Prosabladet-maj-2013-web

Nr. 5 // 2013

De it-professionelles fagblad

Tema:

Den danske model [s.16-21]

Udvikler af video-app møder DR-modstand [s.8] NFC-teknologi udfordrer betalingskort-dominans [s.12]

Synspunkt

Af Niels Bertelsen Formand [nib@prosa.dk]

Historien om et bebudet indgreb Gennem de seneste måneder har vi været vidne til en absurd forestilling. De offentlige forhandlinger om overenskomsterne for underviserne endte med først en lockout og dernæst et regeringsindgreb. Processen har fået os til at tabe troen på, at regeringen faktisk går ind for den danske model. Når ikke en socialdemokratisk ledet regering forstår, at arbejdsmarkedets parter selv skal løse problemerne, er situationen af lave. Den danske model er kendetegnet ved, at problemer på arbejdsmarkedet løses gennem forhandlinger og fælles aftaler mellem ligeværdige parter.

Forløbet i forhandlingerne tyder på, at regeringen for lang tid siden valgte at køre et tæt parløb med Kommunernes Landsforening (KL) om et opgør med lærernes arbejdstidsregler. Et dokument fra Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at regeringens reform af folkeskolen til dels skal finansieres af frigjorte ressourcer som følge af en "normalisering af lærernes arbejdstid".

Det lugter derfor stærkt af, at hele forhandlingsforløbet har været aftalt med KL og styret af regeringens behov for at få indført en heldagsskole, som ikke må koste mere end dagens skole. Det har altså været afgørende at få lærerne til at undervise mere, og der har derfor aldrig været tale om reelle forhandlinger.

Det viser endnu engang, at vores måde at organisere arbejdsmarkedet på er under voldsomt pres. Det centrale element i modellen er frivillige aftaler, overenskomster, der

indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og hvor statsmagten ikke blander sig i forhandlingerne, så længe arbejdsgiverne og lønmodtagerne kan få en aftale på plads.

Men hvis det på forhånd er aftalt, at den ene part ikke behøver at forhandle, fordi regeringen garanterer et indgreb, der vil opfylde dennes krav, bliver modellen meningsløs.

Det bliver i stedet en illusion om, at vi har indflydelse på vores egne vilkår.

Den danske forhandlingsmodel har traditionelt været attraktiv for alle parter på arbejdsmarkedet, fordi den blandt andet giver ro, fordi folk ikke bryder i strejke hele tiden, og fordi den bygger på kompromiser, som begge parter får noget ud af. Men regeringsindgrebet er endnu et tegn på, at arbejdsgiversiden ikke er helt så interesseret i modellen længere.

En ting er sikkert: Hvis vi ikke står samlet og forsvarer vores rettigheder, mister vi dem, én for én, som den aktuelle situation omkring lærerne har vist. Når regeringen vælger at lave et indgreb, der imødekommer arbejdsgivernes krav, skyldes det en vurdering af, at det ikke vil give ballade med de øvrige faglige organisationer. Det har regeringen desværre vist sig at have ret i. De faglige organisationer må nu drøfte, hvorledes vi kan styrke solidariteten og vores forhandlingsposition. I sidste ende drejer den danske model sig nemlig om, hvorvidt vi som lønmodtagere fortsat kan være med til at bestemme udviklingen på arbejdspladserne og dermed også på samfundet.

Læs mere om den danske model i temaet på side 16-21.

Prosabladet: Adresse: Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V, tlf.: 33 36 41 41, fax 33 91 90 44, prosabladet@prosa.dk › Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Kurt Westh Nielsen, kwn@prosa.dk › journalist Stine Nysten, sny@prosa.dk › korrekturlæser Lene Sekjær › grafiker Pia Lorenzen, Clausen Grafisk › Udkommer: En gang hver måned undtagen i juli måned › Næste gang: 11. juni › Læserbreve/ debatindlæg: deadline: 22. maj › Offentliggøres et indlæg, vil det blive redigeret efter retningslinjer vedtaget af redaktionen. Disse retningslinjer kan læses på prosa.dk/link/23 › Indlæg, der fremføres i signerede artikler, er ikke nødvendigvis dækkende for redaktionens opfattelse › Synspunkt på side 2 stilles til rådighed for Hovedbestyrelsen › Prosabladet modtager gerne input og tips fra læserne på redaktion@prosa.dk › Klageadgang: Ønsker du at klage over håndteringen af henvendelser til redaktionen eller generelle stofprioriteringer, kan du læse mere om den procedure på prosa.dk/link/23 › Redaktionsudvalg: Formand: Peter Ussing: peter.ussing@gmail. com › næstformand Vidir Gudmundsson › Udvalgsmedlemmer: Lars Ravn-Larsen, Stani Sztuk, Renu Kumar og Simon Shine › Annoncer: DG Media a/s, tlf.: 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk › Teknisk produktion og tryk: Clausen Grafisk › Forside­illustration: Lars Refn Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 12.645 ekspl. i perioden 1. januar - 30. juni 2010

Se alle tidligere blade på Prosa.dk Nr. 4 // 2013

Nr. 3 // 2013

Nr. 2 // 2013

De it-professionelles fagblad

De it-professionelles fagblad

De it-professionelles fagblad

”Geocaching dyrker jeg med andre.

Men kodning i C# dyrker jeg alene” Medlem af Prosabladets brugerpanel om nørderi i fritiden

Internettet redder Little Feat

It-Job:

tobias baunbæk fortæller om iværksætterkultur og glæden ved at hjælpe folk [s.30]

- brugte sociale medier før begrebet var opfundet [s.12-13]

It-job:

Henrik Kroos

Bliv hjemme, hvis du er syg lyder det fra brugerpanelet [s.18]

Tema: Hvem styrer internettet [s.20-28]

TEMA Bring Your Own Device [s.22-29]

SAP-konsulent i det norske forsvar og fagligt aktiv i PROSA [s.30] Tema: De intelligente maskiner kommer [s.20-29] Fagligt fokuseret trainee-projekt skaffer nyuddannede job [s.16] skaffer nyuddannede job [s.16] Fagligt fokuseret trainee-projekt Tema: De intelligente maskiner kommer [s.20-29]

Bring Your Own Device [s.22-29] TEMA

Henrik Kroos

SAP-konsulent i det norske forsvar og fagligt aktiv i PROSA [s.30]

It-job:

Tema: Hvem styrer internettet [s.20-28] før begrebet var opfundet [s.12-13] - brugte sociale medier

redder Little Feat Internettet

lyder det fra brugerpanelet [s.18] Bliv hjemme, hvis du er syg glæden ved at hjælpe folk [s.30] fortæller om iværksætterkultur og

tobias baunbæk It-Job:

Indhold

16 De it-professionelles fagblad

De it-professionelles fagblad

Nr. 4 // 2013

Nr. 3 // 2013

IT-AKTUELT

1. maj i PROSA .... 04 Omkring 60 mennesker deltog i PROSAs 1. maj-arrangement i København. Også i Aarhus og Odense blev dagen markeret.

De it-professionelles fagblad

Nr. 2 // 2013

TEKNOLOGI

DR spærrer for video-app .... 08 Rune Dahl Jørgensen udviklede en video-app, så man kan se indholdet fra DR NU på et Samsung-tv. Krænkelse af ophavsret, mener DR. Din smartphone bliver din nye tegnebog .... 12 Snart vil diverse kreditkort ikke længere fylde op i pungen.

Kortene flytter ind i mobilen via NFC-teknologi.

ARBEJDSMARKED

30

18

Tema: Den danske model .... 16 Prosabladet sætter fokus på det unikke aftalesystem kaldet den danske model og diskutere dens fremtid og betydning for den enkelte it-professionelle.

ÅBNE DATA

Nu får vi en fællesoffentlig datapusher .... 22 Den Fællesoffentlige Datafordeler skal i fremtiden distribuere grunddata ud til offentlige og private aktører.

PROSA OM PROSA

60 unge blev superhelte på en weekend .... 28 U35-udvalgets Superhelteseminar bød både på faglige input som ansættelsesret og sociale aktiviteter som speeddating.

SYSTEMUDVIKLING

28

Forkæmperen for de agile metoder .... 30 Bent Jensen fra konsulenthuset BestBrains er ikke i tvivl om, at den agile tilgang til softwareudvikling er langt bedre end fastlagte planer.

ANMELDELSE

Opdateret Databeskyttelsesret .... 34 Steffen Stripp, der er medlem af bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed, anmelder Peter Blumes bog om databeskyttelsesret

A-KASSEN

Snart færdig med studiet? .... 36 Som dimittend skal du huske at søge om optagelse eller registrering af din uddannelse, uanset om du går direkte i job eller er ledig.

AKTIVITETER

Kurser og foredrag .... 37 Lær Scrum med LEGO, hør om hvorfor den økonomiske krise trækker i langdrag, eller bliv klogere på at gå til jobsamtale.

Prosabladet [3]

IT-AKTUELT | noter

1. maj med Alt for mange it-folk går ledige – og det er ikke på grund af dovenskab. Dette var hovedbudskabet i PROSAs 1. maj-markeringer, der fandt sted i de tre største byer, København, Århus og Odense.

PROSA-medlemmer både vil og kan bruge deres faglighed og kan også være med til at skabe helt nye arbejdspladser.

I København samlede dette budskab omkring 60 mennesker, der efter brunch i PROSAs lokaler gik i optog til Fælledparken – anført af en lydvogn med dunkende rytmer og balloner i PROSAs sort-røde farver.

Talerne ved alle tre arrangementer berørte desuden lærerlockouten og behovet for at imødegå ensidige diktater fra arbejds­ giverne, både i offentlig og i privat sektor. brf

Chrome

går offline

Randy Smith, Google-udvikler, har lavet en offline-cache i den nyeste version af den udbredte Chrome-browser. Funktionen gør det muligt at få vist en lokalt gemt version af indhold fra et givent site, hvis det er utilgængeligt. Brugere af Chrome, som har anvendt produktet fra starten, vil måske nikke genkendende til den funktionalitet, som Google Gears tidligere omfattede, indtil produktet blev droppet af Google selv. Indtil videre er der tale om en meget primitiv implementering af offline-cachen, som ikke advarer om, at det er cachet indhold, der vises.

Mere om teknikken og om, hvordan man aktiverer den skjulte cache her: http://bit.ly/156TE75.

Kwn

[4] Prosabladet

&

Fejl fakta

I Prosabladets reportage fra Open Source 2013 var den udsendte lidt for påvirket af at have set for mange naturfilm. Dermed blev det kreative "maker­ space" Labitat fejlagtigt omtalt som "Habitat". Redaktionen beklager fejlen.

Læs mere: superusers.dk/mobile-platforme.htm

: r e d e h n e e il b o m r fo Bliv specialist inden nt e m e g a n a m g o g in r e Kurser i programm

Datoer for nævnte kurser kan ses på superusers.dk

iOS Programming Specialist

Android Programming Specialist

Du bliver i stand til at designe/implementere iOS apps med udviklingsmiljøet Xcode og Obj-C, datahåndtering (filer, databaser, netværk/web-services), avancerede brugergrænseflader samt tilgang til al hardware/sensorer i enheden.

Pris: Kr. 49.800 (34% kursusrabat) 5 kurser: AP-901, SU-208, AP-902, AP-904 og AP-905 Inkl.

Mac Mini, iPad Mini og iPhone 5

Du bliver i stand til at designe/implementere Android apps med udviklingsmiljøet Eclipse, datahåndtering (filer, databaser, netværk/web-services), avancerede brugergrænseflader samt tilgang til al hardware/sensorer i enheden.

Pris: Kr. 29.800 (31% kursusrabat) 4 kurser: LX-901, LX-902, LX-904 og LX-905 Inkl.

Nexus S7

iOS Management Specialist

Android Management Specialist

Du bliver i stand til at supportere og styre et stort antal iPhones/iPads. Der fokuseres på at forstå konfiguration, fejlfinding samt brug af værktøjer til ekstern/central styring (iTunes, IPCU, Apple Configurator og Profile Manager).

Pris: Kr. 17.500 (20% kursusrabat) 2 kurser: AP-920 og AP-921 Inkl.

Mac Mini og iPad Mini

Du bliver i stand til at supportere og styre et stort antal Android-enheder. Der fokuseres på at forstå konfiguration, fejlfinding samt brug af værktøjer til central styring (EAS og andre muligheder).

Pris: Kr. 13.400 (20% kursusrabat) 2 kurser: LX-920 og LX-921 Inkl.

Nexus S7

Tilmeld dig via telefon 48 28 07 06 eller mail super@superusers.dk Windows Phone Programming Specialist

Web App Programming Specialist

Du bliver i stand til at designe /impl. Windows Phone 8 apps med udviklingsmiljøet Visual Studio 2012 til WP8, datahåndtering (filer, databaser, netværk/web-services), avancerede brugergr.flader + tilgang til al hardware/sensorer i enheden.

Pris: Kr. 36.800 (30% kursusrabat) 5 kurser: MS-901, MS-902, MS-904, MS-905 og MS-907 Inkl.

Windows Phone 8 samt certificering (1 test)

Du bliver i stand til at designe/implementere Web apps med forskellige udviklingsmiljøer, datahåndtering (filer, databaser, netværk/web-services), avancerede brugergrænseflader og tilgang til al hardware/sensorer i enheden.

Pris: Kr. 29.800 (31% kursusrabat) 4 kurser: SU-901, SU-902, SU-904 og SU-905 Inkl. iPad Mini el. Nexus S7 el. Windows Phone 8

Windows Phone Management Specialist

Web App Management Specialist

Du bliver i stand til at supportere og styre et stort antal Windows Phone 8 enheder. Der fokuseres på at forstå konfiguration, fejlfinding samt brug af værktøjer til central styring (Exchange, Windows InTune og andre muligheder).

Pris: Kr. 13.400 (20% kursusrabat) 2 kurser: MS-920 og MS-921 Inkl.

Windows Phone 8

Du bliver i stand til at supportere og styre et stort antal Web App enheder. Der fokuseres på at forstå konfiguration, fejlfinding samt brug af værktøjer til central styring (EAS og andre muligheder).

Pris: Kr. 8.900 (14% kursusrabat) 2 kurser: SU-920 og SU-921 Inkl. iPad Mini el. Nexus S7 el. Windows Phone 8

Karlebogaard: Karlebovej 91 • 3400 Hillerød & Kampehøjgaard: Krajbjergvej 3, Vorre • 8541 Skødstrup Tlf.: 48 28 07 06 • Mail: super@superusers.dk • Web: www.superusers.dk • Alle priser er ekskl. moms

IT-AKTUELT | noter

Droner bliver til robobier Fire forskere fra Harvard University har udviklet, og med held foretaget test-flyvninger med, minirobotter, der i bistørrelse og med en vægt på 80 milligram er i stand til at holde sig luftbårne ved hjælp af flaksende vinger, som er modelleret over en fluevinge. Det skriver online-nyhedstjenesten The Register. En af udviklerne, Pakpong Chirarattananon, beskriver i forskernes nyligt publicerede paper: "Vi blev nødt til at opfinde alt fra scratch. Vi fik en funktion til at virke, men når vi gik videre til den næste, opstod der fem nye problemer. Det var et bevægeligt mål."

Ifølge the Register er der to deciderede innovationer bag robobien. Den ene er en piezoelektrisk aktuator, der driver vingerne. Den anden er en særlig laserudskæringsmetode, som betyder, at robobiens krop, der består af kulfiber og polymerer, kan omdannes fra en todimensionel til en tredimensionel struktur. Det sker i

Epic Citadel

kører på html5

For knap to måneder siden præsenterede spilfirmaet Epic Games sin grafiske Unreal Engine 3 baseret på html5, og nu har producenten frigivet en demo-udgave af spillet Epic Citadel, som takket være anvendelse af WebGL og asm.js kan afvikles i en browser uden brug af plugins. Det tyske internetmagasin Golem har målt fine framerates på cirka 47 billeder per sekund på en Macbook Air med en 1,8Ghz, Core i5cpu og 1.920 X 1,080 pixels skærmopløsning. Måleresultatet blev nået med den spritnye Firefox 23a1 (Nightly build version). At der er tale om tidlige dage for demoen og den bagvedliggende teknik understreges af, at andre browsere og versionen enten reagerer med nedbrud eller langt dårligere testresultater. Demoudgvaen kan downloades på http://www. unrealengine.com/html5. kwn

[6] Prosabladet

princippet på samme måde som kendes fra popup-børnebøger. Der er dog stadig langt til, at de kunstige bier vil kunne flyve som en autonom og koordineret sværm.

Det kræver mere energi og sensorer. kwn

Et øre lavet af

bioblæk

En laserscanner, blæk baseret på bruskceller og en 3D-printer. Det er ingredienserne i et implanterbart øre, som den amerikanske forsker Lawrence Bonassar forventer vil være tilgængeligt om få år - i bedste fald fem år - for børn, som er født med misdannede ører. Formen på selve øret er opbygget som en 3D-model, hvor en laserscanner har registreret et ægte øre. Den form fyldes med 250 millioner levende brusk­celler. kwn

Foto: Frank Wojciechowski

Prosabladet [7]

IT | jura

DR DR mener, at en video-app krænker DR's ophavsret, selvom de samme videoer kan ses med enhver browser.

Af Torben B. Sørensen [prosabladet@prosa.dk] Det er muligt at se DR's videoer fra webstedet DR NU med en app til smart-tv. Men DR vil ikke give udvikleren tilladelse til at lægge app'en op i Samsungs app store. Sagen er et godt eksempel på, hvor kompliceret området med rettigheder til digitalt indhold er, mener en juraprofessor.

For halvandet år siden fik Rune Dahl Jørgensen lyst til at købe et fjernsyn med smart-tv-funktioner. Rune er elektronikingeniør, og han kan lide at sætte sig ind i teknologi.

Så han undersøgte, hvilke apps sådan et smart-tv typisk indeholdt. Og her blev han skuffet: – Der findes en masse apps, men de fleste er ikke særlig anvendelige. Hvad skal man med Facebook eller sudoku på fjernsynet? For mig er det mest oplagt at bruge skærmen til video. Og så opdagede jeg, at DR havde lagt API'et (Application Programming Interface, red.) til deres web-tv ud, så det er frit tilgængeligt, fortæller han.

Inde i et smart-tv sidder der en computer, der typisk kører en variant af Linux. Rune kastede sig over programmering til Samsungs platform, selvom han endnu ikke havde købt et fjernsyn. I stedet brugte han Samsungs udviklingssoftware med en emulator under Windows til at udvikle og teste sin app.

Ved hjælp af API'et finder app'en en oversigt over de tilgængelige videoer og de tilhørende URL'er. Oversigten bliver vist på skærmen, så tv-seeren kan blade rundt i videoerne i en menustruktur med sin fjernbetjening. Et klik på Enter-knappen starter videoen.

App'en er reelt set blot nogle websider. Det aktive indhold

[8] Prosabladet

spærrer for app til smart-tv

på dem programmeres i Javascript. Det havde Rune ingen erfaring med, men han kom hurtigt efter det. Den største udfordring viste sig at være at få det hele til at se pænt ud.

Her fik han hjælp af sin svoger, der er grafiker.

Under udviklingen lagde han løbende nye versioner ud på nettet, så brugerne af debatfora om tv kunne afprøve dem.

Samsung er interesseret Da app'en var færdig, var det muligt at se indholdet fra tjenesten DR NU på et Samsung-tv. Rune tænkte, at det kunne være sjovt at dele app'en med flere end dem, der tilfældigt var faldet over den på diverse debatfora.

– Jeg kontaktede Samsung. De afprøvede app'en og kunne godt lide den. Så spurgte de, om jeg havde rettighederne til de videoer, man kan se i app'en. Jeg svarede, at det havde jeg ikke. Men da min app kun viser de videoer, som DR selv har lagt ud, og de oven i købet har offentliggjort et API for at tilgå dem, mente jeg ikke, det kunne give problemer.

Jeg skrev til DR og spurgte, om det var OK med dem, at app'en kom i Samsungs apps store, men til min overraskelse svarede de nej. Begrundelsen var dels problemer med rettigheder, dels at de foretrak at støtte åbne standarder, fortæller Rune.

Her står sagen i dag. Enhver smart-tv-ejer kan hente app'en på Runes server. Den virker på nyere modeller af smart-tv fra Samsung. Da Rune endte med at købe et fjernsyn fra LG, har han også skrevet sin app til den platform. Men app'en optræder hverken i Samsungs eller LG’s app stores.

Krænker DR's rettigheder Carsten Corneliussen fra DR Strategi og Politik forklarer, at der er flere årsager til, at DR ikke vil tillade distribution af app’en.

– Hvis vi skulle give den tilladelse, ville det åbne en ny diskussion om rettigheder. I dag er der en række re-

Fjernsynet øverst viser de samme DR-videoer som browseren på pc'en til højre. Men app'en til smart-tv er sandsynligvis ulovlig, mens det er fuldt lovligt at se videoerne på pc'en.

>> transmittører, der videresender DR's signaler. Det er for eksempel kabel-tv-selskaber og antenneforeninger. De har clearet rettigheder via Copydan. Så vi mener, at producenterne af smart-tv på samme måde skal afklare rettighedsspørgsmålet, siger han.

En anden årsag er, at DR støtter en europæisk standard for, hvordan man viser webindhold på et smart-tv. Den hedder HbbTV (Hybrid Broadcast Broadband TV), og den er allerede indbygget i tv fra en række udbydere.

Faktisk understøtter Samsung HbbTV – men funktionen er slået fra i de fjernsyn, der sælges i Danmark. Hvis man

indstiller fjernsynet til at bruge Tyskland som land, kan man aktivere HbbTV og dermed få adgang til DR NU fra fjernbetjeningen.

Carsten Corneliussen foretrækker, at tv-producenterne åbner for HbbTV, frem for at der skal skrives en app til hver enkelt producents tv-type.

– DR har fået henvendelser fra alle de store elektronikproducenter, fordi de gerne vil have adgang til vores indhold via apps. Vi har sagt til dem, at det er vi ikke parate til på nuværende tidspunkt, siger Carsten Corneliussen.

DR mener altså, at der er tale om en ny distribution af

Prosabladet [9]

IT | jura

Programkoden til app'en kan afprøves i denne emulator, der opfører sig som et Samsung-fjernsyn med tilhørende fjern­ betjening.

Rune Dahl Jørgensen skriver Javascriptkoden til sin app i udviklingsmiljøet NetBeans.

deres indhold, når man bruger en app på smart-tv til at se videoerne fra DR NU. I Danmark forhandles alle rettigheder til tv gennem organisationerne Copydan og UBOD (Union of Broadcasting Organizations regarding Denmark). Organisationernes talsmand oplyser, at de opfatter Samsung som en tredjepart, der udnytter DR's indhold. Og når det sker, skal der klareres rettigheder.

”Det virker helt defekt, at man betaler medielicens for at kunne se DR på nettet, og så må man ikke se det samme på sit fjernsyn” Rune Dahl Jørgensen, app-udvikler

Kompliceret jura Det er uklart, om app'en overhovedet er lovlig: – Ophavsretsloven tillader som udgangspunkt ikke, at man kopierer ophavsretsbeskyttet materiale uden at have indgået en aftale. Men der er nogle undtagelser. En af dem handler om transmission, hvor man har lov til at kopiere indhold som led i en teknisk transmission, siger adjungeret professor Jørgen Blomqvist, der forsker i international ophavsret på Københavns Universitet.

Han forklarer, at der er flere punkter, som gør det svært at afgøre, om sådan en app er lovlig.

Hvis app'en kan opfattes som en slags browser, som blot hjælper til at finde og se indholdet på DR NU, kan den være lovlig. Men hvis den foretager en yderligere kopiering og behandling af dataene, kan det være nødvendigt at forhandle rettigheder.

App'en viser en omtale af de enkelte programmer, ofte med et billede. I alle tilfælde er materialet hentet direkte fra DR' websted. Men Jørgen Blomqvist mener, at det kan betyde, at brugen skal fortolkes som mere end en ren transmission – den kan opfattes som en kopiering.

Endelig peger han på, at der er flere andre mulige juridiske problemer. Et er, om app'en udnytter dybe links systematisk. Dem er der modstridende afgørelser om. Et andet er, om app'en kan ses som en krænkelse af god markedsføringsskik ved at udnytte noget materiale, DR bygger sin forretning på.

Hans råd til Rune og Samsung er at kontakte Copydan og UBOD for at afklare rettighedsspørgsmålet.

– Desværre er det ikke muligt på dette område at få en bindende forhåndsbesked, sådan som vi kender det fra skattesager. Så mit bedste råd er at samle et hold advokater

[10] Prosabladet

og tage et møde med rettighedshavernes repræsentanter, hvor man får afklaret spørgsmålene, siger han.

Det er muligt, at andre programmer til at se DR's indhold på andet end browsere også er i den juridiske gråzone. Der findes for eksempel add-ons til mediecenterprogrammet XBMC, som giver adgang til DR NU og Bonanza.

Helt defekt Rune Dahl Jørgensen ærgrer sig over, at hans app ikke kommer bredere ud. Han har ingen kommerciel interesse i den; han synes bare, det kunne være sjovt at gøre smart-tv mere anvendeligt for danske brugere.

– Det virker helt defekt, at man betaler medielicens for at kunne se DR på nettet, og så må man ikke se det samme på sit fjernsyn. Det gør mig lidt vred, siger han.

Links En kort installationsvejledning ligger her: http://90.185.152.76/ En mere udbygget anvisning i installation kan findes i denne tråd: http://flatpanels.dk/flatforum/ viewtopic.php?f=24&t=25850 API'et til DR NU: http://www.dr.dk/nu/api/ Information om HbbTV: http://www.hbbtv.org/

V i l d u Væ r e

master i it?

Master i it er for de højtuddannede itmedarbejdere. Den er målrettet dig, som arbejder med it-ledelse, udvikling af it, implementering af it eller undervisning inden for it. Du kan specialisere dig inden for tre linjer: Organisation, Software og Interaktionsdesign og multimedier.

Anøgningsfrist 1 juni s t u d i e s tA r t 1. september

Aalborg Universitet udbyder i efteråret 2013 følgende fagpakker: OrganisatiO n • It-forretningsforståelse og tilbudsproces • It-uddannelse og brugertræning • Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og it sOftwar e • Databaser - design, udvikling og optimering inter aktiOnsdesign Og multimedier • Interaktionsdesign og usability-evaluering

det handler Om din it-karriere Se det samlede udbud af fagpakker på master-it-vest.dk. Her kan du se, hvor og hvornår de udbydes, eller kontakt os på 9940 3064. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Aalborg Universitet.

Prosabladet [11]

NFC | Mobilbetalinger

Din smartphone bliver din nye tegnebog Om et par år bliver det muligt at betale for sine varer i supermarkedet ved at holde mobilen tæt på betalingsterminalen. Kreditkortene flytter nemlig ind i mobilen, og NFC-teknologien gør den kontaktløse betaling mulig.

Af Henrik Bendix [prosabladet@prosa.dk] Kig i din tegnebog. Den er sikkert godt fyldt op af kontanter og en hulens masse forskellige plastickort. Ud over dankort og kreditkort, sygesikringsbevis og kørekort er der måske et adgangskort til arbejdspladsen og et rejsekort. Desuden

[12] Prosabladet

kan diverse medlemskort, kundekort og rabatkort være at finde i tegnebogen.

Snart kan man blive fri for alle disse kort ved at lægge dem ind i sin smartphone, som man jo alligevel altid har på sig. Når man så skal bruge sit kort, åbner man blot den elektroniske tegnebog på mobilen og holder den tæt på en læser i en brøkdel af et sekund. Det er nemt og hurtigt.

Butikkerne er klar i 2014 Kommunikationen mellem smartphone og læser foregår via den trådløse teknologi NFC (near field communication), som stadig flere mobiltelefoner understøtter. I dag sidder der en NFC-chip i topmodellerne fra en række mobilpro-

ducenter, og i de næste par år vil NFC også dukke op i billigere smartphones. Indtil videre er der ikke kommet NFC i mobiler fra Apple, men det kan hurtigt ændre sig.

Analytikerne regner med, at halvdelen af alle smartphones vil have NFC i 2015.

Ude i butikkerne vil det blive muligt at betale sine indkøb ved at holde sin smartphone hen til terminalen, så afstanden højst er nogle få centimeter. Transaktionen kan blive foretaget på mindre end et sekund, og hvis man kun handler for små beløb på mindre end et par hundrede kroner, behøver man ikke engang at indtaste sin pinkode.

NFC-betalinger kræver nye terminaler i butikkerne, og de er da også på vej, ikke mindst i de store dagligvarekæder. Fra Coop, Dansk Supermarked og SuperBest lyder meldingen, at udskiftningen er i fuld gang. SuperBest-butikkerne vil være klar med den nye teknologi i indeværende år, i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma er alle terminaler NFC-klar om et års tid, og i Netto, Føtex og Bilka sker udskiftningen løbende frem til slutningen af 2014. Om halvandet års tid vil de fleste butikker altså have teknologien til at tage imod betalinger via mobiltelefonen.

Kortere kø til fadbamser Det vil naturligvis ikke blot blive i dagligvareforretninger, man vil kunne betale med mobilen ved hjælp af NFC. Alle steder, hvor man i dag bruger et betalingskort, vil man kunne betale med sin smartphone om få år, fordi de nye betalingsterminaler understøtter NFC, og kortene simpelthen får plads i mobilen.

De hurtige betalinger vil gøre køen kortere, når man skal købe sig en øl på festivalen eller i pausen under landskampen i Parken, og man slipper for at rode med kort eller kontanter, når man er på vaskeri eller skal betale for en parkeringsbillet. Desuden tyder alt på, at man også på et tidspunkt vil kunne rejse med offentlig transport ved at have et rejsekort indlejret i mobilen og tjekke ind og ud med den.

Mobilbetalinger via NFC kræver dog en del mere end blot smartphones og betalingsterminaler, der understøtter standarden. Udstederne af plastickortene skal kunne se en idé i at gøre dem elektroniske, og så er der brug for nogen, der sørger for, at kortet kommer ind i mobilen, hvor det skal opbevares sikkert. Desuden skal der programmeres elektroniske tegnebøger, så brugeren har nem adgang til de forskellige kort, der ligger på mobilen.

Teleselskaberne vil være med Teknologien har været længe undervejs, men nu er der for alvor ved at ske noget i Danmark. Flere spillere har meldt sig på banen, ikke mindst mobilselskaberne og Nets, der udbyder betalings- og kortsystemer.

De fire teleselskaber, der har landsdækkende mobile netværk i Danmark – TDC, Telenor, Telia og 3 – er gået sammen om at stifte et selskab, der går under navnet 4T, og som har til formål at udbrede mobilbetalinger og dertil hørende tjenester.

– Vi har to uafhængige ting på agendaen. Den ene er, at vi vil lave et betalingsinstrument, som giver dig mulighed for at betale online og i princippet også i den fysiske handel ved at opgive dit telefonnummer og en pinkode. Det andet hovedområde er, at vi på vegne af teleselskaberne vil tilbyde en over-the-air-installation af eksempelvis betalingskort på sim-kortet, fortæller 4T's administrerende direktør, Peter Bredgaard.

4T arbejder i første omgang på en løsning, hvor kunderne tilbydes en betalingskonto i en mobil tegnebog. Man kan så betale fra kontoen via SMS, direkte i apps eller via web.

Også når man er på nettet med pc'en, vil man kunne betale via sin mobilkonto, blot man indtaster sit telefonnummer og en pinkode. Så slipper man for at indtaste alle de oplysninger, der normalt kræves, når man betaler med dankort eller kreditkort. Betalingskontoen hos 4T er så tilknyttet en bankkonto, et betalingskort eller telefonregningen.

Kortene skal ind i mobilen I anden omgang kommer NFC med i spillet, og her bliver det også spændende for andre aktører på markedet for mobilbetalinger - ikke mindst de banker, der gerne vil have betalingskort ind i mobilen. De har nemlig brug for, at kortene bliver installeret på mobilen på en smart og sikker måde, og det vil 4T gerne hjælpe til med.

– Når NFC kommer i butikkerne og i telefonerne, bliver mobiltelefonen et betalingsinstrument, der kan anvendes til fysisk handel. 4T vil fungere som trusted service manager, idet vi har teknologien til at installere eksempelvis et betalingskort på et SIM-kort, siger Peter Bredgaard.

En trusted service manager sørger for, at kortet kommer ind i mobiltelefonen på en måde, så det opbevares og kan anvendes sikkert. I mobilen skal der være en chip, der har hukommelse til at rumme en række forskellige kort, og som sørger for kryptering, så kommunikationen mellem >>

Hvad er NFC? NFC er et sæt standarder for trådløs kommunikation mellem to enheder over meget korte afstande. I praksis fungerer teknologien bedst, når afstanden ikke er større end fire-fem centimeter.

Den ene enhed igangsætter kommunikationen ved at bede om information fra den anden enhed, der eventuelt kan fungere uden egen strømforsyning. I så fald får den strøm gennem en induktiv kobling – energien i det elektromagnetiske felt fra den første enhed opfanges af en spole på den anden enhed og omdannes til elektrisk strøm.

Kommunikationen foregår med radiobølger ved en frekvens på 13,56 MHz. Hastigheden for dataoverførsel er relativt beskeden, nemlig højst 424 kilobit i sekundet.

Prosabladet [13]

NFC | Mobilbetalinger

”Basalt set får man den samme sikkerhed, som man kender fra et plastickort. Der er dog et ekstra element ovenpå, fordi man kan sikre sin elektroniske tegnebog med en adgangskode” Jørn Degn Hansen, senior manager i Nets' mobilteam

smartphone og betalingsterminal er sikker – mindst lige så sikker som for de fysiske betalingskort. Sikkerheden er ikke kun vigtig i forhold til betalingskort, men også for andre former for virtuelle kort, hvis indhold man gerne vil holde for sig selv – for eksempel sygesikringskortet.

Sikkerhedschippen kan passende sidde på SIM-kortet, som teleselskaberne jo administrerer. 4T sørger så for at sende et ønsket betalingskort (eller en anden form for kort) til mobilen, og teleselskaberne klarer også opgaven med at overføre kortene, hvis man skifter selskab og derfor får nyt SIM-kort.

Sikre mobilbetalinger via NFC kræver altså, at man får nyt SIM-kort i mobilen, og Peter Bredgaard forventer, at SIM-kort med indbygget NFC-sikkerhed kan sendes ud til kunderne i løbet af et års tid eller halvandet.

– Realistisk set kunne 2014 godt være et gennembrudsår, hvor man begynder at se NFC-betalinger i den fysiske handel.

Nets vil hjælpe bankerne Hvis de velkendte betalingskort af plastic skal suppleres af elektroniske kort i mobilen, skal bankerne og de firmaer, der administrerer kreditkortene og dankort, også være med på vognen. I Danmark er det Nets, der håndterer de fleste af de betalinger, der klares med kort, og Nets har da også planer om at hjælpe bankerne med at få kortene ind i mobilen og gøre dem anvendelige på en måde, der er overskuelig for brugerne.

Som bruger skal man have en elektronisk tegnebog på mobilen – en såkaldt mobile wallet – som kan rumme et eller flere betalingskort. Sådan nogle vil Nets mobilteam udvikle for bankerne.

– Vi kan hjælpe banken med at give kunden en wallet i telefonen, som så kan anvendes til at udvælge, hvilket kort man vil bruge i en betalingssituation, fortæller Jørn Degn Hansen, der er senior manager i Nets' mobilteam.

– Ligesom du er vant til at tage din tegnebog op af lommen, åbne den og tage dit betalingskort ud, når du står i kø ved kassen, så åbner du her din wallet på mobilen og vælger et betalingskort. Ved selve betalingen holder du så bare mobilen hen til en kontaktløs terminal – selve transaktionen gennemføres hurtigere. Det er blandt andet der, gevinsten ligger, set fra forretningens side.

Som kortudstedere er det bankerne, der bestemmer, hvilke betalingskort der skal tilbydes. Nets forventer, at der

[14] Prosabladet

først vil være interesse for at lægge VISA eller MasterCard ud på brugernes mobiler.

En død smartphone virker stadig Umiddelbart lyder det som en simpel opgave at programmere sådan en wallet, men det er ikke helt ligetil, fordi sikkerheden skal være i orden. En wallet skal være i stand til at kommunikere med SIM-kortets sikkerhedschip, hvor betalingskortene er installeret, og alle oplysninger skal behandles fortroligt i hele forløbet. Kortet i mobilen skal være mindst lige så sikkert som plastickortet.

– Basalt set får man den samme sikkerhed, som man kender fra et plastickort. Der er dog et ekstra element ovenpå, fordi man kan sikre sin elektroniske tegnebog med en adgangskode, siger Jørn Degn Hansen.

Som bruger kan man fortælle mobilen, hvilket betalingskort man oftest benytter – et såkaldt default-kort. Så har man den fordel, at man faktisk kan betale med mobilen, selv om den er løbet tør for strøm. I det tilfælde leverer betalingsterminalen den strøm, der er nødvendig for at få mobilen til at aflevere sine oplysninger til terminalen, for strømmen overføres via magnetisk induktion. En død mobiltelefon vil altså stadig kunne fungere præcis som et plastickort.

Bankerne er interesserede i at udbyde de elektroniske betalingskort, der gør det muligt at betale med mobilen via NFC. Detailhandlen er snart klar med de nødvendige nye terminaler, og mod behørig betaling vil Nets og 4T gerne være de betroede mellemmænd, der sørger for at etablere kontakten mellem din bankkonto og din mobil på en sikker og brugervenlig måde. Desuden er standarderne ved at være helt på plads, så vejen er banet for, at danskerne kan betale med mobilen inden for en overskuelig fremtid.

Rejsekortet i mobilen Blandt de øvrige kort, der kunne være interessante at få ned i mobilen, finder man det danske rejsekort. Brugere af rejsekortet kender allerede til trådløs kortdistance-kommunikation, for et rejsekort kommunikerer med standerne på præcis samme måde, som NFC-enheder snakker sammen – systemet bruger samme radioprotokol. På den tekniske front er der egentlig ikke så meget til hinder for at bruge mobilen i stedet for plastickortet.

– Vi har testet. Standerne kan godt aflæse en smartphone med NFC. Fra et rent teknisk synspunkt kunne folk godt gå rundt med smartphones med indlejret rejsekort. Rej-

sekort-systemet ville ikke mærke nogen som helst forskel.

Det virker, siger Gregers Mogensen, der er chefkonsulent hos Rejsekort A/S. – De virtuelle rejsekort skal selvfølgelig registreres i systemet ligesom de andre, men i praksis er de bare rejsekort med en anden formfaktor. Og med en rejsekort-app ville man altid kunne se sin saldo, og om man var tjekket ind eller ud. Det ville helt klart være smart.

Hvem skal nu betale?

Det betyder dog ikke, at smartphone-rejsekortet er lige om hjørnet, for der er stadig nogle udfordringer, der skal tackles. Ligesom bankerne skal Rejsekort A/S finde nogle samarbejdspartnere, der kan hjælpe til med at få kortet ind i mobilen og gøre det nemt at bruge.

– Hvis teknologien udvikler sig, som vi tror, og man kan få forretningsprocesserne til at køre, så skal vi da helt klart som minimum lave et oplæg til rejsekortets ejere. Så må de beslutte, om et smartphone-rejsekort skal udbydes eller ej. Det bliver det en ren forretningsmæssig beslutning, fortæller Gregers Mogensen.

– Så vidt vi kan se i dag, vil det være dyrere at have et rejsekort kørende i en mobiltelefon end i et stykke plastic. Vores forventning er, at når vi på et tidspunkt har teknologien og de administrative processer klar, så vil vi nok overveje at udbyde et smartphone–rejsekort som en supplerende tjeneste. Men forventningen er også, at kunderne kommer til at betale et eller andet for det. Det bliver ikke gratis.

Netop de økonomiske spørgsmål omkring mobilbetalinger via NFC – hvem der skal betale hvor meget for administrationen af systemerne – er langtfra afklaret endnu.

Måske vil det i sidste ende være denne problematik, der afgør, hvornår vi kan smide tegnedrengen væk og nøjes med vores elskede smartphone.

Hvad hvis mobilen bliver stjålet?

Betalingskort i mobilen er omgærdet med de samme sikkerhedsforanstaltninger som plastickort. Kommunikationen via NFC er krypteret, så selv om den skulle blive opsnappet, kan den ikke bruges til så meget.

Hvis mobilen bliver stjålet, er det omtrent som at få stjålet sin pung med fysiske kort. Hvis man har sørget for at låse mobilen med en adgangskode og oven i købet også har en ekstra adgangskode på den virtuelle pung på mobilen, er man ekstra godt sikret mod misbrug.

I tilfælde af tyveri kan teleselskabet sørge for at deaktivere SIM-kortet, hvorpå de virtuelle betalingskort ligger.

Desuden kan banken spærre kortene, nøjagtigt som det er tilfældet med plastickort.

Før tyveriet opdages, vil tyven muligvis kunne nå at foretage nogle få mindre indkøb, som kan klares uden pinkode, men det helt store tab undgås. Man vil nemlig under alle omstændigheder blive afkrævet pinkode ved hvert femte køb under et par hundrede kroner.

NFC kan skaffe dig foran i lufthavnskøen På transportområdet har SAS har også taget NFC-teknologien til sig. Med Smart Pass-systemet kan de bedste kunder komme forrest i køen til check-in, i sikkerhedskontrollen og ved gaten, og man kan også få adgang til SAS-loungen ved hjælp af den trådløse teknologi.

I første omgang har SAS valgt at sende NFC-klistermærker ud til 70.000 af de skandinaviske kunder, der er medlemmer af loyalitetsprogrammet EuroBonus. Så er det meningen, at man skal sætte klistermærket bag på sin mobiltelefon og så holde mobilen tæt på de NFC-læsere, der er opstillet forskellige steder i lufthavnen.

– Cirka halvdelen af dem, som har fået Smart Pass, anvender det regelmæssig i lufthavnen, fortæller Trine Kromann-Mikkelsen, der er pressechef hos SAS. – Vi arbejder på at udvikle en Smart Pass-app, så kunder med en NFC-mobil kan downloade den og anvende den på

samme måde som klistermærket. Denne app-løsning anser vi som den fremtidige løsning, når NFC bliver standard. Vi mærker i øvrigt en øget efterspørgsel, så det tyder på, at flere og flere får mobiler med NFC. Vi kan ikke være konkrete med, hvornår Smart Pass-app’en lanceres, men vi arbejder frem mod at have den klar inden udgangen af 2013.

Prosabladet [15]

TEMA | DEN DANSKE MODEl

Side 16/17: Et unikt aftalesystem | Side 18/19: Den danske model smitter af | Side 20/21:

Den danske models styrker og svagheder kommer gang på gang til debat. Men hvad er den danske model, hvad er dens fremtid, og hvad betyder den egentlig for den helt almindelige it-professionelle?

Et unikt aftalesystem I Danmark er det op til arbejdsgivere og arbejdstagere selv at blive enige om, hvordan aftalerne på arbejdsmarkedet skal skrues sammen. Mød den danske model.

spillerne selv. Aftalesystemet kaldes "den danske model".

Begrebet blev opfundet af forskere på Københavns Universitet i 1993 i en bog af samme navn.

Af Stine Nysten [sny@prosa.dk] Illustration: Lars Refn

Det hele begyndte med det, man kalder Septemberforliget fra 1899. Lønmodtagere og arbejdsgivere havde i slutningen af 1800-tallet organiseret sig i henholdsvis fagforbund og arbejdsgiverforeninger, men der var ingen aftaler mellem de to parter om, hvordan uenigheder skulle løses. Det gav stor uro på arbejdsmarkedet, men efter flere måneders

Arbejdsmarkedets spilleregler er i mange lande dikteret ved lov, men i Danmark er definitionen af dem overladt til

[16] Prosabladet

100 år gammel model

Den danske model er udemokratisk

Kan parterne i en overenskomstforhandling ikke nå til enighed, har arbejdsgivere og arbejdstagere ifølge den danske models spilleregler nogle våben, de kan tage i brug over for hinanden. Arbejdsgivere kan lockoute, som Kommunernes Landsforening gjorde med lærerne, og arbejdstagere kan strejke, som PROSAs medlemmer hos it-giganten CSC gjorde det i 2011.

storkonflikt indgik Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, et forlig, som ud over at stoppe selve konflikten også indeholdt en aftale om, hvordan de fremtidige spilleregler skulle være. Septemberforliget skabte dermed grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Septemberforliget anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og lønmodtagernes ret til at organisere sig. Desuden indeholdt forliget aftaler om, hvordan parterne skulle indgå og opsige overenskomster - samt varsle og iværksætte konflikter. Helt grundlæggende bygger modellen på, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige aftaler om løn- og arbejdsvilkår – de såkaldte overenskomster - mens arbejdslivet kun i minimalt omfang bliver reguleret af love vedtaget i Folketinget. Der er eksempelvis ingen lov om mindsteløn i Danmark.

Overenskomsterne forhandles typisk på én gang med et par års mellemrum for en masse faggrupper. Der forhandles overenskomster både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Nogle overenskomster er forhandlet helt ned i detaljen, mens andre kun dækker det helt basale.

Man kan være dækket af en stor overenskomst indgået på mange arbejdspladsers vegne eller være på en virksomhedsoverenskomst, som alene dækker den specifikke arbejdsplads.

Politisk dobbeltrolle En væsentlig forskel på de private og offentlige overenskomstforhandlinger er, at arbejdsgiverne i det offentlige er fra det politiske system. De offentlige arbejdsgivere har derfor en dobbeltrolle som både arbejdsgiver og politisk myndighed. Derfor er det offentlige arbejdsmarked grundlæggende politisk styret, mens aftalereguleringen i den private sektor er markedsstyret. Den øverste i det offentlige hierarki er den til enhver tid siddende finansminister, så oplevelsen af politisk indblanding kan – som vi blandt andet har set det i den aktuelle lærerkonflikt – være overordentlig svær at undgå.

Kan der ikke opnås enighed ved forhandlingsbordet, har de to parter hver især nogle kampskridt, de kan tage i brug for at presse hinanden. Lønmodtagerne kan strejke, mens arbejdsgiverne kan lockoute. Truslen om konflikt og dermed tabt produktion og lønindtægt vurderes at øge viljen til

at finde frem til en forhandlingsløsning. Den tese gælder for begge parter på det private arbejdsmarked, men som lærerkonflikten har vist, så sparer de offentlige arbejdsgivere faktisk penge under en konflikt, da de ikke skal udbetale løn, hvorimod fagforeningens strejkekasse tømmes.

Er der en konflikt under opsejling, har Forligsinstitutionen til opgave at forsøge at hjælpe parterne til at finde frem til en løsning. Forligsmanden kan endda udskyde en konflikt, hvis et kompromis er i sigte. Med til systemet hører også den faglige voldgift, der kan behandle tvister om overenskomsterne, og Arbejdsretten, som er nedsat, så brud på overenskomster og spilleregler kan behandles hurtigt. Lønmodtagersiden har dog løbende anklaget Arbejdsretten for at være for arbejdsgivervenlig. I yderste konsekvens kan Folketinget vælge at gribe ind og standse konflikten ved hjælp at lovgivning, hvis det vurderes, at der er vitale samfundsinteresser på spil.

Spået død Gennem tiden er den danske model blevet dømt i graven.

Men ifølge professor Jesper Due, der var med til at skrive bogen "Den Danske Model", skal man være forsigtig med at afsige dødsdom over aftalemodellen.

– Det er meget få systemer, som over en 100-årig periode har været i stand til at tilpasse sig og stadig være det vigtigste omdrejningspunkt for løn- og ansættelsesforhold i et samfund, har han sagt til Politiken.

Kilder Artiklen bygger blandt andet på baggrundsinterview og informationer fra FAOS’, fagforeningers og arbejdsgiverforeningers hjemmesider, diverse avisartikler samt relevante opslagsværk.

>>

Prosabladet [17]

TEMA | DEN DANSKE MODEl

Den

danske model smitter af...

Goder

Din konkrete ansættelseskontrakt er bygget op af forskellige elementer. Som fundament for al ansættelse ligger funktionærloven, der blandt andet beskriver rettigheder under sygdom og opsigelsesvarsler, samt ferieloven og en håndfuld EU-direktiver.

Firkantet sagt kan du ikke forhandle dig til dårligere vilkår end dem, der opstilles her. På dette fundament hviler overenskomsterne og de bedre vilkår, som lønmodtageren er sikret gennem dem. Ovenpå her ligger det, man kalder kutymen på den enkelte arbejdsplads, mens de helt specifikke goder, som du måske har haft held til at forhandle dig til og som alene gælder dig, troner allerøverst.

Selvom du arbejder på en individuel kontrakt, har resultater opnået i overenskomstforhandlingerne indflydelse på din ansættelse.

Af Stine Nysten [sny@prosa.dk] Flertallet af de it-professionelle arbejder på individuelle kontrakter og står derfor uden for de kollektivt forhandlede overenskomster. Så betyder den danske model overhovedet noget for den enkelte it-professionelle?, kunne man fristes til at spørge.

Ja, mener arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Hun har gennem en længere årrække forsket i den danske models udvikling og udfordringer med et særligt fokus på virksomhedsniveauet – herunder surveys og case-studier af lokale forhandlinger om løn og arbejdstid.

– Min påstand er, at den kollektive ramme er vigtig, fordi det er herfra, du henter inspiration og ammunition til den individuelle forhandling, siger hun.

OK er en målestok Ifølge Anna Ilsøe har de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked også betydning for indholdet og forløbet af individuelle forhandlingsprocesser.

– Der går altså ikke mange minutter i en individuel lønforhandling, før medarbejderen begynder at bruge argumenter om, hvad andre får i løn i branchen som sådan. Meget af det, vi spiller bold op ad i en individuel forhandling, er en kollektiv ramme, siger hun.

[18] Prosabladet

Arbejdspladsens kutyme

Overenskomster

Funktionærloven På arbejdspladser uden en kollektiv overenskomst deler medarbejderne typisk ikke viden om løn og øvrige vilkår med hinanden, hvorimod elementerne i en overenskomst ofte er offentligt tilgængelige. Dermed bliver overenskomster og lønstatistikker fra forbundene en slags målestok – også for de individuelle kontrakter.

Danmark har generelt en høj overenskomstdækning, hvilket betyder, at mange arbejder under overenskomstfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at også arbejdsgiverne skeler til de kollektive aftaler, når nye medarbejdere skal lokkes til. Man skal ikke være blind for, at arbejdsmarkedet netop er et marked, hvor ikke kun løn er et konkurrenceparamenter. Også goder som barsel og frihed kan stå højt på en dygtig it-professionels ønskeseddel.

– Derfor er der en uformel afsmitning fra den kollektive ramme på de individuelle kontrakter. Både når det gælder indholdet af kontrakterne og den måde, man forhandler på, siger Anna Ilsøe.

Jesper Borre er jurist i PROSA. Ud over at være med til at forhandle PROSAs overenskomster sidder han til daglig og hjælper medlemmer med blandt andet deres lønforhandlinger, så han er godt inde i, hvordan de individuelle kontrakter ser ud.

– De goder, der er forhandlet på plads i overenskomsterne, smitter ofte af på de ansættelsesforhold, der indgås på de ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser, siger han.

De bløde goder Jesper Borre peger blandt andet på barns første sygedag og ferie/fridage - også kendt som den 6. ferieuge - der er goder opstået i forbindelse med overenskomsterne.

”Meget af det, vi spiller bold op ad i en individuel forhandling, er en kollektiv ramme” Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker, FAOS

– Nu optræder de goder ofte i virksomhedernes personalehåndbog og bliver flittigt indskrevet i individuelle kontrakter. Du vil ikke blive grinet ud af forhandlingslokalet, hvis du bringer sådanne elementer op under en forhandling af en individuel kontrakt, siger han.

Dog skal man huske, at uden en overenskomst skal disse goder være indskrevet i din ansættelsesaftale, for at de er gældende.

En del af den danske model er, at kun en meget lille del af arbejdsmarkedet bliver reguleret ved lov. Kigger man eksempelvis alene på lovgivningen, når det kommer til barsel, er en far kun sikret retten til at få barselsdagpenge i to uger, mens moren kan få det, der svarer til halvdelen af hendes løn, i 14 uger.

– Det er det, som funktionærloven giver ret til. Men mange virksomheder har jo bygget ovenpå efter inspiration fra det, der er opnået i overenskomstforhandlingerne, siger Jesper Borre.

Hans indtryk er, at mange af de mere bløde rettigheder er plantet i det offentlige og så vokset ud i det private arbejdsmarked – enten af pres fra arbejdstagere, eller fordi virksomhederne kunne se meningen med at tilbyde dem.

– I opgangstider har resultater opnået i overenskomstforhandlingerne en voldsom afsmitning på de individuelle kontrakter. Så det betyder noget for alle arbejdstagere, at parterne i overenskomstforhandlingerne forhandler gode vilkår hjem, siger Jesper Borre.

Vigtig rygdækning

ben i den danske model - nemlig fagforeningernes rolle – som kan være afgørende for medarbejdere på individuel kontrakt. I Danmark har vi en høj organiseringsgrad, og det betyder, at også mange på individuel kontrakt er medlem af en fagforening.

– Uanset om du er på overenskomst eller individuel kontrakt, har du som medlem din fagforening i ryggen. Du har et sted at søge støtte, vejledning og rådgivning, siger hun.

Arbejdsmarkedsforskeren henviser til, at man i faglitteraturen tager udgangspunkt i en ulige magtrelation mellem arbejdsgiver og arbejdstager på den enkelte arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren står stærkest.

– Arbejdsgiveren har mere magt, fordi han har ansættelsesretten og ledelsesretten. Det var i tidernes morgen årsagen til, at arbejdstagerne søgte sammen i fagforeninger for at skabe en mere balanceret magtrelation. Så på en ikke-overenskomstdækket arbejdsplads uden tillidsmand er det måske faktisk ekstra godt for den enkelte medarbejder at have en fagforening i ryggen, så han/hun ikke står helt alene over for ledelsen, siger hun.

At der blandt it-professionelle er flere, der ikke ønsker at arbejde under det, man kunne kalde overenskomsternes snærende bånd, kan Anna Ilsøe godt sætte sig ind i.

– Dygtige it-folk er ofte skattede medarbejdere og kan skaffe sig vældigt lukrative kontrakter på egen hånd. Men min påstand er, at fagforeningen kan være en vigtig forsikring af den enkeltes forhandlingsposition. For de it-professionelles markedsværdi, og dermed forhandlingsstyrke, kan altså pludselig ændres, som vi blandt andet så det under CSC-konflikten, siger hun.

Ud over den afsmittende effekt fra overenskomsterne på de individuelle kontrakter peger Anna Ilsøe også på et andet

Prosabladet [19]

TEMA | DEN DANSKE MODEl

”Nogle fagforeningsledere vil sandsynligvis finde det ubehageligt, hvis de kan underkendes af medlemmerne, men det er en helt nødvendig mulighed, hvis processen reelt skal være demokratisk”

Den danske model er

udemokratisk Den danske model bidrager til, at den enkelte lønmodtager har svært ved at påvirke forhandlinger og derfor mister engagement.

Derfor skal modellen fornys gennem ændring af Forligsmandsloven og Arbejdsrettens beføjelser.

Af Hanne Lykke Jespersen, næstformand [hlj@prosa.dk] Illustration: Lars Refn Er den danske model ødelagt? Det spørgsmål dukker jævnligt op i debatten. Ofte får man fornemmelsen af, at den danske model nærmest er gudsgivet og uforanderlig. Men sådan er det ikke. Den danske model har gennem årene ændret sig en del.

Når modellen fungerer, er det meningen, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til de aftaler, der regulerer området. Det ligger i kortene, at begge parter skal medvirke til at finde et resultat og også være villige til at bevæge sig for at nå frem til resultater. Fagbevægelsen, eller store dele af den, har dog i de senere år haft svært ved at få medlemmernes opbakning – også i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Det skyldes efter min mening ikke, som tidligere LO-formand Thomas Nielsen sagde i 70’erne, at "vi har sejret ad helvede til", men snarere, at den enkelte lønmodtager ikke kan se sin egen andel i forhandlingsspillet.

Lad os tage et eksempel: Gymnasielærerforeningen giver AC (Akademikernes Centralorganisation) bemyndigel-

[20] Prosabladet

se til at forhandle overenskomsten på deres vegne. Parterne indgår et forlig, som helt fjerner gymnasielærernes eksisterende arbejdstidsaftale. Angiveligt har AC været helt vidende om, at staten som arbejdsgiver ikke har til hensigt at følge overenskomstens bestemmelse om at indgå lokale aftaler på de enkelte gymnasier. Økonomisk hviler aftalen i sig selv, fordi gymnasielærerne får en lønforhøjelse, men den betales ved, at de mister den timereduktion, de tidligere fik i deres sidste år på arbejdsmarkedet.

Da der skulle stemmes om aftalen, blev alle aftaler på akademikerområdet lagt i en pulje, og flertallet af hele puljen bestemte så, om den skulle vedtages eller forkastes. Det betyder, at selv om 85% af gymnasielærerne stemte nej til deres amputerede overenskomst, fik det ingen betydning, fordi de øvrige store grupper af akademikere, som stemte om helt andre ting, stemte ja og således sikrede, at der samlet set var stemt ja. Man kan indvende, at det var dumt af gymnasielærerne at overlade forhandlingerne til AC, og det kan jeg ikke modsige. Men selve idéen, om at medlemmerne bagefter kan forkaste resultatet, er der ikke meget tilbage af, og den var jo ellers en væsentlig brik i medlemmernes engagement i forhandlingerne.

Nogle fagforeningsledere vil sandsynligvis finde det ubehageligt, hvis de kan underkendes af medlemmerne, men det er en helt nødvendig mulighed, hvis processen reelt skal være demokratisk.

Det betyder også, at Forligsmandsloven bør ændres, så forhandlinger ikke kan sammenkædes, sådan som det er mest brugt, hvis forhandlingerne ender i Forligsinstitutionen. Hvis man undlader sammenkædninger, betyder det,

at for eksempel gymnasielærerne ikke får trukket et forlig ned over hovedet, hvis de selv siger nej til det. Og indtil det lykkes at få ændret Forligsmandsloven, kunne alle vore faglige ledere helt passende sige nej til at kæde forhandlinger sammen. Hvis man stemmer sammen i en pulje, må det dog som minimum være det samme, man stemmer om.

Et andet element, man med fordel kan se på, er Arbejdsrettens funktion. Arbejdsretten har gennem årene bevæget sig meget langt i at fortolke ensidigt til arbejdsgivernes fordel. Et spritnyt eksempel er rettens tøven med at komme med en afgørelse i sagen, hvor BUPL, helt i tråd med tidligere afgørelser, afviser at lade deres medlemmer udføre konfliktramt arbejde, mens KL lockouter lærerne. KL påstår så, at det skal de, og Arbejdsretten beslutter, at det er en meget vanskelig sag at tage stilling til, og at det vil tage rigtigt lang tid at træffe en afgørelse. Det skyldes, at Arbejdsretten for længe siden har valgt at definere, at ledelsesretten skal fortolkes på den måde, at hvis man er uenige, så bestemmer arbejdsgiveren bare, indtil der falder en dom. Når dommen er en realitet og giver BUPL ret, er lockouten formentligt afsluttet – måske ved et regeringsindgreb.

Boden til arbejdsgiveren vil sandsynligvis være beskeden og vil i hvert fald ikke på nogen måde kunne hamle op med den skadevirkning, der er i at skulle undergrave en konflikt, som kollegerne er kastet ud i.

Vi så det fuldstændigt tilsvarende under CSC-konflikten.

Da vi varslede konflikt, valgte ledelsen på CSC at bruge de følgende tre måneder, indtil strejken gik i gang, meget udspekuleret. De satte nemlig medarbejderne til at oplære deres egne skruebrækkere. Arbejdsretten var særdeles

længe om at tage stilling i denne sag. PROSA vandt sagen, men dommen kom få timer, før konflikten blev iværksat, og arbejdsgiveren havde da fået tvunget de ansatte til at oplære skruebrækkere. Dybt urimeligt. De kolleger, som var gået hjem, fordi de blev presset til at oplære skruebrækkere, blev tilmed bortvist, og selv om de jo reelt var i deres gode ret, fik det ingen betydning. De skulle ifølge gældende lov have accepteret, at arbejdsgiveren bestemmer, indtil der er en dom, der siger noget andet. PROSA fik ikke medhold i, at CSC ikke måtte bruge de skruebrækkere, som de havde oplært i strid med overenskomsten.

Det betyder, at arbejdsgiverne risikofrit kan spekulere i at trække sagerne i langdrag.

En ændring af Forligsmandsloven og Arbejdsrettens kompetence på disse punkter vil være en god start på fornyelse af den danske model. Det er nødvendigt for at styrke den danske fagbevægelse.

Deltag i debatten Debatten om den danske model rummer mange aspekter, der ikke er berørt i dette tema, så redaktionen vil gerne opfordre alle til at deltage direkte i debatten – på prosa.dk eller via debatindlæg tilsendt redaktionen på prosabladet@prosa.dk. Ønsker du dit indlæg bragt i næste nummer af Prosabladet, må det ikke fylde mere end 1200 tegn inklusive mellemrum, og det skal være redaktionen i hænde senest 22. maj.

Prosabladet [21]

Offentlige data | Standardformater

n e i v r å Nu f fællesoffentlig datapusher Grunddata skal i fremtiden distribueres ud til offentlige og private aktører via den Fællesoffentlige Datafordeler, som eksempelvis kan føde webservices og filudtræk.

Af Stig Andersen [prosabladet@prosa.dk] Den offentlige forvaltning i Danmark genererer enorme mængder data. I registrene over bygninger, virksomheder, personer, adresser, lokaliteter og så videre, ligger de såkaldte grunddata, der fungerer som indgangsnøgler til en række andre registre og administrative processer. Det drejer sig konkret om data fra registre som for eksempel CPR, CVR, BBR, Matriklen, Tingbogen og Kortforsyningen, som tilsammen udgør en sand guldgrube af data, der kan anvendes i løsninger til gavn for de enkelte brugere og for den danske økonomi som helhed.

Det er i hvert tilfælde vurderingen, som den er udtrykt i regeringen og KL’s dokument ”Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering”, der beskriver anvendelsen af grunddata i forhold til målsætningerne for den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Men for at grunddataene kan kaste effektiviseringer,

[22] Prosabladet

vækst og nye spændende løsninger af sig, skal de distribueres på en anderledes effektiv måde, end det sker i dag, hvor mange meget forskellige løsninger varetager opgaven. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen søsat udviklingen af den såkaldte Datafordeler, der skal fungere som distributionsplatform for alle offentlige grunddata.

– Datafordeleren er grundlæggende en rå datapusher, som modtager data fra de enkelte registre, transformerer dem for så at skubbe dem ud til abonnenterne i de formater, som kunderne har brug for, som for eksempel XML, JSON, plain text og kommaseparerede filer, forklarer specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen Adam Arndt.

Specielt på området for geodata er der et meget stort antal formater, og Adam Arndt fortæller, at man på nuværende tidspunkt er ”nede på” omkring en snes formater, der skal understøttes.

Registre og datafordeleren adskilt Grunddataene spejles ikke en-til-en i datafordeleren, men transformeres ved overførslen og lagres i datafordelerens interne datamodel. Anden transformation foregår, når dataene skal distribueres til kunderne i de ønskede formater. Et vigtigt princip for løsningen har været at holde registrene og distributionsplatformen adskilt.

En app, som genbruger offentlige kortdata ved at fremvise offentlige skov­ områder, hvor hundeejere kan lufte de firbenede. Det er et eksempel, som bruger den offentlige datapusher.

– Vi lader registrene være registre, for det er de optimerede til at være, mens datafordeleren skal være optimeret til at udstille data. Og de to forskellige funktioner kræver ikke nødvendigvis den samme datamodel. Det betyder også, at registrene har mulighed for at justere deres datamodel, når bare de kan levere data i den form, som datafordeleren kan håndtere, forklarer Adam Arndt.

Det er ikke intentionen, at datafordeleren skal indeholde en web-frontend.

– Vi har ikke planer om at stille data til rådighed via en portal. Det ligger ikke helt fast endnu, men vi forventer at kunne levere data på tre måder: filudtræk, webservices og hændelsesbeskeder, fortæller Adam Arndt.

Hvor dynamisk bliver det?

Datafordeleren skal implementeres, så den med den samme funktionalitet kan levere data til såvel store offentlige systemer med egne serviceplatforme som til individuelle, private brugere. Eneste krav bliver, at man som enkeltperson, organisation eller virksomhed opretter en profil på datafordelerens hjemmeside, hvor man også kan melde sig til den abonnementstype, man ønsker.

– Vi ved endnu ikke præcist, hvor dynamisk opdaterede data der vil kunne leveres til abonnenterne, men det bliver

i nær-realtid. Hvor tæt vi kan komme på det, vil forhåbentlig blive afklaret i den konkurrenceprægede dialog, der er en del af udbudsprocessen, siger Adam Arndt.

I Digitaliseringsstyrelsens beskrivelse af relationen mellem grunddataregistrene og datafordeleren er der beskrevet både en PULL- og en PUSH-komponent. PUSH-komponenten vil kunne tilbyde automatiseret afsendelse af opdaterede data fra grunddataregistrene til datafordeleren, men om den ender med at at blive implementeret er endnu ikke fastlagt.

– De helt præcise abonnementstyper er endnu ikke fastlagt, da vi stadig har noget opklaringsarbejde tilbage på det område, men indtil videre er vi ikke stødt på nogen, der ønskede egentlige PUSH-opdateringer, siger Adam Arndt.

Nye målgrupper Peter Brodersen, manden bag findvej.dk, aktiv i OpenStreetMap-initiativet og en af veteranerne herhjemme, når det gælder anvendelse af offentlige data i open source-løsninger, er grundlæggende meget positiv over for tankerne bag datafordeleren.

– Det er rigtig godt at få en centraliseret adgang til offentlige data, da det ofte har været et problem at finde ud >>

Prosabladet [23]

DEBATINDLÆG Offentlige data | Cloud | Standardformater

Opslag Serviceplatform (NSI, KOMBIT)

Opdater Sagsbehandler

Offentlig myndighed

Portaler

Selvbetjening (blanket)

Datadistributør

Beriget data

Opslag Opdatering Opdater Hent

Opdatering

Fakturering Metadata Sikkerhed Synkronisering

DATAFORDELER

Domænedata Opdatering

GRUNDDATA

Personer

Virksomheder

af, hvor man skulle henvende sig for at få bestemte typer data, siger han.

Han har dog også nogle bekymringer og dermed indspark til den kommende løsning.

– Det ville være ideelt, hvis det også blev muligt at sende rettelser til ét centralt sted. I forbindelse med OpenStreetMap-projektet har vi jo gennem tiden identificeret flere fejl i grunddataene, og det ville være godt kun at skulle sende de rettelser ét sted hen, siger han.

Han vil også opfordre til, at man virkelig tænker på de målgrupper, som datafordeleren skal kunne levere til.

– Hvis man ikke blot skal servicere de folk, der allerede trækker på grunddata, men ønsker at brede det ud til nye grupper, så må man være åben over for at levere i de formater, som de kan anvende.

Som eksempel nævner han, at arkitektbranchen ikke nødvendigvis kan stille noget fornuftigt op med geografiske data, der er gemt i formater, som man arbejder med i GIS-løsninger.

I den forbindelse understreger han, at det er uhyre vigtigt, at den løsning, der bliver udviklet, ikke bliver statisk.

Det skal være muligt løbende at udvide løsningen, efterhånden som der opstår behov for nye formater eller måder at stille data til rådighed på.

Frikøb af grunddata Behovet for datafordeleren er oprindeligt udsprunget af et ønske om at effektivisere og billiggøre anvendelse af grunddataene på tværs af de offentlige myndigheder. Det samme gælder aftalen mellem regeringen og KL om ”frikøb” af grunddata, som fra årsskiftet har betydet gratis

[24] Prosabladet

Fast ejendom

Adresser, veje og områder

Landkort og geografi

adgang og fri anvendelse af et udvalg af grunddataene. I første omgang drejer det sig om geografiske grunddata som matrikelkort, Danmarks højdemodel og landkortdata - samt om virksomhedsinformationer fra CVR og Selskabsregisteret.

”Datafordeleren er grundlæggende en rå datapusher, som modtager data fra de enkelte registre, transformerer dem for så at skubbe dem ud til abonnenterne i de formater, som kunderne har brug for” Adam Arndt, specialkonsulent, Digitaliseringsstyrelsen

Aftalen betyder samtidig, at private aktører nu frit kan anvende de udvalgte grunddatatyper i kommercielle eller ikke-kommercielle løsninger, og her skal datafordeleren udfylde rollen som central og lettilgængelig datadistributør.

Opgaven med at udvikle datafordeleren er i udbud, og fem af de store drenge i klassen - CSC Danmark, KMD, Netcompany, NNIT og Systematic – er blevet prækvalificerede til opgaven, der har et budget på omkring 120 millioner kroner til udvikling, support, vedligeholdelse og videreudvikling frem mod 2022. Løsningen forventes fuldt implementeret i 2016.

Du passer på vores it

Som it-professionel passer du på, at virksomhedens teknologiske fundament følger med tiden. Uden driftsikker it, fungerer virksomheden ikke.

Det ligger ikke bare i din jobbeskrivelse. Du sætter også en ære i det.

Som forsikringsselskab er det også en prioritet, at vores fundament er i orden. Vi skal være klar til at hjælpe vores medlemmer, når de har brug for os.

I Runa Forsikring er du medlem.

Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode.

Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab.

Læs hvad det vil sige på runa.dk/prosa.

Vi passer på dig Kontakt os for et tilbud www.runa.dk/prosa 33 32 22 00

RUNA FORSIKRING – en del af LB Forsikring

Brugerpanel | fritidsnørd

It-faglige fritidsfornøjelser Loddekolbe eller programmeringsmanual?

Gamer-app eller kropsaktiv geocaching?

Prosabladets brugerpanel huser medlemmer med stor fortællelyst om de mestendels diskrete it-faglige sysler, som de nørkler med i fritiden.

Af Kurt Westh Nielsen [kwn@prosa.dk] Illustration: Lars Refn "Jeg indsamler Mode-S-data fra fly. De kommer jo flyvende forbi alligevel. Jeg bor kun fem til seks kilometer fra en lufthavn, og de kære flyvemaskiner udsender disse data løbende. Så det er bare at opsætte en radiomodtager, og så vælter data ind. Det drejer sig om cirka 500.000 telegrammer i døgnet fra cirka 550 forskellige fly. Så det er lidt af en udfordring at være i stand til at følge med og få processeret alle disse data."

Sådan beskriver et medlem af Prosabladets brugerpanel sin altoverskyggende fritidsinteresse. Og selvom flydata-entusiasten på mange måder ligner de fleste, der har deltaget i vores aktuelle undersøgelse - hans fritidsnørderi bliver dyrket uden skelen til arbejdspladsens ønsker - så kommer eksperimenterne i fritiden også arbejdet til gode, bevidst eller ubevidst:

[26] Prosabladet

"Nogle gange sidder jeg derhjemme og pusler med noget, der så tilfældigvis også kan benyttes på arbejdet. Men helt tilfældigt er det nok alligevel ikke altid," konstaterer panelisten.

Tre af panelisterne kombinerer fysisk aktivitet med it-faglighed. Én har lavet en databaseapplikation, som er nyttig, hvis man dyrker linedance. I databasen bliver dansesekvenser, de såkaldte stepsheets, og dansevideoer lagret.

Hos de to andre er cowboystøvlerne skiftet ud med traveog løbesko. De dyrker nutidens afløser for terrænløb og skattejagt: Geocaching. Det kombineres med udvikling af websitet scoutrace.dk for den enes vedkommende. Den anden formulerer opdelingen sådan: "Geocaching dyrker jeg med andre. Men kodning i C# dyrker jeg alene."

Udvikler lokkemidler i fællesskab Sociale software-repositories som GitHub og kommunikationskanaler til andre udviklere på IRC er de foretrukne værktøjer, som en efterretningsanalytiker på orlov har valgt at fornøje sig med i fritiden. Han etablerer såkaldte honeypots, digitale sladrehanke maskeret som eksempelvis webservere, der skal være tillokkende for ondsindede hackere, som ønsker at angribe webservere og ramme vital infrastruktur.

"Jeg gør det af nysgerrighed, med Sun Tzu som inspiration (kinesisk militærstrateg, red.), og et ønske om at forstå mennesker og motiver," anfører han.

Nørder du i din fritid?

Har du et fritidsprojekt, som indholdsmæssigt lugter af it? Vis os din hobby, og så kommer vi (måske) efter dig.

Prosabladet vil gerne kigge med og blive klogere på, hvad du egentlig laver i din fritid. Det gælder især, når du bruger kølige forårsaftner eller sollyse sommerdage til at dyrke dine mere nørdede hobbyer. Derfor efterlyser vi it-professionelle, der har lyst til at få besøg og vise deres hobbyprojekter frem. Eller som bare i al diskretion vil fortælle lidt om de aktuelle fritidssysler.

Vi har sendt et spørgeskema ud til de mellem 200 og 300 it-professionnelle, som allerede deltager i Prosabladets brugerpanel, og der er stadig åbent for tilmelding til vores undersøgelse, som du kan læse mere om på disse sider.

Du kan deltage i den aktuelle undersøgelse her: www. prosa.dk/link/785 Vi respekterer anonymitet, men hvis du oplyser din e-mailadresse, vil vi gerne kontakte dig for at høre mere om dine konkrete fritidsprojekter. Hensigten er at lave en serie besøgsartikler, hvor vi fortæller om, hvordan it kan fylde alle aspekter af fritiden ud.

Hvis du ønsker at blive en del af Prosabladets brugerpanel og få tilsendt en månedlig invitation om et aktuelt emne, så send en mail til brugerpanel@prosa.dk.

Hvis du bare vil sende et tip om fede fritidsprojekter, så er du også velkommen til at skrive til prosabladet@prosa.dk

At dyrke sin hobby behøver dog ikke altid at foregå i et virtuelt fællesskab via IRC-kanaler. Hobbyen kan også deles med kæresten, skriver en kvindelig brugerpanelist om sit matematiske fritidsfokus.

"Jeg arbejder med beregninger - beregninger af lån.

De er store, komplekse og kræver store mængder FLOPS for at beregne finansiering, amortisation og så videre af adskillige milliarder. Jeg elsker at dele de matematiske dilemmaer, som kan behandles igennem computering," forklarer hun.

Et andet hobbybaseret arbejdsfællesskab består af seks udviklere, som i arbejdslivet har separate fuldtidsjob.

De har startet hobby-sitet www.scripler.com - et site, der skal muliggøre skrivning, læsning og deling af e-bøger.

De arbejder efter en iterativ, Scrum-lignende proces. De mødes fysisk hver anden eller tredje uge. Teknologierne i spil er blandt andre Trello, Google Drive, GitHub, Node. js og Angular.js.

Elektronik og eksperimenter Motivationen for det hobbyarbejde kommer flere steder fra. En af deltagerne i scripler.com formulerer det sådan: "Det motiverer mig at arbejde med søde, sjove og inspirerende mennesker i et uformelt miljø. Vi har meget større indflydelse over og ansvar for opgaver end i et normalt job.

Og så giver vi os selv lov til at arbejde med spændende nye teknologier."

Det nørder brugerpanelet med i fritiden

• Eksperimenter med Canvas i HTML5 • Arduino - primært til fotografisk brug • Geocaching, scoutrace.dk • Database med linedance-informationer (stepsheets, video­ links) • Udvikler honeypot-teknologi, alt fra dataopsamling over traditionelle honeypots til ICS/Scada-honeypot • Leger med Raspberry PI og firmware-udskiftning af router p.t.

• www.scripler.com - et site, der skal muliggøre skrivning, læsning og deling af e-bøger med mere • Roder med at lave en solfangerstyring. Oprindeligt er den programmeret udelukkende på Arduino

Flere brugerpanelister anfører, at det er en kombination af tilgængelig hardware og akutte og nære behov, der udløser trangen til en it-baseret hobby. Arduino-elektronikbyggesæt og sidst tilkomne billige Raspberry PI-konstruk­ tioner har lokket hobbybrugere til.

"Jeg leger med Raspberry PI og firmware-udskiftning af router i øjeblikket for at kunne bruge VPN og amerikanske tv-services på et Raspberry PI XBMC-mediecenter. Overvejer at gå i gang med raytracing i C++ med OpenCL for parallel beregning :-)," fortæller en adspurgt.

"Jeg roder med at lave en solfangerstyring. Oprindeligt er den programmeret udelukkende på Arduino-platformen.

Men med indtoget af Raspberry PI er det oplagt at supplere en RasPI med en Arduino til IO. RasPI er billigere end Ethernet til Arduino. En gennemsnitlig solfangerstyring ligger på 3.000-6.000 kroner afhængigt af ønsker. Et makkerpar mellem RasPI og Arduino kan løse de samme opgaver til et meget mindre budget med tusindvis af flere muligheder. Så nu går ventetiden på, at det bliver byggevejr, så der kan opsættes solfangere og laves rigtige tests," beretter en anden.

Prosabladet siger tak til alle deltagere og beklager, at vi kun havde mulighed for at løfte sløret for en del af de indsendte svar. Vi er i gang med at kontakte de deltagere af brugerpanelet, som gav tilladelse til, at vi opsøger dem med henblik på at starte en ny serie om hobbybaserede it-projekter.

Prosabladets brugerpanel Brugerpanelet er Prosabladets forum for holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle emner. Brugerpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles med menings­ målinger og postulerer ikke repræsentativitet.

Meld dig til brugerpanelet og få dine meninger hørt på prosa.dk/brugerpanel.

Prosabladet [27]

DEBATINDLÆG u35 | Superhelteseminar | Cloud

60 unge blev

En cocktail af speedmeeting, grænseoverskridende kropstræning og it-faglighed forvandler PROSA-medlemmer til superhelte.

Af Troels Selch Sørensen, medlem af U35 - Ungdomsudvalget i PROSA, der havde arrangeret superhelte­ seminaret.

Det var fredag eftermiddag. 60 unge it-folk var på vej til forandring. De var på vej til en weekend med underholdning og sociale arrangementer, men også en weekend fyldt med it-faglige og it-politiske oplæg. De anede ikke, hvad de næste par dage ville bringe.

Allerede fredag aften blev der kørt hårdt på. Nogle kom for at opleve it-sikkerhedsguruen Henrik Kramshøj, mens andre søgte inspiration til at få styr på opgaverne i det daglige. Der var en livlig debat i begge fora – noget, der kendetegnede hele weekenden.

[28] Prosabladet

Efter en lækker middag blev deltagerne sendt på speedmeeting, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Det var sjovt at sætte klistermærker på fremmede mennesker med en øl i hånden, men legen blev endnu bedre af, at folk af sig selv var begyndt at danne netværk og nye bekendtskaber - ikke blot under middagen, men også allerede på turen til kursuscentret.

Lørdagen stod på oplæg fra blandt andet PROSAs folk.

Deltagerne fik inspiration til at løse nogle konkrete opgaver i deres arbejdsliv, og de fik information om, hvad de kunne gøre i forskellige situationer, og at PROSA stod klar til at hjælpe deres medlemmer – det er jo dem, PROSA lever af og for. En af PROSAs jurister brød alle fordomme om støvede gamle mænd, da han med humor og anekdoter gjorde det enormt spændende at høre om noget så tørt som ansættelsesret og funktionærloven. En superhelt bør altid kende sine rettigheder!

superhelte på en weekend

Lørdag eftermiddag fik nogle af deltagerne sig en overraskelse. De troede, de havde meldt sig til at skulle lære at formidle og præsentere. Det skulle de såmænd også, men det var næppe forventet, at de to timer ville være så aktive og, for mange, grænseoverskridende. Der blev arbejdet med stemmer og kropsholdning, med gennemslagskraft og det at indtage sit rum. Det kan være mægtigt svært at kræve sin plads. Der blev fundet mange superhelte frem under denne seance. Det var en svær øvelse for nogle, men alle var positive over for hinanden, så man kunne føle sig sikker.

Om aftenen var de på den igen: Ned i baren, og gang i snakken. Der blev snakket om job, uddannelse, ting, man brænder for, og fritidsinteresser. Der blev afholdt quiz og uddelt præmier. De sidste, der gik i seng, fik kun to timers søvn.

Søndag morgen holdt tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, oplæg om overvågning og

skredet i retssikkerhed i Danmark. Alle var trods manglende søvn 100 procent på. Kort efter stod deltagerne med en sandwich og en flaske vand og ventede på den bus, der skulle føre dem tilbage til dagligdagen. Det var ikke de samme mennesker, som tog af sted. De unge itfolk, der nu sad i bussen, var blevet en hel del oplevelser rigere. Oplevelser, der vil gøre dem til superhelte i deres arbejdsliv.

Prosabladet [29]

It-job | Bent Jensen

ForkĂŚmperen for agile metoder

[30] Prosabladet

”Agile metoder lader sig nemmere tilpasse virkeligheden, end hvis man bruger flere måneder på at lave en detaljeret plan for derefter at følge den slavisk”

En fleksibel evne til at ændre kurs, når virkeligheden ikke følger fastlagte planer, er nøgleord for den agile coach Bent Jensen.

Af Dan Mygind [prosabladet@prosa.dk] Foto: Lars Bertelsen Håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan.

Det er et af punkterne fra det agile manifest fra 2001, som en række fremtrædende it-folk - herunder Marin Fowler og Ken Beck - skrev for at gøre op med ufleksible, tunge og innovationsdræbende udviklingsmetoder. Det agile manifest var et opgør med ideen om, at man skal bruge mange mandeår på analyse samt udarbejdelse af detaljerede, fastlåste kravspecifikationer og projektplaner, inden den første kodelinje kan skrives.

For Bent Jensen fra konsulentvirksomheden BestBrains er det agile manifest sund fornuft.

– Et overordnet princip er at gøre omkostningen ved at foretage ændringer så lav som mulig, så vi tør kaste os ud i at udføre noget ret hurtigt frem for at have en 100 siders kravspecifikation og dybtgående analyse af konsekvenserne, inden vi går i gang.

90 procent færre fejl Med en baggrund som udvikler og udviklingschef hos SAS Institute har Bent Jensen på første hånd erfaret styrken ved en agil udviklingsproces. Et års tid før det agile manifest blev offentliggjort, begyndte SAS Institutes danske udviklingsafdeling at anvende agile metoder i udviklingen af moduler til SAS Web Report Studio. Bent Jensen var på det tidspunkt chef for den danske udviklingsafdeling, og han kunne se, at den agile danske udviklingsafdeling >>

Prosabladet [31]

It-job | Bent Jensen

>> Fortsat fra side 31

Bent Jensen er tilhænger af agil systemudvikling. - Et overordnet princip er at gøre omkostningen ved at foretage ændringer så lav som mulig, så vi tør kaste os ud i at udføre noget ret hurtigt, frem for at have en 100 siders kravspecifikation og dybt­gående analyse af konsekvenserne, inden man går i gang, siger han.

klarede sig langt bedre end den amerikanske udviklingsorganisation, der fulgte en mere traditionel udviklingsmodel.

– Vi kunne se, at vi kun havde 10 procent fejl sammenlignet med vores søstergrupper i USA, og vi var altid færdige før dem. De brugte altid en masse tid på at rette fejl sidst i forløbet, mens vi kunne forberede os på næste release, siger Bent Jensen.

Den oplevelse af de agile metoders effektivitet, kombineret med et ønske om at være del af en mindre virksomhed - hvor tiden bruges til at få ting til at ske frem for på politisk spilfægteri - fik ham til at skifte fra SAS Institute til konsulent-virksomheden BestBrains i 2006. Her arbejder han nu som konsulent og coach i agile udviklingsmetoder.

– Enten har jeg korte seancer med team, der skal i gang med agile metoder, eller jeg er med i længere forløb, der starter med undervisning, men hvor jeg efterhånden mere bliver en flue på væggen, der kan prikke til dem og foreslå bedre måder at arbejde på. Jeg ser mig selv som katalysator og igangsætter for it-udviklingsteam, lyder Bent Jensens skudsmål af ham selv.

Litterær agronom med regnestok Den fleksible tilgang til softwareudvikling, som Bent Jensen lægger for dagen, afspejles også i hans eget liv. Han har selv flere gange ændret sine planer, når virkeligheden trængte sig på.

Efter en matematisk studentereksamen valgte Bent Jensen at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

– Jeg var mere interesseret i litteratur og humanistiske fag end i matematik, fysik og den slags ting, som jeg i gymnasiet syntes, syntes var kedelige.

Litteraturstudierne levede dog ikke op til forventningerne, da pensummet i slutningen af 1970´erne hovedsageligt omfattede Marx og Freud, hvilket ikke lige var den læseglade Bent Jensens ide om et litterraturstudie. Han ændrede

[32] Prosabladet

derfor sine planer og tog et års pause fra studierne, hvor han rejste rundt i Afrika med sin kone. Det gav ham ideen til at søge ind på Landbohøjskolen for på på længere sigt at arbejde med landbrug i udviklingslande. Planen måtte dog revideres.

– De fleste af mine medstuderende kom fra gårde i Jylland, og de kunne kende forskel på hvede, havre og byg – det kunne jeg ikke rigtigt, griner Bent Jensen over Skype-forbindelsen og nævner, at det nærmeste, han kom på landbrug under opvæksten i en forstad til Helsingør, nok var persillen i hans forældres køkkenhave.

På grund af litteraturstudier og Afrika-rejse var Bent Jensens medstuderende yngre end ham og tunet ind på de dengang nymodens lommeregnere. De kiggede derfor forbløffet, da Bent Jensen mødte op til første statistik-undervisning med en gammeldags regnestok. Han fik dog hurtigt anskaffet sig en programmerbar HP-lommeregner, og til sin egen overraskelse fandt han statistik og programmering spændende.

Ukrudt, dBase IV og SAS Undervejs i studieforløbet på Landbohøjskolen blev han far til en søn, hvilket fik ham til at aftjene sin værnepligt som militærnægter. Det foregik i hjælpeorganisationen IBIS, og her stiftede han bekendtskab med tekstbehandling på BBC-computere, hvilket fik ham til at købe en Amstrad-computer, hvorefter han begyndte at programmere i BASIC. – Jeg blev bidt af computere og blev instruktør i statistik og programmering, hvilket jeg ellers ville have forsvoret.

Han lærte at programmere i Pascal og SAS på Landbohøjskolen, og hans interesse for it førte til et studenterjob hos Statens Planteavlsforsøg. Her skulle han udvikle et system til ukrudtsforsøg. Systemet skulle udvikles i dBase IV, som han ikke kendte, men han læste dBase IV-manualen og gik derefter i gang med at udvikle systemet.

Månedens tegneserie (http://xkcd.com/439/) er udvalgt af Bent Jensen

Bent Jensen fik en karriere inden for it, fordi han fandt programmering spændende, men efterhånden har han bevæget sig væk fra det tekniske og fokuserer i dag på udviklingsprocesser og -metoder. Det er dog ikke et problem for ham, selvom han nogle gange savner kodningen. Noget af den tilfredsstillelse, som der er ved at se et egenudviklet program køre fejlfrit, får Bent Jensen i dag ved at hjælpe udviklingsteam til at blive bedre og mere effektive til at skrive fejlfri kode.

Tager processen overhånd?

Men hvordan med de mange andre it-folk, som blev indfanget i it-verdenen grundet en teknologifascination; de er vel ikke så interesserede i processer og metoder?

Nej, og det behøver de heller ikke at være, mener Bent Jensen. Selvfølgelig vil der være en periode, hvor det agile indarbejdes i et projektteam og kan synes at fylde meget, men det er indsatsen værd.

– Når det kører automatisk, får man overskud til at fokusere på det tekniske. Det er ikke sådan, at proces kommer til at fylde rigtigt meget - det bliver bare en del af teamets liv, svarer Bent Jensen, der dog erkender, at det kan være en grænseoverskridende oplevelse for udviklere at lave par-programmering eller have stå-op-møder.

– Men det, jeg altid ser – måske er det en halv procent, det ikke fungerer for – er, at alle har en fantastisk glæde af at få det tætte teamsamarbejde i agil. Det er dejligt at se de her team, der vokser og gør arbejdspladsen til et meget sjovere sted at være; et sted, hvor både det faglige og det menneskelige trives på en måde, som man ellers ikke ser så meget i vores branche.

Det agile manifest Det agile manifest lyder: Vi afdækker bedre måder at udvikle software på ved at gøre det og ved at hjælpe andre med at gøre det. Gennem dette arbejde har vi lært at værdsætte: • Individer og samarbejde frem for processer og værktøjer •V elfungerende software frem for omfattende dokumentation • Samarbejde med kunden frem for kontraktforhandling • Håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan • Der er værdi i punkterne til højre, men vi værdsætter punkterne til venstre højere.

Foredrag med Bent Jensen Bent Jensen holder foredrag i PROSAs lokaler i København tirsdag den 28. maj kl. 17.30-20.00. Her vil han fortælle, hvordan du kan få dit agile team til at gro. Kom og lær teknikker til, hvordan I bevidst kan arbejde med at fremme team-kulturen og nære det gode samarbejde. Foredraget er gratis for medlemmer af PROSA, mens det koster 500 kroner for ikke-medlemmer.

Prosabladet [33]

Boganmeldelse

Opdateret Databeskyttelsesret It-folk, som skal behandle persondata eller vil have en holdning til databeskyttelse, kan med udbytte læse juraprofessor Peter Blumes fjerde udgave af fagbogen Databeskyttelsesret Boganmeldelse af Steffen Stripp [prosabladet@prosa.dk] Databeskyttelse handler om, hvordan personoplysninger må bruges. Det er kendetegnende, at der ikke er et forbud mod brug af persondata, men regler for, hvornår og hvordan private og offentlige instanser må behandle persondata.

Databeskyttelsens retskilder er mangfoldige. Centralt er persondataloven, som fastlægger de generelle retsregler for databeskyttelsen. Men der findes regler for brug af data i mange andre love, og da disse går forud for persondataloven, kan det være ganske vanskeligt at finde ud af, hvilke retsregler der er gældende.

I bogens gennemgang af de væsentligste områder for databehandling inddrages relevante retskilder, og Databeskyttelsesret kan bruges som en håndbog, hvor man kan få et overblik over emnet. Men fokus i Databeskyttelsesret er ikke på en gennemgang af gældende ret eller persondataloven. I stedet er fokus rettet mod at beskrive og analysere databeskyttelsens baggrund, begrebet og generelle problemstillinger. Læseren skal ledes bag om den gældende ret og tænke over den afvejning af forskellige hensyn, herunder specielt hensyn til de grundlæggende rettigheder, som databeskyttelsen udgør. Bogen er skrevet til jurister og anvendes som lærebog på jurastudiet. Interesserede i databeskyttelse, og it-folk, som skal behandle persondata eller vil have en holdning til databeskyttelse, kan fint læse med.

Personen og det private Et centralt spørgsmål, når man vil begrunde databeskyttelsen, er: Hvorfor skal persondata beskyttes? Databeskyttelsen skal værne om informationer, der vedrører privatlivet og har sit grundlag i menneskerettigheder om privatlivets fred. Der findes ikke en almen definition af det private rum, som databeskyttelsen skal sikre. Der er en høj grad af individualitet. Enkeltpersoner kan have forskellige opfattelser af, hvad der skal holdes privat – en forskellighed, som tydeligt udfolder sig på de sociale medier.

Blume forsøger sig med en definition af det informationsrelaterede privatliv, som illustrerer problemerne: "Individet har ret til et privat informatorisk område, der tillader en sådan grad af kontrol og indflydelse, at individet kan deltage i den samfundsmæssige kommunikation og samtidig have en egen individualitet og fred i forhold til andre individer, offentlige myndigheder og private virksomheder."

Selv mener jeg, at man må se persondata som en del af personen helt på linje med fysiske dele af personen, og for at finde begrundelsen herfor må man mere forlade jura og

[34] Prosabladet

inddrage filosofi og psykologi. Som personer er vi også vores persondata.

Det er derfor også ofte fremhævet, at man skal have en ret til anonymitet på internettet. Det kan umiddelbart lyde rimeligt, men i Blumes gennemgang bliver det hurtigt klart, at anonymitet ikke er problemfri. Blandt andet kan det hævdes, at upersonlige relationer kan være fremmedgørende, og at der er sammenhænge, hvor man bør stå ved sine ytringer. Også her er der forskellige hensyn, som må overvejes. Det vil helt sikkert kunne kvalificere debatten, hvis de bliver inddraget.

Databeskyttelsens fremtid I det afsluttende kapitel behandles databeskyttelsens fremtid. Det sker i lyset af, at den er under pres; dels fra ændrede holdninger, som afspejler nedsat bekymring for brugen af persondata og generelt tillægger privatliv mindre betydning, dels fra en stadig teknologisk udvikling og krav om effektivitet og udnyttelse af persondata. Blume peger i den forbindelse på, at der er behov for, at it-kyndige vedstår sig det ansvar, som deres viden giver dem.

I den kommende tid vil debatten om en ny EU-forordning om databeskyttelse blive omdrejningspunkt for databeskyttelsens fremtid. Forordningen vil erstatte persondataloven og blive grundlaget for behandling af persondata.

Blume belyser konsekvenserne af forslaget til en EU-forordning i et afsluttende afsnit i hvert kapitel i bogen og giver dermed også denne debat et bedre grundlag. Lobbyismen er i fuld gang med henblik på at udvande forordningen, og den danske regering virker ikke alt for opsat på at give databeskyttelse høj prioritet.

Forordningen vil umiddelbart være gældende ret i Danmark og betyde, at persondataloven bortfalder. Det må forventes at betyde en række væsentlige ændringer, som der kan være god grund til at forberede sig på.

Steffen Stripp deltager i PROSAs it og samfunds-udvalg, han har skrevet pjecen om Persondataloven, og er medlem af bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed.

Fakta Peter Blume: Databeskyttelsesret.

4. Udgave 2013 512 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Pris kr. 850,-

Snart uddannet?

Sæt it-karrieren på rette kurs fra start Meld dig ind i PROSA og PROSAs A-kasse på prosa.dk, og få en kompetent backup gennem hele dit arbejdsliv.

Brug dit medlemskab Prosabladet [35]

Min a-kasse | Nyheder

Snart færdig med

?

studiet

Husk at søge om optagelse eller registrering af din uddannelse, uanset om du går direkte i job, eller skal have udbetalt dagpenge i en periode.

Af Anne Grethe Hansen, regionsleder, Min A-kasse [agh@prosa.dk] Nu nærmer alle eksamener sig, og du skal tage stilling til, om du vil fortsætte dit medlemskab af a-kassen, eller - hvis du ikke allerede er medlem - om du skal melde dig ind i a-kassen.

Der er nogle helt specifikke regler, som studerende skal være opmærksomme på i forbindelse med medlemskab af en a-kasse. Læs videre, hvis du vil sikre dig optimalt: Er du ikke medlem af a-kassen nu, men ønsker at forsikre dig, skal du udfylde en optagelse som nyuddannet.

Du finder optagelsesproceduren på www.prosa.dk/blivmedlem. Den skal du følge uanset du går i arbejde umiddelbart efter din uddannelse, eller du er ledig.

Er du allerede medlem af a-kassen, skal du også udfylde blanketten om optagelse og her oplyse, at du er nyuddannet. Dermed gør du os opmærksomme på, at du ønsker at blive registreret som nyuddannet.

[36] Prosabladet

Ansøgningen om optagelse skal være hos os inden for 14 dage efter endt uddannelse.

Når du husker denne optagelse, betragter vi dig i a-kassen som nyuddannet (dimittend). Det betyder, at du får ret til dagpenge på mere lempelige vilkår end almindelige medlemmer.

Denne ret har du - også, selvom du går direkte i job. Når det er så vigtigt at blive registreret med denne ret, er det fordi, man aldrig kan vide, om arbejdspladsen pludselig går konkurs, eller om du af andre årsager bliver ledig, inden du har optjent den almindelige ret til dagpenge.

De lempeligere regler for dagpenge for nyuddannede betyder, at du vil få ret til dagpenge fra første dag som ledig, hvis du har været medlem af a-kassen i mindst et år.

Husk dine feriedagpenge Sidste frist for ansøgning om feriedagpenge for optjeningsåret 2011 er den 31.05.2013.

Uddannelsesstatus/ medlemsstatus

Ikke medlem af a-kassen p.t., men ønsker medlemskab

Allerede medlem af a-kassen og har været medlem i et år

Færdig med uddannelsen, uden noget job

Udfyld optagelsesblanket via hjemme­ siden www.prosa.dk/bliv-medlem. Husk 14-dages reglen. Meld dig til jobcenter som ledig, og udfyld ledighedserklæring.

Du vil få ret til dagpenge efter en måned og en dags medlemskab.

Udfyld samme blanket som ikke-medlemmer. Husk 14-dages reglen. Meld dig til jobcenter, og udfyld ledighedserklæring.

Du vil få ret til dagpenge fra den dag, du tilmelder dig jobcenter - tidligst dagen efter endt uddannelse.

Færdig med uddannelsen, overgår direkte til job

Udfyld optagelsesblanket via hjemme­ siden www.prosa.dk/bliv-medlem. Husk 14-dages reglen. Du har ret til dagpenge en måned og en dag efter endt uddannelse. Du er hermed sikret, hvis din arbejdsgiver går konkurs, eller du mister dit job.

Udfyld samme blanket som ikke-medlemmer. Husk 14-dages reglen. Du har ret til dagpenge fra første dag efter endt uddannelse og er dermed sikret, hvis din arbejdsgiver går konkurs, eller du mister dit job.

Bøger med rabat

til PROSA-medlemmer

Joomla! Bible Ric Shreves ISBN: 9781118474914 Your complete guide to the Joomla! content management system. Whether you use Joomla! to power a website, intranet, or blog, you'll need a good how-to reference on this complex, but not always intuitive, content management software. Joomla! Bible, Second Edition is that book. It not only brings you up to speed on the changes and extensions that are now part of Joomla! 3.0, it thoroughly covers functions and tasks, including installation, configuration, management, advanced modules, and extended coverage of two key extensions, JomSocial and VirtueMart.

Vejl. pris 364,-

Du sparer 25%

TILBUD 273,-

Android Programming:

High Performance MySQL:

Bill Phillips, Brian Hardy ISBN 9780321804334

Baron Schwartz, Peter Zaitsev, Vadim Tkachenko ISBN 9781449314286

Android Programming: The Big Nerd Ranch Guide: is an introductory Android book for programmers with Java experience. Based on Big Nerd Ranch’s popular Android Bootcamp course, this guide will lead you through the wilderness using hands-on example apps combined with clear explanations of key concepts and APIs. This book focuses on practical techniques for developing apps compatible with all versions of Android widely used today. Write and run code every step of the way — creating apps that catalog crime scenes, browse photos, track your jogging route, and more.

How can you bring out MySQL’s full power?

With High Performance MySQL, you’ll learn advanced techniques for everything from designing schemas, indexes, and queries to tuning your MySQL server, operating system, and hardware to their fullest potential. This guide also teaches you safe and practical ways to scale applications through replication, load balancing, high availability, and failover.

Updated to reflect recent advances in MySQL and InnoDB performance, features, and tools. With this book, you’ll learn how to think in MySQL.

Vejl. pris 389,-

Vejl. pris 448,-

The Big Nerd Ranch Guide / Edition 1

Du sparer 20%

TILBUD 312,-

MySQL

Du sparer 20%

TILBUD 375,-

Embedded Android:

Porting, Extending, and Customizing

Paul DuBois ISBN 9780321833877 The definitive guide to using, programming and administering MySQL 5.5 and MySQL 5. MySQL provides a comprehensive guide to effectively using and administering the MySQL database management system (DBMS). Author Paul DuBois describes everything from the basics of getting information into a database and formulating queries, to using MySQL with PHP or Perl to generate dynamic web pages, to writing your own programs that access MySQL databases, to administering MySQL servers.

Vejl. pris 289,-

Optimization, Backups, and Replication

Du sparer 20%

TILBUD 311,-

Karim Yaghmour ISBN 9781449308292 Looking to port Android to other platforms such as embedded devices? This hands-on book shows you how Android works and how you can adapt it to fit your needs. You’ll delve into Android’s architecture and learn how to navigate its source code, modify its various components, and create your own version of Android for your particular device.

If you’re experienced with embedded systems development and have a good handle on Linux, this book helps you mold Android to hardware platforms other than mobile devices.

Vejl. pris 377,-

Du sparer 25%

TILBUD 283,-

Få 20% rabat hos FACTUM BOOKS - følg linket til FACTUM BOOKS viaprosa.dk og få rabat på bøgerne.

Halmstedgade 6 · 8200 Aarhus N · Tel. 86 10 03 38 · info@factumbooks.dk · www.factumbooks.dk

Få 20% rabat hos FACTUM BOOKS - følg linket til FACTUM BOOKS via prosa.dk og få rabat på bøgerne

Prosabladet [37]

AKTIVITETER | KURSER | FOREDRAG

Hvorfor trækker den økonomiske krise i langdrag?

Det er nu tæt på at være fem år siden, krisen ramte de vestlige økonomier med èt slag. Årsagerne til krisen er efterhånden rimeligt velbelyste. Derimod er det tilsyneladende kommet bag på økonomer og politikere, at recessionen fortsætter, at det lovede opsving 'til næste år' er udskudt endnu et år. Det har bragt arbejdsløshedstallene i EU op på et i efterkrigstiden uset højt niveau og med pil opad. Værst er det gået ud over Sydeuropa, men det øvrige Europa er ikke gået ram forbi.

Dette gå-hjem-arrangement vil give svar på, hvorfor lavkonjunkturen fortsætter. Det skyldes en kombination af en forkert forståelse af væsentlige samfundsøkonomiske sammenhænge, bl.a. indeholdt i Finansministeriets makroøkonomiske model. En vildledende rådgivning med hensyn til at øge beskæftigelse og mindske ulighed og en deraf følgende mislykket økonomisk politik.

Sådan behøvede det ikke at være. Der er en vej frem mod bedre balance i dansk økonomi, men det kræver nytænkning og en langt mere offensiv økonomisk politik i Danmark og i EU. Oplægsholder Jesper Jespersen. Professor siden 1996 på Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet samt adjungeret professor, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet siden 2009. Forskningsfelt: Videnskabsteori, makroøkonomisk teori & politik og velfærds- & miljøøkonomi. Forfatter til en række videnskabelige bøger artikler, bl.a. Økonomi og Virkelighed, 1998 og Macroeconomic Methodology – a Post-Keynesian Perspective, Edward Elgar, 2009.

Dato: Tirsdag den 11. juni kl. 17.00-20.00 Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V Tilmelding: prosa.dk/kursus

Karriereworkshop: Jobsamtalen

[38] Prosabladet

Ansøgningen og cv'et er sendt af sted, og du er måske blevet inviteret til samtale. Hvad nu? På denne workshop arbejder vi med, hvordan du kan forberede dig på samtalen, så du præsenterer dig selv bedst muligt og får en frugtbar dialog med en potentiel arbejdsgiver. Vi arbejder med:

Workshoppen er baseret på meget høj grad af deltagerinvolvering. Vi arbejder med korte oplæg, samtaleforbe­ redende øvelser samt case-baserede samtaleøvelser.

• • • • • •

Dato: Fredag den 24. maj kl. 9.00-15.00

Dine erfaringer med at gå til samtale Hvad kendetegner den gode samtale?

Hvad kan du gøre for at forberede dig?

Hvad skal du være opmærksom på til samtalen?

Samtaleøvelser med afsæt i konkret case Hvad gør du efter første samtale?

Sted: PROSA København Vester Farimagsgade 37A 1606 København V Tilmelding: prosa.dk/kursus

Ideer og prototyping Vi ved det, når vi ser det! – Det er sandheden for mange af de ting, vi arbejder med i softwareudvikling. Hverken 10, 20 eller 100 siders detaljeret kravspecifikation er garanti for at lave det rigtige til kunden. Først ved ibrugtagning finder de ud af, om det er det rigtige system, som løser den opgave, det skal. Samarbejder vi med kunden om at udvikle prototyper, ikke nødvendigvis ved hjælp af computere, kan vi hurtigere nå til at finde de bedste ideer og lave det rigtigt første gang. I foredraget demonstreres en række praktiske metoder til at samarbejde med kunder om at ideudvikle med prototyper.

Oplægsholder Bent Jensen er partner i konsulenthuset BestBrains.

Bent er en af pionererne inden for anvendelsen af agil og lean softwareudvikling i Danmark. Han coacher, underviser og inspirerer virksomheder og team omkring proces, ledelse og innovativ produktudvikling.

PROSA Aarhus

Lær Scrum med LEGO Tre timers Tour de Force gennem principperne og teknikkerne i Scrum. Scrum med LEGO er et spil, hvor I deltager i en rigtig udviklingsproces – bare med LEGO-klodser.

Lær alle de grundlæggende elementer i Scrum: Planlægning, estimering, daglige møder, retrospektiver og ikke mindst team-samarbejde, på en måde, der på samme tid er sjov, engagerende og realistisk.

Oplægsholder Bent Jensen er partner i konsulenthuset BestBrains.

Bent er en af pionererne inden for anvendelsen af agil og lean softwareudvikling i Danmark. Han coacher, under­viser og inspirerer virksomheder og team omkring proces, ledelse og innovativ produktudvikling.

Dato: Mandag den 27. maj kl. 17.30-21.00 Sted: PROSA Aarhus Møllegade 9-13 8000 Aarhus

Dato: Tirsdag den 4. juni kl. 17.30-20.00 Sted: PROSA København Vester Farimagsgade 37A 1606 København V

Tilmelding: prosa.dk/kursus

Tilmelding: prosa.dk/kursus

Forbundet af It-professionelle • Association of IT Professionals • prosa.dk København – Forbund og Min A-kasse Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V Kontortid: kl. 9-15 mandag dog kl. 10-15

Tlf.: 33 36 41 41 Fax: 33 91 90 44

Aarhus Møllegade 9-13 8000 Aarhus C

Odense Overgade 54 5000 Odense C

Kontortid: kl. 10-15

Kontortid: kl. 10-15

E-mail: medlemsreg@minakasse.dk prosa@minakasse.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk prosa@prosa.dk

Flere oplysninger på www.prosa.dk

Formand, næstformand, forbundssekretærer og lokalafdelinger Henvendelse omkring hastesager kan uden for PROSAs åbningstider ske direkte til de fagligt valgte på nedenstående telefonnumre og e-mailadresser:

Niels Bertelsen Formand Direkte: 33 36 47 67 Mobil: 40 11 41 23 E-mail: nib@prosa.dk

Hanne Lykke Jespersen Næstformand Direkte: 87 30 14 05 Mobil: 28 88 12 47 E-mail: hlj@prosa.dk

Mikkel Nonboe Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 47 Mobil: 42 31 82 89 E-mail: mno@prosa.dk

Erik Swiatek Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 23 Mobil: 27 60 11 75 E-mail: ers@prosa.dk

PROSA/CSC Vester Farimagsgade 37A 1606 Kbh. V Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/SAS Formand: Annette Hansen Engvej 165, 2300 Kbh. S Tlf.: 29 23 41 14

PROSA/OFFENTLIG Vester Farimagsgade 37A 1606 Kbh. V Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/STUD Overgade 54 5000 Odense C Tlf.: 33 36 41 41

Carsten Larsen Forbundssekretær Direkte: 33 36 41 98 Mobil: 29 62 02 95 E-mail: cla@prosa.dk

PROSA/VEST Møllegade 9–13 8000 Aarhus C Tlf.: 33 36 41 41

PROSA/ØST Vester Farimagsgade 37A 1606 Kbh. V Tlf.: 33 36 41 41

Prosabladet [39]

Afsender: PortoService, Fabriksvej 6, 9490 Pandrup

Post Danmark

PP

Maskinel Magasinpost (MMP) ID nr. 42091 Ændringer vedr. abonnement ring venligst 3336 4141 eller e-mail til: bladservice@prosa.dk

Af Kurt Westh Nielsen Redaktør [kwn@prosa.dk]

Undergrunds-pc’er ændrer alt De er små og kommer mestendels fra en uregerlig underskov af kinesiske producenter.

Men de bedste redefinerer brugen af multimedie-pc'er.

Jeg har købt en pc i det absolutte miniformat. Og nej, det er ikke en smartphone. Sådan lugter den bare, når man sætter strøm på. For inden i det bette kabinet sidder der endog meget potent hardware, som har flerkerne-cpu og -gpu, 8 GB ram, Wi-Fi og Bluetooth.

Men prisen var ikke i smartphone-klassen - godt 700 kroner - og softwareudbuddet er ganske stort, for der er tale om en Android-baseret, præ-rooted pc med direkte adgang til Googles app-shop, Play.

Netflix' streaming video-app kører knirkefrit, især efter at jeg har hentet en "tweaket" udgave, som tilpasser de tisgule undertekster til et velvoksent skærmformat i stedet for en mobiltelefon. HBO-app'en kører dog ikke, fordi den afvikles på en rooted enhed. Suk.

Understrøm går mainstream

Så selvom det er sjovt med den lille Android-pc, er alt selvfølgelig ikke fryd og gammen; jeg kunne drømme om en lille pc med et regulært kabinet - gerne med indbygget strømforsyning eller, som minimum, udstyret med en tænd/sluk-knap.

Som et brugbart produkt med gode indbyggede muligheder for eksperimenter med diverse firmware-versioner henvender Rikomagic'en sig Android-baseret nok mest til brugere med schweizerkniv lyst til eksperimenter. Men Nu er mini-pc'en med det kernen i den understrøm af Velcrobånd, klister, Android-pc, trådløs musestyringsdongle og en stolte navn Rikomagic produkter, der udfordrer smule tålmodighed ... så er et af husstandens tv'er forvandlet til en mkiii2 monteret med noget de store leverandører, er multimediemaskine, førsteklasses tekstbehandler og surf-terminal. selvklæbende velcrobånd bemærkelsesværdig. bag på et af husstandens tv'er sammen med en harddisk, De små enheder har nemlig en mobilitet, fleksibilitet og som den deler med fjernsynets optagemulighed. Det er ikke mindst et overkommeligt prisleje, der viser vej til en reelt smart i forhold til fjernsynets indbyggede og særdeles verden af valgmuligheder, de færreste forbrugere har opsløve "smart tv"-internetbrowser og mediecenter. Rikolevet før - og som store leverandører som Apple forsøger magic-sticken er decideret spas, fordi du til discountpris at negligere for at kunne kontrollere fødekæden. Her er teknologi, som blot flikker eksisterende hardware sammen får adgang til at installere mange gode Android-apps, og dermed kan du reelt forvandle dit tv til en medieserver med en let adgang til funktionalitet i forhold til et bugnen(xbmc's Android-app er et fremragende bud med mange de app-marked. Det er en reel fornyelse. Den kommer fra gode danske plugins), tekstbehandler, superbrowser og understrømmen og har gode chancer for at hugge en velkommen del af mainstream-markedet. e-mailklient efter behov.

Synspunkter på denne bagside er ikke nødvendigvis udtryk for PROSAs holdning.