http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2010/juni/prosit_til_web

STUD.PROSA.DK

Prosit jun 10 D E

I T

-

S T U D E R E N D E S

FAG B L A D

I dette nummer Side 2 Leder It-uddannelserne svækkes Pulsen på Pba i Odense DIKU’s kantine: Er æra er snart forbi Side 3 Regeringens sparepakke Nyuddannede ledige rammes særlig hårdt Demonstrationer mod spareplan den 8. juni Dimittender har jobproblemer

It og nødhjælp på Haiti Side 4-5

Side 4-5 Hvis man er heldig, finder man en campingstol at sidde på Dansk nødhjælps-it klarer det godt

Kom i gang med HTML 5

Side 6-7 Kom i gang med HTML 5

side 6-7

Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C

B

Side 8 Sådan undgår du solstråler på skærmen Soduko Få 13.368 kr

Sparepakken rammer studerende og nyuddannede Side 2-3

Står dit navn her?

Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet.

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 SIDE 2

Pulsen på Pba i Odense

Leder

It-uddannelserne svækkes Af Kenneth Greig, redaktionsmedlem i PROSIT Nok slap de it-studerende for at få deres SU udhulet, men resultatet af regeringens sparepakke vil alligevel ramme de it-studerende. I løbet af de næste par år skal man på ingeniørhøjskoler, universiteter og andre uddannelsessteder op på at spare 325 mio. kr. årligt.

Formelt skal det kun ramme administrationen, men de færreste tror vel på, at det ikke vil påvirke undervisningen med besparelser i den størrelsesorden. Ikke mindst når man arbejder med it ved man, at god planlægning og velfungerende systemer, er forudsætningen for gode resultater. Men også forskningen rammes og samlet set skal universiteterne spare 2 mia. kr. Nedskæringerne vil ramme uddannelsernes kvalitet!

Men de it-studerendes pengepung bliver også ramt, når man endelig står med eksamensbeviset i hånden. Efter en tid med stigende ledighed skal mange it-studerende klare sig på dagpenge – vel at mærke på den laveste sats og man får ikke ret til mere, før efter et helt års arbejde. Er man heldig at få arbejde, er det slut med feriedagpenge – så vink farvel til ferien det først år efter endt studie.

Så alt i alt bidrager regeringens sparepakke til, at der bliver dårligere uddannelser og at fordelene ved at have gjort sin uddannelse færdig bliver mindre. Vi har brug for bedre it-uddannelser og flere it-studerende til at klare fremtidens udfordringer. Derfor er sparepakken et skridt i den forkerte retning.

PROSIT har bedt to studerende om at tage pulsen på deres nye uddannelse som Professionsbachelor Kennth Greig studerer Pba i Softwareudvikling i Odense: Den første oplevelse af uddannelsen var, at undervisningen var langt mere teoretisk end det, der var på datamatikeruddannelsen. Undervisningen er delt op i en formiddags- og en eftermiddagsblok, og om eftermiddagen er der som regel en eller flere diplom-studerende til stede. Den sammenblanding har givet god indsigt i, hvordan teorien bliver benyttet i virkeligheden, og har givet nogle gode debatter.

Indtil videre har vi haft de tre fag: Store systemer, databaser for udviklere og test på første semester, og her i juni måned skal vi til eksamen i de tre fag. Der har været god mulighed for at kigge mere grundigt på nogle emner, som der ikke var tid til på datamatikeren, og det har været rart, at vi har haft mulighed for at fordybe os i testteknikker eller kigge på opbygningen af en objektorienteret database. Frafaldet på vores uddan-

nelse er oppe på omkring 50 procent, og det virker ret højt, eftersom vi kun er på første semester. Frafaldet skal dog ses ud fra, at størstedelen af dem, der er faldet fra, ikke har været under uddannelse de seneste par år, og det derfor nok er lidt svært at komme tilbage til bøgerne igen. Det virker derfor også som en god mulighed for de datamatikerstuderende hos os, at de har mulighed for at tage to af vores fag som valgfag, så de bliver fastholdt i uddannelsessystemet.

Lars Wichen Sørensen studerer Pba i webudvikling i Odense: Overgangen fra datamatiker til web har været en oplevelsesrig overgang.

Hvor datamatikeruddannelsen er opbygget meget firkantet og med faste retningslinjer, er webudvikling mere rund og kreativ. I klassen er der tre med datamatikerbaggrund, en, der læser diplom på deltid, og så resten, som er mmder.

Vi er på første semester startet med at have Frontend, Projektledelse og Interface design and digital aesthetic.

Fagene skiller sig tydeligt ud fra fagene på datamatikeren, da de her er mere målrettet mod brugeren, brugeroplevelsen og designet. I Frontend kommer vi ind over områder, som mmder har haft gennem deres uddannelse, heriblandt Flash, design og brugeranalyse. Interface design and digital aesthetic kommer ind på en mere dybdegående tilgang til webdesign. Projektledelse går mere i dybden end på datamatikeruddannelsen og giver der flere kompetencer til dem, der senere gerne vil have en lederrolle i erhvervslivet.

Den daglige omgang med studerende og undervisere, der har en anden baggrund, giver et helt nyt indblik i en verden, som jeg synes mangler på datamatikeruddannelsen.

De forskellige baggrunde har også givet en god debat om, hvordan design og programmering bedst laves.

Er æra er snart forbi Fællesspisning, revy, lektiehjælp og hyggeaftener. Dette og meget mere har det store kantinelokale i Universitetsparken 1 lagt rammer til de seneste mange år. Men nu skal der spares, og datalogerne skal flyttes ud. Ærgerligt, siger de studerende.

Nødvendigt, siger administrationen.

Af: Filip Lauritzen “Vi er blevet lovet et tekøkken,” siger en tydeligt skuffet datalogistuderende, Anders Boesen Lindbo Larsen. Sammen med mange andre studerende står han for den daglige drift af kantinen. Et drift, som bygger på tillid, venskab og fælles interesse for at skabe et godt studiemiljø.

Når man træder ind i det store rum, er man ikke i tvivl om de mange muligheder, de datalogistuderende har haft i tidens løb. I køkkenet står der mad frit tilgængeligt, til den sultne studerende. Der er ingen ansatte.

Blot en kasse, hvori man skal smide penge for det, man tager.

“Der bliver stort set lavet aftensmad her hver aften. Folk kommer og går, og i eksamensperioder sidder der tit studerende hele natten,” fortæller Anders Boesen om den kantine, som til næste år bliver taget fra dem.

20 procent skal spares væk De datalogistuderende på Københavns Universitet er blevet truet med udflytning mange gange før.

Men denne gang er det reelt nok. Til næste sommer, i 2011, skal de flytte ud af lokalerne og over til resten af det naturvidenskabelige fakultet på H.C. Ørsted Instituttet.

“Det blev bestemt allerede i 2006, at Science skal fraflytte 20 procent af fakultetets kvadratmeter,” fortæller dekan Nils O. Andersen, som godt kan forstå de studerendes skuffelse over beslutningen om at skulle fraflytte lokalerne i Universitetsparken 1, som Københavns Universitet lejer dyrt af kommunen.

“Jeg elsker Datalogisk Instituts studenterkøkken - jeg har aldrig oplevet noget lignende andre steder på KU. Derfor ærgrer det mig, at hele økosystemet kommer under, hvad man kan kalde krigskirurgisk behandling, om lidt over et år, når Datalogisk Institut flyttes over på HCØ. På halvt så mange kvadratmeter,” skriver en utilfreds studerende på Universitetsavisens hjemmeside.

Til dette svarer dekanen: “Det er beklageligt, men de kvadratmeter, som er til rådighed på HCØ, er nødt til primært at blive brugt på forskning og undervisning.”

Det kommer til at påvirke studiemiljøet Tilbage i den store kantine sidder de bekymrede studerende til endnu en fællestirsdag, hvor et hold studerende laver aftensmad til de andre. Et ugentligt arrangement med et frem-

møde på mellem 10 og 100 spisende.

“Det er et fuldstændigt unikt koncept, som et lille tekøkken ikke kan erstatte,” siger Anders Boesen Lindbo Larsen om det ugentlige arrangement.

I sofahjørnet sidder fire studerende og taler om den kommende flytning: “Jeg er sikker på, at det kommer til at påvirke frafaldsprocenten,” siger den ene.

“Ja, hvis man mister disse sociale arrangementer, så bliver det hårdere at komme igennem sin studietid,” siger den anden, der samtidig påpeger, at datalogistudiet er meget afhængigt af at være et socialt studium.

Dekanen lover lysere fremtid Der findes trøst for den nye studerende eller den evighedsstuderende.

I 2015 skal en ny bygning stå færdig til den nette sum af 1,5 milliarder kroner, hvor man vil fokusere på et endnu bedre studiemiljø. Huset, som dekan Nils O. Andersen prøver at opmuntre de utilfredse studerende med, kommer til at hedde NBSP (Niels Bohr Science Park) og skal indeholde flere studenterdrevne funktioner, hvilket vil være med til at øge kontakten på tværs af studieretninger.

En målsætning, som allerede er op-

nået, mener de datalogistuderende.

“Matematikerne og fysikerne bruger også vores kantine,” fortæller Anders Boesen Lindbo Larsen, alt imens tre tidligere DIKU-studerede

kommer på besøg til aftensmad.

Selvom de er færdiguddannet, holder de stadig af at besøge den gamle sociale højborg, som alle de studerende nu kan nyde på sidste år.

PROSIT – it-studerendes fagblad jun ´10 • Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C • Telefon.: 6617 9211 • e-mail: prosit@prosa.dk • Ansvarshavende: Christian Fischer • Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA • Forsiden: Privatfoto • Deadline 9. august • Oplag: 5.300. Tryk: Skive Folkeblad

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 side 3

Regeringens sparepakke

STUD-noter

Nyuddannede ledige rammes særlig hårdt Af Jesper Kiel, Koordinator for PROSA/STUD Er man ledig i det første halvandet år efter endt it-studium, bliver regeringens sparepakke er dyr gave. Man mister både retten til feriedagpenge og muligheden for at komme fra den lave dimittendsats til den normale (højeste) dagpengesats. På årsbasis vil en ledig nyuddannet kunne miste op til 51.000 kr.

studerende har ofte gennem jobs uden for faget, fx henover sommeren, kunnet skaffe sig de nødvendige tre måneders arbejde. Fremover vil kravet for at komme væk fra dimittendsatsen være et helt års arbejde, så mange vil blive hængende på den lave dimittendsats.

Bindes til lav sats

Man hænger dog ikke på dimittendsatsen længere end to år, da det vil være den maksimale periode man kan være på dagpenge fremover, så det er unægtelig en ringe trøst. Er man ledig udover to år mister man helt retten til dagpenge.

Mange nyuddannede har hidtil haft mulighed for at komme op på den høje sats. For lærlingenes vedkommende har lærestedet ofte tilbudt job i de første tre måneder efter endt læretid, som var nødvendig. Andre

To år så er det helt slut!

Slipper for kontingent i PROSA Mange lønmodtagere bliver ramt af sparepakkens nye loft for fradrag for fagforeningskontingent, det gælder

dog ikke ledige PROSA-medlemmer.

PROSA har et særligt lavt kontingent for ledige, som derfor ikke rammes af fradragsloftet. Det er dog kun et lille plaster på et meget stort sår.

Så meget kan en ledig nyuddannet miste årligt på de nye dagpengeregler: 6 ugers feriedagpenge 20.535 kr.

Forskel mellem højeste og laveste sats 31.050 kr.

I alt 51.585 kr.

Den endelige lovtekst er ikke klar endnu og beregningen bygger på at den nyuddannede kunne have skaffet sig arbejde i 3 måneder og afholder 6 ugers ferie uden at få feriedagpenge. Der er tale om det maksimale beløb man kan miste.

Demonstrationer mod spareplan den 8. juni Både studerende og fagbevægelse vil protestere mod regeringens sparepakke 8. juni.

Kl. 15.30 samles en række studenterorganisationer på Frue Plads I København under parolen ”Ingen besparelser på vores uddannelser”. Blandet andet Studenterrådet ved Københavns Universitet (KU) protesterer imod, at der på KU skal: • Fyres 400-700 medarbejdere og • Spares 600 millioner, et tal der svarer til at lukke flere fakulteter.

Generelt skal universiteterne spare mere end 2 milliarder kroner, 10 % af universiteternes samlede budgetter.

Demonstrationen går til Christiansborg kl. 16.30, hvor LO sammen med FTF, som er PROSAs hovedorganisation, har kaldt til demonstration mod blandt andet dagpengeforringelserne. Der arrangeres busser mange steder i landet.

Se: www.nejtilpakken.dk

Dimittender har jobproblemer Over halvdelen af de nyuddannede datamatikere træder ud i arbejdsløshed. Nye tal viser, at arbejdsløsheden for dimittender er steget.

Men der er håb, siger ledighedskonsulent.

Af Sigrid Møller.

For dimittenderne fra oktober 2009 var det kun 11,6 procent af datamatikerne, der ikke var ansat noget sted.

Det ser anderledes ud for dem, der

blev færdige med datamatikeruddannelsen i januar. Her har arbejdsløsheden ramt hele 59 procent. Det viser nye tal for PROSA-medlemmers arbejdsløshed.

Datamatikerne er den største fag-

gruppe i PROSA, men statistikken viser også, at dimittender fra cand.

IT, Datalogi, cand.scient. og itsupporteruddannelsen sender flere ud i ledighed. Blandt dimittender fra alle uddannelser samlet ser det

dystert ud. 50,3 procent af de nyuddannede fra januar har ikke fundet job. For oktober-dimittenderne var det tilsvarende tal 14,4 procent.

Lavkonjunkturen er den største grund til ledigheden. Men Michael Tøttrup, ledighedskonsulent i PROSA, siger, at det bestemt ikke er umuligt at finde arbejde. ”De fleste finder jo faktisk et arbejde. Inden for tre-seks måneder er de fleste dimittender i arbejde,” siger Michael Tøttrup. Og det er heller ikke for sent at læse videre på en overbygning til sin uddannelse.

Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Det spiller i Grenaa Det første hold af datamatikere er nu i gang i Grenaa. 16 er startet på en uddannelse som ”spildatamatiker”. Det er ikke en egentlig ny uddannelse, men den har særligt fokus på spiludvikling. Uddannelsen håber at kunne starte et hold mere efter sommer.

Både flere og færre på kvote 2 Samlet set er der lidt færre, der har søgt ind på de korte videregående it-uddannelser via kvote 2 – et fald til 455 fra 515 året før.

Det dækker dog over, at flere har søgt datamatiker- og færre multimediedesigneruddannelsen. Datamatikeruddannelsen har faktisk rekordsøgning via kvote 2 med 184 mod normalt omkring 100. Tallet dækker dog også over udenlandske studerende, så det kan være en del af årsagen. Noget kunne også tyde på, at der er flere, der søger universiteternes it-uddannelser.

ITU har en stigning på 70 procent i kvote 2-ansøgninger. Det endelige antal ansøgere bliver dog først kendt, når kvote 1 er på plads, og optagetallene offentliggøres 30. juli.

It-uddannelser rykker sammen i København Efter sommer samler Københavns Erhvervsakademi alle medie- og it-uddannelserne på Lygten, hvor det hidtil kun har været multimediedesignerne, som har holdt til.

De får efter sommer selskab af de studerende fra datamatiker, itteknolog samt professionsbachelor i e-konceptudvikling, webudvikling og softwareudvikling.

SU’en rækker ikke En række studenterorganisationer fremlagde den 26 maj en omfattende undersøgelse af de danske studerendes økonomiske forhold.

Næsten 5000 studerende havde deltaget i undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen ville en gennemsnitsstuderende have et månedligt underskud på 970 kr. hvis de skulle have råd til et acceptabelt leveniveau. 80 % at de studerende mener heller ikke at de ville kunne klare sig for SU alene, og mange tager da også lån.

Samtidigt viser undersøgelsen også at mange studerende ville få svært ved at gøre studiet færdigt, hvis de mister et års SU. 91 % ville tage mere arbejde, 68 % ville bruge længere tid på at blive færdig med studiet og hele 43 % ville overveje at afbryde deres uddannelse, hvis de mister det sidste år SU. 21% af de studerende var ifølge undersøgelsen forsinket i deres igangværende uddannelse. Senest har De Konservative bebudet at de vil skære i SU-perioden ved forhandlinger til efteråret. Læs mere om undersøgelsen på: prosa.dk/stud

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 SIDE 4

Hvis man er heldig, finder man en campingstol at sidde på Foto: Polfoto

Alt blev ødelagt. Alt skal bygges op igen. Derfor hjalp Dansk Røde Kors til efter jordskælvet i Haiti, Kjeld Jensen hjalp med at få kommunikationen op at køre.

Af Sigrid Møller IT og Telecom-delegationen fra Danmark, med teamleder Kjeld Jensen, trodser støv og varme og knokler med at få styr på kommunikationsvejene i Haiti. Kjeld Jensen og resten af det danske team ankommer til Portau-Prince, en uge efter jordskælvet rammer Haiti. De skal sikre, at nødhjælpsarbejderne kan koncentrere sig om deres eget arbejde, og at kvaliteten af indsatsen er i orden.

Og nøgleordet er kommunikationen.

Specialenheden i Røde Kors hedder IT og Telecom Emergency Response Unit (ERU). Som Kjeld Jensen selv beskriver det, er det en lille gruppe nørder, der er specialister i at få kommunikationen til at virke i meget kort tid, uanset forholdene.

Han er selv uddannet datamekaniker og har siden læst på universitetet. ”Dengang jeg næsten var færdig med min universitetsuddannelse, sad jeg og så billederne fra tsunamien i fjernsynet. Der besluttede jeg mig for, at når jeg var færdig med mit studium, ville jeg ikke bare sidde og kigge på billeder på tv’et, så ville jeg være med til at hjælpe,” siger han.

Katastrofen rammer Det første, der sker, efter katastrofen

har ramt, er, at en Røde Kors-medarbejder tager af sted og afgør, hvad der er brug for til hjælpeaktionen.

Jordskælvet i Haiti er den største internationale katastrofe, Røde Kors har oplevet. Danmark har tre ERUgrupper. De er specialiserede inden for hver sit felt. ERU-grupperne fra de forskellige lande skiftes til at tage ud til internationale katastrofer, så det er altså ikke ved alle katastrofer, de danske hold er med. Men jordskælvet i Haiti er så slemt, at alle ERU-grupper i hele Røde Kors’ organisation ender med at være sendt til Haiti på et eller andet tidspunkt.

Størstedelen af den nødhjælp, der bliver ydet i Haiti, kommer fra det haitianske Røde Kors. De står for de opgaver, der ikke kræver ekstraordinær specialisering, som eksempelvis IT og Telecom-gruppen fra Danmark har. ”Man får lige flyveturen til at forberede sig på, hvad man skal ned til,” siger Kjeld Jensen. Og med sig på flyveturen har de seks fra teamet en masse udstyr til den første tid. ”Små aluminiumskasser, der er fyldt med IT og Telecom-udstyr.

Det er alt lige fra routere, radioer, strømforlængerkabler fra Bilka, alt

muligt man kan tænkes at få brug for.

Også generatorer og antennemaster,” forklarer Kjeld Jensen. Så der er altså nok udstyr til, at teamets opgaver, at få internet, radiokommunikation og telefonforbindelser op at køre, kan blive løst.

Det, der er pakket fra Danmark, er det, de efter erfaring har brug for i de første par uger. Når de så er kommet ud, sender de en liste til Internationale Røde Kors. ”Så laver vi en stor bestilling til Internationale Røde Kors, de har en garanti for at levere fra deres katalog inden for 10 dage,” siger Kjeld Jensen. Men tit køber teamet også lokale ting: ”Det er jo ikke hele landet, der er gået ned. Der er mange ting, der virker i forvejen.”

Kommunikation internt i Røde Kors er altafgørende, for at den rette nødhjælp kan komme frem og blive uddelt. Spansk Røde Kors er de første til at sende deres specialister i IT og Telecom af sted, men på grund af katastrofens størrelse er der også brug for hjælpen fra det danske team. ”Vi har ansvaret for kommunikationen i hele området. Der er masser af arbejde ude på hospitaler og ude i felten. Altså alle de steder, hvor

Kjeld Jensen i Røde Kors’ hal i Haiti.

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 side 5

Dansk nødhjælps-it klarer det godt Danske firmaer specialiseret i it-, kommunikations- og satellitudstyr til nødhjælp og katastrofer klarer sig godt.

Af Sigrid Møller

IT og Telecom teamet på ”kontoret”, her har de fået både bord og stole. Foto: Keld Jensen

Røde Kors er repræsenteret, der vil der typisk skulle være brug for noget radiokommunikation eller internetforbindelse,” forklarer Kjeld Jensen.

Teamet kører derfor rundt til netop hospitaler og de steder, hvor Røde Kors har arbejde i gang.

Alle opgaver bliver løst ”Vi kan lave alt fra grunden,” forsikrer Kjeld Jensen. Satellitudstyret er lavet af danske Thrane & Thrane og fylder ikke mere, end der kan være i en rygsæk. Udstyret kan rettes mod en satellit og fange internet overalt i verden i løbet af 10 minutter. Holdet har også udstyr med til at sætte trådløse netværk op. Det hele bliver drevet af batterier eller generatorer, men de fleste af radioerne bliver installeret i biler. ”Der behøver faktisk ikke være noget i forvejen, vi kan altid etablere internet og radiokommunikation,” siger Kjeld Jensen.

IT og Telecom står både for, at logistikere kan kommunikere med Røde Kors’ hovedkvarter i Geneve, og at de nødhjælpsarbejdere, der er i felten, kan kommunikere med hovedkvarteret i Haiti. ”De skal have god kommunikation til hovedkvarteret, vi har i landet. Det er af to årsager.

Den ene årsag er, at de skal kunne kommunikere ting frem og tilbage, den anden er på grund af sikkerhed,” siger Kjeld Jensen.

En anderledes hverdag De første to uger arbejder teamet næsten uafbrudt. ”Opgaverne vælter ned over os, når vi ankommer. Det er kaos de første halvanden til to uger, hvor vi ikke får sovet særlig meget og arbejder alle de vågne timer faktisk,” siger Kjeld Jensen. Og på sin blog, han skrev undervejs, beskriver han, at støvet giver hosteproblemer. ”Hænderne rystede på grund af presset og arbejdet. Det er ikke kun os, der lider under støvet. Udstyr, selv det som er regntæt, begynder så småt at dø på grund af, at støvet trænger ind overalt.”

De to første uger bliver brugt på at få alt det basale op at køre. Efter det er der mere søvn på vej, og arbejdsdagen bliver herefter fra syv morgen til syv aften. ”Der er hverken tid eller

råd til fejl, så folk er nødt til at have deres søvn efter et par uger.”

Det første stykke tid består føden af frysetørret mad, men da der efterhånden er over 20 danskere i Haiti, får de også en kok med.

Kjeld Jensen har været af sted på tre andre missioner for Røde Kors.

Alligevel var Haiti en prøvelse: ”Haiti er nok det vildeste, jeg har oplevet, eftersom det ikke er et område, man kan bevæge sig frit i på grund af sikkerheden, så det gør det hele ekstra besværligt.”

Selvom det er hårdt at befinde sig midt i en kæmpe katastrofe, hvor befolkningen lider, så bliver det opvejet af, at teamet kun gør hverdagen i Haiti bedre. ”Når man er dernede, har man så travlt med at løse opgaver, så man har ikke tid til at tænke over den forfærdelige situation, man er i,” siger Kjeld Jensen.

Hver morgen star en flok lokale foran porten til Røde Kors’ basecamp. De mangler arbejde og gør deres bedste for at få det. Men som Kjeld Jensen skriver på sin blog, er de ikke alle sammen lige kvalificerede: “Den sidste, jeg kort interviewede, havde fem års uddannelse inden for computerbranchen. Da jeg så bad ham forklare lidt om trådløse netværk, var hans mest overbevisende svar, at det var et netværk uden kabler.”

Teamet lejer chauffører og daglejere, til at hjælpe med praktiske ting, og efterhånden som tingene fungerer, er teamet mere en ledergruppe. ”Men i de første dage løber vi selv rundt med vandrestøvler, gaffertapen og skævbideren i hånden,” beskriver Kjeld Jensen.

Arbejde, arbejde, arbejde ”Vi lavede hovedkvarteret i et gammelt trævarelager. Det var først tænkt, at der skulle være plads til 15 mennesker, der skulle kunne sidde og arbejde. Vi endte med at være på den gode side af 300 mennesker, der overnattede. Og omkring 400-500 i løbet af arbejdsdagen,” siger Kjeld Jensen. Ikke bare i den forstand er arbejdslivet noget andet end det, han er vant til som ph.d.-studerende på Syddansk Universitet. ”Hvis du så tillægger 35 grader og en masse

støv i luften, og jeg tror, vi var nede på to toiletter en overgang, så er der rimelig presset.”

Kjeld Jensen beskriver arbejdssituationen på sin blog, der som sagt er skrevet, mens han var midt i arbejdet. ”Vi kæmper stadig med at få dækket området med trådløst netværk.

Det er efterhånden et ret stort areal at dække med kun tre Cisco wifiroutere og en stak billige Linksys’er.”

Derudover oplevede de, at deres 512 kbit satellitforbindelse efterhånden blev populær. ”Det nyeste problem er op mod 92 procent CPU usage på den centrale router. Tilføj lidt tilfældige strømafbrydelser, masser af fint støv, et par løse netstik, så keder man sig ikke.” Kjeld Jensen skriver også, at de lærte på den hårde måde, at generatoren på et tidspunkt skal have fyldt diesel på.

Kjeld Jensen er hjemme igen og arbejder nu på sin ph.d. på Syddansk Universitet. Men Røde Kors kan fortsat ringe.

Det danske firma Danoffice er netop fremhævet som en af de it-virksomheder, der har stor vækst i salg af it. Firmaet sælger it til nødhjælp.

Større efterspørgsel på it fra blandt andet FN og ngo’er giver vækst i virksomheden, skriver Børsen.

Danoffice, der har hovedkontor i Svendborg og leverer it-løsninger til nødhjælpsorganisationer, EU, NATO og især FN, forventer en vækst på 20 procent i år.

Det sydfynske it-firma stod for FN’s it i Haiti før jordskælvet 12. januar 2010. I modsætning til den danske FN-medarbejder Jens Tranum Kristensen blev it-udstyret dog ikke reddet ud af ruinerne i live.

Danoffice har dog indtil videre kun leveret nogle bærbare pc’er til FN i Haiti, efter jordskælvet ramte.

Men der er en stigning i efterspørgslen på it til brug i nødhjælpssituationer, kan den lille virksomhed mærke. Der er i dag 45 ansatte i virksomheden, der startede i 1995.

Ud over hovedkontoret i Danmark

er der kontorer i USA, Uganda og om kort tid i Geneve. Bruttoresultatet steg sidste år med 28 procent, skriver Børsen. Danoffice løser både akutte opgaver og tjener penge på at drive it-afdelinger, som firmaet selv har sat op.

Et andet dansk firma, der gør sig bemærket inden for nødhjælp, er Thrane & Thrane. Firmaet er specialiseret i udstyr til områder, hvor den traditionelle teknologi ikke slår til, og har fået ros med på vejen de seneste år. Og Thrane & Thrane klarer sig stadig godt, den finansielle krise taget i betragtning.

Kjeld Jensen fra Røde Kors’ IT og Telecom-team i Danmark fortæller, at de får leveret meget af deres radio- og satellitudstyr til katastrofer fra det danske firma.

Kommunikationsudstyret er noget af det vigtigste for nødhjælpsarbejderne, der skal kunne kommunikere med hinanden og omverdenen, for at nødhjælpsarbejdet kan blive løst på rette måde.

Fakta: Jordskælvet skete 12. januar 2010.

1-2 millioner bor nu på gaden.

Regntiden varer fra maj til juli.

Orkansæsonen rammer fra juli til oktober.

FN satte det endelige dødstal til 222.517 personer, 26. februar 2010.

Rystelserne var over 30 gange så kraftige som rystelserne ved atombomben over Hiroshima under Anden Verdenskrig.

Mindst 3.000 nødhjælpsorganisationer har været i Haiti efter jordskælvet.

USA trækker efter planen sine cirka 17.000 fredsbevarende soldater ud af Haiti 1. juni 2010.

To IT og Telecom arbejdere er i færd med at sætte repeater-antenner op til radiokommunikation. Foto: Keld jensen

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 SIDE 6

Kom i gang med HTML 5 Den næste generation af HTML er på vej ind i din browser. Læs her, hvad du kan bruge den til.

Af Troels Mogensen Det er nu over 10 år siden, World Wide Web Consortium (W3C) sidst anbefalede en ny HTML-standard. Nu er den næste generation af HTML undervejs, og den gør det blandt meget andet muligt at lave grafiske applikationer, spil i 2d og 3d, client/server-programmer, programmer, der fungerer offline, kan læse brugerens filsystem, gemme data i en lokal database, og programmer, der bruger mobile enheders gps. Alt sammen udelukkende i HTML og javascript. Alle de nævnte features er allerede implementeret i mindst én populær web-browser, nogle dog i den seneste eksperimentelle udviklerversion.

HTML 5’s historie startede i en arbejdsgruppe ved navn Web Hypertext Application Technology Working Group (WHATWG). Den blev oprettet af en række browser-udviklere, der ikke var tilfredse med den retning, W3C’s arbejde bevægede sig. De mente, der manglede en standard, som skulle afspejle, hvordan moderne web-applikationer bliver skrevet. De begyndte derfor på en specifikation, de kaldte Web Applications 1.0, som senere skulle blive videreført af W3C selv under navnet HTML 5. Man kan derfor finde to udkast til en specifikation for HTML 5: W3C’s officielle specifikation og WHATWG’s forslag, som er et supersæt af den første. Redaktøren for HTML 5, Ian Hickson fra Google, forventer, at den bliver kandidat for en W3C-anbefaling i 2012, og den tidligst får status af anbefaling i 2022. Det betyder dog ikke, at vi behøver vente så længe, for mange af de features, som HTML 5 definerer, er allerede implementeret i en eller flere browsere.

Video (næsten) uden flash HTML 5 introducerer et nyt tag til audio og et til video. Man skulle tro, det betød, der endelig kom en uniform måde at sætte lyd og video ind i sit dokument, der fungerer ens i alle browsere. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Audio- og video-tag’et definerer nemlig kun en syntaks for et audio- og video-element. Det siger intet om, hvilke fil-formater den enkelte browser skal understøtte. Desværre forholder det sig groft sagt sådan, at cirka halvdelen af de populære browsere understøtter det åbne format OGG, og den anden halvdel det patenterede format MP4. Til den næste generation af browsere introduceres et nyt åbent format WebM, med et forbedret video-codec. Det sker i et forsøg fra bl.a. Googles side på at skabe et format, som kan blive en samlet standard for video på nettet. Desværre er det indtil videre de samme browsere, som understøtter OGG, der bebuder at ville understøtte WebM. Internet Explorer har slet ikke noget audio- og video-tag før den næste version 9.0. Den mest kompatible løsning bliver derfor et godt stykke frem at lægge sin video som OGG, MP4 og WebM samt falde tilbage på flash, hvis browseren ikke understøtter nogen af dem. Og sørge for at serve filerne med den rigtige mime-type. <video width=”300” height=”200”> <source src=”filmklip.mp4” type=”video/mp4”> <source src=”filmklip.webm” type=”video/webm”> <source src=”filmklip.ogv” type=”video/ogg”> <object type=”application/x-shockwave-flash” ...> </video>

Tegn en tegning HTML 5 introducerer to måder at tegne grafik på. Den ene er Standard Vector Graphics (SVG) inline i dokumentet, som er vektor-grafik beskrevet med XML. Den anden er Canvas, som giver en flade, man kan kalde fireand-forget tegne-kommandoer på, fra javascript. <canvas id=”tegning” width=”200” height=”200”></ canvas> context = document.getElementById(”tegning”). getContext(”2d”) context.drawRect(40, 40, 80, 80) Canvas giver en hurtig api til at tegne og manipulere billedet pixel-for-pixel.

Mulighederne er derfor næsten uendelige for, hvad man kan lave af flydende interaktiv animation. Nettet indeholder da også mange fine eksempler på brug af canvas; de fleste Chrome-experiments, spil og spil-frameworks, ray-tracers mm. Canvas fungerer i de fleste moderne browsere, bortset fra Internet Explorer. Det råder javascript-biblioteket Explorercanvas dog bod på.

Når nu man skal skrive getContext(”2d”), skulle man tro, man også kunne skrive ”3d”. Det hedder i stedet getContext(”webgl”). WebGL er en api til hardware-accelereret 3d på et canvas-element. WebGL-standarden er bygget efter OpenGL’s api, mere præcist OpenGL ES 2.0, som er designet til mobile enheder og lignende. Det er endnu kun implementeret i alfa-versioner af browserne Firefox, Chrome, Safari og Opera. Som et proof-of-concept

har nogle folk fra google portet det klassiske 3d-shooter spil Quake2 til javascript og WebGL.

Hvor er du?

Der er begyndt at dukke en masse applikationer op, der benytter sig af, at mobile enheder kender deres egen position. Kameraer, der tagger billederne med, hvor de er taget. Kalendere, der giver besked om møder tidsnok til, at du kan nå derhen, og kort, der kan vise den nærmeste biograf, bar, bager osv. Med HTML 5 kommer en DOM-api til geolokation. Med andre ord: Du kan få brugerens højde- og breddegrad med et kald fra javascript. Men vel og mærke kun, hvis brugeren accepterer det.

Navigator.geolocation.getCurrentPosition(success_callback, failure_callback) function success_callback(posinfo) { latitude = posinfo.coords.latitude longitude = posinfo.coords.longitude // brug latitude og longitude til at gøre et eller andet smart } Success callback er en funktion, du skriver, som modtager brugerens position som argument. Hvis det altså lykkes at få positionen. Måske nægter brugeren at acceptere, gps-satellitten kan ikke kontaktes, nettet er nede, eller noget andet går galt. I så fald kaldes failure callback i stedet.

Geolokation fungerer i Firefox 3.0+ og Chrome 5.0+. Ønsker man at bruge det i Internet Explorer, kan det lade sig gøre, hvis brugeren har et Google Gears-plugin installeret, ved hjælp af javascript-biblioteket geo.js.

Med tiden finder en api til enheders accelerometre forhåbentlig også vej ind i standarden.

Netværksprogrammer på nettet Med WebSockets giver HTML 5 mulighed for at lave tovejs-kommunikation mellem serveren og dokumentet. Ajax’s brug af XMLHttpRequest til at lave asynkrone kald til serveren var et stort skridt fremad for web-applikationer, men det løste ikke problemet, når det var serveren, der skulle tage initiativet.

Det blev af mange løst med forskellige tricks som for eksempel polling.

Nu kommer der altså en måde at få beskeder fra serveren på en renere og mindre ressource-krævende måde. Kommunikationen foregår over Web Socket Protocol (ws) eller Secure Web Socket Protocol (wss), som er bygget oven på hhv. http og https. WebSockets har desuden en api til at sende beskeder til andre vinduer – dvs andre dokumenter i samme browser – i form af funktionen postMessage().

var myWebSocket = new WebSocket(”ws://www.websocket.org”) myWebSocket.onopen = function(evt) { alert(”Connection open ...”) } myWebSocket.onmessage = function(evt) { alert( ”Received Message: ” evt.data) } myWebSocket.onclose = function(evt) { alert(”Connection closed.”) } myWebSocket.send(”Hello Web Socket!”) myWebSocket.close()

+

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 side 7

Web sockets er implementeret i Google Chrome 4.0.249.0+ og i browsere baseret på natlige builds af webkit, såsom udvikler-versionen af Safari. Firefox planlægger at implementere Web Sockets fra version 3.7.

Der findes desuden en flash-baseret implementation af web-sockets kaldet web-sockets-js, som man kan falde tilbage på i browsere, der (endnu) ikke er med.

Og meget mere Der er selvfølgelig også den nye File-api, som gør det let at uploade mange filer og giver mulighed for at læse brugerens lokale filer. Og api’en til en lokal sql-database.

Samt muligheden for at lave applikationer, der stadig virker, når brugeren er offline. Ydermere mikro-data, som giver mulighed for at tilføje sin HTML ekstra semantik og spiller sammen med RDF og det semantiske web.

Og en hel del andre ting, som interesserede læsere selv må gå på opdagelse i.

Når summen er mere end delene Der er selvfølgelig store dele af HTML 5, som slet ikke

er nævnt her. Alligevel er der få ting i standarden, som isoleret ikke i dag kan opnås ved at bruge et bestemt plugin i en bestemt browser. Styrken ved at samle dem i en HTML-specifikation er, at alle delene får lov at spille sammen, ved at være en del af den samme DOM-struktur og ved at kommunikere over en fælles protokol (http + xml + REST). Et lille, men imponerende eksempel er Paul Rouget’s demo, der bruger video-tag og canvas sammen til at lave en green-screen-effekt. Det bliver samtidig mere oplagt at lave web-apps, der arbejder sammen, når de bygger på en fælles ramme. I den forstand giver HTML 5 mulighed for at lave nye typer web-applikationer.

HTML 5 er en standard under udvikling, men den udvikling bliver bl.a. påvirket af, hvad web-browsere vælger at implementere, og hvad web-programmører vælger at bruge. Så selv om der er længe til, at HTML 5 er færdig, er der masser at gå i gang med. Uanset om du så bruger det til at designe pæne hjemmesider med SVG-grafik fra Illustrator eller fancy state-of-the-art web-applikationer.

Lær mere her • • • • • • • •

Generel introduktion: http://diveintohtml5.org/ Kryds-browser video: http://camendesign.com/code/video_for_everybody Alt om Canvas: http://www.canvasdemos.com WebGL: http://learningwebgl.com/ Geo-lokation: http://diveintohtml5.org/geolocation.html Web-sockets med python: http://diffract.me/2009/12/websockets-tutorialexample-with-pywebsocket/ HTML 5 standarden (W3C): http://dev.w3.org/html5/spec/Overview.html WHATWG: http://www.whatwg.org/

• Canvas-spil: http://www.chromeexperiments.com/detail/crystal-galaxy/ • Green-screen effekt med Canvas og Video-tag: http://www.canvasdemos.com/2009/03/03/manipulating-green-screenvideo/ • Quake II i javascript og WebGL: http://code.google.com/p/quake2-gwt-port/

Hvad virker hvor?

• • • • •

Video-tag: Firefox 3.5, Opera 10.5, Chrome 5, Internet Explorer 9, Safari, iPhone, Android Canvas: Firefox 3, Opera 10, Chrome 3, Internet Explorer 7*, Safari 3, iPhone, Android SVG: De fleste moderne browsere, Internet Explorer 9 eller tidligere med plugin Geolocation: Firefox 3.5, Chrome 5, iPhone 3.0, Android 2.0 WebSockets: Chrome 4.1, Firefox 3.7, Safari (Webkit nightly)

* med externt javascript-library og eventuelt et plugin

prosit - it-studerendes fagblad jun 10 SIDE 8

Sådan undgår du solstråler på skærmen

Har du skiftet studium?

Af: Filip Lauritzen Det er sommer, solen skinner, og du skal tvinges ud af dit mørkekammer. Familien, kæresten eller vennerne kræver dit selskab i haven, hvor solen skinner direkte ned i pc-skærmen.

Enhver, som har forsøgt at kombinere sol og bærbar, ved, at det ikke fungerer særlig godt. Enten står solen lige ned i skærmen, så det er totalt umuligt at se noget som helst, eller også står den lige i øjnene på dig, så du må tage solbriller på. Og så ser du først ingenting. Men nu er der heldigvis kommet en løsning på problemet: En laptop-burka!

Smut ud i solen og smid dig i en liggestol. Derefter slår du din laptop-burka over hovedet - og vupti: Pludselig ser du din skærm meget tydeligere.

I haven, i bilen og på stranden Der er lavet forskellige modeller,

Hvad sidder du og læser

Om opfindelser gennem tiderne. Jeg er igang med at opfinde en sandal-pudser og må lige se om den allerede er opfundet.

som passer til enhver tænkelig lejlighed. Det kloge hovede bag ideen er en amerikaner ved navn Marc Johnson, som opfandt burkaen efter selv at være irriteret over de dårlige arbejdsmuligheder i solskin. Og som han skriver på sin hjemmeside: “Burkaen virker med hvilken som helst bærbar, hvor og når som helst. Og så kan man jo altid have en hat oven på burkaen.”

Ja, der er en del ironi bag alt dette.

Og hele konceptet startede da også som en joke, som nu mere eller mindre er blevet til virkelighed.

Indtast ændringer om studium eller andet på: http://www.prosa.dk/mit-prosa/selvbetjening/

Det vides endnu ikke, om laptopburkaen kommer på det danske marked, så indtil videre skal din bestilling nok foregå på www.laptopburka.com Så er du klar til sommeren.

36 dollar, og den er din For omkring 215 danske kroner kan du købe en laptop-burka. I første omgang forsøger Marc Johnson at sælge i større mængder til hoteller og andre private firmaer, som vil have deres logo trykket på en laptop-burka.

Ah der står de danske opfindelser...

Lad mig se..

Det er danskere der har opfundet korkbæltet og antabussen.

Ja, et lands opfindelser fortæller meget om dets folk.

lser

nde

Opfi

Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT april 2010 er: Nikoline Vinkel, datalogistuderende ved Aarhus Universitet Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 1. juli 2010 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku’en er lånt fra www.menneske.no