SP-4 med 2l og Siemens Gamesa

I SP-4 forløbet arbejdede 2L med vindkraft. Siemens Gamesa opstillede som ekstern samarbejdspartner en problemstilling, der lød: ” Hvilke muligheder og trusler ser I for den grønne omstilling (på globalt plan eller ud fra et enkelt lands perspektiv), og hvordan kan truslerne håndteres?”

Eleverne skulle via de to fag, historie A og samfundsfag B, samt via brug af fagenes metoder skabe et innovativt løsningsforslag på problemstillingen.

Som afslutning på projektet skulle de pitche deres løsningsforslag for samarbejdspartneren og lærerne. 2L klarede fremlæggelserne så flot, at Jakob Emil Rasmussen, som repræsentant for den eksterne samarbejdspartner, senere sendte følgende udtalelse:

“Det var en særdeles positiv oplevelse for Siemens Gamesa at samarbejde med Fredericia Gymnasium. Eleverne i 2L udviste både seriøsitet og kreativitet i forbindelse med deres innovative løsninger af den stillede opgave, og kvaliteten i besvarelserne var høj. Det virkede til, at eleverne fik meget ud af, at bruge deres teoretiske viden på en konkret problemstilling fra en erhvervsvirksomhed med en mission, der i høj grad vedrører elevernes fremtid; ”We make real what matters – Clean energy for generations to come” siger Jakob Emil Rasmussen, advokat hos Siemens Gamesa (og tidligere elev på Fredericia Gymnasium).

I faget historie arbejdede eleverne med teknologihistorie. Ud over kildekritik blev eleverne introduceret til analysemodellen ”Trekassemodellen”: Samspillet mellem: Teknologi – samfundet – individer/aktører. Al teknologisk udvikling har nogle samfundsmæssige årsager og drivkræfter, og der er nogle konsekvenser (for mennesker, miljø, samfund), som kan opfattes forskelligt, og som kan afføde forskellige handlinger. Alle disse forhold er med til at drive og forme teknologiudviklingen, og må derfor inddrages i en analyse.

Historien om den danske vindmølleindustris udvikling og brugen af trekassemodellen til at analysere den med er en tilgang, der er karakteristisk ved at påpege, at teknologier er både samfundsskabte og samfundsskabende. Dette er to kernebegreber i bekendtgørelsen for historiefaget.

Teknologier er altså på den ene side opstået gennem sociale processer i samfundet, og på den anden side virker de tilbage på samfundet og ændrer det. Så for at begribe en teknologisk udvikling, skal man både forstå sig på teknologi og på det samfund, hvori man ser teknologien udbrede sig. Man må se på de tekniske muligheder såvel som de behov og udfordringer, samfundet står overfor.

Hvorvidt og hvordan en ny teknologi slår igennem, afhænger af de kræfter og klasser i et samfund, der forsøger at ændre teknologien og tilsvarende prøver at påvirke og forme omgivelserne. Dette er en kontekstuel tilgang til historien; ligegyldig hvor banebrydende en ny teknologi er, så vil samfundsmæssige faktorer som kultur, økonomi, traditioner og sociale forhold være afgørende for, om den nye teknologi kan gennemføres.

I samfundsfag gennemførte 2L i perioden op til SP4-projektet et undervisningsforløb om globali

seringsprocessen. Forløbets fokus var på globaliseringsprocessens muligheder og udfordringer og de afledte effekter på en lille åben økonomi som den danske.

I forløbet beskæftigede vi os med tre overordnede former for globalisering; kulturel-, økonomisk- og politisk globalisering. 2L undersøgte derfor, hvad den stigende gensidige kulturelle påvirkning mellem verdens lande har haft af betydning for den kulturelle globalisering. I forbindelse med den økonomiske globalisering udforskede 2L, hvilken betydning den øgede samhandel og økonomiske interdependens har haft for samhandlen og forholdet mellem i- og ulande. I forhold til den politiske globalisering studerede 2L, hvordan internationalt samarbejde, i fx NATO, FN, EU eller private organisationer, kan være med til at håndtere en række af globaliseringens udfordringer.

Forløbet gav derfor 2L en samfundsfaglig indsigt i, hvordan globaliseringsprocessen har påvirket de vilkår, en international virksomhed som Siemens Gamesa skal agere ud fra.

I SP-4 ugen oplevede vi eleverne som særdeles innovative og besiddende af et stort gåpåmod, og vi så mange kreative og forskelligartede løsninger af opgaven. Elevernes oplæg var præget af inddragelse af fysiske modeller og en struktureret tilgang til deres pitches. Ugen bragte ud over faglig viden gode grin med sig, og både samfundsfagslæreren, historielæreren og den eksterne partner var yderst imponeret over elevernes præstationer og innovative produkter.

Tak for en fornøjelige uge!

Louise Prehn Schultz og Jeppe Smedegaard Albjerg