Fredericia Gymnasium - Årsskrift 2021

FREDERICIA GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2020/2021

Fredericia Gymnasium Årsskrift 2021 Redaktion, tekst og billeder: Astrid Overgaard og Iben Rausgaard Grafik og tryk: PR OFFSET Oplag: 500 stk.

FREDERICIA GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2021

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Året, der gik på de sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Årets pædagogikumkandidater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Talentarbejdet på FG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Elever fra Fredericia Gymnasium vinder Skrivecup 2021. . . . . . . . . . 12

Juvenes Translatores: Unge Oversættere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Konkurrencematematik - Georg Mohr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Beerzymes – Læring og gæring i 3.b. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Videnskabsklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

ATU – Akademiet for Talentfulde Unge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Studierejser i en coronatid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

2.q i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

2.r i Aalborg og Skagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

3.b på Gudenåen og i Grenaa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

3.c på Solskinsøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.e i Brønderslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

3.i i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

3.m på Bornholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Hilsen fra Wittenberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Udvalgte projektforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Kanonforfattere og innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Designholdet blev arkitekter for en stund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Kunstig intelligens på Fredericia Gymnasium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Grafteori og jernbanehistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Hvor finder man håb, når katastrofen rammer?. . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Stormfloder og fløjdiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Nedlukning og genåbning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Lærere på tur med gaver til eleverne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Forårets udeundervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

FG Testcenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Social genopretning i 1.g og 1.hf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Årets SRP-emner 2021. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Årets SSO-emner 2021. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Vision 2023. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Trivsel og motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Digital strategi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Nyt skema og ændrede ‘ringetider’. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

FG stickerkonkurrence 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Fredericia Gymnasiums Venner (FGV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 FG medarbejdere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

REKTORS FORORD Det er i dag et vejr – et solskinvejr!

O, søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, Nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær.

Ludvig Holstein, fra ”Digte” 1903

Søndag i første del af maj. Den første dag i år med 20 grader. Bøgen er endelig på vej. Det grønnes overalt. Vaccinerne ruller ud over landet. Samfundet er for alvor ved at åbne. Nu vender det. Det er tiden at se fremad.

Bag os ligger nok et skoleår i coronaens tegn. De mange timer bag computerskærmene for både elever og lærere. Begrænsninger, begrænsninger, begrænsninger...

Ingen Coffe-House, filmcaféer, Sermofester, gode morgensamlinger eller bare snak omkring klassebordene i kantinen. Ingen samtaler og diskussioner ude i klasselokalerne, hvor man ser hinanden i øjnene. Det har under den lange nedlukningsperiode været vanskeligt at se de positive sider i nedlukningen, når nu samværet og fællesskaberne har haft så trange kår. Årsskriftet afspejler dog andre sider af det forgangne år. Der er arbejdet ihærdigt bag skærmene. Der er fundet nye veje. Lærerne har været utroligt opfindsomme og har bidraget med mange nye pædagogiske tiltag. Eleverne har trods de dårlige odds lært en masse. De er kommet et år videre. Selvfølgelig kan der være et par faglige huller, men samlet ser det fornuftigt ud.

Studieturene blev i år afviklet i Danmark med stor succes. Vi havde måske helt glemt, hvor givende en dansk studietur kan være for en klasse.

Alle har gennem året skullet tænke nyt, justere, lægge nye planer. Jeg er på gymnasiets vegne stolt af, at det er lykkedes så godt.

Nu ser vi fremad. Konkret har vi i år arbejdet med gymnasiets vision for de kommende skoleår, kaldet ”Vision 2023”. Vision 2023 bygger videre på de tidligere års arbejde, hvor der har været fokus på en række tværgående initiativer som innovation, global dannelse, den demokratiske dannelse mv.

Med Vision 2023 bygger vi nu ovenpå, hvor der sættes fokus på to temaer: Trivsel og motivation samt Digitalisering.

Efter to skoleår præget af corona står vi foran en genopretning af de sociale fællesskaber, både på individniveau og som skole.

Det er der brug for. Med hensyn til digitalisering handler det meget om, at vi trækker det allerbedste ud af de erfaringer, vi har gjort os de sidste par år og får det omsat fremadrettet, så både elever og ansatte sikres solide anvendelige digitale kompetencer. Det er der også brug for efter corona.

Sommeren står for døren.

Vores elever har klaret sig fremragende i de mange talentkonkurrencer, der er i fagene.

Der er samarbejdet på kryds og tværs med mange eksterne samarbejdspartnere, hvilket bl.a. afspejler sig i de mange tværgående studieprojekter.

Poul Erik Madsen Rektor

Årsskrift 2021 | 5

ÅRET, DER GIK PÅ DE SOCIALE MEDIER Skoleliv i bittesmå kvadrater, videoer og livestreams…

I et virtuelt skoleår har vi på mange måder haft de sociale medier som skolegård.

Flere følgere er kommet til og mange nye ’likes’. I FGs Facebook- og Instagram-vennekreds er vi nu flere end 7.000 mennesker med interesse for livet på Fredericia Gymnasium!

Facebook-siden har i år dannet ramme om mange FG-samlinger, videohilsner og sange, mens vores Instagram giver rum for de små øjeblikke: Fra første skoledag for 1g og 1h – i solskin og med afstandstov. Studie-

6 | Årsskrift 2021

rejserne, som gik til spændende danske destinationer. Da coronasmitten, testbilerne og medierne rykkede ind.

Store-flyttedag og en helt ny hverdag med sprit og mundbind og ensrettede gange. Et julepyntet A9 og den virtuelle julekalender spredte glæde.

Glimt fra de mange virtuelle timer med nye begreber som ’fællesmeet’ og ’gammel hånd’ - og senere udendørs undervisning i sol og slud. En kreativ fødselsdagsfejring i 1.b - og de finurlige opgaver fra idræt, hvor vi med løbeturene skabte fællesskab på afstand.

Vi fik en lille FG maskot, som høstede megen virtuel kærlighed – eller var det mon de fine FG mundbind?

Da vi kom retur i skole, spredte glæden sig også på so-me. Og nu i den seneste tid, hvor kunstværker, skrivecup-vindere og sociale ture pibler frem – så høster vi det virtuelle sammenhold på FG-profilerne.

Når studenterhuerne dukker frem, og årgang 2021 skal fejres, så ses vi på FGs sociale medier.

Astrid Overgaard

TAK FOR LIKES OG KOMMENTARER I ÅRET, DER GIK.

Årsskrift 2021 | 7

8 | Årsskrift 2021

I PÆDAGOGI­ KUM UNDER CORONA

Årets pædagogikumkandidater

At være i pædagogikum har været en god oplevelse - men også på mange måder specielt, da vi - ligesom vores elever - har været underlagt en række corona-restriktioner.

Det har givet nogle benspænd, som man også skulle lære at navigere i.

Lad os starte med nogle af de spændende og sjove oplevelser, som man har, når man er i pædagogikum.

Det sjove og spændende er, at man kommer på en masse fagdidaktiske kurser, hvor man får mulighed for at møde personer med den samme faglige baggrund som en selv (det gælder alle éns fag). Her har vi haft rigeligt med muligheder for at udveksle erfaringer og drøfte fagdidaktiske problemstillinger, som man møder i sit virke som underviser i de respektive fag. Man får ligeledes mulighed for at møde professionelle didaktikere og høre deres oplæg om, hvad der er af relevant fagdidaktisk forskning indenfor området. Det er spændende at få den fagdidaktiske forskning sat i kontekst til den praktiske virkelighed, som man til dagligt befinder sig i. På den måde bliver denne forskning pludselig mere relevant og anvendelig i forhold til de almendidaktiske problemstillinger.

Ligeledes har det været udbytterigt

Ahmad Zarakit

at drøfte forløb og cases med vores fagfæller på kurserne. I forlængelse heraf skal man ikke underkende betydningen af at være samlet til et fagligt formål med efterfølgende mulighed for at tilbringe hyggelige stunder sammen. Det har givet nogle gode, sociale oplevelser, som vi også tager med os fra de mange kursusdage. Vi har virkelig været glade for muligheden for at komme af sted på flere kursusdage, inden corona-nedlukningerne for alvor tog fart i december 2020. Herefter foregik kurserne virtuelt via Microsoft Teams.

Det virtuelle pædagogikum På mange måder er det sundt for en underviser selv at opleve, hvordan virtuel undervisning udspiller sig, når man selv er ”elev/kursist”. Her finder man ud af, hvad der faktisk virker eller ikke virker didaktisk hensigtsmæssigt, og hvordan man skal forholde sig til instrukser og øvelser, der foregår i forskellige virtuelle rum.

Det, skal vi hilse og sige, er ikke altid lige nemt – selv for voksne, veluddannede mennesker.

susledere og skolens understøttelse af vores pædagogikumsuddannelse.

Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til skolen, men særligt Morten Mikkelsen og Dorte Boysen for deres indsats undervejs! Vores vejledere har på mange måder understøttet vores udvikling som undervisere, qua at vi har undervist på deres hold og under deres kyndige supervision og med rigelig mulighed for sparring. I skal derfor også have mange tak for jeres sparring og vejledende dialog med os! Vi har samtidig været heldige at have tilsynsførende, der har været gode til at give feedback, herunder fokuspunkter, og evaluere os ved besøgene i samråd med vejledere og kursusledere. Det har gjort det meget lettere at være sig selv, da sådanne pædagogikumsbesøg ellers kan være meget formelle af karakter.

Alt i alt har dette år været en anderledes, men god oplevelse, og vi ser begge frem til mange gode år på Fredericia Gymnasium.

Alexander Nissen og Ahmad Zarakit

Pædagogikumsbesøgene Vi har begge været meget glade og tilfredse med vores vejledere, kur-

Alexander Nissen

Årsskrift 2021 | 9

TALENTARBEJDE På Fredericia Gymnasium foregår der mange aktiviteter for de elever, der - ud over de udfordringer, den daglige undervisning tilbyder - gerne vil dyrke deres interesse for et specielt område eller fag.

Nogen er interesseret i nanoteknologi, andre i Ovids digtning på originalsprog.

Andre igen vil gerne udfolde sig indenfor et kunstnerisk område eller prøve kræfter med de svære konkurrencer i fx matematik eller bioteknologi.

Ofte er der brug for ‘lidt ekstra’ til dem, der gerne vil udfordres på deres talent. Uanset om man har interesser inden for matematik, musik, triatlon, biologi eller noget helt femte, er der mulighed for at blive udfordret på Fredericia Gymnasium.

Akademiet for Talentfulde Unge

Unge Forskere

Forskerspirer

Georg Mohr-konkurrencen i matematik

Olympiader i en række fag

Goethe-certificering

Biotekkonkurrencen

Beerzymes

Juvenes Translatores

Il Competition

Særlig undervisning (solo) i musik (undervisere fra Den Kreative Skole)

Særlige studiekredse (f.eks. Big History, litteraturlæseklub)

Team Danmark, Eliteidræt, morgentræning for særlige idrætstalenter

M.fl.

Hvert år er der tilbud til vores talentfulde elever, og vi deltager i en række fagkonkurrencer. Her ses et udvalg af de tilbud, vi udbyder på FG, og på de følgende sider præsenteres noget af det talentarbejde og de fagkonkurrencer, elever fra Fredericia Gymnasium har været en del af i dette skoleår.

Årsskrift 2021 | 11

SKRIVECUP 2021

ELEVER FRA FREDERICIA GYMNASIUM VINDER 12 | Årsskrift 2021

“MEDRIVENDE” “STEMNINGSFULDT”

Den uendelige kronologi

“JEG KUNNE IKKE FÅ NOK AF DEN HER VIDEO”

Se, bødlen renser nu igen Sit sværd for kræft og krig Du kan ingen steder gemme dig hen Du kan ikke undvige Men ser du dets stille svæven snige sig ind på dig Kan du ærgre dig over den tid, du har spildt

“MEGET VELPRODUCERET BILLEDSIDE TIL ET FLOT SKREVET DIGT”

På en dag som i dag Alle de planer du burde have Forventninger til ferier, fester, fritidsjob, ud at spise, ud at se, ud at leve Du ville tage det hele for givet, men det ville være der Det ville beskytte dig mod tomheden Den tid der er dynamisk selv når du er statisk

Danskhold fra Fredericia Gymnasium har i en årrække deltaget i den landsdækkende skrivekonkurrence ’Skrivecup’. Her arbejder eleverne danskfagligt på en anderledes og kreativ måde, hvor de gentænker, genskriver, remedierer og performer litteraturhistoriske tekster. I år var skrivekonkurrencens tema ’Tempo’, og dette førte eleverne på sporet af bl.a. 1980’er lyrik af Michael Strunge og futuristerne og ekspressionisterne fra starten af 1900-tallet.

De to vindere fra 2.n vandt i første omgang skolefinalen på Fredericia Gymnasium med deres kreative tekst og video, som er inspireret af digtet ’Henrettelsen’ af Tom Kristensen fra 1922. Herfra gik de videre til landsfinalen, hvor de i slutningen af april vandt førstepræmien. Med den ærefulde førsteplads fulgte desuden en kontantpræmie på 5.000 kr., nye danske udgivelser af Caspar Erik og Tine Høeg og fine Skrivecup-krus.

Randi Lemming Mikkelsen

Har du travlt? Selvfølgelig har du travlt!

Alt det du skal nå, se, opleve, bemærke 7 kontinenter, 7 verdenshave, 7 milliarder mennesker, 7 milliarder stemmer, stunder, straks, strube, stress, streg, stribe, strimmel, cirkel, cykel Så cykler du afsted, men ser du på pedalerne, glemmer du alt omkring dig Kig op, se fuglen, måske er der 10, måske 30, kig ned, se billerne, bilerne, hjul, Så cykler du igen, men går det raskt nok - får du nu tid til alt det du skal nå?

Eksponentiel ændring hastige bevægelser når du ønsker stilstand den uendelige kronologi sløve skridt når du ønsker fremskridt Hele verden for dine fødder, og du går glip af alt Mobil, isolation, tryghed Altid, hele tiden, du ved ikke hvad tid er, den er på konstant flugt fra dig Selvom du holder øje, hviler den aldrig Uanset hvad du gør, fanger den dig før du kan fange den Alt er lige meget, alt er alt for meget, alt Måske det er på tide at vende ryggen til Vide, at tiden er urørlig og intet godt vil Vide, at ikke alt kan nås, Vide, at ikke alt bør nås ikke af dig, men af alle, alle tilsammen, alle hver for sig Vide, at hvad end du gør, er nok Så cykler du afsted, og ser på pedalerne Opdager ikke fugleflokken - ænser ikke overhalerne, men mærker følelsen af at cykle, af at leve intet godt kommer af at hykle, men at opleve Hvad du ikke når at se, fylder ikke i dit sind Du lever ikke i måske, men tilfreds med alt i din vind Og se, bødlen renser atter nu Sit sværd for kræft og krig Alt skal for dig gå itu Måske det er lidt sørgelig Men ser du dets stille svæven styre mod dig Kan du glæde dig over det, du har nået Thalita Beltrao Sørensen og Mathilde Høj Eskesen, 2n

Læs vurderinger på næste side

Sådan lød nogle af de flotte ord, som dommerne i Skrivecup 2021 brugte om vinderværket, ’Den uendelige kronologi’. Værket er skrevet, filmet og performet af Thalita Beltrao Sørensen og Mathilde Høj Eskesen, som begge går i 2.n på Fredericia Gymnasium.

Årsskrift 2021 | 13

Her er landsdommernes vurdering af Thalita og Mathildes vindertekst og video: ”Førstepræmien går til et værk, som på fineste vis tager livtag med det vanskelige tema tempo.

Og tempo er i vindertekstens fortolkning tiden.

Tiden som en form for moderne massepsykose.

På et indholdsmæssigt og tekstuelt plan præsenterer tiden sig som et moderne problem, men på billedsiden er der langsomhed. Der er slow tv. Der er regn på ruden. Der er en æstetisk stilstand, som formmæssigt tilbyder læseren og beskueren et æstetisk og tidløst rum at opholde sig i, hvor man kan fornemme historiens vinge-

sus i digtet, som trækker på et snart 100 år gammelt forlæg: Tom Kristensens ’Henrettelsen’ fra 1922. Og i spændingsfeltet mellem et altmodisch og snart 100 år gammelt sprog og et moderne sprog med referencer til alt fra Ud & Se fra DSB’s reklameslogan og til TV2 og Steffens Brandts ”Uret tikker, hjertet banker”. I det rum opstår der en rigtig fin refleksion over, hvad tid betyder i det enkelte menneskes liv, og hvad tid betyder som et fælles vilkår, vi alle sammen er underlagt.”

Her er vores egen Rasmus Lunds vurdering af Thalita og Mathildes vindertekst og video: “Det er en stærk tekst, som formår at gentænke tid og tempo i Tom Kristensens skildring af en henrettelse, så det giver forbavsende god mening i en nutidig kontekst med bl.a. corona, FOMO og eksistentielle problemer i velfærdssamfundet. Tempo-temaet kommer måske ikke tydeligt til udtryk i den skrevne tekst (selvom fraværet af punktummer speeder læsningen op), men til gengæld betones det i den mundtlige fremførelse, hvor den rolige start afløses af et opskruet tempo – og ikke mindst flere temposkift – som både afspejler indholdsmæssige pointer i digtet og spiller rigtig godt sammen med såvel det visuelle (tog, biler, telefon, fyrværkeri, corona-isolation bag en rude med sne udenfor mm.) som klipperytmen. Det er godt tænkt at lade bil-

14 | Årsskrift 2021

ledet (og tiden og tempoet) gå i sort – og at lade billederne køre baglæns, så tiden/tempoet på en måde også gør det.

Der er en række velvalgte og effektfulde sproglige virkemidler. Der er fx tankevækkende kontrast i ”Den tid der er dynamisk når du selv er statisk”, og allitterationen i s’erne og c’erne, mens tempoet stiger, fungerer rigtig godt (og man kunne sagtens nævne flere eksempler). Boards of Canada-sangen skaber desuden en stemningsfuld grundtone som lydligt bagtæppe – og samlet set er de tre kriterier (formidling, faglighed og originalitet) til fulde opfyldt. Respekt!”

JUVENES TRANSLATORES UNGE OVERSÆTTERE Johannes 3c, Freja 2l og Mathilde Høj 2n deltog i november i Juvenes Translatores, Europakommissionens årlige oversætterkonkurrence. Det hele foregik online, men blev afviklet som en formel prøve på FG, hvor de tre deltagere fik matchende T-shirts til at markere dagen.

Den bedste oversættelse fra hvert EU-land vinder en tur til Bruxelles.

Vores tre deltagere var desværre ikke blandt vinderne, men Mathilde Høj Eskesen fra 2n fik en særlig udmærkelse for en samlet 4.-plads blandt konkurrencens i alt ca. 2000 deltagere. Godt gået!

De tre deltagere på konkurrencedagen

Tak for deltagelsen og held og lykke fremover til de spirende sprognørder.

Anja Becher Andresen

Freja fremviser sit officielle diplom

Årsskrift 2021 | 15

16 | Årsskrift 2021

Det er ikke alle, der kan lide matematik.

For mig har det altid været det bedste ved at gå i skole - næst efter frikvarter.

KONKURRENCE­ MATEMATIK

GEORG MOHR

På mit værelse er der næsten stille. Der er kun lyden af blyant mod papir og tanker, der bliver tænkt.

I hjørnet ligger en bunke slik. Ved siden af står en tupperware med min livret. Fire timers koncentration. Fem opgaver. Det var min oplevelse til Georg Mohr Konkurrencen 2021.

Jeg synes, at matematik er fedt.

Derfor valgte jeg at deltage i Georg Mohr Konkurrencen både i 2020 og 2021. I 2020 kom jeg til anden runde, hvor jeg fik syv point. Jeg var lidt ærgerlig, fordi man skal have 8 point for at få et diplom. I år kom jeg dog efter det og fik 16 point i anden runde.

Med det kom jeg videre til vinderseminaret.

Det virtuelle vinderseminar var lørdag til tirsdag, hvor vi de første tre

dage havde undervisning i forskellige matematiske emner. Vi arbejdede sammen på tværs af gymnasier, hvilket var ret hyggeligt. Dette var især tilfældet, når opgaverne viste sig at være lidt for svære til os, så snakken ledte over på noget andet.

Den ene aften var der også sociale aktiviteter, hvor vi samledes om noget andet end matematik. Den sidste dag var der endnu en prøve, der skulle udpege de danske deltagere til den Nordiske Matematikkonkurrence. Denne gang var det fire timer med fire opgaver. Jeg fik seks point og var derfor ikke en af de 20 officielle danske deltagere. Jeg fik dog muligheden for at være uofficiel deltager og takkede ja.

kant færre opgaver end sidst. Den 16. april var jeg til den Nordiske Matematikkonkurrence, hvor jeg faktisk løste en opgave! Det er jeg meget stolt over.

I skrivende stund har vi ikke fået svar fra den Nordiske Matematikkonkurrence endnu. De danske arrangører har rettet de danske besvarelser, som derefter skal koordineres med besvarelserne fra Finland, Island, Norge og Sverige. Ud fra den danske rettelse er jeg dog en del af bruttotruppen til Baltic Way, en større matematikkonkurrence med alle landene omkring Østersøen. Det betyder flere seminarer - denne gang fysisk.

Jesper Bækholm Rom Poulsen, 2a

Endnu en konkurrence - endnu et seminar. Her hyggede vi os med matematik igen, selvom vi løste mar-

Her er nogle af de opgaver, jeg er mest stolt af at have løst: Nordisk Matematikkonkurrence 2021

Vinderseminar 2021

Georg Mohr Konkurrencen 2021, 1. runde

Georg Mohr Konkurrencen 2021, 2. runde

Årsskrift 2021 | 17

BEERZYMES KONKURRENCEN 2021

LÆRING OG GÆRING I 3.b 18 | Årsskrift 2021

Ølsmagning på lærerværelset under kyndig vejledning af Mias mor, som arbejder hos Carlsberg og guidede os igennem den sensoriske analyse af øllet

Vi har deltaget i BeerZymes-konkurrencen i 2021. Ud af de to særskilte kategorier deltog vi i konkurrencen om at brygge en innovativ øl med brug af enzymer fra Novozymes. Vinderne vil få brygget 600 stk. 0,5 L. flasker af sin egen øl med egen etikette.

Til dette innovative ølbrygningsprojekt fik vi som klasse brygget fem forskellige typer øl. Den første øl var en helt almindelig øl brygget efter grundopskriften til en Amber Abbey Ale, mens anden øl var en øl brygget efter samme grundopskrift, men med ekstra enzymer tilsat. Den tredje øl blev brygget på vandmelonkerner, den fjerde på brød, og den femte på hokkaidogræskar.

Ud af de fem øl var det den femte øl brygget på græskar, som vi i klassen

valgte at sende videre. Græskaret fungerede som kulhydratkilde bl.a. for at opnå en mere orange farve.

Udover græskarret blev der også tilsat nelliker og kanelstænger. Tilsætningen af disse varme krydderier var nemlig med til at opnå vores mål med græskarøllet, hvilket var at brygge en efterårsøl. Selve brygningen tog en dag, hvorefter øllet skulle sættes til gæring.

Til konkurrencen skulle vi også sende en hjemmelavet etikette samt en poster, der skulle bruges til præsentation af vores øl. Etiketten til græskarøllen endte med at bære præg af efterårstemaet, da der både fremgår et græskar og de varme krydderier.

Tapningen af de fem øl skete efter den primære gæring, hvorefter en sekundær gæring begyndte. Før

den sekundære gæring lavede vi selv test på øllet for at finde alkoholprocenterne med gaskromatografi og Final Gravity. Efter gæringen blev øllene så testet igen, hvor vi bl.a. fik den endelige alkoholprocent. Til ølsmagning efter den sekundære gæring skulle vi så udpege vores favoritøl i klassen.

Græskarøllen, som var klassens favorit, og som var øllen, vi sendte videre, er brygget af Asmus Hedegaard fra 3d og Hmrin Tami, Nanna Vu og Roshan Naimi fra 3b. Vi er gået videre til finalen og afventer spændt det endelige resultat.

Nanna Vu, 3.b

Årsskrift 2021 | 19

Kan man ”gå til naturvidenskab” i sin fritid?

VIDENSKABS­ KLUBBEN

Ja, det kan man! Man kan gå i Videnskabsklubben på FG. Videnskabsklubben er en landsdækkende organisation, som arbejder for at fremme interesse for naturvidenskab gennem rollemodeller. De frivillige juniormentorer (8. og 9. klasses elever) og seniormentorer (gymnasieelever) er ansvarlige for undervisning i det syv uger lange forløb. Forløbene er udarbejdet i samarbejde med folkeskole- og gymnasielærere samt forskere fra landets universiteter.

I løbet af efterårssemestret 2020 er der afholdt to forløb om Biodiversitet og Primater. På trods af corona- restriktioner og lokale nedlukninger, blev alle syv undervisningsgange afholdt på FG, og tilslutning til forløbene var overvældende - der var endda en venteliste!

Videnskabsklubben på FG har vokseværk og udvider med hele tre hold til næste år.

Programmet udvides bl.a. med ”Materialefysik” og ”Matematik og datalogi”. Fredericia gymnasium er det eneste gymnasium i vores del af landet, som har fået mulighed at afprøve det splinternye matematikforløb, som er bygget op omkring innovativt spildesign. I forløbet, som varer syv uger, skal børnene redde jorden fra forskellige naturkatastrofer ved hjælp af matematik og algoritmer.

FG`s seniormentorer 2020 er Jonas og Stinna (3b), Amalie og Mathilde (2b), Kathrine og Natalie (3c).

Sofija Balen Frandsen

Videnskabsklubben: Oplevelsen af at være med til at gøre en reel forskel for andre.

Vi er to elever fra 3.b, der har deltaget i Videnskabsklubben som seniormentorer. Som seniormentor bliver man sat i en anden rolle end den, man normalvis har i klasseværelset. Her får man nemlig lov til at opleve undervisningen fra lærerens perspektiv, når man står over for en gruppe unge mennesker fra 4.-6. klasse, der alle er meget engagerede i naturvidenskaben.

Disse unge børn udstråler alle den samme passion for naturvidenskab som os selv, hvilket gør undervisningen yderst spændende og interessant. I løbet af undervisningstimerne vil man som seniormentor både støde på udfordringer men samtidig mange succesoplevelser. En blanding af disse er med til at give et helhedsindtryk af lærerrollen, samtidig med at man får en masse læren om bl.a. sig selv, børns indlæringsmetoder og selvfølgelig emnet, man underviser i. Udover en fed oplevelse og en masse læring, er vi efterfølgende blevet inviteret til at undervise familier på Aarhus Universitet. Forløbet som seniormentor i Videnskabsklubben har altså givet os sjove oplevelser, masser af læring, videre jobs samt gode ord til CV-et.

Jonas Due Nielsen og Stinna Evers Munk, 3.b

20 | Årsskrift 2021

AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE 22 | Årsskrift 2021

Trivi Abdullah

Annushka Refsgaard

Gennem ni år har Fredericia Gymnasium haft deltagere med i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) – region Syddanmark. Akademiet strækker sig over to år (med start i februar, år 1 og afslutning i januar, år 2) og er derfor alene et tilbud til skolens stx-elever.

ATU-forløbet er møntet på at inspirere og udfordre deltagerne fagligt samt at forberede dem på en akademisk karriere. Undervejs oplever deltagerne en række forelæsninger og deltager aktivt i faglige workshops inden for både samfunds-, humanog naturvidenskabelige fagområder.

ATU har et løbende samarbejde med både videregående uddannelser og erhvervslivet, hvilket giver deltagerne mulighed for at møde nogle af

landets fremmeste forskere og mest innovative virksomheder. Forløbet indeholder dels en række obligatoriske seminarer, dels mulighed for at deltage i en lang række frivillige aktiviteter spændende fra ”Leonard Cohen” over ”Energiteknologi i den grønne omstilling” til ”Økonomiske kriser i fortid og nutid” – ligesom der i efterårs-/påskeferien er mulighed for at deltage i en frivillig (og egenbetalt) studietur til London/Oxford/ Cambridge.

I og med at programmet tilbyder en bred vifte af aktiviteter, får deltagerne mulighed for at opdyrke nye faglige interesser, men også for at dykke dybere ned i relevante problematikker inden for deres eget særlige interesseområde.

Judi Abdullah

Johannes Dal Roshan Naimi

Mathias Grevsen

Desuden har Moska Zohel bestået forløbet

ATU gør en dyd ud af at etablere sig som et tilbud også om socialt samvær, hvorfor der altid er en god spisepause ved de obligatoriske seminarer, ligesom der indgår en obligatorisk summercamp på fem dage, hvor deltagerne dels har faglige programpunkter, dels har mulighed for socialt samvær. En gang om året arrangeres et frivilligt heldagsarrangement, hvor deltagerne indgår i et FN-rollespil og agerer forskellige landes FN-repræsentanter, der forhandler på kryds og tværs ud fra en enkelt case.

dende fra 2-13 deltagere pr. årgang), har haft glæde af forløbet. Da der er et begrænset deltagertal, skal potentielle deltagere gennem en motiveret ansøgning redegøre for såvel formål med deltagelsen som lysten til at afsætte tiden ved siden af den normale skolegang – og det er vigtigt at påpege, at akademiedeltagelsen er for alle 1.g-elever, som har lyst – og tid – til at få udvidet såvel deres horisont som deres bekendtskabskreds. Skolens koordinator afgør i samarbejde med akademiets leder den endelige optagelse.

Fredericia Gymnasium betaler for deltagernes omkostninger (dog ikke den frivillige studietur), og der er ingen tvivl om, at de deltagere, skolen har haft med gennem årene (spæn-

For deltagere i Akademiet 2018, 2019 og 2020 har det af Coronamæssige årsager været nødvendigt at omlægge en række seminarer til virtuel form – og det er naturligvis en

svækkelse, ikke mindst på det sociale område – men heldigvis har det været muligt på forsvarlig vis fysisk at gennemføre summercampen, så den gode oplevelse ikke er spoleret.

Til gengæld har rammerne for præsentation og tilmelding for 2020-årgangen været mindre gunstige – og måske derfor er ¾ af årgangens deltagere yngre søskende til tidligere ATUer fra Fredericia Gymnasium – men samtidig viser det meget fint, at det er både sjovt og givtigt at være ATUer. Morten Mikkelsen ATU-koordinator ved Fredericia Gymnasium

Årsskrift 2021 | 23

STUDIEREJSER I EN CORONATID “Vi skulle have været til Indien, men vi endte med en tur til Aarhus. Og det var vildt fedt!” … “Og vi skulle have været i Schweiz, og vi endte i f***ing BRØNDERS­ LEV! Men det var en fantastisk tur.”

Sådan siger et par elever fra 3.g-årgangen, der i efteråret fik aflyst deres studierejser til udlandet.

Kort før sommeren så vi os pga. coronapandemien nødsaget til at aflyse alle planlagte udlandsrejser. Det gjaldt såvel studierejser som alle udvekslingsaktiviteter med Tyskland, Spanien og Indien.

På trods af skuffelsen gik både elever og lærere straks i gang med at omstille sig og planlægge spændende erstatningsstudie-

rejser inden for landets grænser. DSB blev booket til at føre os til både nye og glemte områder og byer i Danmark, og klassiske rejsemål blev igen ‘hotte’. Således sendte vi i alt 11 klasser afsted på rejser til Gudenåen og Grenaa, Silkeborg og Aarhus, Aalborg og Skagen, Brønderslev, København og Bornholm.

Tak for alt det gode humør og den usædvanlige grad af omstillingsparathed, I har vist os. Det har været en fornøjelse at følge jer og høre om jeres rejser.

Læs med her og på de følgende sider, hvor nogle af klasserne fortæller om deres rejser i september 2020.

Iben Rausgaard

Årsskrift 2021 | 25

N V A H N E B Ø K 2.q I

ites i København Man kan også få pommes fr

2.q på studietur i uge 38, 2020.

På 2qs studierejsetrøjer står der, at de var i Bruxelles i uge 38, 2020. Sådan er det, når trøjer skal bestilles mange måneder før turen – men det er et falsum, for det blev i stedet en studietur til København. Heldigvis i den uge, hvor solen skinnede, og det var ca. 23 grader varmt.

Fagene engelsk, samfundsfag og ks-historie skulle i Bruxelles have koncentreret sig om EU-institutioner, kunst, belgisk chokolade og pommes frites – målet blev i stedet,

26 | Årsskrift 2021

at vi skulle opleve så meget som muligt – flere deltagere havde ikke været i København før – og vise, at København godt kan måle sig med Bruxelles.

MF Lotte Rod, der veloplagt viste os rundt og fortalte om Folketingsarbejdet. Det var for mange stort at være i Folketingssalen og da også at se enkelte ”kendte” på gangene.

Det var derfor et stramt program, der startede allerede ved 11-tiden på ankomstdagen med en guidet gåtur gennem indre by til Holmens Kirke, som vi lige så, nu vi var der, inden en havnerundfart, der viste byen fra sin flotteste side. Christiansborg slot blev gennemgået som ikke-skriftlig kilde, inden vi havde en aftale med

Kendte kunne også mødes i gadebilledet – eller i metroen, som mange oplevede at køre i for første gang. Således fik flere elever en selfie med Lars Løkke, der også kører med metro.

Når vi ikke kunne besøge EU-institutioner i Bruxelles, så er det godt, EU-institutionerne er repræsenteret

i København, så vi tilbragte en formiddag med EU-Kommissionen og drøftede blandt andet Brexits betydning. Inden havde vi lige set den reformerte kirke i København, nu vi var der. Frokosten kunne indtages i en pragtfuld Botanisk Have, inden vi skulle se – hvad mange havde set frem til – Tristan Otto, dinosaurernes konge – på Statens Naturhistoriske Museum. Et imponerende syn!

Da Statens Museum for Kunst er beliggende lige overfor, fulgte vi ”kunstruten” Intet er som før – om epidemier gennem tiderne.

Nationalmuseets netop åbnede udstilling ”En skat til Danmark” gav et fint indtryk af de sidste 100 års histo-

rie – og mange synes, det var sjovt at prøve en vandseng af! Men adskillige benyttede også lejligheden til at se (kopierne af) Guldhornene – nu vi var der! På samme måde nåede vi forbi vagtskiftet på Amalienborg, som vi så, nu vi var der, inden vi fik en guidet tur på det nyligt åbnede Frihedsmuseum om besættelse og modstandskamp. Det er placeret i Kastelområdet, hvor også den engelske kirke i Danmark, Sct. Alban, ligger – så den så vi også.

Om aftenen havde vi en hyggelig fællesspisning – med mundbind, som blev obligatoriske i København den dag – inden vi overværede teaterforestillingen NUL. Et eksperimenterende stykke, som til lærernes

glædelige overraskelse faldt i god jord hos deltagerne. I det hele taget var det en rigtig god tur, ikke mindst på grund af 2qs positive indstilling og deltagernes gode humør.

Hvad med forplejningen? Jo, morgenmaden bestilte man dagen forinden, så stod lærerne op – handlede ind og anrettede, og så fik alle, hvad de ønskede – og hvad de kunne spise, så man var klar til dagens program.

De øvrige måltider – undtaget fællesspisningen – sørgede man selv for, men det kan afsløres, at man også kan få pommes frites i København!

Trine Laursen og Morten Mikkelsen

Årsskrift 2021 | 27

2.r I AALBORG OG SKAGEN På toppen af Danmark

Studieturen med 2.r blev, som gymnasiets øvrige rejser, omdirigeret fra udenlandske oplevelser til mere trygge rammer indenfor Danmarks grænser. Bruxelles røg dermed ud til højre og ind kom i stedet: Aalborg og Skagen.

Udover lyseblå mundbind i rigelige mængder rejste vi også afsted med en lille tvivl om, hvad man skulle forvente sig af en studietur i sit eget land. Den tvivl viste sig heldigvis at forsvinde hurtigt, for humøret var

28 | Årsskrift 2021

højt i 2.rs togvogn, og ugens program var pakket med faglige punkter.

Vi var på besøg hos VisitAalborg på 13. etage i Kulturhuset Nordkraft til et oplæg om turisme- og brandingstrategier på sociale medier. 2.r fik til opgave at lave et antal engelsksprogede opslag på instagram til en specifik målgruppe ud fra VisitAalborgs kriterier.

Herefter var vi på Street Art Sight Hunt blandt byens ca. 70 impone-

rede gavlmalerier, som er skabt af internationale kunstnere. 2.r var delt i grupper, som fik et godt, gammeldags papirkort og lagde en rute – hvorefter analysearbejdet gik i gang, indtil vi mødtes til fællesspisning på restaurant Flammen om aftenen.

Vores hostel lå på Aalborgs bedste location på den imponerende, renoverede havnefront, og vi dykkede på andendagen ned i den storslåede arkitektur med guider fra Utzon

Center, hvis udstilling vi selvfølgelig også besøgte.

2.r havde i Dansk læst romanen ”Nordkraft”, som foregår i Aalborg, så hvad var mere oplagt end en tur i Nordkrafts fodspor. Inddelt i grupper havde 2.r valgt et miljø, som de skulle besøge og næranalysere.

Vi tog en nordlig afstikker til Skagen, hvor vi gik ud på Grenen, hilste på et par sæler og bare nød udsigten af to have, der mødes. Herefter

var der Dansk på skoleskemaet, for vi havde et møde med forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen i sognehuset til en snak om hans forfatterskab og om uddrag fra romanen ”Det bliver sagt”, som 2.r havde læst hjemmefra. Vi besøgte Skagens Kunstmuseum og oplevede Anna Ancher-særudstillingen og fik foredrag om Skagen og de andre skagensmalere.

Skagen, vi har de gode minder om en super-hyggelig og lærerig studietur.

Astrid Overgaard

Selvom der står Bruxelles på 2.rs studietrøjer, så er det fra Aalborg og

Årsskrift 2021 | 29

N E Å N E D U G Å P 3.b A A N E R G I G O Måske kender du det, når man suser med 200 km. i timen hen ad Gudenåen med en pizza og tangøl i hånden. Det var, noget af alt det, vi oplevede i 3.b, da vi mandag d. 7/9 stævnede ud fra Gudenåens bred syd for Silkeborg. Målet var godt 34 km. længere henne ad Gudenåen i Bredebro. I kanoerne blev der skrålet højt ud over vandet på alt fra Jesu Brødre til One Direction, så skræmte fugle fløj om ørene på os. Den første nat skulle vi sove i telt på en interi-

30 | Årsskrift 2021

mistisk teltplads. Her blev der lavet mad over trangia og skumfiduser over bål. Efter en god nattesøvn, for nogen, sejlede vi videre næste morgen. Her bød dagen på mere vand og en god omgang modvind. Da vi efter mange seje træk nåede frem til shelterpladsen i Ans, blev der lavet fælles mad over trangia, spillet frisbee og jongleret. Den sidste dag i kano bød på længe ventet medvind, hvilket selvfølgelig betød, at der skulle suses op ad åen i en hjem-

mebygget kano-katamaran med Pirates of the Caribbean-musik i baggrunden. Det blev også dagen, hvor den første elev fik våde bukser, og ikke kun på grund af regnvejret, der skyllede os godt igennem. Efter et par hårde dage i naturen blev vi kørt med bus til Grenaa, hvor vi fik den luksus at sove i rigtige senge. Dagen i Grenaa bød på tangsafari langs stranden med en meget interessant guide, som bl.a. kendte den tidligere sovjetiske leder Gorbatjov. Her fik vi

både lov til at smage på frisk og forarbejdet tang samt Nordisk Tangs hjemmelavede kornserveringsmiddel med æble og ingefær. Hele turen blev sluttet af med en fælles dukkert i Kattegat med tankerne på det varme vand i middelhavet.

Anne Sofie Erbs og Mie Papsø Møller, 3.b

Årsskrift 2021 | 31

3.c PÅ N E Ø S N I K S L O S I 3.c har vi studieretningen “sundhedslinjen”, hvilket vil sige, at vi har studieretningsfagene biologi A og kemi B. På vores studietur skulle vi have været til St. Anton am Arlberg med fagene biologi og idræt. Som følge af corona var dette dog ikke en mulighed, og derfor besluttede vores lærere, at vi skulle en tur til Bornholm. En cykelferie på Bornholm kan i nogle ører lyde tamt, men egentlig var det en lærerig og helt fantastisk tur. Vi fik lov til at være sammen med vores klassekammerater på en ny måde samtidig med, at mange af os oplevede Bornholm for første gang.

Vi var på Bornholm fra den 14.-18. september i 2020. Vejret var godt, hvilket var rart, da vi som sagt brugte cyklen som vores primære transportmiddel. Vi boede på et hyggeligt vandrehjem i Allinge-Sandvig, og der var kun os, hvilket gjorde, at vi havde en oplagt mulighed for at tilbringe tid sammen i blandt andet vandrehjemmets spillerum.

Når vi ikke var på vandrehjemmet, brugte vi tiden i den bornholmske natur. Vi gik blandt andet Hammerknuden rundt og sluttede turen af med et spring ned i Opalsøen fra godt syv meters højde. Da ikke alle havde modet i sig, sørgede vi som klasse for at heppe på hinanden, så alle, som havde den mindste lyst, tog springet. Udover at hoppe i Opalsøen var vi i bølgen blå på Sandvig strand. Her lavede vi marinbiologiske undersøgelser og undersøgte både organismerne på land og i vandet.

Om aftenen sejlede vi inde mellem de bornholmske klipper i små både.

Onsdagen tilbragte vi lidt længere væk hjemmefra. Vi var en tur i

32 | Årsskrift 2021

Gudhjem, hvor vi havde lidt fritid, og derudover hyggede vi os som klasse med et godt slag minigolf.

Det var tydeligt at mærke, at nogle havde et større konkurrencegen end andre. Efter tilbagevenden fra Gudhjem cyklede vi til Hasle for at klatre.

Der var to klipper: en, der var 8 meter høj, og en, der var 25 meter høj.

Næsten samtlige elever (og begge lærere) klatrede op ad en af klipperne på trods af højdeskræk. Når man klatrede, var det enormt fedt og bekræftende at høre resten af klassen heppe på en, uanset om man klatrede på den ene eller anden klippe - og egentlig også uanset om man kom til tops eller ej. Vi cyklede tilbage til Allinge havn gennem skoven i solnedgang. På havnen fik vi god aftensmad efter en lang dag, hvorefter vi cyklede tilbage til vandrehjemmet.

Den hårdeste dag, fysisk og mentalt, var torsdag. Vores ambitiøse lærere havde planlagt en 30 km lang cykeltur til midten af Bornholm for at se Bisonskoven. Herinde var der mulighed for at se bisonokser. På trods af en del modvilje var cykelturen fin. Vi fik set en masse af den bornholmske natur, fordi vi lavede “pitstops”, hvor vi blandt andet så Helligdomsklipperne og Danmarks højeste vandfald. Vi hyggede med musik, som spillede fra en lille højttaler det meste af vejen. Inde i skoven gik vi en tur med en naturvejleder, som guidede os gennem skoven, og vi så, hvor stor forskel der var på biodiversiteten i forskellige områder inde i skoven. Efter en gåtur på 1,5-2 timer havde vi efterhånden opgivet håbet om at se en bison. Lige indtil den stod i buskadset ved siden af os.

Efter synet af bisonoksen pumpede

vi cyklerne og cyklede en tur tilbage til vandrehjemmet. Som afslutning på en god og lang torsdag, var der planlagt en ølsmagning om aftenen - som en del af biologiundervisningen. Et par elever havde også arrangeret nogle forskellige lege, og resten af aftenen endte med at blive lettere festlig.

Turen bød på en masse forskellige aktiviteter, som gavnede vores fællesskab og vores faglighed. Vi var i pressede situationer, hvor vi måtte rykke vores grænser, men vi var gode til at støtte hinanden. Alt i alt havde vi en god og lærerig tur.

Lasse Harnbjerg Hansen og Luna Johanne Wiborg, 3.c

Årsskrift 2021 | 33

V E L S R E D N Ø R B 3.e I ev ikke kan?

ersl Hvad kan Genève, som Brønd

Turen gik til Genève... Nej ups til Brønderslev. Alle 3.e’s elever stod klar ved Fredericia Station til at tage den lange tur op nordpå.

En tidlig mandag morgen i september stod en flok vemodige 3.g’ere foran Fredericia Station og var på trods af trykket med de store bjerge, FN parlamentet og den verdenskendte chokolade på hættetrøjerne på vej til Danmarks uringule udkant - Brønderslev. Men det skulle vise sig, at Brønderslev havde meget mere at byde på, end hvad klassen forventede.

Efter en tre timers togtur med mundbind og en samfundsfagslærer, der gik meget op i, at vi skulle sprittes af hvert 10’ende minut, ankom vi til det lækre lokale hostel ved Brønderslevhallerne. Da det gik op for os, at vi ikke havde nogen naboer, kom der hurtigt ideer til, hvad der skulle foregå de kommende aftener.

Men før vi kunne byde aftenen velkommen, sprang vi på cyklerne og satte kurs mod Løkken. På cykelturen mødte vi alle vores fordomme om landet - heriblandt deres venlighed. Klassens fire drenge opdagede

34 | Årsskrift 2021

nemlig hurtigt, at et vink fra dem oftest resulterede i kæmpe smil og store fagter den anden vej. Efter 20 kilometers modvind ankom vi til det solrige Løkken, hvor der ventede os en eksotisk stemning ved stranden.

Vi hoppede i våddragterne, fik et surfbræt under armen og begav os mod vandet. Det var tydeligt at se, at vi var amatører på surfbrættet, men humøret var højt, og alle tog udfordringen op. Dette gjaldt også lærerne, som i deres begejstring fik ram på nogle af eleverne med deres surfbræt. Efterfølgende kunne man på de nordjyske landeveje se 24 elever berusede af lykke komme flyvende på deres cykler. Aftensmaden på vandrehjemmet faldt i øvrigt i god smag: kød, kød og atter kød. For en stund glemte 3.e at være stille (som timerne i D9 og andre af skolens lokaler ellers altid afspejler) og smaskede højlydt. Efter måltidet gik turen til den lokale bodega, hvor Ludvig havde smigret sig ind på bartenderen (den 40-årige Gitte) og fik hende til at holde åbent fire timer mere, end hvad normen ellers var en mandag aften. Bodega, breezers og beer-pong var den rigtige cock-

tail for 3.e. Men ingen tvivl om, at det også var en god aften for Borgerstuen, som nok tjente mere på én aften, end de sikkert gør på et helt år. Ludvig skulle nemlig betale for de mange drinks, han fik lov at mixe i baren, og de runder han gav til klassen.

Det var frivilligt, om man ville deltage i morgenmaden dagen derpå, hvilket var heldigt for nogle af eleverne (ik Sille?). Lidt skole skulle vi jo også have, så dagen gik med at interviewe byens beboere og politikere. Til frokost samledes klassen til en omgang asiatisk buffet, som gjorde godt for mange. Om eftermiddagen blev der ladet op til aftenens planlagte aktivitet, Tour de Chambre, med bowling og svømmehal.

Efter aftensmaden blev der stille i fællesrummet, men på de seks værelser blev der pyntet og klædt ud på højeste plan. På værelse 1 blev vi mødt af fædrelandskærlighed i form af masser af danske flag og nationalsangen. Værelse 2 tog os med storm iført værnemidler med deres corona-tema og var lidt hurtigere end Mette F med vaccinerne, da de bød på vaccineshots. På værelse 3

blev vi iført festivalarmbånd og ført ind i et mørkt rum, hvor Nik og Jay dukkede op på Orange Scene. Eller rettere dukkede Filippa og Sille op på hemsen. Værelse 4 tog aftenen meget afslappet og var sågar iført pyjamas. Men vi var langt fra ved at falde i søvn! Thybo brugte hovedet meget mere, end han er vant til, i sit forsøg på at slå Piñataen ned, og vi andre måtte da også svede under en omgang Just Dance. Bag døren på værelse 5 ventede kys, hjerter og rød læbestift. Her var temaet kærlighed, hvilket blev afspejlet i aktiviteten, hvor værelserne skulle dyste i at synge højest til diverse kærlighedssange. Alle værelser bidrog til, at HH og Ilsebeth hverken kunne læse en bog eller falde i søvn. Der var bred enighed om, at vi godt fremover kunne risikere at blive forvekslet med musikklassen. Især Emma fik vist sine “sangtalenter”, og skulle der kåres en vinder, vil der ikke være nogen tvivl om, hvem denne pris skulle gå til. Selv drengene havde gjort sig umage med deres gennemførte sportstema, men ville på trods af det ikke have pigelus på deres værelse.

Om det i virkeligheden var årsagen,

er der dog stadig tvivl om. Alt i alt en succesfuld aften, som ikke var kommet på tale, hvis turen var gået til Genève.

Onsdag styrede Ilsebeth slagets gang, da hun hundsede os over til Nordjyllands Idrætshøjskole. Her blev vi taget godt imod, bl.a. af en tidligere FG-elev. Vi startede hårdt ud med udvidet stjerneløb, hvor vi både skulle bruge rå muskelstyrke og logisk sans. Da vi kom til frokost, overtog Annushka Ilsebeths rolle som chef og viste sit værd som klassens spejder. Der blev hugget brænde, kogt nudler og stegt grøntsager til den store guldmedalje. Ovenpå en god omgang hjemmelavet wok, begav vi os over mod højskoleelevernes hjemmelavede klatrebane. Iført sele og hjelm brugte vi flere timer i luften. Efterhånden blev det koldt, og alle glædede sig til en tur i sauna.

Her blev vi mødt af gusmester-Mikkel, som tog os på en rejse gennem forskellige olier, salte og krydderier.

Ikke alle var vant til de høje temperaturer, og hos dem fordampede, oveni sveden, også glæden. Nina, Mie og Anna blev især udfordret i timerne

efter, da de blev mødt af en permanent tåge. Det viste sig at være deres linser, der havde taget skade under saunagus-rejsen. Da vi kom tilbage til vandrehjemmet, blev det til en hyggelig sidste aften med Disneyfilm og popcorn i fællesarealet.

Alt for tidligt næste morgen skulle vi hjem til Fredericia. Hættetrøjer, mundbind og spritten blev igen hevet frem. HH var igen i sit rette element som spritmaster.

Vores studietur var på alle punkter vellykket og skabte et helt nyt bånd i klassen. Den uringule udkant var ikke så slem alligevel, og vi blev alle positive overrasket på alle parametre. Konklusionen blev således: “Hvad kan Genève, som Brønderslev ikke kan?”

På vegne af 3.e Anna Holm

Årsskrift 2021 | 35

N V A H N E B Ø K 3.i I De første par måneder af 2020 havde vi i 3.i sat forventningerne op til en tur til Spanien, hvor vi skulle bo på et hostel omringet af byliv, barer og shopping. Derfor forsvandt glæden lidt, da vi fik at vide at alle studieture i efteråret 2020 officielt var aflyst pga Corona.

også en morgenmads-pose klar til os hver morgen, med en smurt bolle, der kun kan sammenlignes med to skuresvampe og en skive ost. Heldigvis var der en 7-eleven lige rundt om hjørnet. Det var virkelig en fordel, når man skulle til og fra Steelhouse i løbet af dagen.

Heldigvis fik vi muligheden for at komme til København fra d. 14-17. september. Her boede vi på Steelhouse Copenhagen Hostel med udsigt til Bremen teater og gåafstand til metroen. På Steelhouse var der

Vi skulle opleve mange forskellige ting med et fagligt udgangspunkt.

Vi havde fokus på bl.a. 2. verdenskrig, og vi besøgte derfor Frihedsmuseet, hvor vi kunne aktivere hjernen og diskutere spændende og tidsre-

36 | Årsskrift 2021

levante moralske dilemmaer. Vi var også ude på Mindelunden Ryvangen, hvor vi fik en spændende fortælling om de danske modstandsfolk, imens vi kunne nyde det gode vejr. Selvfølgelig var vi også på Nationalmuseet og Klunkehjemmet, hvor vi endelig fik en forklaring på det mærkværdige navn “Klunkehjem”.

Her lærte vi meget om samfundet sidst i 1800-tallet, og om hvordan hierarkiet var i hjemmet, såvel som indretningen og dekor.

Vi fik også muligheden for at se en mindre behagelig del af København, da vi var på byvandring med “Gadens stemmer”. Her blev klassen delt op i to, og vi fik hver en guide, der selv havde haft et liv præget af stofmisbrug, hjemløshed og lignende. Det var meget interessant og øjenåbnende at se en “mørkere” side af hovedstaden.

Eftersom vi generelt havde et samfundsfagligt udgangspunkt, besøgte vi også CEPOS: den liberale tænketank. Her diskuterede vi spør-

geskemaer, som vi havde fået og besvaret ugen før - hvilket startede flere spændende debatter om politik og magt. Det lange gåture mellem aktiviteterne sørgede også for, at vi så ting som skulpturen “I am queen Mary” og Gefionspringvandet. Og en tur til Kbh er jo ikke fuldendt uden en tur på Glyptoteket.

da hjem med “souvenirs”, som fx. et blåt øje, et par tatoveringer og en enkelt næsepiercing . Vi sluttede ugen af med en fælles tur på restaurant torsdag aften - og selvfølgelig lidt togproblemer om fredagen.

Camilla Marie Brøndum Andersen og Mikkel Schwaner Arndt, 3.i

Helt overordnet havde vi en vildt fed tur, og flere af os brugte fritimerne på at opleve mere af Københavns shoppemuligheder og selvfølgelig de lokale barer. Flere af os kom end-

Årsskrift 2021 | 37

3.m PÅ BORNHOLM “Der er lige en mindre ændring i programmet...vi tager ikke til Firenze - vi tager til Bornholm”. Der er ikke meget optimisme forude, men vi bliver hurtigt i 3.m enige om, at vi nok skal få en god tur alligevel. Og der står vi så d. 7. september 2020 på Fredericia banegård med mundbind og cykelhjelme, klar til en uge på Solskinsøen propfyldt med vandreture, musik og fisk.

Vi skal først med tog, så bus, så færge, så bus, og først herefter ankommer vi til Gudhjem, hvor vi skal indkvartere os på et lille, hyggeligt vandrehjem. Vi skal dog hurtigt afsted på første vandring - ud og se Helligdomsklipperne, som ligger lige ved Gudhjem. Selvom det har været en trættende rejse herover, er det alligevel dejligt at få strakt benene. Vi lander ved de smukke, hellige klipper og synger passende 1. vers af “Stille hjerte, sol går ned”, som vi har øvet os på inden turen.

Nu er solen lige så stille ved at gå ned, og vi går tilbage mod vandrehjemmet. Nogle samler sig ude ved klipperne og nyder solnedgangen, mens andre udnytter pausen til en dukkert i havet efter en lang rejsedag. Herefter tager vi alle sammen på fiskebuffet med dejlige friske fisk, dog bliver den stakkels Gabriel offer for en slem madforgiftning. Vi andre bruger aftenen på at finde den lokale Dagli’ Brugs, hvor vi får fyldt op i depoterne. Dagen slutter ved vandkanten, hvor vi skriver en sang om alle de ting, vi ikke må på Bornholm for Anne og Claus.

Dag 2 står på endnu en vandretur.

Først ser vi et sjasket Hammershus i stormvejr, og vi leger rollespil med

38 | Årsskrift 2021

vores rundviser. Efterfølgende går vi Hammeren rundt og nyder vores frokost på nogle klipper højt over en stor sø. Vi finder også et godt sted at synge 2. vers af “Stille hjerte, sol går ned”. Vi kommer tilbage til Gudhjem og får mulighed for at udforske den lille by på egen hånd, og sådan går resten af dagen.

Som sagt skulle vi medbringe cykelhjelme, og det er fordi, at vi her på tredjedagen skal cykle på vandrerhjemmets cykler til Svaneke. Bornholm er uden tvivl et utrolig bakket sted at cykle, og der er brok over hele linjen. Så meget utilfredshed, at Magnus prøver at undgå tilbageturen ved at sige, at en sigøjner har stjålet hans cykel. Vi kommer dog frem, og i Svaneke skal vi lave poetry slam og se byen. Vi spiser en omgang Fish and chips, og denne gang er der ingen maveproblemer. Selvfølgelig finder vi også et godt sted her og synger 3. vers af “Stille hjerte, sol går ned”. Vi cykler den lange bakkede tur tilbage til Gudhjem, gennemblødte af sved, men med smil på læberne.

Om aftenen spiser vi den sidste middag sammen på Bornholm, og vi læser på skift vores poetry slams op. Anne og Claus viser også deres poetry slam dedikeret til os. “Den man elsker, tugter man”. Vi griner og smiler og nyder det sidste Bornholm sammen. Morgenen efter skal vi hjem mod Fredericia. Heldigvis er humøret oppe på trods af træthed, og vi er vist alle ret så tilfredse med turen. For måske gav denne tur noget andet, end hvad man kunne have fundet i Firenze. Noget, som viste, hvor meget vi egentlig er, sammen, som klasse og som venner.

Og til trods for Anne og Claus’ poetry slam, så er regnvejr og cykelture slet ikke så slemme og tugtede, når man gør det sammen med mennesker, man holder af. “Den man elsker, elsker man”, og så er den bare ikke længere.

Noah-Valdemar Faaborg Højsgaard 3m

Årsskrift 2021 | 39

HILSEN FRA G R E B N E T T I W Følgende artikel på tysk er en hilsen fra Fredericia Gymnasiums partnerskole i Wittenberg. I artiklen gør adjunkt Andreas Sauerländer status over det forgangne år med Corona-nedlukning, hjemmeundervisning og forældre, der i mange tilfælde fungerede som erstatningslærere. Imidlertid er tingene så småt ved at vende tilbage til normaltilstanden. 5.-10.-klasserne er ganske vist fortsat inddelt i halvgrupper og skal skiftevis undervises på skolen/hjemme, men elever i afgangsklasserne er vendt tilbage til en normal skoledag. Usikkerheden præger dog fortsat stemningen på skolen, da man hele tiden frygter en ny nedlukning. Alligevel ser Andreas Sauerländer lyst på fremtiden og fæster sin lid til, at vaccineudrulningen vil danne grundlag for et kommende skoleår med almindelig undervisning.

Nikolaj Winterskov Schütze

Unterricht am Luther-Melanchthon-Gymnasium Wittenberg in Zeiten von Corona Freitag, 13. März 2020 - Die Nachricht kam nicht unerwartet, veränderte den Schulalltag am LMG jedoch grundlegend. In einer Sonders itzung hatte die Landesregierung von Sachsen-Anhalt beschlossen, die Schulen aufgrund hoher Corona-Inzidenzwerte vorübergehend zu schließen.

Niemand hatte zu diesem Zeitpunkt eine Vorahnung, dass diese Schulschließun g lediglich der Anfang einer langen Phase der Entbehrung, Veränderung und Einschränkung sein würde, die das Schulleben in völlig neue Bahnen lenken sollte. Von jetzt auf gleich hieß es, den Lernalltag unserer Schüler innen und Schüler völlig neu beziehungsweise anders zu gestalten, als man das bisher gewohnt war. Die Organisation des Distanzunterrichts stellte alle Mitglieder der Schulgemeinschaft vor enorme Herausforderungen: Lehrer entwickelten Aufgaben und Online-Stunden, die das Lernen über eigens dafür geschaffene Internetplattformen ermöglichen sollte. Schüler musste n sich daran gewöhnen, neue Lerninhalte über digitale Kanäle vermittelt zu bekommen und das vor allem allein, ohne die geliebten Klassenkamera den. Und die Eltern wurden quasi zu „Ersatzlehrern“ im Home-Office.

Freitag, 7. Mai 2021 - Seit nunmehr über einem Jahr hält uns das CoronaVirus fest in seinem Bann. Zwar sind in den vergangenen Monate n Strukturen gewachsen, die eine gewisse Alltagsroutine ermöglichen, dennoch kann man kaum behaupten, dass Schule zur Normalität zurückg ekehrt ist.

Studienfahrten, Wandertage oder Austausche mit unseren Partnerschulen sind bis auf Weiteres nicht erlaubt, das Tragen eines Mund-N asen-Schutzes Pflicht und die fast täglich durchzuführenden Schnelltests eine zeitraubende, wenn auch notwendige Angelegenheit.

Derzeit agieren wir im Wechselunterricht, bei welchem die Klassen 5 bis 10 in Halbgruppen eingeteilt sind, die im täglichen Wechse l entweder die Schule besuchen oder zu Hause lernen. Lediglich die Abschlu ssjahrgänge sind in Gänze vor Ort. Die 12. Klassen absolvieren aktuell ihr Abitur und das bis dato ohne erwähnenswerte Zwischenfälle. Dennoch schwing t stets eine gewisse Unsicherheit mit - man kann nie wissen, ob am nächste n Tag nicht positive Fälle auftreten und einzelne Schüler oder gar ganze Klassen in Quarantäne geschickt werden müssen. Alles in allem bestimm t das Prinzip Hoffnung das Schuljahr 2020/21: hoffen, dass dieses zu einem guten Ende geführt werden kann. Aber es gibt Licht am Ende des Tunnels …der Impffortschritt in Deutschland lässt uns davon träumen, zu Beginn des kommenden Schuljahres zur lang ersehnten Normalität zurückkehren zu können. An diesen Träumen halten wir uns fest.

40 | Årsskrift 2021

Andreas Sauerländer (Lehrer für Geschichte und Sozialkunde und Verantwortlicher für den Dänemark-Austausch)

STUDIEPROJEKTER MED INNOVATION Både elever og lærere oplever i stigende grad, at inddragelsen af eksterne samarbejdsparter og aktuelle problemstillinger giver øget mening og motivation til de projekter, vi arbejder med i undervisningen.

Derfor er der også i år flere klasser, der arbejder innovativt med en virkelighedsnær problemstilling fra ‘den virkelige verden’ udenfor skolen. Her er det typisk en ekstern samarbejdspartner, der stiller problemstillingen, og eleverne, der finder svar og stiller løsningsforslag med udgangspunkt i deres viden og kundskaber fra fagene.

Vi er enormt glade for det samarbejde, vi har opbygget med en efterhånden lang række institutioner, virksomheder, museer og foreninger. Her ses et udpluk af de samarbejdspartnere, vi har lavet projekter med.

På de følgende sider præsenteres et udvalg af de projekter, der har været gennemført i år.

Vores samarbejdspartnere Kunst på tanken Kellers Minde

Industrien som Karrierevej

Telegrafhistorisk samling

Ribe

DET GRØNNE RUM

Årsskrift 2021 | 43

KANONFOR­ FATTERE OG INNOVATION 44 | Årsskrift 2021

”Hvordan kan man formidle værker af de 14 kanonforfattere til gymnasieelever?” Det spørgsmål stillede eleverne i 3.e sig selv, da vi tilbage i november 2020 påbegyndte et innovativt forløb om, hvordan man formidler kanonforfatterne.

Forløbet tog udspring i en mælkekarton fra Thise Mejeri, hvor forfatteren Jeppe Aakjær blev præsenteret.

Vores dansklærer, Jeppe Bæk Meier, var en tidlig morgen ved morgenbordet faldet over netop sådan en mælkekarton. Den havde fået ham til at tænke over, hvorvidt det var muligt at lave et alternativt forløb om kanonforfatterne, der hverken var tidskrævende eller langtrukkent for eleverne. Forløbet begyndte straks at tage form, og efter at vi i klassen var blevet introduceret for mælkekartonen og idéen bag forløbet, blev vi inddelt i syv grupper.

Hver gruppe skulle finde på et innovativt løsningsforslag til en selvvalgt problemstilling, hvorefter løsningsforslaget så vidt muligt skulle implementeres. Forløbet blev afsluttet i skolens auditorium med et pitch af løsningsforslagene foran resten af klassen og et par interesserede lærere. Pitchet skulle være max. 5 minutter langt, og det var derfor essentielt, at det fremstod kort og konkret samtidig med, at det fangede den enkelte lytters opmærksomhed.

Formålet var at overbevise tilhørerne om, at ens koncept var det mest innovative og kreative til at løse problemstillingen. Der blev derfor også brugt god tid blandt grupperne på at øve sig i at have en entusiastisk og

overbevisende udstråling, så idéerne fremstod på bedste vis.

Efterfølgende skulle grupperne tilbage i klasselokalet og præsentere deres idéer. Lokale D6 blev for en stund blevet forvandlet til et showroom, og her var blandt andet rektor, Poul Erik, rundt at se de mange forskellige løsningsforslag.

Et af løsningsforslagene kom fra gruppen bestående af Anna, Anne B., Emilie og Mie. De havde udformet “Trivial Pursuit - kanonforfattere versionen”, hvortil de havde skrevet 414 nye spørgsmål om kanonforfatterne.

Formålet med spillet var, at det skulle kunne fungere som et redskab til eksamensforberedelse, idet det var af en vis sværhedsgrad og både indeholdt detaljer om kanonforfatternes værker, men også brede spørgsmål, der kunne hjælpe til at give et overblik. En håndfuld af eleverne fik lov til at lege forsøgskaniner, og spillet var i høj grad et hit. På trods af sværhedsgraden i spørgsmålene og det lidt tunge emne var det en sjov, lærerig og effektiv måde at repetere de 14 kanonforfattere og deres værker på.

Da skoledagen var ved at nå til ende, var det blevet tid til at vælge en vindergruppe alt efter, hvem der sammenlagt havde præsteret det bedste pitch samt fundet det mest innovative løsningsforslag. Vindergruppen bestod af Emma, Nana, Sille og Sofia, der modtog Den kroniske uskyld af kanonforfatteren Klaus Rifbjerg som præmie. De havde sammen udviklet idéen, ”På sporet af de 14 kanonfor-

fattere”, der er en litterær oplevelse i bybilledet. 14 poster i Fredericia skaber en enestående rute, hvor de 14 kanonforfattere er repræsenteret på 14 forskellige bygningsfacader i byen. De 14 poster danner tilsammen en gårute på omtrent otte km.

Dermed vil man i løbet af et tidsrum på 2-4 timer kunne få en grundlæggende forståelse for de 14 forfattere.

Ved hver bygningsfacade indgår information om samt værker af den pågældende forfatter, f.eks. navn, fødsels- og dødsdato, uddrag af et kendt værk, tilhørende symbol samt en QR-kode. Ved at scanne QR-koden kommer man ind på en side, hvor man kan få yderligere information om forfatteren samt læse udvalgte værker. Gruppen havde lavet tre modeller af bygningsfacaderne, der demonstrerede, hvorledes opbygningen af bygningsfacaden ville se ud.

Som resultat af forløbet lærte 3.e kanonforfatterne at kende, at pitche og at arbejde på en kreativ og innovativ måde. Samtidig var forløbet med de 14 kanonforfattere pludselig underholdende og aktiverende frem for langtrukkent og tidskrævende.

3.e´s forløb er derfor et bevis på, at formidlingen af de 14 kanonforfattere kan gøres til et sjovt og lærerigt forløb. Så næste gang en gymnasieklasse stiller spørgsmålet: ”Hvordan kan man formidle værker af de 14 kanonforfattere til gymnasieelever?”, kan de bare spørge 3.e.

Filippa Vig Knudstorp og Sofia Møller Mejer, 3e

Gruppernes løsningsforslag “Trivial Pursuit: Kanonforfatter-versionen”

“På sporet af de 14 kanonforfattere’ - litterær byvandring

En hjemmeside om de 14 kanonforfattere En helt ny ‘Pontoppidan-øl’

En ny udgave af brætspillet ‘Matador: De 14 kanonforfattere’

Diverse øl-etiketter med billeder af og tekst om kanonforfattere, klistermærker og vendespil

Nyfortolkning af gamle tekster fra kanonforfatterne

Årsskrift 2021 | 45

DESIGN­ HOLDET BLEV ARKITEKTER FOR EN STUND 46 | Årsskrift 2021

Hvordan kan man bebygge den tomme grund på Oldenborggade ved Gl. Havn og Frederiks Kanal i Fredericias bymidte? Sådan spurgte to arkitekter fra Fredericia kommune, Louise Thaysen Raun og Michael Nielsen, designholdet en kold dag i februar, mens hele landet var lukket ned og undervisningen foregik virtuelt.

Arkitekternes spørgsmål indledte en designproces, og første trin i den proces er en problemafklarende fase. I denne fase har eleverne undersøgt byggegrunden, dens placering og omgivelser samt lys- og skyggeforholdene. De har studeret kendte bygninger, bl.a. Bjarke Ingels’ 8TALLET i Ørestaden, hvor byggeriet tager hensyn til lys- og skyggeforholdene, således at kontorer placeres i skygge, og bygningen dermed kan spare CO2 pga. den lavere nedkøling. I 8TALLET tager arkitekturen også hensyn til menneskets behov for lys og luft, og med bygningens sjove skævvridning, der ligner et ot-

tetal, får rigtigt mange beboere mulighed for at få udsigt over Amager Fælled.

Inspirationen fra Bjarke Ingels’ arkitektur og designholdets eksperimenterende øvelser med bl.a. lys og skygge, materialer og bygningskrop er tydelig at se i elevernes løsningsforslag. Her møder vi løsninger, der tager hensyn til vandudsigten ved Gl. Havn og Frederiks Kanal, og som lukker af mod trafikken på Oldenborggade. Her er minimalistiske og moderne løsninger, men også løsninger med detaljer på bygningerne, som trækker på inspiration fra den ældre arkitektur i Fredericia.

Flere af eleverne har arbejdet med at skabe et sted til unge mennesker, og flere har lavet løsningsforslag med gode opholdssteder, grønne arealer på grundplanet og på taget.

Projektet er nu afsluttet. Løsningsforslagene er sendt ind til kommunen. Næste skridt er Louise Thaysen Rauns og Michael Nielsens feedback

på projekterne – og hvem ved, måske lader de to arkitekter sig inspirere af elevernes mange idéer, når grunden engang skal bebygges.

Arkitekternes besøg i det virtuelle klasserum har været en gave i en tid, hvor virkeligheden har virket fjern.

Eleverne har nydt at arbejde innovativt med et projekt, som i princippet kunne blive til virkelighed, og hvor de kunne cykle hen og undersøge byggegrunden. Projektet har givet eleverne et indblik i, hvordan en arkitekt arbejder, ligesom de har fået et indblik i kommunens arbejde med at integrere en helt ny bydel i en historisk by med smukke voldanlæg og lige gader.

En stor tak til arkitekterne på Fredericia Kommune, Louise Thaysen Raun og Michael Nielsen, for et inspirerende samarbejde og for at give designholdet en spændende innovationsoplevelse.

Anne Majlund

Årsskrift 2021 | 47

KUNSTIG INTELLIGENS PÅ FREDERICIA GYMNASIUM 48 | Årsskrift 2021

Skal droner overtage soldaters plads og gå i krig? Skal operationer fremover foretages af en robot, der styres af en kunstig intelligens? Kan selvkørende biler programmeres til at foretage etisk korrekte valg, og hvilken etik skal det i givet fald være? Dette er eksempler på spørgsmål, som elever i 2e i efteråret måtte stille sig selv i forbindelse med en projektuge omkring kunstig intelligens.

Projektugen var et samarbejde mellem fagene Religion, Informatik og Matematik, der bidrog med hver deres faglighed til at belyse kunstig intelligens, og opgaven, som eleverne fik udleveret om mandagen, lød: Lav et temaopslag til Etisk Råds hjemmeside omkring kunstig intelligens og etik. I slutningen af projektugen skal jeres løsningsforslag pitches for resten af klassen, lærerne og Martin og Anne-Sofie fra Etisk Råd Som optakt havde eleverne bl.a. deltaget i en konference om etik og teknik, robotteknologi og menneskelighed arrangeret af Folkekirken, Haderslev stift, samt haft besøg af to studerende Trine og Daniel fra Institut for matematik og datalogi på Syddansk Universitet, der begge gav et indblik i matematikken bag kunstig intelligens.

KUNSTIG INTELLIGENS I KRIG I første omgang skulle eleverne vælge et tema, og for Aleksandar Savo Pajic, Fahad Ahmad Awad og Mathias Schultz Henriksen faldt valget på ”Kunstig intelligens og krig med fokus på droner” fordi »Det sagde os mest, og det er spændende at se, hvordan våben har udviklet sig og bruges i krig«, som Mathias forklarer.

Han fortsætter med at fortælle, at en ting, der gjorde indtryk på gruppen, var at sætte sig ind i den måde, kunstig intelligens virker på, og forstå hvor meget det hviler på matematik og særlig differentialregning.

Alexandar fortæller, at udover, at de blev klogere på, hvordan kunstig intelligens virker, fandt gruppen frem til, at et centralt spørgsmål at stille til brug af kunstig intelligens i krig er, hvem der skal stå til ansvar for teknologien.

Signe, Rune og Ramin

Alexandar, Fahad og Mathias

Forslag til hjemmeside til Etisk Råd - fra gruppe 7

HVEM SKAL BILEN VÆLGE? Gruppen bestående af Signe Aabo Hansen, Ramin Maqsoudi og Rune Hansen valgte at kigge nærmere på selvkørende biler. Begrundelsen for dette valg var, at det var et emne, de ikke vidste noget om, fortæller Ramin, og Signe supplerer med, at det samtidig er en teknologi under udvikling - og det kunne være interessant at forstå det bagvedliggende.

Spurgt til pointen med at eleverne skulle arbejde med flere forskellige fag, svarer Rune, at den matematiske forståelse af kunstig intelligens giver et vigtigt fundament: »Det vil være for abstrakt at snakke om det ud fra etik alene«. Han fortsætter med at fortælle, at de fandt ud af, at »man kan ikke programmere computere til at tage etiske valg, men kun til at tage valg. En computer vil ikke kunne differentiere mellem rigtig og forkert.«

ETIKKEN ER VIGTIG I det hele taget var det fælles for eleverne i de to grupper, at de i løbet af processen kom til at indse, hvor vigtigt det er, at beskæftige sig med etik, når man arbejder med kunstig intelligens. »Før tænkte jeg ikke på det etiske i selvkørende biler og kunstig intelligens generelt. Nu har jeg fået indtryk af, at der er mange sider, man skal se på«, fortæller Ramin. Og med hensyn til sin holdning til brug af droner og kunstig intelligens i krig, siger Fahad: »Jeg har fået en ændret vinkel, og tænker nu, at der kan være både positive og negative sider. Før tænkte jeg ikke på konsekvenserne, men kun på, hvordan man kan spare soldater.« ET INNOVATIVT PRODUKT Som nævnt ovenfor blev opgaven stillet i samarbejde med Etisk Råd, og eleverne skulle i løbet af ugen lave en prototype på en hjemmeside med oplysninger om de etiske

dilemmaer ved kunstig intelligens.

Denne hjemmeside skulle udformes med særligt henblik på at være interessant for unge. På ugens sidste dag fremlagde de forskellige grupper deres bud på en hjemmeside for Martin og Anne-Sofie, der begge arbejder på sekretariatet for Etisk Råd i Kolding. Ifølge uddannelsesleder Iben Rausgaard var repræsentanterne fra Etisk Råd glade for at se de unges vinkel på temaet og mente, at der vil blive skelet til elevernes arbejde, når de snart skal til at udarbejde digitalt undervisningsmateriale om etik og kunstig intelligens.

For Rune gjorde det en forskel, at resultatet af ugens arbejde skulle afleveres til repræsentanter fra Etisk Råd: »Det gjorde det mere relevant, mere ægte, og det gjorde arbejdsprocessen mere seriøs og målrettet.« Morten Randrup

Årsskrift 2021 | 49

GRAFTEORI OG JERNBANE­ HISTORIE

Mandag d. 23. november stod der følgende besked i Lectio til 2j:

”I dag starter jeres SP4 projektuge, hvor I skal arbejde med matematik og historie.

Vi mødes kl. 8.15 ude foran Danmarks Jernbanemuseet i Odense, der ligger lige bag banegården.

Husk ”At rejse er at leve” citat fra H.C. Andersen, 1855.

Udover mundbind, så skal I medbringe computer, mad og snacks til hele dagen og selvfølgelig et super godt humør.

Vi glæder os meget til at se jer.

Anne og Astrid”

50 | Årsskrift 2021

...Og så var vi i gang. 2j skulle prøve kræfter med et innovativt tværfagligt projekt mellem fagene Matematik og Historie, som handlede om at få matematikken ind på museet.

Mere konkret ”Hvordan sætter vi centrale matematiske teorier i spil på de historiske fortællinger på Danmarks Jernbanemuseum?”

Vi blev budt varmt velkommen af den skoletjenesteansvarlige, Ulrik Vestergaard, og museumsinspektør og arkivar, Gitte Lundager, der havde glædet sig til at se de unge mennesker.

Danmarks Jernbanemuseum er med i Voyager-projekt, hvor en række museer i Region Syddanmark havde sat sig det mål at sætte fokus på STEM-fagene. Målet med vores SP4-projekt var derfor med udgangspunkt i museets udstillinger at videreudvikle et undervisningsforløb til gymnasieskolen, som museet kunne byde ind med i projektet. Derfor var alle spændte på, hvordan ugen kom til at forløbe.

Eleverne fik mulighed for at fordybe sig i ét af tre emner. Det første emne var udviklingen af banenettet i Danmark. Her skulle eleverne undersøge, hvordan man finder frem til den rette placering af stationer ud fra en række

ment, hvor de viste, hvordan matematikken kunne tages i anvendelse.

Det blev til mange forskelligartede løsningsforslag. Nogle havde simuleret en togtur, andre havde lavet ideer til apps, en tidslinje med QR-koder, brochurer, ideer til interaktive kort og landskaber mv.

forskellige kriterier, fx godstransport.

Det andet emne var Interrail. Her skulle de undersøge, hvordan man planlægger en rute og fx finder den korteste vej fra A til B. Det tredje og sidste emne omhandlede tog og sikkerhed, og her skulle eleverne lave beregninger på sammenstød.

For alle tre emner gjaldt det, at enten grafteori, funktioner af to variable eller parameterfremstillinger skulle indgå i elevernes arbejde, hvilket var noget af en udfordring. Så der blev knoklet fra start med matematikken. Udstillingerne og kildepakkerne blev nøje studeret, mens vi var på museet. Heldigvis var der også tid til at tage en tur med minitoget.

Fra tirsdag til torsdag arbejdede eleverne i grupper hjemme på skolen med at kvalificere deres ideer og færdiggøre præsentationerne af deres løsningsforslag. Efter tre dage var grupperne klar til at pitche deres ideer til en udstilling med tilhørende genstand/installation/visuelt ele-

Gitte og Ulrik gav feedback på løsningsforslagene, og deres generelle indtryk af pitchene og ugen var, at: ”[…] det var en fornøjelse at opleve elevernes engagement under fremlæggelsen. Det var tydeligt, at eleverne ved deres besøg havde fået en god fornemmelse af, hvordan vi på museet har formidlet i vores udstillinger, og de greb de stillede opgaver med seriøsitet – godt hjulpet i processen af deres lærere. Vi optog elevernes fremlæggelse på video og fotodokumenterede deres plancher, så vi har fastholdt deres mange gode ideer. Det danner nu grundlag for vores videre arbejde med forløb målrettet gymnasieskolen”.

Produktkrav Innovativt produkt, der kobler historien på Danmarks jernbanemuseum med matematik.

Udstilling med en historisk fremstilling med tilhørende genstand/installation/ visuelt element, hvor matematikken tages i anvendelse, og som skal kunne sættes ind/videreudvikles og bruges i museets udstillinger.

Genstanden skal formidle matematikkens muligheder i samspil med historien om jernbanen til museets besøgende i samme aldersgruppe (1.g - 3.g).

Så SP4 var ikke kun en læringsrig oplevelse for de unge mennesker, men også os og Danmarks Jernbanemuseum.

Tak for rejsen!

Astrid Møller Fjendbo og Anne Larsen

Årsskrift 2021 | 51

HVOR FINDER MAN HÅB, NÅR KATASTROFEN RAMMER?

Vi bor i et af verdens smørhuller - fri af de store dræbende naturkatastrofer, såsom jordskælv, tsunamier og orkaner. Alligevel rammes vi alligevel, når vi rejser, og når vi oplever katastrofens gru igennem mediernes dækning af ubeskrivelig menneskelig lidelse og materielle ødelæggelser.

Spørgsmålet, som vi alle må stille, er, hvor vi skal finde håb og mening, når noget så forfærdeligt rammer uskyldige mennesker. Det satte 2.k sig for at undersøge i et tæt samarbejde mellem fagene Religion og Naturgeografi og med en ekstern samarbejdspartner, sognepræst Eva Thorgaard Jerg fra Christianskirken i Fredericia.

Eleverne skulle med forskellige indgangsvinkler opnå en grundlæggende viden om de naturkræfter, der forårsager katastrofer, samt forholde sig til, hvordan mennesker kan forholde sig til katastroferne, når de så er indtruffet.

Det var det store teodicé-problem om Gudens retfærdighed, der blev belyst, samt livets helt store spørgsmål om skyld, ansvar og trøst, samt spørgsmål om risiko og fare, der skulle i spil gennem forskellige illustrationer og installationer, som senere skulle danne udgangspunkt for en højmesse i Christianskirken, hvor Eva tolkede på 2.k’s installationer.

Eleverne i 2.k skabte mange spændende og inspirerende kunstværker, der på hver deres forunderlige vis bidrog til at skabe mening i meningsløsheden.

Her kan naturens iboende grænser, som illustreret ved naturkatastrofer, hjælpe mennesket til at reflektere over egne muligheder og begrænsninger, og kan derfor bidrage til at skabe en accept og forsoning med det meningsløse og anspore mennesket til genopbyggelse af nyt liv og ny udvikling.

Projektet var en ubetinget succes, der udvidede både elever og læreres horisonter. Vi vil gerne takke Eva Thorgaard Jerg og Christianskirken for et inspirerende samarbejde.

På vegne af 2.k og lærerteamet Niels Bauer og Andreas Molander

52 | Årsskrift 2021

Her ses en installation, der belyser, hvordan Kristendommens dobbelte kærlighedsbud kommer til udtryk. Et jordskælv har væltet bygninger og har resulteret i store menneskelige og materielle lidelser. Kristendommens opfattelse er, at mennesker her kan finde trøst i næstekærlighedsbuddet, der pålægger mennesket at gå ind i næstens lidelse og være der for næsten. Selv når alt ryster, har menneskene gennem helligånden et fast greb i hinanden og bærer hinanden gennem lidelsen.

Her kan man finde Eva Jergs prædiken fra d. 6. december 2020, hvis man vil læse om hendes tanker og udbytte fra vores fælles projekt: http://evapradiker.blogspot. com/2020/12/hvor-er-habetprdiken-til-2-sndag-i.html

Den nedenstående illustration belyser den senmoderne, fragmentere(n)de og komplekse verden, hvor individet kan spejle sig selv i en myriade af livsanskuelser og skal finde sig selv, når meningsløsheden rammer med stor styrke.

Årsskrift 2021 | 53

2l ved Vadehavet

STORMFLODER OG FLØJDIGER 54 | Årsskrift 2021

Elevernes artikler i Ugeavisen Ribe fra 3. marts 2021

Koblingen mellem Naturgeografi og Historie lå ikke lige til højrebenet, da Viggo og undertegnede skulle planlægge året SP4-projekt i 2l. Men da ideen om et stormflodstema opstod, blev vi så begejstrede, at vi lagde i ovnen til et lidt mere udadvendt SP4-projekt end vanligt: En slags mini-studietur til Ribe og Vadehavsområdet omkring byen. Vi bookede både spejderhytte og togbilletter, lagde program osv., men ak, så ramte efterårets første Corona-restriktioner, og det var ikke længere muligt at rejse ud med overnatning.

Viggo og jeg var enige om at et stormflodstema var en slatten omgang, hvis eleverne ikke kunne komme til Vadehavet men skulle nøjes med at se det på film eller læse om det. Så … på med masken og ind i bussen.

Således kørte 2l på en heldagsekskursion sidst i november et smut til Vadehavscentret ved Ribe. Vi fik en fornem rundvisning i udstillingen, hvor vi hørte en del om dyrelivet i området, og ikke mindst de tidevandskræfter, der er på spil. Historisk har naturen i dette område været noget barskere. end vi ellers er vant til at forholde os til her i Danmark, og siden 1912 har området da også været beskyttet mod oversvømmelse af det moderne havdige, som netop var næste stop.

Det var en halvkold dag i november, så vi afstod den oplagte travetur rundt i området, og nøjedes med at nyde udsigten fra vandkanten og toppen af diget. Her bemærkede eleverne det besynderlige fløjdige, der går ind i landet, ca. 500 meter længere sydpå. Forklaringen var, at den gamle grænse til Tyskland gik

her. Tyskland havde ikke bygget diger så langt nordpå ved Vadehavskysten og fik heller ikke senere lejlighed til det, da Danmarks grænse rykkede længere sydpå med genforeningen i 1920. I mellemtiden skulle fløjdiget forhindre, at vandet ved en stormflod blot løb udenom havdiget, og oversvømmede Ribe og omegn.

Anden del af dagens program udspillede sig i Ribe, hvor vi efter frokost først så på stormflodssøjlen ved Skibbroen, og dernæst klatrede op i Ribe Domkirkes 50 meter høje borgertårn. 50 meter lyder måske ikke af alverden, men på den flade marsk skiller tårnet sig ud som en skyskraber. Som afslutning hilste vi på statuen af Hans Tausen, som eleverne havde mødt i deres forløb om reformationen tidligere på året.

Den danske version af Martin Luther var biskop i Ribe fra 1542 til sin død i 1561. Så længe blev vi imidlertid ikke hængende. Alt dette input skulle nemlig omsættes til et produkt.

Forud for turen havde Viggo og jeg lavet en aftale med Ribe Ugeavis.

Omtrent hver fjortende dag laver lokalavisen et tema, der på typisk et par sider bevæger sig lidt væk fra at handle direkte om de lokales gøren og laden, og i stedet blander nærbilleder og artikler af mere generelt oplysende karakter indenfor samme tema. Det kan f.eks. være temaer som madspild, alkoholisme, motion og bevægelse i folkeskolen – det er en bred palet. Og selvom avisen for et års tid siden, i forbindelse med 20året for decemberorkanen ’Adam’, allerede havde trykt et stormflodstema, så var de meget ivrige for at 2l, på baggrund af ekskursionen, det forudgående undervisningsforløb samt en mængde kildemateriale,

skulle producere en række artikler og indslag til et sådant tema.

Det egentlige arbejde gik i gang, og i grupper arbejdede eleverne med at få omsat deres viden og materiale til artikler, der egnede sig til Ribe Ugeavis’ format og målgruppe. Der var flere udfordringer her, blandt andet balancegangen i at skrive artikler, der havde mere at byde på end blot den mest basale viden om stormfloder (som de lokale i forvejen har under huden), uden at bruge de alt for indforståede fagtermer, eleverne arbejder med til daglig. Det blev til et væld af artikler, og efter en omgang feedback fra avisens redaktion rettede eleverne dem til og sendte de færdige artikler retur. Redaktionen udvalgte dernæst en række af artiklerne, der komplimenterede hinanden godt, supplerede med et par billeder taget af eleverne på turen, og udgav så d. 3. marts et helsidesopslag om ”Stormfloder i fremtidens klima”. Dette ligger frit tilgængeligt på avisens hjemmeside, for de interesserede.

Blandt elevernes artikler er bl.a. en naturgeografisk forklaring på, hvordan stormfloder opstår, og perspektiveringer til, hvordan man bærer sig anderledes ad med dige-bygning i Holland. Der er også et fint historisk nedslag om Sofus Høgsbro, der i 1839 oplever en oversvømmelse i Ribe. Siden sluttes af med seks gode og pragmatiske råd til, hvordan man bedst forholder sig til en stormflod, hvis man bor i området.

Viggo og jeg var meget tilfredse med klassens præstation – både det arbejde, der nåede trykken, og det, der ikke gjorde. Eleverne udtrykte da også begejstring for forløbet. Og selvom det ikke var længere væk end Sydvestjylland, så var det interessant at komme ud og se noget, der geografisk og historisk er ganske anderledes end Fredericia. Jeg tør godt love at det ikke er sidste gang jeg tager en klasse med til egnen – næste gang forhåbentlig med spejderhytte og hele pibetøjet.

Peter T. V. Regel

Årsskrift 2021 | 55

NEDLUKNING OG GENÅBNING Efter at have gennemført et relativt normalt efterår, hvor enkeltelever og hele klasser dog løbende måtte hjem i coronaisolation - måtte vi sammen med resten af landet lukke ned i december og igen overgå til virtuel undervisning. Nedlukningen, som blev forlænget og forlænget, varede helt til påskeferien for vores afslutningselever, og først nu i skrivende stund kan vi se frem til at få alle vores elever tilbage på fuld tid.

gejsten oppe i den virtuelle undervisning.

Og det har ikke været helt uden omkostninger for både trivslen og fællesskabet. Vi savner at være sammen - og nu glæder vi os over at være tilbage igen!

På de følgende sider ses lidt fra hverdagen under nedlukningen, fra udeundervisningen og den endelige genåbning og normalisering.

Det har for både lærere og elever været et langt, sejt træk at blive ved med at holde

Årsskrift 2021 | 57

LÆRERE PÅ TUR MED GAVER TIL ELEVERNE 58 | Årsskrift 2021

Kort før jul blev gymnasiet lukket ned pga. af de stigende smittetal i landet generelt. Vi håbede, at det kun skulle vare nogle få uger, men nedlukningen fortsatte og blev løbende forlænget igennem januar.

Da vi kom frem mod vinterferien, savnede vi så meget at se vores elever, at vi satte gang i en stor besøgs- og gaveaktion. Vi samlede en spændende gavepose med en hilsen fra rektor, et FG-mundbind, lidt mundgodt fra kantinen, et 20x20 cm lærred, fire farver, pensler, en qr-kode til video med maleinstruktion fra billedkunstlærerne og endelig en bog af Rane Willerslev med opfordring til ungdommen til at tænke vildt og ikke være bange for at begå fejl.

Vores kantinepersonale løste det store arbejde med at pakke gaveposerne, hvortil der blandt andet skulle hældes farve i 4000 små plastikbøtter. Torsdag d. 11/2 - i et gevaldigt snevejr - deltog hele personalet i at dele de 950 gaveposer ud til vores elever, og de fleste elever fik besøg af en af deres egne lærere.

I rektors hilsen var der en opfordring til at give et kunstnerisk bud på stemningen under coronanedlukningen. Billederne kan ses på skolen, og nogle kan også ses på side 60 og 61.

Tak til alle hjælperne, der gjorde det muligt at dele gaverne ud.

Peter Knudsen

Se elevernes billeder på næste side

Årsskrift 2021 | 59

60 | Årsskrift 2021

Årsskrift 2021 | 61

FORÅRETS UDEUNDER­ VISNING 62 | Årsskrift 2021

Årsskrift 2021 | 63

FG TESTCENTER Kort før påskeferien kom den endelige bekræftelse af de rygter, der havde floreret i sektoren i noget tid: skolerne skulle påtage sig test af alle elever som led i genåbningen af gymnasierne. Vi modtog i dagene op til påske en række rammer og procedurer for det samlede test-set up fra undervisningsministeriet, og tirsdag efter påske var vi klar. I samarbejde med Carelink skulle vi nu omdanne vores idrætshal til et testcenter, og vi vidste, at vi havde lige nøjagtigt én arbejdsdag til opgaven, da de første elever ville møde ind til test allerede dagen efter.

Vores seks nyansatte supervisorer – Pia, Lærke, Henrik, Niels, Johannes og Lasse – har alle gennemgået et særligt kursusforløb hos Carelink, som giver dem bemyndigelse til at supervisere og – om nødvendigt – udføre tests. Ydermere har de fået instrukser i håndtering af hygiejne, registrering af testsvar samt håndtering af evt. positive tests.

Vores pedeller, Mogens og Dan, sørgede for de fysiske rammer og omdannede hallen til ét stort testcenter, og tirsdag den 6. april

64 | Årsskrift 2021

kl.12 modtog vi den første store sending af hurtigtests, kitler, masker, engangshandsker og desinficerende engangsklude. Det blev en lang første arbejdsdag for vores supervisere, men alt lykkedes, og onsdag den 7. april kl.8.05 mødte de første elever op i hallen for at teste sig selv.

I skrivende stund (dvs. én måned efter første testdag) har elever og ansatte samlet set gennemført 5114 selvtests, og vi kan konkludere, at det, som i første omgang virkede som en både stor og en anelse uoverskuelig opgave, er blevet en naturlig del af livet på FG. Elever og lærere har taget rigtigt godt imod test-kravene, og efter de første forsigtige forsøg med at føre testpinden op i egen næse, forløber alle tests nu helt uproblematisk. Vores dygtige og hjælpsomme supervisor-korps har tillige formået at skære testtiden for en klasse ned fra 45 min. til 25 min. Vi har endnu ikke oplevet positive tests på Fredericia Gymnasium og dermed heller ikke hjemsendte klasser.

Maja Mailund

Årsskrift 2021 | 65

SOCIAL GEN­ OPRETNING I 1.g OG 1.hf Det har været hårdt for os alle at undvære hinanden under den lange nedlukningsperiode. Men det har været særligt svært for vores 1.-klasser, som dårligt nåede at lære hinanden at kende, før vi alle måtte arbejde og følge undervisning hjemmefra. Ligesom i resten af landet har mange af vores elever fundet det svært at ‘hænge i’, når man ikke endnu rigtig kender de andre. Både elever og lærere har arbejdet for at få hjemmeundervisningen til at fungere på trods både i timerne og i de øvrige aktiviteter, vi har taget initiativ til. Alligevel har flere oplevet ensomhed og

66 | Årsskrift 2021

manglende trivsel. Derfor har vi gjort lidt ekstra for, at netop 1.-klasserne nu får genoprettet fællesskabet.

Hver klasse har fået 7.000kr. til sociale aktiviteter, og alle klasser har planlagt nogle sjove og udfordrende dage, hvor eleverne internt i klasserne er kommet tæt på hinanden igen. Her på siden ses billeder fra flere af de aktiviteter, vi har afviklet. Der er arrangeret en lang række hyggeaftener med fællesspisning, dagsture til diverse byer, klatring i trætoppe, besøg på danseakademi og meget andet. Vi glæder os over at se smilene og fællesskabet vende hurtigt tilbage.

Årsskrift 2021 | 67

ÅRETS SRP-EMNER 2021 I midten af april afleverede vores ca. 250 3.g’ere deres SRP-opgave.

Det er deres StudieRetningsProjekt, som skrives i to selvvalgte fag.

I projektet løses en problemstilling, eleverne selv har formuleret med hjælp fra deres vejledere. Igen i år spænder emnerne vidt fra rumfart til CRISPR-teknik, fra det det hvide snit til fosterdiagnostik, hiphop, grafteori, kryptovaluta og meget andet. Her ses en samlet oversigt over, hvad eleverne i 2021 har valgt at fordybe sig i.

3a Svingninger Ballistik og 1. verdenskrig Archimedes og parablens kvadratur Slaget om England Manhattan Projektet DNA-spor og retssager Lanchesters matematiske modeller og Slaget ved Dieppe Einsteins specielle relativitetsteori Ballistik og 1. verdenskrig Turing’s Bombe og Anden Verdenskrig Den naturvidenskabelige revolution ca. 1500-1750 Tjernobylulykken Kryptovaluta og Bitcoins Coronaepidemien i Danmark Slaget om Atlanten og Enigma Månelanding Relativitetsteori Friedmann-ligningerne og universets udvikling Cykling og matematisk modellering Rumfart og SpaceX Trump-administrationens håndtering af coronakrisen Kognition og spilteori

68 | Årsskrift 2021

3b 3D-computergrafik og lineær algebra Medicinsk cannabis til behandling af PTSD Koffein som præstationsfremmende middel Endometriose Inhibering af galactosidase CRISPR-Cas 9 teknik og teater PTSD og epigenetik Titrérkurver og ikke-lineære ligningssystemer Skizofreni og psykofarmaka Abort i USA COVID-19 La Sagrada Familia – matematik og arkitektur Pest i Italien i 1300-tallet Opioidkrisen i USA Manhattanprojektet Musik og beroligende medicin Bæredygtig tekstilfarvning Behandling af leukemi med stamcelleterapi

3c Genteknologi Brug af anabolske steroider blandt kvindelige elitesportsudøvere i DDR Thalidomid Unge og stress Atombomber og stråling Folkevandringer PCOS og etik Den spanske syge Det hvide snit Præventionsmidler og etik Eugenik Fedme i USA Styrketræning, bænkpres og proteinpulver HPV-vaccinen Genteknologi og etik Cykling, EPO og doping Huntington Chorea Hjernevidenskab, evolution og religion Stamcellekød, biodiversitet og etik Kropsidealer, styrketræning og proteinindtag

3e Social arv Den spanske syge i Danmark Mexicos kamp mod narkotika Coronakrisen og dansk økonomi samt boligmarked Brexit RSA-kryptering Kritik af demokratiet Minksagen og COVID19 Årsagen til 2. verdenskrig Coronaepidemien MeToo i Danmark Fjerdebølgefeminisme Samtidskunstens rolle i et politisk felt Gaudis arkitektur CSR og blød magt Højrepopulisme i USA Det danske arbejdsmarked Minkerhvervet og dansk økonomi Sociale medier og identitetsdannelse Donald Trumps valgsejr

3d Kost og aerob præstationsevne SARS-Covid-2 (Covid-19) og vaccination.

Vietnamkrigen og Agent Orange Frømandskorpset og konditionsmæssige krav Koffein som ergogent middel Unge og alkohol Ritalin (methylphenidat) HPV og vaccinationstilslutning Doping i DDR Diabetes type 2 og motion Hash og indlæring Racehygiejne i Danmark Stress Kønsdifferentiering og kønsidentitet Charles Darwins evolutionsteori Motions effect på depression Downs syndrom og fosterdiagnostik Huntingtons Chorea og aktiv dødshjælp Festina-skandalen og EPO Bjergbestigning og fysiologiske krav Vinterbadning og sundhed HPV-vaccinen Abort SARS-Covid-2 og bioinformatik Tour de France og EPO Svømning og anaerob træning Coronavirus og modeller for udvikling CRISPR teknologien Menstruation og styrketræning

3i Ungdomskriminalitet Polarisering i USA Jane Austen – kvindesyn Kulturmøder i Mexico Feministernes syn på kvindekamp Trafficking Percy Jackson og græsk mytologi Ligestilling mellem kønnene ’1984’ og det kinesiske overvågningssamfund Børns vilkår under industrialiseringen Alt-Right og Ku Klux Klan Elbiler og grøn omstilling Black Lives Matter og sortes borgerrettigheder Rødstrømpebevægelsens kamp for ligeløn Ted Bundy og psykopati Litterær kritik af samfundsudviklingen Machismo i Spanien Omsorgssvigt og mønsterbrud GB og EF/EU Disney og kulturel appropriation Trump, amerikansk udenrigspolitik og Rusland Slaveriet i USA

Årsskrift 2021 | 69

3j Slaveri i USA Danske virksomheder i en global økonomi under en pandemi Demokrati og begrænsning af ytringsfriheden Thailand og demokrati Kina og demokrati Kina og menneskerettigheder Kvinder i dansk politik Ultraortodokse jøder Ægteskab og ligestilling i Indien Kinas silkevej Kinas selvforståelse Chigaco-rappere og rap som subkultur Miljøaktivisme Myter og fiktion Psykiatriske diagnoser i det senmoderne samfund Shakespeare som historisk kilde Japans modernisering Samarbejdspolitikken Cosa Nostra QAnon Joe Bidens indsættelsesceremoni Social arv og mønsterbrud i Danmark Rapmusik og bandekriminalitet Små private virksomheder i COVID-19-nedlukningen Social kontrol og integration

3k Wall Street-krakket i 1929 og finanskrisen i 2009 #metoo debatten i Danmark Sydafrika Waiting for Godot (Samuel Beckett, 1953) Dyssocial personlighedsstruktur – American Psycho Økonomiske kriser Strukturel racisme i det amerikanske uddannelsessystem Nordirland Politisk kommunikation og angrebet på kongressen i USA Integrationsdebatten om to-kulturelle i Danmark Gandhi og Indiens kamp for selvstændighed Anden verdenskrig og internationale organisationer Dobbeltminoritet i det danske samfund Ældrebyrden i velfærdsstaten Identitetsdannelse og fremstillingen af kroppen på sociale medier Unges adfærd på sociale medier Black Lives Matter Vestens magt i Mellemøsten Israel-Palæstina-konflikten Psykopati Skoleskyderier i USA Abort i USA Krige og flygtninge til Vesten Amerikansk propaganda under 2. VK Politisk satire Sociale robotter Ungdomsoprør og anti-Vietnambevægelser i USA Social ulighed i sundhed

70 | Årsskrift 2021

3l Wernher von Braun og det tyske raketprogram Den amerikanske uafhængighedskrig Bandemiljøer og selvfremstilling Sociale medier og individet Harry Potter og nazismen Omsorgssvigt, overgreb og selvbiografier Mangelfuld tilknytning og skoleskyderier Ted Bundy og dyssociale personlighedsforstyrrelser Immigration og USA American Psycho og dyssociale personlighedsforstyrrelser Slaveri i USA – Frederick Douglass Kunst i Vesttyskland i 1970’erne og 1980’erne Kvinderoller i Spanien Jane Austen og feminisme ‘Conversations with a killer – the Ted Bundy Tapes’ Omsorgssvigt og mønsterbrud Dyssociale personlighedstræk og yuppiekulturen Fabler Hiphop og racisme Politisk kommunikation i USA Raceproblematikker i USA Cases in Latin and Old English Borgerkrigen i Rwanda Terrorisme i USA Antikke myter og ‘The Lost Hero’

3m Afroamerikansk identitet og stolthed Amerikansk kultur og værdiforestillinger Grafteori i Grundskolen Punken hos Strunge og Sort Sol/Sods Skildringen af menneskets skyggeside i kunsten TV2s ’En dejlig torsdag’ fra 1987 Fundamentet for moderne matematik Maratontider Matematik i musik Angst blandt unge The Fight for Irish Independence Dan Turéll og Halfan E: ’Pas på pengene’ Dunkirk Hekseprocesser i Salem Psykopati Indiens kastesystem ’El laberinto del fauno’ D-Dag Pesten i København 1711 Anoreksi Formidling af vikingetiden Jazzmusik under besættelsen Komplementerende og kontrasterende udtryk i dansk popmusik

SRP MED INNOVATION – EKSEMPLER PÅ UDVALGTE OPGAVER Med den nye gymnasiereform er det blevet muligt for eleverne at vælge at skrive SRP med innovation. Det betyder, at de kan vælge at arbejde med en problemstilling, der kræver en innovativ løsning på et relevant problem. Sidste år, som var første år med ‘det nye SRP’, var der på landsplan kun ganske få, der prøvede kræfter med SRP og innovation. I år har otte elever på Fredericia Gymnasium udarbejdet spændende SRP-opgaver med innovation. Tre af dem har formuleret lidt om deres projekt her.

EMNE

Bæredygtig tekstilfarvning med bakterier Jeg hedder Anne Sofie Erbs, og jeg går på Bioteknologi linjen med tilvalg af Kemi A. Jeg har altid har interesse i det naturvidenskabelige. Derfor har jeg også valgt at skrive i fagene Bioteknologi og Kemi i mit Studieretningsprojekt (SRP).

Den bioteknologiske metode handler om at optimere allerede kendte biokemiske teknikker. I mit projekt ville jeg gerne undersøge mulighederne for at anvende bakterier til at gøre tekstilindustrien mindre forurenende. Jeg udførte en række forundersøgelser for at afdække mulighederne for brug af bakteriepigmenter til tekstilfarvning, og på baggrund af forsøgene udviklede jeg en metode til farvning med bakteriepigmenter. Hertil anvendes en bioreaktor, hvor der skabes optimale forhold for bakteriernes produktion af pigment. Mine undersøgelser viste at denne metode formentlig kan være med til at mindske forbruget af kemikalier, tungmetaller og vand i farveprocessen. Metoden er dog langt fra klar til implementering.

Interessen i tekstiler grunder i min fritid, hvor jeg ynder at være kreativ og selv fremstille tekstiler ved håndvævning. Min arbejdsproces startede med ønsket om at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig. Næste skridt var at afsøge mulighederne for forbedring i tekstilindustrien. Under min research stødte jeg på et forskningsprojekt, hvor anvendelsen af bakteriepigmenter var blevet undersøgt. Det tog jeg udgangspunkt i til min videre udvikling af projektet, som til sidst endte med at blive et innovativt metodeforslag til anvendelse af bakterier i tekstilindustrien.

Det har været spændende at skrive en SRP-opgave, som forholder sig til virkelighedens problematikker, da det både er relevant og aktuelt at undersøge.

Anne Sofie Erbs, 3.b

Årsskrift 2021 | 71

EMNE

Angst blandt unge

Jeg hedder Freja og går i 3.m. Jeg valgte at skrive min SRP som en innovativ opgave i fagene Engelsk A og psykologi C med overemnet “Angst blandt unge”. Min opgaves problemformulering var at undersøge, hvorfor et stigende antal unge i dag får angst, samt hvordan en kampagne kan skabe opmærksomhed omkring problemet og være med til at løse det. Der skulle redegøres for, hvad angst er psykologifagligt set, samt hvilke behandlingsmetoder der findes i dagens senmoderne samfund. Dertil hvilke årsager der kan være til, at nogle unge i det senmoderne samfund udvikler angst. Herefter skulle komiker og optræder Jordan Raskopoulos TEDTalk How I live with high-functioning anxiety (TEDxtalk, Sydney, June 2017) analyseres ud fra en kommunikationsmodel.

Efterfølgende skulle det ligeledes analyseres, hvordan hun oplever et liv med angst, hvor der også skulle inddrages psykologifaglig viden. Dernæst blev min udarbejdet kampagne fremlagt, og styrker og svagheder ved kampagnen som innovativt løsningsforslag til problemet blev diskuteret. Til kampagnen lavede jeg en video, hvis formål var at gøre opmærksom på angst blandt unge. Videoen skulle gøre det at have angst mindre tabubelagt, og dermed opfordre de unge til at turde åbne op og tale om sin angst med andre. Det blev blandt andet gjort på den måde, at jeg foretog mig tre

interviews med tre personer, der har forskellige typer af angst, hvor deres udtalelser så dannede grundlaget for videoen.

Selvom det hele virkede uoverskueligt i begyndelsen, forsøgte jeg at være godt forberedt fra start af.

Dermed vidste jeg hvilken tilgang jeg gerne ville have til opgaven, hvilket gjorde arbejdsprocessen meget mere behagelig. Derudover var det på ingen måde mere stressende, at jeg også havde et produkt, der skulle laves. Tværtimod var produktet for mig med til at gøre processen sjov og interessant, da jeg kunne få lov til at slå min kreativitet løs og arbejde med den.

Freja Sigmann Aaris, 3.m

EMNE

Grafteori og læringspsykologi Mit navn er Søren Skov Jensen, og jeg går på Mat A-/Musik A-studieretningen i M-klassen. Jeg har skrevet en innovativ SRP i matematik og psykologi med fokus på, hvordan psykologisk læringsteori kan anvendes til at formidle indledende grafteori til 9.-klasser. Mit løsningsforslag er en videoproduktion med voiceover og animationer, som gør netop det. En SRP med innovation har et lidt anderledes forløb end en traditionel opgave, og for nogle opgaver kan innovationsdelen fylde rigtig

72 | Årsskrift 2021

meget. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive SRP med innovation, fordi det på den ene side krævede rigtig meget arbejde, men på den anden gav rigtig god mening for mig. Det var den rigtige beslutning, fordi det gav mig mulighed for at bruge mine fag til et virkeligt projekt.

Søren Skov Jensen, 3.m

ÅRETS SSO-EMNER 2021 Vores 2.hf’ere har skrevet SSO i foråret. Det er den ‘Større Skriftlige Opgave’ på HF. Her vælger elevernes selv fag og emne, og opgaven skrives selvstændigt henover en række uger med vejledning fra lærerne. Det er altid spændende at se, hvad eleverne vælger at fordybe sig i. Her ses årets emner:

Omsorgssvigt forårsaget af misbrug Integration i Danmark Romanen ’After’ Hudsygdommen akne Trumps retorik Fake news i en coronatid Kriminalitet i Danmark Black Lives Matter og ’The Hate U Give’ Fake News Computerspilafhængighed blandt unge Krigstraumer Den danske velfærdsmodel Talers indflydelse Mønsterbrud, omsorgssvigt og resiliens Gyserfilm Traumer og omsorgssvigt Coronakrisens økonomiske betydning for Danmark Mediernes rolle i det danske, politiske landskab Afroamerikanernes kår i USA Handicappedes jobmuligheder i Danmark Omsorgssvigt, tilknytning og anbringelser Enevældens indførelse i Danmark Kvinders rettigheder i Danmark ca. 1915 Negativ social arv Kønsroller i Disneys tegnefilm Raceproblematikker og fængselsproblematikker i USA The Flint Water Crisis Motherhood in ’Little Fires Everywhere’ Slaget om Stalingrad Science Fiction Diskrimination af sorte i USA Cubakrisens betydning for den Kolde Krig

’Chernobyl’ som historieformidling Politierhvervet og PTSD

Katastrofen – Scandinavian Star Stillehavskrigen og Pearl Harbor 1941 Gymnasiereformen 2016 Verhulst og logistisk vækst Transpersoners rettigheder i USA Jødeforfølgelsen i Tyskland før 2. verdenskrig Realisme og socialrealisme i dansk litteratur Dyssocial personlighedsforstyrrelse Den amerikanske drøm og ’The Great Gatsby’ Modstandsbevægelsen ’Holger Danske’ Musikkens betydning i krimigenren Den amerikanske uafhængighed Nazisternes vej til magten Naturen i lyrikken Black Lives Matter og arven fra Borgerrettighedsbevægelsen Svømning og træningsmiljø Håndbold og fysiologiske krav Kropsidealer og fitnesstræning Træning og influencere Elitesport Krise, sorg og cancer Japans åbning og modernisering i 1800-tallet Borgerrettighedskampen i USA Resiliens – psykopati som risikofaktor Tvangsfjernelsernes betydning for det moderne Grønland Vikingetogternes betydning i dag Australiens tid som britisk fangekoloni Dogme 95

EMNE: Handicappedes jobmuligheder i Danmark I min opgave undersøger jeg, hvordan de danske handicappedes jobmulighed kan fremmes i et samfund, hvor personer med handicap har en lav beskæftigelsesgrad, og hvor arbejdsgiveren tvivler på handicappedes arbejdsevner. Handicappede er et eksempel, på hvordan arbejdsmarkedet fungerer for en gruppe, som er underrepræsenterede på det danske arbejdsmarked. Jeg undersøger derfor de problemer, som der står i vejen for at handicappede kommer i job, såsom manglende tiltro til handicappedes ydeevne og manglende viden omkring handicappedes kompensationsordninger og identifikation. I opgaven undersøger jeg også hvilke kompensationsordninger, der findes, og hvilke der er brugt, samt vigtigheden af flexjob

og jobcentrets arbejde. Til sidst nævner jeg, hvad der kan forbedre handicappedes situation på det danske arbejdsmarked, blandt andet ved at præsentere forskeres anbefalinger. Opgavens mål er at give indsigt i, hvor svært nogle grupper har det, når det gælder beskæftigelse. Men alle mennesker bør få en ligeværdig chance, og derfor beskriver jeg i opgaven, at vi som samfund skal danne et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, fordi arbejde er vejen til indkomst, sociale relationer, og dannelse af identitet. Og et arbejde giver oplevelsen af at bidrage til det danske samfund.

Dina Warming Kristiansen, 2q

EMNE: Fake Corona-News i Danmark Denne opgave tager et samfundsfagligt kig pa,̊ hvorfor der opstår fake news i Danmark under coronapandemien. Opgaven redegør for begrebet fake news, samt dets relation til de klassiske mediers rolle i samfunsdebatten. Den indeholder en samfundsfaglig analyse af en flyer og en hjemmeside af ”danmarkforst.dk”.

Ideen til opgaven udsprang, da et barn fik udleveret en flyer, der indeholder fake news angående corona-pandemien. Flyeren blev uddelt ukritisk foran Føtex i byen, det vakte harme og interesse.

Fake news opstår på grund af afsenderes motivation, som b.la. kan komme fra: penge, magt og morskab. Disse faktorer vil spille ind på alle slags fake news og er dermed ikke kendetegnet ved coronakrisens fake news. Coronaens overflod af fake news og folks tiltro dertil konkluderes at stamme fra menneskets behov for forklaring og en syndebuk i en svær tid, hvor negative følelser præger individet.

Maja Herlufsen, 2q

EMNE: Uligheden i uddannelsesniveauet

blandt anbragte børn og unge Jeg har i min SSO haft fokus på ulighed i samfundet og specielt den ulighed, man ser i uddannelsesniveauet hos anbragte børn og unge. Anbragte børn klarer sig generelt dårligere på alle parametre end ikke anbragte, og syv ud af 10 får ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Danmark er officielt et af de lande, som har de bedste forudsætninger for at bryde den sociale arv, men trods det klarer gruppen af anbragte børn og unge sig ikke ret godt. Det er foruroligende, at staten har valgt at varetage ansvaret for disse børn, men ikke formår at sikre dem en værdig fremtid. Jeg har forsøgt at belyse, hvorfor det forholder sig sådan ud fra Pierre Bourdieus teorier om kapitaler samt Bowlbys teorier om tilknytning. Derudover diskuterer jeg, hvor-

dan man kan sikre udsatte børn og unge, og hvad samfundet kan gøre for støtte de allerede anbragte børn og unge. Det er en meget svær diskussion, som staten og samfundet ikke har løsningen på, men en bedre sikring af uddannet personaleressourcer på døgninstitutionerne ville være oplagt, så de kulturelle kapitaler øges. Med et relevant uddannet personale vil der være en mulighed for at arbejde med de tilknytningsforstyrrelser, der kan virke hæmmende for indlæring. Det, man nemlig ved, har betydning for både at bryde en social arv og for at klare sig i voksenlivet, er uddannelse - og gerne ekstra støtte for at nå dertil.

Lucas Grinderslev, 2r

Årsskrift 2021 | 75

VISION 2023 Trivsel og motivation Digital strategi Nyt skema og ændrede ‘ringetider’

76 | Årsskrift 2021

TRIVSEL OG MOTIVATION Elevernes trivsel og motivation i høj grad på dagsordenen på landets skoler og ungdomsuddannelser – således også på Fredericia Gymnasium. Med god grund.

Undersøgelser viser, at unge i stigende grad oplever perioder med mistrivsel i deres tilværelse. Et fænomen, vi desværre også er vidne til på Fredericia Gymnasium.

Skolekulturen og fællesskaberne har generelt en stor betydning for elevernes trivsel og dermed for deres motivation for læring. Det er afgørende, at eleverne oplever, at de hører til, og at der er gode relationer til både kammerater og lærere. Trivsel og motivationens betydning for læring er gennem de seneste år dokumenteret gennem en række forskningsrapporter. Forskningen viser også, at den gymnasiale sektor påvirkes af, at elevgruppen er blevet mere mangfoldig, herunder at flere elever har personlige og sociale udfordringer.

I arbejdet med Vision 2023 har vi i høj grad haft fokus på, hvordan vi gennem konkrete tiltag og indsatser kan styrke trivsel og motivation hos vores elever. Eleverne på Fredericia Gymnasium bekræfter elev-lærer-relationen som betydningsfuld i opbygningen af og opretholdelsen af motivation, og de fremhæver respekt, plads til fejl, tryghed og engagement som vigtige parametre i den gode elev-lærer-relation. Relationers betydning i læringsrummet er således et omdrejningspunkt i vision 2023.

PÆDAGOGISKE DAGE 2020 Den 12.-13. november 2020 afholdt vi et større efteruddannelsesseminar for alle ansatte på Fredericia Gymnasium.

Vores tekniske og administrative personale havde fokus på samarbejdsdynamikker og betydningen af personlighedstyper for det gode samarbejde, og vores pædagogiske personale havde fokus på, hvordan det påvirker vores elever at være ung i en præstationspresset tid, og hvordan vi som deres lærere kan hjælpe, støtte og agere i forhold til eleverne.

Skolen var lukket for undervisning, så mens personalet hørte oplæg og arbejdede i forskellige workshops, fik vi assistance fra Det rullende universitet (studerende fra Aarhus Universitet), som underviste vores elever.

For det pædagogiske personale var rækken af oplæg og workshops et element i det overordnede arbejde med udviklingen af Vision 2023. Vi lærte om teknikker til at stille bedre spørgsmål, om filosofisk dialog i praksis, og om hvordan vi kan hjælpe de elever, der har svært ved at tage

ordet i timerne. Vi arbejdede i faggrupper med karrierelæring i fagene, vi hørte oplæg med gode råd til, hvordan vi kan dæmpe præstationspresset hos eleverne, vi drøftede gode idéer til arbejdet med innovation i større skriftlige opgaver. Ikke mindst fik vi et inspirerende oplæg fra en gruppe elever, der gav os deres bud på, hvad vellykket undervisning og den vellykkede time er.

De mange input og gode faglige drøftelser tjente som inspiration til de videre overvejelser om, hvordan Fredericia Gymnasium i Vision 2023 kan fokusere på elevtrivsel, motivation og digitale kompetencer. En proces, der fortsatte med Open Space.

OPEN SPACE FOR ELEVER OG LÆRERE Den 10. december fik alle elever forkortet deres frokostpause for at kunne høre et fælles oplæg af Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning, som præsenterede forskning og redskaber i forhold til unges motivation og lyst til læring. Med afsæt i oplægget fik samtlige klasser til opgave at besvare følgende spørgsmål: Hvordan bliver vi som skole bedre til at:

skabe og styrke den relationelle lærer- og elev-kompetencer som en del af lærerrollen.

skabe trygge og meningsfuld læringsrum.

skabe og styrke forskellige former for fællesskaber på skolen (i klassen og i elevorganisationer).

Vi kaldte arrangementet for et open space-arrangement, fordi vi lod os inspirere at grundtanken i open space-konceptet, som er, at alle deltagere skal have mulighed for at deltage aktivt i løsningen af komplekse problemer, hvor løsningen er ukendt. Alle deltager på lige fod og har lige mulighed for at påvirke dagsorden og resultatet. Slutteligt har alle også ansvar for resultatet.

Klassernes diskussionerne endte i konkrete inputs, forslag og gode idéer til skolens pædagogiske udvalg, som har forestået det endelige arbejde med udformningen af Vision 2023.

Lærerne skulle igennem samme øvelse – denne gang den 19. januar 2021. Også her affødte lærernes drøftelser gode inputs, forslag og idéer til det videre arbejde i skolens pædagogiske udvalg.

På vegne af Pædagogisk Udvalg Maja Mailund

Årsskrift 2021 | 77

DIGITAL STRATEGI – hvordan skal vi møde fremtiden?

Sociale medier, fake news, AI, sikring af data, FOMO, automatisering af jobs og deep fakes blandet med forskellige og flydende identiteter, nye læringsplatforme og muligheder for informationssøgning er blot nogle få af de udfordringer og muligheder, som den udvidede teknologiske fremtid bringer os.

I år 2000 kom Nokia med deres mobiltelefon model 3310, der var revolutionerende ved, at den ud over sms og almindelige opkald også indeholdt spilapplikationen Snake. Der er sket en del siden, og den teknologiske udvikling kalder på en reflekteret brug ikke blot af de teknologier, vi bruger, men også af den viden, vi kan tilgå med den.

På Fredericia Gymnasium arbejdes der med dette i fagene og i tværfaglige projekter generelt, men fra næste sko-

78 | Årsskrift 2021

leår vil der blive udviklet indhold til et sidespor, der skal adressere elevernes digitale kompetencer specifikt. Det sker som en del af vores digitale strategi, der har tre fokusområder: 1. understøttelse af arbejdet med elevernes digitale kompetencer, 2. fokusering på lærernes inddragelse af teknologien i undervisningen og 3. tilvejebringelse af sikre procedurer for organisationens håndtering af data.

Målet er, at alle elever - uagtet fag og niveauer - sikres en undervisning, der styrker deres digitale kompetencer.

Dette skal ske gennem en konkret indsats, der ligger parallelt med og/eller integreret i den daglige undervisning i fagene. Udgangspunktet er, at der i alle fag arbejdes med de digitale kompetencer, idet lærerne bruger de digitale værktøjer, der sikrer, at fagets læreplaner opfyldes.

De unge vil samtidigt blive mødt af et digitalt kompetencehjul, der skal rammesætte arbejdet med de digitale kompetencer. Der vil blive arbejdet tematisk over de totre års undervisning i områderne; præsentationsformer, samarbejdskompetencer og informationssøgning. Eleverne skal lære, at der er konsekvenser ved en ureflekteret brug af applikationer, deling af billeder, usikre passwords og uhensigtsmæssig adfærd på nettet generelt, men samtidig skal de lære at gøre brug af de mange muligheder, som den digitale virkelighed tilbyder.

På FG skal elever, der har en særlig interesse for dele af det digitale område (eksempelvis programmering og virtuel kunst), have mulighed for at dygtiggøre sig, og skolen vil understøtte dette gennem et målrettet arbejde, svarende til det vi tilbyder talentfulde elever generelt.

På lærersiden vil vi med strategien sikre en bred kompetenceudvikling, så den enkelte lærer kan forestå en undervisning, der til fulde dækker fagenes læreplaner. Alle lærere har under corona-nedlukningen skullet udvide paletten af digitale kompetencer - både generelle it-kompetencer, men også mere fagspecifikke it-kompetencer. Det har været en meget spændende proces at følge med i, og mange lærere har arbejdet hårdt på at finde den rette balance i arbejdet med de digitale hjælpemidler efter det voldsomme benspænd, som den virtuelle undervisning gav fra den ene dag til den næste.

På det organisatoriske plan arbejder Fredericia Gymnasium fortsat på procedurer, der skal sikre en rigtig håndtering af de mange oplysninger, som vi behandler i forbindelse med driften af skolen. Herunder også sikring af persondata i GDPR-regi og samarbejde med skolens DPO. Der kommer til at ske mange ting på det digitale område de kommende år, hvor ”1 og 0” bliver prioriteret højere og udvikler sig hurtigere end ”abc” i samfundet generelt. Vi vil være en ungdomsuddannelse, der til stadighed såvel inddrager som reflekterer over det teknologiske fremskridt frem mod en større læring til gavn for eleverne.

Morten Veng Christensen

NYT SKEMA OG ÆNDREDE ‘RINGETIDER’

Når vi ser tilbage på skoleåret 2020/21, er der ingen tvivl om, at det blev et år, hvor eleverne for alvor mærkede, hvor meget det betyder at komme på skolen og være en del af gymnasiets fællesskab.

Men selvom eleverne virkelig har længtes efter skolen, så er det nok ikke de længste skoledage til kl. 16.05, de har haft i tankerne. Som led i den forstærkede trivselsindsats har vi således iværksat flere initiativer med henblik på at undersøge mulighederne for at lave en bedre skoledag for elever og lærere.

Den hidtidige skemamodel blev indført i skoleåret 2013/14, hvor der blev indført tre daglige moduler à 90 minutters varighed og tre moduler à 45 minutter. Fra næste skoleår bliver modulerne alle på 80 minutter, som eleverne kan have op til fem af om dagen. Det giver årligt eleverne samme undervisningstid som tidligere men åbner for, at vi kan lave et skema med flere fordele for både elever og lærere.

Det skulle gerne give eleverne en mere overskuelig skoledag, hvor de langt de fleste dage vil møde fire forskellige fag og kun enkelte dage fem. I den hidtidige model kunne eleverne have op til seks forskellige fag på den samme dag. Når alle lektioner bliver samme længde, bliver det lettere for lærerne at planlægge timerne. For eleverne giver det færre fag pr. dag, hvilket gerne skulle gøre lektielæsningen mere overskuelig.

De færre daglige lektioner gør det også muligt at slutte skoledagen lidt tidligere, så eleverne senest får fri kl. 15.55 fremover. Tirsdag og fredag kan undervisningen dog allerede slutte kl. 14.25, så der maximalt kan blive tre lange dage om ugen.

Der vil dog stadig i alle klasser blive dage helt frem til 15.55.

Det skyldes blandt andet, at vi på Fredericia Gymnasium har stort fokus på at give eleverne den rette støtte i deres arbejde med skriftlige afleveringer. Derfor er nogle af de timer, som eleverne skal bruge på afleveringer skemalagt sammen med deres lærer, så eleverne kan få hjælp til at komme godt i gang med opgaverne.

Vi glæder os til det nye skema, som vi er overbeviste om giver en bedre skoledag. Og nu, hvor vi har prøvet ikke at måtte være på skolen, så håber vi på et år uden afbrydelser - men med lidt kortere skoledage.

Jesper Kristensen

80 | Årsskrift 2021

VINDER-STICKER 2021

Årets vinder af Stickerkonkurrencen er Loren Evana Ganesan fra 2l. Hun skriver følgende om tankerne bag sit bud på årets sticker: “Jeg tænkte, at statuen var en vigtig del af FG, og nu i coronatiderne kender alle jo til masken - så det ville være en ‘sjov’ del at inddrage. Derudover er der spredt konfetti rundt omkring som et tegn på, at det også er festligt og sjovt på gymnasiet.”

Tak for dit bidrag og tillykke, Loren!

HER SES VINDERNE AF STICKERSKONKURRENCEN FRA 2017 OG FREM

VINDER-STICKER 2020

82 | Årsskrift 2021

VINDER-STICKER 2019

VINDER-STICKER 2018

VINDER-STICKER 2017

FREDERICIA GYMNASIUMS VENNER (FGV) Der kommer en hverdag igen efter COVID19, hvor der er god brug for foreningen “Fredericia Gymnasiums Venner “. Det er en velgørende organisation, der blev stiftet i 1955. Foreningens formål er at give tilskud til værdigt trængende elever, som ikke andre steder kan få hjælp til at deltage i studieture eller andre skolerelaterede begivenheder.

Vi vil gerne opfordre alle til at støtte foreningen ved at melde sig ind. Medlemskabet indebærer retten til at deltage ved den årlige generalforsamling, hvis man ønsker indblik i foreningens arbejde, men ellers kan man udelukkende betragte medlemskabet som en støtte til foreningens arbejde og formål.

Skolen giver i omegnen af 20.000kr. i støtte om året. Beløbets størrelse varierer fra år til år og uddeles af rektor efter et individuelt skøn.

På vegne af bestyrelsen Formand for FGV Martin Djursaa

Foreningen uddeler desuden hvert år legater til afgangselever, der har gjort noget særligt for skolen og det kammeratlige sammenhold. Legaterne uddeles til dimissionen ved skoleårets afslutning.

Bestyrelsen består af skolens rektor, to lærerrepræsentanter og en elevrepræsentant.

Kontingent 50 kr. for et år 100 kr. for 3 år 200 kr. for 10 år 400 kr. for 25 år

Betaling via MobilePay 65829 eller bankoverførsel: Reg.nr. 3420 Konto nr. 2032708

Årsskrift 2021 | 83

MEDARBEJDERE 84 | Årsskrift 2021

Ahmad Zarakit (AZ) Filosofi Psykologi Samfundsfag

Alexander Nissen (AX) Dansk Mediefag Samfundsfag

Andreas T. D. Molander (AN) Engelsk Religion

Annette Ousen (AOU) Kantinemedarbejder

Anita Andersen (AAN) Kantinemedarbejder

Anja Becher Andresen (AA) Engelsk Erhvervsøkonomi Samfundsfag

Anna Kirstine Jensen (AJ) Dansk Religion Studievejleder

Anne Larsen (AL) Historie Samfundsfag

Anne Majlund (AM) Billedkunst Dansk Design

Anne Sofie Haun Eriksen (ER) Biologi Dansk Informatik

Anni Kirkeby (AKI) Studiesekretær

Astrid Marie Overgaard (AO) Engelsk Mediefag

Astrid Møller Fjendbo (AF) Matematik Matematikvejleder

Bente Mølby Rask (BR) Historie Religion Studievejleder

Bente Sams Kambjerre (BKA) Psykolog

Bettina Fugl (BFU) Rengøringsassistent

Boris Bjulver (BB) Biologi

Catharine Linke (LI) Engelsk Religion

Celine Fugl Lind (CFL) Rengøringsassistent

Charlotte Normann Holm (CN) Matematik Tysk

Christian Mortensen (CM) Biologi Idræt

Christina Spanggaard (CS) Historie Idræt

Claus Toft Hjørringgaard (CH) Musik Spansk

Connie Molin Pedersen (CMP) Bogmedhjælper

Dan Garvis Hansen (DGH) Pedel

Dea Højlund Jacobsen (DH) Dansk

Dorte Boysen (BO) Idræt Matematik Kursusleder

Dorthe Godballe Rasmussen (DOJ) Rengøringsassistent

Dorthe Mortensen (DMO) Rengøringsassistent

Erik Langkjær Hansen (EL) Filosofi Fysik

Esben Pedersen Bjærge (EB) Dansk Tysk

Gitte Finnerup Andersen (GA) Billedkunst Dansk

Årsskrift 2021 | 85

Gitte Hansen (GIH) Rengøringsassistent

Gitte Schou-Jensen (STV) Studievalg

Hans Henrik Henriksen (HH) Historie Samfundsfag

Heidi Junker (HEJ) Løn- og økonomimedarbejder

Helene Ejlskov Jensen (HJ) Historie Matematik

Helle Lumbye Floor (FL) Engelsk Historie

Helle Sønderup (HES) Rengøringsassistent

Henrik Færch Svendsen (HS) Fysik Matematik

Henrik Schmidt (HSC) IT-medarbejder

Henrik Toft (HT) Kemi Matematik

Iben Lundager Rausgaard (IR) Historie Religion Uddannelsesleder

Ida Marie Glerup (IG) Psykologi Religion Samfundsfag

Ilsebeth Klinge (IK) Fransk Idræt

Jacob Grønbech (JAC) Teknisk serviceleder

Jakob Buch Møberg (JM) Fysik Idræt

Jakob Kruse (KR) Idræt Matematik

Jeppe Bæk Meier (ME) Dansk Historie

Jeppe Smedegaard Albjerg (JA) Historie Samfundsfag

Jesper Kristensen (JK) Historie Samfundsfag Uddannelsesleder

Johannes Møberg Thorsen (JMT) Kantinemedarbejder

86 | Årsskrift 2021

Jaana Kreth (MK) Billedkunst Historie

Kate Nagel Møllebæk (KNM) Kantineleder

Kirsten Pedersen (KP) Datalogi Matematik

Kristoffer S. Fabricius (KF) Dansk Latin Oldtidskundskab

Laila Selch Jensen (LJ) Dansk Religion Studievejleder

Lars Bisgaard (BI) Dansk Spansk

Lasse Gunvig (GU) Matematik

Lene Schulz (LLS) Studiesekretær

Lise Møller (LIM) Kantinemedarbejder

Louise Prehn Schultz (LP) Drama Historie

Mads Ingersgaard Jørgensen (IN) Biologi Religion

Mads Kristian Pedersen (PE) Dansk Historie

Mairi Vent (VN) Engelsk Tysk

Maja Mailund (MJ) Fransk Samfundsfag Uddannelsesleder

Malene HellesøePoulsen (HE) Læsevejleder

Malene Ohrt (MO) Dansk Psykologi Psykoterapeut

Margit Vestergaard (VE) Idræt Matematik Matematikvejleder

Maria Spanggaard (MSP) Løn- og økonomimedarbejder

Marianne Jensen (JE) Engelsk Fransk Oldtidskundskab

Martin Hornsleth (MH) Engelsk

Årsskrift 2021 | 87

Martin Lau Djurså (DJ) Filosofi Musik Studievejleder

Mette Toft Hjørringgaard (MTH) Specialpædagogisk konsulent

Mia Smedegaard Bertelsen (MB) Biologi Matematik

Mogens Elkjær (MOE) Pedelmedhjælper

Morten Mikkelsen (MM) Dansk Historie Samfundsfag

Morten Randrup (MR) Fysik Matematik

Morten Veng Christensen (MV) Idræt Religion Uddannelsesleder

Niels Bauer (NB) Naturgeografi Samfundsfag

Niels Martin Vind (NM) Idræt Samfundsfag

Nikolaj Kiilerich Blach Hansen (NK) Dansk Psykologi Spansk

Nikolaj W. Schütze (NS) Historie Tysk

Nina Verdoner Kantinemedarbejder

Oliver Nagel Møllebæk (ONM) Kantinemedarbejder

Pernille L. Riddersholm (PR) Engelsk Idræt

Peter Knudsen (PK) Historie Idræt Vicerektor

Peter Tejlgaard Uhre Regel (RE) Engelsk Historie

Pia Kjær Rosenhøj (PKR) Kantinemedarbejder

Pia Vie Karlsson (PS) Engelsk Spansk Læsevejleder

Poul Erik Madsen (PM) Dansk Naturgeografi Rektor

Poul Hansen (PH) Biologi Kemi

88 | Årsskrift 2021

Randi Lemming Mikkelsen (RM) Billedkunst Dansk Oldtidskundskab

Rasmus Lund (LU) Dansk Engelsk

Rasmus Thestrup Østergaard (RT) Historie Matematik

Rasmus Wange Bängsten (RB) Biologi Historie

Rita Juncher Christensen (RC) Dansk Drama Uddannelsesleder

Rudi Stallbohm (RS) Fysik Kemi

Sara Sjølander (SJ) Dansk

Simon Lindgren (SI) Engelsk Historie

Sofie Drole Dohrn (SD) Engelsk Kemi

Sofie Meng Skjæveland (SM) Kemi

Sofija Balen Frandsen (SF) Biologi Bioteknologi Kemi

Stefan Staugaard Lindeqvist (SL) Historie Samfundsfag

Stig Enemark (SEN) IT-medarbejder

Stinne Creutz Høffer (SH) Engelsk

Susanne Korsholm Mogensen (SKM) Studiesekretær

Susanne Schmidt (SU) Oldtidskundskab Tysk

Sussi Kristoffersen (SUK) Rengøringsassistent

Søren Andersen (SA) Idræt Kemi

Søren Geckler (SG) Dansk Fysik

Søren Mejlgaard (SME) Pedelmedhjælper

Årsskrift 2021 | 89

Søren Rasmussen (SR) Engelsk Mediefag

Tenna Fogt Nørup List (TE) Tina Sølbek Schmidt (TS) Drama Biologi Tysk Bioteknologi Kemi

Tine Sommer Nagel (TI) Religion Samfundsfag

Tommy Skov (SK) Historie Idræt Samfundsfag

Trine Bjerring Laursen (TL) Engelsk Spansk Studievejleder

Trine Røjkjær Nielsen (TN) Idræt Matematik

Ulla Skovgaard Andersen (USA) Bibliotekar

Ulrik Hofman Bøegh (UB) Dansk Musik

Viggo Løppenthin (VL) Historie Naturgeografi

90 | Årsskrift 2021

Ulla Hansen (UHA) Løn- og økonomimedarbejder

Nørrebrogade 88 7000 Fredericia Tlf.: 75 92 06 88 adm@fredericia-gym.dk www.fredericia-gym.dk

Du kan også finde os på facebook og instagram