http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2009/nov/prosit_nov

STUD.PROSA.DK

Prosit nov 09 D E

I T

-

S T U D E R E N D E S

FAG B L A D

I dette nummer Side 2 PROSA/STUD træf Nyt PROSAmedlem vandt en HTC Hero Hackerkursus Side 3 Hackerkursus Side 4-5 Udlandsstudiermgiver pote hos arbejdsgiveren Breve fra udlandet

Studier og snowboard i Colorado Udlandstema side 4-5

Side 6-7 Søgemaskineopdatering Side 8 Månedens gadget Soduko

Alle kan hacke

Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C

B

Side 2-3

Sådan optimerer du din søgemaskine Side 6-7

Står dit navn her?

Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet.

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 SIDE 2

Leder Af: Christian Fischer, PROSA, studerende.

Grøn it er virkelig buzzwords i tiden. Aldrig tidligere har jeg været med til at lukke deltagerlisten for et STUD-træf så tidligt. Jeg finder det meget positivt, at årets tema trak fulde huse. Ikke kun fordi det viser os i forhold til omverdenen, men også fordi ’det grønne islæt’ bliver mere og mere aktuelt i vores tid.

Der var også mange, der gerne ville være aktive, enten i bestyrelsen eller på andre fronter.

Et godt tegn på, at vi kan magte de arbejdsopgaver, fremtiden vil byde på. Det kan ikke have undgået nogens opmærksomhed, at der er sket meget på uddannelsesfronten de sidste år.

Datateknikerne har fået en helt ny uddannelse, datamatikerne har fået en BA-overbygning, og der er kommet mange nye it-uddannelser til på de højere læreanstalter. Det er i den forbindelse vigtigt, at vi følger med udviklingen, får indsigt i og viden om, hvordan dette praktisk forløber, så vi løbende kan prioritere opgaver og få det bedste ud af situationen i forhold til alle de studerende.

Kend din fjende – Tænk som en hacker It-professionelle bør bevæbnes med hackernes egne våben. Det mener Henrik Lund Kramshøj fra it-sikkerhedsfirmaet Security 6. Han ser ikke noget problem i at udbrede kendskabet til, hvordan man hacker. Det gjorde han foran 45 studerende på PROSA/STUD’s træf i oktober.

Bestyrelsens brede fundering såvel på geografisk lokation som på studieretning vil gøre det nemmere at følge de enkelte studiesteders udvikling samt de studerende og derfor også nemmere kunne yde den støtte, der måtte være behov for på de enkelte skoler.

Vi er en medlemsforening, vi er ikke stærkere, end medlemmerne gør os.

Henrik Lund Kramshøj fra Security 6 viser hvor enkelt hacking er.

PROSA i gavehumør En glad Rasmus Amby, 26 år og E-businees-studerende på IT-Universitetet i København, blev den heldige vinder af en lækker ny HTC Heromobiltelefon.

PROSA har trukket lod mellem alle de nyindmeldte PROSAmedlemmer, og der blev Rasmus’ navn hevet op af bunken.

Hvad synes du om præmien?

Den er total cool og falder på et godt sted. Jeg har længe gerne villet have en ny telefon, og at den så har Google Android er genialt. Det glæder jeg mig til at lege med.

Hvorfor har du meldt dig ind i PROSA? Man bliver opfordret til det fra skolen, og der ligger foldere rundtomkring.

Så det virker som det naturlige valg.

Har du benyttet dig af PROSA? Ikke endnu. Men jeg har haft glæde af at læse jeres avis og magasin.

Vil du vide mere om PROSA/STUD og det nye spilnetværk?

Kontakt Bjarke Friborg (bfr@prosa.dk) i PROSA eller Tim Kofoed (tkof06imi.aau.dk) i PROSA/STUD Du kan også melde dig ind i LinkedIn-gruppen PROSA Game Network

PROSIT – it-studerendes fagblad nov ´09 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: 6617 9211 e-mail: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Christian Fischer Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: Filip Lauritzen Oplag: 5.200.

Tryk: Skive Folkeblad

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 side 3

Voxpop:

...Tænk som en hacker

Blev de mere paranoide?

Af Morten Bang Der lyder højlydt latter i lokalet. Et billede af en bom på en landevej er tonet frem på slideshowet bag foredragsholder Henrik Lund Kramshøj.

Bommen fejler tydeligvis ikke noget.

Den udfylder sin funktion og spærrer vejen. Derimod er det dem, der har sat den op, der er noget galt med.

Hjulsporene på begge sider uden om bommen vidner nemlig om ubetænksomme ejermænd. Bommen gør derfor ikke megen nytte. Hvis man virkelig gerne vil ind, så skal man nok også komme det.

Billedet af bommen illustrerer, hvordan mange virksomheder risikerer at blive til grin, hvis man ikke er varsom med it-sikkerheden. Og det risikerer mange ifølge ejer af itsikkerhedsfirmaet Security 6, Henrik Lund Kramshøj. ”Man ser den slags mange steder.

Specielt, hvis en opstartsvirksomhed har vokset sig stor, uden at den har revet hele it-systemet fra hinanden og bygget det op igen på en mere passende måde. Gør de ikke det, ser man ofte, at der sker en slags knopskydning. De nyeste systemer er måske nok helt sikre, men de gamle computere lige ved siden af er det modsatte,” forklarer han.

Nedslagtning af myter Heftig efterårsregn trommer på det skrå tag over Fredericia Vandrerhjems mødelokale. Selv om Henrik Lund Kramshøj må tale højt for at gå klart ud til de 45 it-studerende, der er samlet til PROSA/STUD’s årlige træf, er det ikke svært at fastholde deres interesse. Rummet er et virvar af kabler til de studerendes bærbare computere. Deres CPU-kølere og lyden af tastaturfingre, der tager noter og koder med, dominerer også lydbilledet.

Foran lærredet og badet i lyset fra projekteren tager Henrik Lund

Kramshøj den store kniv frem og indleder en nedslagtning af de mest udbredte myter om it-sikkerhed.

Myterne trives, ifølge ham, også blandt mange studerende. ”Den mest udbredte misforståelse er nok, at hvis man bare har en firewall, er man beskyttet. Det er bare ikke sandheden. Man får nemlig også data, når man selv surfer, får tilsendt e-mails eller går ind på hjemmesider, som man tror er sikre. Ad den vej får man alligevel en masse skidt ned på sin computer,” fortæller Henrik Lund Kramshøj.

Efter myten om firewalls fortsætter klapjagten på de protokoller, som alle kender og bruger, men som de fleste fejlagtigt opfatter som sikre: FTP til uploads, POP3 til e-mails og HTTP til hjemmesider. Han slår derfor et slag for kryptering og anbefaler blandt andet programmet PGP – Pretty Good Privacy – til de studerende.

Værsgo: Et styk komplet hacker-kit På sin vej gennem foredraget viser Henrik Lund Kramshøj, hvordan man bryder ind i andres krypteringer og portscanner deres netværk. Det bliver dog ikke kun ved demonstration. De studerende er nemlig blevet udstyret med hver deres cd-rom, som alle programmerne ligger på. Trin for trin følger mange af de studerende efter, når Henrik Lund Kramshøj spiller for på storskærmen. De er allerede godt på vej til at mestre de instrumenter, som hackerne spiller på.

I en pause sidder foredragsholderen på knæ foran en studerendes laptop. Han skal have hjælp til at trænge ind i det prøvenetværk, som Henrik Lund Kramshøj har sat op.

Bag dem vokser en halvcirkel af nysgerrige frem, og de interesserede stiller flere spørgsmål, end han kan

nå at besvare i pausen.

Et andet sted i lokalet går snakken om foredraget også. De snakker om programmet Backtrack, der også ligger på cd-rom’en. Med det kan man øve sig i at penetrere andres netværk.

De fleste virker begejstrede, mens en enkelt studerende bemærker om sikkerhedskonsulenten: ”Han er bare interesseret i, at flere hacker. Jo flere, der hacker, desto mere arbejde er der jo til folk som ham.”

Paranoia som arbejdsredskab Henrik Lund Kramshøj betragter sig selv som en godsindet hacker – en såkaldt ’whitehat’. For ham at se er der masser af gode grunde til at lære andre, hvordan man hacker sig ind i netværk: ”Når man har set, hvor nemt det er at hacke, ved man, at man skal beskytte sig yderligere. Man skal ikke tro, at bare fordi man ikke umiddelbart er interessant, at man kun sætter et netværk op midlertidig, at så går det nok.”

Som noget af det første i foredraget projekteredes straffelovens paragraf 263 stk. 2 op på lærredet. På den måde gjorde Kramshøj opmærksom på de op til seks måneders fængsel, man kan idømmes, hvis man på ulovlig vis tiltvinger sig adgang til andres computer. Henrik Lund Kramshøj håber, at de studerende vil arbejde ud fra devisen ’Hvad man ikke vil have gjort ved sig selv, skal man ikke gøre mod andre’. I stedet peger han på, hvordan de studerende får gavn af værktøjerne i hverdagen: ”I studiesammenhæng kan foredraget give en større viden omkring protokoller og omkring netværk.

Sikkerhed har også meget at gøre med robusthed og tilgængelighed.

De robuste og højttilgængelige systemer er typisk mest sikre, så programmerne ikke crasher i tide og utide, bare fordi man kommer til at taste forkert.”

Målet med foredraget er, ifølge Henrik Lund Kramshøj, at gøre de studerende bange. ”Jeg håber, at de studerende har fået en vis paranoia, der gør, at de får lavet en backup, at de vælger nogle bedre passwords og tænker sig om en ekstra gang, når de selv sætter nogle services op,” forklarer han.

Whitehats og blackhats Udtrykkene er hentet fra gamle westernfilm. Her bar skurkene altid sorte hatte, mens sheriffens var hvid. Samme opdeling finder man i hacking, hvor der desuden er kommet greyhats til. De dækker over tidligere hackere, der nu hjælper med at forhindre kriminalitet.

Rune Jensen, 21 år. Datamatiker på Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle.

Hvad kan du bruge fra foredraget?

Det gav rigtig god inspiration til, hvad du kan arbejde videre med bagefter. I stedet for kun at programmere har jeg fået nogle ideer til, hvad sikkerhed er, som jeg kan tage med i mit arbejde fremover.

Hvor opmærksom var du på sikkerhed før foredraget?

Jeg var forholdsvis opmærksom. Jeg har selv tidligere prøvet at eksperimentere lidt med hacking og fundet ud af, at det faktisk ikke var så nemt, men under foredraget blev jeg overrasket over, hvor simpelt det egentlig kan gøres. Jeg har fået nogle kraftige hints til, hvad jeg skal hjem og ændre i mine egne sikkerhedsindstillinger.

Hvad var det mest overraskende, du lærte?

Det var det sidste program, vi fik demonstreret, Metasploit. Med det kunne man ved hjælp af en IP-adresse og et par tryk på enter komme ind i systemet, hvis sikkerheden ikke er i orden.

Hvad var det mest brugbare?

Det var interessant at få indblik i, hvor kort tid det egentlig tager for hackere at bryde forskellige koder. Det vil tage hr. og fru Jensen mange år at bryde den slags koder, men der er altså stadig andre, der kan gøre det på brøkdele af tiden.

Camilla Beck Larsen, 22 år. Læser til itsupporter i Sønderborg. I lære i Esbjerg.

Hvad kunne du bruge fra foredraget i dit daglige arbejde?

Hvordan man bruger værktøjerne fra foredraget til at sikre sit eget netværk. Det har meget relevans for det arbejde, jeg sidder og laver. Lige nu sidder jeg i en servicedesk-funktion, hvor jeg også hjælper med at lave konfigurationer. Det kan helt klart hjælpe, at man nu har fået kendskab til nogle værktøjer, som jeg ikke kendte før foredraget?

Hvor opmærksom på sikkerheden har du tidligere været?

I mit arbejde har jeg ikke ansvaret for det. Jo længere jeg kommer hen i uddannelsen, jo mere skal man dog tage stilling til den slags. På det sidste har vi skullet integrere flere systemer og kigget på, hvad man skulle bruge af programmer for at logge på udefra. Det skal være virkelig sikkert. Der talte vi netop om at bruge de rigtige protokoller, og hvordan man vælger de rigtige.

Hvad var det mest overraskende, du lærte i foredraget?

Det var, at det fleste trådløse teknologier kan brydes. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. At for eksempel WPA-drev, der var blevet krypteret, let kunne brydes.

Hvad er det mest brugbare?

Det er cd’en med alle de programmer, vi gennemgik. Jeg skal hjem og prøve den af og se, om jeg kan bryde mit eget netværk ned, og så vil jeg helt klart vise det til min chef og give ham programmer, så vi måske kan bruge det i vores virksomhed i fremtiden.

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 SIDE 4

Studieophold i udlandet gør arbejdsgiverne vilde Kan du så pakke kufferten og komme af sted. Ny undersøgelse viser, at arbejdsgiverne savler over færdiguddannede med udlandsophold på deres CV. Alligevel vælger mange it-studerende at blive hjemme, til stor undren og fortvivlelse for skolerne, arrangørerne og arbejdsgiverne.

Af: Filip Laurizen, filiplauritzen@gmail.com De danske datalogistuderende bliver hjemme. Tilbuddet er der, men bliver ikke brugt. En rundringning til de danske universiteter fortæller, at det gamle ordsprog ’Ude godt, men hjemme bedst’ kendetegner den gennemsnitlige datalogistuderende.

For Odense har ingen ude, Aalborg har en, Århus har to, og København ligger i spidsen med 15 studerende i udlandet.

Sørgelige tal, der får virksomheder som Microsoft til at ærgre sig: ”Vi kunne bestemt godt tænke os flere datalogistuderende, der kan fremvise et studieophold i udlandet,” siger Charlotte Mark, adm. direktør hos Microsoft Development Center Copenhagen.

Det blå stempel på dit CV Og det belønner sig at stikke næsen ud over grænsen for en stund.

En undersøgelse foretaget af Cirius viser, at 10 ud af 12 ansatte i større offentlige og private virksomheder mener, at deres udlandsophold havde betydning for deres ansættelse. Også virksomhederne fortæller, at de i en jobsamtle vægter international erfaring højt. I undersøgelsen har

15 større arbejdsgivere medvirket, deriblandt Nordea, Vestas og Finansministeriet. Og resultatet blev, at størstedelen af arbejdsgiverne fandt international erfaring vigtigt for en mulig ansættelse.

Nordplus, Erasmus & Overseas Det er heller ikke manglen på muligheder, der er problemet. En masse internationale bytte-aftaler har anskaffet de danske datalogistuderende en række wildcard, såsom at studere inden for Norden (Nordplus), inden for EU (Erasmus) eller hele verden (Overseas).

Men ansøgningerne udebliver, og det undrer man sig over på Aarhus Universitet: ”Helt overordnet kan det undre os, hvorfor så få vælger at tage et semester i udlandet. De studerende bliver informeret om mulighederne for udvekslingsophold på et orienteringsmøde to gange årligt,” siger Sara Ølholm, ph.d.-manager og Erasmus-koordinator på DI.

Spanien frem for Polen I Århus sidder Sara Ølholm med

godt 28 universitetsaftaler til de studerende, som kun 2 har valgt at benytte sig af.

I København ser tallene lidt bedre ud. Men det er ikke alle pladser, der er lige attraktive: ”Nogle af vores Erasmus-pladser på de europæiske universiteter er ikke så populære. Steder som Polen og Estland sælger ikke så godt som pladser i Spanien og England,” siger Robert Glück, akademisk udvekslingskoordinator.

Udlandsophold giver selvstændighed Anbefalingerne drysser altså ned over de studerende. Og det er ikke uden grund. For de positive historier og erfaringer, man hører fra studerende med udlandsophold, fylder langt mere end de negative.

4.800 sidsteårs-studerende ved alle landets universiteter har medvirket i en Cirius-undersøgelse. 41 procent af de medvirkende havde været på studie- eller praktikophold i udlandet.

Af alle dem svarede 91 procent, at udlandsopholdet havde gjort dem mere selvstædige, og for 75 procent var motivationen blandt andet ud-

sigten til bedre karrieremuligheder i Danmark.

It-studerende kan lettere få udlandsstipendium Når du søger udenlands, er der mange forskellige løsninger. Universiteterne, EDU og Kilroy Education er alle en slags gratis rådgivning, der ligger inde med forskellige former for kontrakter.

Vælger man Erasmus- eller Nordplus-løsningen, vil opholdet være gratis, hvis man kan leve op til kravene, som oftest er et minimum antal ETC-point. Det vil sige, at du ikke kan rejse ud allerede på 2. semester, hvis du ikke har optjent point nok.

Overseas er også en løsning for mange, og her kan det også koste. Australien, som er en populær destination, ligger i prisklassen 8.000-11.000 australske dollars (37.000-50.000 kroner) pr. semester.

Det lyder måske voldsomt, men fortvivl ikke. For dertil kan du søge udlandsstipendium, og her har man som it-studerende gode chancer for at få penge: “Fordelen for it-studerende er, at de fleste af dem vil kvalificere sig

til det høje udlandsstipendium, hvis de tager på studieophold i udlandet, hvilket vil sige, at de faktisk i mange tilfælde vil kunne få dækket hele undervisningsgebyret,” siger Kirsten Louise Feddersen fra EDU. Så hvad enten du søger den ene eller den anden løsning, er der gode chancer for, at du vil få undervisningen betalt.

Og så kan du jo medbringe din SU.

PROSA hjælper dig på vej Hvis du nu er kørt varm til et semester eller flere i udlandet, er det bare at komme i gang. På universiteterne findes internationale afdelinger, som specialiserer sig i at sende studerende ud i alle verdenshjørner.

Derudover er der hjælp at hente hos EDU og Kilroy Education.

PROSA vil ligeledes gerne hjælpe sine medlemmer på vej, og foreningen har i fælleskab med EDU arrangeret en informationsaften i København onsdag den 17. februar.

Det er gratis, og det eneste, vi kræver, er en tilmelding. Se mere under annoncen på næste side. Passer dagen ikke, kan I også samle et hold og kontakte Ove Larsen (ola@prosa. dk) for en ny aftale.

er uenige

&

Det handler om profil. Det handler om marked. Og det handler om vægtninger af erhvervserfaring kontra udlandsophold. Derfor kan KMD og Microsoft godt tillade sig at være uenige, når det handler om betydningen af udlandsstudier under en jobsamtale.

Af: Filip Lauritzen, filiplauritzen@gmail.com Hvor vil du helst arbejde? KMD eller Microsoft?

Det kan være fornuftigt at tænke over det allerede nu. For en jobsamtale hos de to kan være en blandet oplevelse. Det ene sted foretrækker man joberfaring, og det andet sted et udlandsstudieophold på CV’et.

“Udlandsophold er ikke afgørende hos os. Vi kigger på hele pakken og foretrækker relevant erhvervserfaring frem for studieophold,” fortæller Gitte Nielsen, HR-konsulent ved KDM. “Det er absolut en fordel, hvis kandidaten har studierefaring fra udlandet,” siger Charlotte Mark, adm.

direktør ved Microsoft Development Center Copenhagen.

To profiler, der skildrer forskellen imellem relevante studiejob og relevant udlandserfaring. Ikke så mærkeligt, når man kigger på deres målgrupper. KDM fokuserer kraftigt på det danske marked, mens Microsoft udvikler software

til det globale marked.

Begge sider er dog enige om, hvad et udlandsstudieophold kan give den enkelte. Og skulle Gitte Nielsen fra KDM vælge imellem en ansøgning uden erhvervserfaring og en ansøgning uden erhvervserfaring, men med udlandsstudieophold, ville hun

også være til den sidste løsning. Fra Microsoft slår man fast: “Det åbner øjnene for andre måder at se tingene på, udfordrer det paradigme, man er opvokset i, og giver inspiration til nye og innovative løsninger i studiet og på jobbet,” siger Charlotte Mark, Microsoft.

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 side 5

Prosa og EDU arrangerer informationsmøde om studieophold i udlandet.

Tid: Onsdag den 17. februar kl. 17-19 Sted: Ahlefeldtsgade 16, København K Arrangementet er gratis og prosa dækker rejseudgifter.

Tilmeldning kan ske på www.prosa.dk/kalender

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 SIDE 6

Søgemaskineoptimering Hvis ikke backend-koden af en webside er lavet korrekt, kan det være så godt som umuligt for søgemaskinerne at læse og indeksere siden.

Af Jacob Leander Christensen

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering bliver ofte forkortet SEO, som kommer af det engelske ord Search Engine Optimization.

Kort fortalt går søgemaskineoptimering ud på at få en hjemmeside til at få nogle gode placeringer i søgemaskinerne på forskellige relevante søgeord, der i sidste ende vil give en masse gratis trafik.

Folk Googler uafbrudt – skal vi have ny tandlæge, købe hus eller ud at rejse, researcher vi på nettet for at finde informationer om produktet eller de forskellige udbydere. Op imod 92 procent bruger en søgetjeneste til at finde en webshop, og der er cirka 68 procent, der tjekker priserne på nettet, før de går ned i en fysisk butik og køber produktet.

I Danmark har Google 90-95 procent af søgemarkedet, derfor skal man mest af alt koncentrere sig om denne verdensomspændende søgemaskine. Hvis man har et internationalt site, vil det måske være en god idé at kigge på fx Yahoo og nogle af de andre, da Google ’kun’ har omkring 70 procent af søgemarkedet i resten af verden.

Hvem skal varetage SEO? Søgemaskineoptimering er ikke kun én persons opgave. Der skal flere indover for at få det mest effektive ud af søgemaskinerne. Derfor kan en udvikler ikke sidde alene med opgaven.

Typisk vil der i en mellemstor virksomhed både være marketing- og it-folk indover sammen med ledelsen og andet personale, der har kundekontakt, da de sammen skaber den nødvendige synergi, der gør, at man kan udvælge den rette strategi og søgeord.

Når mange virksomheder opdager vigtigheden i søgemaskineoptimering, får de deres itafdeling til at varetage denne opgave, da der jo ofte skal laves en masse tekniske ting. Men faktisk skal søgemaskineoptimering være på lige fod med alle andre discipliner inden for marketing.

Udviklerens udfordringer

på ens hjemmeside. Der er dog set eksempler på, at webmasteren har glemt at fjerne disse to linjer, efter websitet officielt er åbnet.

Mange gange har søgemaskinen en række begrænsninger, der gør, at en given hjemmeside har en række indekseringsbarrierer.

Eksempel på udelukkelse af alle søgemaskiner: User-agent: *Disallow: /

TIP: Tjek, om en webside er indekseret ved at skrive site:domæne.dk i Google.

Hvis du har problemer med at få dit website indekseret eller bare gerne vil se, hvordan søgerobotterne ser din hjemmeside, så benyt tekstbrowseren Lynx – hvis du ikke kan se alt indholdet igennem en tekstbrowser, er der meget stor sandsynlighed for, at søgemaskinerne heller ikke kan se det. Søgemaskinerobotterne ser helt grundlæggende kun på kode, og den bliver derfor ikke eksekveret.

Javascript Som udvikler er det ofte nødvendigt at benytte Javascript for at lave nogle lækre detaljer på hjemmesiden. Søgemaskinerne læser Javascript-koden og forsøger at få noget meningsfyldt ud af koden. Så selv om der er tekst inde i et script, kan søgemaskinerne ofte godt forstå det, men for det meste bliver det ikke vægtet lige så højt som html-formateret tekst, og så er der også risiko for, at søgemaskinernes robotter ikke får alt relevant indhold med. Der opstår ofte problemer, hvis navigationen på hjemmesiden er lavet i Javacript-kode. Her vil søgerobotterne højst sandsynligt have problemer med at følge disse links og indeksere andre sider end forsiden. Dette problem kan relativt let kommes til livs ved at lave en menu mere i bunden, hvor linksene er helt almindelige.

Duplicate content Hvis brugerne eller søgemaskinerne kan komme ind på det samme indhold via flere URL’s, vil der ofte være problemer med duplicate content. Grunden til, at duplicate conent er et problem, er, at Google ikke vil præsentere 10 søgeresultater med det samme indhold for brugeren. Derfor bestemmer søgemaskinen selv, hvilken URL der skal vises i søgemaskinen, og dette kan give store problemer i ens søgemaskineoptimering. Der kan være mange grunde til, at det er opstået – har du kopieret en længere tekst fra et andet website, bliver du straffet, men det kan også ske helt uskyldigt, hvis CMS-systemet ikke er lavet korrekt.

Kort sagt: Det må ikke være muligt at kunne gå til en unik side via flere forskellige URL’s.

Tjek, om du er ramt Der findes flere metoder til at tjekke, om man selv er ramt af duplicate content. En af de letteste metoder er, at man kopierer en unik sætning på en hjemmeside, går ind på Google og indsætter sætningen i søgefeltet med gåseøjne (””) omkring.

Det viser sig faktisk, at Prosa.dk desværre er ramt (8. november 2009). Hvis du går ind på forsiden og finder teksten nederst på siden ’PROSAs Lønsikring’.

TIP: Den samme teknik med en ekstra HTML-menu i bunden kan du også bruge, hvis du har en menu, der er bygget i Flash.

Cookies Google og mange andre søgermaskiner understøtter ikke cookies. Derfor skal din hjemmeside ikke kræve, at brugerne understøtter cookies for at benytte og se websiden.

Hvis du søger på Google efter ’Cookies er påkrævet’, finder du i skrivende stund sydjob. dk som nr. 1. Hjemmesiden er placeret der, fordi de har lavet en webside, der kræver cookies.

Søgerobotten møder altså, som det eneste, en kort tekst om, at cookies er påkrævet for at se hjemmesiden.

Prøv at kopiere lidt af teksten og indsæt i Google med gåseøjne: ”Få sikkerhedsnet under din økonomi. Med PROSA’s Lønsikring”

I næste spalte kan man se de to forskellige sider, som man bliver præsenteret for, om man har cookies slået til eller ej: Hvis du vil tjekke, om man kan se en webside uden cookies, kan du slå det fra i din browser under indstillinger.

Så kommer en af de værste beskeder, Google kan give dig:

Robots.txt Når du er i gang med at udvikle en hjemmeside, er det en rigtig god idé at udelukke søgemaskinerne fra at indeksere siden. Det gør man i en fil ved navn Robots.txt, som ligger i roden

Som du kan læse ud fra teksten, har Google fundet sider, der i meget høj grad ligner de andre.

Hvis du trykker på linket, finder du ud af, at det er følgende sider, som alle viser forsidens indhold:

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 side 7

www.prosa.dk/ • www.prosa.dk/browse/3/ • www.prosa.dk/browse/2/ • www.prosa.dk/browse/1/ www.prosa.dk/?id= • www.prosa.dk/index.php Det viser sig, at et af problemerne er, at funktionen, hvor man kan bladre frem og tilbage i prosa-bloggen, skaber en ny URL (/browse/1).

Denne fejl er der også mange kalendersystemer, som lider under – problemet med de fleste online kalendere er dog, at de har uendelige løkker, men fælles for begge problemer er, at hvis man anvender en post-form, så URL’en ikke skifter, er man ude af dette problem.

Hvis du har skrevet nogle rigtig gode, spændende - og bedst af alt unikke – tekster, er der desværre stor sandsynlighed for, at flere dovne konkurrenter vil kopiere dine tekster, og hvis de er så heldige, at Googles robotter besøger deres hjemmeside først, så tror søgemaskinen højst sandsynligt, at du har kopieret teksten fra konkurrenten.

Hvis du vil holde øje med dine tekster, kan du bruge hjemmesiden Copyscape.com, her kan du søge efter kopier.

Da jeg skulle skrive artiklen her, prøvede jeg for sjov med min egen hjemmeside (www.jau.dk), og det viste sig faktisk, at en konkurrent direkte havde stjålet flere af mine tekster. Der bliver stjålet med arme og ben på nettet, og derfor bliver man nødt til at holde øje med sine ting.

Printervenlige sider Ofte tilbyder websider at præsentere en fin printervenlig side, uden alt for meget overflødig grafik. På mange websider kommer man ind på en ny side, når man trykker på ”printervenlig side”. Hvis man fx var på domæne.dk/ nyheder.php?id=20, og når man så trykker på printknappen, kommer man ind på fx domæne.dk/print.php?id=20.

Her har vi allerede problemet med duplicate content, da søgemaskinerne bliver præsenteret for to sider med samme indhold. Man kunne benytte META-robots for at udelukke søgemaskinerne, men en bedre idé vil være at løse det med CSS, hvor man laver et specifikt CSS dokument til print og linker til det vha. atributten ”media”.

Eksempel med et link til et css-dokument til skærm og et til print: <link rel=”stylesheet” href=”style.css” type=”text/css” media=”screen”> <link rel=”stylesheet” href=”print.css” type=”text/css” media=”print”>

Udviklingsdomæne En af de største klassikere, som jeg desværre alt for tit støder på, er, når CMS-huse eller programmører laver et udviklingsdomæne, som søgemaskinerne får lov at indeksere. Problemet er, at hvis søgemaskinerne først har indekseret udviklingssiden, og når den så kommer online på sit rigtige domæne, tror søgemaskinerne, at det rigtige domæne har stjålet teksten fra udviklingsdomænet.

I september fik Folketinget en ny hjemmeside, og det webbureau, der lavede siden, lavede samme fejl, som så mange andre gør. De præsterede at få 6.350 sider indekseret fra udviklingsdomænet, inden den nye hjemmeside kom på det rigtige domæne. Det er dog ikke den eneste fejl, de har lavet. Et hurtigt tjek viser, at søgemaskinerne har indekseret de printervenlige sider, og ved flere sider har Google valgt at prioritere den printervenlige side højere end den oprindelige.

Eksempel: www.ft.dk/Om.aspx (den korrekte) www.ft.dk/Om.aspx?p=1 (printervenlig)

Brødkrummer Brødkrummer, også kaldt bread-crumb navigering, kan skabe duplicate content, hvis det ikke er lavet rigtigt. Men hvis det er lavet korrekt, er det en super god funktion at have på sin webside for brugerens og søgemaskinernes skyld.

Eksempel på brødkrumme-navigering på Prosa.dk: Jeg har oplevet et webshop-system, der lavede disse URL’s, hvis man klikkede igennem produkt-kataloget: domæne.dk/Shop/info. htm?catid=180&articleid=063237 Når man gik ind på denne side, fulgte der brødkrummer med, men problemet var, at man også kunne tilgå samme produkt via denne URL, hvor der ingen brødkrummer bliver vist: domæne.dk/Shop/info.htm?articleid=063237 På den måde opstår der igen to URL’s med identisk indhold.

Flytning af webside eller nyt system Når en webside skal have nyt system, skifte domænenavn eller af anden grund skifter URL’s, er det vigtigt, at de gamle stier ikke bare bliver glemt. Hvis du laver 301 redirects, videresender du både brugerne og søgerobotterne til de nye URL’s. Det gør, at du næsten ikke mister noget af din værdi, du har hos søgemaskinerne, og brugerne ender ikke på en blank side.

Det er vigtigt, at du ikke bare lader alle de gamle sider redirecte direkte til forsiden, de skal derimod videresendes til de nye relevante undersider.

Læs mere på www.jau.dk/301-redirect/ for at se, hvordan du laver en 301 redirect.

Google’s retningslinjer Som udvikler er det altid en god idé at kende til, hvilke retningslinjer Google har sat op.

Du finder Googles retningslinjer her: http://www.google.com/support/webmasters/bin/answer.py?answer=35769 Kort URL til Googles retningslinjer: http://bit.ly/wmkB

prosit - it-studerendes fagblad nov 09 SIDE 8

Månedens gadgets:

USB-jul Ikke et helt decembernummer af ProsIT uden snerten af jul.

Månedens gadget vil derfor blive vores bidrag til julestemningen.

Fra alle os - til alle jer.

Af: Filip Lauritzen filiplauritzen@gmail.com Den er øjnene i mørket, den er julemandens spion, eller også er den bare endnu et eksempel på, hvordan man tjener penge på julen.

Men savner du lidt julepynt på skrivebordet, har en ven, som snart skal have en hadegave, eller en kæreste, der skal overtales til noget webcam-dating.

Så kan du sætte dig godt til rette med gløgg og æbleskiver og iføre dig dine opvarmede USB-julehandsker og chatte, mens du kigger ind i maven på en julenisse.

Julemandens hjælper er 17 cm høj med en kampvægt på bare 128 gram.

Mellem sine nissepatter er den udstyret med et 350K pixels webcam.

Der er her tale om en halvblind nisse.

Julehandskerne tilsluttes din USBudgang, og du vælger temperaturen, der har sit maksimum på 53 grader, så dine hænder ikke smelter fast i tastaturet.

Hele herligheden kan findes på usbgeek.com. GOD JUL

PROSIT ønsker alle en god jul og et godt nytår

Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT OKT 09 er: Asger Christiansen Datalogistuderende ved Syddansk Universitet, Odense

Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 12. januar 2010 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku’en er lånt fra www.menneske.no

Har du skiftet studium?

Indtast ændringer om studium eller andet på: http://www.prosa.dk/mit-prosa/selvbetjening/