/Pblad_02_til_web by PROSA

Prosa b l a d e t

De it-professionelles fagblad · 2 · Februar · 2012

Tema: Mainframe

Usynlig kæmpe savner ungt blod

side 14

Fra flygtningelejr til it i Danmark Mød Angelo Jihad Saad side 24

Får du nok i løn? s. 10

Rejsekortet kritiseres for forældet kryptering s. 11

Synspunkt

Bedre pension til medlemmerne – nu en realitet Hanne Lykke Jespersen, næstformand, hlj@prosa.dk Vi kan nu præsentere resultatet af et længerevarende hårdt arbejde: it-fagets pension. Det er intet mindre end en vision, der er blevet til virkelighed. Vi kunne konstatere, at vi i PROSA havde flere forskellige pensionsordninger. Hvis vi samlede dem under ét, var det vores vurdering, at vi ville kunne opnå en langt bedre ordning. Samtidigt er det et problem for medlemmerne, at man hver gang, man skifter arbejde, kan komme til at skifte pensionsordning. Det betyder, at man har sine pensionsmidler stående i mange forskellige selskaber, og at man derfor betaler administrationsomkostninger mange steder. Samtidigt betyder det, at man hver gang, man skifter pensionsselskab, skal af med nye helbredsoplysninger. Man kan således risikere, at man ikke længere kan være ordentligt forsikret, hvis man har fået en sygdom. Vores vision var, at vi skulle få en pensionsordning, som dækker så bredt, at man som PROSA-medlem i langt de fleste tilfælde kan bevare den samme pensionsordning og selvfølgelig, at den er så god, at det er det, man ønsker sig. Først og fremmest forestillede vi os, at vi kunne få en bedre ordning for vore private medlemmer ved at lave et samlet udbud. Den ordning, vi havde for de private i Danica Pension, har vi ikke kunnet forhandle bedre de seneste år, selvom vi har prøvet, og den var ærligt talt sakket bagud af dansen i forhold til markedet.

”

Ordningen er så god, at der skal en overordentlig stor arbejdsgiver til, før der kan indhentes tilbud, der matcher vores ordning.

Vi lavede i første omgang et udbud med PROSA/Offentligs pensionsordning og vores private pensionsordning. Det gav virkelig pote. Der var fire selskaber med i udbuddet, og de tre af buddene var virkelig gode. Dog stod SEB Pension klart som det bedste. Herunder er også PROSA/Offentligs ordning, som i forvejen var i SEB Pension, også blevet stærkt forbedret. Og ordningen er sådan, at du som PROSA-medlem kan blive i ordningen på de samme vilkår som alle andre, selv om du bliver arbejdsløs, selvstændig eller bare skifter arbejdsgiver. Hvis tanken om at blive i en pensionsordning, selv om man skifter arbejde, skal brede sig helt ud, skal vi nu have rigtigt mange arbejdsgivere til at tilslutte sig ordningen kollektivt. Jo flere der er med, jo flere arbejdsgivere kan vi skifte imellem uden at skifte pensionsselskab. Ordningen er så god, at der skal en overordentlig stor arbejdsgiver til, før der kan indhentes tilbud, der matcher vores ordning. Derfor vil vi nu henvende os til en lang række virksomheder og tilbyde dem denne ordning. Sideløbende arbejder vi fortsat politisk for, at man ikke skal kunne tvinges ind i pensionsordninger, især ikke når vilkårene eller betingelserne er ringere end i den ordning, man allerede har. Vi har heldigvis lavet en ordning, som kan tåle at udsættes for en sådan konkurrence. Og hvis vi ikke havde det, måtte vi jo gøre den bedre eller finde os i, at medlemmerne ville vælge en anden. ■ Læs og diskuter synspunktet på Prosa.dk

Prosabladet · 2 · 2012 42. årgang Adresse: Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. Tlf. 33 36 41 41, fax 33 91 90 44 e-mail: prosabladet@prosa.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Stine Nysten sny@prosa.dk Nina Ferdinand, journalist nif@prosa.dk Palle Skramsø, layout Udgivelsesdato og deadline: Udkommer en gang hver måned, undtagen august måned. Næste gang 23. februar Læserbreve: 3. februar Debatindlæg og klageadgang: Prosabladet modtager meget gerne læserbreve, debat-indlæg, tips, artikelforslag og kommentarer fra medlemmerne. Indlæggene sendes til redaktion@prosa.dk. Indlæggene vil, såfremt de offentliggøres, blive redigeret efter retningslinjer vedtaget af redaktionen. Disse retningslinjer kan læses på prosa.dk/link/23. Ønsker du at klage over håndteringen af henvendelser til redaktionen eller generelle stofprioriteringer kan du læse mere om den procedure her: prosa.dk/link/23. Redaktionsudvalg: Formand: Peter Ussing peter.ussing@gmail.com Næstformand: Martin Lindboe martin.lindboe@gmail.com Siemen Baader Marie Højlt Navdeep Nandrajog Lars Sommer Artikler: Synspunkter, der fremføres i signerede artikler, er ikke nødvendigvis dækkende for redaktionens opfattelse. Rubrikken Synspunkt stilles til rådighed for Hovedbestyrelsen Annoncer: DG Media a/s Telefon: 70 27 11 55 E-mail: epost@dgmedia.dk Deadline for næste nummer: Den 10. februar Teknisk produktion: Tryk: KLS Grafisk Hus Illustrationer: Forside: Lars Bertelsen Hvis ikke andet er angivet, PROSAarkiv Papir og produktion er godkendt til Nordisk Miljømærkning Denne tryksag er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Kontakt PROSA: www.prosa.dk/kontakt Eller se navne og adresser på bladets næstsidste side.

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 12.645 ekspl. i perioden 1. januar - 30. juni 2010

Prosabladet · 2 · 2012

”

Indhold

Rigtig mange ansøgere begår den kæmpe fejl kun at se på deres egne egoistiske behov, og det sælger ingen billetter. Torben Lausten, karriererådgiver.

28 11 Rejsekortet baseres på forældet kryptering.

24 Prosabladets brugerpanel har svært Fra fattig flygtningelejr til it i ved at se det smarte i smart-tv. danmark.

IT–AKTUELT

Open source-satellit • 4

Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin vil sende deres egen satellit i kredsløb om jorden for at undgå internetcensur.

TEKNOLOGI

Fornyelse til mainframen • 16

Mainframen lever endnu og udvikler sig med Linux og hybrid arkitektur.

Fremtidens tv kommer fra nettet • 27 e-Boks bruges af 3,5 millioner • 6

I 2011 fik en halv million flere danskere e-Boks, og antallet af dokumenter i den digitale postboks steg med 17 procent.

UDVIKLING

Smarte test i en agurketid • 7

Testsystemet Cucumber tjekker, om programmet opfører sig, som forretningen ønsker det.

PROSA OM PROSA

Får du nok i løn? • 10

Få dokumentation til din lønforhandling – hjælp med at udfylde PROSAs årlige lønstatistik.

Det nye MPEG-4-baserede format kan presse flere kanaler ud af mindre frekvensbånd med højere kvalitet, men på langt sigt hedder løsningen internet-tv.

ARBEJDSMARKED

Jobsøgere skal tænke i forretning • 30

Alt for mange jobsøgere begår den fejl kun at se på deres egne egoistiske behov, mener ekspert.

Job gennem Twitter • 32

24-årige Tobias Vebel fik tilbudt job gennem sit store netværk på det sociale netværk Twitter og er nu CTO i en opstartsvirksomhed.

AKTIVITETER TEKNOLOGI

Tema: Mainframe • 14

Danmark bruger stadig flere datakræfter fra mainframes, men en generationskrise lurer forude.

Prosabladet · 2 · 2012

Kurser side • 36

Hold dig fagligt opdateret på PROSAs kurser. Tag på Android-workshop, bliv klog på det semantiske web, lær at bruge Google Analytics og meget mere.

It-aktuelt

NOTER

IBM lagrer en bit i 12 atomer Forskere i IBM har lagret en bit i 12 atomer og dermed demonstreret en hukommelseskapacitet, der er mindst 100 gange mere kompakt end nutidens harddiske og SSDhukommelseschips. Anti-ferromagnetisme, en form for magnetisme, hvor atomerne udligner hinandens magnetfelt, blev brugt til at fastholde 12 atomer i en stabil gruppe, der beholdt sine egenskaber i flere timer og ikke blev påvirket af nabogrupper. At lagre en byte med information kræver 96 atomer, og IBM lagrede ordet ’think’ i fem blokke med 96 atomer. ’Atom-lagringen’ er dog ikke noget, der har udsigt til at blive brugt kommercielt i nogen nær fremtid, da den blandt andet skal foregå ved meget lave temperaturer. nif

Hackere vil lave egen satellit Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin vil sende deres egen satellit i kredsløb om jorden, så de kan undgå internetcensur. Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk

Berøringsfri telefon på vej? Apple har taget patent på en berøringsfri teknologi, der tillader brugere at navigere i deres mobile enhed blot ved hjælp af enhedens bevægelses- og nærhedssensorer. Der er før set patenter af den art, men dette patent redefinerer 3D-brugerinterfacet, så perspektivet hele tiden følger brugeren. Det har sat gang i rygter om, at Apple vil bevæge sig ind på 3D-området. nif

Kenyansk app finder lægen Det kan være svært at finde en rigtig læge i Kenya – et land, der er plaget af en del kvaksalvere. Det råder en ny mobil-app nu bod på, der kan noget så simpelt som at vise vej til den nærmeste certificerede læge. I et land med kun 7.000 læger og 40 millioner mennesker er det særdeles værdifuld information, og med 25 millioner mobiltelefonbrugere i Kenya kan app’en MedAfricas information om certificerede læger nu udbredes til en langt større del af befolkningen. Siden 1. november er app’en downloadet 25.000 gange og bliver nu downloadet af 1.000 om ugen. Firmaet bag, Shimba Technologies, planlægger at udvide applikationen med anmeldelser af lægerne. nif

Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin planlægger at opsende deres egen satellit, så de kan undgå al form for censur på internettet, som for eksempel den kontroversielle Stop Online Piracy Act, der er på tegnebrættet i USA. – Det første mål er et internet i rummet, der ikke kan censureres. Lad os fjerne kontrollen over internettet fra jordlige enheder, siger hacktivisten Nick Farr, der første gang søgte bidragydere til projektet i august sidste år. Planen blev undfanget på Chaos Computer Congress i Berlin og involverer også et net af stationer her på jorden, der skal spore og kommunikere med satellitten. På længere sigt håber hackerne at sende en amatør-astronaut til månen, oplyser BBC.

Lavpris-netværk Det er før lykkedes folk på hobbyniveau at sende små satellitter i kredsløb om jorden i korte perioder, men den største udfordring er at spore enheden. I ægte open source hackerspace-ånd vil hackerne spore satellitterne via et distribueret netværk af lavpris-jordstationer, som kan købes eller bygges af enkeltpersoner.

– Det er en slags modsat gps. Gps bruger satellitter til at regne ud, hvor vi er, men dette netværk vil fortælle os, hvor satellitterne er, siger Armin Bauer, der er involveret i projektet, til BBC. De første jordstationer skal efter planen være klar i første halvdel af 2012 og kommer til at koste 100 euro pr. styk.

En udfordring En ekspert dømmer hackernes plan som teoretisk mulig, men med mange tekniske udfordringer. – De satellitter i lav jordbane, som er blevet opsendt af amatører indtil videre, bliver ikke ét sted, men er typisk i 90 minutters kredsløb omkring jorden. Det betyder, at de kun kan bruges til kommunikation i den korte periode, de er synlige for dig, siger professor Alan Woodward fra University of Surrey til BBC. Han vurderer, at det vil blive svært at kommunikere i andet end korte ryk med en sådan satellit, også selvom der er mange jordstationer. I stedet er hackernes bedste mulighed at forsøge at få en satellit i geostationært kredsløb, så den bevæger sig med samme hastighed som jorden og dermed synes at 'stå stille'. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Kurser vedr. mobile enheder Logo solid (C: 100, M: 94, Y: 35, K: 35) Logo outline (C: 0, M: 0, Y: 0, K: 0)

Pris ex. Dg Jan Feb moms Vurdering / Sammenligning af Windows Phone 7.5, Apple iOS, Android og Web Apps Vurdering / Sammenligning af SU-899 4.500,1 10/2 Udviklingsmiljøerne Vurdering / Sammenligning af SU-879 4.500,1 Support og Management Windows 8 Windows 8 Install and Use MS-800 8.900,2 1-2/2 (inkl. Windows 8 tablet)

Nr.

Kursus

Mar

Apr

Maj

13/4 16/3

Jun 15/6

11/5

5-6/3

4-5/4

7-8/5

4-5/6

15-16/3

16-17/4

10-11/5

7-8/6

MS-801

Windows 8 Programmering Grundkursus

7.400,-

MS-802

Windows 8 Programmering Workshop

7.400,-

MS-805

Windows 8 Programmering Videregående

7.400,-

7.400,7.400,-

2 2

8.900,-

7.400,-

8.900,-

7.400,-

8.900,-

3-4/1 16-17/1

13-14/2 28-29/2

7.900,-

12-13/1

27-28/2

23-24/4

25-26/6

11.400,-

12-13/1

27-28/2

23-24/4

25-26/6

11.500,-

8.900,-

11.400,-

MS-820 Windows 8 Support MS-821 Windows 8 Management Windows Phone 7 Windows Phone 7.5 Program. Grundkursus MS-901 (inkl. Windows Phone 7.5) Windows Phone 7.5 (Mango) MS-902 Programmering Workshop Windows Phone 7.5 (Mango) MS-905 Programmering Videregående Win Phone 7.5 (Mango) Design and MS-907 Development Application BootCamp Windows Phone 7.5 (Mango) Support MS-920 (inkl. Windows Phone 7.5) MS-921 Windows Phone 7.5 (Mango) Management Apple IOS iPhone/iPad Programmering Grundkursus AP-901 (inkl. iPad) AP-902 AP-903 AP-905 AP-920 AP-921 Android

iPhone/iPad Programmering Workshop iPhone/iPad Programmering Workshop (inkl. Mac Mini) iPhone/iPad Programmering Videregående (inkl. iPhone 4S) iPhone/iPad iOS Support (inkl. iPad) iPhone/iPad iOS Management (inkl. Mac Mini)

20-21/2

26-27/4

21-22/6

22-23/3

18-19/6

13-14/2

12-13/3

10-11/4 12-13/4

14-15/5

11-12/6 14-15/6

30-31/1

27-28/2

26-27/3

30-1/5

21-22/5

25-26/6

2-3/1

1-2/2

1-2/3

2-3/4

7-8/5

8-9/3

6/2

29-30/5 23-24/4

14-15/6

10/4

4/6

19-20/3

26/1

12-13/3

2-3/5 12-13/4

14-15/5

26-27/3

7-8/5

22/3

24/5

16-17/2

7-8/5

12-13/4

10-11/5

LX-901

Android Programm. Grundkursus (inkl. Android Tablet)

8.900,-

LX-902

Android Programmering Workshop

7.400,-

LX-905

Android Programmering Videregående

7.400,-

8.900,-

7.400,-

8.900,-

7.400,-

5.900,-

20/2

16/4

18/6

4.100,-

21/2

17/4

19/6

LX-920 LX-921 Web Apps

Android Support (inkl. Android Tablet) Android Management

SU-901

Web App Programmering Grundkursus (inkl. Mobile device)

SU-902

Web App Programmering Workshop

SU-905

Web App Programmering Videregående

SU-920 SU-921

Web App Support (inkl. Mobile device) Web App Management

? ?

12-13/1

9-10/2 23-24/2 13-14/2 27-28/2

2-3/4

11-12/6

16-17/4 29-30/3

27/2

13-14/2

18-19/6 7-8/5

26/4 5-6/3

11-12/1

12-13/3

15-16/2

14-15/6

28/6 9-10/5

10-11/4

7-8/5

12-13/4 29-30/3

11-12/6 13-14/6

31/5-1/6

Karlebogaard: Karlebovej 91 • 3400 Hillerød & Kampehøjgaard: Krajbjergvej 3 • 8541 Skødstrup Tlf.: 48 28 07 06 • Mail: super@superusers.dk • Web: www.superusers.dk

It-aktuelt

NOTER

Kina når en halv milliard internetbrugere

e-Boks bruges af 3,5 millioner danskere I 2011 fik en halv million flere danskere e-Boks, og antallet af dokumenter i den digitale postboks steg med 17 procent.

Efter antallet af kinesiske internetbrugere i sidste halvdel af 2011 steg med 28 millioner, er der nu i alt 513 millioner kinesere med internetforbindelse, viser tal fra China Internet Network Information Centre, der har forbindelser til den kinesiske regering. Det er 38 procent af befolkningen. Også internetbrugere, der kommer på nettet via deres mobiltelefon, er steget til 355 millioner eller næsten 70 procent af de samlede internetbrugere. Kritikere mener dog, at tallene er kunstigt oppustet, da de tæller alle brugere over seks år, som har været online i løbet af det sidste halve år. nif

Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk

Designguide til Android Version 4.0 af styresystemet Android, Ice Cream Sandwich, der traditionen tro er opkaldt efter en dessert, kommer med en designguide, der skal hjælpe app-udviklerne med at gøre deres applikationer lækrere at se på samt give hele Android-platformen mere brugervenlighed og et mere sammenhængende udtryk. Guiden inkluderer pædagogiske forslag som for eksempel at huske at bruge mange billeder og at give brugerne mulighed for at fortryde handlinger i stedet for at skulle bekræfte deres valg ved hvert eneste skridt. Designguiden findes på developer.android.com/design/ index.html. nif

Danskerne har nu taget digitaliseringen til sig i en sådan grad, at 3,5 millioner mennesker bruger den elektroniske brevkasse, som i øjeblikket får 40.000 nye brugere om måneden. Sidste år steg antallet af danskere med e-Boks med en halv million, og de mange brugere modtog 187 dokumenter, hvilket er 27 millioner flere end i 2010. I e-Boks kan man få post fra for eksempel banker, forsikringsselskaber og mange andre offentlige og private virksomheder, og e-Boks oplever, at også virksomhederne gør flittigt brug af e-postkassen. For eksempel sendes der hver måned flere end to millioner lønsedler af sted uden brug af papir.

Frygtløs digitalisering Det høje antal brugere er et tegn på, at dan-

skerne nu virkelig har taget digitaliseringen til sig, mener e-Boks. – Den brugerudvikling, vi ser, vidner om, at danskerne på ingen måde frygter digitaliseringen. Tværtimod ser vi, at efterspørgslen går op. Antallet af brugere, som ønsker, at flere virksomheder benytter e-Boks, er stigende, siger Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks, i en pressemeddelelse. – Samtidig oplever vi, at kravet om mobilitet er meget udtalt. Man vil have besked, uanset hvor man er. e-Boks' app er blevet downloadet mere end 160.000 gange den første måned efter lanceringen, siger direktøren. Den øgede mængde elektronisk post til de 3,5 millioner e-Boks-brugere har betydet, at 3.135 ton papir blev sparet i 2011. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Softwareudvikling

Smarte test i en agurketid Cucumber er navnet på et testsystem til software, der tjekker, at programmet opfører sig, som forretningen ønsker det. Domæneeksperter kan selv skrive test i naturligt sprog, der kan afvikles direkte i et testmiljø.

Af Tania Andersen, prosabladet@prosa.dk En ny måde at teste software på er ved at finde indpas i udviklerkredse. Filosofien går ud på at sætte domæneeksperterne – dem, der ved, hvordan den udviklede software skal benyttes – til selv at skrive krav i naturligt sprog, som så direkte kan omsættes til automatiserede test. Et simpelt eksempel kan være: "Hvis brugeren klikker på login-knappen, og feltet

Prosabladet · 2 · 2012

'navn' ikke er udfyldt, så skal systemet give brugeren en fejlmeddelelse." Ved hjælp af et regulært udtryk kan der også udtrækkes parametre såsom tal eller tekst, så testen kan genbruges. I det foregående eksempel kunne det for eksempel være knapper og felters navne, som kunne være variable, så en lang række test kan dannes ud fra samme regulære udtryk. Hver enkelt bid

i testen brydes op i individuelle stykker, som kan genbruges og sættes sammen på kryds og tværs.

Naturligt sprog giver bedre software Det er i al sin enkelthed princippet bag Cucumber, der oprindeligt er et Ruby-miljø til test inden for den metodik, der kaldes

Softwareudvikling

Cucumber-eksempel I det følgende eksempel beskrives en feature, som et system skal have. Det udmøntes i et scenarie, som i eksemplet nedenfor kan testes med koden nedenfor, hvor visse parametre udtrækkes ved hjælp af regulære udtryk. Eksemplet her benytter Cucumber-jvm, som er en Java-udgave af Cucumber. Ved hjælp af annotationer i koden omsættes en feature skrevet i næsten-naturligt sprog til automatiserede test. Koden bag de enkelte dele af scenariet kan genbruges i andre scenarier. Feature: Daily car maintenance Cars need maintenance Scenario: Fuelling Given a car with 10 litres of fuel in the tank When you fill it with 50 litres of fuel Then the tank contains 60 litres

@Feature(value = "CarMaintenance.feature") public class FuelCarTest { private Car car; @Given("^a car with (\\d*) litres of fuel in the tank$") public void createCar(int initialFuelLevel) { car = new Car(initialFuelLevel); } @When("^you fill it with (\\d*) litres of fuel$") public void addFuel(int addedFuel) { car.addFuel(addedFuel); } @Then("^the tank contains (\\d*) litres$") public void checkBalance(int expectedFuelLevel) { int actualFuelLevel = car.getFuelLevel(); assertThat(actualFuelLevel, is(expectedFuelLevel)); } } Eksemplet stammer fra prosa.dk/link/624.

Behavior Driven Development (BDD). – Det er en måde at beskrive, hvad et system skal gøre, i almindeligt sprog, forklarer amerikanske Brian Sletten, som talte om Cucumber på efterårets Goto-konference i Aarhus. Det handler om at tage udgangspunkt i naturligt sprog, men på en måde, så resultatet kan testes programmatisk. Cucumber er et slags domænespecifikt sprog, et såkaldt 'lille' sprog. Det rammer en balance mellem noget, som alle kan forstå, og noget, som kan omsættes til kode. – Det gør det nemt for ikke-tekniske mennesker at sige: 'Jeps, det er sådan, systemet skal opføre sig.' Og tekniske mennesker kan tage reglerne og sørge for, at systemet opfylder dem.

Unit test er for teknikere Brian Sletten var rådgiver på et udviklingsprojekt, hvor metoden blev anvendt. Han oplevede, at det var nemt for udviklerne at omsætte brugerfortællinger, user stories, fra forretningsdelen til Cucumber-test. I Brian Slettens projekt, hvor der skulle bygges en REST-grænseflade til et eksisterende system, blev der opereret med 2.000 scenarier, og hvert scenarie mundede ud i tre til ti sætninger, så det samlede antal test endte på 10.000-20.000, i et projekt på omkring 10.000 linjers kode. Det skete fortløbende over en perioder på 18 måneder, hvor hver iteration i udviklingsprocessen endte med 200 nye scenarier. Den ene del af holdet arbejdede med scenarierne og den andel del med at implementere funktionaliteten, og når holdene samles, ved man, at det er den rigtige funktionalitet, man har arbejdet på. Samtidig støder man på problemer og fejl tidligt i processen. Til sammenligning er unit test, der har bred anvendelse i udviklingsarbejde, meget kodefokuserede og giver kun værdi, hvis man tester det rigtige, mener Brian Sletten. Man er nødt til at have formåen til at kunne forstå teknikken. Med Cucumber og BDD er det den forretningsmæssige del af projektet, der bekræfter, at systemet gør det rigtige.

Levende specifikationer giver pote Ole Friis Østergaard, som er udvikler for Aarhus-virksomheden Trifork, benytter også Cucumber i sit arbejde. – Man tænker på, at det ikke er en test, man skriver, men specifi-

Prosabladet · 2 · 2012

Softwareudvikling

”

Det gør det nemt for ikke-tekniske mennesker at sige: 'Jeps, det er sådan, systemet skal opføre sig.' Brian Sletten, softwareudviklingskonsulent, der har brugt Cucumber-metoden.

kationer af, hvordan systemet skal opføre sig. Det, man udarbejder med kunden, er user stories. Det er inputtet til BDD-cyklussen. Så nedbryder man det til en række scenarier, som er en række eksemplificeringer af, hvad denne user story egentlig går ud på: Givet, at jeg står på login-siden og indtaster forkert brugernavn eller password, så skal login fejle. Det giver 'levende' specifikationer, som ender med kode, der kan afvikles. – Cucumber lyder lidt abstrakt, men det er ret simpel teknologi, der ligger bag. ■

Cucumber, BDD og TDD Behavior Driven Development – softwareudvikling, som drives frem af krav til programmets opførsel – er en softwaremetodik, der har sit ophav i Test Driven Development, hvor udviklingen starter med at skrive test til systemet. I BDD er vægten forskudt til at handle om systemets opførsel i en bredere forstand end blot at teste en bestemt kodestump. Cucumber er oprindeligt udviklet til Ruby, men findes også til Java, .Net og mange andre miljøer.

Tegneserie xkcd.com. Standards

Månedens tegneseriestribe er udvalgt af den amerikanske softwareingeniør Brian Sletten, der er direktør i sin egen konsulentvirksomhed Bosatsu Consulting i Los Angeles, med fokus på at bruge og udbrede kendskabet til nye teknologier inden for blandt andet webarkitektur, sociale netværk, skalerbare systemer og sikkerhed.

Prosabladet · 2 · 2012

Lønstatistik

Får du nok i løn? Det spørgsmål interesserer vel de fleste, og for de it-professionelle er der kun én måde at finde svaret på: nemlig ved at kigge i PROSAs lønstatistik. Af Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent, apl@prosa.dk

Illustrationer: Lars Refn

ide under alle omstændigheder at have et overblik over, hvad man har ret til, men det vil også hjælpe os til at få et bedre overblik over, hvordan vores medlemmer er sikret.

Det er ingen hemmelighed, at vi i disse år oplever en global økonomisk krise, men spørgsmålet er, hvor kraftigt den påvirker lønudviklingen i it-faget. For at du ikke skal blive snydt eller stille urealistiske lønkrav, tilstræber vi i PROSA at lave den mest fyldestgørende og troværdige lønstatistik. Derfor håber vi, at du vil hjælpe dig selv og andre PROSA-medlemmer ved at udfylde dette års lønstatistik, som du i disse dage vil modtage i et brev eller en e-mail fra os.

Virksomhedsindeks Hvert år udarbejder vi et virksomhedsindeks for alle de virksomheder, som vi modtager mindst fem besvarelser fra. Der er selvfølgelig en del usikkerhed forbundet med en indeksering med få besvarelser. Men hvis du synes, du ligger dårligt i forhold til lønstatistikken, kan det give dig et indtryk af, om det er virksomheden, der generelt er for fedtet, eller om det er alene er dig, der ligger for lavt. Samtidig kan virksomhedsindekset være en måde at få begyndt en

snak om lønniveauet blandt dine kollegaer, uden at man skal starte med at spørge til, hvad den enkelte får i løn.

Fokus på pension I år har vi valgt at sætte særligt fokus på pension. De fleste har i dag en pensionsordning, som enten er privattegnet eller gennem arbejdsgiveren. Ud over at sikre sin alderdom kan man med pensionsordningen sikre sig i forbindelse med et eventuelt erhvervsevnetab. Konkret betyder det, at arbejdsgiveren bliver kompenseret efter tre måneders sygdom, hvilket forbedrer chancen for at bevare sin ansættelse væsentligt. Skulle man være blevet fyret inden, betyder det, at man er sikret sin normale løn i stedet for sygedagpenge. Vi har oplevet mange tilfælde, hvor netop en sikring i forbindelse med erhvervsevnetab har hjulpet et medlem. Men det er samtidig vores erfaring, at alt for mange af vores medlemmer og arbejdsgiverne ikke kender til muligheden. Så hvis du har en pensionsordning, vil vi opfordre dig til at sætte dig ind i, hvad den indeholder. Det er selvfølgelig en god

Opdaterede medlemsoplysninger Er du en af dem, der får et brev om lønstatistik i stedet for en e-mail, skyldes det, at vi ikke har registreret din e-mail-adresse. Da det er lettere for dig og billigere for os at sende dig en e-mail, vil vi derfor gerne opfordre alle til at give os deres e-mailadresse. Ud over e-mail-adresser ønsker vi samtidig at få opdateret vores oplysninger om arbejdsgivere og mobilnumre. For at få indsamlet disse oplysninger vil du i år opleve, at du kommer over på en ny side, når du afslutter den anonymiserede lønstatistikundersøgelse. På den nye side kan du svare på en ikke anonymiseret undersøgelse, hvor vi beder dig om at oplyse e-mail-adresse, arbejdsgiver/e og mobilnummer. Fordi den del ikke er anonym, har vi mulighed for at vise dig, hvad vi har registreret om dig. Hvis vores oplysninger er korrekte, vil vi bede dig bekræfte dette. Hvis der er nogen af oplysningerne, der mangler eller er forkerte, vil vi bede dig ændre dem. På forhånd tak for hjælpen. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Kommentar

Det er en klar fejl at blive ved med at bruge den forældede Mifare-kryptering som platform til Rejsekortet, mener Christian Panton, der for to år siden viste, hvor let man kan rejse gratis på kortet. Foto: Lars Bertelsen.

Rejsekortet er inficeret med børnesygdomme Kommentar: Rejsekortet baseres på en kryptering, som skulle være pensioneret i 90'erne. Alligevel er udrulningen af kortet i fuld gang. Af Christian Panton, prosabladet@prosa.dk Da jeg i januar 2010 stod i TV-Avisen og demonstrerede, hvor let det var at få adgang til og ændre i de data, der ligger på Rejsekortet, troede jeg, at det ville gøre indtryk på selskabet bag kortet. Men her to år efter kan jeg konstatere, at Rejsekortet, som i skrivende stund er ved at blive rullet ud i hovedstadsområdet, fortsat baserer sig på sikkerhedsforanstaltninger, som længe har været betragtet som usikre. Ligesom for to år siden er min holdning, at det er en helt klar fejl at blive ved med at bruge Mifare som platform.

Prosabladet · 2 · 2012

For 17 år siden, i 1995, indledte en gruppe trafikselskaber arbejdet med at erstatte de allerede dengang aldrende klippekort-automater med et moderne elektronisk rejsekort. Året før var det nye RFID-baserede hukommelseskort Mifare blevet introduceret og var på det tidspunkt, hvor trafikselskaberne begyndte deres arbejde, på vej til at blive grundlaget for et nyt elektronisk rejsekort introduceret i Seoul, Korea. Mifare-kortet vandt stor udbredelse som elektronisk rejsekort kloden rundt, blandt andet i London, Beijing og Taipei. Mifare var

således et populært produkt i branchen og blev derfor også brugt som grundlag til en specifikation af et fælles nordisk rejsekort, der blev udviklet i samarbejde med danske trafikselskaber omkring årtusindskiftet. Den store vision var, at kortet skulle virke på tværs af operatører, på tværs af landegrænser.

Sikkerhed fra 90'erne Mifare-kortets hukommelse er beskyttet af hemmelige 40 bits-nøgler, og kommunikation imellem kortet og kortlæser er

Kommentar

krypteret. Kortet blev ligefrem markedsført på dets brug af en hemmelig proprietær krypteringsteknologi. Det fik i 2007 et hold forskere til at kaste sig over den krypteringsalgoritme, der blev benyttet. Efter et stykke enestående detektivarbejde, hvor Mifarechippen blev kortlagt med mikroskop og billedgenkendelse af de logiske kredsløb, lykkedes det at finde den algoritme, der blev benyttet. Det viste, at krypteringsalgoritmen havde store svagheder, især fordi den aldrig var blevet set efter i sømmene af uafhængige forskere. Efter at resultaterne blev fremlagt i 2007, har forskere fundet yderligere problemer i måden, hvorpå krypteringen er implementeret. Dette ledte til, at man i 2009 kunne bryde nøglerne på kortet blot ved brug af en computer og en billig usbkortlæser. Fejl i sikkerhedssystemer og svagheder i krypteringsalgoritmer har en karakteristisk failure-mode, som i høj grad minder om dæmninger. Når først der er kommet et lille hul, går der ikke længe, før dæmningen bryder sammen. I en lidt mere sejlivet version findes en krypteringsalgoritime fra 70'erne kaldet Data Encryption Standard, DES. I et forsøg på at gøre opmærksom på DES' aldrende eksistens viste den amerikanske borgerrettighedsorganisation EFF i 1999, at den med en anskaffelse af specialdesignet

Hård kritik af Rejsekortet Rigsrevisionen konkluderede i juni 2011, at selskabet bag Rejsekortet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at dets leverandør forstod ønskerne til systemet. Rejsekortet er blevet forsinket mindst fire år som følge af blandt andet leverandøren East-West Denmark Aps’ overskridelse af tidsfristerne for delene til kortet. Også kortets brugervenlighed er blevet kritiseret i medierne, herunder de forvirrende ens tjek ind- og ud-maskiner samt de 40.000 dummebøder, der er blevet udstedt til folk, der har glemt at tjekke ud på to millioner rejser. Softwareguru Poul-Henning Kamp har en lang række kritikpunkter mod Rejsekortet, læs nogle af dem på hans blog her: ing.dk/ artikel/119821-rejsekort-review.

Det er let at bryde krypteringen på Rejsekortet med en Mifare-kortlæser, der findes på nyere smartphones. Foto: Lars Bertelsen. hardware til en kvart million dollar, kaldet deep-crack, kunne bryde DES' kryptering på 4½ dag i gennemsnit. En tilsvarende øvelse i dag ville kunne gennemføres ved brug af grafikkortene i en håndfuld spillecomputere.

Hul på Rejsekortet Da det gik op mig, at Rejsekortet var baseret på Mifare, skyndte jeg mig til Høje Taastrup Station og bestilte et sådant, således at jeg kunne blive test-pilot på en

strækning på Vestsjælland. Efter lidt tid lykkedes det da også at få dumpet hukommelsen ned i en fil på min computer. Det stod imidlertid klart, at det ikke var umiddelbart til at tyde, hvad de forskellige dele af hukommelsen repræsenterede. Til mit held viste det sig dog, at specifikationen til en tidligere version af Rejsekortet var blevet offentliggjort år tidligere, men nyere versioner blev ikke længere offentliggjort efter opdagelsen af sikkerhedsproblemerne med plastikkortet. Efter timers interessant

Prosabladet · 2 · 2012

Kommentar

læsning stod følgende klart: For at spare på pladsen på kortet og minimere transaktionstiden er alle dataformater ikke nødvendigvis byte-aligned og kan have ulige antal bits, således at de ikke optager mere plads end nødvendigt. Alle de vigtige dele af kortet er beskyttet af en kryptografisk signatur. Denne signatur bliver dannet ved hjælp af DES. Og til genereringen af denne signatur samt til krypteringen af kommunikationen med kortet anvendes det samme sæt nøgler til alle brugere. Dette betyder, at bryder man nøglerne på blot ét kort, vil disse være gyldige for alle Rejsekort. Derfor skal der forholdsvist lidt til, før Rejsekort A/S mister monopolet på at udstede billetter. Særligt fordi nye smartphones i dag leveres med indbygget Mifare-kortlæser, således at snydetampe ikke skal ud og investere i kompliceret udstyr.

Security through obscurity Auguste Kerckhoff formulerede allerede i 1883, at design af sikkerhedssystemer ikke bør hemmeligholdes, på nær nøglerne til systemet. Dette princip betyder ofte, at man ikke kan sikre sine systemer udelukkende på baggrund af hemmeligholdelse af dets funktion. Tværtimod viste det sig, da der blev kigget nærmere på Mifare, at der var store kryptografiske, og mindst lige så

Christian Panton er 28 år, cand. scient. i eScience og brød i 2009 krypteringen på Rejsekortet. Læs hans blog på christian.panton.org. Foto: Lars Bertelsen. store implementationsmæssige, problemer i kortets design. Tilsvarende er det stadig min påstand, at Rejsekortet lider af de samme problemer. Det bliver ikke bedre af, at specikationerne til dataformaterne hemmeligholdes, således at det ikke er muligt for tredjeparter som mig at undersøge, hvordan det faktisk står til. I hvert fald er det værd at bemærke, at samtidigt med at specifikationerne til kortet blev udformet, og hele verden stod på den anden ende for at gennemteste og eliminere eventuelle Y2K-bugs, lykkedes det

Svar fra Rejsekort A/S Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten svarer følgende på kritikken: Vi følger løbende udviklingen på sikkerhedsområdet, ikke kun her i Rejsekort A/S, men også sammen med en række af andre trafikselskaber med tilsvarende løsninger, som vi har et tæt samarbejde med. Vi har endvidere taget en række skridt til at forbedre sikkerheden omkring Rejsekortet, på såvel kort som langt sigt. Ligesom andre selskaber, der beskæftiger sig med beslægtede områder, offentliggør vi naturligvis ikke de metoder og formater, der knytter sig brugen af Rejsekortet. I forhold til snyd på de eksisterende billettyper er der reelt set intet problem og hvis nogen ønsker at snyde, er sandsynligheden for, at de bliver identificeret og politianmeldt og dømt for bedrageri meget stor. Dette er der nu med sms-billetter præcedens for. Afslutningsvis skal vi fremhæve, at der kun er registreret ekstremt få tilfælde, hvor det er lykkedes en person at misbruge et rejsekort, sådan at det har været muligt at foretage en gratis rejse. Dette omfatter ikke kun rejsekort i Danmark, men også de rejsekort-løsninger der findes i andre lande, hvor der er et betydeligt større antal rejsekort i omløb. Antallet af disse tilfælde er helt marginalt i forhold til de tilfælde, hvor der snydes ved mere konventionelle løsninger.

Prosabladet · 2 · 2012

i iver over at spare bits på kortet at klemme et hhv. år 2021-, 2031- og 2041-problem ind i specifikationen. Signaturene på kortet baseres stadig på en krypteringsalgoritme, som skulle være pensioneret i 1999, og hvis man kunne låne en netcafé i et par dage, ville man kunne finde nøglen og selv lægge gyldige billetter på kortet med sin mobiltelefon. Dertil eksisterer der sikkert allerede en lang række replay-angreb, som der endnu ikke er taget højde for. Nu er jeg stor tilhænger af offentlig transport, og jeg håber ikke, at folk vil spilde en masse CO2 på at finde disse nøgler. Men det ærgrer mig, at det, allerede inden kortet for alvor er i landsdækkende drift, har så slæbt så mange børnesygdomme fra 90'erne med sig, som softwareverdenen for længst har opbygget resistens over for. ■

Forfatteren Christian Panton er 28 år, er cand. scient. i eScience og brød i 2009 krypteringen på Rejsekortet. Læs hans blog på christian.panton.org. Hør Christian Panton fortælle om, hvordan han hackede Rejsekortet på PROSAs Superheltekursus for it-professionelle under 35 år 13.15. april i Korsør. Se mere på prosa.dk/ kursus.

Mainframe

Teknologisk er mainframen fulgt med tiden, men det har de færreste opdaget. Danmark bruger stadig flere datakræfter fra mainframes, men en generationskrise lurer forude. Af Torben B. Sørensen, prosabladet@prosa.dk Et Danmark uden mainframes ville se meget anderledes ud. Næsten alle bankerne kører mainframe. Hovedparten af de kommunale it-systemer er afhængige af mainframes. Staten bruger mainframe i stor stil. Uden mainframes ville vi hverken have dankort, CPR, Skat, Betalingsservice, E-boks eller netbank. Alligevel hører offentligheden meget lidt om mainframen. Den klassiske computer er blevet den usynlige kæmpe, som ingen taler om. Og det har givet mastodonten et problem: Et generationsskifte blandt driftsfolkene er på vej, men der er ingen til at tage over. Den kommende generation af mainframe-medarbejdere er svær at få øje på. Derfor er virksomheder som KMD nu gået i gang med at oplære unge it-folk i at betjene de traditionsrige maskiner. At betjene en mainframe kræver nogle særlige færdigheder. Det hænger sammen med, at platformen bygger videre på en teknologi, der har over 40 år på bagen. Men samtidig er den ikke stået stille teknologisk. En mainframe i dag er meget anderledes end den maskine, man kendte for 15-20 år siden. Den har fået en række åbne teknologier, der supplerer de gamle og velkendte: Linux, Java, TCP/IP og web er kommet til, og integrationen med andre serverplatforme er gjort tættere. Eksperterne har spået mainframen død i mange år. Antallet af mainframekunder i Danmark er da også faldet i flere år. Men de, der er tilbage, køber stigende mængder af datakraft. På de følgende sider går Prosabladet bag om it-Danmarks usynlige kæmpe: Mainframen. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Mainframe

blod

Tema indhold: Mainframe udvikler sig med Linux og hybrid arkitektur side 16 Mainframens historie side 18 Mainframe s酶ger unge entusiaster side 19 Farvel til mainframe side 22

Illustration: Lars Refn

Prosabladet 路 2 路 2012

Mainframeord og forkortelser side 23 15

Mainframe

Mainframen udvikler sig med Linux og hybrid arkitektur Færre danske firmaer har deres egen mainframe, men samlet set øger de danske mainframebrugere investeringerne i platformen. Mainframen overlever via fornyelse og integration. Af Torben B. Sørensen, prosabladet@prosa.dk Det sidste par år har IBM haft stigende salg til firmaets danske mainframekunder. Det gælder både, når man ser på datakraft og på omsætning. Danskerne bruger altså mere mainframe. Men samtidig er mængden af kunder faldet de sidste mange år. Nogle få kunder har helt forladt platformen. Ifølge IBM er det typisk nogen, der har haft en lille mainframe, eller hvor mainframen har kørt en enkelt isoleret applikation. Andre kunder har outsourcet driften til en af de tre store driftudbydere: IBM, CSC og KMD. Det er med til at gøre mængden af mainframeinstallationer mindre, uden at kunderne reelt forsvinder. Ifølge Peter Sommer, der er afdelingsdirektør med salgsansvar for servere, herunder mainframes, i IBM Danmark, har mange af kunderne de seneste år vurderet økonomien i platformen: – Vi fik uventet hjælp fra en konkurrent. I sommeren 2009 besøgte de alle vores kunder og hævdede, at man kunne spare mindst 30 procent ved at droppe mainframen til fordel for deres platform. Der blev vi udfordret. Men så sendte vi teams ud til kunderne, der indsamlede nøgletal om deres brug af mainframen. Og i dag kan vi se, at ingen af kunderne har valgt at droppe mainframen, siger Peter Sommer.

De store gamle vandkølede mainframes som IBM’s System/360 er i dag afløst af mindre kasser med større regnekraft. Foto: IBM.

en lille model, kunne kunden opgradere til en større uden at skulle omskrive al sin software. Det var banebrydende, og maskinserien blev en verdenssucces. Et assemblerprogram skrevet i 1960'erne kan stadig køre uden ændringer på den seneste maskine i zEnterprise-serien fra IBM. Men det betyder ikke, at teknologien har stået stille. De sidste 10 år har platformen udviklet sig på to væsentlige områder, siger teknisk specialist Per Rosenquist fra IBM: – Platformen kan i dag køre Linux fuldt virtualiseret på lige fod med andre servertyper. Og vi har gjort mainframen til en hybrid platform, hvor man kan supplere dens egne processorer med POWER-processorer, Intel-processorer eller specielle acceleratorer. På den måde kan man få en tæt kobling

Får Linux og hybrid arkitektur Den moderne mainframes historie begyndte i 1964, hvor IBM lancerede System/360. Det er it-branchens første eksempel på en hel serie af computere, der er indbyrdes kompatible. Når en kunde voksede ud af

Med en klokfrekvens på 5,2 GHz er CPU’en i de nyeste IBM-mainframes den hurtigste kommercielt tilgængelige chip. Foto IBM.

Prosabladet · 2 · 2012

Mainframe

”

Cloud kan fjerne noget af den kompleksitet, der i dag afholder folk fra at vælge mainframen. Peter Mortensen, afdelingschef i KMD.

De nyeste IBM-mainframes kan integreres med Intel-baserede bladeservere, som styres fra mainframens centrale administrationssystem. Foto: IBM.

mellem teknologierne – vi tager nogle af dyderne fra mainframen og overfører til den distribuerede it-verden, siger han.

Den hurtigste processor Omkring halvdelen af de danske mainframekunder har Linux i drift eller er begyndt

Prosabladet · 2 · 2012

at eksperimentere med det. En af dem er KMD, hvor afdelingschef Peter Mortensen påpeger nogle fordele ved Linux på mainframe: – Det er en meget effektiv og billig platform til Oracle-databaser. Det skyldes, at Oracle tager licens pr. processor. Proces-

sorerne i mainframen er meget stærke, og dens virtualisering er så effektiv, at man kan køre mange virtuelle Linux-servere på en enkelt processor, fortæller han. Mainframens processor er i dag en 64-bit CPU med en klokfrekvens på 5,2 GHz – det er den højeste klokfrekvens for en processor til

Mainframe

Mainframens historie

> gængs kommerciel databehandling. En anden årsag til, at processorerne er effektive, er, at al I/O er lagt ud til specialprocessorer, de såkaldte kanaler. Dermed skal CPU'en ikke bruge kræfter på I/O, og Oracle tager ingen licens for kanalprocessorerne.

Savner markedsføring På tekniksiden har Peter Mortensen fra KMD ikke noget at klage over. Derimod er han mindre begejstret for IBM's indsats, når det gælder markedsføring af mainframes: – Det har overrasket mig, at fokus i den grad er forsvundet fra platformen. Da jeg begyndte i KMD, havde vi ikke andet end mainframes. Siden fik KMD andre maskintyper ind, og i mellemtiden holdt man op med at tale om mainframen. Den har udviklet sig fantastisk, men ingen kender den længere. Her synes jeg, IBM gør et dårligt stykke arbejde for at promovere alle platformens styrker, siger han. Han savner også lydhørhed, når det gælder prissætning. – IBM og softwarehusene savner forståelse for, at den her platform er presset i markedet. I dag er licensaftalerne typisk gode, så længe man vokser, men dyre, hvis man stagnerer. Her er nogle leverandører lydhøre, mens andre ikke er til at ændre på, siger Peter Mortensen fra KMD.

Han møder også en udfordring, når han internt skal markedsføre mainframen som platform til nye projekter og kunder: – Mange af arkitekterne er ikke opmærksomme på, hvad platformen kan i dag. Der håber jeg, at cloud kan blive en hjælp for os, siger han.

Cloud som salgsværktøj Her hentyder Peter Mortensen til, at IBM og andre softwarehuse er ved at udvikle software, der gør det muligt at udbyde mainframedatakraft som en cloud-løsning. Man kan for eksempel forestille sig en webside, hvor man bestiller en virtuel server. Man angiver ønskerne til regnekraft, memory, diskplads og netværk. Herefter får man tildelt en server med besked om, hvad dens IP-adresse er. Ingen ved, om der bag systemet ligger en Intel-baseret Unixserver eller en mainframe. – Det kan fjerne noget af den kompleksitet, som i dag holder folk væk fra platformen på trods af dens effektivitet, mener Peter Mortensen. I Danmark har IBM ikke fået en ny mainframe-kunde i mange år. Det skete sidst for godt 10 år siden, da Telia ville bygge et nyt produkt på Linux på mainframe. Det projekt blev opgivet igen. Men Per Rosenquist venter, at der kommer en ny dansk mainframekunde i løbet af det næste års tid. ■

1951:

UNIVAC I er den første mainframecomputer, der produceres i flere eksemplarer. Firmaet bag hedder i dag Unisys.

1959:

IBM lancerer model 1401, den første masseproducerede, fuldt transistorbaserede mainframe med ferritkernelager.

1961:

B5000 fra Burroughs lanceres med virtuel memory, multiprogrammering og multiprocessormulighed.

1964:

IBM lancerer System/360, en komplet familie af indbyrdes kompatible mainframes. Adresserne er på 24 bit, registrene på 32 bit.

1970:

System/370 afløser S/360. Nyt er chipbaseret hukommelse i stedet for ferritkernelager.

1975:

Amdahl leverer den første IBMkompatible mainframe. Kunden er NASA.

1983:

Med S/370-XA udvides adresserummet på IBM-mainframes fra 24 til 31 bit.

1985:

IBM lancerer model 3090 i S/370-arkitekturen. Den anvender memorychips med kapacitet på 1 megabit.

1990:

ES/9000 er IBM’s navn for de første maskiner i S/390-arkitektur. Nyt er optisk sammenkobling af mainframes med ESCON-teknologi.

1994:

IBM lancerer Parallel Sysplex, der lader flere mainframes arbejde sammen som et enkelt logisk system.

1999:

IBM leverer Linux til mainframes.

2000:

IBM går til 64 bit-adressering. Konkurrenterne Amdahl og Hitachi Data Systems trækker sig ud af markedet for IBM-kompatible mainframes.

2006:

IBM’s mainframes hedder nu IBM System z.

Prosabladet · 2 · 2012

Mainframe

Hvis man i forvejen er interesseret i Linux, kan det være en god vej ind i mainframeverdenen. Linux på mainframe er 99,9 procent som enhver anden Linux, siger systemprogrammør Klaus Johansen fra KMD.

Mainframen søger unge entusiaster Et generationsproblem spøger i fremtiden, hvis det ikke lykkes at gøre flere unge interesserede i mainframeplatformen. Af Torben B. Sørensen, prosabladet@prosa.dk. Foto: Lizette Kabré. Mens mainframen har været gennem en teknologisk foryngelseskur de senere år, gælder det samme ikke for de mennesker, der betjener den. Danske virksomheder har brugt mainframes i de sidste 40 år, og de systemprogrammører, der voksede op med dem, er i dag på vej på pension. Mange har allerede forladt arbejdsmarkedet. Med sine 31 år er Klaus Johansen et godt

Prosabladet · 2 · 2012

stykke under aldersgennemsnittet blandt systemprogrammørerne i KMD. Han er en af de få yngre it-folk, der satser på en karriere som mainframemand. Det hele begyndte nærmest ved et tilfælde, fortæller han: – Jeg læste til civilingeniør på DTU og manglede fem point på et semester. Så stødte jeg tilfældigt på et kursus i mainframeteknologi, som IBM kører sammen

med DTU. Jeg meldte mig til, og det fangede mig. Jeg kendte kun mainframes fra film, hvor der er enorme røde og blå maskiner med store båndstationer. Så det var overraskende at lære, hvad en mainframe er i dag, siger Klaus Johansen. En af gæsteforelæserne på kurset var Peter Mortensen, der er IT Operation Manager i KMD. Da Klaus Johansen skulle

Mainframe

”

Det var overraskende at lære, hvad en mainframe er i dag.

vælge afgangsprojekt, kontaktede han KMD-manden. Resultatet blev et projekt om overvågningsværktøjer til Linux på mainframe. Da eksamen var overstået, havde Klaus Johansen et job i KMD. – Jeg startede med at vedligeholde og opbygge Linux-systemer på mainframe. Det var okay, da det nu var den vinkel, jeg var kommet ind med. Men på længere sigt ønskede jeg at flytte over til 'rigtig' mainframeteknologi med z/OS. Det arbejder jeg med i dag, skønt jeg ikke helt har sluppet Linux, fortæller han. Jobbet som systemprogrammør svarer til, hvad der i Windows hedder en administrator og i Unix-verdenen en systemadministrator. Trods navnet er der meget svingende mængder programmering i stillingen, den handler lige så meget om praktiske opgaver såsom at sætte nye diske på systemet, opgradere operativsystemet og installere softwarepakker.

Svært at lære Klaus Johansens arbejde i dag dækker blandt andet overvågning og automatisering. Det hænger sammen med, at man i dag kører en mainframeinstallation anderledes end tidligere: – I gamle dage havde du operatører, der stort set hele tiden overvågede systemloggen og reagerede, når der var brug for det. Det har man ikke ressourcer til i dag. Derfor er det essentielt at automatisere og opfange alarmer. Det handler også om at sikre, at de forskellige softwaresystemer bliver startet og stoppet i den rigtige rækkefølge, forklarer han. Klaus Johansen kan godt anbefale andre

Klaus Johansen, systemprogrammør i KMD.

unge at snuse til mainframeteknologien. Og hvis de bliver fanget af den, skal de kaste sig ud i det. Men det kræver en indsats: – I mange år har mainframeinstallationerne ikke haft tradition for at oplære nye folk. Så man kan blive nødt til selv at sætte sit forløb sammen og sørge for, at der er plads til en. Det afhænger selvfølgelig af, hvad det er for et sted, man kommer ind. Desuden er der en stejl indlæringskurve, fordi alt er meget anderledes i forhold til Windows eller Linux, siger han. Som eksempel nævner han, at når en mainframemand siger 'storage', mener han som regel 'memory'. Diske hedder DASD, og filer hedder datasæt.

KMD tester tre unge Siden Klaus Johansen begyndte i KMD i slutningen af 2007, har fem-seks mand forladt afdelingen på grund af alder. For at komme i gang med et generationsskifte har hans chef, Peter Mortensen, hentet tre yngre medarbejdere ind, hvoraf Klaus Johansen er den ene. Peter Mortensen forklarer: – Vi har med vilje valgt tre personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Hvor Klaus Johansen er civilingeniør, er den anden datamatiker med baggrund i vores udviklingshus. Den tredje begyndte i en alder af 17 og har altså ingen afsluttet uddannelse. Over de kommende år vil jeg så vurdere, hvilken profil der er bedst egnet, når vi skal finde nye folk til mainframedriften, siger han. Klaus Johansen mener, at hvis branchen sørger for at reagere på behovet for nye mainframefolk nu, kan problemet løses. Men det kræver, at de unge bliver gjort op-

mærksomme på, at platformen eksisterer, og at der er jobmuligheder i den. Ifølge Peter Mortensen tager det gerne fem år, før en medarbejder er selvkørende på mainframeplatformen. Men han håber, at et nyt uddannelsesinitiativ kan skære noget af læretiden: – Alle vore tre unge medarbejdere kommer på kurset "Mainframe Academy", som softwarehuset CA har oprettet. På den måde kan de måske komme hurtigere ind i termerne og teknologien, forklarer han. "Mainframe Academy" er en kombination af e-læring, online kurser og praktiske øvelser på en mainframe. Kurserne afsluttes med test og certificering som Certified Mainframe Professional.

Venlige værktøjer Kurser som DTU-kurset "Basisuddannelse i mainframe – z/OS" og "Mainframe Academy" er blandt de tiltag, mainframebranchen har taget for at få yngre mennesker gjort interesserede. En anden vej er at gøre mainframen lettere at have med at gøre. Her har man udviklet web-baserede værktøjer til nogle af de hyppigste systemopgaver. – Selvom der er kommet flere grafiske værktøjer, så er det stadig ikke så intuitivt at installere et produkt, som det er under Windows. Man skal kunne mere end bare klikke 'Næste', 'Næste', 'Afslut'. Arkitekturen er fundamentalt anderledes, og det skal man lære, før man behersker den. Selvom jeg har grafiske værktøjer, foregår meget af mit arbejde stadig ved en traditionel 3270-terminalemulering. Man vænner sig hurtigt til det, og det viser sig at være supereffektivt, siger Klaus Johansen. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Mainframe

Prosabladet 路 2 路 2012

Mainframe

”

At skifte it-platform, mens systemerne er i drift, er som at udskifte dæk, sæder og motor på en bil, mens den kører ud ad landevejen. Hans-Henrik Mejløe, direktør for Policeadministration og IT Services i Sampension.

Farvel til mainframe betød goddag til Windows-mainframe Sampension forlod mainframen til fordel for et decentralt client-server-miljø. Ved hjælp af mainframe-inspireret teknologi er det miljø i dag centraliseret. Af Torben B. Sørensen, prosabladet@prosa.dk For 10 år siden trak Sampension stikket ud på pensionselskabets mainframe. Siden da har firmaet sparet et trecifret millionbeløb på it-omkostningerne. Besparelsen betyder ikke, at man har givet køb på funktionalitet, tværtimod kan systemerne i dag tre gange så meget som for 10 år siden. Men det vidste Sampension ikke i midten af 1990'erne. Derfor var det en usædvanlig og modig beslutning, da Sampension helt tilbage i 1996 besluttede at droppe to af sine platforme og satse helhjertet på Windows. Som de fleste andre virksomheder i finanssektoren havde pensionsselskabet en mainframe med egenudviklede Cobolapplikationer til kerneforretningen. Derudover var der et midrange-lag med både en AS/400 og Unix-systemer. Det fortæller Hans-Henrik Mejløe, der er direktør for Policeadministration og IT Services i Sampension:

– Vi tog hele vores it-platform op til revision i 1995. Nogle af vores systemer var 10-20 år gamle, og det kneb med dokumentationen af dem. Vi nærmede os et årtusindskifte, der kunne give problemer. Selvom client-server-miljøet med Windows ikke var så modent som de andre platforme, vurderede vi, at det ville nå op på siden af dem i løbet af fem år. Så derfor valgte vi at skifte, siger han.

lisering en mulighed. I 2005 blev serverne virtualiseret på en VMware-platform med fire fysiske servere. – Man kan sige, at vi er gået fra mainframen over et decentralt miljø til en Windowsmainframe. Det virtuelle miljø har nogle af de fordele, vi kender fra mainframen, når det gælder performance og stabilitet – men det er billigere, bemærker han.

Færdige på fem år

Hans-Henrik Mejløe beskriver det som en rejse fra et rent mainframemiljø med lav kompleksitet, men også lav fleksibilitet. Så supplerede man mainframen med Unix, AS/400 og client-server, det gav høj kompleksitet. Ved at droppe mainframen og midrangesystemerne blev fleksibiliteten øget. Og ved hjælp af virtualisering er Sampension nu i en position med lavere kompleksitet og højere fleksibilitet.

Hans-Henrik Mejløe og hans kolleger var klar over, at det var en stor mundfuld at udskifte systemerne, mens forretningen stadig skulle holdes kørende. De valgte at gøre det på kort tid. Efter fem år var platformskonverteringen gennemført, og man kunne slukke for mainframen. På det tidspunkt havde Sampension en server pr. applikation. Men så blev virtua-

Skiftede til standardvarer

Prosabladet · 2 · 2012

Mainframe

Foruden den økonomiske gevinst ser Hans-Henrik Mejløe flere andre fordele ved at flytte til Windows-verdenen: – Vi valgte at gå fra egenudviklede applikationer til brug af standardapplikationer. Der har vi et stort udvalg at vælge imellem, fordi alle udvikler til Windows-platformen. Og det er ikke noget problem at finde folk med de rette kompetencer, siger han. Derudover betyder skiftet til standardapplikationer, at Sampension hurtigere kan udvikle og implementere nye produkter og services til kunderne.

Svært at lukke ned Alligevel viser erfaringen, at det kan være svært at lukke gamle systemer helt ned: – Det krævede hårdt arbejde at nå dertil, hvor de enkelte forretningsansvarlige kunne skrive under på, at de nu ikke længere havde brug for noget i det gamle system. Hvis andre virksomheder vil lære af vores

Det virtuelle miljø har nogle af de fordele, vi kender fra mainframen, når det gælder performance og stabilitet, men det er billigere, siger Hans-Henrik Mejløe fra Sampension. Foto: Sampension.

erfaring, skal de huske at afsætte de nødvendige midler til at holde den gamle platform i luften, mens den nye bliver indført. Jeg sammenligner det med at udskifte dæk, sæder og motor på en bil, mens den kører ud ad landevejen, siger han. Selvom Sampension på ingen måde fortryder skiftet, er Hans-Henrik Mejløe ingen modstander af mainframeteknologien: – Der var en masse hype for nogle år siden om, at mainframen var noget skidt, der bare skulle afskaffes. Men meget af den teknologi, vi nu får på client-serverplatformen, har mainframen haft i mange år. Selvom skiftet var det rigtige for os, har der utvivlsomt også været en udvikling på mainframesiden, bemærker han. Foruden Sampension har blandt andre rederiet DFDS og fagforbundet Træ Industri Byg droppet mainframen. Nogle har valgt at køre videre med de gamle Cobol-applikationer, som de har flyttet til en ny platform. ■

Mainframeord og forkortelser 3270:

Standard for terminalkommunikation med en mainframe.

CICS:

Customer Information Control System, transaktionsserversoftware til IBM mainframes.

COBOL:

COmmon Business-Oriented Language, et udbredt programmeringssprog på mainframes.

DASD:

Direct Access Storage Device, harddisksystem.

EBCDIC:

Extended Binary Coded Decimal Interchange Code, tegnsæt på IBM-mainframes.

kanal:

Mainframens specialprocessor til kommunikation med I/O-udstyr.

LPAR:

Logisk partition, virtualisering på mainframes.

PL/I:

Programming Language One, programmeringssprog lanceret omkring 1964.

SNA:

Systems Network Architecture, netværksprotokol til IBM-mainframes.

systemadministrator:

Person med ansvar for forretningsdata på mainframen.

systemoperatør:

Person med ansvar for driften af mainframen.

systemprogrammør:

Person, der installerer og vedligeholder systemsoftware på mainframe.

z/OS:

Operativsystem til IBM-mainframes, afløste OS/390, som var efterfølgeren til MVS.

z/VM:

z/Virtual Machine fungerer som hypervisor for en række virtuelle maskiner.

z/VSE:

z/Virtual Storage Extended, et operativsystem til mindre IBM-mainframes.

Prosabladet · 2 · 2012

Portræt

”

Jeg mødte op på dørtrinnet i Libanon og forslog min far, at vi river den her rønne ned og bygger et hus, hvor I kan få en etage hver. Angelo Jihad Saad.

Fra flygtningelejr til it i Danmark Angelo Jihad Saad voksede op i en fattig flygtningelejr i Libanon, men tilfælde og hårdt arbejde har givet ham en succesfuld karriere med it i Danmark. Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk Foto: Lars Bertelsen Hvis Angelo Jihad Saad skulle skrive en bog om sit liv, skulle den hedde "Imod alle odds". Og det er også imod alle odds, at han er nået til, hvor han er i dag. Han blev født i en flygtningelejr i Beirut, Libanon, af palæstinensiske forældre midt under borgerkrigen. – Jeg må indrømme, at jeg har brugt alle de kort, jeg har fået tildelt. Og det viser, at man kan opnå det, man drømmer om, hvis man arbejder dedikeret nok og sørger for at gribe mulighederne, siger Angelo Jihad Saad. I dag har han tjent mange flere penge, end han kunne have drømt om i flygtningelejren, har taget en datamatikeruddannelse og arbejder nu med teknologisk projektudvikling i DR, samtidig med at han er ved at tage en MBA på Henley Business School, der er en af de 20 bedste MBAuddannelser i verden. Han kan takke sit eget hårde arbejde og muligheden for at komme til Danmark for, at han kom ud af slummen – og endte med at tjene penge nok til at bygge et femetagershus til sin familie, der hvor den fattige rønne stod i flygtningelejren Beddawi i Tripoli. Da Angelo var tre år, fik hans far job i Tyskland, hvor Angelo gik i skole, blev integreret i samfundet og talte tysk som førstesprog.

Han var glad for at gå i skole og havde det godt i Berlin. Men som 13-årig blev han igen revet ud af sin hverdag, for faren var blevet lovet et godt job i Libanon, hvor krigen så ud til at være stoppet, og familien flyttede tilbage. Kort efter startede urolighederne i Libanon dog igen, og væk var jobmuligheden og også muligheden for at vende tilbage til Berlin, hvor familien havde opgivet sin flygtningestatus. I borgerkrigens kaos mistede familien tilmed den container med alle de ejendele, som familien havde sendt fra Berlin, og Angelo måtte vænne sig til nogle helt andre leveforhold, end han havde haft i Tyskland. – Da vi pludselig hverken havde ejendele eller penge, måtte vi tage det arbejde, vi kunne få, som for eksempel mekaniker. Jeg var også nødt til at arbejde og kunne ikke gå i skole længere, fortæller Angelo. Det største chok for ham var, at han ikke længere kunne komme i skole og lære, for han kunne hverken tale eller skrive arabisk godt nok. – Jeg husker en regnvejrsmorgen, hvor skoleeleverne kom gående i deres fine, rene uniformer, og jeg stod i mit møgbeskidte mekanikertøj og ventede på servicebilen for at komme på arbejde. Jeg tænkte, at det

ville jeg aldrig kunne få. Huset, de boede i, var utæt og fyldt med skimmelsvamp, og hver dag handlede pludselig om hårdt arbejde i stedet for skolen, som han havde været så glad for.

Ny start i Danmark Fem år efter, da Angelo var 18 år, skete der dog noget, som skulle vise sig at åbne helt nye muligheder for ham. Han mødte en dansk pige på frivilligt arbejde i Libanon, som gerne ville vises rundt i Tripoli af den unge palæstinensiske fyr og hans venner, og det udviklede sig til en forelskelse, der fik ham til at tage med pigen til Danmark. – Vi besluttede os for at flytte sammen i Danmark, og jeg forlod alle mine venner og familie og måtte starte helt forfra uden at kende nogen, siger Angelo. I København kastede han sig over de nye muligheder for at lære og kunne efter et halvt år nok dansk til at starte i 9. klasse. Efter hf tog han to fuldtidsjob samtidig, på Hvidovre Hospital om morgnen og i PostDanmark om aftenen. Han arbejdede konstant, og der var ikke tid til andet om aftenen end at spise hurtigt og sove. Forholdet til kæresten gik i stykker. – Jeg gjorde det, fordi jeg ville tjene nok

Prosabladet · 2 · 2012

Portr忙t

Prosabladet 路 2 路 2012

Portræt

Angelo Jihad Saad fik sin lyst til at lære i grundskoleårene i Berlin. I Danmark har han fået sin drøm opfyldt. Foto: Lars Bertelsen.

> penge til at redde min familie ud af deres

situation i Libanon. Jeg havde ingen kæreste og ingen venner – det var der ikke tid til. Men hans ressourcefulde entreprenørånd blev ikke slået ned af de hårde arbejdsdage. Han var så afhængig af sin cykel på vej mellem de to arbejdspladser, at han begyndte at opfinde kreative reservedele, til når cyklen gik i stykker. Blandt andet satte han en ekstra slange i dækket og opfandt en cykellygte til nøgleringen, der kan genoplades via usb.

En etage hver til familien Efter to år med arbejde døgnet rundt havde han tjent nok penge samt taget et bank-

lån, så han kunne tage ned og overraske familien i Libanon med byggeplaner til et femetagershus. – De vidste ikke, at jeg kom. Så jeg mødte op på dørtrinnet og forslog min far, at 'vi river den her rønne ned og bygger et hus, hvor I kan få en etage hver', fortæller Angelo stolt. Familiens første reaktion var: Hvor har du de penge fra? – De var bekymrede for, at jeg havde rodet mig ud i noget skidt. Men efter jeg forklarede dem det hele, var vi alle sammen næsten i ekstase over tanken. Planen blev iværksat samme aften. Inden jeg kom til Libanon, havde jeg planlagt alle detaljer omkring

en lejelejlighed, flyttebil mm. sammen med en ven, der bor i Libanon. Derfor kunne vi begynde at flytte møblerne samme aften, og klokken seks om morgenen dagen efter var vi i gang med at rive det gamle hus ned! Tilbage i Danmark var de ufaglærte job ikke nok for ham, så han søgte ind på datamatikeruddannelsen trods de gamle venners uforståenhed over, at han kunne finde på at bruge tid på en uddannelse, når han kunne tjene gode penge på et rengøringsjob. – Jeg interesserer mig for matematik og kreative ting, og så var det en hurtig måde at komme ud på jobmarkedet. Han sørgede for at kombinere med humanistiske fag, så han fik de menneskelige aspekter med og så bred en uddannelse som muligt. Efter uddannelsen arbejdede han med programmering og design i TDC i tre år, hvorefter hans afdeling blev outsourcet til konsulentbranchen. Her trivedes han ikke så godt i længden med den benhårde bundlinjefiksering, han oplevede, og valgte derfor efter fire år som it-projektleder at gå selvstændig blandt andet med sin cykellygteopfindelse, som han fik solgt ideen til. Men projekterne gik lidt for langsomt, så han søgte efter et job, der kunne give ham plads til at være kreativ, og det fandt han i DR Teknologisk Udvikling. – Jeg er typen, der bliver stresset af ikke at lave noget. Så nu er jeg også begyndt at læse en MBA for at samle min viden og erfaringer under én hat og mestre ledelsesfaget generelt. Der er langt fra en datamatikeruddannelse til en MBA, endnu længere fra flygtningelejren i Libanon, og mange ville måske tænke, at det ikke kunne lade sig gøre, men det har Angelo ikke ladet sig slå ud af. – Jeg tror på, at du skal acceptere dine nederlag, men du kan stadig forme din fremtid. Selvom tingene går dig imod, kan du vælge din attitude og få det maksimale ud af livet alligevel. ■

Blå bog Angelo Jihad Saad er 38 år, har en uddannelse som datamatiker og arbejder som teknisk projektleder i DR. Samtidig er han ved at tage en MBA (Master of Business Administration) på Henley Business School i London. Han er kæreste med Annemette og har to børn på to og fire år.

Prosabladet · 2 · 2012

Smart-tv

Fremtidens tv kommer fra nettet Pladsen i æteren er sparsom. Det nye MPEG-4-baserede format kan presse flere kanaler ud af mindre frekvensbånd med højere kvalitet. I horisonten er det integration med nettet, som er fremtiden for tossekassen. Af Tania Andersen, prosabladet@prosa.dk "57 kanaler, og der er ikke noget, der er værd at se," lød det fra Bruce Springsteen i en sang fra dengang, da kabel-tv blev hvermandseje. Og nu bliver der plads til lidt flere i æteren, selvom indholdet vist stadig er nogenlunde det samme. Tidligere blev formatet MPEG-2 anvendt for de fleste kanalers vedkommende, men nu er alle æterbårne kanaler gået over til MPEG-4, der også kendes under navne som AVC og H.264. Denne standard har gået sin sejrsgang på internettet, hvor den giver et væsentligt bedre forhold mellem båndbredde og billedkvalitet end MPEG-2. Afløseren til det nuværende luftbårne signal hedder DVB-T2, men ifølge Danmarks Radio kommer der ikke til at ske

Prosabladet · 2 · 2012

noget nyt på området, før det nuværende medieforlig udløber i 2014. Den kommercielle distributør Boxer vil dog allerede fra april begynde at sende TV 2 i HD-opløsning via DVB-T2.

Fra hybrid-tv til internet-tv Carsten Corneliussen er talsmand for DR og TV 2's sendesamarbejde Digi-tv, og han mener, at fremtiden kommer til at ligne det, vi kender fra pc- og smartphone-markedet. – Der er ikke nogen ny tv-standard på tegnebrættet lige nu, men det er der på andre områder. På tale er blandt andet 3D og ultrahøj billedopløsning, som allerede kendes fra Asien. Carsten Corneliussen tror ikke på, at 3D er interessant for sofa-kiggerne på den korte

bane, men ingen kan vide, hvad der sker på længere sigt. Måske kan et paradigmeskift være på vej inden for software. Internettet kan spille en rolle som frembærer af tv-signaler, men på kort sigt er der problemer med at kunne garantere en konstant høj båndbredde. Derudover er der mange forskellige aktører på markedet, hvoraf mange har kommercielle interesser. Udviklingen hen imod et internet-integreret smart-tv eller det, der kaldes Hybrid Broadband Broadcast, kan blive trædestenen til det førnævnte paradigmeskift, som ændrer billedet. – Den type af hybridløsning er formodentlig overgangen til det scenarie, hvor nettet overtager den rolle, som broadcastnettene har i dag. ■

Smart-tv

Brugerpanel:

Hvad er det lige, der er så smart? Det er vist ingen hemmelighed, at danskerne i den grad har taget den overvældende strøm af smarte mobiltelefoner og deres utallige features til sig. Men hvad med det nye smarte – nemlig tv'et? Af Stine Nysten, sny@prosa.dk Når du sidder der i sofaen med aftenkaffen og zapperen inden for rækkevidde, hvad drømmer du så om, at dit tv kan? Vi har allerede vænnet os til, at vores mobiltelefoner kan så uendeligt meget mere end blot at foretage opkald, og nu følger husaltret trop. De nye smart-tv kan nemlig blandt andet gå på nettet, installere apps, streame video og meget andet direkte på den store tv-skærm.

Mild skepsis En ting er dog at kunne udstyre tv-apparaterne med alskens features, men gider vi bruge dem? Det har Prosabladet spurgt brugerpanelet om denne gang, og der er en mild skepsis at spore: – Personligt synes jeg, at smart-tv er totalt overflødigt. Hvis jeg vil bruge internettet på mit tv, slutter jeg en computer til det. Alene grænsefladen mellem tv og tekstinput er så rædselsfuldt, at jeg slet ikke gider. Og med hensyn til at se film i mere eller mindre overbevisende billed/lydkvalitet på mit hd-tv, så smider jeg hellere en skive i afspilleren, skriver en. Men elendigheden har også vækket virkelysten: – Så længe interfaces til smart-tv er så ringe (og vi har to), så har jeg INGEN forventning til smart-tv'et. Når det endelig virker, er det sindssygt langsomt! Jeg er ved at lave forsøg med en serverløsning tilknyttet tuner og tv-software. Det håber jeg at kunne optage tv med, som med dlna

kan streames til et 'skærm-medie'. Flere af mine Apple-fone venner har en sådan løsning med en elago-tuner, Apple-mini og et Apple-tv, iPad etc, lyder det fra en anden. Andre kan dog godt se fidusen med den nye generation af fjernsyn: – Jeg kan se mulighederne ved sammensmeltning mellem tv'et og internettet – blandt andet som en stor tablet, billedfremviser og lignende, skriver en, mens en anden bakker op: – Jeg ser meget lidt tv, men kunne godt have interesse i en enhed som smart-tv. Det vil sige alle andre features end sendefladerne.

Kan se muligheder I alt 63 personer har deltaget i panelet, og af dem har 49 ingen professionel tilknytning til tv-mediet, 12 har en professionel berøring, mens en lille håndfuld af brugerpanelets deltagere kan se en mulighed for indtjening i fremtiden i relation til tv. – Jeg udvikler applikationer til Apples produkter, og hvis de indgår på tv-markedet i fremtiden, kan jeg klart se en mulighed for at udvikle produkter hertil, skriver en, mens en anden svarer: – De online lyd- og videopodcasts, som i dag hører nettet til, kommer i højere grad til at dukke op på tv, og da jeg selv er podcaster, ser jeg en masse muligheder. – Hvis ellers tv-markedet bliver mere åbent, og softwaren på de forskellige tv bliver standardiseret således, at alle hverdagsnørder selv kan være med til at udvikle

apps, som virker på alle tv med samme software, så tror jeg nok, at det er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden, lyder det fra en tredje paneldeltager. Der er dog ikke mange i brugerpanelet, der tror, at 2012 bliver året, hvor tv'et for alvor sætter sit aftryk på it-branchen. – Jeg ser ikke rigtigt, at krydsfeltet mellem arbejdsrelateret it og tv kommer til at blive særligt påvirket af web-tv på hverken computere eller mindre enheder. Måske undtaget relateret til øget mulighed for og forbedring af muligheden for at holde tv-/

Prosabladet · 2 · 2012

Smart-tv

”

Personligt synes jeg, at smart tv er totalt overflødigt. Hvis jeg vil bruge internettet på mit tv, slutter jeg en computer til det. Brugerpaneldeltager.

– Jeg føler, at tv-mediets brug er gammeldags og uopfindsomt. USA er godt på vej med nye tiltag som Netflix og iTunes' film- og tv-leje. Men i Danmark står det skidt til. Vi får nogle få lignende fra de store udbydere, men de er mangelfulde, dyre og mest af alt en gimmick for at sælge deres grundpakker til tv, lyder det fra en paneldeltager.

Vil selv vælge

Illustration: Lars Refn visuelle møder mellem parter, der er fysisk fjernt fra hinanden – hvilket vil øge effektiviteten af kommunikationen, lyder et bud.

Tv er privat I det hele taget mener de fleste, at den professionelle brug af tv først og fremmest vil komme til at dreje sig om udviklingen af mødefaciliteter. Mange mener, at tv'et og medhørende kiggeri hører til privatsfæren. 10 paneldeltagere beskriver sig selv som avancerede brugere af tv-mediet, 25 kalder deres forhold til kig-

Prosabladet · 2 · 2012

kassen afslappet, mens 18 karakteriserer sig selv som selektive. De sidste 10 definerer sig som uinteresserede i tv. – Privat vil jeg gerne kunne komme frem til, at tv'et også er min internetskærm, så der kan surfes frit, hentes film, være en slags pc/computer til brug for sideløbende informationer med hensyn til det viste tv-program eller i forbindelse med alt mulig andet relevant, mens man ser tv-udsendelser, skriver en. Flere peger på, at netop tv'ets grundfunktion også er dets akilleshæl.

Det er da også bedre og større valgmuligheder og frihed til selv at bestemme, hvad der vises, der står øverst på paneldeltagernes ønskesedler. – ÆGTE video-on-demand. Det vil sige, at jeg vil kunne betale mig fra at se tvprogrammer og film på mit tv med høj brugervenlighed i høj kvalitet, uden at jeg skal ud og købe en boks til hver enkelt udbyder til enorme priser, skriver en om ønske-tv'et og bliver bakket op af en anden paneldeltager: – Selv at kunne vælge kanaludbud og indhold. Lovligt at kunne se de nyeste tvserier og film, når de udkommer i verden/ universet. Ud med YouSee, Boxer etc. Og ind med det individuelle valg! Én enkelt står dog fast: – Jeg er ikke interesseret i at se tv – det vil sige tv-programmer, som vi kender det nu – på forskellige mindre enheder eller på min computer. Jeg vil gerne have tvunderholdning adskilt fra andre aktiviteter. Så jeg sætter mig hen foran mit tv for at se tv, når det er det, jeg vil. ■

Prosabladets brugerpanel Brugerpanelet er Prosabladets forum for holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle emner. Brugerpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles med meningsmålinger og postulerer ikke repræsentativitet. Meld dig til brugerpanelet og få dine meninger hørt på prosa.dk/brugerpanel.

Jobsøgning

Jobsøgere skal tænke i forretning De fleste jobsøgere tænker for meget på deres egne behov og ikke virksomhedens, når de skriver ansøgninger. De skal lære at tænke på forretningen, mener karriererådgiver. Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk Det er hårde tider at søge job i stadig kriseramte Danmark, og det stiller store krav til jobsøgerne, som må lære at tænke mere på virksomhedernes forretning, mener Torben Lausten, der er karriererådgiver i TL Karriereudvikling og forfatter til håndbogen i jobjagt og karriereskift "Kan vingerne bære?". Han mener, at alt for mange jobsøgere fokuserer på, hvad de har at tilbyde i stedet for, hvad virksomheden har brug for. – Rigtig mange ansøgere begår den kæmpe fejl kun at se på deres egne egoistiske behov, og det sælger ingen billetter. De bør lære at tænke mere i business to business-markedsføring og sende kontaktbreve i stedet for ansøgninger, mener Torben Lausten. – Hvis en virksomhed vil kontakte en anden virksomhed, vil de aldrig sige: Vi

gode råd til jobsøgningen

>> Tænk på, hvad du kan gøre for virksomhedernes bundlinje. >> Brug det meste af tiden på at komme ud og holde dig opdateret om branchen. >> Brug dit netværks netværk. >> Det allervigtigste er, at du har det godt – for det smitter af på jobmulighederne. >> Læs en erhvervsavis hver dag.

har det og det at tilbyde jer. De vil fortælle, hvilke resultater den anden virksomhed kan få ud af samarbejdet, siger han.

Gå efter skjulte job I den ekstreme konkurrencesituation, vi befinder os i på jobmarkedet, gælder det om at gå efter de job, hvor der er mindre konkurrence, og det er dem, der ikke bliver annonceret, men besættes ad mere skjulte veje. – 50 procent af alle job annonceres aldrig. Det er der, de største muligheder for at få job ligger, men det er også det mest komplekse område, siger Torben Lausten. Når man har prøvet at sende ansøgninger til opslåede job i konkurrence med 2-300 andre ansøgere, er der mange, der tror, at de hellere må gå i gang med uopfordrede ansøgninger. Men det er at sammenligne med et stævnemøde, påpeger jobrådgiveren, og derfor skal man ikke bare kaste sig uovervejet ud i det. – Det er en enorm konfrontation bare at henvende sig og sige: 'Her er jeg, var det noget for jer?' Der er ingen arbejdsgivere, der i den situation kan tage hurtigt stilling til, om det er en person, de kan bruge. Uopfordrede ansøgninger virker kun i bragende højkonjunktur, hvor der er mangel på kvalificerede folk.

Sådan bruger man netværk Jobsøgningen uden om de traditionelle jobopslag kan man målrette bedre ved at holde sig informeret om markedet og sørge for at læse erhvervsaviserne hver dag, siger Torben Lausten.

– Hold øje med, hvilke brancher det går godt for, er der nogen nystartede virksomheder eller områder, der er ved at komme gang i, hvor du kan bidrage? Lige nu går det for eksempel godt for biotek- og medicobranchen, hvordan kan du hjælpe virksomhederne på det område? Mange tror desuden, at det er netværket, der skal skaffe én et job, men det er oftest netværkets netværk. Ens eget netværk har stort set de samme referencerammer som en selv, så derfor kan det ikke hjælpe, er Torben Laustens pointe. – Man skal ikke ringe rundt i desperation og gøre sig selv til jobtigger. I stedet skal man skaffe sig selv information om, hvor der sker noget. Er der et nystartet firma, er der nogen, der er ved at gå på pension osv. 10 par øjne, der ser og hører noget, der kan hjælpe én videre, er langt mere værd, end at man tror, de kan skaffe én et job. Og det helt centrale for at forbedre jobmulighederne er at sørge for, at man har det godt. – Udstråling og power er ekstremt vigtigt – brug dit netværk og udvid det, kom ud til arrangementer og tal med andre om din faglighed, så får man det bedre, og det smitter af på jobsøgningen, slutter Torben Lausten. ■

Foredrag med Torben Lausten Kom til foredrag og bliv udfordret på din jobsøgning af Torben Lausten – og få en gratis bog med hjem. I PROSA København 3. februar, tilmelding på: prosa.dk/kursus.

Prosabladet · 2 · 2012

Prosabladet 路 2 路 2012

Nyt job

Han fik job gennem Twitter Datatekniker Tobias Vebel var teknisk projektleder i kommunikationsbureauet Bysted, men takket være sit store netværk på Twitter fik han tilbudt drømmejobbet og er nu teknisk direktør i en opstartsvirksomhed i sociale medier. Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk Foto: Lars Bertelsen Tobias Vebel er 24 år og skiftede i oktober fra teknisk projektleder i kommunikationsbureauet Bysted til CTO (teknisk direktør) og partner i det nystartede firma Sociable, der arbejder med tekniske løsninger til sociale medier som for eksempel apps og fansider til Facebook.

hvor vi for eksempel står for udviklingen af fansider og apps. Vores kunder kommer især fra andre bureauer, hvor vi så leverer de tekniske løsninger. Udfordringen inden for sociale medier lige nu er, at hvor det før gjaldt om bare at få likes, handler det nu om at skabe noget mere værdi for brugerne og virksomheHvordan får man job gennem den. Min rolle er den tekniske Jeg tror på, at hvis man ikke får Twitter? projektledelse, at være binindflydelse, bliver man ligeglad med sit deleddet mellem kunden og Jeg var blevet begejstret for Twitter vores programmører. Det går på grund af det faglige fællesskab, job til sidst. rigtigt godt for os, vi er cirka man bliver en del af med dynamisk Tobias Vebel, CTO og partner i Sociable. seks ansatte i Danmark og udveksling af viden og inspiration. Jeg fulgte en 3-400 personer inden er ved at udvide fra to til fire programmører i Hviderusland. Men vi er også en lille spiller på for især kommunikation og programmering, og min nye partmarkedet, der er mange andre større konkurrenter, så det gælder ner Lars Ettrup var én af dem. For to år siden tweetede han, at om at arbejde hårdt. de manglede en studentermedhjælper i hans firma til styring af iPhone-udvikling, hvilket var en stor ny verden dengang, så jeg Hvilke fordele og ulemper er der i dit nye job? sprang til. Det var en styrke, at jeg også havde den tekniske viden Det var også udslagsgivende for mig, at jeg ville blive CTO og om programmering og databaseopbygning. Projektet varede et par partner i Sociable, og det betyder en del af overskuddet i virksommåneder, og siden mødtes vi af og til ved Twitter-arrangementer heden på sigt. Lige nu betyder det mest en lønnedgang og hårdt (netværksmøder i den virkelige verden for folk, der kender hinanarbejde. Men det betyder også, at der ikke er nogen, der træffer den fra Twitter, red.). I sommer ringede han til mig og sagde, at han havde et job til mig, fordi han skulle udvide firmaet. beslutninger hen over hovedet på mig. Jeg tror på, at hvis man ikke får indflydelse, bliver man ligeglad med sit job til sidst. Og jeg Hvorfor skifte fra et trygt job til en usikker skal synes, det er sjovt at gå på arbejde – ellers gider jeg ikke.

”

start up-virksomhed?

Det var en svær beslutning, for jeg havde været hos Bysted i samlet seks år og gik fra et stort firma, hvor der skal gå meget galt, før der sker ændringer, til en helt anden situation, hvor vi er nødt til at evaluere hver måned. Men det var et spørgsmål om at få chancen med et godt projekt, for jeg har altid godt kunnet tænke mig at være selvstændig og have maksimal indflydelse på mine egne projekter. At sige: Det her tager vi ind, så laver vi det og når i mål med det. Det var også betryggende, at min partner Lars Ettrup har prøvet at starte en virksomhed før, og at vi har en god og stabil kundebase gennem vores netværk.

Hvad fokuserer jeres virksomhed på? Vi er et socialt mediebureau, der især har sat sig på Facebook,

Er det ikke lidt usædvanligt for en datatekniker at blive projektleder? Typisk bliver folk med den uddannelse drifttekniker eller programmør, så jo. Men jeg er typen, der ville have det meget mærkeligt, hvis jeg skulle sidde foran en skærm hele dagen uden at snakke med mennesker. Jeg er en meget åben person, der gerne vil have indflydelse på mine egne opgaver. Jeg forsøgte mig først med en kokkeuddannelse, men det var alligevel ikke noget for mig, og så skulle det være computere, som jeg altid har interesseret mig for. Jeg valgte datatekniker for at slippe for hf, fordi jeg gerne ville i gang med en konkret uddannelse med det samme. Jeg vidste, jeg skulle lave noget med høj ind-

Prosabladet · 2 · 2012

Nyt job

flydelse og mennesker, men havde jeg ikke fået praktikplads og efterfølgende job hos Bysted, er det ikke sikkert, jeg var blevet teknisk projektleder.

Hvordan er det at være teknisk direktør som 24-årig? Ja, jeg kender ikke så mange andre på min egen alder, der er nået dertil. Jeg er nok meget rock'n'roll og fremad, og jeg har grebet de muligheder, jeg har fået for at gøre det, jeg gerne ville. ■

Prosabladet · 2 · 2012

Nyt fra Min A-kasse

PROSAs job- og cv-bank skaffer dig dit næste job Savner du nye udfordringer? Dem kan du måske finde blandt 800 aktuelle it-job på PROSAs jobportal.

ajour med, hvad der sker på jobmarkedet, eller du som ledig skal søge job hver uge, kan portalen være en stor hjælp for dig. Af Anne Grethe Hansen, regionsleder, Min A-kasse, agh@prosa.dk Hvis du er i den situation, at du søger job •• det kan være, at du snart er færdig med din uddannelse, •• at du er ledig, •• eller bare gerne vil søge nye udfordringer, så har PROSA en jobportal, som i dag indeholder over 800 aktuelle it- job. Du finder jobportalen under PROSAs medlemsportal, Mit PROSA, på vores hjemmeside. Selvom jobportalen er udviklet i samarbejde med andre faglige organisationer, har vi sat vores præg på den ved at definere it-området specifikt. Det betyder, at netop job inden for it-området vil være synlige for dig. Jobportalen kan være til gavn for alle medlemmer. Hvad enten du vil holde dig

LinkedIn og Jobagent Vi lever i en digital verden. Derfor har vi koblet LinkedIn

om nye jobopslag, der matcher din profil. Under CV-banken kan du oprette dit eget cv og se, hvilke job der passer til dine jobønsker. Frigiv dit cv til jobformidling, og giv os mulighed for at se dit cv. Så kan vi eventuelt

Kursusportalen forventes at være tilgængelig medio 2012. Den vil indeholde samtlige kurser i Danmark, og kurserne vil være opdelt i faglige områder. Ved at alle kurser er samlet et sted får du et større overblik over dine muligheder for både efteruddannelse og opkvalificering. Hvis du ikke allerede har besøgt portalen, så grib muligheden – det er gratis. Vi vover den påstand, at det er den korteste vej til nye udfordringer. ■

Brev om efterløn Har du fået dit brev om den nye efterløn? PROSAs jobportal har i skrivende stund over 800 it-job. på. LinkedIn kan give dig oplysninger om mulige relationer i virksomheden, som kan bruges i jobsøgningsøjemed. Ud over jobsøgning indeholder portalen flere valgmuligheder. Jeg kan bl.a. nævne Jobagenten og CV-banken. En jobagent kan sende dig en e-mail med informationer

hjælpe med et job til dig.

Ny kursusportal Vi udvikler hele tiden på portalen, naturligvis for at optimere den, så den altid indeholder relevante job. Vi er i øjeblikket ved at kombinere job- og cv-banken med en kursusportal.

Hvis ikke, så er det på vej til dig. Vær opmærksom på vores call-center og e-mail-boks, som du skal bruge, hvis du har spørgsmål til brevet eller ordningen. Telefonnummeret til callcenter er 88 88 86 78, og adressen til e-mail-boksen er bidrag@minakasse.dk

Prosabladet · 2 · 2012

Bøger med rabat

Bøger med rabat til PROSA-medlemmer Learning iPad Programming

OpenCL Programming Guide

Kirby Turner,Tom Harrington ISBN: 9780321750402

byAaftab Munshi,Benedict Gaster,Timothy G. Mattson,James Fung,Dan Ginsburg ISBN 9780321749642

Learning iPad Programming walks you through the process of building PhotoWheel (free on the App Store), a photo management and sharing app that leverages every aspect of iOS 5. With PhotoWheel, you can organize your favorite photos into albums, share photos with family and friends, view them on your TV using AirPlay and an Apple TV, and most importantly, gain hands-on experience with building an iPad app. As you build PhotoWheel, you’ll learn how to take advantage of the latest features in iOS 5 and Xcode, including Storyboarding, Automatic Reference Counting (ARC), and iCloud. Best of all, you’ll learn how to extend the boundaries of your app by communicating with web services. If you want to build apps for the iPad, Learning iPad Programming is the one book to get.

Using the new OpenCL (Open Computing Language) standard, you can write applications that access all available programming resources: CPUs, GPUs, and other processors such as DSPs and the Cell/B.E. processor. Already implemented by Apple, AMD, Intel, IBM, NVIDIA, and other leaders, OpenCL has outstanding potential for PCs, servers, handheld/embedded devices, high performance computing, and even cloud systems. This is the first comprehensive, authoritative, and practical guide to OpenCL 1.1 specifically for working developers and software architects. Written by five leading OpenCL authorities, OpenCL Programming Guide covers the entire specification. It reviews key use cases, shows how OpenCL can express a wide range of parallel algorithms, and offers complete reference material on both the API and OpenCL C programming language.

Vejl. pris 343,- Du sparer 25% TILBUD 257,-

Brilliant Presentation Richard Hall ISBN 9780273762461 The bestselling presentation book is now even better. Presentation has changed and is still changing. The fact is presentation is now an essential and expected business skill. So if you want to stay ahead of the game, whether it’s for an interview or at work, you need to read this. Brilliant Presentation covers every aspect of presenting, from preparation and planning right through to dealing with nerves and mastering the art of presentation performance. Packed full of anecdotes from the most accomplished presenters around, you’ll find all the tools, tips and encouragement you need to make a sensational presentation. Vejl. pris 126,- Du sparer 20% TILBUD 100,-

Mastering VMware vSphere 5 Scott Lowe ISBN 9780470890806 A new and updated edition of bestselling Mastering VMware vSphere 4.Written by leading VMware expert, this book covers all the features and capabilities of VMware vSphere. You’ll learn how to install, configure, operate, manage, and secure the latest release. Covers all the new features and capabilities of the much-anticipated new release of VMware vSphere. Discusses the planning, installation, operation, and management for the latest release. Reviews migration to the latest vSphere software. Offers hands-on instruction and clear explanations with real-world examples. Mastering VMware vSphere is the strategic guide you need to maximize the opportunities of virtualization. Vejl. pris 458,- Du sparer 30% TILBUD 321,-

Prosabladet · 2 · 2012

Vejl. pris 424,- Du sparer 30% TILBUD 297,-

Computer Security Fundamentals William (Chuck) Easttom ISBN 9780789748904 Welcome to today’s most useful and practical onevolume introduction to computer security. Chuck Easttom brings together up-to-the-minute coverage of all basic concepts, terminology, and issues, along with all the skills you need to get started in the field. Drawing on his extensive experience as a security instructor and consultant, Easttom thoroughly covers core topics, such as vulnerability assessment, virus attacks, hacking, spyware, network defense, passwords, firewalls, VPNs, and intrusion detection. Writing clearly and simply, he fully addresses crucial issues that many introductory security books ignore, from industrial espionage to cyberbullying. Vejl. pris 618,- Du sparer 20% TILBUD 494,-

Få 20% rabat hos FACTUM BOOKS - følg linket til FACTUM BOOKS via prosa.dk og få rabat på bøgerne

Halmstadgade 6 . 8200 Aarhus N . T: 8610 0338 info@factumbooks.dk . www.factumbooks.dk

• KURSER • FOREDRAG • AKTIVITETER • PROSA.DK/KURSUS •

It-fagets Pension

Kom til informationsmøde Hør om PROSAs nye pensionsaftale med SEB Pension, og hvad den kan betyde for dig. PROSA har indgået en attraktiv pensionsaftale med SEB Pension, som indeholder en lang række fordele, som du som medlem af PROSA kan få del i. PROSA er stolt af at kunne tilbyde medlemmerne en af markedets mest konkurrencedygtige pensionsordninger. Det betyder, at det beløb, der går direkte til din opsparing, bliver større end i andre ordninger. Der er også mulighed for, at dine kollegaer kan få samme fordele som dig, hvis hele din virksomhed indgår i aftalen.

Aftalen indeholder bl.a.: • mulighed for at blive i samme pensionsordning ved jobskifte inden for it-faget • stor fleksibilitet i forhold til din arbejds- og livssituation • lave administrationsomkostninger og gebyrer • en god it-løsning, der gør det let løbende at tjekke, om dine pensioner er dækkende Mød op til et informationsmøde med SEB og PROSA og hør om: • • • •

fordele ved at spare op til pension baggrunden for aftalen indholdet i It-fagets Pension fordele du kan få længe før, du når pensionsalderen

Sådan får du mere i løn Løn og arbejdsvilkår er altid til forhandling. Det gælder om at være velforberedt og spille spillet med is i maven. Kom til et inspirerende minikursus og få tips og tricks til at få mere ud af individuel lønforhandling. Du får styr på planlægning, strategi og teknik samt gode råd, der vil kunne mærkes i lønningsposen. Kom til en informativ og underholdende aften med teori og øvelser. Tid og oplægsholder i København Dato: Tirsdag den 28. februar kl. 17-20 Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V Arrangør: PROSA/ØST Underviser er PROSAs jurist Lisa Dalsager, som har flere års erfaring med rådgivning i lønforhandling og ansættelsesvilkår.

Tid og oplægsholder i Aarhus Dato: Onsdag den 29. februar kl. 17-20 Sted: PROSA Aarhus, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C Arrangør: PROSA/VEST Underviser er Bo Sundgaard, faglig konsulent i PROSA/VEST.

Der vil blive rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål. Vi serverer en sandwich og drikke undervejs. Læs mere på www.prosa.dk/pension

Møderne holdes i: København Odense Kolding Aarhus Aalborg

31. januar 1. februar 2. februar 7. februar 8. februar

Kl. 17.00-19.00 Kl. 17.00-19.00 Kl. 16.30-18.30 Kl. 17.00-19.00 Kl. 17.00-19.00

Priser: Gratis for medlemmer af PROSA. 150 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: www.prosa.dk/kursus

Prosabladet · 2 · 2012

• KURSER • FOREDRAG • AKTIVITETER • PROSA.DK/KURSUS •

Servicekommunikation for it-supportere Arbejder du i Service Desk, Hotline, Help Desk eller i anden Oplægsholder form for it-supportfunktion? Så er din indstilling og evne til Karriere- og kompetencekonsulent Lotte at kommunikere med brugere og give dem topprofessionel Colberg har mere end 10 års erfaring med service et af de vigtigste værktøjer i dit job. Få i en inspireen bred vifte af HR- og udviklingsopgaver rende workshop indblik i, hvordan du med enkle virkemidler fra en lang række forskellige organisationer. kan udvikle din kommunikation. Lær om: Hun er også uddannet coach og står bag PROSAs mentorordning. • Hvad er god og dårlig service? • Hvilke arketyper af brugere kan du møde? • Hvilke kommunikative udfordringer ligger i formidlingen Dato: Torsdag den 8. marts kl. 17-21 af kompleks teknologi til brugere med forskellig baggrund Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, og indsigt? 1606 København V • Hvordan er du professionel i det personlige møde og i Arrangør: PROSA/ØST telefonen?

PROSA i Odense Det semantiske web Det semantiske – meningsgivende – web, er overskriften på en vision, som webbets fader, Tim Berners Lee, gav liv til i 2001. Ideen er, at data på nettet skal kodes på en måde, så computerprogrammer også kan læse meningen. Det gøres ved at beskrive fakta på en facon, som kan behandles programmatisk. Store mængder af fakta kan lænkes sammen, hvilket bl.a. benyttes til at udføre kompliceret informationssøgning på en måde, som dagens søgemaskiner ikke er i stand til at udføre. Masser af fakta er allerede udtrukket fra f.eks. Wikipedia og er offentligt tilgængeligt. Hør om teknologien bag det semantiske web, RDF, som er en måde at beskrive fakta på, og Jena, et Java-framework til udvikling af semantiske webapplikationer, med masser af kodeeksempler.

Prosabladet · 2 · 2012

Oplægsholder Tania Andersen er udvikler og freelancejournalist med speciale i softwareudvikling og har mange års erfaring inden for webapplikationer og Java. Dato: Tirsdag den 28. februar kl. 18.30-20.30. Traktement fra kl. ca. 20.45. Sted: PROSA i Odense, Overgade 54, 5000 Odense C

Arrangement i marts Kom med på virksomhedsbesøg hos: hedal:kruse:brohus, Rugårdsvej 55, 2. - 5000 Odense C. De er specialister i avanceret e-handel, mobile løsninger og automatisk katalogproduktion. Tirsdag den 28. marts 2012. Skriv til cla@prosa.dk for nærmere info.

• KURSER • FOREDRAG • AKTIVITETER • PROSA.DK/KURSUS •

Google Analytics Google Analytics er ganske enkelt direkte adgang til værdifuld viden om de besøgende på jeres hjemmeside eller e-shop. Og har du styr på Google Analytics, kan det bruges til at optimere jeres løsning, nedbringe jeres bounce rate, undgå frafald i jeres købsflow og skabe mersalg. På kurset lærer du at analysere jeres data og drage nytte af resultaterne, så det kan ses på bundlinjen. Dette kommer vi omkring på kurset: • • • •

Hvordan I opsætter jeres konto korrekt Hvordan I bruger Analytics til at styrke markedsføringen Hvor jeres besøgende kommer fra Og hvordan de kommer videre

Oplægsholder Steen Rasmussen er medstifter af IIH Nordic. Han er en af Danmarks førende oplægsholdere inden for web analytics og effektmåling og er desuden fast gæsteforelæser i online kommunikation for phd. studerende på Københavns Universitet og på eBusiness-linjen på Syddansk Universitet. Dato: Tirsdag den 27. marts kl. 17.30-20.30 Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V Pris: Gratis for medlemmer af PROSA. 500 kr. for ikkemedlemmer.

PROSA/Aarhus

Som annonceret på PROSAs hjemmeside indkalder Min A-kasse til generalforsamlinger:

Generalforsamlinger i Min A-kasse 2012 Min A-kasse indkalder til generalforsamlinger i forbindelse med ordinært delegeretmøde 2012. Generalforsamlingerne afholdes kl. 19.00 den: • • • •

27.02.2012 i Aalborg – Stenbukken 1, 1. sal 28.02.2012 i Aarhus – Hasselager Centervej 13 5.3.2012 i Middelfart – Odensevej 175 6.3.2012 i Valby – Ramsingsvej 28A

Dagsorden for generalforsamlingerne: 1) Orientering 2) Valg af delegerede og suppleanter 3) Evt. ANMELDELSE AF KANIDIDATUR: Ønsker du at opstille som delegeret eller suppleant, skal dette anmeldes til bestyrelsen via lch@minakasse.dk senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen. TILMELDING: Til Min A-kasse på generalforsamling@ minakasse.dk eller telefon 70 12 37 82 senest 10 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Vel mødt, Min A-kasse

PROSA/Aalborg

Aarhus Penetration testing I, II og III Android workshops med Henrik Kramshøj Kom til to spændende workshopaftner. Du får opgaver, du kan lave derhjemme mellem de to gange. Efter din tilmelding vil du modtage information om, hvad du skal installere • Penetration testing I – basale pentest metoder og intro- og afprøve på din bærbare inden start. Forudsætning for at duktion deltage er et generelt kendskab til programmering. • Penetration testing II – webbaserede angreb • Penetration testing III – Wireless sikkerhed Første kursusgang: Kom i gang med programmering på Android Forudsætningen for at deltage på de tre forløb er, at du har Anden kursusgang: Indeholder de mere avancerede ting. kendskab til TCP/IP på brugerniveau. Dato: Tirsdage: 28. februar og 20. marts kl. 17-21 Dato: Tre onsdage: 8. februar, 22. februar og 7. marts kl. 17-21 Sted: Hal9k, Rapsgade 1, 9000 Aalborg Sted: Peter Bøgh Auditoriet, Finlandsgade 23, Aarhus N Prosa sørger for lidt mad og drikke. Det er gratis for medlemmer af PROSA og Hal9k at deltage. Foredragsrækken består af tre uafhængige dele:

Prosabladet · 2 · 2012

• KURSER • FOREDRAG • AKTIVITETER • PROSA.DK/KURSUS •

Snart færdiguddannet?

Kom i gang med it-karrieren Bliv klar til arbejdsmarkedet på en inspirationsdag for it-studerende og nyuddannede arrangeret af PROSA. MØD: IT-REKRUTTERINGSKONSULENTEN: Det kigger arbejdsgiverne efter NYUDDANNEDE IT-PROFESSIONELLE: Sådan klarede vi den KARRIERERÅDGIVEREN: Sådan får du dit første job PROSA-JURISTEN: Undgå at blive snydt – og få en høj løn A-KASSE-KONSULENTEN: Sådan får du dagpenge at leve for

PROSA giver en sandwich og alt det, du skal vide, når du er ved at være færdig med dit it-studie.

PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 V.

21.3 kl. 17-20

Tilmelding prosa.dk/kursus. Gratis for alle it-studerende.

Forbundet af It-professionelle • Association of IT Professionals · prosa.dk Formanden, næstformand, forbundssekretærer og lokalafdelinger Henvendelse omkring hastesager kan uden for PROSAs åbningstider ske direkte til de fagligt valgte på nedenstående telefonnumre og e-mailadresser: Niels Bertelsen Formand Direkte: 33 36 47 67 Mobil: 40 11 41 23 E-mail: nib@prosa.dk

Hanne Lykke Jespersen Næstformand Direkte: 87 30 14 05 Mobil: 28 88 12 47 E-mail: hlj@prosa.dk

Mikkel Nonboe Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 47 Mobil: 42 31 82 89 E-mail: mno@prosa.dk

Carsten Larsen Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 98 Mobil: 29 62 02 95 E-mail: cla@prosa.dk

Erik Swiatek Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 23 Mobil: 27 60 11 75 E-mail: ers@prosa.dk

Prosabladet · 2 · 2012

PROSA/CSC Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/STUD Overgade 54 5000 Odense C Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/SAS Formand: Annette Hansen Engvej 165, 2300 Kbh. S Tlf.: 29 23 41 14

PROSA/VEST Møllegade 9–13 8000 Aarhus C Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/OFFENTLIG Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/ØST Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. Tlf.: 33 36 41 41

Forbundet af It-professionelle

København Forbund og Min A-kasse Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. Kontortid: kl. 9-15, mandag dog kl. 10-15 Tlf.: 33 36 41 41 Fax: 33 91 90 44 Aarhus Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C. Kontortid: kl. 10-15 Odense Overgade 54, 5000 Odense C. Kontortid: kl. 10-15 E-mail: medlemsreg@minakasse.dk prosa@minakasse.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk prosa@prosa.dk

Afsender: PortoService, Fabriksvej 6, 9490 Pandrup

Post Danmark

Maskinel Magasinpost (MMP) ID nr. 42091 Ændringer vedr. abonnement ring venligst 3336 4141

Hack din IKEA-lampe Elektronik er overalt i vores konsumprodukter, og med lidt snilde kan man få masser ud af billige dimser fra lavprisvarehusene. Af Tania Andersen, prosabladet@prosa.dk Af alle gode gamle elektronikprojekter er det hjemmelavede lysshow en klassiker – i hvert fald for os på den forkerte side af de fyrre. Men verden er gået videre, og de røde, blå og grønne lamper, som blinkede lystigt i takt med Bee Gees' diskomusik til klassefesten i 1975, har naturligvis fået sig en moderne pendant. Det aarhusianske hackerspace OSAA skulle have sig et flot, lysende skilt til sine nye lokaler. Det bestod af en plastikplade, hvor foreningens logo var fræset ud, samt en stribe LED-lys, af den slags man kan købe i IKEA for 230 kroner. – Du får en lille kasse med, hvor der er tre knapper på og et hjul. Man kan vælge forskellige farver og få den til at skifte mellem nuancerne, fortæller OSAA-medlemmet Bertho Stultiens, som er EDB-ingeniør til daglig. Men en hackerforening må jo leve op

til sit navn. Så han kiggede nærmere på LED-strippens elektronikdåse. – Man åbner kassen og ser, om man kan genkende komponenterne. Der sidder en mikrocontroller på printpladen. Når man har dens nummer, kan man slå dens datablad op og se, hvordan kan man programmere den. Hvordan gør man så det? På selve printpladen findes de elektroniske grænseflader, som gør, at man kan programmere – eller omprogrammere – controlleren. Det gøres ved at sætte elektriske forbindelser på specielle punkter på printpladen, såkaldte Pogo pins, og det er faktisk samme måde, som kontrolkassen blev programmeret på fabrikken, fortæller Bertho Stultiens.

Lysshow med webgrænseflade Og hvad kan man så ellers stille op med sådan en?

– Der var nogle ben tilbage på controlleren, som ikke bliver brugt. Så vi satte ekstra lysdioder på nogle af benene og satte en serielforbindelse på andre ben. Det betyder, at man kan styre IKEAkassen fra en computer via en almindelig serielport. På sigt skal lysskiltet kunne styres fra nettet. – Vi fandt en lille ubrugt computer og jeg at ved at lave en webgrænseflade, som sender kommandoer via serielporten. Men IKEAs boks kan i princippet bruges til alt muligt andet. Den er nemlig udrustet med kraftige transistorer, som kan klare en strømstyrke på 10 ampere, og det betyder, at man for eksempel kan bruge kassen til at styre en motor. Så er det bare at finde på noget at bruge det til. ■

It på ho’det Var det noget med en fjernstyret IKEA-lampe? Så er det bare med at kigge på www.vagrearg.org.

Dingenoter, dippedutter og andre digitale dimser. Prosabladet vender it på hovedet og tager et skævt blik på grænselandet mellem computere og den fysiske verden.