/prosit_web_sep

Studerende koder i ferien Side 10-11

<

03 >

Sådan netværker du på studiet side 6-9

sep de I T - s t uderendes fagbl ad

2011

stud.prosa.dk

Kvindelige it-studerende vil mødes i loge Side 14

PROSIT – it-studerendes fagblad • Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C. • Telefon: 33 36 42 73 •E-mail: prosit@prosa.dk • Ansvarshavende: Jesper Kiel Redaktionsudvalg: Simon Shine, Bjarke Walling, Johannes Følsgaard, Chris Darnel og Daniel Neupart Hansen. • Udkommer 4 gange om året. • Layout: Palle Skramsø, PROSA • Design: Monsun • Forsidefoto: Lizette Kabré • Oplag: 7.000 • Tryk: KLS Grafisk Hus

KOM MED TIL TRÆF FOR IT-STUDERENDE 7.-9. oktober i Svendborg

• Fremtidens it-professionelle – hvem er de, og hvad laver de ...

• Sociale medier: • Sikkerhedsoplæg ved Henrik Kramshøj • Kontrollér din information på de sociale medier • Projektledelse • Virksomhedsbesøg

træf STUD

Generalforsamling i PROSA/STUD søndag den 9. oktober på Svendborg Vandrehjem kl. 12.30-15.

Dagsorden: a) Valg af dirigent og referent. b) Godkendelse af beslutningsdygtighed. c) Bestyrelsens beretning. d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab. e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan. f) Behandling af og afstemning om indkomne forslag. g) Bestyrelsens forslag til budget. h) Valg af bestyrelse. i) Valg af bestyrelsessuppleanter. j) Valg af 1 revisor k) Valg af 1 revisorsuppleant l) Eventuelt.

Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 25. september. Sendes til stud@prosa.dk Tilmelding: prosa.dk/stud

2

nye it-studerende

Mange nye it-studerende på universiteterne Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD

Igen i år er der et øget optag til it-uddannelserne fra den koordinerede tilmelding, som lukker 3.179 ind på it-studierne – 12 procent flere end sidste år.

Specielt har it-uddannelserne på universiteterne lagt sig i førertrøjen med en stigning på 23 procent.

Det er især bemærkelsesværdigt, at datalogi og civilingeniøruddannelserne har øget optaget væsentligt. Det er ellers it-uddannelser, der tidligere har haft problemer med at tiltrække nye studerende. Disse problemer ser nu ud til at være overvundet. Men især it-uddannelserne inden for Humaniora på universiteterne har haft et kraftigt øget

optag med mere end 40 procent, hvorimod de rene erhvervsøkonomiske it-uddannelser har haft et fald i optaget på 12 procent.

– På it-arbejdsmarkedet har arbejdsgiverne igennem flere år skreget på flere it-uddannede med de højeste kompetencer. Dette års optag er klart en understøttelse af det behov, arbejdsgiverne har efterspurgt. Det viser sig nu tydeligt, hvorledes de universitære ituddannelser i dag udgør et klart flertal af alle it-uddannede, og frem for alt viser det, at det er et område, der er i kraftig vækst. Alt i alt en udvikling, PROSA er meget tilfreds med, forklarer Michael Tøttrup, konsulent i PROSA.

■ Erhvervsakademier ■ Erhvervsøkonomiske udd.

■ Diplomingeniører ■ Universitetsuddannelser

exit

It-lærlinge

Små lønninger til lærlinge i Staten Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD

En dom i landsretten gik PROSA imod og fastslog, at it-lærlinge i statslige institutioner gerne må betales mindre i løn end deres kolleger på det private arbejdsmarked Normalt skal it-supporter- og datateknikerlærlinge som minimum have den løn, som er fastlagt i Industriens Overenskomst. Derfor har PROSA ført sag for en datateknikerlærling, som følte sig snydt for omkring 8.000 koner over en periode på kun tre måneder.

Desværre afgjorde Landsretten ved en afgørelse 30. juni i år, at det var lov-

ligt at fastlægge en lavere mindsteløn, som det er sket i ”Organisationsaftalen for Håndværkere i Staten”.

Overraskende dom Dommen er overraskende ikke blot for PROSA, men også for en lang række faglige organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

– Sagen burde være klar i forhold til tidligere domme: Når det gælder lønnen, så skal der være ens minimumsløn for alle inden for samme uddannelse.

Det må have været lovens intention, når man direkte nævner lønnen i Erhvervsuddannelsesloven. Derfor er dommen

meget overraskende, forklarer faglig sagsbehandler i PROSA Michael Gorm Nielsen.

PROSA opfordrer alle it-lærlinge i Staten til at tjekke deres løn. Selvom der er aftalt lavere lønninger inden for forskellige områder i Staten, er der altid mulighed for at aftale en højere løn, men det kræver, at man kan forhandle sig til en bedre løn lokalt.

Vil du finde flere gode råd om lærlingeforhold, så se vores lærlinge-ABC på nettet: prosa.dk/mit-prosa/studerende/abc/ exit

3

ˇˇ Mathias Nick Andersen ved Københavns Universitet på Amager.

Foto: Mark Knudsen/Monsun

PORTRÆT

studieliv

Når IT skal kommunikeres PROSIT tegner i hvert nummer et portræt af en it-studerende. Mød her Mathias Nick Andersen på 23 år, der er på vej til Hong Kong, er vild med ”Star Wars” og kalder sig selv for en glad humanist på Kommunikation og it-studiet på Københavns Universitet.

Af Filip Lauritzen

Den danske sommer er stadig ung og smuk, da PROSITs udsendte møder Mathias Nick Andersen en varm julidag foran Københavns Universitet på Amager.

Efteråret kommer altid hurtigere end ønsket. Men i år er Mathias ligeglad.

Til den tid er han i gang med sit 5. semester på Kommunikation og IT, som han skal læse på Chinese University i Hong Kong. Langt væk fra regn, storm og bladløse træer.

4

Kineserne har mødt Mathias før og omvendt. Studenterhuen fra Frederiksværk Gymnasium sad dårligt fast på hovedet, før han var rejst til Kina for at undervise universitetselever i engelsk i 2007. En oplevelse, der hurtigt gjorde en ung gymnasieknægt til en voksen mand. Men nu er det hans tur til at sidde på skolebænken, og Mathias har ikke glemt det kinesiske skolesystem: – Jeg ved, at det bliver benhårdt. Kineserne har store krav til deres studerende. Det forventes, at man knokler –

så det bliver derfor noget helt andet end Danmark.

Men inden der skal knokles i Hong Kong, skruer vi lige tiden tilbage...

Mathias er opvokset i en lille flække ved navn Melby, Nordsjælland. Far er helikopterredningspilot og mor har drevet egen lokal tv-station og arbejder nu som pædagog. Og måske er det fra den moderlige tv-pædagog og den faderlige redningshelt, at Mathias har arvet sin indre humanist. I hvert fald giver Kommunikation og IT-studiet ham alle mu-

ligheder i verden for at forbedre menneskers forhold og adgang til it.

– Vi lærer blandt andet, hvordan virksomheder bedst kommunikerer til deres kunder igennem it. Fx har vi løst en række cases for DR, Carlsberg og Politiken.

Skiftet til KUA var det rigtige valg I 2009 startede Mathias på det nyopstartede Kommunikation og IT-studie.

Inden da fik han overstået to semestre på HA-kommunikationstudiet på CBS. Men interessen og studiemiljøet manglede, og derfor skulle der ske noget nyt. Så hvorfor ikke blive prøvekanin på Københavns nye satsning, som hurtigt levede op til alt det, Mathias havde drømt om.

Samtidig med studiestarten i 2009 fik Mathias et studiejob i Nykredits kommunikationsafdeling.

– I Nykredit kunne jeg hurtigt omsætte det, jeg lærte på studiet. Jeg har blandt andet været med til at designe deres Facebook-profil. Det har også overbevist mig om, at der findes job, når jeg engang er færdiguddannet.

Men inden det sker, venter et semester i Hong Kong og derefter et semesters bachelor-skrivning. Mathias har allerede besluttet sig for emnet, som bliver Public Diplomacy. Et emne, der interesser ham meget.

– Public Diplomacy er nyt begreb i dansk udenrigspolitik, som handler om, hvordan man formidler danske værdier igennem medier og andre talerør til folket. Her har it et stort potentiale og kommer i mine øjne til at spille en vigtig rolle i fremtiden.

”Star Wars” i fritiden Når Mathias ikke skriver opgaver om Al-Qaedas brug af nettet eller mediernes dækning af Irak-krigen, bruger han sin tid på helt almindelige ting. Fester, shopping og planlægning af den næste rejse, som gerne må gå til Asien.

blå bog ^^ Mathias Nick Andersen med en af sine ”Star Wars”-bøger.

Men der er én ting, der skiller sig ud.

Mathias har nemlig en indædt passion for ”Star Wars”. Nogle vil måske ligefrem kalde den ekstrem.

– Skulle der går ild i mine lejlighed, ville min ”Star Wars”-samling med film, billeder og tegneserier være det første, jeg ville redde ud af flammerne, siger en gravalvorlig Mathias Nick Andersen.

Mathias kan ikke tillade sig at klage over livet. Foran ham ligger et spændende Hong Kong-eventyr, derefter endnu et skønt kapitel i lejligheden på Amager med kæreste, studie og arbejde. Og når Københavns Universitet snart starter overbygningen op, er Mathias klar til at fortsætte sine studier som prøvekanin, for han både tror, stoler og glæder sig til en fremtid som kommunikations- og it-profil.

1988 – bliver Mathias født og opvokser delvist i København og delvist i USA. 2003-2009 – arbejde som fotograf, klipper og tekniker hos TV Nordkysten 2004 – færdig på Melby Skole 2007 – matematisk student fra Frederiksværk Gymnasium 2007 – rejser til Kina, Tianjin og underviser i engelsk på skolen TIFERT 2008 – flytter til Valby med to venner og starter på CBS på HA(Kom).

2009 – job i Nykredits kommunikationsafdeling og skifter til Kommunikation og IT på KU 2011 – stopper i Nykredit og rejser til Hong Kong for at læse 5. semester.

exit

5

Brug for en kaffepause På ITU er der moderne arkitektur og stringente design linjer overalt. Pånær ét sted: Café Analog. Jacques Holst er medansvarlig for caféen, der giver de studerende et sted, hvor de kan mødes, studere eller slappe af.

Af Jakob Schultz

Engang var der en bogbutik i lokalet, men da den lukkede, og lokalet stod tomt, fik studenterforeningen ideen til at indrette en café. Det fik de lov til, og siden er de studerende strømmet til

6

Analog Café mellem kl. 8 og 17, hver dag.

Her kan man smide sig i de gamle sofaer og indsnuse en stemning, der emmer mere af mormor end af højteknologi.

– Det er et hænge ud-sted, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til. Man fø-

ler ikke, man er på universitet. Det er et frirum, men det kan sagtens være det faglige, man mødes om. Men det handler også bare om, at man kan droppe ind. Drikke en kop kaffe og snakke med de andre. Man kommer lige væk fra universitetets miljø, selvom caféen ligger i

‹‹ Tim Garbos og David Christiansen er nogle af de studerende, som kommer i Café Analog. Foto: Lizette Kabré info-box

Gode råd til netværk på studiet

Jacques Holst, der læser på Digitale medier og design er med til at drive de Café Analog.​

På Facebook Jacques Holst er med til at administrere mødestedet, som han mener er vigtig at have for de studerende. Han kan godt selv lide at komme i caféen, og han står også bag disken, når der er kaffe og kage til salg. Åbningstiderne, når der bliver serveret kaffe, bliver slået op på Café Analogs Facebook-profil, ligesom der også er filmaftener og andre tiltag.

– Vi har ikke faste åbningstider i kaffebaren, men lokalet er altid åbent, så man kan komme der. Vi bruger selvfølgelig et socialt it-medie til at informere om åbningstiderne. Det er helt oplagt.

Nogle gange er der rigtig mange mennesker, mens der andre gange er tomt.

Vi gør dog en del for at skabe opmærksomhed om caféen, siger Jacques Holst og forklarer: – Vi har lavet en slags konkurrence med lokationsbaseret software til smartphones, så de, der har været mest i caféen, får halv pris på alt det, de køber. Det er meget sjovt, for der er nogle, der går meget op i det, og det skaber noget interesse for caféen. Jeg synes, at det betyder utrolig meget, at vi har ste-

det, fordi man har brug for en kaffepause. Det er det mest sociale sted på ITU. Stedet har en god kontrast til resten af ITU. Det tiltaler mange, tror jeg.

Studier via nettet Når de studerende arbejder i grupper, kan det også være i Café Analog, at man mødes fysisk for at få styr på nogle detaljer. Jacques Holst oplever, at gruppearbejde i dag altid er relateret til Facebook.

– Sociale medier er bare gode, når man skal lave gruppearbejde. I hvert eneste fag har man en Facebook-gruppe, og alle, der arbejder i grupper, opretter en Facebook-side, hvor de kan udveksle informationer om arbejdet.

E-mail er ikke noget, man bruger så meget mere, fordi det er mere ustabilt, og man ved ikke, om alle får beskederne, siger Jacques Holst, der også oplever, at Google Docs er blevet det foretrukne værktøj, fordi man altid har adgang til dokumenterne, og alle i gruppen kan ændre og tilføje informationer.

– Det giver store fordele at arbejde på den måde. De fleste er alligevel altid online på Facebook, og i Google Docs har man altid adgang til dokumenterne, uanset hvor man er, siger han.

2. Opsøg andre aktivt. Det kan være at danne læsegrupper og lave projekter i samarbejde med virksomheder, og glem ikke at vejledere og lærere også kan være værdifulde faglige kontakter.

3. Hjælp andre. Man opbygger ikke et netværk ved at være egoistisk og kun tænke på, hvad man selv kan få ud af det. Du kan ikke på forhånd udelukke, at en person kan være nyttig at have i netværket - så vær venlig og hjælpsom over for andre.

Lavet med inspiration fra Studerende Online.

Lokale netværk med tilskud Et godt sted at udbygge sit netværk er på studiet. Du kan engagere dig i lokale studenterråd, foreninger, festudvalg mv. Hvis der ikke er noget endnu, så saml nogle studievenner og start jeres eget op. PROSA giver et tilskud på op til 45 kr. pr. PROSA/ STUD-medlem pr. halvår. stud.prosa.dk

exit

7

<div class=”info_box”>

samme hus. Man kan være mere kreativ i det miljø, siger Jacques Holst, 24, der læser på Digitale medier og design og netop er startet på sit afsluttende, tredje år.

1. Husk det sociale. Det er godt at være fagligt dygtig, men personlige sympatier er endnu vigtigere. Kantinesnakke, fredagsbar og våde byture kan alle danne grundlag for at netværke.

Gruppearbejde på facebook For David Fibiger Rasmussen er det blevet en naturlig del af studielivet, at man mødes på de sociale medier og arbejder i online-dokumenter, når man laver gruppearbejde med andre studerende.

Af Jakob Schultz

Frihed under ansvar. Sådan summerer 26-årige David Fibiger Rasmussen den seneste projektperiode op, som han for nylig har afsluttet på informatik-uddannelsen på Aalborg Universitet.

Friheden til ikke at skulle mødes med

8

sin gruppe hver eneste dag og ansvaret til at være ajour via Facebook og få afsluttet de del-opgaver, som han har været ansvarlig for i gruppen.

– Da vi dannede gruppen i sidste semester, valgte vi at bruge Facebook. Vi oprettede en lukket Facebook-gruppe, hvor vi har kommunikeret med hinan-

den, når vi ikke har været samlet fysisk, fortæller David Fibiger Rasmussen, der i dag læser videre til Cand IT i Aarhus på Handelshøjskolen.

Nem kommunikation Den moderne form for gruppearbejde, hvor man kommunikerer via Facebook, har han tænkt sig at blive ved med at bruge på den nye uddannelse, for der har udelukkende været fordele ved metoden, mener han.

– Det fungerer bedre, end når man sender e-mails rundt til hinanden. På email går det hurtigere galt, fordi der kan være nogen, som glemmer at sætte alle på cc, og så har man allerede problemet.

Facebook er genial, fordi det fungerer rigtig godt med tråde, så alt hele tiden er samlet, og alle i gruppen kan følge med. Eneste hurdle kan være, hvis man ikke har en Facebook-profil, men det har de fleste efterhånden, og hvis man ikke har, så er det jo gratis og hurtig at oprette en, siger David og forklarer, at det

<div class=”citat_box”>

Det fungerer bedre, end når man sender e-mails rundt til hinanden. </ David Fibiger Rasmussen >

</div>

‹‹ Facebook, Dropbox og Google-værktøjer har hjulpet David Fibiger Rasmussen til at kommunikere lettere med sine andre gruppemedlemmer.

er første gang, han har arbejdet i gruppe via Facebook.

– Vi har alle fire i gruppen arbejdet meget selvstændigt og skrevet forskellige afsnit individuelt. Vi har delt afsnit ud og siddet hjemme, og har man haft problemer, har vi skrevet på Facebook og hele tiden kunnet opdatere hinanden. Det var en forudsætning for at bruge Facebook, at vi alle var indstillede på at opdatere hinanden via gruppen på Facebook, siger han.

Mere inspiration For David har gruppearbejdet med mange selvstændige del-opgaver været en udfordring, der har givet ham et stort engagement i arbejdet.

– Man får meget mere inspiration, når man selv kan administrere tiden. At sidde hjemme kan selvfølgelig være både godt og ondt. Det kan være svært at motivere sig selv, men når man hele tiden har kontakten til de andre via sociale medier, så fungerer det, siger David og forklarer:

– Det har fungeret godt. Det vil jeg gerne gøre igen. Man skal gøre sig klart, at man skal svare hurtigt, for at det skal fungere. Man skal være OBS på det, holde øje med gruppen og være online.

Heldigvis får man notifikationer på email, og mange har jo også smartphones. Det er derfor blevet langt nemmere at arbejde på denne måde.

Vigtigt at mødes Gruppearbejdet varede tre en halv måned, og gruppen strukturerede fra begyndelsen arbejdet meget præcist. De var også enige om, at det var nødvendigt stadig at mødes fysisk.

– Vi har mødtes fysisk på skolen. Det er meget vigtigt for os at mødes måske tre dage om ugen. Det er nødvendigt at mødes rigtigt, men det er meget mere givtigt, når vi deler det op og bruger Facebook også. Det der gruppearbejde, hvor man mødes otte timer hver dag, kan man godt blive træt af, fordi inspirationen måske ikke lige er der i det tidsrum. På denne måde får vi det bedste ud

af alle vores ressourcer og mere frihed, siger David, der fortæller, at gruppen også har delt dokumenter via Dropbox og har haft en fælles Google-kalender med deadlines. Derudover er alle dokumenter skrevet i Google Docs.

David har været på forskellige institutter på Aalborg Universitet og har også benyttet sig af de sociale aktiviteter, der er på skolen.

– Der er noget fredagsbar på Computer Science, men det er meget de samme mennesker, der kommer altid. På femte og sjette semester var jeg på Humaniora, hvor der er mange flere forskellige typer mennesker. Det er meget mere socialt og flere initiativer til, at man mødes, selvom fredagsbaren ikke er så imponerende, siger David, der i dag i dag læser videre til Cand IT på Handelshøjskolen i Aarhus.

– Jeg vil helt klart også benytte Facebook her, når jeg skal arbejde i grupper igen, siger han. exit

9

ˇˇ Mathe (øverst) gennemgår projekt omkring Tagger til opstartsbrunch Foto Søren Gerluf Sørensen

kod i ferien

Studerende koder i ferien I sommerferien fik studerende mulighed for at afprøve deres evner som softwareudviklere i det offentliges itsystemer.

Af Christoffer Sandager

Normalt forbinder man sommerferie med rå afslapning og masser af samvær med familien. Men for 13 universitetsstuderende stod den i stedet på kodning, kodning og atter kodning.

De 13 studerende var nemlig blevet udvalgt til at deltage i projektet ”Kod i ferien”, hvor de fik mulighed for at kode og udvikle på open source-programmer.

En af de udvalgte var 21-årige Malthe Jørgensen. Han afbrød sin ferie 24. juni for at tage en tur til Cafe Bang & Jen-

10

sen i Istedgade, hvor ”Kod i ferien” blev sat i gang. ”Jeg havde en hel fri ferie foran mig, og jeg vidste, at jeg alligevel ville komme til at programmere. Så hvorfor ikke programmere på et rigtigt fedt projekt sammen med nogle andre. Det synes jeg bare lød som en rigtig god idé,” fortæller Malthe Jørgensen, der studerer fysik på Københavns Universitet.

Startskud Kod i ferien er inspireret af Googles ”Summer of Code”, hvor studerende li-

geledes kan videreudvikle open source-software fra offentlige myndigheder.

Det er Videnskabsministeriet, der står bag projektet i Danmark, og derfor var videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen også mødt op på caféen på Vesterbro, da startskuddet lød for projektet. ”Vi har brug for de studerendes skæve og anarkistiske idéer,” forklarede Charlotte Sahl-Madsen på et spørgsmål om projektets perspektiv.

Projektleder Morten Kristoffer Hansen var også at finde på caféen. Han havde store forventninger til de studerende. ”Vi har fået 13 knaldgode ansøgninger med en klar plan. Nu skal vi have skabt en tæt kontakt mellem dem, som har projekterne, og de studerende. Herefter går de i gang, og 31. august er det fingrene væk fra keyboardet, og så skal vi se resultater,” forklarede en spændt Morten Kristoffer Hansen.

Afslutning Nu knap to måneder senere er projektet ved at nå sin afslutning. Malthe Jørgensen er dog allerede helt færdig med

^^ Mossa Merhi forklarer ministeren om sit projekt. Foto Søren Gerluf Sørensen

sit projekt. Han har arbejdet med relevansscoring til Tagger. Et system, som blandt andet Dansk Bibliotekscenter benytter sig af. ”Det er et program, der kan finde nøgleord til tekster. Og ultimativt kan det finde ud af, hvad en tekst handler om.

Det vil sige emnebestemme tekster,” fortæller Malthe Jørgensen og fortsætter: ”Tagger finder egennavne i tekster, men den kan ikke sortere dem. Den giver bare en liste med egennavnene. Og hvis der er mange egennavne i teksten, er der mange ord, som en bruger af programmet skal kigge igennem for at finde det mest relevante. Relevansscoring går ud på at sortere den liste.”

Malthe Jørgensen er tilfreds med sit projekt og synes, det har været en lærerig proces. ”Samarbejdet med dem, som står for Tagger, har fungeret rigtig godt. Jeg har kunnet sidde på deres kontor og snakke med dem og foreslå ændringer og idéer,” siger Malthe Jørgensen.

Mossa Merhi har også kodet i hele ferien. Hans opgave har været at åbne nogle af det offentliges systemer op for flere programmeringssprog. ”Man vil gerne have al fakturering i det

offentlige til at foregå elektronisk. Systemet er bygget på java og .net, men min opgave har været at åbne det op for flere forskellige programmeringssprog. Derfor valgte jeg at lave en Python Wrapper, så man får nem adgang ved hjælp af Python,” fortæller Mossa Merhi, der studerer Naturvidenskab og IT på Københavns Universitet.

To ITU-studerende, Niels Frøhlke og Aske Anker, har også brugt deres ferie på at kode. De har i fællesskab arbejdet på at udvikle en iPhone-application, der kan vise sig at komme til gavn for kommuner. ”Vi har arbejdet med et koncept, hvor man kan tage et billede med sin iPhone og uploade det til et site. Med billedet følger gps-koordinater, så man kan lokalisere, hvor billedet er taget,” for-

klarer Niels Frøhlke, der sammen med Aske Anker læser IT og Business på ITUniversitetet. ”Det kan bruges til alt muligt. Hvis der for eksempel er et hul i vejen, kan borgeren tage et billede af hullet og sende det ind. Så ved kommunen, præcist hvor det er,” fortæller Niels Frøhlke.

Niels Frøhlke og Aske Anker skal være helt færdige med projektet 31. august, når Kod i ferien slutter. Derefter vil det være tilgængeligt for de offentlige myndigheder. ”Det har været super spændende. Det synes vi begge to. Det er en rigtig fed måde at komme ind i det offentlige på, hvor der jo er kæmpe store it-projekter.

Jeg vil klart anbefale det til andre,” siger Niels Frøhlke. exit

PROSAkurser

Sæt din karriere på skinner Er du ung it-professionel eller studerende på sidste år af din uddannelse? Har du styr på vejen til din drømmekarriere? Få værktøjer til at indkredse, hvordan du forfølger dine drømme i arbejdslivet på en karriereworkshop, hvor vi sætter fokus på dig, din karriere og din fremtid. Vi har også inviteret udvalgte it-profiler, der er i fuld gang med deres karriere, som vil fortælle om deres erfaringer.

På den måde får du både lejlighed til at arbejde indgående med dine egne karriereovervejelser, men også lade dig inspirere af andres valg og udfordringer.

Vi arbejder med: - Hvilke kompetencer har du?

- Hvad er særligt ved netop dig, og det du kan?

- Hvilke udfordringer kunne du tænke dig i fremtiden?

- Hvilke scenarier kan der være for dit fremtidige arbejdsliv?

- Hvordan får du dit netværk i spil?

Efter forløbet vil du have arbejdet med bl.a. dit bruttoCV, din personlige kompetenceprofil og netværk-analyse og udviklet scenarier og handlingsplaner for dit fremtidige arbejdsliv.

Tid: Onsdag 14.09 og mandag 10.10: Tilmeld dig begge aftener.

Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, København Tilmelding: prosa.dk/kursus

11

ˇˇ Anne Hegelund studerer til dagligt psykologi, men kastede sig under CSC-konflikten ud i at støtte de lockouttede PROSA-medlemmer.

Fremtidsfighters

CSC-konflikten skabte Fremtidsfighters Konflikten mellem CSC og PROSAs medlemmer var ikke kun en lussing til den danske model, hvor fagforeninger forhandler løn og arbejdsforhold. Det blev også starten på en ny bevægelse under navnet Fremtidsfighters, da unge studerende på tværs af studier pludselig gik i kamp mod nutidens CSC og fremtidens arbejdsgiver.

Af. Filip Lauritzen

Vi har det godt i lille Danmark, men det kan hurtigt ændre sig. Det blev bevist, da 120 PROSA-medlemmer blev lockoutet 9. februar i år. Trods blokader, demonstrationer og solidaritet fra landets

12

arbejdere gav Arbejdsretten fire måneder senere CSC-sejren.

Men noget, der ikke er knockoutet, er de unges kamp for fremtiden. Derfor lever Fremtidsfighters videre, som du kan støtte, hvis du ligesom dem bekymrer dig om fremtiden. Det gør psy-

kologistuderende Anne Hegelund, der ikke vil lade sig diktere af fremtidens arbejdsgiver. Derfor er hun i dag engageret i Fremtidsfighters Aarhus.

Hvad fik dig til at starte Fremtidsfighters op i Aarhus?

Jeg fulgte med i CSC-konflikten, og da de startede Fremtidsfighters op i København, ville vi også gerne være med.

Så vi startede op 1. maj, hvor vi delte flyers ud på gaden.

Hvad har I så gjort?

Vi har afholdt en masse blokader foran CSC’s bygning. Jeg kunne mærke, at

det rykkede noget hos de CSC-ansatte.

Det var vigtigt for os at vise, at der er et fællesskab og solidaritetkodeks mellem forskellige arbejdsgrupper.

Så hvis vi vil have et ordentligt arbejdsmarked i fremtiden, må vi også kæmpe for det nu.

Men hvorfor interesserer du dig for CSCkonflikten?

Selvom jeg ikke er it-studerende, så vil jeg kæmpe for sagen. CSC-konflikten er et eksempel på, hvor galt det kan gå. Og hvis vi ikke står sammen på tværs af faggrupper, så giver vi arbejdsgiverne et forspring.

Men er det ikke håbløst efter udfaldet af CSC-konflikten?

Vi er selvfølgelig kede af, at det endte sådan. Men vi er stadig glade for, at vi tog kampen op. Man skal ikke kun tage de kampe, man kan vinde. Man skal tage de kampe, der er vigtige. Derfor er der endnu større grund til at gå ind i lignende konflikter.

Hvorfor skal andre unge involvere sig i Fremtidsfighters?

Unge skal interesser sig for det, fordi det, der sker på arbejdsmarkedet nu, kommer til at påvirke os, når vi skal ud i job.

Hvad skal der nu ske med Fremtidsfighters?

Vi vil gerne gå ind i flere konflikter, så længe der er en faglig konflikt. Vi vil vise solidaritet på tværs af fagforeningerne. Selvom man ikke er inden for

Tidslinje

8. februar: Forhandlinger om en ny overenskomst mellem CSC og de 700 ansatte, der er organiseret i PROSA, bryder sammen.

CSC kræver, at de ansatte går ned i løn og sætter arbejdstiden op. PROSA har beregnet den samlede lønnedgang til 30 procent. CSC vil samtidig ophæve en tryghedsaftale, som sikrer de ansatte ved fyring.

9. februar: CSC lockouter 120 ansatte, der er organiseret i PROSA. De ansatte bliver sendt hjem med øjeblikkelig virkning.

Efterfølgende har Arbejdsretten sagt, at 11 af de 120 er lockoutet i strid med reglerne.

11. februar: PROSA sender strejkevarsel for 40 CSC-ansatte for at presse ledelsen i CSC tilbage til forhandlingsbordet. Strejken skal træde i kraft den 28. februar.

18. februar: PROSA opsiger den såkaldte fredsaftale med CSC om de ansattes strejkeregler, og varsler strejke for 400 ansatte i CSC, der administrerer nogle af de vigtigste statslige og private it-systemer i Danmark. Strejken skal starte den 1. juni.

24. marts: Efter flere gange at have udskudt at tage stilling til, om de 40 PROSA-medlemmer på CSC må gå i strejke, tillader Arbejdsretten kun fem ansatte at strejke. De begynder strejken mandag den 28. marts.

1. april: PROSA afslører, at CSC har planer om at hente udenlandske it-arbejdere til Danmark for at arbejde som skruebrækkere med det konfliktramte arbejde. En gruppe ansatte på CSC får besked på at de skal oplære de udenlandske arbejdere til at overtage deres arbejde, når de går i strejke 1. juni.

5. april: Et nystartet støttenetværk samler 200 sympatisører til den første blokade foran CSC’s danske hovedkvarter i Valby. Siden har der været mange demonstrationer og blokader både foran CSC både i Valby og på Amager.

samme faggruppe, kan man godt støtte hinanden.

Hvad ser du som fremtidens udfordring?

Jeg tror, det bliver svært at forsvare ordentlige forhold og løn i forhold til globaliseringen. Arbejdsgiveren kan finde billigere arbejdskraft andre steder, og lige nu ser den danske model truet ud.

Den er under angreb, og CSC-konflikten har indtil nu været det tydeligste eksempel. Og det er kritisk.

Har du lyst til at være aktiv i Fremtidsfighters, så læs mere på Facebook, hvor Fremtidsfighters har deres egen side. exit

10. april: Unge fagligt aktive starter støttenetværket Fremtidsfighters for at støtte de strejkende og lockoutede CSC-ansatte.

13. april: En gruppe ansatte i CSC’s kundegrupper nedlægger spontant arbejdet i protest mod, at de er blevet tvunget til at oplære de vikarer, der skal overtage deres arbejde, når de bliver en del af storstrejken 1. juni.

18. april: CSC fyrer 15 af de spontant strejkende, blandt andet en tillidsmand som er sygemeldt. Senere bliver yderligere syv fyret, da de vender tilbage fra ferie.

28. april: Fronterne skærpes yderligere, da store dele af de ansatte i CSC nedlægger arbejdet for en dag. CSC bortviser endnu en tillidsmand, der har været ansat hos CSC i 40 år. Igen er flere hundrede samlet til demonstration foran CSC. 13. maj: Forhandlinger i Forligsinstitutionen om en ny overenskomst mellem PROSA og CSC bryder sammen.

23. maj: CSCmeddeler, at de ikke længere vil have en PROSAoverenskomst.

1. juni: Yderligere 330 ansatte på CSC går i strejke. Sammen med de lockoutede og øvrige strejkende er mere end 450 nu i konflikt.

12. juni: PROSAs medlemmer hos CSC stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. 329 stemmer nej, mens 284 siger ja.

Over 90 procent deltager i afstemningen.

Mæglingsforslaget er en kraftig forringelse i forhold til PROSAoverenskomsten.

23. juni: Arbejdsretten afsiger dom, som giver CSC ret til at frigøre sig fra to af de i alt tre overenskomster virksomheden har med PROSA. Dagen efter dommen beslutter PROSAs medlemmer på CSC, at de afslutter konflikten. Mandag den 27. juni genoptager de arbejdet.

13

ˇˇ Ziggie Precht opfordrer it-søstre til at komme med i KIS-logen og tage del i faglige oplæg, karrierediskussioner og måske drikke en farvestrålende cocktail bagefter.

KIS Kvindelige It-Studerendes loge

KIS er kun for kvinder

Længe har mændene domineret it-verdenen. Men nu svarer kvinderne igen. Kvindelige It-Studerendes loge, KIS, er for kvinder – og kun kvinder. Initiativtageren til KIS, Ziggie Precht, håber at se en masse kvindelige itstuderende til det første møde. Og mænd, I behøver ikke at læse videre.

Af Filip Lauritzen

Ziggie Precht er i gang med 5. it-semester på CBS. Nu vil hun samle de kvindelige it-studerende i København og omegn med den nye kvindegruppe KIS. Hvorfor KIS? Fordi jeg aldrig ser nogen piger ved PROSAs arrangementer. Enten gider de ikke, fordi der kun kommer mænd, eller også føler de sig ikke gode nok i forhold til mændene.

Hvad vil KIS? Vi er fire piger, der har startet denne gruppe. Og vi har allerede 20 medlemmer på Facebook. Tanken er, at vi vil ar-

14

rangere tre-fire årlige arrangementer, som kan ryste os piger sammen.

Bliver det en succes?

Det håber jeg! For sammen står vi stærkere i en branche, der meget er domineret af mænd. Ved at knytte sociale bånd kan vi hjælpe hinanden både på studiet og i forhold til job og karriere.

Så hvorfor skal kvinderne komme?

Fordi vi kvinder skal ses, vi skal høres, og vi skal være en del af it. Så jeg håber at se en masse kvinder til vores første møde. Det er gratis og uforpligtende.

Og jeg garanterer, at der ikke vil være mandlige it-studerende til stede. exit

september - november 2011

kalender

Spilnetværk i København Brænder du for spiludvikling?

Så kom med i det stærke spilnetværk, som PROSA og IGDA DK samarbejder om i efteråret 2011.

Der vil være oplæg, idéudveksling og sparring. Indholdet skifter fra gang til gang. Se om den kommende gang og tilmeld dig på: prosa.dk/kalender Datoer: 5. september, 19. september, 3. oktober, 17. oktober, 31. oktober =hver anden mandag. Altid kl. 18-21.

Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, København V. Alle spilnetværksgange er gratis, og du må gerne tage kolleger/ studiekammerater med, selvom de ikke er medlemmer.

Hvis du har spørgsmål: Tim Kofoed, e-mail: timkofoed83@gmail.com Dennis Andersen, e-mail: zalzer.es@gmail.com Arrangeres af: PROSA/U35 og IGDA DK

H v e r a n d e n t i r s d a g , u l i g e u g e r, k l . 18 . 0 0

2 2 . s e p t e m b e r k l . 17. 0 0

2 6 . o k t o b e r k l . 17. 0 0

Robotnetværk

Facebook som kampagneredskab

Kom i gang med it-karrieren

København

Kom og deltag i det inspirerende miljø for robotinteresserede.

PROSA København, mødelokalet ADA i stuen, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V.

København

Lær hvordan du strategisk bruger Facebook i kreative og effektive kampagner, som flytter holdninger.

PROSA København, kursuslokale i stuen, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V.

6 . s e p t e m b e r k l . 16 . 0 0

BYG DIN KARRIERE ... hos LEGO Ekstern

Spændende karriereevent med fokus på forretningsmæssig brug af it inden for LEGO-koncernen.

Arrangeres af studenterforeningen IMA. Handelshøjskolen Aarhus.

6 . o k t o b e r k l . 17. 0 0

E-handel som virker Aarhus

I dette helt nede på jorden-indlæg kigger vi på nogle af de virkemidler, som skal være på plads, for at en webbutik lykkes.

PROSAs kursuslokale, Aarhus

12 . s e p t e m b e r k l . 9 . 0 0

Byg din egen sky Aarhus

Kursusrække med fem undervisningsdage. Lær Server 2008 R2 Hyper-V og System Center Virtual Machine Manager (SCVMM).

PROSAs kursuslokale, Aarhus

12 . o k t o b e r k l . 17. 0 0

Lær gennem spil København

Spil er en sjov og anderledes måde at lære nyt og skabe teamwork.

PROSA København, mødelokalet ADA i stuen, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V

13 . s e p t e m b e r k l . 17. 0 0

Rejs kapital til din teknologiopstartsvirksomhed København

Med fokus på venture kapital fortæller Rasmus Bjerngaard fra Seed Capital om mulighederne for at opnå finansiering i den helt tidlige fase.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V.

2 5 . o k t o b e r k l . 17. 0 0

Hacking, Exploit Development og offensiv it-sikkerhed København

På dette foredrag vises, hvordan en hacker arbejder, og hvordan man går fra sårbarhed til exploit. Dermed gives et eksempel på, hvordan man som it-ansvarlig er i stand til at sikre sig, lang tid før patchen kommer.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V

Se alle arrangementer på prosa.dk/kalender

Studerende

Snart færdiguddannet? Eller netop nyuddannet? Bliv klar til din it-karriere. Inspirationsdag for dig, som skal ud på arbejdsmarkedet.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V 29. ok tober kl. 9.30

Databasedesign (2011) København

Heldagskursus med en kombination af teori-indlæg, små øvelser og en gennemgående case i et koncentreret og tempofyldt forløb.

PROSA København, kursuslokale i stuen, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V 3 . n o v e m b e r k l . 17. 0 0

GirlzNight: Styrk din indre power København

Hvad nu, hvis det er sådan, at vi er i stand til at forvandle os selv indefra? Hvad nu, hvis vi kan lære at give os selv overskud ved at arbejde med vores psykiske energi?

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København 4. november kl. 9.0 0

Capture The Flag-konkurrence Arhus

Interesserer du dig for computersikkerhed og hacking?

PROSAs kursuslokale, Aarhus

15

FIND FEJL Den suspekte ekspedient Du er i Døgnnetto og køber en pakke gær til 1,10 kroner. Ekspedienten virker lidt suspekt, så når du giver ham to kroner og får byttepenge, vil du gerne sikre, at du får det korrekte beløb tilbage. Så du skriver et hurtigt program i Java! Spørgsmålet er nu, om dit program (se nedenfor) er korrekt. public class Change { public static void main(String[] args) { BigDecimal payment = new BigDecimal(2.00); BigDecimal cost = new BigDecimal(1.10); System.out.println(payment.subtract(cost)); } }

Personen bag dig i køen foreslår, at resultatet af kørslen af programmet kunne være et af følgende fire: 1. 0.9 2. 0.90 3. 0.8999999999999999 4. Noget helt andet!

Kør programmet og se, om du gættede rigtigt. Hvis du kunne lide udfordringen, findes der en hel masse såkaldte Java Puzzlers på nettet.

Send din løsning til prosit@prosa.dk og deltag i lodtrækningen om et gavekort til en tur i biffen.

SEXBREVKASSEn Skriv til Annette ernst tejlgaard på prosit@prosa.dk

?

Kære Annette Ernst Tejlgaard Jeg hedder Sabine og studerer til datamatiker. Mit store problem er mine medstuderende af det modsatte køn.

De forstår simpelthen ikke et vink med en vognstang, når det kommer til det frække.

Nu siger du måske, at der er masser af fisk i havet, og her har jeg måske valgt mig en noget sørgelig andedam at svømme rundt i, men jeg føler bare, at jeg har brug for en, som også forstår og respekterer mit valg af styresystem.

Så mit spørgsmål til dig er: Hvordan lægger man an på en datamatiker? For

Kære Perle

Nørden kan være et svært væsen at stimulere. Jeg har igennem mit feltarbejde erfaret mange metoder, der kan tiltrække deres opmærksomhed. Man skal først og fremmest simulere deres vante klima: Mørkt, isoleret og en aroma med en snert af sved og støv.

Dernæst kan man lokke med blandt andet sukker, specialøl og gamle computerspil.

Tak for dit brev. Du har spurgt den helt rigtige brevkasse. Du fokuserer meget på, hvilken computer han har.

Det er ikke det ydre, men det indre, der tæller.

Når du har sat de fornødne kærlighedsfælder op, gælder det om at gribe enhver chance. For der er en betydelig risiko for, at de ikke vil forstå det første gang.

eksempel er jeg ret glad for en rødhåret fyr med den vildeste Alienware-computer. Jeg tror ikke engang, at han ved, hvordan piger ser ud!

Hilsen Perle

!