Et aktivt fritidsliv med ungdomsskolen

Et aktivt fritidsliv

- med ungdomsskolen!

Samspillet mellem ungdomsskole, skole og fritidsliv

Skole, fritidsliv og ungdomsskole Af Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Ungdomsskolerne har i knap 75 år fungeret som et godt og relevant fritidstilbud til unge. Det gælder såvel vores almenundervisning med den brede vifte af tilbud, der komplementerer fagene i grundskolen, som de mange ungdomsskoleklubber, hvor unge finder sammen i gode, udviklende fællesskaber. Og det gælder i de mange indgåede samarbejder med andre aktører i såvel i dagtimerne som i fritiden.

Derfor er det relevant for vores skoleform, når den nye regering sætter fokus på samspillet mellem det, der foregår i skoletiden, og det der foregår i børn og unges fritid. I regeringsgrundlaget fra juni 2015 kan man således læse: ”Herudover er et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger.”

Det tætte samspil mellem folkeskole og foreningsliv er altså stadig i fokus, som det var det i folkeskolereformen, der trådte i kraft sommeren 2014.

Heri hed det om det åbne skole: ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler…”.

Den gensidige forpligtigelse i reformen til at undersøge muligheder for partnerskaber mellem folke- og ungdomsskoler giver et naturligt afsæt for, at ungdomsskoler byder ind med aktivitets- og læringsforløb af forskellig længde – det være temadage, understøttende undervisningsforløb over flere uger, tonede udskolingsforløb, valgfag eller tilbudsfag for 7.-9. klasse. I disse partnerskaber kan og

Et aktivt fritidsliv – med ungdomsskolen Skole, fritidsliv og ungdomsskole Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 149 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Produceret med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

2 | Et aktivt fritidsliv

vil det organiserede fritidsliv i idrætsforeninger- og klubber kunne indgå i et godt samspil, hvilket vi allerede har set mange gode eksempler på.

Ungdomsskolen kan være brobygger mellem folkeskoler og det organiserede fritidsliv, idet vi kender ”sproget” i begge lejre og har kompetencer til at beskrive læringsforløb med viden- og færdighedsmål for de unge samt lave evaluering af forløbene.

En af følgerne af skolereformen har været, at børn og unge har fået en længere skoledag, hvilket har medførte en del debat i medierne og blandt politikere. Flere har fx frygtet, at de flere timer i skolerne ville forårsage en stor nedgang i deltagelsen i idrætsklubber. En ny undersøgelsen fra Center for Ungdomsstudier (se www.cur. nu) viser heldigvis, at dette ikke har være tilfældet. Her hedder det direkte, at ”unge ikke vælger foreningslivet fra på grund af reformen” og endvi-

Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen, Søren Hanmann Larsen og Finn Lillelund Christensen (ansv.).

Forsidefoto: UngSyd, Odense November 2015 ISBN: 87-89371-57-3

dere, at der er ”taget initiativ til 300 nye samarbejdsprojekter mellem de idrætsforeninger og skoler, der har deltaget i undersøgelsen”.

Vores erfaringer siger dog, at der også er store forskelle fra kommune til kommune, men mon ikke det blot er et spørgsmål om forskellige tempi for implementering af alle lovens delelementer?

Ungdomsskoleforeningen finder det vigtigt ikke at betragte skole og fritidsliv som to konkurrerende og uafhængige størrelser, der bejler til børn og unges tid og lyst – og hvor den enes vinding sker på bekostning af den anden. I stedet bør de ses som to tilbud, der komplementerer og beriger hinanden. Netop derfor kræver de længere, sammenhængende skoledage et større formaliseret samarbejde mellem skole- og fritidsliv – og altså gerne også med ungdomsskolen, som givtig deltager eller koordinator.

Indhold:

Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side

2-3: 4-8: 9: 10-12: 13: 14-16: 17: 18-19: 20-21: 22-23: 24-25: 26-27:

Fritiden bryder med 1-talsorganiseringen (én lærer, ét fag, én klasse, én time, ét lokale) fra de formelle skolesystemer, så børn og unge på tværs af distrikter, klasser og aldre kan finde sammen i udviklende og meningsfulde læringsfællesskaber. Lokalt kendskab og venskab mellem de formelle og uformelle systemer giver bedre grobund for koordineret indsats, så de unge ikke oplever, at vi stå på hovedet af hinanden og udbyder mere af det samme.

Det er vigtigt, at ungdomsskolen fortsat folder aktiviteter ud fra egen lovgivning med et varieret, geografisk dækkende tilbud til unge i ungdomsskolens målgruppe. Men det er ligeså vigtigt, at den samtidig aktivt forholder sig til og om muligt involverer sig med lokale samarbejdspartnere i kommunerne, så der sikres kontinuitet og en helhedspræget ungeindsats lokalt.

Ungdomsskolen kan være de unges dannelsesplatform, hvor de lærer om

og oplever, hvorledes demokrati ser ud i ungehøjde.

Ungdomsskoleklubberne skal derfor heller ikke blot ses som isolerede fristeder for de unge, men være aktive medspillere i fleksible og dynamiske ungemiljøer, hvor de unge møder autentiske voksne, som gennem aktiviteter og læringsforløb kan bidrage til de unges personlige, sociale og faglige udvikling. Klubberne kommer til at spille en aktiv rolle i den samlede ungdomsskolevirksomhed med fokus på organisatoriske merværdier ved fx at blive inddraget i højere grad i partnerskaber med relevante skole- og ungeaktører.

Med dette inspirationshæfte har vi samlet en række gode erfaringer fra ungdomsskoler rundt i landet samt synspunkter fra andre organisationer på området. Læs det og bliv inspireret, så vi sammen kan udvikle de gode tilbud.

Forord ved formand Finn Lillelund Christensen Reformens dynamo, Holstebro Ungdomsskole Det mener andre: Mette Witt, Skole og forældre Get2Sport, UngNord i Odense Football for Youngsters, Nyborg Ungdomsskole Fra klub til ungemiljøer, Rebild Ungdomsskole Dynamiske aktivitetstilbud, Tønder Ungdomsskole Det mener andre: Simon Kollerup, Ungdomsringen Fritiden er i spil, UngSyd i Odense Det mener andre: Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd Samarbejde om læring, SoL-projektetide Alle vinder ved samarbejde

Et aktivt fritidsliv | 3

Reformens dynamo Holstebro Ungdomsskole har en central placering som koordinator af den åbne skole. Ungdomsskoleinspektøren reflekterer her over de foreløbige erfaringer

Af ungdomsskoleinspektør Søren Elo Hinrichsen, Holstebro Ungdomsskole

Som udgangspunkt har formålet med at gå ind i arbejdet med den åbne skole været et led i en proces om at sætte Holstebro Ungdomsskole ”på landkortet” i vores målgruppes bevidsthed – og naturligvis derved få flere til at deltage i vores tilbud.

Det er vores opfattelse, at de ressourcer Holstebro Kommune flot har valgt at afsætte til ungdomsskoledrift i fuld omfang skal ud at arbejde for de unge mennesker i Holstebro.

Vi har præsenteret vores idéer for forvaltningen og har fra starten af lagt op til, at også de skulle se ungdomsskolen som et koordinerende led i denne proces – eller som jeg har kaldt det andetsteds: ”Reformens dynamo”.

Solidt aftryk I efteråret 2013 blev der gennem kommunens Børn- og ungeudvalg nedsat nogle arbejdsgrupper med titler, der refererede til overskrifterne i folkeskolereformen. Arbejdsgrupperne bestod af skoleledere, lærere, forenings- og forældrerepræsentanter.

Hovedformålet med arbejdsgrupperne var at komme med anbefalinger til hvordan, hver enkelt område i reformen kunne implementeres i skolerne.

Holstebro Ungdomsskole fik en mand med i grupperne Motion og bevægel-

4 | Et aktivt fritidsliv

se, Valgfag og Uddannelsesparathed.

Ud over det var skolen indkaldt som konsulent i arbejdsgruppen om den åbne skole.

Det lykkedes os, at få sat et rigtig godt og solidt aftryk i grupperne.

Anbefalingerne blev bl.a., at Holstebro Ungdomsskole blev sat for bordenden i det kommunale idrætsudvalg og blev koordinator for arbejdet med den åbne skole.

kvalificerer og formidler tilbud fra de lokale museer.

DGI er ligeledes en samarbejdspartner, med hvem vi fx har lavet streetaktiviteter for ca. 1400 elever i Holstebro Kommune.

Af ”niche”-forbund kan nævnes et glimrende forløb med Bridgeforbundet, som har lavet undervisningsforløb på forskellige skoler

Bredt samarbejde

Der, hvor vi føler, at der virkelig sker en udvikling, er, når foreningernes forbund går ind og støtter op om lokale foreninger.

Vi arbejder bredt med lokale foreninger som Holstebro Roklub, de lokale håndboldklubber, karateklubber osv. Vi

En direkte linje

I øjeblikket har vi i samarbejde med Holstebro Roklub 10 af kommunens 6. klasser til roning en gang om ugen i roklubben. Samarbejdet er planlagt således, at de af eleverne, der ønsker det, skal kunne gå til roning i deres idrætstimer.

I maj måned 2015 arrangerede vi i samarbejde med den lokale atletikklub og Holstebro elitesport skole OL. Vi havde 916 unge mennesker fra 4.-7. klasse til start over to dage, hvilket gjorde stævnet til landets tredjestørste. Et arrangement, hvor det tydeligt viser sig, hvad det betyder for foreningerne, at have en direkte ”linje” til skolerne.

Èn indgang Flere foreninger har samstemmende givet udtryk for, at det er dejligt, at de kun skal henvende sig ét sted for at få kontakt til skolerne, nemlig ungdomsskolen.

At vi også er blevet sat for bordenden

af det kommunale idrætsudvalg har selvfølgelig været medvirkende til den gode kontakt, der er mellem foreninger og skole.

Vi har ikke i 2015 haft den koordinerende rolle i forbindelse med erhvervslivet, men på baggrund af de gode resultater med idrætsforeninger og kulturinstitutioner tænker forvaltningen ligeledes ungdomsskolen ind her i 2016.

Ny portal Erfaringen er foreløbig, at ungdomsskolens tilbud har fået særdeles stor bevågenhed i takt med, at vi bliver mere synlige på skolerne. Der er ingen lærere eller ledere, der stiller spørgsmålstegn ved ungdomsskolens rolle længere.

Vi oplever i perioder stort set dagligt at blive kontaktet af lærere, der ønsker at gøre brug af vores tilbud, hvilket helt sikkert skyldes vores arbejde i forbindelse med den åbne skole og

ikke mindst valgfag.

Vi har med midler bevilliget af byrådet etableret en portal (www.åbenskoleholstebro.dk), hvor vi præsenterer de tilbud vores samarbejdspartnere i den åbne skole kommer med. Det er en portal, hvor den enkelte lærer på sit klassetrin kan hente færdige undervisningsforløb til brug i den daglige undervisning.

På sigt håber vi, at den også vil blive et sted, hvor lærerne indbyrdes benytter muligheden for at videndele.

Kerneopgaven Jeg får mange spørgsmål om, hvordan det arbejde vi går og laver stemmer overens med ungdomsskolens kerneopgave?

Det har jeg naturligvis stor forståelse for, men jeg må også sige, at jeg på ingen måde ser nogen konflikt.

Fortsættes næste side...

Et aktivt fritidsliv | 5

”Holstebro Ungdomsskoles kerneopgave er at understøtte udviklingen af den enkelte unge til at agere i samfundet”

6 | Et aktivt fritidsliv

Vi har haft en proces på Holstebro Ungdomsskole med at finde vores kerneopgave. Resultatet blev følgende: Holstebro Ungdomsskoles kerneopgave er at understøtte udviklingen af den enkelte unge til at agere i samfundet.

Jeg er naturligvis helt på det rene med, at vi ikke ”bare” skal gøre mere af det, folkeskolerne gør i forvejen, men i stedet satse på, at de kompetencer, der lige præcis gør ungdomsskoleformen til noget specielt, kommer i spil. Og for mig rækker det længere end blot vores almene undervisning.

af de muligheder, der ligger i samme reform.

Folkeskolereformen og arbejdet med den åbne skole har, som jeg ser det, virkelig vist sig at være en mulighed for ungdomsskolen til at ”kigge ind ad” og reflektere over den måde, vi går og gør tingene på.

Der er ingen tvivl om, at vi har en meget unik skoleform. Det betyder ikke, at vi ”bare” skal tilpasse os de strømninger, der er omkring os hele tiden.

Det betyder, at vi er nødt til at være omstillingsparate og vurdere fra gang til gang, hvordan vi udnytter vores ressourcer bedst muligt. Og hvordan

vi bedst muligt får præsenteret vores skoleform således, at det bliver synligt for de unge mennesker, hvilke muligheder de har hos os, samt ikke mindst hvordan vi bedst muligt får gjort opmærksom på, hvorfor samfundet ikke kan undvære vores skoleform.

Mulighed for udvikling Jeg vil til en hver tid anbefale ungdomsskoler rundt omkring i landet til at tage rollen på sig hvis det er muligt.

Den proces, vi har været igennem her på skolen de sidste tre år, har på rigtig mange parametre været givende i det daglige arbejde. Opgaverne har været

Søges af flere Nogle af tankerne bag det vi går og gør er lige netop, at vi via den kontakt, vi opnår ved vores koordinerende rolle og via vores valgfagsundervisning, ønsker at styrke vores almene undervisning. Her må vi konstatere, at vi for første gang i lang tid i Holstebro by oplever en stigende tilslutningen til vores almene undervisning.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der også i fremtiden vil ligge rigtig mange opgaver og vente på at blive løftet af ungdomsskolerne i kommunerne landet over i forbindelse med yderligere implementering af reformen.

I Holstebro er det vedtaget, at ungdomsskolen igen i 2016 får rollen som koordinator for Den åbne skole. Dette sker bl.a. på anbefaling af en enig skolelederforsamling og vores største samarbejdspartnere i foreningslivet.

Refleksioner Jeg håber dette er med til at give et billede af, at Holstebro Ungdomsskole ikke bare har taget ”handsken op” i forbindelse med reformen, men også på mange områder har været en ”dynamo” i forbindelse med mange

Understøttende og kvalificerende aktiviteter Holstebro Ungdomsskole har i et samarbejde med Sundhedsplejen etableret et sundhedseksperimentarium.

Holstebro Kommunes 8. klasser får i forbindelse med deres obligatoriske seksualundervisning mulighed for at deltage i et sundhedseksperimentarium.

Eleverne møder på Ungdomsskolen aktiviteterne er i tidsrummet 9 – 15.

Holstebro Ungdomsskole har i et samarbejde med Sexperterne, medicinstuderende som underviser i seksualundervisning, formidlet kontakt til 2 x 12 7. klasser i Holstebro Kommune. Eleverne kommer uden deres lærer. Her får de på en dag, hvad der svarer til et års pensum i seksualundervisning.

Et aktivt fritidsliv | 7

spændende, og vi har indenfor de tre år skabt fantastisk meget udvikling, hvilket gør, at huset i det daglige summer af liv.

men foreningerne har også et ansvar, og det er man også overordnet nødt til at tage på sig som koordinator.

Læring i centrum

Det er klart, at det også er en ekstra opgave, og på den måde slider det også. Det her kan kun lade sig gøre, hvis man har gode folk omkring sig, som er villig til at indgå i arbejdet med stort engagement. Jeg tror det er vigtigt, at man er meget bevidst om, at tilpasse tilbuddet til de ressourcer man på alle parametre er i besiddelse af. Det vil naturligvis give bagslag, hvis man ikke er i stand til at opnå, det man har meldt ud.

En af de helt store faldgruber i arbejdet med den åbne skole er kun at skabe ”eventpædagogik”, hvor eleverne kun kommer afsted for oplevelsens skyld, og læringen bliver glemt.

Det er vigtigt, at vi i samarbejde med foreningerne bliver enige om, hvori der i aktiviteten skal arbejdes med læring i forhold til de fælles mål. Det er naturligvis den enkelte lærer, der skal forholde sig til elevernes læring,

8 | Et aktivt fritidsliv

Udfordring

Vi har med vores skoleform rigtig mange muligheder for, at understøtte de fantastiske muligheder denne reform giver os. Det er dog essentielt, at ungdomsskolerne bliver udfarende på denne del.

Vores kolleger i folkeskolen kæmper en brav kamp for at få enderne til at nå sammen, og det er klart mit indtryk, at de med glæde tager imod al den støtte, de kan få, specielt til at klare opgaverne ud af huset.

Det mener andre:

Et lære- og værested Der er et væld af muligheder for samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsskole og fritidsliv, mener Mette With Hagensen, som er formand for Skole og forældre

Hvilken rolle mener du, at fritiden spiller for børn og unges læring?

Fritiden spiller en enorm rolle for læring – ikke kun for børn, men for os alle. Idéen om, at man kun kan lære noget, når man sidder i et klasselokale, ligger efterhånden så dybt i os, at vi slet ikke er opmærksomme på alt det, vi faktisk lærer udenfor de formelle læringsrum.

Forældre er ofte meget usikre på, hvordan vi kan støtte op om vores børns læring, for vi tænker slet ikke på, at det faktisk er os forældre, der har lært børnene at gå og tale og begå sig, længe inden de begynder i skolen.

Det vores børn lærer til spejder, sport og fritidsjob er noget helt andet end det, de lærer i skoletiden, men det er lige så vigtigt og er med til at gøre dem til hele og duelige mennesker.

Ungdomsskolens rolle

Hvad er ungdomsskolens kerneopgaver i forhold til fritidslivet?

Lidt populært sagt, så er ungdomsskolen både et lærested og et værested. Ungdomsskolen er dér, mange af vores børn søger hen for at få fællesskab både med jævnaldrende og med voksne. Ungdomsskolerne er også dér vores børn søger hen for at fordybe sig i det, de har en særlig interesse i eller det, de har særligt svært ved.

Frivilligheden og fællesskabet er styrken i ungdomsskolen, fordi børnene kommer der af egen kraft, måske med et lille skub fra forældre eller lærere,

så i ungdomsskolen er det lysten, der driver værket.

De frie rammer skal udnyttes Hvilke samarbejdsmuligheder mellem folkeskole, ungdomsskole og fritidsliv ser du i den åbne skole?

Mulighederne står nærmest i kø.

Samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsskole kan nemt etableres, da de to skoleformer kender hinanden, da det er de samme børn og også ofte de samme undervisere, der er begge steder. Ungdomsskolens rammer er mere frie, så det der ikke umiddelbart kan lade sig gøre i folkeskolen, det kan ungdomsskolen tage sig af, for eksempel at udvide sprogundervisning med en studietur, hvor sproget kan prøves af.

Samarbejdet med fritidslivet kræver lidt mere arbejde, men det skal ikke være en stopklods for at man bruger hinandens viden og ressourcer i alt fra udstyr til trænere.

Omdrejningspunkt Hvordan ser fremtidens ungdomsskoleklubber ud, og hvilke opgaver skal de varetage?

Fremtidens klubber skabes af de personer, der er i klubberne. Det er jeg sikker på. Jeg ser mange tendenser til, at klubberne bliver omdrejningspunktet for fritidslivet for de unge, som ikke går til sport eller spil, eller som vokser fra deres fritidsinteresse.

Så søger de til ungdomsklubben og

udvikler nye venskaber og aktiviteter.

Opgaven for de voksne omkring de unge er at skubbe på og støtte op om de unge.

Plads til begge Har du andre bud på, hvordan fritidsliv og skoletid kan spille bedre sammen?

Samspillet skal bestå i, at der er plads til begge dele, så der både er fritid, hvor børnenes selv bestemmer, og mere struktureret tid. Det er dog vigtigt, at der er en klar linje mellem fritid og skoletid, så det ikke blot bliver en sammenblanding, så det hele er lidt frit og lidt styret. For det er netop forskellen, der er styrken.

Et aktivt fritidsliv | 9

Get2Sport styrker det frivillige foreningsliv Gennem kurser og uddannelse styrker UngNord idrætsforeninger til at kunne modtage flere ikke-foreningsvante børn og unge

Af Maria Brumvig, projektkoordinator Get2Sport, UngNord og Ronni Schønnemann, konsulent, UngNord

Kerneopgaven for UngNord, en af ungdomsskolerne i Odense, er at understøtte børn og unges deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber, der fremmer læring, motivation, demokratisk dannelse, trivsel og sociale kompetencer hos den enkelte.

Kerneopgaven rækker således ud over ungdomsskolen, og det er ud fra dén erkendelse, at UngNord prioriterer et systematisk samarbejde med foreninger omkring opgaveløsningen. Derfor har UngNord udviklet en tilgang, der rummer flere veje og samtidig understøtter ønsket om at give alle børn og unge lige muligheder for deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber.

Partnerskaber er en vigtig forudsætning UngNord har i det sidste årti haft et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om deres landsdækkende indsats Get2Sport. Parterne har indgået en partnerskabsaftale, hvor UngNord administrer projektet inklusiv personaleansvaret, mens DIF sørger for et landsdækkende Get2sport netværk, med henblik på udveksling af erfaringer samt vidensdeling.

Indsatsens overordnede mål er at få flere tosprogede børn, bosiddende i de såkaldte ghettoområder, sluset ud i byens idrætsforeninger og fastholde dem i aktiviteterne. Derudover uddanner Get2Sport frivillige ledere og træ10 | Et aktivt fritidsliv

nere, så de er klædt på til den opgave de skal varetage, når de skal modtage socialt udsatte børn og unge.

Get2Sport er organisatorisk forankret i UngNords afdeling Fritidsbutikken, hvor indsatsen indgår i samspil med det øvrige arbejde med udsatte børn og unge, som ikke er aktive i fritiden.

Samarbejde med foreningslivet Fællesnævneren for UngNords indsatser er, at de alle i større eller mindre grad trækker på et bredt samarbejdsnetværk, som tæller op imod 120 foreninger.

Det er UngNords erfaring, at et bæredygtigt foreningssamarbejde kræver en stærk samarbejdskultur, der bygger på ligeværdighed, fælles forventningsafstemning om opgaven, samt

en gensidig respekt for hinandens kernekompetencer.

- I UngNord afstemmer vi ikke kun vores rolle efter, hvad der skaber merværdi i samarbejdet og opgaveløsningen, men frem for alt efter, hvad der er til størst mulig gavn for den enkelte unge, udtaler Erik Rasmussen, leder af UngNord.

Foreningsunderstøttende aktiviteter udgør en væsentlig del af UngNords arbejdsområde. Derfor har UngNord, gennem Get2Sport, en medarbejder i de samarbejdende foreninger, som har til opgave at yde pædagogisk støtte til de frivillige, så de kan rumme en bredere målgruppe, da ikke alle børn og unge er foreningsvante. Derudover ydes der også hjælp til det administrative, så som kontingent-problematikker, forældresamarbejde mm., således

at de frivilliges fokus er på børnene og ikke på de ikke-sportslige opgaver.

Hvad gør UngNord i praksis?

UngNords netværk på 120 foreninger, vidner om et stærkt og langvarigt samarbejde med foreningslivet omkring børn og unges fritidsliv.

Get2Sport understøtter lokalområdets idrætsforeninger i deres arbejde med at modtage børn fra området. En vigtig forudsætning for dette arbejde er at kompetenceudvikle og uddanne frivillige ledere.

Der sættes særlig fokus på uddan-

nelse af tosprogede unge, så de ad den vej får mulighed for at komme ind i idrætsforeningerne og får lyst til at blive, fordi de har noget særligt at tilbyde. På den måde sikres der også en tilgang af fremtidige ledere og trænere, samt fastholdelse af de unge i foreningslivet.

Dannelse gennem foreningslivet Gennem et årti har Get2sport bidraget med utallige kurser og uddannelse af

Hvem samarbejder Get2sport med: • • • • • • • •

B1909 Fjordager IF Team Taekwondo Odense Vægtløfterklubben KONO Vollsmose Boxing Svømmeklubben FREM Skoler Fritidsklubber

Fortsættes side 12...

Et aktivt fritidsliv | 11

trænere, instruktører, dommere og frivillige ledere. Indsatsen arbejder ud fra et princip om hjælp-til-selvhjælp.

For på den måde at styrke foreningerne til at kunne modtage flere socialt udsatte børn med anden etnisk baggrund.

Der er blandt andet uddannet 100 fodboldtrænere til det lokale foreningsliv.

Lige så mange frivillige, med anden etnisk baggrund end dansk, er blevet uddannet fodbolddommere, og er i dag en aktiv del af Fyns Fodbolddommer Klub under DBU Fyn. Mange af dommerne dømmer kampe på hele Fyn, og biddrager i sidste ende med en brobyggende funktion mellem forskellige nationaliteter. ”Nu hvor jeg er blevet fodbolddommer, har jeg verdens fedeste studiejob”, siger Hassan, 19 år.

Alle kurser og uddannelser bliver tilrettelagt i samarbejde med de respektive specialforbund under Danmarks Idræts Forbund, hvorved kvaliteten sikres. Uddannelserne bliver, så vidt muligt, afholdt hos en af de lokale foreninger, så man sikrer et autentisk miljø, der styrker ejerskabet og foreningskulturen hos deltagerne.

12 | Et aktivt fritidsliv

Bliver rollemodeller UngNord har indtaget en naturlig rolle i udvidelsen og udviklingen af samarbejdet, idet ungdomsskolen, med sit netværk til det frivillige foreningsliv og det lokale kulturliv, har påtaget sig opgaven, at indgå aftaler med de involverede foreninger og kulturinstitutioner.

Ved at give unge mennesker uddannelser inden for det frivillige foreningsliv, og forvente noget igen, bidrager man til en øget ansvarsfølelse i foreningerne, som forhåbentligt følger de unge på deres vej gennem uddannelse og senere arbejde.

De unge mennesker bliver, gennem deres frivillige arbejde, rollemodeller, som går forrest og viser lokalområdets børn og unge, hvordan man kan indgå i positive sociale fællesskaber.

Get2Sport har uddannet: • • • • • •

100 fodboldtrænere 100 dommere 12 mandlige svømmeinstruktører med minoritetsbaggrund 12 kvindelige svømmeinstruktører med minoritetsbaggrund 12 vægtløfterinstruktører 50 junioridrætsledere i alderen 13-15 år

Hvad hjælper vi med: • • • • • • • • •

Dommeruddannelser Træneruddannelser Svømmeuddannelser Instruktøruddannelser Sparring med klubberne Koordinering i klubberne Forældresamarbejde Valgfagssamarbejde Fodboldskole

Links: www.ungnord.dk www.get2sport.dk Samt link til årsrapport: http:// issuu.com/risingungdomsskole/ docs/statusrapport2014/1

Valgfag og juniorledere Samarbejde om fritid i UngNord Valgfagsamarbejde Grundtanken bag valgfagssamarbejdet i Odense mellem UngNord og lokale folkeskoler i Region Nord, bygger på visionen om den åbne folkeskole. Med afsæt i den nye folkeskolereform, er målet med valgfagssamarbejdet at skabe et bedre og bredere valgfagstilbud, der øger de unges motivation for læring.

Ifølge en fritidsundersøgelse fra 2014, foretaget i af UngNord, viste det sig, at børn og unge i Region Nord i høj grad stopper med at være foreningsaktive efter 7. klassetrin. Samtidig beretter idrætsforeningerne samstemmigt, at de har problemer med at fastholde deres unge medlemmer når de fylder 14-15 år. Ydermere oplever foreningerne store udfordringer, når de forsøger at rekruttere de unge medlemmer til at blive frivillige ledere.

Junior-ledere På den baggrund har UngNord i samarbejde med lokale idrætsforeninger oprettet valgfag, hvor der udbydes en grundlæggende junioridrætsleder-uddannelse for unge i 7. – 10. klasse. Her tilegner de unge sig en bred basisuddannelse i foreningsliv, igennem teoretisk undervisning i skoleregi, suppleret med praksisundervisning.

Formålet med valgfaget er at fastholde flere unge i foreningerne efter det 7. skoleår, samt undervise dem i vigtigheden af frivilligt engagement i foreningslivet.

- Afsættet for UngNords engagement i samarbejdet har altid rettet sig mod skabe kvalitet og fælles merværdi i det, vi foretager os sammen, siger Erik Rasmussen.

Football for Youngsters Der findes hellige treenigheder, og så finde der treenigheder, som fører til en mere sund livstil og et aktivt fritidsliv. Det sidste gælder lokale samarbejder mellem skoler, fodboldklubber og DBU Fyn under overskriften ”Football for Youngsters”.

Samarbejdet skal hjælpe skoler med at give elever 45 minutters daglig bevægelse jævnfør folkeskolereformen og samtidig udbrede kendskabet til fodbold og derved hjælpe med at rekruttere spillere og trænere til foreningerne.

Med andre ord virke samarbejdet både ind i skoletiden og ud i fritidslivet.

Samarbejde i Nyborg I Nyborg er det Nyborg Ungdomsskole, som har sagt ja til at indgå i samarbejdet. Projektet indgår i den valgfagspakke, som ungdomsskolen tilbyder de lokale folkeskoler. Således udbydes ”Football for Youngsters” nu på tre af kommunens folkeskoler i samarbejde med hver sin fodboldklub.

Der undervises ud fra en pakke, som er leveret af DBU Fyn, og rummer en kombination af teori og praktik i forhold til fodboldspillere i udskolingen. Især er der megen praktik, så bevægelse også bliver et element i undervisningen.

Pakken Pakken består af teori og meget praktik, der gør, at bevægelse også bliver et element i undervisningen.

Ligeledes kan pakken indeholde en afsluttende intern fodboldturnering for nærmere udvalgte klasser i indskolingen, hvor eleverne får mulighed for dels at afprøve sine lærte trænerfærdigheder samt at dømme kampene. Dette er op til skolen at beslutte.

Der undervises i følgende: • Træning tilrettet børnefodbolden U5-U9 i teori og praksis.

• Fodbold kombineret med motorik U6-U11 i teori og praksis.

• Leg med bolden U6-U11 i teori og praksis.

• Bliv ungdomskampleder. Man kan så dømme 5 & 8 mands fodbold.

• Spilforståelse – hvor skal man løbe hen? i teori og praksis.

• Træning tilpasset den rette alder i teori og praksis • Intern skoleturnering – afprøve færdighederne (træne hold) og dømme kampene. Her skal eleverne forberede træning og kamp.

Et aktivt fritidsliv | 13

Fra klub til ungemiljøer Efter skolereformen har Rebild Ungdomsskole valgt at etablere tre ungecentre, hvor unge kan udfolde sig i deres fritid Af Bjarne Mouridsen

Når tiden og omstændighederne dikterer forandringer, gælder det om at tænke visionært og finde fremadrettede løsninger. Det vidner Rebild Ungdomsskoles nye vision og struktur om.

I kølvandet på folkeskolereformen og den længere skoledag besluttede Rebild Kommune, at fritidsklubberne ophørte i den form, de hidtil havde haft. Fritidsklubber og ungdomsskoleklubber havde hidtil delt lokaler med de fordele og ulemper, det giver.

- Det skulle være nemt at gøre rent efter 50 børns eftermiddagsmad, og der var laminerede retningslinjer og Disneyfigurer på væggene flere steder.

Det appellerede ikke positivt til de fleste unges selvfortælling. Samtidig var det ikke så eksotisk for de unge i 7. klasse at komme i ungdomsskolen, hvis de i forvejen havde gået i fritidsklub samme sted de foregående tre år, fortæller ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen og fortsætter: - Men vi mistede selvfølgelig en fødekæde af kommende ungdomsskolebrugere. Derfor er vi nu nødt til at arbejde mere med kendskabsmål for elever i kommende 7. klasse og deres forældre, da de naturligt ikke har gået i fritidsklub i ungdomsskolen.

Tre ungecentre Med omlægningen fik ungdomsskolen mulighed for at målrette miljø og lokaler til de 13-18-årige og nytænke hele strukturen. Svaret blev at bruge faciliteterne til etablering af nye ungemiljøer. De fem klubber rundt om i kommunen blev til tre ungecentre 14 | Et aktivt fritidsliv

med tilhørende to mindre satellitter.

- Ved at samle aktiviteterne på 3+2 adresser fik vi mulighed for at skabe nogle attraktive stillinger med et højt timetal og en mangfoldig opgaveportefølje. Den tidligere struktur havde fordret mange ansatte til at dække 10 fritidsklubber med forholdsvis få åbningstimer og derved lille ansættelsesgrad. Ungdomsklub blev for nogle ansatte et sted at finde flere timer, selvom de helst ville arbejde med mellemtrinnet, forklarer Jens Skov Jørgensen.

Ungecentrene er åbne fra mandag til torsdag fra tidlig eftermiddag til ud på aftenen – fx har Ungecenter Nord i Støvring åbent fra 14.30 til 21.30.

Her kan de unge i udskolingsklasserne altså gå hen lige efter skoletid. Eller som det hedder på ungdomsskolens hjemmeside: ”Når du har fri fra skole, kan du bruge din tid med vennerne i Ungecenter Nord”.

- Vi kunne opnå øget tilgængelighed, da vores primære målgruppe ikke skulle vente til om aftenen med at benytte ungdomsskolen, men kunne komme direkte efter skole, fastslår ungdomsskolelederen.

Samarbejde på tværs Centrene er fordelt geografisk i Nørager, Skørping og Støvring, men ikke som isolerede enheder, idet der samarbejdes på tværs for at skabe sammenhæng – eller integration, som det hedder i kontrakten med kommunen.

- Det er nødvendigt i en landkommune, hvor der er langt imellem de større byer og unge med samme interesser.

Hvis man som ung har andre interes-

ser end de gængse, vil vi gerne kunne understøtte den unge i at opsøge alternativer. Vi er også optaget af at arbejde med digitale fællesskaber hvor tid- og rumdimensionerne ikke opleves begrænsende. Vi kan naturligt ikke have alting på hylderne, så sammenhæng handler også om at flytte rundt på ressourcerne - det være sig både medarbejdere eller materialer, forklarer Jens Skov Jørgensen.

Der arbejdes også på tværs af institutioner i kommunen, idet ungdomsskolen indgår i et Nyt Nordisk Skole samarbejde.

- Ungecenter Øst deltager sammen med børnehaverne, gymnasiet og den lokale folkeskole i Ny Nordisk Skole, hvor målet er en mere helhedsorienteret tilgang til barnet eller den unge. Skolen har eksempelvis ansat en street-pædagog, der følger med de unge og er det store idol i skatepoolen ved ungecentret.

Klima, sex og mad Ungecentrene tilbyder almindelige ungdomsskole- og klubaktiviteter og sætter ligeledes fokus på forskellige ungdomsrelevante temaer og emner.

- Vi har deltaget i klimauger, hvor der blev lavet skraldemad, arbejdet med energi via alternative metoder til smartphoneopladning og upcyclet genbrugstøj. I Uge SEX havde vi besøg af Sexualisterne fra Vesthimmerland. På sigt er en uddannelsesuge med åben vejledningscafe og ung-til-ung-oplæg omkring de forskellige ungdomsuddannelser på tapetet, opremser Jens Skov Jørgensen.

Fortsættes side 16...

”Ungecentrene bliver en fysisk ramme for at arbejde med læring, dannelse og uddannelse i relation til de unges frie tid” Fra Rebild Ungdomsskoles Vision 2015

Et aktivt fritidsliv | 15

I Ungecaféen kan de unge endvidere lave lektier, hygge, lave og købe mad.

Stedet kan også benyttes som en pause, inden de unge skal videre til evt. forenings- eller sportsaktiviteter, så de er fri for at tage hjem først, hvilket kan være en fordel i en geografisk udbredt kommune, hvor mange benytter bustrafik som transport.

Udfordringer Der er altså opstået mange nye muligheder med den nye struktur. Men det har også kostet lidt, indrømmer ungdomsskolelederen.

- I forhold til de klassiske ungdomsskolehold, har vi mistet nogle tilmeldinger, da vi har haft fokus meget på centrene, og de unge som besøger dem. Der er helt sikkert nogen, som i den tidligere struktur ville have deltaget i et ”fordybelsehold”, men som nu kommer til et center med fuld gang i den og derfor vælger fra, siger han.

- Derfor er vi i kommende sæson optaget af, hvordan vi får skabt større diversitet i brugergruppen. Både igennem aldersspredning, men også fagligt indhold, der appellerer til forskellige ungetyper.

Nye muligheder Selv om der således også er udfordringer med den nye struktur, synes udviklingsmulighederne at være flere.

Målet er at udvide aktiviteterne i centrene ved at inkludere andre organisationer og tilbud som fx ungevejledning, der kunne foregå ved cafébordene og SSP. - Samarbejdet med SSP ligger lige for, da vi deler en medarbejder, som også dækker åbningstimer i centrene.

Da koordinatorerne dækker kontakten til skolerne i deres område, får de 16 | Et aktivt fritidsliv

somme tider også blik for unge i vanskeligheder og får givet oplysningerne videre inden for de tilladte rammer.

Endvidere er der allerede igangsat diverse dagtilbud for særlige ungegrupper, som brobygningsforløb og EGU-forløb (se faktaboks).

- Vi har ingen heldtidsundervisning, hvilket for mange ungdomsskoler har været muligheden for at ansætte medarbejdere, der med kendskab til

organisationen kunne inddrages i andre ungdomsskoleopgaver, siger Jens Skov Jørgensen og fortsætter: - Det giver noget til en ungdomsskole, at kunne tilknytte en ungegruppe, der har ungdomsskolen som primære uddannelsessted. Vi har derfor forsøgt igennem partnerskaber og anden virksomhed at finde aktiviteter, der med fordel kunne foregå i ”skoletiden” i vores ungemiljøer.

Foruden aktiviteterne i de nye ungecentre tilbyder Rebild Ungdomsskole bl.a: • • •

• •

•

•

Aktiviteter og undervisningsforløb i folkeskolen som en del af den åbne skole Ungeindflydelse via udvikling af ungeråd MITrack – et tilbud til unge 18-30 årige på uddannelseshjælp, der skal tilbage på sporet. Det er et alternativt brobygningsforløb for unge over 18 år på uddannelseshjælp i samarbejde med ungeenheden i jobcentret. Afvikles i Ungecenter Nord.

Uddannelses af EU-ambassadører i samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole for at øge unges viden om og interesse for EU. I ungecenter Nord og Øst har der været afviklet et spredt fireugersforløb for kommunens EGU-elever, indskrevet ved produktionsskolen.

Temaer har været samfundsfag/medborgerskab, sundhed, førstehjælp, økonomisk kørekort og en projektuge om egen arbejdsplads.

Et tilsvarende forløb er allerede aftalt i kommende skoleår.

I Ungecenter Øst er der netop afsluttet et MILIFE-forløb med fokus på mental sundhed for 13 ikke-uddannelsesparate unge fra den lokale skoles 8. klasse.

Næste år skal folkeskolernes erhvervsklasse undervises en dag om ugen i Ungecenter Nord med friluftsaktiviteter og MILIFE som omdrejningspunktet.

Dynamiske aktivitetstilbud Tønder Ungdomsskole har valgt at omstrukturere sine klubtilbud

Tønder Ungdomsskole har omstruktureret deres klubtilbud for de yngre unge. Det nye fritidstilbud kan ikke sammenlignes med tidligere juniorklubber, da der ikke er tale om ”statiske” klubber, men ”dynamiske tilvalgstilbud”, som viceungdomsskoleinspektør Esben Lind udtrykker det

Aktiviteter efter skoletid Baggrunden for ændringen er især, at juniorklubbernes ugentlige åbningstid blev halveret med vedtagelsen af skolereformen og de længere skoledage, idet der blev flyttet ressourcer fra ungdomsskolen til folkeskolen.

En drøftelse af juniorklubbernes status førte til en indstilling om, at de seks juniroklubber i stedet pr. 1. januar 2016 erstattes af målrettede aktivitetstilbud om eftermiddagen for 5.-6. klasserne i kommunen. De første forsøg er i gang i et af kommunens skoledistrikter, hvorfra erfaringer skal benyttes til justering af tilbuddet.

De tilbudte aktiviteter omfatter fx madlavning, drenge- eller pige-base-camp, virksomhedsbesøg, værksteder og diverse outdoor- og actionaktiviteter.

Tilbuddene vil typisk have en varighed på op til tre timer og være placeret umiddelbart efter skoletid.

Formålet for de nye aktivitetstilbud i Tønder er formuleret således: • • •

• •

• •

•

Det nye tilbud i Tønder Kommune skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed.

Tilbuddet skal bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Tilbuddet skal give børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i tilbuddet.

Tilbuddet tager udgangspunkt i fritiden og støtter og træner børn og unge til denne aktive fritid.

Det er centralt at ”institutionskultur” ikke fylder, men at det er det frie valg, den alsidige tilbudsvifte, forskellige medarbejder- og mennesketyper og tilknytningen til ”det omgivende samfund, der er i højsædet.

Tilbuddet indgår som et væsentligt element på børn og unge-området, jf. den sammenhængende børn- og ungepolitik og folkeskolens formål.

Tilbuddet hænger nøje sammen med Tønder Ungdomsskoles formål og indgår som en naturlig del af ungdomsskolens og kommunens samlede indsats for og med børn og unge.

Der er gennem tilbuddet tæt kobling til ungdomsskolens koordinatorer, klubmedarbejdere og SSP og indgår derfor også som en del af en tidlig, opsporende indsats.

Et aktivt fritidsliv | 17

Det mener andre:

Fritiden er et attraktivt læringsmiljø Fritids- og ungdomsklubberne og ungdomsskolerne skal være laboratorier til udvikling af fremtidens sammenhængende børne- og ungemiljøer, mener Simon Kollerup, MF for Socialdemokraterne og formand for Ungdomsringen

Hvilken rolle mener du, at fritiden spiller for børn og unges læring?

En vigtig rolle – ingen tvivl om det!

Læring finder sted alle vegne, og som vand finder det også veje til alle hjørner og kroge. Spørgsmålet er så, hvad man skal forstå ved et forholdsvist flydende læringsbegreb, og hvad er vigtigt at lære i fritiden. Skal der eksempelvis være en egentlig plan for fritidslæringen med løbende pædagogiske refleksioner over mål, middel og metoder? Det synes jeg!

At læringen i fritiden eller fritidens læringsmiljø er attraktiv kan vi jo se med den åbne skole, der netop efterspørger fritidens læreprocesser og evnen til at kunne etablere de læreprocesser andre steder. Voksne pædagoger og lærere som læremestre, der har kunnet inspirere, motivere og anspore veje for unge i deres ungdomsliv og ikke mindst evnen til at få sociale fællesskaber til at være inkluderende for alle børn og unge.

Ny veje til samme mål Spørgsmålet om unges læring i fritiden er ikke et nyt spørgsmål. I Ungdomsringen udgav vi 2007 publikationen ”Unges læring på klub og fritidsområdet”. Afsættet herfor var målsætningen om at 95 % af alle

18 | Et aktivt fritidsliv

unge får en ungdomsuddannelse. Men lige nu formaliseres meget læring og beslutningstagerne presser på for mere og hurtigere læring – og de pres skaber desværre også unge som bukker under for presset.

Vi skal sikre at unge har mulighed for at koble ud og restituere. Vi skal være pause fra skolen, men på en anden måde end den vi kender så godt og er blevet vant til at være. Selv om der foregår meget forandring og omstrukturering lige nu, så er vores overordnet opgave stadig at bidrage til, at danske unge bliver livsduelige og demokratiske medborgere, der tager aktiv del i samfundets udvikling og hinandens hverdag. Vi skal bare finde de nye veje til det samme mål.

Garanten Hvad er ungdomsskolens kerneopgaver i forhold til fritidslivet?

Jeg mener at ungdomsskolens styrke ligger i netop ikke at tale om én kerneopgave. Jeg er fuld ud klar over, at det kan være bekvemt i en tid, hvor den kommunale og statslige styring har fokus på potentialitet – at organiseringer og institutioner går på jagt efter potentialer hos hinanden. Så ved at fokusere på kerneopgaver kan vi ”hegne” os selv og vores organisa-

tion ind ved vores egen særegenhed og tale om snitflader til de ”andres” kerneopgaver.

Men hvis jeg skal pege på èn opgave, så må det være, hvordan ungdomsskolen kan være garanten for børn og unge med fare for at falde ud af samfundets fællesskab. Og her er det vigtigt, at ungdomsskolen er offensive sammen med fritidslivet – ikke mindst fritids- og ungdomsklubberne.

Den åbne skole Hvilke samarbejdsmuligheder mellem folkeskole, ungdomsskole og fritidsliv ser du i den åbne skole?

Ungdomsskole og fritidsliv er i min verden to sider af den samme sag.

Jeg ser en mulighed for at etablere og understøtte lokale initiativer, der kan pege på de nye veje, vi skal gå.

Og så ser jeg en mulighed for en skole, som kan udvikle sig sammen med os, ungdomsskoler og fritids- og ungdomsklubber til gavn for alle børn og unge – ikke mindst de som har det svært i skolen i dag, eller de som keder sig i skolen. Derved vinder skolen.

Samtidig er der en stor mulighed for gevinst for ungdomsskoler og fritidsog ungdomsklubber, men det primære er at børn og unge vinder.

Der er mange muligheder. Men det er ikke så afgørende, hvad jeg kan se, men mere hvad jeg, Ungdomsringen og vores samarbejdspartnere, kan hjælpe med i forhold til hvad vi kan opdage som muligheder.

Skal tænde lyset Hvordan ser fremtidens ungdomsskoleklubber ud, og hvilke opgaver skal de varetage?

Vi skal tænde livsglæden og fremme børn og unges evne til at kunne bestemme over sig selv på en god og kvalificeret måde. Vi skal fremme deres livsduelighed.

Som formand for Ungdomsringen giver det ingen mening for mig at skelne mellem lovgrundlag, når vi taler om

klubber. Uanset om det er klub funderet i ungdomsskolen, i folkeskolen, i folkeoplysningen, i dagtilbudsloven eller andre grundlag, mener jeg, at klubvirksomhed må handle om at styrke større børn og unges samfundsmæssige integration. Bl.a. ved et pædagogisk arbejde, der fører til en sammenhæng mellem børn og unges egne udviklingsperspektiver og de samfundsmæssige betingelser for ungdomslivet.

Det vil sige, at vi skal kunne tænde lyset i øjnene på alle unge, ikke mindst de børn og unge, der af den ene eller anden grund, ikke rigtig kan få øje på deres livs muligheder. Og med afsæt i dette tændte livsmod skal vi kunne fremme evnen og lysten til en ungdomsuddannelse og lysten til livet i fællesskab med andre.

Hvad børn og unge drømmer om, og hvad de gerne vil med deres liv, er på alle måder et lokalt spørgsmål, og de samfundsmæssige betingelser er både lokalsamfundets betingelser og de mere overordnede betingelser. Vi skal hjælpe børn og unge til at få skabt en meningsfuld sammenhæng mellem deres egne udviklingsperspektiver og de samfundsmæssige betingelser.

Derfor bliver spørgsmålet om hvilke opgaver fritids- og ungdomsklubberne

skal varetage et spørgsmål, som må besvares lokalt, gennem etablering af forsøg som vi kan lære af på tværs, mellem mange mulige partnere.

Tværgående ledelse Har du andre bud på, hvordan fritidsliv og skoletid kan spille bedre sammen?

Jeg mener vi har behov for at styrke den fritids- og ungdomspædagogiske ledelse, således at vi kan få et stærkt fokus på et vertikalt ledelsesbegreb – en tværgående ledelse, der i lokalt ejerskab tager ansvar for udviklingen af en bedre sammenhæng mellem skoletid og fritid.

Og lad mig slå fast, at vi i Ungdomsringen ønsker en selvstændig ledelse på fritids- og ungeområdet, der kan matche skolens ledelse.

Et aktivt fritidsliv | 19

Fritiden er i spil I Odense har ungdomsskolens klubber nu fungeret som spilfordelere på fritidsområdet i fem år. Vi gør status Af Bjarne Mouridsen

Klubben skal være spilfordeler på fritidsområdet. Sådan lød opskriften tilbage i 2010, hvor klubberne i de kommunale ungdomsskoler i Odense fik en ny rolle. Nærmere bestemt skulle klubberne have overblik over fritidstilbudene i lokalområderne og hjælpe børn og unge til at få et aktivt fritidsliv (se boks).

To år efter blev selve klubstrukturen i kommunen lavet om, så alle klubformer blev samlet under ungdomsskolen. Og sidste år blev processen så at sige fuldført, da hele børne- og ungeområdet i Odense undergik en strukturreform, hvilket medførte, at de daværende fire ungdomsskoler blev til tre nye, UngVest, UngNord og UngSyd.

En anden dimension Men hvordan går det så her fem år efter, at rollen som fritidsspilfordeler blev lanceret?

Ifølge Nina Fredensborg Øhlenschlæger går det godt. Nina er overordnet klubleder i UngSyd og modtog i 2013 Ungdomsskoleforeningens hæderspris, Årets Ildsjæl, for sin indsats med at implementere den nye klubrolle i ungdomsskolen.

- Jeg synes faktisk, at det går rigtig godt med at få kluborganisationerne i Odense til blive endnu mere opmærksomme på samarbejdspartnere og forældre omkring børnenes hverdag.

At skulle arbejde bevidst professionelt med at få netværk i lokalområder til at blomstre mere end de gør i dag og understøtte medborgerskab er en spændende udfordring, som har fået en anden dimension end tidligere, siger hun.

20 | Et aktivt fritidsliv

Samskabelse Selve rollen som spilfordeler peger lidt forenklet i to retninger. For det første er den primære opgave at fritidsvejlede børn og unge i lokalområdet, så alle – herunder også de udsatte – får adgang til en fornuftigt fritidsliv.

For det andet har spilfordeleren også en bredere netværksskabende funktion.

- Vi har også en koordinerende rolle i forhold til det, vi kalder for samskabelse – altså igangsættelse af tværkulturelle netværk i lokaleområdet. Vi skal være forgangsmænd for, at der sker nye samarbejder på tværs.

Ambassadører Som eksempel på det sidste peger hun på en nyoprettet projektgruppe i forstaden Højby, som har søgt kommunens forstadspulje og fået bevilliget penge til et fælles fritidsprojekt. Målet er at udvikle og igangsætte nogle ud-

dannelsesforløb, så unge uddannes til ambassadører på fritidsområdet.

Foruden UngSyd omfatter projektgruppen områdets store idrætsforening HS&G, SIKO, DGI, folkeskolen og friskolen samt sognepræsten og de lokale spejdere.

- Projektet skal understøtte fritidslivet ved at uddanne de unge til gode ambassadører, men handler også om at få medborgerskabet i lokalområdet til at vokse og om at bringe fritidsliv og skoleliv tættere sammen, forklarer Nina Fredensborg Øhlenschlæger.

Fødselshjælpere Ud over at være fødselshjælper for projektet vil ungdomsskolen have til rolle at stå for selve uddannelse af de unge. Det efterfølgende arbejde, hvor ambassadørerne skal introducere børn og andre unge til deres fritidsinteresser vil foregå i et samarbejde mellem de andre aktører.

Med andre ord er målet ikke at hive flere unge ind i ungdomsskolen, men at ungdomsskolen udtænker nye måde, at der kan laves noget på tværs. Den samme holdning gælder i og for sig også det andet ben i fritidsvejledningen, hvor de unge og deres behov er den direkte målgruppe.

Her nævner Nina Fredensborg Øhlenschlæger et andet eksempel, hvor en gruppe unge skatere havde for vane at benytte en parkeringsplads. Den nye asfalt var fint til formålet, men det skabte også lidt komplikationer, da er jo sagens natur også var biltrafik på området.

Fik skaterbane De unge kontaktede derfor en klubmedarbejder, og sammen fik de lavet et lille projekt og ansøgt om midler, så der blev etableret en egentlig skaterbane i stedet.

- Hvis vi havde tænkt traditionelt, ville vi nok have oprettet et hold i ungdomsskolen. Men vi skal ikke absolut hive dem ind i vores rammer, men i stedet understøtte dem i deres eget skatermiljø. Vi lærer dem at være projektmagere og giver dem erfaring med at ting kan lade sig gøre. Det ligger der også en dannelseselement i. De skal spilles ud i livet, og vi skal hjælpe dem vej til det frie fritidsliv, siger hun og konkluderer: - Vi kan betragte os som en foreningsvugge. Når unge mødes omkring noget i et fritidsfællesskab, prøver vi at understøtte dem, så de bliver stærkere, og fællesskabet holder længere.

Nye kompetencer Den nye rolle for klubmedarbejderne har krævet nye kompetencer, hvilket

ungdomsskolen har måttet investere i organisatorisk.

- Vi uddanner vores klubpersonale til også at forestå den understøttede rolle. De skal have nye kompetencer, da de foruden at være klubmedarbejdere også skal være fritidskonsulenter.

Nina Fredensborg Øhlenschlæger indrømmer, at den nye rolle har været lettere at løbe i gang i forstæderne end i Odense centrum.

Det er alt andet lige lettere at agere i klart definerede forstadsområder end i centrum, hvor strukturen på fritidsområdet er mere uoverskuelig og kompliceret, siger hun.

Den åbne skole En anden barriere set i forhold til samarbejde med skoler og fritidsliv, har været at især folkeskolernes endnu ikke har været helt gearet til at samarbejde på tværs, da de først har skullet finde deres egne ben i forhold til både nye arbejdstidsregler og skolereform.

I den forbindelse har det også været vigtigt, at der har været klare rollefordelinger mellem de forskellige personalegrupper.

Men generelt ser Nina Fredensborg Øhlenschlæger skolereformen og tan-

ker om den åbne skole, som en stor fordel i forhold til deres ageren som fritidsspilfordelere.

- Hvis målet er, at etablere samarbejder på tværs, er den åbne skole en fordel. Det handler ikke om, at skoledagen er blevet længere, men om hvad vi skal være sammen om, slutter hun.

Spilfordelerrollens kerneopgaver omfatter: •

•

• •

• •

at vejlede større børn og unge ind i relevante fritidstilbud. at have særlig fokus på, at udsatte børn og unge har adgang til et fornuftigt fritidsliv. at have overblik over, hvad der sker i lokalområder. at indgå konkrete samarbejder med forskellige lokale aktører på fritidsområdet. at deltage i det forebyggende SSP-arbejde. at hjælpe alle børn på vej – også børn og unge der ikke gør brug af klubtilbuddet

Et aktivt fritidsliv | 21

Det mener andre:

Når fællesskabet ikke kan sættes på formel Frirum og lyst til at engagere sig i fællesskaber sikrer, at de unge udvikler sig til hele mennesker

Af Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

De generationer, der vokser op i dagens Danmark, er ambitiøse og målrettede unge, der dagligt kæmper for at leve op til deres egne og samfundets høje forventninger til deres formåen. Og det er ikke så mærkeligt.

Helt fra de startede på blå stue i vuggestuen til de stod med afgangsbeviset fra gymnasiet eller erhvervsskolen i hånden, har der været fokus på deres udvendige og målbare præstationer.

Samhørighed og fællesskab En god uddannelse er bestemt vigtig for at komme godt i vej og få mulighed for at skabe sig det liv, man drømmer om. Men det er ikke den eneste afgørende faktor for, at børn og unge udvikler sig til at blive hele mennesker.

I foreningslivet har vi i bund og grund et overordnet fælles mål med skolen: Vi ønsker også at uddanne og udvikle de unge til at blive aktive borgere, der tager del i demokratiet og engagerer sig i det samfund, som de er del af.

Men måden og metoden, hvorpå vi søger at opnå det mål, er vidt forskellige.

Udgangspunktet for dannelsen af de unge i foreningslivet er de idebestemte og aktivitetsbårne fællesskaber. I foreningerne opstår samhørigheden

22 | Et aktivt fritidsliv

omkring det, de unge interesserer sig for – hvad enten det er rollespil, fodbold, politik, musik eller noget helt femte. Det samme gør sig på lange stræk også gældende i ungdomsskolerne, når de unge tilmelder sig fritidsundervisning i fotografi, madlavning og teater. Både foreninger og ungdomsskoler tilbyder de unge et frirum og et fællesskab, som der ikke nødvendigvis skal komme et målbart resultat ud af, men som ikke desto mindre bidrager med enorm værdi til deres udvikling og dannelse.

Sociale medier kan ikke erstatte foreningsfællesskab Men hvordan definerer man værdien af et fællesskab og et frirum, der ikke umiddelbart kan måles eller sættes på formel?

I 2014 udgav DUF antologien ”Foreninger for fremtiden”, der for første gang nogensinde præsenterede ny viden om ungdomsorganisationernes betydning for unges liv, trivsel og kompetencer og foreningernes bidrag til samfundet som helhed. I samarbejde med nogle af landets fremmeste forskere undersøgte DUF ungdomsorganisationernes indflydelse på børn og unge inden for en række tematikker som identitet, fællesskab, uddannelse, erhvervsevne og inklusion.

Og forskernes konklusioner var klare: Aktiv deltagelse i foreningslivet bidra-

ger til stærke fællesskaber, hvor unge udvikler deres identitet og danner tætte venskaber. I foreningerne bliver unge en del af mangfoldige fællesskaber. De får indblik i andre menneskers levevilkår og sociale baggrund, og de etablerer sociale netværk på tværs af alder, køn og klasse. Alt sammen vigtige forudsætninger for sammenhængskraften i vores samfund.

Undersøgelsen viste desuden, at det er de unges interesse for en sag eller ønske om at være del af et socialt fællesskab, der får dem til at engagere sig i foreningerne. Et fællesskab, som

de sociale medier ikke kan erstatte.

For selv om sociale medier er effektive til at mobilisere de unge til aktioner og kampagner, kan den virtuelle kontakt ikke holde fast i de unge og få dem til at engagere sig i længerevarende aktiviteter. Udviklingen af varige venskaber og erfaringer i kollektive sociale processer sker først og fremmest gennem aktiviteter og interessefællesskaber forankret i foreningerne, konkluderede forskerne.

Erhvervsledere og foreninger En aktiv fritid i foreningslivet giver også de unge kompetencer, som erhvervslivet har glæde af. Sådan lød konklusionerne i en undersøgelse blandt 301 erhvervsledere fra danske offentlige og private virksomheder, som også præsenteres i DUFs antologi ”Foreninger for fremtiden”. Langt hovedparten af danske erhvervsledere har startet deres karriere i foreningslivet, og 79 procent af erhvervslederne har været aktive i én eller flere frivillige foreninger, inden de var fyldt 30 år. Hver femte erhvervsleder har været medlem af en ungdomsorganisation, og mere end hver anden har engageret sig som leder eller træner på gruppeniveau og lokalt plan.

Foreninger som fundament for voksenlivet Sociale kompetencer, samarbejdsevner og stærke netværk er blandt de gevinster, som erhvervslederne med baggrund i foreningslivet selv peger

på. Undersøgelsen slår fast, at unges deltagelse i ungdomsorganisationernes aktiviteter er en uformel læringsarena, der giver øget viden, færdigheder og udvikler deres kompetencer. I foreningerne lærer de unge ved at gøre noget sammen med andre – og andre, der er forskellige fra dem selv. For ungdomsorganisationerne har plads til alle, fordi de gennem deres værdier, kulturer og praksis ser de unges forskellighed som ressourcer, lyder forskernes konklusioner.

Ungdomsorganisationernes værdier, strategier og praksis handler ikke om at fremme en konkurrence eller vindermentalitet. I stedet er fokus på den enkelte unges mulighed for at være med til at definere og udvikle dele af aktiviteternes indhold. Det giver plads – særligt til marginaliserede unge og gør de unge i stand til at indgå i fællesskaber og få medbestemmelse.

Foreningerne bliver et frirum og en mulighed for aktiviteter uden for uddannelsessystemet, der er med til at modne de unge og skabe det fundament, som deres voksenliv skal hvile på.

Fremtidens unge har også brug for et frirum I Danmark har vi en lang foreningstradition, og DUF kan i år fejre 75-års jubilæum som forkæmper for unges deltagelse i foreningslivet og i demokratiet. Men vi skal passe på, at vi ikke tager foreningsdanmark for givet.

I DUF tror vi på, at foreningernes

forpligtende fællesskab og frirum fortsat har en værdi for de kommende generationer, men vi er også bevidste om, at både verden og ungdommen er en anden i dag end for 75 år siden.

Derfor har vi i år sat gang i en større undersøgelse af fremtiden for foreningslivet. I løbet af 2015 og 2016 kigger vi på, om det forpligtende fællesskab i demokratiske, værdibaserede foreninger er støvet til, eller om det stadig har en berettigelse i samfundet i 2020?

Det gør vi, fordi vi tror på, at nutidens unge og kommende generationer også i fremtiden skal have adgang til et frirum og lyst til engagere sig i fællesskaber, der ikke nødvendigvis kan sættes på formel. For kun sådan sikrer vi, at de unge udvikler sig til hele mennesker – og det er både de og resten af samfundet bedst tjent med. Og fordi vi tror og håber på, at foreningslivet og ungdomsskolerne også fremover vil spille en afgørende rolle i at skabe sådanne frirum og fællesskaber.

Om DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd DUF er service- og interesseorganisation for 71 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer.

Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.

Læs mere på www.duf.dk Et aktivt fritidsliv | 23

Samarbejde om læring De gode eksempler skal udbredes gennem SoL-projektet, som tager afsæt i partnerskaber mellem folkeskoler, ungdomsskoler og fritidsliv vedrørende den åbne skole

Af stud. mag. Janni Kristensen, informationsmedarbejder i SoL-projektet

Folkeskolereformen har fyldt meget i mange sammenhænge. Også i Ungdomsskoleforeningen har skolereformen været et omtalt emne. Vi har valgt, at fokusere på den åbne skole, hvor samfundet skal spille en større rolle i skoledagen. Både ungdomsskolen og fritidsorganisationer er oplagte for folkeskolen at samarbejde med, da alle har en fælles interesse i de unge.

I Ungdomsskoleforeningen har vi gennem projektet ”Samarbejde om Læring i den åbne skole” (SoL-projektet) set eksempler på, hvordan ungdomsskoler i samarbejde med fritidsorganisationer byder sig ind med fag i folkeskolen. Ungdomsskolerne har allerede et tæt samarbejde med skolerne og kan derfor fungere som et bindeled mellem fritidsorganisation og skole.

Syv caseskoler SoL-projektet har fokus på ungdomsskolens rolle efter skolereformen og tager afsæt i partnerskabet der opstår omkring den åben skole. Et partnerskab, som har til formål at styrke elevernes læring, give eleverne en varieret skoledag, og ikke mindst introducere de unge til samfund og foreningsliv.

SoL-projektet undersøger gennem eksisterende partnerskaber fra syv forskellige ungdomsskoler, hvordan samarbejdet er bygget op. Vi undersøger hvilke fag der samarbejdes om og derefter evalueres disse fag. Dette 24 | Et aktivt fritidsliv

gøres i samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CeFU), som undersøger elevernes læringsudbytte og deres møde med den åbne skole.

Materiale til inspiration Projektet går snart ind i sin afsluttende fase, men allerede nu ligger der materiale klar til at inspirere skoler, ungdomsskoler og andre aktører. Vi har produceret et inspirationshæfte, hvor man kan finde inspiration til samarbejdsfag indenfor understøttende undervisning, valgfag og bevægelse.

Derudover har vi på vores hjemmeside samlet gode eksempler, samarbejdsaftaler og værktøjer til samarbejdet.

Det er vores intention, at vi gennem vores hjemmeside, publikationer og konferencer kan hjælpe med at udbrede de gode eksempler og motivere forskellige aktører til at byde ind med undervisning i folkeskolen. I september afholdte vi en konference hvor udviklingen af folkeskolen blev debatteret.

Gode eksempler Allerede nu har vi set, at de gode eksempler inspirerer. I Esbjerg, er man blevet inspireret af et tiltag i Kolding, hvor man tilbyder PADI dykkerkursus.

Kurset er tilbudt som en del af bevægelse og valgfag i folkeskolen. Gen-

nem kurset får eleverne kendskab til almen dykkerteori, fysik og fysiologi, etik og regler, vandfærdigheder og samarbejde. Derudover bidrager undervisningen til, at eleverne kan tage et sikkerhedsmæssigt ansvar for sig selv, samt lære at indgå i et forpligtende makkerfællesskab. Når forløbet afsluttes, kan eleverne erhverve sig et internationalt gældende dykkerbevis.

Et godt eksempel, hvor foreningslivet er bragt i spil, men som ikke er en del af SoL-projektet, er hos Tårnby Ungdomsskole. I Tårnby tilbyder man valgfaget ”Hurtig vej til et landshold”, hvor de unge bliver præsenteret for nogle af de nichesportsgrene, Tårnbys idrætsforeningsliv kan tilbyde som f.eks. vandpolo, fægtning, amerikansk fodbold mm. Formålet er, at introducere de unge for forskellige sportsgrene, samt give dem en forståelse og lyst til at engagere sig for den danske idrætskultur og fysisk aktivitet.

Dette er blot to eksempler på samarbejdet mellem folkeskolen, ungdomsskolen og en fritidsorganisation. Hos Ung Nord i Odense, som er præsenteret her i bladet, finder man eksempler på, hvordan man i forbindelse med bevægelse i folkeskolen samarbejder med fritidsorganisationer for at introducere de unge for foreningslivet.

Praksiskatalog og konference I forbindelse med afslutningen af SoLprojektet udgiver vi et praksiskatalog, hvor resultater, erfaringer og gode råd indgår. Derudover afholder vi en slutkonference d. 10. marts 2016, hvor vores og CeFUs resultater vil blive præsenteret.

Samtidig kan vi også mærke en stor interesse for at videreføre det gode arbejde som ungdomsskolerne har lagt i projektet. For selvom skoleformen er kommet godt i gang med den åbne skole, så er der stadig masser af gode ideer, der skal formidles, og nye områder, der kan udvikles på.

Det har Ungdomsskoleforeningen et stærkt fokus på – og vi glæder os til, i

samarbejde med landets ungdomsskoler, folkeskoler og andre partnere – at arbejde videre for at skabe en spændende og mangfoldig folkeskole.

Besøg SoL-projektets hjemmeside, hvorfra inspirationshæftet kan downloades: http://ungdomsskoleforeningen.dk/projekter/samarbejde-omlaering-sol.aspx

3 gode råd Tænk ud af boksen: Folkeskolerne er åbne for samarbejde og partnerskaber, men får mange tilbud. De vil ikke have ’mere af det samme’, men ’mere af noget nyt’. Så tænk kreativt, omsæt jeres vilde ideer til konkrete undervisningsforløb og præsenter det i en ramme, der virker i folkeskolen.

Dyrk forskelle og styrker: Ungdomsskolen og fritidsorganisationer har forskellige styrker, derfor er det vigtigt at udnytte hinandens forskelligheder.

Foreningerne har begrænsede ressourcer i forhold til administration. Her kan ungdomsskolen komme i spil som en naturlig partner, ved at understøtte foreningerne. Foreningerne har derimod, udover deres ekspertise, frivillige, som kan stå for undervisningen. Det er især en stor fordel, når undervisningen ligger i løbet af skoledagen, hvor mange af ungdomsskolens undervisere har andet arbejde.

Hav skriftlighed i aftalerne: For alle parter gør det sig gældende, at aftalerne bliver langt lettere at omsætte til konkrete forløb med høj kvalitet, hvis der er skriftlighed indblandet. Sørg for at opgavefordelingen er skrevet ned; hvem har ansvaret for hvad, hvornår og hvordan?

Et aktivt fritidsliv | 25

Alle vinder

Samarbejder giver nye erfaringer og muligheder

Foto: KKU Af Bjarne Mouridsen

- Gennem dialogen med skolerne og eleverne kan vi fortælle om de mange andre muligheder, eleverne har i vores tilbud. Fx ved at supplere et valgfagsforløb med efterfølgende fritidsundervisning. Vi har allerede elever, der er begyndt at spille futsal hos os, fordi de fik smag for det i deres valgfagsundervisning i folkeskolen.

Sådan udtalte afdelingsleder Marianne Evers fra Københavns Kommunes Ungdomsskole i oktober 2015 i bladet Ungdomsskolen. Marianne Evers er ansvarlig for fritidsundervisningen i afdelingen i Nordvestkvarteret og dermed også for samarbejdet med områdets folkeskoler om valgfag og

26 | Et aktivt fritidsliv

understøttende undervisning jævnfør folkeskolereformen og den åbne skole.

Nye vinkler En anden gevinst, som Marianne Evers fremhæver, er de forskellige fagligheder og kompetencer, når undervisere fra forskellige institutioner mv. arbejder sammen: - Vores undervisere har en anden faglighed, en anden pædagogisk vinkel end den, eleverne møder normalt.

Vores faglighed styrker skolernes profil og supplerer de eksisterende lærerkompetencer, som skolerne råder over.

Omvendt er det tydeligt for os, at der er et stort potentiale for ungdomsskolen i, at vores fritidslærere får nogle helt andre undervisningserfa-

ringer gennem de forløb, der laves i samarbejde med folkeskolerne. De får nye vinkler på deres undervisning og erfaring med undervisning af nogle af de unge, de ikke møder i fritidsundervisningen, udtaler Marianne Evers.

Flere gevinster Mere generelt kan man altså pege på to store fordele ved samarbejdet omkring den åbne skole – et samarbejde, der foruden folkeskolerne også ofte involverer foreningslivet og idrætsforeninger: Nye samarbejdspartnere og nye unge kan give nye muligheder i ungdomsskolens egen virksomhed og almenundervisningen, hvilket også er en af pointerne i de refleksioner, ungdoms-

minister, Christine Antorini, har udtrykt det: - Vi er glade for at ungdomsskolen er på banen i forhold til den understøttende undervisning. Det er netop her, der er mulighed for en anden pædagogisk tilgang, så man kan tilrettelægge undervisningsforløb, der kan andet og mere end det, der foregår i almindelig klasseundervisning.

Hele mennesker

skoleinspektør Søren Elo Hinrichsen fra Holstebro Ungdomsskole gør sig først i denne udgivelse.

Samarbejde mellem forskellige fagligheder gavner ikke alene eleverne, men også de involverede undervisere, som får nye vinkler og lærer af andres erfaringer og kompetencer.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen konkluderer: - Når man tænker konstruktivt og positivt er samarbejder med folkeskoler og fritidsliv ikke et spørgsmål om, at ungdomsskolen mister noget. Der er derimod tale om samarbejde med mange vindere. De unge og eleverne vinder ved at få bedre læringsmuligheder og bedre muligheder for en aktivt fritidsliv. Medarbejderne vinder, da

samarbejde med andre giver nye erfaringer og kompetencer. Og ungdomsskolerne vinder ved at få nye samarbejdspartnere og nye muligheder for at udvikle egne virksomhed, ligesom den lever op til ryet som en fleksibel og faglig dygtigt samarbejdspart, når de lokale kommunale udfordringer skal mødes med nye løsninger.

En anden tilgang At de unge også vinder ved øget samarbejde er netop pointen i tankerne bag den åbne skole i skolereformen.

Ved at indrage andre kompetencer og andre tilgangsmåder opnås en anden læring end den, de unge kender så godt i forvejen.

Eller som daværende Undervisnings-

Men hvorfor er det vigtigt, at undervisning og læring foregår som andet end god gammeldags 1 til 1 klasseundervisning, men også uden for skolen og/eller i samspil med ungdomsskoler og fritidsliv?

Jo, som formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Signe Bo, skriver i sit indlæg på side 22-23, ønsker ungdomsskole og fritidsliv også at uddanne og udvikle de unge til at blive aktive borgere: - Både foreninger og ungdomsskoler tilbyder de unge et frirum og et fællesskab, som der ikke nødvendigvis skal komme et målbart resultat ud af, men som ikke desto mindre bidrager med enorm værdi til deres udvikling og dannelse.

Den nuværende minister for børn, undervisning og ligstilling var inde på noget af det samme i et interview i bladet Ungdomsskolen i september 2015: - Ungdomsskoler spiller i mange kommuner en vigtig rolle i forhold til elevernes læring og dannelse, og det skal de blive ved med. De er med til at sikre, at eleverne bliver hele, livsduelige mennesker, der både har gode faglige og sociale kompetencer.

Et aktivt fritidsliv | 27

Denne udgivelse - og andre publikationer - kan downloades fra www.ungdomsskoleforeningen.dk Gør en

g af Udv iklin i snin gen und erv hel tids

- med

god s

ungdo kole bed r mssk olen! e

Ungdomsuddannelse til alle - med ungdomsskolen!

Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen!

t: ng i ning ” projekts udvikli is ger fra Erfarinde- og kvaliteheltidsunderv ”Meto msskolernes o d g n u

Partn e

absagod Gørrsken ftaler skole bedre

- med ungdomsskolen!

Ungdomsskolerne Inspi ogS95 rat am%-målsætningen a rbejd

e om

ionsk

Læri

ng i d

atalo

en åb

g

ne sk ole

Valgfag og understøttende undervisning

Ungdomsskolerne og folkeskolereformen Gode eks ungd samarbe empler t il jd omss kolen e mellem og fo lkesk olen