse unge virker kulturinstitutionerne
fremmede og måske ligefrem afvisende. Dette resulterer i, at de unge ikke
fest. Vi ved nemlig godt, at man ikke
koncertoplevelse. Derfor handler Street Party i lige så høj grad om at fastholde
de unge og aktivere dem i kunsten. Her kommer vores eminente samarbejde
med Frederiksberg-klubben Cassiopeia ind i billedet. Via undervisningstilbud i rap, hip hop og dans er Cassiopeia
garant for, at de unge hele året rundt har adgang til tilbud inden for Street Party-kulturen. Disse undervisningstilbud krydrer vi så med gæstelærere
fra ind- og udland, som er specialister inden for netop street-kulturen. Til
oktober får vi for eksempel hip hop-
orkestret Diata Sya fra Mali på besøg,
som skal lave workshops i blandt andet rap.
har de sublime kunstneriske oplevelser
Set fra vores side af bordet er Street
kan levere, inden for deres rækkevidde.
kumsudvikling. Projektet samarbejder
som professionelle kulturproduktioner
Med Street Party rækker det etablerede
musikliv ud mod disse unge. Vi leverer topprofessionelle kunstnere i topprofessionelle rammer i de unges egen
forhave. Lørdag d. 11. september var
det i Lindevangsparken og tidligere på ugen var det i Vollsmose, Roskilde og Mjølnerparken.
Party aktiv kulturpolitik og publi-
og bakkes op af en progressiv og modig boligsocial politik fra boligforeninger og kommuner. Lykkes projektet vil vi om nogle år ikke blot se nye ansigter
blandt koncertpublikummet, men også på scenen.
Vi ses oppe foran!
den måde kunsten ”at gå til kultur”.
Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang Konsekvensen af musikscenens relativt passive publikumstilgang ser vi i dag:
bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og
Det etablerede live musikliv tiltræk-
har grebet ordet.
Den kulturelle, etniske og sociale di-
Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en
ker primært ressourcestærke danskere. versitet, som præsenteres på scenerne,
e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk
afspejles ikke blandt publikum. Og
3
Rejsegilde på Rolfhus Da der i maj var rejsegilde på Rolfshus, markerede det afslutningen på en omfattende proces, der igennem de seneste år har ført til, at ejendommen nu står færdigrenoveret og klar til fremtidens lejere.
Af: Nina Brinch Nielsen Solen tittede frem og temperaturen var for første gang i år
lingsleder Lars Nielsen fra hovedentreprenøren B. Nygaard
Rolfshus løb af stablen. Foran ejendommen, midt imellem
Boligfonds formand, Jens Peter Fabricius, takkede for det
oppe på noget, der lignede en sommerdag, da rejsegildet på byggerod og stilladser, var der rejst et stort festtelt og folk strømmede til fra begge sider af den lille hyggelige Rolfsplads, som på dagen udgjorde rammerne for gildet.
Til duften af de obligatoriske Slagter Lund pølser på grillen,
trådte bygherrers repræsentant, PrivatBos tekniske chef Maj Britt Søballe, op på den interimistiske talerstol og bød alle
hjerteligt velkommen og gennemgik processen med renove-
lovpriste de mange dygtige håndværkere og Frederiksberg
gode samarbejde og det vellykkede resultat. Et resultat, der efter arrangementets officielle del, kunne besigtiges af de
mange fremmødte. Dørene til flere af de nyrenoverede samt de nyetablerede taglejligheder var nemlig på dagen blevet åbnet op for gæsterne.
En langtrukken proces
ringen af Rolfshus.
Men rejsen frem til dagens gilde har ikke været let. Byforny-
Der blev også holdt tale af arkitekt Bertel Sørensen, der for-
deriksberg Boligfond ansøgte Frederiksberg Kommune om
talte om traditionen med rejsegilder, Jørgen Hemmingsen
fra Bosam talte om processen omkring renoveringen, afde4
elsessagen af Rolfshus startede for seks år siden, da Fre-
byfornyelsesstøtte den 30. august 2004. Fonden fik tilsagn
om støtte den 30. december 2004. Men så gik der desværre
”politik” i sagen. Der blev afholdt flere beboerafstemninger,
istandsættelse af vinduer og gadedøre, renovering af ho-
følge af denne proces har Rolfshus faktisk været årsag til at
som noget ganske særligt etablering af 9 nye familievenlige
inden renoveringsplanerne blev endeligt vedtaget. Som en
Frederiksberg Kommune nu kræver – allerede ved ansøgning
om byfornyelsesmidler – at der er minimum 50 % tilslutning
vedtrappen samt etablering af wc/bad og nye køkkener – og duplex lejligheder på 4/5. sal.
for forslaget fra beboersiden.
Som fonden har tradition for, har beboerne været meget in-
Bevaringsværdig ejendom
med til at vælge materialer og farver til de nye køkkener og
Rolfshus blev opført i 1918 og er en af Frederiksberg Boligfonds ældste bygninger. Ejendommen er klassificeret som
bevaringsværdig og Frederiksberg Boligfond har gerne villet sikre dens særlige kvaliteter gennem denne byfornyelsessag. Ejendommen indeholder 50 stk. 2, 3 og 4 værelses
lejligheder fra ca. 65 m2 til knap 100 m2. Selve renoveringen
volverede i byfornyelsesprocessen. De har blandt andet været badeværelser samt opgange. Herudover har der været andre spørgsmål, der også er blevet drøftet og løst i fællesskab. At dømme ud fra de fremmødte beboeres ansigtsudtryk, som
de stod der foran deres nyrenoverede ejendom, så må fonden have hørt godt efter.
omhandler nyt tag, omfugning af alle facader, maling og
5
Rejsegildets historie Når et byggeri er godt på vej, og tagkonstruktionen er blevet rejst, skal der holdes rejsegilde. Men hvor stammer egentlig denne tradition fra? Arkitekt Christian Duch har undersøgt sagen. Af: Christian Duch, Arkitekt m.a.a. & journalist Lige siden mennesket begyndte at bo
i huse, har byggeri været en væsentlig aktivitet. Folk med forskellige bygge-
ekspertiser kom rejsende og samarbejdede om at opføre huse målrettet til det aktuelle formål og med rig an-
vendelse af stedets materialer. Hånd-
værkerne arbejdede i alle døgnets lyse
spærene var rejst af tømrerne. Murerne lagde op til dagen ved at skåle, når det sidste murhjørne havde nået rejsehøj-
tede vers og sange, og at de tømte glas blev kastet ud fra bygningen.
den eller når skorstenspiben var blevet
Rejsegildet var bygherrens tak til hånd-
rejsegilde er opstået, er ikke helt klart,
tegn herpå var kranse af grønt løv og
opmuret. Hvornår traditionen med et men der er danske beretninger om
festen fra midt i 1500-tallet. Gildet var omgæret med forskellige ceremonier,
som fastlagde talernes rækkefølge, dig-
timer og boede ofte på byggepladsen.
værkerne for godt arbejde, og de synlige dannebrogsflag, der var fastgjort til en
lægte og opsat øverst på tagkonstruktionen. Hvis bygherren glemte at afholde
rejsegilde, kunne kransene erstattes af tomme ølflasker eller sågar en galge
med en tøjdukke. I nyere tid kunne den glemsomme bygherre straffes ved ind-
Håndværkere har altid været et mun-
muring af en flaske i skorstenen, så der opstod en hylelyd, når vinden blæste.
tert folkefærd, så byggepladsen fik
hurtigt sine egne regler. Mange af dis-
Mon ikke dette har været skyld i ikke så
se havde primært til formål at skaffe
få fortællinger om hjemsøgte huse med hylende spøgelser?
håndværkerne et tiltrængt hvil og lidt løssluppenhed i den hårde hverdag.
Hvis en håndværker mødte med nyt tøj
Flere af byggepladsens hævdvundne
omgang øl, og nye håndværkere skulle
er stadig kutyme ved nybyggerier, men
eller nyt værktøj, fejredes det med en
regler håndhæves endnu. Rejsegildet
”indkittes”, hvilket betød, at de skulle
mange store byggearbejder er i dag re-
give en omgang øl. Når de forlod plad-
novering af eksisterende huse. Formo-
sen, skulle der så ”udkittes” ligeledes
dentlig har der ved opførelsen af disse
med øl. Samme bod blev formastelige
allerede været afholdt rejsegilde, men
håndværkere idømt, hvis de forbrød
skikken holdes i hævd, hvis en reno-
sig mod vedtagne regler, eksempelvis
vering omfatter udskiftning af taget,
glemte værktøj på et igangværende
som betyder, at en ny tagkonstruktion
murværk eller lignende harmløse
skal rejses.
forseelser. Reminiscenser trives stadig
i dag under begreber som ”kvajebajer”
Gildet markeres nu om dage normalt
”glidebajer”.
Traditionen med at kaste de brugte
med håndvenlige pølser og flaskeøl.
eller arbejdsdagens afslutning med en
Bygherrens tak Det vigtigste gilde blev afholdt, når nybygningen havde nået den berammede
højde. Dette tidspunkt indtraf, når tag6
Tegningen af festende håndværkere og Kong Frederik d. 7,s kronede skjold er fra Finchs Almanak 1861 og viser rejsegildet på genopførelsen af Frederiksborg Slot efter en storbrand. Det velmente, men mindre vellykkede vers er forfattet af digteren A. Recke.
glas ud fra bygningen som et symbol
på fremtidslykke praktiseres ikke længere. Og så vidt vides bliver der heller ikke muret flasker ind i skorstenene mere, men man ved jo aldrig…
Når fortiden kigger frem Da Lilli Vang under renoveringen af sin lejlighed i Rolfshus i maj måned begyndte af få øje på farver, og hvad der lignede malerier under det gamle tapet, spærrede både hun og håndværkerne øjnene op. Af: Nina Brinch Nielsen Bag 100 års mange lag af tapet og maling gemte der sig en hel lille
fortælling på væggene i Lilli Vangs
soveværelse. Langs loftet var der hele vejen rundt blevet malet et tidløst
dansk sommerlandskab komplet med herregårde, små søer og gravhøje
med bautastene fra vikingetiden. Den historie, som Lillis vægge fortæller,
er den om en tidligere lejer, som må
have været kunstner eller er kommet i
boer, som har stået for udsmykningen. På væggene kan man se, at de engang har været malet i en okkergul farve.
Farven støder helt op til malerierne,
hvilket indikerer, at hele udsmykningen er gennemtænkt ned til mindste
detalje. Det har med andre ord været et helt bevidst dekorativt valg fra beboerens side at have disse malerier og
den okkergule farve som baggrund for et af sine værelser i den to-værelses lejlighed.
kunstneriske kredse og som har været
Et kortvarigt besøg
sådan et unikt præg. Den energi og
næsten 100 år siden valgte at dekorere
medvirkende til, at boligen har fået
Men hvem var dette menneske, der for
gøre at bibeholde dem på en æstetisk
omhyggelighed, der er blevet lagt i ar-
sit hjem med sådanne malerier? Selv
truffet den svære beslutning om at
bejdet er imponerende, og man kan få
lang tid til at gå med at nærstudere de
fine penselstrøg. Detaljer som små siv i udkanten af søerne og huse, der reflek-
teres i vandets spejlblanke overflade.
Billederne er malet på den nøgne væg,
hvilket tyder på, at de kan dateres helt tilbage fra da Rolfshus blev opført i
1918. Derfor peger meget på, at det må have været lejlighedens allerførste be-
forestiller Lilli Vang sig, at det er lej-
lighedens tidligste beboer eller en god
måde. Derfor har hun og hendes mand lægge filt henover og male det hvidt.
ven af denne, der har stået for værker-
Men hun kan godt lide idéen om, at
derfor kan hun virkelig sætte pris det
og maling. At hun nu kender til deres
ne. Hun er pudsigt nok selv kunster, og håndværk, der er lagt i malerierne på
hendes vægge. Allerhelst ønsker hun, at hun kunne beholde væggene som
nu eller i det mindste bevare en del af dem. Men malerierne sidder desværre
så højt, at det ikke ville kunne lade sig
malerierne endnu er derinde under filt tilstedeværelse. For en kort stund kom
fortiden på besøg og hvem ved – måske den igen om hundrede år fra nu vil
dukke op, når en beboer i fremtiden
bestemmer sig for at ordne sine gamle vægge…
7
I fondens tjeneste
Den siddende bestyrelse har også et ansvar for fremtidens beboere og boligfond. Det er ikke her og nu-løsningerne, der er de holdbare.
Af: Jens Peter Fabricius, Bestyrelsesformand Frederiksberg Boligfond I Frederiksberg Boligfonds formålsparagraf står der blandt andet, at
’Frederiksberg Boligfonds formål er, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, at drive fondens ejendomme, således at ejendommene udnyttes
bedst muligt i funktionel henseende,
ser – tilfredse velfungerende beboere,
over de fastlagte møder. Alle medlem-
ejendomme – bliver varetaget på en
te – honoreres derfor med 31.608 kr. om
stabil økonomi og sunde, bæredygtige god og fornuftig vis. Det er en svær balancegang, og derfor er det også
vigtigt, at den siddende bestyrelse har
delelementer, der udgør en boligfond.
der er ekspertise tilstede, som kan for-
udarbejdes retningslinjer om kommu-
relsesmedlem i en fond, der omfatter en
brugsøkonomi, og at der efter aftale
Det er et stort ansvar at sidde som besty-
nens anvisning til en del af boligerne.’
milliardformue, har en omsætning på
om at skabe et rum, hvor der er plads
til, at Frederiksberg Boligfonds interes8
ansvar, de har for fonden.
Alle medlemmer af bestyrelsen har
hele tiden at blive klogere på alle de
Et stort ansvar
meget mere end det. Det handler også
året for arbejdet og det store økonomiske
en bred viden på området og en lyst til
at der tilvejebringes den bedst mulige
Men bestyrelsesarbejdet er andet og
mer af bestyrelsen – også de beboervalg-
over 125 mio. kr. og ikke mindst varetager 2500 boliger. De gode beslutninger
skal derfor ikke træffes baseret på gætterier, og bestyrelsesarbejdet forpligter ud
specielle kompetencer, som sikrer, at
holde sig til de problemstillinger, der
altid opstår. Det er både juridiske, økonomiske og byggetekniske kompeten-
cer, og ikke mindst er også beboersiden godt repræsenteret. Medlemmerne af
bestyrelsen har selvsagt forskellige po-
litiske observanser, og det medvirker til livlige drøftelser, men alle medlemmer er klar over, at bestyrelsesarbejdet ikke
Bestyrelsesarbejdet er andet og mere end fire-seks årlige møder. Det handler om at løfte fonden og bevare dens gode økonomi, så der er luft til at udvikle ejendommene til både beboernes og fondens bedste.
Det er med tanke på fremtiden, at beslutningerne i nutiden skal træffes.
handler om at få gennemført eventuelle
Nutiden er også fremtiden
i fondens interesser. Herunder specielt
om blandt andet Corporate Governance
mærkesager, men om at sikre helheden
Bestyrelsen har deltaget i seminarer
sørge for at sikre at fonden har en for-
Responsibility, altså god selskabsle-
nuftig økonomi og tidssvarende boliger. Udover ansvaret for ejendommene har
Frederiksberg Boligfond også et ansvar
over for Frederiksberg Kommune. Fonden skal arbejde på at fremme boligproduktive og boligkulturelle formål på Frede-
riksberg. Herudover har fonden en aftale med kommunen om at stille boliger til rådighed via sociale anvisninger. Disse
boliger skal gå til Frederiksberg-borgere, der af den ene eller anden grund akut har behov for en særlig bolig.
delse. Det har blandt andet resulteret i, at der nu er fuld gennemsigtighed i de enkelte ejendommes økonomi. Senest
har bestyrelsen besluttet også at stille
skarpt på Corporate Social Responsibility, altså social ansvarlighed, således
at vi i bestyrelsesarbejdet kan sikre, at fonden påtager sig et socialt ansvar,
der også tilgodeser de nødvendige økonomiske hensyn.
Den siddende bestyrelse har også et
ansvar for fremtidens beboere og bolig-
fond. Det er ikke her og nu-løsninger-
ne, der er de holdbare. Derfor arbejder fonden på at fremtidssikre ejendommene. Det sker blandt andet ved at
renovere ejendommene, ogpåsætte al-
taner og elevatorer, hvor det er muligt. Der bliver endvidere løbende etableret store familievenlige lejligheder samt installeret nye badeværelser og køk-
kener. Frederiksberg Boligfond lægger nemlig stor vægt på at kunne tilbyde
et bredt udvalg af boliger, så både unge som gamle, store som små husstande kan få opfyldt deres boligbehov.
Det er med tanke på fremtiden, at beslutningerne i nutiden skal træffes.
9
Tema
Bilist uden besvær Forestil dig, at du hver dag året rundt har adgang til et bredt udvalg af biler, skræddersyet til at dække de transportbehov, du end måtte have. Med et medlemskab i Københavns Delebiler kan det blive muligt. Af: Nina Brinch Nielsen Jeg møder Villads Hansen foran Fre-
deriksberg Svømmehal, som er Frederiksbergs knudepunkt for delebiler.
Villads arbejder som koordinator for
Københavns Delebiler, og han har lovet
at sætte mig ind i principperne for ordningen, som startede som en aflægger
af det daværende Agendacenter Nør-
rebro – det som nu hedder Miljøpunkt Nørrebro. Den begyndte i 2004 under
navnet Nørrebro Delebil, men skiftede senere navn til Københavns Delebiler, og siden 2007 har foreningen været administreret af DelebilFonden.
Lige fra starten er det gået stærkt! Københavns Delebiler er med sine
næsten 700 medlemmer nu landets næststørste, og der kommer stadig
flere medlemmer til, for mange er ved at få øjnene op for de åbenlyse fordele ved ordningen. ’Vores delebilordning er for alle de bilister, som ikke har
behov for at køre til og fra arbejde hver
Delebiler er for alle
havns Delebiler er bygget op på, gør, at
type af mennesker, som har valgt at
dag’, fortæller Villads. Måden, Køben-
Mange har måske fordomme om den
der stort set ingen grænser er for, hvor
være bilist i en delebil. At de bor i kol-
mange medlemmer, der er kapacitet til. Der vil nemlig altid være adgang
til nok biler til at dække behovet, fordi Københavns Delebiler har en aftale
med udlejningsselskabet Europcar om, at de stiller de nødvendige køretøjer til
rådighed. Og hvis efterspørgslen bliver ved med at være konstant i et område, opretter ordningen nye parkerings-
pladser og placerer et par ekstra biler
der. Og det er netop det, der er tilfældet med de tre nye parkeringspladser
ved Frederiksberg Svømmehal. Delebilernes parkeringspladser bliver stillet gratis til rådighed af København og
Frederiksbergs kommuner. Samtidig betyder dette, at alle delebilerne kan parkere afgiftsfrit samt, at der altid
vil være en ledig parkeringsplads, når man kommer for at returnere bilen.
Hvis efterspørgslen bliver ved med at være konstant i et område, opretter ordningen nye parkeringspladser og placerer et par ekstra biler der.
10
lektiv og er lidt flippede. Men faktisk er de typiske brugere af delebilerne,
som folk er flest. Mange er veluddannede, mellem 30-50 år og er en bør-
nefamilie. De fleste arbejder i hoved-
stadsområdet, hvor de kan cykle til og fra arbejde eller benytte den offent-
lige transport. Det er hovedsageligt i
weekenderne, at de har brug for en bil, for eksempel hvis de skal besøge noget
familie i Jylland eller bare vil en tur ud i det blå. For Villads Hansen handler
det derfor om at sprede budskabet om, at delebiler er for alle, og at alle er vel-
komne. Derfor har Københavns Delebiler også sørget for at udstyre de fleste af bilerne med anhængertræk samt
holdere til cykler og man kan låne alle typer af biler – lige fra en lille Peugeot til en stor Ford Transit kassevogn.
’Vores delebilordning er for alle de bilister, som ikke har behov for at køre til og fra arbejde hver dag’, fortæller Villads Hansen, koordinator for Københavns Delebiler
Fakta om Københavns Delebiler For at kunne melde sig ind i foreningen skal man være fyldt 23 år og have et gyldigt kørekort. Som ordinært medlem betaler man: Indmeldelsesgebyr: 2.500 kr. Kontingent pr. måned: 220 kr. Læse mere på www.kobenhavnsdelebiler.dk
Ekstra fordele Det varierer meget, hvor stor efter-
spørgslen er efter bilerne. ’Der er selvfølgelig mest run på i ferieperioderne, og den mest stille periode ligger i
januar og februar, hvor det jo er mørkt og koldt, hvor folk mere har lyst til at
blive hjemme i varmen’, fortæller Vil-
Som turist og medlem af DelebilFon-
biler på meget kort tid. De er jo ikke til
sig ind på en af CityCarshares biler i
et par advarsler omkring manglende
den i Danmark kan man nemlig booke storbyen på Vestkysten. Og herhjemme er der heller ikke noget i vejen for, at
man kan booke en bil i et par uger og så køre sydpå.
lads. Hvis der er fuldt booket op på alle
Engagerede medlemmer
tre dage inden, man skal bruge en bil.
af frivillige carmasters, der en gang
biler, kan man melde det til kontoret
Bilerne i ordningen bliver vedligeholdt
Så stiller de en til rådighed. Ordningen
om måneden hovedrengør den bil, de
er nemlig så smart skruet sammen, at Københavns Delebiler leaser alle biler
fra Europcar. Derfor vil efterspørgslen altid kunne blive mødt.
Som medlem i Københavns Delebiler er der også en række ekstra fordele,
man kan drage nytte af. Fordi foreningen hører under DelebilFonden, som også står for Århus Delebilklub, kan
man låne delebiler i både Århus og i
København. Og hvis nogle af medlem-
har ansvaret for. Som tak for indsatsen skal carmasterne ikke betale det må-
nedlige gebyr på 220 kr. ”Faktisk er det så populært at være carmaster, at der
nu er oprettet en venteliste til at blive
det”, fortæller Villads. ”Mange nyder jo det frirum det er at pusle om et stykke
flot teknik og få det til at skinne under forårssolen”. I det hele taget er ordnin-
gens medlemmer meget engagerede og trofaste.
merne skulle finde på at slå vejen et
Faktisk er der kun et enkelt medlem i
de også en samarbejdsorganisation der.
blevet smidt ud. ”Han smadrede et par
smut forbi San Francisco i USA, så har
at køre ræs i. Ellers er det kun blevet til oprydning og vedligehold efter lån af
en bil. Folk har jo forskellige standar-
der omkring sådan noget og nogens er
desværre meget lave”, forklarer Villads. Han fortæller også om nogle medlemmer, som ikke har været gode til at
betale for det, de har kørt. Men efter
en lille advarsel, er problemerne altid blevet løst. Folk vil jo gerne have, at
systemet fungerer og det betyder, at
alle bliver nødt til at bidrage lidt. Også
de syv ansatte i DelebilFonden er engagerede brugere af ordningerne i både
København og Århus. De får nemlig et
gratis medlemskab ved ansættelsen og
ingen af dem har egen bil. Efter en lille tænkepause tilføjer Villads smilende:
”med undtagelse af en enkelt kollega, som har flere biler, men det gælder
ikke, for hans hobby er veteranbiler og sådan nogle udlåner vi ikke…”.
Københavns Delebilers historie, som er
>>> 11
>>>
Flere biler på Frederiksberg … Er måske nok den mest upolitiske holdning, man kan have i disse tider, hvor miljø og bæredygtighed står højt på de flestes dagsorden. Men det er nu også flere delebiler, Thomas Foss henviser til. For han er nemlig et engageret medlem af Københavns Delebiler.
Af: Nina Brinch Nielsen Thomas Foss er på mange områder
den typiske bruger af en delebilord-
Københavns Delebilordning, skiftede
på en tur. Men omvendt synes Thomas
han bestemt ikke har fortrudt.
bilen med på en længere ferie.
han til dem med det samme. Et valg
ning. Han er far i en ung familie, der
Mere tid i hverdagen
to drenge på fire og seks år. Han bor på
to gange om ugen. Han bruger mest
består af ham, hans kone samt deres
Thomas bruger delebilordningen en til
Frederiksberg og arbejder i København,
bilerne til bykørsel i hverdagene og ho-
hvilket gør, at han kan bruge cyklen
som sit primære transportmiddel. Men
nogle gange er der brug for et billigt alternativt køretøj, og det er her forenin-
gen Københavns Delebiler kommer ind
vedsageligt til storindkøb en gang om
ugen. Så pakker han og konen børnene i bilen og kører til Bilka. ’Før vi meldte os ind i delebilordningen, købte vi
ind i den lokale Netto flere gange om
i billedet.
ugen. Men nu har vi fået mulighed for
Han har nu været medlem i 1 ½ års tid
Det giver mere tid i hverdagen.’ De bru-
og har ingen planer om at stoppe sit medlemskab. Før han blev bruger af
Københavns Delebiler, var han en kort overgang medlem af Hertz delebilord-
ning, men han kom aldrig i gang med
at bruge medlemskabet. For selvom det var gratis at være medlem i Hertz`s ordning, syntes han, at det var dyrt
at køre i bilerne. Så da han faldt over 12
at klare de fleste indkøb på en gang.
ger også ofte delebilerne, når de skal besøge familie. Det er en nem måde
at komme derhen på. Men de længere køreture til for eksempel Jylland eller minibilferie, benytter de aldrig dele-
bilordningen til. Det bliver simpelthen for dyrt. Ordningen har en gennem-
skuelig prisstruktur, så det er nemt at regne ud, hvor meget man har brugt
ikke, at ordningen egner sig til at tage
Den længste periode Thomas har
booket en bil er to dage. Som regel
har han den i seks timer. Det er nok til at dække hans behov. Det er vig-
tigt, at man har et klart formål med
at reservere en bil, forklarer han. For
han skal planlægge at hente og bringe bilen tilbage til dens rette parkeringsplads efter brug. Og det cykler han
frem og tilbage til. ’Det kan godt være
lidt omstændigt at cykle hen og hente bilen på dens plads, og så køre hjem og samle min kone og børn op. Og
når bilen skal afleveres, er det jo den
samme procedure. Så det er klart, at vi kun bruger delebilerne, når der er et
reelt behov for denne transportform’, forklarer Thomas.
Prissystem uden overraskelser Thomas og hans familie kører i snit
Tema
sko. Men generelt synes jeg, at folk er
rigtig gode til at holde bilerne pæne og rene’, understreger han.
Der er flere parkeringspladser med
delebiler, Thomas kan benytte sig af i
sit lokalområde, for der er nøglebokse
placeret i Vanløse, i Lindevangskvarteret samt bag ved Frederiksberg Svømmehal.
Så selvom han er godt dækket ind med delebiler, ville han ønske, at der blev placeret endnu flere biler på Frede-
riksberg. For så kunne det være, at der
var flere, som ville få øjnene op for ordningens åbenlyse fordele. Og samtidig ville det for Thomas betyde en nem-
mere proces med at hente og bringe en delebil, hvis der var flere delebilplaceringer at vælge imellem.
Hans egen foretrukne bil holder ved for 2000-2500 kr. om måneden. Nogle
hans behov, og mange han kender er
gange lidt mindre. Derfor kunne man
nogen hindringer i vejen for, hvor-
gange bliver det til lidt mere, andre måske godt argumentere for, at det
lige så godt kunne betale sig for dem at købe eller lease en bil. Og det har
da også været inde i deres overvejel-
ser, fortæller Thomas. Men i virkeligheden føler de, at deres behov bliver
ligesom ham, så der burde ikke være for de ikke også skulle kunne bruge
ordningen som et supplement i deres
hverdag. Thomas selv gætter på, at det meget handler om folks fordomme over for delebiler.
dækket fint af delebilordningen. ’Og
Favoritten holder ved svømmehallen
kommer nogen uforudsete udgifter
af de samme biler, er det så ikke tit,
så er det desuden rart, at der ikke
Men når der nu er så mange brugere
i forbindelse med delebilordningen.
at man overtager en nusset og rodet
Det gør det utrolig let at regne sit
forbrug ud og budgettere med det.
Der kommer ikke nogen ubehagelige overraskelser, hvilket er en god ting, især når man er en ung børnefamilie’, forklarer han.
Thomas er den eneste i sin omgangskreds, der benytter sig af en dele-
bilordning. Men han har da nævnt
ordningen til venner og familie. For
det er en ordning, der passer godt til
bil? Thomas fortæller, at dette ikke er
noget problem. Han har faktisk aldrig oplevet at overtage en bil, der har
været beskidt. ’Af og til har der ligget
lidt slikpapir eller folk har glemt et par gummistøvler i bagagerummet. Men
når man afleverer en bil, der er reser-
veret umiddelbart efter, så kan man jo ikke altid nå at ordne bilen fuldstændig. Især ikke hvis man har ungerne
med og de står og tripper. Det handler om at være large og ikke gå i for små
Lindevang Metrostation. Den vil han
helst køre i. ’Den ligger ligesom bedre på vejen og så passer bilens place-
ring mig også bedst af rent praktiske
grunde’, smiler Thomas. For selvom der ikke er tale om, at man får et decideret ejerforhold over delebilerne, kan det
alligevel ikke undgås, at der er en eller to, der føles ”lidt mere rigtig” end alle de andre biler. Det skyldes især, at de
står placeret et sted, han kommer lige forbi på vej hjem fra arbejde. Så kan
han hurtigt hente en bil. Han ældste
søns skole ligger også lige ved siden af, så det er let at samle ham op på vejen
hjem. Han finder det derfor også irriterende, hvis der er nogen, der reserverer en af hans foretrukne biler i flere uger af gangen. Så kan han godt mærke,
at han har fået et tilhørsforhold til et
par af bilerne. ’For selvom bilen jo bare skal få os fra A til B på en komfortabel
måde, så kan det alligevel ikke undgås, at man helst ser det ske i sin foretrukne delebil…!
13
Pas på tricktyve! En gang imellem kommer der en bølge af tricktyverier og i øjeblikket er det desværre Frederiksberg, der står for tur. Men man kan selv gøre meget for at sikre sig imod dem. Af: Nina Brinch Nielsen
Nabohjælp virker • Vær opmærksom på, hvem du
Det Kriminalpræventive Råd har også
mer med tricktyverier på Frederiks-
• Få en dørspion, så du kan se,
hjælp. Ved at henvende sig på sin lo-
ligfonds ejendomme har kunnet se sig
• Installer nogle gode, robuste
Der har i den senere tid været probleberg, og heller ikke Frederiksberg Bofri fra det. Senest er det gået ud over
beboerne i Svalegården, der i øjeblikket er ved at få udskiftet vinduer. Via stilladset har tricktyve narret sig adgang
ved at optræde som håndværkere for at få adgang til lejlighederne. Heldigvis
har tyvenes anstrengelser endnu ikke
båret frugt. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være.
Spørg efter legitimation Derfor opfordrer fonden alle beboere til at være ekstra opmærksomme og
holde øjne og ører åbne. Det kan man gøre ved for eksempel at sikre sig,
at det rent faktisk er reklame- eller
avisbuddet, som ringer på. Med andre ord, luk kun identificerede personer
åbner for.
hvem der står udenfor.
låse og sæt en sikkerhedskæde på døren.
• Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem.
• Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om afte-
nen og brug automatiske tænd / sluk-ure, når du er bortrejst.
• Lad evt. en radio være tændt, når du er ude.
• Undgå at fortælle på internet-
tet, telefonsvarer o. lign, at du er bortrejst.
• Få hjælp fra din nabo imens du er væk. Han kan f.eks. tømme din postkasse.
en frivillig ordning, der hedder Nabo-
kale politistation kan man få udleveret et Nabohjælp-klistermærke til at sætte på sin hoveddør. Nabohjælp handler
om at etablere en god kontakt til sine
naboer og være ekstra opmærksom på aktiviteten i ejendommen. Skal man
ud og rejse, kan man for eksempel sige det til hinanden og derved sikre sig, at
der bliver holdt øje med boligen, imens man er bortrejst. Faktisk har under-
søgelser i udlandet vist, at Nabohjælp nedbringer indbrud, hærværk og an-
den kriminalitet med mellem 16-26%. Og samtidig er der også den bonusge-
vinst, at man kommer tættere på sine naboer og får en bedre forståelse og større respekt for hinanden…
Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: www.stopindbrud.dk
ind. Spørg eventuelt efter legitimation. Det handler i bund og grund
om sund fornuft og så at lytte efter sin mavefornemmelse. Ringer der
en person på døren, som ikke virker troværdig, så er vedkommende det
højst sandsynligt heller ikke. Husk at det ikke er vigtigt at åbne for nogen, man ikke kender eller venter besøg
af. Håndværkere eller målingsaflæ-
sere vil altid have skrevet eller ringet, før de kommer.
Gode råd der gør det svært for tyven Det Kriminalpræventive Råd har lavet en vejledning til, hvordan man bedst muligt sikrer sig mod tricktyverier.
Man kan faktisk meget meget enkle midler gøre sin hverdag langt tryggere:
14
Når man er medlem af Nabohjælp, nedsætter det risikoen for indbrud i eget hjem.
Valgfrit tv-signal giver større frihed Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo Som udlejer har Frederiksberg Boligfond igennem årene gjort sit bedste
for at forsyne sine ca. 2.500 lejligheder med TV-signaler. Imidlertid går den
teknologiske udvikling så hurtigt, at
det med tiden er blevet mere og mere
vanskeligt at vælge den helt rigtige forsyningsmodel, som optimalt tilfreds-
stiller den enkelte beboers behov for TV, internet og telefoni.
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at flere af de kabelanlæg,
som er installeret i ejendommene, og som YouSee benytter, efterhånden er
blevet utidssvarende. For eksempel er
ikke alle anlæg i stand til at levere TVsignaler i HD kvalitet. Frederiksberg Boligfond er klar over dette problem,
Uanede muligheder for TV Det kan for eksempel være kabel-TV fra YouSee, TV gennem telefonstikket fra TDC, Boxer TV eller måske TV fra det
kabelnet som Frederiksberg Boligfond
i forvejen har etableret i alle ejendom-
mene. Nogle beboere har måske allere-
Kabelanlæggene på Frederiksberg Boligfonds ejendomme kan ikke længere følge med udviklingen. Derfor vil samtlige af fondens beboere over de kommende år få mulighed for selv at vælge TV-udbyder og sammensætte deres helt egen kanal-pakke.
domme inden for de kommende 2-4 år, og er der ejendomme, hvor kablingen er tilstrækkelig tidssvarende, og som
kan leve op til de krav, der måtte være gældende, ændrer vi selvfølgelig ikke på de nuværende forhold foreløbig.
de investeret i et af de nye avancerede
Målrettet kanalvalg
kort i apparatet, og så kan man uden
beboerrepræsentationer, som vil være
TV-apparater, hvor man blot sætter et
Vi ved godt, at der vil være beboere og
antenner eller andet, se lige hvad man
modstandere af dette tiltag og anse det
ønsker. Kort sagt er der rigtig mange
muligheder for at få TV ind i stuerne, og det er i erkendelse heraf, at Frede-
riksberg Boligfond har besluttet, at alle ejendomme fremover skal have mulig-
hed for på sigt selv at vælge, hvad man
vil modtage, og derfor vil Frederiksberg Boligfond opsige sin forsyningsforpligtigelse over de kommende år.
for en serviceforringelse, at antenne-
forsyningen nu bliver noget, man selv skal tage stilling til. Men omvendt er
der også rigtig mange, som netop øn-
sker den valgfrihed, som frit antenne-
valg giver. Det ligger i sagens natur nu i beboernes hænder, hvilke kanaler de
ønsker at få adgang til fra deres fjern-
syn. På den måde kan de nu målrettet vælge ud fra de kriterier og interesser,
og derfor indhentede fonden for ca. et
I første omgang er det ejendommene
ejendomme, så fonden for eksempel
der vil opleve det nye tiltag. Så i foråret
Vi ser frem til, at Frederiksberg Bolig-
på de tre ejendomme, gerne sammen
vi må også erkende, at det ikke er vores
år siden tilbud på en nykabling af alle kunne tilbyde forskellige pakkeløsnin-
ger til beboerne. YouSee tilbød i forlængelse af dette at betale hele udgiften på et anseeligt millionbeløb for nykablingen mod, at fonden så bandt sig for en længere årrække, men det forslag blev skrinlagt. Konsekvensen heraf bliver
så, at beboerne fremover får mulighed
for at være medbestemmende omkring, hvem de agter at indgå aftale med.
Lineagården, Trekanten og Firkløveren, 2011 bliver det op til den enkelte lejer med beboerrepræsentationen, at tage
stilling til, hvilken løsning der ønskes, og PrivatBo vil selvfølgelig sørge for at komme med en fyldestgørende information omkring, hvordan man kan
forholde sig til de nye tiltag, så ingen beboere bliver ladt i stikken. Herefter
der er relevante for lige netop dem.
fonds beboere får denne valgfrihed, for spidskompetence at levere TV-signaler. Det er den enkelte beboer selv meget bedre til, så vi tror og håber på, at
rigtig mange vil se frem til, at de nu
selv bliver herre over, hvad de vil se, og hvordan de vil se det!
vil turen komme til de øvrige ejen-
15
PARTY I PARKEN Den lille grønne oase Lindevangsparken ser udefra stille og uforstyrret ud, men så snart man går igennem indgangslågen, strømmer lyden af stemmer og dunkende rytmer en i møde. For det er lørdag og der er Street Party i parken.
Af: Nina Brinch Nielsen Selvom arrangementet kun så småt
er ved at starte, er aktiviteten allerede
stor. Små børn løber rundt, et par unge gutter fræser pladsen tynd på deres
knallerter og lugten af benzinen fra
karakteristiske logo på hilser han
med Womex Around: Verdensmusi-
det er at se en Lindevangspark så fuld
MusicFair Copenhagen, der beværter
velkommen og udtrykker den glæde
af positiv energi og liv! Og så erklærer
han festen for åben til publikums store jubel!
de små maskiner hænger tykt i luften,
Dagen i dag er kulminationen på et
Forældre og lokale beboere har taget
involveret flere boligsociale medspil-
der næsten står stille af forventning. opstilling sammen med kvarterets større børn på pladsen foran de to
scener, der er blevet rejst midt på par-
kens legeplads. Da klokken bliver fire, går Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj på storscenen. Iklædt en
poset sort hættetrøje med Street Partys 16
langt planlægningsforløb, der har
lere på Frederiksberg. Arbejdet med en-dagsfestivalen begyndte faktisk
allerede i vinter, hvor kulturformidleren fra Møstings Hus blev kontaktet
af Jan Samuelsen, der er projektleder
for WorldMusicFair Copenhagen (WMF Cph). Han foreslog et samarbejde
karrangør under foreningen World-
WOMEX, verdens største begivenhed
for verdensmusik. I denne omgang har Danmark nemlig vundet værtskabet. Arounds fremmeligste opgave er at
formidle verdensmusik af høj kvalitet
til hele befolkningen. Dette involverer blandt andet at engagere sig i tvær-
faglige samarbejder, som kan fremme
danskernes tilgang til kulturlivet, især med fokus på de rytmiske spilleste-
der, som har kapacitet til at nå ud til
mange flere grupper af befolkningen, end de gør nu.
En park for alle Ansporet af projektets store muligheder satte den boligsociale koordinator Hanne Hørlyck et kvalificeret sty-
ringsteam sammen af lokale ungdoms-
af handel med stoffer og ikke mindst
det netop er arrangementer som Street
mand i oktober sidste år’, fortæller
den kedelige udvikling, som parken
på grund af et tragisk mord på en ung Hanne Hørlyck.
sociale medarbejdere, og i tæt sam-
Målet er, at Lindevangsparken frem-
de sponsorater hjem, blandt andet fra
som gamle, har lyst til at færdes. Dette
arbejde med Jan Samuelsen hentede
Frederiksberg Boligfond, og stablede et tætpakket musikprogram på benene. Et program, der kom til at involvere børn og unge fra hele området, og
som skulle føres ud i livet i den lokale frederiksberg-park. ’Valget faldt på
Lindevangsparken, fordi den desværre
har været udsat for en del negativ omtale gennem den sidste tid på grund
over vil være et sted, hvor alle, unge skal gøres blandt andet ved de bo-
ligsociale aktiviteter som for eksempel den bemandede legeplads, sommergymnastik, markedsdag og nu også
med Street Party, som arrangørerne
inderligt håber, bliver en succes, så de kan få rejst midler nok til at arrangementet kan gentages til næste som-
Party, der kan være med til at vende
har været ude i flere år. ’Lindevangsparken har uden tvivl i lang tid haft et imageproblem, og den opleves af
mange beboere som et utrygt sted at færdes på trods af de smukke omgivelser og de mange gode initiativer, som er sat i værk i parken’, uddyber
hun. Det skal Street Party lave om på. Blandt andet ved at inddrage børn og
unge i hele processen op til festivalen
og involvere dem som aktive aktører på selve dagen.
>>>
mer. Hanne Hørlyck tror nemlig på, at 17
>>>
En boksekamp på ord Men tilbage til den store scene i
Lindevangsparken. De to unge værter
Julius Jul aka Juii og Benjamin Jul aka
Benjo introducerer et af dagens mange indslag. Det er de indledende runder i improvisationsrap-battlen Beat My
Guest. De fire deltagere kæmper ikke
kun om æren, men også om førstepræmien på 1.750 kr. De første to på den
lille scene, der er centrum for kampen på ord, er Mund De Carlo og Mc Ollie. Over tre runder improviserer de sig
Der var rap- og danseshow med de unge fra klubben Cassiopeia.
igennem emner som for eksempel
”Facebook”, ”Cirkus i byen” og ”Fitness
center”. Bølgerne går højt og publikum
kommer med højlydte tilkendegivelser,
når en af ordekvilibristerne har slynget
Guest går dansetruppen fra klubben
God og gratis musik
ud. Det er tydeligt, at det er Mund De
kraftpræstation. I løbet af 15 minutter
Fatim åbner store scene med et brag og
et ekstra bidende og rammende rim
Carlo, som har fat i den lange ende i
denne battle. Til emnet ”Cirkus i byen” langer han ud efter MC Ollie med
fraser som: ’Du er rimelig skør, for i
det her cirkus, er jeg direktør’ og følger op med ’Du ville rappe bedre, hvis du
havde savsmuld i munden’. Selvom MC Ollie forsøger at komme tilbage under emnet ”Fitness Center”, hvor han
anklager sin modstander for, at ’han
kan ikke tæske no`en, han er messed
up på væksthormon’, så er det tydeligt, at Det er Mund De Carlo, der er den
klare vinder i den første battle, især
da hans modsvar til MC Ollie er, at ’de
har puttet østrogen i hans proteindrik’. Hele vejen igennem er tonen god og
humoristisk. For selvom man slås på ord, kan man sagtens være venner.
Hardcore street dance Efter de første par runder i Beat My 18
Cassiopaia på. De fire piger leverer en
Den kvindelige senegalesiske rapper
fremviser de et flot potpourri af street
mange tilskuere finder vej til plad-
dance imens den tyrkiske kvindelige pladevender DJ IPEK fyrer den af bag
pulten. Det er imponerende at tænke
på, at pigerne kun har øvet sig i et par måneder op til Street Party. De har
nemlig deltaget i en af de workshops, som har kørt hen over sommeren og
som har markeret starten på det projekt, der skulle munde ud i en-dagsfestivalen i Lindevangsparken. Børn
fra hele lokalområdet har haft mulighed for at melde sig til workshops i
fotografi, street dance og rap. Det har
blandt andet resulteret i nogle inspirerende billedserier skudt af lokale børn, der alle har arbejdet ud fra temaet
”Mit kvarter”. Billederne er hængt op på hegnet langs boldbanen i parken, så publikum kan trække lidt væk fra
musikken og se deres kvarter gennem børnenes øjne.
sen helt oppe foran scenen, så de kan danse, og Fatim gør sit bedste for at
få publikum til at rappe med på flere omkvæd. Nogle af dem, der er mødt op i dag, er de to 19-årige veninder
Amalie og Annemette, som sidder og
rokker med til musikken. Amalie bor på Frederiksberg og så plakaten om
Street Party på Frederiksberg Bibliotek. Hun synes, det lød skægt, så hun inviterede et par venner med, heriblandt Annemette, som har taget turen ind
fra Stenløse. Begge piger er enige om, at det er en rigtig god idé at afholde
arrangementer som Street Party. ’Jeg synes, det er vildt fedt, at der bliver
arrangeret noget herind i parken. Det er god musik og så er det jo gratis.
Jeg ville helt sikkert komme igen til
næste år’, fortæller Amalie og Anne-
mette nikker anerkendende. Bianca og
Street party Street Party er initieret af WorldMusicFair Copenhagen, som beværter den internationale verdensmusikfestival WOMEX. Street Party skal være en fejring af street kulturen og præsenterer en række internationale hip hop navne, rap battles og street dance. Musikken kan godt være lidt for høj, når man er en lille én.
Sultan Tunc fra Tyrkiet lukkede festen.
Borgmester Jørgen Glenthøj kickstartede festen.
Street Party indbefatter i 2010 fire byer/boligområder: Frederiksberg, Vollsmose, Roskilde og Mjølnerparken. Street Party er del af en større national indsats, hvor kulturinstitutioner, klubber, boligselskaber og NGO’ere knytter unge fra lokalområderne til det etablerede kulturliv. Street Party består på Frederiksberg af fire projekter: Street Photo, Street Dance og Rap/hip hop samt Street Party i Lindevangsparken den 11. september 2010. Street Party på Frederiksberg er spon-
hendes kæreste, som begge er i starten
slog Bryggeren i finalen, og hele
bor lige rundt om hjørnet fra parken, i
rap-workshoppen i Casiopaia går på
Frederiksberg og My World Images.
Trad. Crew, der består af Sultan Tunc,
Womex
Vreskala og som på fremragende vis
Womex startede i det små i Berlin i
af 30’erne, er også kommet i dag. De
Svalegården, der er en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. De opdagede en plakat for arrangementet i deres
opgang og synes, det var et godt tiltag, fonden støttede. ’Og så er det jo skægt at komme ud og involvere sig lidt i sit lokalmiljø og få sat ansigt på folk. Og
så er det jo spændende musik’, smiler Bianca, der desuden synes, det er en
rar tanke, at de bor i en ejendom, som
ejes af en fond med boligsocial samvittighed.
Grobund for kulturen Endnu en musiker går på scenen.
Denne gang er det den senegalesiske
rapper Matador, som varmer op under publikum. Og sådan går dagen med
et overflødighedshorn af shows med
professionelle rappere og DJ’s,freestyle rap-konkurrence, som helt fortjent blev vundet af Mund De Carlo, der
festen slutter i et brag, da børnene fra
seret af Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Boligfond, SSP-ordningen
scenen sammen med Turkish Urban DJ Ipek,Takey, Cahit Ece og Hakan
kombinerer rå rap med traditionelle
tyrkiske toner. Det er næsten rørende
at se, hvor langt børnene er kommet på
1994 og er vokset stødt siden, hvor Womex har været afholdt i europæiske storbyer som Berlin, Bruxelles,
så kort tid, og hvor flot de går i spænd
Marseille, Stockholm og Sevilla.
det er også det, Street Party handler
I 2009-2011 er det Københavns tur,
med de professionelle performere. Og om: inspirere og motivere børn og
unge til at udforske deres kreativitet
hvor byen er omdrejningspunktet for verdens største internationale begi-
og at udfordre dem, så de kaster sig ud
venhed for verdensmusik.
fantasi havde forestillet sig at gøre.
Womex er både en offentlig musik-
i ting, som de aldrig i deres vildeste
Som for eksempel at optræde med professionelle musikere foran hundredvis af mennesker. Det er nemlig i fælles-
skabet og i det nye, at kultur opstår, og med Street Party i Lindevangsparken, bliver grobunden lagt for fremtiden.
festival og en branchemesse for den internationale verdensmusikindustri. Det vil hovedsageligt være DR Koncerthuset og Forum, som udgør rammerne om musikfestivalen. Læs mere www.musicfromaround.dk
19
Sagen er samarbejde I løbet af sommeren var de syv ansatte på ejendomskontoret i Den Sønderjyske By igennem et kursusforløb, hvis formål var at styrke deres evne til at arbejde sammen. Men det viste sig, at de faktisk allerede var ret skrappe til det med at samarbejde.
Af: Nina Brinch Nielsen Når man arbejder på et ejendomskon-
Samarbejdskurset blev gennemført
for en masse boliger, kan dagene godt
i totalrekrutteringsfirmaet Tran-
tor med syv ansatte og har ansvaret blive lidt hektiske. Måske får man
ikke tid til lige at sætte sig ned til en fælles frokost og snakke dagen igen-
nem med kollegerne, og kommunikationen kan halte lidt, hvis man, især
i de ekstra travle perioder, ikke har de rette værktøjer til at samarbejde med
hinanden. I løbet af sommeren sendte PrivatBos administration derfor de ansatte i Den Sønderjyske By på et
samarbejdskursus. Målet var at finde ud af, om man med fordel fremover kunne høste frugterne af at sende
samtlige ejendomskontorer på et tilsvarende kursus.
De fire regler Kommunikation
af Eigil Conradsen, der er konsulent
Fra teori til praksis
samarbejdskonsulent. Ved hjælp af
bejdskursus, er der tre vigtige trin til
for Transearch arbejder han også som
Når Eigil Conradsen leder et samar-
målingsværktøjet PI (Predictive Index)
at kortlægge de enkelte medarbejderes
gennemfører han en række samtaler
og tests på de ansatte for at finde frem
1. Først bliver hver enkelt medarbejder
gene. Hele formålet med kurset er, at
2. Dernæst analyserer Eigil medarbej-
hvordan man forholder sig til tin-
deltagerne skal lære hinandens adfærd bedre at kende. ’Hvis de ved, hvordan kollegernes reaktionsmønstre er, kan de bedre forstå hinanden og reagere
sundt på deres forskellige signaler. Og
Ejendomkontoret i Den Sønderjyske By
- Positiv kommunikation
Sønderjyske By, Sønderjyllands-
- Hyppig kommunikation
gården samt Solbjerggård.
Socialt samvær
Ansatte:
- Undgå klikedannelse
Ejendomsmester Bo Vinding
Respekt for hinanden - Gensidig respekt
Kontorassistent
- Aktiv lytning
Annelise Andersen
- Hensyn til andres behov og Ejendomsfunktionærer Svend-Erik Larsen, Carl Leon Samarbejde
Dilleng, Finn Bøjgren, Peter
- Ansvarsfølelse for fælles
Felbig Jensen, Bjørn Echart Larsen
- Involvering af ledelsen
typiske adfærd i arbejdssammenhæng:
til hver enkelt medarbejders ”type”, og
Servicerer beboerne i Den
materiel
arbejdsmiljø’, fortæller Eigil.
search. Udover rekrutteringsarbejdet
- God kommunikation
situation
det er med til at forbedre det psykiske
interviewet i en times tid.
derens resultater baseret på vedkommendes svar under interviewet.
3. Herefter giver han en tilbagemel-
ding på testen. Hvad er medarbejderens ”foretrukne adfærd” i forskellige arbejdssituationer?
’Det er vigtigt at pointere, at der ikke er en facitliste til testen, og at resul-
tatet skal læses som et øjebliksbillede på medarbejderens sindstilstand. Og
sindstilstande kan jo som bekendt ændre sig. Men på trods af dette kan man alligevel få et grundlæggende billede af, hvordan hver enkelt medarbejder
reagerer i bestemte situationer. Og således også hvordan man skal forholde
sig til sig selv og sine kolleger’, forklarer Eigil Conradsen.
Når medarbejderne har fået kortlagt
deres ”foretrukne adfærd”, præsenterer de den i plenum for hinanden. Og så snakker de deres resultater igennem og deler deres syn på udfaldet. Det
er en måde at skabe en konstruktiv dialog på. Der bliver på kurset også
arbejdet med nogle forskellige øvel20
Efter kurset er det ingen sag at samarbejde på ejendomskontoret i ”Den Sønderjyske By”.
ser, der skal styrke arbejdsgruppens
ler han. Den nye viden om kollegerne
mindet om, at vi ikke kun skal arbejde
de det tværfaglige samarbejde med
forhindre konflikter i hverdagen, fordi
arbejde, men at vi også skal arbejde
samarbejdsevner. For eksempel træner øvelsen ”Mordet ved Sorte Hest”. Det er en samtalegåde, der fungerer på
den måde, at de hver især får tildelt en mængde forskellig information om-
kring et fiktivt mord. Ved at dele disse informationer med hinanden får de i
fællesskab opklaret, hvem morderen er.
Regler der virker Ejendomsmester Bo Vinding føler, at
de har fået rigtig meget ud af kurset. Måske ikke så meget når det kom-
mer til selve det at samarbejde, for det fungerede godt i forvejen. Men
mere når det kommer til forståelsen af hinandens reaktionsmønstre: ’Fordi
jeg nu ved, hvordan vi hver især bedst fungerer i en arbejdssituation, kan
jeg bedre stille opgaver og få dem løst.
Det er derfor noget, jeg helt sikkert vil tage med mig i mit arbejde’, fortæl-
kan også være med til at forebygge og
man på kurset har fået et større indblik i hinanden som personer og ved, hvad der ”tricker” dem. Bo og kontorets øv-
med de konkrete opgaver, når vi er på
sammen og med hinanden’, smiler Bo Vinding.
rige ansatte efterlyser dog nogle mere konkrete værktøjer i forbindelse med
samarbejdskurset, som de kan arbejde med i praksis.
Men der er især en ting fra kurset, som de valgt at bruge i deres videre arbejde. De nedskrev fire regler, som de synes, er vigtige for deres samarbejde på
ejendomskontoret. Og de var så positivt stemte over for de enkle, men effek-
tive regler, de fik med, at de på hvert
personalemøde fremover vil udvælge en af reglerne, som de så vil fokuserede på indtil næste møde, hvor en af de andre regler så opprioriteres en måned. ’Hvis vi hele tiden sørger for at forholde os
Ejendomsmester Bo Vinding foran kontoret i ”Den Sønderjyske By”.
til de fire regler, vil vi konstant blive
21
Brug pæren når pæren går itu Selvom sparepærer er langt bedre for både pengepung og miljø, er de ikke helt ufarlige. Men det behøver ikke være et problem, hvis man håndterer dem korrekt, når de går i stykker eller skal kasseres. Desværre er der ikke mange, der ved, hvad de skal gøre… Af: Nina Brinch Nielsen I løbet af sommeren kørte Miljøstyrelsen en kampagne,
de kaldte for ”Pæredygtig adfærd”. Målet var at informere
påvirkningen fra kviksølv. Og det kan du så gøre ved at forholde dig korrekt til knuste sparepærer.
danskerne om, hvordan sparepærer skal håndteres. Miljø-
Sådan gør du:
viste, at hele seks ud af ti danskere ikke vidste, at sparepæ-
1. Luft ud
styrelsen havde nemlig fået foretaget en undersøgelse, der rer indeholder det farlige stof kviksølv. Kviksølv kan skade
En sparepære, der går i stykker, frigiver små mæng-
centralnervesystemet, immunforsvaret og nyrerne og påvir-
der kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde.
derfor en god idé ikke at udsætte sig for stoffet unødvendigt.
åbent, mens du gør rent.
ker mange af kroppens vitale funktioner og organer. Det er
Når en sparepærer knuses, er det vigtigt, at du med det
samme åbner for vinduerne. Samtidig skal alle dele af pæ-
Derfor er det vigtigt at åbne vinduet og lader det stå
2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad
ren ryddes grundigt op. Kviksølv kan afgive giftige dampe
være med at bruge kost eller støvsuger – det spre-
selv udgør kviksølvet fra sparepærer ikke en stor risiko, men
at skrabe resterne op med. Tape kan bruges til at
over længere tid, hvis den ikke fjernes fuldstændigt. I sig
fordi du i det daglige også udsættes for det via for eksempel
fisk og tandfyldninger, kan det samlet udgøre en sundhedsrisiko. Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt begrænser
der kviksølvet i rummet. Brug i stedet karton til
samle rester i sprækker og revner. Tør efter med våd køkkenrulle for at få de sidste smådele med. Det er vigtigt at være omhyggelig.
3. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever den på genbrugsstationen Pak resterne mv. forsvarligt ind og læg det i en lufttæt
beholder, f.eks. et syltetøjsglas eller en frysepose. Afle-
ver det på genbrugsstationen eller til anden kommunal indsamling, hvor der kan afleveres sparepærer. 4. Luft ekstra ud bagefter Sørg for gennemtræk i 30 minutter efter oprydnin-
gen. For en sikkerheds skyld er det også en god idé at lufte ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der kan være små rester af kviksølv tilbage.
Men det er ikke kun, hvis en sparepære går itu, at du skal
forholde dig korrekt til den. Når dens levetid er slut, og den skal smides ud, er det også af stor betydning, at den bliver
kasseret korrekt. Det bliver den ved, at du for eksempel afleverer den på din lokale genbrugsstation eller til Miljøskabe
og Miljøbiler. Sparepærer må under ingen omstændigheder smides i skraldespanden!
(Kilde: www.miljostyrelsen.dk)
22
Nyt fra
Farvel til en beboervalgt ildsjæl Beboerrepræsentant på ejendommen Bjarkeshus
Ella Elbæk Sørensen afgik desværre ved døden den
9. juli i år og blev bisat fra Sct. Lucas Kirke den 16. juli efter nogle års sygdom. Ella Elbæk har været
medlem af beboerrepræsentationen siden 1994. I
Frederiksberg Boligfond har hun i en årrække siddet som beboervalgt bestyrelsesmedlem. Når hun havde noget på hjerte, var det væsentligt og altid velovervejet.
Konkurrencen Husrum nr. 7
Frederiksbergs flotteste flødebolle Vinder af den store flødebollekonkurrence blev Birthe Sværke Andersen fra Malthe Bruuns Gård. Sammen med en ledsager
kan hun hos Frederiksberg Chokolade lære at lave flotte flødeboller, der smager så munden løber i vand. Et stort tillykke til Birthe!
Vi, der kendte Ella, har altid oplevet hende som
en glad, positiv og engageret person, der virkelig brændte for sine poster. Det være sig i Fællesre-
præsentationen, gårdlauget eller i sin tid i idrætsforeningen, som hun var forkvinde for i TDC. Da det første nummer af Husrum udkom, sad Ella
Elbæk med ved bordet i redaktionen og prægede
dermed også i den sammenhæng det boligsociale arbejde. Ella Elbæk vil blive savnet.
Nye vinduer til Svalegården I løbet af efteråret og vinteren 2010/2011 vil Svalegården gennemgå en omfattende vinduesudskiftning. Udskiftningen har længe været tiltrængt, og nu er tiden endelig kommet.
Arbejdet med vinduesudskiftningen startede i opgang 53 th. på
Peter Bangs Vej og slutter i samme opgang 53 tv. Vinduerne har
alle koblede rammer og med termoruder inderst. Mod Peter Bangs Vej samt Dalgas Boulevard vil vinduerne desuden være lydisolerede grundet den megen trafik på vejene.
I forbindelse med isætningen af de nye vinduer, vil der i udvalgte opgange også blive opsat altaner. Det har været op til de enkelte beboere at stemme om, hvorvidt de ville have altaner eller ej.
23
Telefon og e-mail
PrivatBos administration Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00
Ejendomskontorer • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken
• Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53
Wilkensvej 42 st. th.
2000 Frederiksberg
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Ejendomsmester:
Flemming Lindgren: Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk
Lars Larsen: Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30 Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th.
• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård
2000 Frederiksberg Ejendomsmester:
Henning Matzens Vej 19 st. tv.
Leon Reingard: Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk
2000 Frederiksberg
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00
Ejendomsmester:
Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00
Bo Vinding: Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket
• Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. Ramms Allé 74 st. tv. 2000 Frederiksberg
• Roskildegården
Ejendomsmester:
Roskildevej 82 st.
Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk
2000 Frederiksberg
Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00
Ejendomsmester:
samt torsdag kl. 16.00-18.00
John Hansen: Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00
kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00
samt torsdag kl. 16.00-18.00