Profil Rejser World Cruise 2024

Page 1

Find dit livs rejse her

WORLD CRUISES

Ekstraordinære rejser på tværs af verdenshave og kontinenter

J

DIT LIVS

EVENTYR PÅ HAVET

Følg i de store opdagelsesrejsende og søfareres kølvand i et uforglemmeligt kapitel af dit liv på længerevarende og verdensomspændende krydstogter. Det er en unik chance for at forlade hverdagen derhjemme og til endelig at møde havet og verdens foranderlige skønhed. Hvor kan du ellers pakke ud én gang og se hele verden udfolde sig?

Altid i sikker havn

Det kan være overvældende at begive sig ud på en rejse kloden rundt. For hvad skal man huske? Og hvad gør man, hvis noget går galt undervejs? Hos os er du altid i sikker havn. Vi kender ruterne og rederierne, og selvom du sejler langt væk, er vi altid tæt på.

Tal med en ægte ekspert hos Profil Rejser Hvad drømmer du om at opleve i verden? At sejle fra pol til pol? At mærke historiens vingesus tværs over Atlanterhavet eller at sejle til alle syv kontinenter og verdenshave? Mulighederne er mange, og vi hjælper dig altid gerne med at finde det helt rigtige krydstogt. Ring til os på 70 200 100 for en uforpligtende snak.

2 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 3 WORLD CRUISES Værd at vide ........... 4–5 MSC ................... 6–9 Costa ................ 10–13 Azamara ............. 14–17 Cunard ............... 18–23 Sådan bestiller du ....... 24

JVed køb af et helt World Cruise

byder vi på gratis fly og transfer

4 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK

FIND DIT WORLD CRUISE

Et World Cruise er en storslået oplevelse, som kræver større forberedelse og planlægning end de fleste andre rejser. Derfor får du her vores miniguide, der hjælper dig godt på vej.

Hvordan vælger du rigtigt?

Der er meget at vælge imellem og tænke over før, du vælger dit endelige krydstogt. Her er tre ting, du særligt bør tænke over:

• SEJLPLAN: Hvad drømmer du om at opleve og hvor længe vil du være afsted? Det er simple men gode parametre til at finde dit krydstogt.

• REDERI OG SKIB: Der er ofte flere dage på havet end på land, så valg af skib har stor betydning for din oplevelse. Overvej om du ønsker at sejle med de større skibe med et stort udvalg af underholdningsmuligheder, faciliteter og restauranter eller med de mindre, eksklusive skibe, der kan nå i land flere steder.

• KAHYT OG PLACERING: Her anbefaler vi ikke at købe den billigste. Det behøver selvfølgelig ikke være en suite, men husk, at du er lang tid afsted, og at det er rart at bo med lidt ekstra plads og måske med egen balkon.

Tips til din kuffert

Der er ingen grund til at tage hele garderoben med. Pak, så du har det mest nødvendige med til de forskellige typer klima, sæsoner og kulturer du sejler igen -

nem. Er der en særlig gallamiddag ombord, bør du selvfølgelig også pakke det fine tøj med. Pak gerne en tablet – eller Kindle med, så slipper du for at slæbe de tunge bøger med. Husk også at efterlade lidt plads til souvenirs. Tip: Rul tøjet sammen i stedet for at folde det. Det giver lidt mere plads

Har du brug for en forsikring og et rejsebureau? Ja. Du er typisk afsted i flere måneder, og det kan godt betale sig at sørge for en god forsikring inden afrejse. Med Profil Rejser er du også garanteret hjælp og vejledning både før, under og efter afrejse, ligesom vi også booker fly og sørger for de bedste priser og fordele. Med alle de kedelige forsikringer og sikkerhedsforanstaltninger på plads, og med os med på sidelinjen, bliver du helt fri til bare at nyde din enestående rejse.

Er 100 dage for meget?

På flere World Cruises er det muligt at købe kortere segmenter af det samlede krydstogt. Det betyder, at du kan stige på og af undervejs ved udvalgte destinationer uden at være med på hele sejladsen. Ring til os og hør mere om mulighederne.

• Der er altid lægehjælp ombord.

• Du kan få vasket og renset tøj ombord hvis inkluderet eller mod et tillæg. På nogle skibe er der også faciliteter, så du selv kan vaske.

• Du kan selv bestemme, hvor mange udflugter du vil på eller om du vil blive på skibet.

• Vinsmagning, snorkling, opera eller vandreture? Udflugterne varierer alt efter rederi og destination, og der vil altid være noget for enhver smag.

• Der er aldrig kedeligt ombord! Alle skibe byder på et hav af muligheder for underholdning og forkælelse.

• Du kan holde formen ved lige med sport, fitness og løbebaner på de fleste skibe.

PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 5
VÆRD AT VIDE

MSC WORLD CRUISE

118 15 32 60

Nætter Udflugter Lande Dage til søs

4. jan. – 2. maj 2026 | MSC Magnifica | Rejsen starter og slutter i Civitaveccia (Rom), Italien

Pris pr. person pr. dag fra 1.170 kr.

Pris pr. person: Indvendig kahyt fra 138.075 kr., Udvendig kahyt fra 152.125 kr., Balkonkahyt fra 178.850 kr.

Med i prisen

Fly Drikkevarer Måltider Transfer Underholdning Udflugter Drikkepenge

Læs mere på: profilrejser.dk/worldcruise

Vågn op til vidunderlige vidundere

Indfri dine drømme og tag på dette spektakulære og 36.000 sømil lange krydstogt rundt i verden. Udforsk Europas kultur og køkken,  Caribiens tropestrande, Amerikas magi og Stillehavets mest afsidesliggende juveler, før du oplever Hawaii vulkanøer, Australiens afslappede livsstil, New Zealands betagende landskaber, Tokyos tempo og Egyptens mystik. MSC’s World Cruise 2026 er den ultimative rejse for ægte eventyrere, der også har brug for lidt komfort! Undervejs på dit 119 dage lange krydstogt gennem oceaner og kontinenter får du også syv fortryllende nætter ved nogle af klodens smukkeste steder.

Verden bliver lidt større med MSC

Ombord på MSC's Magnifica er hvert et øjeblik af dit World Cruise en oplevelse – både til søs og på land. Der er altid noget at opleve fra spektakulære kasinoer til 4D-biograf, teater og live-musik. Nyd også den prisvindende MSC Aurea spa, det åbne poolområde, et spil tennis og selvfølgelig middage på de skønne italienske restauranter. Måske bliver der også tid til en drink under stjernerne?

Dit skib: MSC Magnifica

Søsat: 2010

Længde: 294 m

Bredde: 32,2 m

Vægt: 95.128 tons

Fart: 22,9 knob

Antal gæster: 3013

Besætning: 987

6 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 7

15 inkluderede udflugter:

• Funchal, Portugal: Se den panoramiske udsigt fra havklippen Cabo Girâo og oplev byen Riberia Brava

• Cartagena, Colombia: Tag på vandretur i historiske Cartagena

• Puerto Limón, Costa Rica: Oplev de naturskønne Tortuguero-kanaler

• Puerto Quetzal, Guatemala: Gå på opdagelse i Antiguas vidundere

• San Francisco, USA: Oplev San Francisco og Golden Gate-broen

• Honolulu, Hawaii: Se det historiske Pearl Harbor

• Auckland, New Zealand: Tag på Auckland Museum og nyd byens seværdigheder

• Sydney, Australien: Opdag Sydneys highligts

• Manila, Filippinerne: Udforsk Filippinernes moderne og historiske hovedstad

• Tokyo, Japan: Få et glimt af den svimlende storby

• Da Nang, Vietnam: Se de historiske seværdigheder i Da Nang

• Port Klang/Kuala Lumpur, Malaysia: Kuala Lumpurs højdepunkter venter

• Colombo, Sri Lanka: Kom tæt på det farverige Colombos traditioner og kultur

• Dubai, Forenede Arabiske Emirater: Se Dubais betagende nyskabelser

• Heraklion på Kreta, Grækenland: Oplev det minoiske palads i Knossos

7 fortryllende nætter på land

Glæd dig til syv nætter, hvor du har ekstra god tid til at opleve disse fantastiske steders kultur og gastonomi.

• San Francisco (USA)

• Honolulu (Hawaii)

• Auckland (New Zealand)

• Sydney (Australien)

• Manila (Filippinerne)

• Tokyo (Japan)

• Dubai (Forenede Arabiske Emirater)

8 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 9
Australien Japan Madeira Fiji Suez-kanalen Panama-kanalen Oman Barbados Filippinerne Hawaii

COSTA WORLD CRUISE

127 15 34 58

Nætter Udflugter Lande

Dage til søs

21. nov. 2025 – 28. mar. 2026 | Costa Deliziosa | Rejsen starter og slutter i Trieste, Italien

Pris pr. person pr. dag fra 955 kr.

Pris pr. person: Indvendig kahyt fra 120.795 kr., Udvendig kahyt fra 143.445 kr.; Balkonkahyt fra 166.100 kr.

Med i prisen

Fly Drikkevarer Måltider Transfer Underholdning Udflugter

Læs mere på: profilrejser.dk/worldcruise

Én rejse og 128 dage du aldrig glemmer

Dit uforglemmelige World Cruise begynder i den italienske havneby Trieste og fører dig gennem Middelhavet til stop i Marseille og Barcelona, inden du når De Kanariske Øer via Casablanca, Marokko. Nu krydser du det store Atlanterhav. Og undervejs besøger du Barbados, sejler gennem den historiske Panama-kanal, og når til Sydamerika. Du fejrer juleaften i Chile, og slår et smut forbi de fascinerende Påskeøer, inden du fejrer nytår til havs. Helt magisk. Herefter sættes kursen mod Fransk Polynesien, Australien, Japan, Sri Lanka og Indien. Til slut sejler du op gennem Suez-kanalen til stop i Middelhavet og rejsens afslutning i Trieste.

Se verden i farver med Costa Cruises Costa Cruises er ubetinget livsglæde. Når du først stiger ombord på dit World Cruise med Costa Deliziosa mærker du tydeligt rederiets italienske sjæl og den forventningsfulde begejstring både besætning og de glade gæster deler. Over giv dig til de mange underholdende tilbud ombord, der rummer både Formel 1- og golfsimulator, udendørs og overdækket pool, teater, kasino, spa og sauna samt selvfølgelig masser af italienske re stauranter.

Dit skib: Costa Deliziosa 2010 (opdateret 2022)

Længde: 292 m

Bredde: 32,3 m

Vægt: 92.700 tons

Fart: 21,5 knob

Antal gæster: 2.826

Besætning: 934

10 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 11

10 udvalgte højdepunkter

• Casablanca, Marokko: En evigt fascinerende by fuld af mystik og raffinerede smags- og sanseindtryk, du aldrig glemmer.

• St. Cruz de Tenerife, De Kanariske Øer : Oplev essensen af De Kanariske Øers skønhed i St. Cruz, der også byder på barokkirke og kunst på Museo de Esculturas al Aire Libre.

• Barbados: Tropiske strande, palmer og blåt hav. Det er svært ikke lade sig charmere af Caribiens paradis på Barbados.

• Påskeøen, Chile: En af de mest isolerede øer i verden, hvor du finder en af menneskehedens

største mysterier: De forhistoriske stenstatuer af menneskehoveder kaldet moai.

• Uturoa, Fransk Polynesien: Undervandshaver af koraller og anemoner, vaniljeplantager, lagunerne i Tahaa og Raiatea, og alle de uimodståelige dufte og smage af frugter. Dette er i sandhed et paradis!

• Sydney, Australien: Sydney har en af de allersmukkeste havne i verden, og som særligt er prydet af Jørn Utzons berømte operahus.

• Tokyo, Japan: En storby i ordets forstand, der overvælder og begejstrer de fleste med sin vilde kultur, diversitet, historie og tårnhøje kvalitet i alt ned fra mindste detalje.

• Hong Kong, Kina: Hong Kong har pirret romanforfatteres og filmskaberes fantasi til et hav af spion- og spændingsfortællinger. Og du forstår det godt, når du selv går rundt i den stemningsfulde storby under neonlysets skær.

• Colombo, Sri Lanka: Oplev en lille flig af det farverige og usædvanligt gæstfrie Sri Lanka i den tidligere hovedstad, Colombo, der vibrerer af sit summende liv.

• Mumbai, Indien: Kaos, kontraster, skønhed og farver. Intet sted i verden er som Mumbai!

12 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 13
Sri Lanka Japan De Kanariske Øer Australien Indien Paaskeøerne Marokko Fransk Polynesien Sydkorea Barbados

AZAMARA WORLD CRUISE

155 5 36 50

Nætter Udflugter Lande Dage til søs

6. jan. – 11. jun. 2026 | Azamara Onward | Rejsen starter i Miami og slutter i Barcelona

Pris pr. person pr. dag fra 1.915 kr.

Pris pr. person: Indvendig kahyt fra 296.990 kr., Udvendig kahyt fra 338.995 kr., Balkonkahyt fra 422.715 kr., Suite fra 632.000 kr.

Med i prisen

Læs mere på: profilrejser.dk/worldcruise

Lille skib, enorme oplevelser

Udforsk vores fortryllende verden, mens autentiske oplevelser og uforglemmelige nætter på land i små og unikke perler venter dig dag efter dag. Med kun 50 dage til søs ud af de samlede 156 er rejsen tætpakket med eventyrlige dage og nætter på land, der viser dig verdens foranderlige skønhed. Men det gør nu heller ikke noget at blive ombord og blot nyde Azamaras eksklusive faciliteter og skønne restauranter. Du er jo ombord på et flydende luksushotel. På skibet venter et væld af særlige øjeblikke, der gør sejladsen til en fest. Glæd dig særligt til velkomstfesten og de 13 eksklusive kulturelle arrangementer, der er inspireret af din rejses rute.

Se verden fra dit flydende luksushotel Azamaras små skibe tager dig til verdens største skatte. Her kan du fordybe dig i unikke destinatio ner med flere overnatninger og oplevelser i land, hvor de større skibe ikke kan nå ind. Du overgiver dig let til den sofistikerede atmosfære, Azamaras særaftener og de syv lækre restauranter ombord med all inclusive af høj kvalitet. Og selvfølgelig udsigten fra din elegante kahyt, den indbydende spa og det skønne poolområde under åben himmel.

Dit skib: Azamara Onward 1999 (opdateret 2022)

Længde: 181 m

Bredde: 25 m

Vægt: 30.277 tons

Fart: 18 knob

Antal gæster: 684

Besætning: 408

14 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
Fly Drikkevarer Måltider Transfer Underholdning Udflugter Hotel WiFi Lommepenge Drikkepenge
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 15

Helt tæt på verdens vidundere

På dit World Cruise med Azamara har du chancen for at opleve verdens mest historiske og mytiske seværdigheder. Hvad drømmer du om at se?

• Chichen Itza, Mexico: Mayaernes ruiner på Yucatán-halvøen i Mexico er et imponerende syn. Og særligt Kukulkanpyramiden er et fascinerende stykke arkitektonisk verdensarv.

• Påskeøen, Chile: De store stenskulpturer af menneskehoveder er et af verdens store mysterier, og danner et uforglemmeligt, surrealistisk syn i Påskeøens grønne landskaber.

• Colosseum, Italien: Colosseum i Rom er en historisk arena, hvor gladiatorkampe, henrettelser og sågar søslag blev opført for tusindvis af hujende publikummer. Et ikon for Romerrigets storhed.

• Istanbul, Tyrkiet: Imponerende moskeer, en myriade af livlige basarer og en dyb historie præget af sin placering midt mellem Europa og Asien. Istanbul er en oplevelse!

• Venedig, Italien: Den måske mest ikoniske by i verden behøver ingen nærmere introduktion. Men det gør ikke oplevelsen af den kulturmættede by på søjler i vandet mindre!

• Pyramiderne i Giza, Egypten: Fortidens egyptere opførte pyramiderne som faraoernes

gravsted med en ingeniørkunst og arkitekturforståelse, der selv i dag er svær at begribe.

• Taj Mahal, Indien: Taj Mahal i Agra er et storslået muslimsk mausoleum opført af Mughalkejseren, Shah Jahan, til minde om sin hustru, Mumtaz Mahal, mellem 1632-1653. Det er særlig kendt for sin fantastiske marmor.

• Angkor Wat, Cambodja : Et af verdens smukkeste templer, der til dags dato stadig benyttes af buddhister til at bede elle meditere. Opført i det 12. århundrede af kong Suryavarman.

• Halong-bugten, Vietnam : Tusindvis af skulpturelle kalkstensbjerge og små øer udgør den spektakulære Halong-bugt, der er svær ikke at lade sig betage af.

• Great Barrier Reef, Australien : Verdens største system af koralrev, der er kendt for sit utrolige liv og smukke landskaber under havets overflade ud for Australiens nordlige østkyst.

16 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 17
Kuala Lumpur Hong Kong Abu Dhabi New Zealand Mumbai Peru
Venedig
Bora Bora Koh Samui Mexico

JORDEN RUNDT SOM EN ROYAL

116 22 47

Nætter Lande Dage til søs

11. jan. – 30. apr. 2026 | Queen Anne | Rejsen starter og slutter i Hamburg

Pris pr. person pr. dag fra 945 kr.

Pris pr. person: Indvendig kahyt fra 109.219 kr., Udvendig kahyt fra 150.932 kr., Balkonkahyt fra 189.437 kr.

Med i prisen

Måltider Transfer Underholdning Lommepenge Drikkepenge

Læs mere på: profilrejser.dk/worldcruise

Fly

Ét skib. Én rejse. 116 nætter. Hele verden. Uforglemmelige minder.

Kom ombord på en magisk rejse verden rundt med Cunards allernyeste skib

Queen Anne, der først kom på havet i 2024. Queen Anne er inspireret af Cunards glamou røse historie, men sætter samtidig barren for Cunards fremtid med sine visio nære og teknologiske favntag. Forvent luksus af højeste karat fra den mindste detalje i din store og klassisk indrettede kahyt eller suite til aftener i teatret, til koncerter og på restauranter med råvarer i absolut sær klasse.

Kursen er sat mod eventyr i Mellemøsten, Asien, Australien og Afrika. Det kan kun blive fantastisk! Især når rejsen byder på fortryllende nætter i havn og afgange om aftenen, så du har endnu mere tid til at nyde rejsens destinationer.

Bliv en del af historien med Cunard Lines

ikoniske krydstogter

Britisk-amerikanske Cunard Lines er et legendarisk rederi med en betagende historie, der går helt tilbage til 1840, hvor Dronning Elizabeth regerede.

I dag repræsenterer Cunard de klassiske dyder med sin enestående service og helt særlige britiske atmosfære med Afternoon Tea og stolte traditioner. Ja, du føler dig nærmest som en royal, når du bydes et glas kølig champagne eller en lun scone...

Længde: 345 m

Bredde: 41 m

Vægt: 149 tons

Fart: 30 knob

Antal gæster: 2.695

Besætning: 1.250

18 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
Dit skib: Queen Anne 2004
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 19

Oplev verdens fortællinger med Cunard

Historiens fortællinger blive levendegjort på Cunards udflugter og destinationer, der minder os om, hvem vi er som mennesker, og hvor vi kommer fra. På flere af destinationerne ankommer du tidlig morgen og går først ombord igen tidlig aften.

• Malaga, Spanien: Malaga siges at være de søfarende fønikers by fra 1500 år f.Kr., og er en af Vesteuropas ældste byer. Herfra kan du også opleve Granadas arkitektur fra renæssancen, kunst og delikatesser.

• Suez-kanalen, Egypten: 120 mil gennem øde ørken og pittoreske landsbyer venter dig i Suez-kanalen, der siden det 19. århundrede har forbundet Det Røde Hav med Middelhavet.

• Aqaba (Petra), Jordan: Oldtidsbyen Petra er som fra en anden verden, og du mærker virkelig historiens vingesus, når du kommer tæt på gravene udhugget i klipperne med de betagende paladsfacader.

• Colombo, Sri Lanka: Sri Lankas hovedstad Colombo har gennem århundreder dannet forbindelsen mellem øst og vest, og her emmer af liv i de farverige basarer, smukke templer og charmerende bygninger.

• Singapore: En myriade af indtryk venter dig i det sprudlende og multikulturelle Singapore med futuristisk arkitektur og charmerende, historiske kvarterer.

• Phu My, Vietnam: Phu Mey er et af Vietnams kulinariske hovedcentre, og din gateway til at udforske Ho Chi Min City og Vung Tau.

• Bitung, Indonesien: På den indonesiske ø Sulawesi ligger Bitung. Et område kendt for sine varierede landskaber af farveskiftende søer, sorte strande, vulkaner, forhistoriske templer og forunderlige dyreliv.

• Airlie Beach, Australien: Midt mellem Queensland og Great Barrier Reef, ligger de smukkeste hvide sandstrande mellem skove og et helt krystalklart hav.

• Sydney, Australien: Mark Twain kaldte Sydney “The Wonder of the World”. Og vi er helt på bølgelængde. Sydney er på alle måder en fantastisk storby fra shopping til kultur og gastronomi.

• Le Port, Réunion: En superb geografisk diversitet med strande, frodige skove og aktive vulkaner udgør Réunion, der forener den kreolske og franske kultur i ét tropisk paradis.

• Walvisbugten, Namibia: Her, hvor kysten møder ørkenlandskaberne, kan du udforske og surfe på en af verdens højeste sandbanker, komme helt tæt på områdets delfiner, sæler, hvaler og fascinerende fugleliv.

• Dakar, Senegal: Lad dig forføre af Senegals farver og gyldne strande i det imødekommende Dakar, hvor du kan forsvinde ind i livlige markeder, museet IFAN Museum of African Arts og den historiske ø Gorée.

20 WORLD CRUISES PROFILREJSER.DK
PROFILREJSER.DK WORLD CRUISES 21
Namibia Vietnam Sydafrika Mauritius Reunion Maderia Jordan
Sri Lanka
Kina Oman

Fra tanke til take-off

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Del dine rejsedrømme og forventninger med os

Sammen sætter vi kursen, finder det rigtige rederi og din kahyt eller suite

Nu er du klar til at opleve havets magi. Og husk, selvom du er langt væk, er vi altid tæt på

Bestil dit World Cruise hos Profil Rejser. Ring til os på 70 200 100 eller skriv til krydstogt@profilrejser.dk, så hjælper vi dig mod dit livs rejse på havet. Vi glæder os til at høre fra dig.

“The Sea, once it casts its spell, holds one in its net of wonder forever.”
Jacques-Yves Cousteau
Forbehold for ændinger og trykfejl. Profil Rejser 2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.