PROSA/Vest jubilæumsskrift

Jubilæum

1974 – 2014

INVITATION LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER

INDHOLD 4 PROSA/VEST BLIVER STIFTET I NOVEMBER 1974

6 X 1024 SEKUNDER = SPEEDTALKS Vi liner op med 6 foredrag á 1024 sekunder, hvor vi kigger tilbage på røde faner, brune hulkort og grønne skærme, og vi kigger også på hvordan EDB blev til it. Vi kigger også fremad og tipper en lys fremtid for it-faget, hvad enten det er med små embeddede systemer, cloud-computing eller gode gedigne arbejdsstationer.

5 PROSA BESTÅR AF 14 AKTIVE LOKALAFDELINGER

PROGRAM 12:00 Frokost 13:00 Generalforsamling 16:00 Pause 16:15 Speedtalks 18:00 Pause 18:30 Jubilæumsmiddag

JUBILÆUMSFEST Efter foredragene fejrer vi jubilæet med god mad og drikke, hygge og garanti for nørdesnak. Vi forventer en flod af ord som Algol, Pascal, C#, bit-slice, raspberry, ::1, undergæret, petabytes, ...

GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen er det årlige møde hvor du kan være med til at: · Fremme ideer der kan give dig mere for dine kon­ tingentkroner. · Bestemme hvem der skal repræsentere dig i bestyrelsen. · Påvirke PROSAs arbejde for privatansatte, ledige og selvstændige it-professionelle vest for Storebælt.

PROSA/VEST, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C Tilmelding: www.prosa.dk/2014 sidste frist er den 25. september. Du får dækket dine transportudgifter, svarende til billigste offentlige transportmiddel, når du tilmelder dig generalforsamlingen

6 VEST FÅR SIN FØRSTE FORMAND 7 ALLE GIVER EN HÅND MED 9 PROSA/VEST KOMMER UD TIL MEDLEMMERNE 10 BESTYRELSEN KÆMPER FOR EGEN BOLIG OG FAGLIG SEKRETÆR 11 ENDELIG KOMMER DER LOKALSEKRETÆR TIL VEST 13 PROSA/VEST ER IKKE KUN ÅRHUS 14 VEST KÆMPER FOR KOLLEKTIVE AFTALER 15 PROSA-MEDLEMMER PÅ JYDSK TELEFON OG REGNECENTRALEN STREJKER 18 SAMARBEJDE OM NY OVERENSKOMST I 2014

Forbundet af it-professionelle | PROSA/VEST, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C | Overgade 54 | 5000 Odense C | Tlf. 3336 4141 | www.prosa.dk/vest | Redaktion | Carsten Larsen, forbundssekretær | Erik Frederiksen, tidligere faglig sekretær | Mette Staal, journalist (dj) | Tekst Mette Staal | Teknisk produktion og tryk Kindly | Odense september 2014

ANKER MØRK THOMSEN (i lys skjorte) var PROSAs landsformand, da PROSA/VEST blev dannet

PROSAVEST

BLIVER STIFTET I NOVEMBER 1974 I PROSAbladet nr. 12/74 skrev PROSA’s daværende formand Anker Mørk Thomsen en notits om, at PROSA/VEST var stiftet.

Prosa/Vest ’Torsdag den 21. november afholdtes der stiftende generalforsamling i lokalafdelingen PROSA/VEST. Den nystartede afdeling har beholdt navnet på den lokalafdeling, som indtil nu har organiseret alle vest for Storebælt. PROSA/VEST, som blev startet den 21., organiserer i Jylland, undtagen i Sønderjylland.

PROSA/VEST har fået følgende bestyrelse: Sven Plougheld, Data Inform, formand Jan Sørensen, Data Inform, kasserer Bjarne Brændstrup, JTAS Kaj Villy Hansen, Ålborg Værft Jens H. Nohns, Jydsk Edb-central

Hermed har PROSA fået en aktiv afdeling med centrum i Århus, og dette vil blive fulgt op med en betydelig stigning i aktiviteten i Jylland, såsom medlemsmøder, foredrag, hvervning og, hvis der er interesse for det, kursusaktiviteter.

Med den nye afdeling har medlemmerne fået tillidsrepræsentanter i Herning, Ålborg og Århus, så kontakten til foreningen bliver bedre.

Ved siden af formandens notits var der en meddelelse om, at PROSA/SYD-VEST ville blive stiftet den 28. november 1974.

PROSA/SYD-VEST skulle dække Fyn og Sønderjylland, og ­ville ”antageligt få centrum i Odense.”

De to lokalafdelinger blev lagt sammen den 1. marts 1977, således at PROSA/VEST herefter dækker alle PROSAmed­ lemmer vest for Storebælt.

4 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

PROSA

BESTÅR AF 14 AKTIVE LOKALAFDELINGER - Det var naturligt at lave en opdeling i lokalafdelinger – for at samle medlemmer på arbejdspladser, der ikke havde nok medlemmer til at danne deres egne afdelinger. Formålet med lokalafdelingerne var at gøre det muligt at indgå lokale af­taler og overenskomster. De aftaler og overenskomster, vi fik, blev indgået med lokale afdelinger, fx overenskomsten på SAS, fortæller Anker Mørk Thomsen, der som formand for PROSA 1971-75 var med til at skubbe på for at få oprettet PROSA/VEST. Siden PROSA blev oprettet i 1967 som fagbevægelsens frække dreng i klassen, var foreningen vokset støt og roligt til omkring 800 medlemmer i 1974.

Omdrejningspunktet i PROSA var de selvstyrende lokal­ afdelinger, der var dannet på de store arbejdspladser, bl.a.

PROSA/SAS (medlemmer i SAS), PROSA/DC (medlemmer på Datacentralen) og PROSA/STAT (statsansatte medlemmer).

Og så var der PROSA/XTRA, som var for resten af medlemmerne, dvs. privatansatte medlemmer, der ikke var med i en arbejdsplads-lokalafdeling.

PROSA/XTRA blev på et tidspunkt i starten af 70’erne delt op i øst og vest, og i 1973 blev PROSA/ØST dannet af PROSA/XTRA’s medlemmer i øst. I 1974 blev PROSA/VEST og PROSA/SYDVEST dannet for medlemmer vest for Storebælt, og PROSA/

XTRA blev nedlagt. PROSA/VEST dækkede Jylland, undtagen Sønderjylland og havde 38 medlemmer og PROSA/SYD-VEST dækkede Fyn og Sønderjylland og havde 22 medlemmer. Der var nu i alt 14 aktive lokalafdelinger i PROSA. Kampen for at få ret til at indgå overenskomster på lige fod med andre fagforeninger og for at kunne tilbyde medlemskab af en a-kasse fyldte meget i PROSA i starten af 70’erne. I 1974 vandt PROSA – efter flere strejker på DTH i Lyngby – en arbejds­retssag, som tvang staten til at indgå overenskomst med PROSA. Og ligeledes i 1974 etablerede PROSA Edb-folkenes Arbejdsløshedskasse, EFA. Og i den nye lokalafdeling, PROSA/VEST, gik man hurtigt i gang med at hverve nye medlemmer og aktivere og motivere medlemmerne til at kæmpe for at få indflydelse på egne lønog arbejdsvilkår.

- Vi var i slipstrømmen af ’68, da der var en del idealisme og fagforeningsbevidsthed – også blandt ikke traditionelle ­arbejdere.

Og der var en hel masse om udbredelse af demokrati og medbestemmelse. Det ville vi også have ind i VEST. Der var også en del venstreorientering i 70’erne, som også PROSA var meget præget af, siger Peter Schou, som var medlem af PROSA/VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85.

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 5

VEST FÅR SIN FØRSTE FORMAND Der har ikke altid været enighed om, hvornår PROSA/VEST skal fejre jubilæum, fordi PROSA/XTRA allerede i starten af 70’erne blev delt op i øst og vest, som var en slags forløbere for PROSA/ØST og PROSA/VEST.

Sven Plougheld ved ikke, hvorfor lige netop han skulle være formand.

- Jeg ved ikke, hvordan Anker havde fået fat i mig, men han ringede pludselig til mig på mit arbejde, hvor der ikke var nogen som helst faglig aktivitet. Det var måske, fordi Data Inform var en af de største edb-arbejdspladser på det tidspunkt i Jylland. Jeg var medlem af PROSA, og muligvis var jeg den eneste på arbejdspladsen, siger Sven, som stadig har sit indmeldelseskort fra PROSA: Et lille papstykke, hvor der står, hans medlemsnummer

6 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

I PROSA/VEST’s bestyrelser har der altid været plads til både det seriøse faglige arbejde og til det sociale.

- Da jeg sad i bestyrelsen havde vi tjansen med at passe telefonen i Århus. Vi lærte om funktionærloven på PROSAs TR-kurser. Men når jeg havde kontorvagter, var det mest folk, der ville meldes ind. Og så sendte jeg noget materiale til dem, fortæller Erik Frederiksen, der kom med i VEST’s bestyrelse i 1979 og senere var faglig sekretær i PROSA ad to omgange.

Inden generalforsamlingen havde ledelsen i København sikret sig, at der var en kandidat til formandsposten: Sven Plougheld fra Data Inform i Århus.

Sven Plougheld var PROSA/VEST’s første formand

Erik Frederiksen var med i VEST’s bestyrelse i 1979 og blev senere faglig sekretær

GIVER EN HÅND MED De første mange år brugte bestyrelsesmedlemmerne især tid på at hverve nye medlemmer og på at rådgive om funtionærrettigheder, ferielov, regler ved konkurs mv.

Et faktum er det dog, at medlemmerne i VEST for første gang selv valgte en bestyrelse og en formand på PROSA/VEST’s stiftende generalforsamling den 21. november 1974.

Sven Plougheld var formand for PROSA/VEST i fire år.

Alle

Knud Gjørup fra VEST og Palle Lolk fra ØST til ØV-møde

som skrev med et skrivehjul, men ikke havde noget interface til computeren. Så jeg var nede og ’hacke’ i koden. Jeg kendte godt nok ikke CPU’en, fortæller Peter.

- Ja, det var en gevaldig fin printer: En skrivemaskine, hvor vi kunne skifte skrivehjulet, så vi kunne køre med flere ­forskellige skrifttyper. Den skrev vi PiV på, supplerer Erik Frederiksen, og forklarer, at PIV var VEST’s medlemsblad, som aktivisterne selv skrev, trykte, samlede, hæftede, etiketterede og udsendte.

VEST’s bestyrelse arrangerede også med jævne mellemrum kurser for APR’erne.

Bestyrelsesmedlemmerne udførte også en del praktisk ar­ bejde de første år. Fx sorterede de materiale og satte adresse­ labels på skrifter som PROSA/VEST’s medlemsblad PiV, PROSA Intern, APR-Nyt mv, som skulle ud til VEST’s APR’er (ArbejdsPladsRepræsentanter).

- Vi gjorde meget ud af at give viden til medlemmerne. Vi holdt små funktionærretskurser for dem. Vi kaldte dem mini TR-kurser, fordi de var et opkog af de TR-kurser, PROSA arrangerede af fem gange en uges varighed. Det var der mange medlemmer, der var glade for, fortæller Peter Schou.

- Vi fik en stak medlemslister fra landskontoret hver 14. dag, og så sad vi med vores lange lister og medlemsudskrifter for at se, hvilket materiale de skulle have. Det var jo før e-mail, online og alt det der, siger Peter Schou, som også brugte sin viden fra datalogistudiet til at fixe en printer til PROSA/VEST.

På årlige weekend-møder mellem PROSA/VEST og PROSA/ØST (ØV-møder) og senere også PROSA/STAT (VØS-møder) diskuterede lokalafdelingernes bestyrelser problemer af fælles interesse, fx aktivering af medlemmerne, overenskomster og fælles strategier til PROSAs delegeretforsamling.

– Vi havde lige købt den nye Partner computer med tekst­ behandling. Og vi havde allerede en elektronisk skrivemaskine,

- Vi kom hinanden meget ved, havde meget socialt sammen og mange møder, siger Peter Schou.

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 7

CARSTEN LARSEN

VEST TIL DF

var med til at løbe APRordningen i gang igen i 90’erne

PROSAVEST

KOMMER UD TIL MEDLEMMERNE På nogle arbejdspladser blev der dannet faglige klubber, og på næsten alle arbejdspladser var der en APR (ArbejdsPladsRepræsentant), som skulle være bindeled mellem PROSA og arbejdspladsen.

- Det var fast praksis, at den første på en arbejdsplads, der meldte sig ind i PROSA, blev udnævnt til APR. Og når der så var flere, kunne man internt aftale, hvis man ville have en anden, fortæller Peter Schou.

- Det sociale var med til at holde os sammen på en eller anden måde. Ellers tror jeg ikke, vi havde klaret det, mener Sven.

Det var i mange år en fast tradition, at alle delegerede fra VEST fulgtes ad til København til den årlige delegeretforsamling (DF). På færgen mellem Århus og Kalundborg fik de snakket dagsordenen igennem og lagt en strategi. Og der blev ikke sparet på de våde varer.

- Turen tog 3 timer, så der var god tid til stor morgenbuffet.

Jeg har været heldig en gang, hvor det gyngede temmelig ­meget. Der var skænket en Gammel Dansk til hver. Og der var mange, som ikke ville have det på grund af blæsevejret. Så jeg kom ikke helt ædru til København, husker Sven Plougheld.

- Når vi i bestyrelsen skulle tage stilling til noget vigtigt, eller der var noget, vi gerne ville ud med, ringede bestyrelses­ medlemmerne hver især rundt til et sæt af APR’er. Vi havde 20-30 arbejdspladser hver, som vi var ansvarlige for, og det var delt ind i geografiske områder, fortæller Peter.

Også på bestyrelsesmøder, og på ØV- og VØS-møder mv havde det sociale element en fremtrædende rolle. Og som tiderne var dengang i 70’erne og 80’erne, indebar det også ofte ind­ tagelse af alkohol og afsyngning af politiske slagsange.

Bestyrelsesmedlemmerne tog også rundt i deres område for at holde møde med APR’erne.

- Vi havde nogle af sangene på løsark, og det var for besværligt.

Derfor fik vi lavet vores egen sangbog, som Land købte nogle eksemplarer af til brug på DF. I starten sang vi efter bestyrelsesmøderne. Vi sad også tit og raflede, fortæller Erik.

Også Øl-ludo har en fremtrædende plads i PROSA/VEST’s tidlige historie. Efter bestyrelsesmøder og på ØV- og VØS-møder blev det store Ludo-bræt på 1x1 meter ofte fundet frem. Kort fortalt er brikkerne forskellige øl, og man drikker undervejs både af egne og af andres øl. Vinderen er den, der først har fået alle sine brikker hjem og har drukket dem. Reglerne for øl-ludo kan ses på PROSA/VEST’s hjemmeside. ludo ille t p s er bl i v 9 85 s i 1 De r u r su k R på T 8 | PROSA

- Jeg har flere gange været i Fredericia for at holde APR-møder, hvor der kom 2-3 medlemmer. Men det er da mit indtryk, at langt de fleste var glade for, at vi også interesserede os for, hvad der skete uden for Århus. Det gjorde, at mange blev aktive i et eller andet format, siger Peter.

APR-ordningen, som PROSA/VEST indførte i 1975 har fungeret on and off lige siden og i forskellige udformninger.

I 1990’erne fik APR-ordningen en massiv saltvandsindsprøjtning, da PROSA/VEST var pilotprojekt for et projekt i landsforeningen, der skulle puste nyt liv i ordningen med bl.a. APR-­ netværk, APR-træf, APR-Håndbog, APR-site, APR-posten mv.

- Da VEST i ’95 sagde, at de godt ville prøve at løbe APRordningen i gang igen, ringede vi rundt til folk. Og medlemmerne blev rigtig glade, husker Carsten Larsen, som har været faglig sekretær i PROSA siden juni 1986.

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 9

HANNE LYKKE har været faglig sekretær i VEST og er nu næstformand i PROSA

Hanne Lykke, som har været faglig sekretær i PROSA fra 1994 til 2006, og som nu er næstformand i PROSA, fremhæver APR-træffene i 90’erne og starten af 00’erne, hvor omkring 30 APR’er med familie mødtes på et kursuscenter en weekend om året. Mens APR’erne lærte om funktionærret, klubdannelse og andre faglige emner eller kom med idéer til PROSAs it-faglige foredrag, kunne resten af familien hygge sig i behagelige omgivelser.

- Sekretariatet i København fungerede ikke helt dengang.

Jeg syntes faktisk, det var temmelig træls i starten, for lige pludselig var der jo mange medlemmer. Da vi flyttede til Ryesgade, var det virkelig et fremskridt, siger Sven.

Telefonvagterne om tirsdagen gik på skift blandt aktivister, som skulle være klædt på til at svare på spørgsmål om arbejds­tidsregler, ferie, konkurser, indmeldelse mv.

- Men det var da ikke alle, der passede telefonen, der kendte til funktionærloven, husker Peter Schou.

- I mange år var det nok derfra al fornyelse til APR-ordningen kom. Og vi kunne spørge folk, hvad de syntes. Vi fik en rigtig god kontakt til APR’erne, siger Hanne Lykke og fortæller, at hun var positivt overrasket over at få at vide, at mange af APR’erne forsøgte at hverve, hver gang der kom en ny ansat på deres arbejdsplads.

Midt i 00’erne blev APR-træf med familie afskaffet, fordi man havde et ønske om at nå ud til en større gruppe via lokale møder for VEST’s APR’er. Desuden blev der dannet erfagrupper rundt omkring i VEST’s område, som selv kunne bestemme og arrangere de aktiviteter, de ønskede i deres lokalområde.

- Man kunne vælge at gøre én ting i Thisted, noget andet i Esbjerg og noget tredje i Silkeborg. På den måde blev det dem, der havde lyst til at være aktive, der var med til at bestemme, hvad der skulle laves af arrangementer, siger Carsten.

De seneste år er APR-ordningen i PROSA været på stand by.

Men det er der ved at blive rådet bod på.

- Slutmålet er, at vi får genoplivet APR-rollen. Det kan godt være, at det kommer til at hedde noget andet, og at APR’erne skal vælges på en anden måde, end det er sket i de senere år.

Men vi skal tilbage til princippet, hvor VEST startede: med den tætte kontakt til medlemmerne. Det giver mest mening, siger Carsten og tilføjer, at VEST altid har sat medlemmerne i højsædet og prøvet at aktivere dem.

- Det er typisk for VEST, at hvis der er en mulighed, prøver man at gå efter den. Det er også det vi gør i dag.

Vi vil meget gerne ud og give folk i områderne mulighed for at lave nogle ting. Vi yder både ressourcebistand og økonomisk bistand, så de selv kan lave tingene på egne præmisser.

10 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

VEST’s bestyrelse stillede forslag til DF om faglige sekretærer til lokalafdelingerne

BESTYRELSEN KÆMPER FOR

EGEN BOLIG OG FAGLIG SEKRETÆR

De første par år, PROSA/VEST eksisterede, måtte bestyrelsen og aktivister fra arbejdspladserne mødes privat eller låne sig frem til lokaler. PROSA havde kun kontor i København.

- Jeg havde et skrivebord med en skuffe i derhjemme. Der lå altid fem frimærker, nogle kuglepenne og nogle blokke, fortæller VEST’s første formand, Sven Plougheld.

Derfor var det et vigtigt vendepunkt for PROSA/VEST, da ­bestyrelsen i PROSAbladet i marts 1977 kunne annoncere, at PROSA/VEST havde åbnet lokaler på 2. sal i Ryesgade 10 i Århus.

Kontortiden var hver tirsdag kl. 17-19, og lokalerne kunne ­benyttes til bestyrelsesmøder, APR-møder, studiekredse mv.

- Vi var ikke ret godt klædt på. Jeg ringede flere gange til PROSA i København for at få hjælp. Jeg blev altid afvist, fordi de ikke havde tid. Jeg fik masser af spørgsmål, som jeg måske nok svarede på, men jeg var ikke sikker på, at det var rigtigt, siger Sven Plougheld.

Det var et stort ønske for bestyrelsen at få en faglig sekretær til PROSA/VEST, og emnet var oppe at vende på næsten alle bestyrelsesmøder og på ØV-møderne, hvor lokalafdelingerne i øst og vest udvekslede erfaringer.

I 1979 stillede PROSA/VEST et forslag til PROSAs delegeretforsamling (DF) om, at der skulle være flere faglige sekretærer i PROSA, og at de faglige sekretærer skulle vælges i og tilknyttes lokalafdelinger.

På DF i 1979 blev det besluttet, at PROSA/ØST skulle vælge sin egen lokalsekretær på en generalforsamling i 1980, og at der skulle være to faglige landssekretærer, hvoraf den ene skulle arbejde halvtids for PROSA/VEST. I første omgang blev det en faglig sekretær fra København, Hans Kristian Andersen, der støttede PROSA/VEST. Han skulle komme til Århus hver anden uge og deltage i bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder. Derudover fik han til opgave at hjælpe bestyrelsen med at samle firmaoplysninger, at være kontaktperson til mindre arbejdspladser, at bakke op om det faglige arbejde på edb-skolerne i Ålborg, Århus og Odense og at støtte bestyrelsen i APR-arbejdet.

Endelig

KOMMER DER LOKALSEKRETÆR TIL VEST - Der skete en voldsom aktivitetsstigning, da vi fik vores sekretariat og havde noget at samles om. Tidligere var det svært at kontakte medlemmerne om aftenen, hjemmefra. Der manglede også noget kontinuitet i vores arbejde. Men vi syntes ikke det fungerede helt godt nok med en halv faglig sekretær, så vi ville gerne have enten en faglig landssekretær, der var udstationeret i Århus, eller vores egen lokalsekretær, fortæller Peter Schou.

På delegeretforsamlingen i 1980 lykkedes begge dele for PROSA/VEST: Fra starten af 1981 skulle en faglig landssekretær udstationeres i Århus, og fra samme år om sommeren kunne VEST vælge sin egen lokalsekretær. Dette kostede alle PROSAmedlemmer en kontingentstigning på 14 kr.

Det blev Michael Lund-Larsen, der som den første lands­ sekretær i PROSA blev udstationeret i Århus i 1981. I starten pendlede han dog mellem København og Århus, men i løbet af året flyttede han permanent til Århus.

Michael havde været aktiv på Datacentralen (DC), og han var formand for PROSAs uddannelsesudvalg. Han blev valgt som faglig landssekretær i 1979 og fik til opgave at støtte VEST’s bestyrelse og derudover tage sig af lokal­afdelingen KMD (Kommunedata) og af uddannelsesområdet.

- Da jeg kom til Ryesgadekontoret formastede jeg mig til at sige: ”Nå, nu skal vi jo til at åbne et kontor her i VEST,” siger Michael og fortæller, at han straks fik besked på, at VEST

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 11

MICHAEL LUND-LARSEN blev som første landssekretær udstationeret i Århus i 1981

PROSAVEST

ER IKKE KUN ÅRHUS

skam havde haft kontoret i Ryesgade længe, og at åbnings­ tiden bare skulle forlænges.

- De var meget pikerede over, at jeg kom til at sige det. Men det var nogle rigtig dejlige folk. De var meget besindige, samtidig med at de også var engagerede. De var meget mere nede på jorden end københavnerne, siger Michael og fortæller, at hans opgaver for bestyrelsen var meget forskelligartede.

- Der var meget aktivisme. Det var frimærkeslikning, papirfoldning og kuvertlukning. Det var fra det helt praktiske til det meget konfliktfyldte. Der var ingen af os, der vidste noget om det, så vi lærte det samtidig.

- Jeg hjalp dem specielt med at få organiseret og få gjort tingene. At det ikke kun var snak på møderne. Århussekretariatet voksede hurtigt, fordi der kom flere medarbejdere og meget mere aktivitet, så i ’82 flyttede sekretariatet til større lokaler i samme ejendom, og i 1985 fik PROSA/ VEST til huse på Strandvejen i Århus.

Carsten var bosat i Odense og pendlede i starten mellem Odense og Århus. I Odense havde aktivister fra den såkaldte Brugergruppe siden 1982 holdt gang i et kontor i Odense med hjælp fra VEST’s faglige sekretær Erik Frederiksen, som passede Odense-kontoret et par timer om ugen. Nu fik C ­ arsten Larsen den tjans. Og ikke lang tid efter flyttede PROSA til større lokaler i Odense. Herefter fik Carsten Larsen fast kontor i byen, mens den anden faglige VEST-sekretær, Erik Frederiksen, fortsat skulle sidde i Århus.

- I 00’erne begyndt vi at streame foredrag: Man kan sidde hjemme og se foredraget og stille spørgsmål. Selvfølgelig er det bedre at være der, men det er et supplement, siger Hanne Lykke og fremhæver, at VEST stadig har medlemsfremgang, så der i dag er ca. 3.000 medlemmer i PROSA/VEST. - Jeg tror, fremgangen skyldes, at man arbejder systematisk.

Det er solidt rugbrødsarbejde. Man har kontakt med medlemmerne.

I perioder har PROSA/VEST derudover haft kontor på skiftende adresser i Ålborg, men der har aldrig været tilknyttet en faglig sekretær til Ålborg-kontoret.

- VEST var meget engageret i uddannelsesarbejdet. Der var mange, der sad i Uddannelsesudvalget. I sekretariatet var det meget integreret, og vi havde en erfaringsudveksling og et rigtig godt samarbejde, husker Michael Lund-Larsen.

12 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

er Århus. VEST er mange steder. Så der har været aktivitetsgrupper i Thisted, Esbjerg og alle mulige steder. Og der er erfagrupper rundt omkring i landet og foredrag mange steder.

I dag fungerer PROSA i Odense både som base for Carsten Larsen, der har PROSA/VEST som et af sine ansvarsområder, og for PiO (PROSA i Odense), der består af PROSA-medlemmer, som på eget initiativ laver arrangementer for alle fynske PROSA-medlemmer.

Selvom Michael med tiden udelukkende beskæftigede sig med uddannelse og fra slutningen af ’84 udelukkende var uddannelsessekretær, fortsatte samarbejdet mellem VEST’s bestyrelse og Michael, indtil han gik af som faglig sekretær i PROSA i 1993.

Den første lokale VEST-sekretær var Michael F. Lauritzen, der blev på posten et enkelt år, og i 1982 blev Erik Frederiksen valgt som faglig lokalsekretær for PROSA/VEST. I 1987 måtte Erik gå af, fordi han faldt for fem-årsreglen: I PROSA/VEST måtte man kun være ’pamper’ i fem år, dvs. at ingen i VEST måtte have betalte tillidshverv i mere end fem år. Erik ­Frederiksen havde selv været med til at foreslå reglen.

PROSA/VEST kunne i 1986 vælge to faglige sekretærer. Og den ene af dem, Carsten Larsen, er stadig faglig sekretær i PROSA. Så fem-årsreglen blev kun brugt en enkelt gang.

I 1994 afskaffede PROSA faglige lokalsekretærer. I stedet blev alle faglige sekretærer valgt på DF og fik derefter tildelt nogle ansvarsområder, fx en lokalafdeling, arbejdsmiljø, uddan­nelse mv.

Hanne Lykke blev valgt til faglig sekretær i 1994 med kontor i Århus, og hun skulle bl.a. tage sig af VEST og arbejdsmiljø. Hun var faglig sekretær indtil 2008 og er nu næstformand i PROSA. Hanne Lykke fremhæver, at PROSA/VEST altid har været god til at komme ud, hvor medlemmerne er.

Michael F. Lauritzen var VEST’s første lokalsekretær

- Vi har gjort rigtig meget i at lave arrangementer alle mulige steder. Komme ud i vores område. Vi har sagt, at VEST ikke

Ca r ste n La r se n fi ga n g k for i Od e a l vor n se - ko n t or e t fr a 1 9 86

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 13

PROSA-MEDLEMMER

VEST KÆMPER FOR KOLLEKTIVE AFTALER ”PROSA-folk vil overenskomstdækkes”. Det kunne PROSA/ VEST’s faglige sekretær, Bodil Nielsen, konstatere i 1993 på baggrund af en medlemsundersøgelse blandt PROSA/VEST’s medlemmer. I PROSAbladet skriver Bodil Nielsen, at medlems­ undersøgelsen viser ”et helt klart ønske om overenskomster.

Der var nogen spredning i besvarelserne på, om det skulle være landsdækkende eller lokale (eller begge dele) overenskomster. Men generelt var besvarelserne så entydige, at der ikke kan være nogen tvivl om, at PROSA/VEST skal prioritere overenskomstdækning højt.” Ønsket om overenskomster – eller i det mindste indflydelse på egne løn- og arbejdsforhold – har eksisteret i VEST i mange år. Medlemmerne på de store arbejdspladser har typisk oprettet klubber, indsamlet overenskomstforslag og forsøgt at få aftaler igennem med arbejdsgiverne.

PROSA/VEST’s første formand, Sven Plougheld, var operatør på servicebureauet Data Inform i Århus. Her fik han hurtigt hvervet nye medlemmer, og der blev oprettet en klub, hvor der ifølge Sven var kamp om at sidde i bestyrelsen. Især operatørerne var utilfredse med arbejdsforholdene.

-Vi, der var operatører dengang, blev kastet rundt i forskel­lige vagtplaner, alt efter hvad firmaet havde af opgaver.

PROSA-klubben/DI forsøgte ad flere omgange at få overenskomst med Data Inform, og flere gange nedlagde edb-medarbejderne arbejdet for at presse virksomheden. Det førte som regel til forhandlinger og aftaler om forbedrede løn- og arbejdsforhold, men ikke nogen egentlig overenskomst.

14 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

- Hen ad vejen fik ledelsen respekt for os. De spurgte os, inden de lavede ændringer. Og de var pludselig interesseret i at lave en medarbejderhåndbog, der gjaldt et år frem. Førhen havde de bare sagt, hvilke ændringer, der var, fortæller Sven.

Også på Fyn var der gang i forhandlingerne i midten af 70’erne.

Her forhandlede lokale PROSA-medlemmer på Thrige Titan i Odense en lokalaftale igennem, som blev underskrevet i 1976.

Medlemmerne hørte på det tidspunkt til i PROSA/SYD-VEST, som i 1977 blev en del af PROSA/VEST. På B&O i Struer var der ligeledes ønske om en overenskomst, men ifølge et PROSA-medlem på virksomheden, manglede PROSA-medlemmerne støtte fra PROSAs side. I PROSAbladet oktober 1976 skriver medlemmet bl.a., at PROSA måske ”har lidt for travlt med skærmydslerne på de københavnske arbejdspladser til, at de gider beskæftige sig med, hvad der sker ude omkring i landet. Vi har tigget og bedt PROSA om at hjælpe os med at få en overenskomst med B&O i stand, evt. kun en samarbejdsaftale.”

Medlemmet fik svar på tiltale fra PROSA’s daværende formand Ellen Christensen, der forklarede, at den manglende støtte dels skyldtes dårlig kommunikation og dels, at medlemmerne og lokalafdelingerne skal være ”aktive, ansvarsbevidste og arbejdssomme.” ”Specielt er det ganske umuligt for sekretariatet/Landsforeningen at køre hele foreningen alene; det hele kan kun fungere, dersom alle gør en indsats,” skriver PROSAs formand.

PÅ JYDSK TELEFON OG REGNECENTRALEN STREJKER Bodil Nielsen var faglig sekretær i VEST, da en medlemsundersøgelse i 1993 viste, at medlemmerne ønsker overenskomster

Peter Schou var i VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85.

- Vi svigtede dem nok lidt, for vi havde så travlt med at komme andre steder hen. Og lige på det tidspunkt fungerede sekretariatet i København slet ikke, siger Sven Plougheld.

Peter Schou, der var i PROSA/VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85, husker, at PROSA/VEST også dengang kunne føle sig isoleret, når der blev talt om overenskomster.

- ØST og VEST har altid arbejdet godt sammen. Men der har af og til været gnidninger mellem VEST og landsforeningen og DC og SAS. Dem var vi somme tider på kant med, fordi vi syntes, at de kunne sidde koncentreret på deres arbejdspladser og lave fagforeningsarbejde med en betalt tillidsmand. Vi havde et meget større område, vi skulle dække, og vi skulle i starten gøre det i fritiden, indtil vi fik vores faglige sekretær.

Vi kunne ikke altid forholde os til DC og SAS’ problemer, som kun gik på at forbedre deres overenskomster. Vores problem var mere bare at få udbredt aftaler på vores arbejdspladser, siger Peter og forklarer, at på de små arbejdspladser – som der var flest af i VEST – var overenskomst slet ikke en realistisk mulighed.

På de store arbejdspladser, som Jydsk Telefon, Regnecentralen (RC), Danfoss, Grundfos, Silkeborg Datacentral, Jyske Bank mfl., har der især i 80’erne og 90’erne været meget aktivitet.

På Jysk Telefon (JTAS), i PROSA/VEST’s bestyrelse og diverse udvalg var især Knud Gjørup meget aktiv fra slutningen af 70’erne.

- Knud holdt tit den ideologiske fane højt, mens vi andre i bestyrelsen gik mere op i det praktiske, husker Peter Schou.

Edb-personalet på JTAS var, ligesom andre medarbejdere, dækket af overenskomster mellem Funktionærforeningen v.

JTAS, Kontorchefforeningen v. JTAS mv. og Jydsk Telefon. Overenskomsten var slet ikke dækkende for de specielle løn- og arbejdsvilkår, der var på edb-området. Virksomheden ønskede ikke en PROSA-overenskomst, men forsøgte at kompensere for de dårlige lønninger gennem edb-tillæg, som af PROSA-medlemmerne blev kaldt fedterøvstillæg.

I ’85 blev PROSA-klubben JT stiftet, og medlemstallet steg på kort tid fra 16 til knap 50.

- Mit arbejde i bestyrelsen var bl.a. at skabe aktivitet på arbejdspladserne. Det var vores mål at få dem gjort interesseret i det faglige arbejde, siger Peter.

Knud Gjørup og medlemmer af PROSA-klubben bed ustandseligt ledelsen i haserne for at få bedre løn- og arbejdsvilkår, for at få forhandlingsret og få en PROSA-overenskomst. Klubben blev støttet af PROSA/VEST og lagde flere gange sag an mod JTAS, bl.a. for at få virksomheden til at udbetale overens­ komstmæssige lønstigninger og på grund af dårlig behandling af en jobansøger.

Det er dog gennem tiden lykkedes for PROSA/VEST at få overenskomst med nogle små virksomheder – bl.a. en overenskomst for tre medlemmer i Odder med automatisk lønregulering efter PROSAs lønstatistik.

I 1989 varslede PROSA-klubbens medlemmer konflikt for at opnå overenskomst. 44 medlemmer deponerede deres opsigelser, og 11 medlemmer blev friholdt fra strejken. PROSA hovedbestyrelse bevilgede strejkestøtte, og strejken blev

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 15

KNUD GJØRUP

HENNING JAKOBSEN

holdt den ideologiske fane højt på Jydsk Telefon

har været aktiv i VEST fra midten af 70’erne

effektueret. Men der kom ikke en overenskomst ud af det.

Derimod kom PROSA-medlemmerne til at kæmpe for at få alle kollegaer tilbage på arbejde, da strejken sluttede.

I 1990 lagde PROSA på vegne af PROSA-klubberne i JTAS og KTAS sag an for at opnå forhandlingsret, og i en Højesteretsdom i 1991 blev det stadfæstet, at klubberne havde forhandlingsret. Det lykkedes dog heller ikke sidenhen for PROSAklubben JT at få overenskomst.

Også på Regnecentralen (RC) i Århus gik bølgerne højt. I efteråret ’77 blev der indgået en aftale mellem RC og PROSA om regulering af operatørernes lønninger, og PROSA gjorde det klart, at man forventede en mere generel aftale, inden aftalen udløb i juli ’78. PROSA kontaktede RC’s ledelse for at indlede forhandlinger allerede midt i april ’78, men ledelsen trak forhandlingerne i langdrag.

I slutningen af august ’78 nedlagde operatørerne på RC’s maskinstuer i Ålborg, København og Århus arbejdet i tre døgn.

Det blev en bitter konflikt, hvor ledelsen beskyldte PROSA-medlemmer for hærværk og for at stjæle bånd fra maskinstuen i København, og hvor der blev udført konfliktramt arbejde af ledelsen og andre ikke-PROSA-medlemmer.

16 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

Arbejdsnedlæggelsen blev afbrudt, uden at der var opnået en tilfredsstillende aftale for operatørerne.

I ’79 fik Softwareklubben på RC i Århus forhandlet en lokal lønaftale igennem. Softwareklubben bestod af PROSA-klubberne i RC’s udviklingsafdeling og driftsafdeling og af dataloger fra DM-klubben (Dansk Magisterforening).

- Vi holdt fælles møder og fælles forhandlinger, som om vi var én klub, fortæller Henning Jakobsen, der har arbejdet med teknisk it på RC i Århus i mere end 25 år og været aktiv i PROSA/ VEST i omkring 20 år. Henning fortæller, at der fra midt i 70’erne til sidst i 80’erne var meget faglig aktivitet på RC. - RC var de første år ret trætte af os. Men på et tidspunkt kunne de godt se, at det var smart nok, at man havde nogen at forhandle med. Så det var accepteret i Århus. Forholdene i København var anderledes.

- Vi forhandlede løn og lønskala og lidt om arbejdsforhold. Men lønnen var det vigtigste. Hvis forhandlingerne gik i stå, brugte vi af og til at sætte os op i kantinen. Der kunne vi sidde en hel dag og starten af den næste. Det kunne de ikke rigtigt gøre noget ved, fordi vi ikke havde fredspligt, når der ingen over-

OPRÅB fra sekretariatet i København

enskomst var. Og når det gik hårdt til, afleverede vi vores opsigelser til lønforhandlerne, så de vidste, at de havde mandat fra alle. Men det var ikke så tit, det kørte op i en spids.

Det var ikke kun egne løn- og arbejdsforhold, medlemmerne bekymrede sig om.

- Af og til, hvis der var mange arbejdsløse i Århusområdet, ville vi ikke arbejde over.

Henning mener, at det ikke kun var en ulempe, at der ikke kom en egentlig overenskomst ud af det på RC. Også i PROSA/ VEST’s bestyrelse var der et mindretal, som mente, at lønaftaler var lige så gode at have som overenskomster.

- For så var man ikke bundet af fredspligten, som man har i en overenskomst. Så kunne man lave nogle nålestiksoperationer, gå-syg-hjem osv., uden at arbejdsgiveren rigtigt kunne ramme det.

Carsten Larsen, som er faglig sekretær i PROSA, husker en konflikt på RC i slutningen af 80’erne, hvor medlemmerne havde deponeret deres opsigelser.

Carsten og en forhandler fra DM fortalte medlemmerne, at

Et minde fra forhandlinger i Industriens Arbejdsgiverforening

RC’s ledelse ville sige ”tak, og så må vi se, hvor mange af jer, der kommer tilbage.”

- Arbejdsgiveren gjorde - desværre - som vi havde advaret om, og så kunne de ikke hurtigt nok få deres opsigelser tilbage. Men de var jo deponeret. Så derefter handlede det kun om at få en aftale, så alle kunne komme tilbage på arbejdspladsen igen.

Carsten har en øloplukker til minde om forhandlingerne.

- Vi var til afsluttende forhandlinger i Industriens Arbejdsgiverforening. Og vi fik simpelthen så mange tæsk, at det er løgn. Det eneste vi fik, var en fin engelsk bøf, da vi var færdige – og så stjal jeg en oplukker. For noget ville jeg sgu have med hjem, fortæller Carsten og viser oplukkeren frem.

Selvom det ud fra PROSAs arkivalier kan se ud som om, der ofte var ballade på RC i Århus, betegner Henning det som en god arbejdsplads.

- I dagligdagen var stemningen god. Vi havde mange spændende projekter. Og det er drivkraften. Det endte jo også med, at vi, der var autodidakte, fik dataloglønninger, fordi vi havde høj anciennitet.

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 17

AKTIVE PROSA-MEDLEMMER

PROSA/VEST’S

Steen C. Saabye (tv) og Lars Laursen har været med til at bane vej for en overenskomst på CGI

fane til 1. maj-demonstration.

med medlemmer fra PROSA/VEST og Dansk Magisterforening lavede en fælles lønaftale.

Og nu, i 2014, ser det ud til at ringen er sluttet, og der for alvor er banet vej for et samarbejde omkring overenskomster på arbejdspladser med ansatte, der er med i forskellige fagforbund:

- Det bliver spændende at se, hvilke erfaringer PROSA-klubben gør sig omkring den fælles overenskomst. Jeg tror helt sikkert, vi kan lære noget af dem, som kan bruges på andre arbejdspladser. For selv om overenskomsten er indgået med PROSA, ville det ikke have været muligt uden medlemmernes engagement og den lokale, faglige aktivitet, siger han.

Den 14. juni 2014 indgik it-virksomheden CGI Danmark en tre-årig fælles overenskomst med PROSA, HK/Privat, IDA, Djøf og DM. Overenskomsten dækker 750 medarbejdere på virksomhedens kontorer i Nørresundby, Århus, Herning, Kolding og Ballerup.

SAMARBEJDE OM NY OVERENSKOMST I 2014 I PROSAs og PROSA/VEST’s bestræbelser på at overenskomstdække medlemmerne har forholdet til den øvrige del af fagbevægelsen været en stor sten i skoen. PROSA var den frække dreng i klassen, der udfordrede de store og ustandseligt blev modarbejdet af bl.a. fagforbund i LO og FTF. PROSA blev beskyldt for at være en gul fagforening, der ikke havde legitim ret til at kræve overenskomst for edb-folkene.

Især med HK har der været mange bataljer – både når PROSA ønskede at overenskomstdække edb-folkene, og når HK selv var ude i arbejdskampe. På JDC-Data i Vejle beskyldte HK i 1985 PROSA-medlemmer for at udføre strejkeramt arbejde.

Det ville PROSA-medlemmerne på arbejdspladsen ikke have siddende på sig, så PROSA/VEST hjalp dem med at anlægge injuriesag mod HK. VEST vandt sagen i byretten, men HK ankede, og VEST tabte i landsretten.

Men på et andet plan var der et rigtig godt samarbejde mellem PROSA i Århus og forbund i LO. Bl.a. var

18 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

Michal Lund-Larsen med til at starte tillidsmandsringen i Århus. Tillidsmandsringen havde til formål at støtte strejkende på deres præmisser.

- Det endte med, at jeg som PROSA-sekretær blev sekretær for LO’s årlige 1. maj. Og jeg havde også et godt forhold til HK, selvom vi var i konflikt med dem hele tiden, siger Michael og fortæller, at VEST også var involveret og aktive.

- Det, der skete i Århus, kunne man ikke bruge i forbundet i København. Århus var den venstreorienterede del af LO. Men det kunne bruges til, at mange af organisationerne støttede os i vores konflikter. Og det kunne bruges til at presse HK – men ikke som tilnærmelse til hovedorganisationer, siger Michael.

Lokalt på arbejdspladserne har der gennem tiden været mange eksempler på samarbejde mellem PROSA og andre fagforbund – bl.a. den lokale lønaftale på RC i 1979, hvor en klub

- Vi har arbejdet på det i rigtig mange år, siger PROSAs næstformand, Hanne Lykke og fortæller, at PROSA allerede ved årtusindskiftet forsøgte at få overenskomst sammen med Dansk Magisterforening og HK på VM-data – der senere kom til at hedde Logica og nu er blevet til CGI. Overenskomsten på CGI betyder bl.a. forbedringer i forhold til barsel, fridage og pension. Overenskomsten er fleksibel, og der kan indgås nye lokalaftaler, hvis det bliver aktuelt. Den indeholder også en tillidsmandsordning, hvor de fem fagforbund har accepteret, at tillidsmændene vælges frit, og at man som forbund ikke automatisk er repræsenteret via en tillidsmand.

- Der er virkelig perspektiv i at lave den her slags overenskomster, og i at man ejer overenskomsten ude på virksomheden, så man selv har indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, siger Hanne Lykke.

PROSA/VEST’s medlemmer på CGI har allerede en meget aktiv PROSA-klub, og det er et PROSA-medlem, der er næstformand i CGI’s europæiske samarbejdsudvalg.

- Jeg håber, at VEST med tiden får flere overenskomster, og at modellen fra CGI kan bruges. Det er at tage konsekvensen af, at it-folk er organiseret i mange forskellige fagforeninger.

Folk må selv vælge deres fagforening, og så laver vi overenskomster sammen. Jeg håber, det bliver et mønster, der breder sig, siger Hanne Lykke.

Carsten Larsen, der er forbundssekretær med ansvar for VEST, er enig i, at det er en overenskomst med perspektiver i.

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 19