Next practice i heltidsundervisningen

Next practice i heltidsundervisningen

IdĂŠkatalog om ungdomsskolernes heltidsundervisning

Next practice i heltidsundervisningen Af Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Ungdomsskolens heltidsundervisning retter sig mod unge, der af faglige personlige eller sociale grunde har det vanskeligt i folkeskolen og derfor har brug for andre rammer og en anden pædagogisk tilgang. Sådan har det været siden oprettelsen i 1975 – og sådan er det i dag, hvor heltidsundervisningen spiller en betydelig rolle i bestræbelserne på at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Eleverne skal motiveres, så de genfinder lysten til at lære og samtidig skal de hjælpes videre i uddannelse eller arbejde.

I 2010 udkom den store rapport, ”Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning”, udført af Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen var overvejende positiv, men satte også fingeren på nogle områder, hvor der var brug for udvikling.

I hælene på evalueringen søsatte Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Uddannelsesforbundet, LU, Undervisningsministeriet og ungdomsskolerne et kvalitetsudvik-

Next practice i heltidsundervisngen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Redaktion: Per Vafai-Blom, Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Finn Lillelund Christensen (ansv.).

lingsprojekt af heltidsundervisningen med inddragelse af en række modelskoler.

Parallelt hermed har ungdomsskoler rundt om i landet arbejdet med at kvalitetsudvikle deres heltidsundervisninger såvel generelt som i forhold til EVA´s anbefalinger.

I denne lille publikation vil vi beskrive nogle af de aktiviteter, skolerne har arbejdet med, og viderebringe nogle af de erfaringer, som findes i forhold til bl.a. særlige tiltag målrette piger, sikring af en bedre overgang til ungdomsuddannelser samt kompetenceudvikling af lærere i heltidsundervisningen.

Der er altså tale om et lille idékatalog over såvel nye som ”gamle” indsatser og en række eksempler på ”best practise” fra ungdomsskoleregi. ”Best practice” i én kommune kan blive til ”next practice” i egen kommune – mange spor er lagt og kan benyttes i lokal kontekst.

God fornøjelse med læsningen.

Tekst og foto: Per Vafai-Blom, Bjarne Mouridsen samt de medvirkende ungdomsskoler Forside: Pigegruppen i Frederikshavn Ungdomsskole Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Maj 2014 ISBN: 87-89371-54-2

2 ud af 3 ungdomsskoler tilbyder heltidsundervisning Siden ungdomsskolernes heltidsundervisning blev indført i 1975, da undervisningspligten blev udvidet fra syv til ni år, har en række kommuner landet over valgt at tilbyde heltidsundervisning.

I skolåret 1997/98 var der således

hele 99 ungdomsskoler med heltidsundervisning og i alt 2.773 elever. Siden har såvel ungdomsskole- som kommunesammenlægninger mindsket antallet af ungdomsskoler med heltidsundervisning, men som det fremgår af hosstående er elevantallet ikke ændret

væsentligt, selv om det er svingende år for år.

Seneste ungdomsskolestatistik fra skoleåret 2012/13 viser således, at der er i alt 2.410 elever fordelt på 69 skoler svarende til ca. 2/3 af landets kommuner.

Det sagde rapporten Da ”Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning” allerede har nogle år på bagen, bringer vi her hovedkonklusionerne i forkortet form og rapportens anbefalinger: Evalueringen viser bl.a.:

Heltidsundervisningen bør:

•

•

•

•

•

At eleverne i heltidsundervisningen i højere grad end eleverne i folkeskolen har faglige, sociale og personlige vanskeligheder i højere grad kommer fra opbrudt og uddannelsesfremmede hjem.

At eleverne generelt er glade for heltidsundervisningen, da de bl.a. møder lærere, der udviser stort engagement, og bliver mødt med andre undervisningsaktiviteter end de rent boglige.

At kombinationen af boglige og mere praktiske fag indgår i arbejdet med at udvikle elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer.

At 65 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, men at de 46 % falder fra igen inden for et år.

•

•

•

Have fokus på lokalt at drøfte og tydeliggøre heltidsundervisningens mål Have fokus på skriftligt og systematisk at tydeliggøre mål for elevernes udvikling for at sætte fokus på elevernes progression og opnåede kompetencer Sikre at der er tydelige og eksplicitte læringsmål for de undervisningsaktiviteter, der foregår i heltidsundervisningen, og sikre at undervisningsaktiviteterne samlet set henvender sig til hele målgruppen Øge opmærksomheden på betydningen af at lærerne har en bred didaktisk og pædagogisk indsigt som kan være med til at kvalificere undervisningen og arbejdet med eleverne.

Next practise i heltindsundervisningen | 3

Step by step På Højmarksskolen i Silkeborg bekæmpes skolefravær og flere af eleverne sluses videre i uddannelse

Det første skridt blev taget allerede i 2008. Her oprettede Silkeborg Ungdomsskole et nyt undervisningstilbud, Pigegruppen, især målrettet de såkaldte stille piger. Fælles for de deltagende piger var indad reagerende adfærd, lavt selvværd, markant fravær i folkeskolen, få sociale kontakter og/eller problemer i hjemmet.

Siden udviklede det sig. I 2010 fulgte næste trin på stigen i form af Step 2. Her er undervisningen prøveforberedende og målrettet folkeskolens afgangsprøver, men de unge er forsat i faste og trygge rammer.

Endelig fulgte året efter etableringen af ”Slusen” - en pendant til Pigeprojektet målrettet drenge i tilsvarende situation, da der også viste sig at være et behov for tilbud til denne gruppe.

Skal styrkes Sidste år blev Pigeprojektet og Slusen slået sammen til det fælles nye tilbud, Pavillonen, som aktuelt har 14 elever, hvoraf 11 er piger og 3 er drenge.

- Drengene slås med de samme udfordringer som pigerne, nemlig social angst, depressioner, isolation mv., begrunder afdelingsleder Per Ditlev fra Højmarkskolen, hvor Silkeborg Ungdomsskoles tilbud om heltidsundervisning er samlet.

- Men det er også fordi, at lærerdækningen bliver meget bedre ved at samle kompetencerne i en hel afdeling frem for at have én enkelt stilling til en meget lille gruppe drenge. På den måde er der kommet meget bedre struktur på undervisningstilbuddet.

4 | Next practise i heltindsundervisningen

”Lærerdækningen bliver meget bedre ved at samle kompetencerne i en hel afdeling” Undervisningen i Pavillonen er målrettet unge, som ikke kan rummes i den almindelige folkeskole. Det er bl.a. unge med førnævnte karakteristika samt spiseforstyrrelser, angst eller diagnoser. Målet er bl.a. at stoppe det markante fravær, gøre den unge undervisningsparat og give stabile voksenkontakter – samt at den unge

i højere grad bliver i stand til at tage ansvar for eget liv.

Næste trin på stigen Endvidere hedder det, at ”der arbejdes henimod, at eleverne skal kunne påbegynde en ungdomsuddannelse”.

Tilbuddet er altså ikke direkte målrettet en afgangsprøver, men i højere grad at give deltagerne et nyt uddannelseshåb.

Vurderes det, at deltagerne er styrket, så de har mulighed for at gennemføre folkeskolens afgangsprøver i et eller flere fag, er der stadig mulighed for at flyttet til Step 2, som er næste trin på stigen.

Pigegruppen i Frederikshavn Ungdomsskole

Hvilke ord rækker til at sige tak for, at I har hjulpet vores datter tilbage i skole, når hun var fyldt med angst for netop at komme i skole, utryg ved nye lærere og klassekammerater, når hun var bange for at falde tilbage i depressionens mørke, hvis hun skulle gå gennem endnu en vinter og blot sidde derhjemme på værelset, fordi hun ikke turde andet? …

Vores datter kommer nu hjem fra skole og fortæller, hvor glad hun er for sine lærere, hvor spændende det er, det de laver, hvor hyggeligt de har det, hvor meget hun har fået lavet, hvilken skøn ro der er. Hun er stadig skrøbelig, men er absolut i rigtig gode hænder i Pavillonen.

Tusind tak.

Her arbejdes der mere målrettet mod såvel afgangsprøve som videre uddannelse (se boksen). Og ifølge afdelingslederen er erfaringerne gode.

- Det er selvfølgeligt lidt forskelligt fra år til år. Men generelt er der rigtigt gode resultater med at få denne ungegruppe videre – både i gymnasial retning og i teknisk skole sammenhæng, siger Per Ditlev.

Læs mere om Silkeborg Ungdomsskoles heltidsundervisning her: http://www.hojmarkskolen.dk/

(Brev fra forældre til 14 årig elev i Pavillonen)

I Step 2 arbejdes der ud fra følgende mål: •

• • • • •

At give den unge, der ikke fungerer i almindelig skole, et passende undervisningstilbud. Passende i forhold til den unges faglige niveau, men også i forhold til den unges mentale tilstand.

Der arbejdes med, at den unge gennem refleksion over egen adfærd bliver bedre til at tage ansvar for eget liv.

At give den unge en stabil skoledag, hvor man kommer til tiden og er så undervisningsparat som overhovedet muligt.

At skabe et læringsrum for den unge, hvor han/hun i kraft af stor tryghed samt fast og kærlig hånd, er i stand til at modtage undervisning.

Den unge skal opleve, at det er rart at gå i skole, få tillid til egne evner og troen på sig selv tilbage.

Der arbejdes hen imod at gøre de unge så undervisningsparate som muligt, så de eventuelt kan vende tilbage til det almindelige undervisningssystem, overflyttes til et af ungdomsskolens andre undervisningsforløb eller påbegynde en ungdomsuddannelse.

Der er oprettet tre pigegrupper, som geografisk dækker hele kommunen – grupperne er placeret i Skagen, Frederikshavn og Sæby. I Sæby foregår aktiviterne i lokaler, som heltidsundervisningen benytter i dagtimerne.

Pigegruppen er et tilbud til de såkaldte stille piger i alderen 13-17 år – altså piger, som er kendetegnet ved indadvendt adfærd, lavt selvværd og svage eller manglende sociale relationer. Det er ikke et heltidsundervisningstilbud i sig selv, men et supplerende tilbud.

Pigerne styrkes Formålet er at opbygge venskaber og sociale færdigheder og styrke pigernes selvtillid og selvværd samt forebygge ensomhed og tendenser til tidlig seksuel aktivitet, kriminalitet eller misbrug. Dermed er målet også at styrke pigerne, som deres muligheder for uddannelse og job forbedres.

Pigegruppen, som maksimalt har deltagelse af 10 piger, mødes i fire timer en gang om ugen sammen med to voksne kvindelige medarbejdere. Pigerne visiteres til gruppen og der er ”mødepligt”.

Metoden Metoden i Pigegruppen er: • At skabe en tryg atmosfære i venlige omgivelser ved at følge pigernes initiativ, positivt bekræfte initiativerne, øve at sætte ord på egne og andres handlinger, udsagn og følelser.

• Øve verbal turtagning om diverse indre og udefrakommende emner.

• Samvær og samspil i en gruppe, hvor anerkendelse er et nøgleord.

• At styrke den enkelte piges tillid til at kommunikere med ligestillede i et positivt samspil og hermed at styrke sin relation til andre.

Next practise i heltindsundervisningen | 5

En frisk start Udsatte unge integreres i fritids- og foreningslivet

Når et projekt har til mål at gøre udsatte unge til sunde og aktive samfundsborgere, kan man vel tale om en frisk start. I det her tilfælde er FRISK faktisk også en forkortelse for projektets kerneelementer: Fritid, Relation, Idræt, Sundhed og Kundskab.

Projektet under Tarup Ungdomsskole henvender sig til to målgrupper: Nuværende og kommende elever i ungdomsskolens heltidsundervisning samt forældrene til elever i heltidsundervisningen.

Målet er at styrke de stærkt udsatte unge ved at integrere dem i fritids- og foreningslivet. Dette sker via afprøvning af forskellige metoder til at integrere de unge og derved udvikle modeller, som kan anvendes bredt i integrationen af stærkt udsatte unge i fritidsområdet – et område som ellers ofte er lukket land for dem.

Motion, kost og fritidsbesøg Blandt de forskellige værktøjer hertil kan næves elevaftener med tidligere elever med netværk og mentorordning hver 14. dag, forældrekurser, udarbejdelse af handleplaner, foreningsbesøg og rådgivning. Indsatsen foregår både i skoletiden og i fritiden.

I skolen starter man hver morgen med morgenmotion, hvor elever og lærere deltager. Herefter er der sund morgenmad og senere en nærende frokost.

Tovholdere og fritidsvejledere besøger i perioder forskellige fritidsaktiviteter og foreninger sammen med hele elevgruppen. Besøgene har til formål, at den unge kan afprøve forskellige fritidstilbud i trygge rammer sammen med lærerne.

Integrationen til det organiserede fritidsliv ses som en forlængelse af 6 | Next practise i heltindsundervisningen

det pædagogiske relationsarbejde, der foregår hver eneste dag.

Vejen til sundt fritidsliv Efterfølgende udarbejdes fritidshandleplaner med den unge, og der aftales, hvilke foreningsaktiviteter, der skal afprøves. I første omgang foregår dette med støtte fra tovholder og fritidsvejleder, men i samarbejde med foreningen trækker personalet sig gradvist, og den unge bliver forhåbentligt mere selvkørende.

Med afsæt i et tæt skole-hjem-samarbejde samarbejdes med forældrene om den unges fritid, så også de tager et aktivt ansvar for, at de unge kan få et aktivt og sundt fritidsliv. Endvidere arrangeres der forældrearrangementer med forskellige ungetemaer.

Mentale barrierer Projektet har betydet, at der er integreret nye aktiviteter og fokusområder i skoletiden. I dag skelner personalet ikke mellem projektaktiviteter og skoleaktiviteter, men betragter de forskellige aktiviteter som et samlet tilbudskatalog til den unge, hvor der arbejdes helhedsorienteret med den unges liv.

Halvdelen er nu aktive Erfaringer fra projektet er, at det i de fleste tilfælde, er de mentale barrierer som fx lavt selvværd og selvtillid, der er udslagsgivende for, om den unge kan integreres i foreningslivet. Derfor er der i højere grad fokus på den unges mentale sundhed.

Blandt de foreløbige resultater kan

”Jeg har godt nok haft mange konflikter med de voksne på skolen. Men når jeg har lavet motion, har det hjulpet mig til at slappe af, og det er som om, at jeg har fået mere energi. Vi har prøvet en masse forskellige ting i projektet bl.a. kajak og rappelling. Jeg var meget imod og utryg ved begge dele, men de voksne hjalp mig igennem, og det var en fed følelse at gøre det og få rykket nogle grænser. Det har givet mig mere selvtillid. De voksne har været med i starten, da jeg begyndte til spejder. Her har jeg fået nye venner, og det er dejligt. Jeg er også begyndt på teater på Fjordagerscenen.”

(Pia, tidligere elev)

nævnes, at godt 50 % af de unge nu er fritidsaktive, 40 % menes at have gennemgået et god eller meget god udvikling af deres fysiske form, og endelig er der god eller meget god kontakt til 60 % af forældrene.

Endvidere er flere af eleverne nu uddannet som mentorer, som skal fungere i forhold til nuværende elever.

Fakta om FRISK Projekt FRISK (Fritid, Relation, Idræt, Sundhed, Kundskab) er støttet af Socialministeriet med godt 3 millioner kroner over en fire-årig periode (2010 - 2014/2015). Projektets overordnede mål er formuleret som: • At benytte den stærke og gode relation, der opbygges mellem den unge og personalet i Tarup Heltidsundervisning til at hjælpe den unge så han/ hun tør forsøge sig i fritidslivet.

• At gøre de unge klar til, på sigt, at begå sig selvstændigt i fritidslivet.

• At den unges forældre opnår indsigt i, og erfaring med, egne muligheder for at støtte den unges foreningsdeltagelse.

• At den unges forældre bidrager positivt til foreningsarbejdet i den unges forening på det niveau, som er muligt.

• At mindske oplevelsen af kulturskel mellem ung og forening gennem udvikling af en mentorordning, hvor tidligere elever bliver mentorer for yngre elever i Tarup Heltidsundervisning med fokus på fritidsliv.

Next practise i heltindsundervisningen | 7

Håndholdt overgang Mentorordning skaber bro for de unge i den vanskelig overgang fra heltidsundervisningen til ungdomsuddannelsen på Langemosen i Nyborg Nyborg Ungdomsskoles heltidsundervisning, Langemosen, er som de øvrige fem modelskoler i HU-projektet optaget af den vanskelige overgang for HU-eleverne til ungdomsuddannelserne.

Langemosen har i overgangsproblematikken satset på en slags udvidet mentorordning og har ansat en overgangsperson, der udelukkende skal varetage opgaven at forberede de unge i maj og juni samt gennem sommerferien til begyndelsen af deres studie på de forskellige uddannelsessteder. En såkaldt håndholdt indsats.

Det udvidede familiesamarbejde - Det begyndte med en familiekonsulent, der var tilknyttet Familiehuset.

En ordning, som vi har holdt fast i og videreudviklet sammen med den samme familiekonsulent i nogle år, fortæller afdelingsleder Line Egelund fra Nyborg Ungdomsskole.

På Langemosen hedder familiekonsulenten Hanne Fladegaard og er ansat under socialforvaltningen. Hun arbejder 15 timer om ugen med de unges familier på Langemosen.

- Hanne er sjældent på skolen, men hjælper i hjemmet hos familierne. Men hun kommer ofte forbi til morgenmøder og de almindelige eftermiddagsmøder, og så kommer hun selvfølgelig, hvis der er noget særligt omkring en af de unge, fortæller Line Egelund og fortsætter: - Det er også en stor hjælp, at den person, som de unge har tillid til, er den samme, som taler med forældre8 | Next practise i heltindsundervisningen

ne. Hvis de unge ikke kommer tidsnok i seng, hvis de ikke kommer i skole eller har et misbrug, så er det Hanne, der tager kontakten til familien.

Det betyder ikke, at lærere og pædagoger på Langemosen ikke arbejder relationelt og med en anerkendende tilgang til de unge. Det har altid været en del af skolens pædagogiske praksis.

Og som Line Egelund fortæller, er der stadigvæk tidligere forældre og elever, der ringer og beder om hjælp, når de unge dropper ud eller bedre - lige før de gør det.

De to kasketter Det gode samarbejde mellem familiekonsulent Hanne Fladegaard og heltidsundervisningen på Langemosen

blev til et samarbejde om en mentorordning.

- Det var oplagt at bygge videre på det samarbejde og de relationer, Hanne havde med os og de unge.

Formålet med efterværnet er primært at hjælpe de unge videre i overgangen fra ungdomsskole til ungdomsuddannelse og på længere sigt at fastholde de unge i uddannelsen. Så her er vores overgangsperson en god metode og model, som vi tror og kan se virker, begrunder Line Egelund.

Ved siden af sin funktion som familiekonsulent og en del af kommunens Familiehus er Hanne Fladegaard også ansat som skolens Overgangsperson, som Langemosen kalder deres mentor- og efterværnsordning.

- Der var brug for en person, de unge havde en relation til. Og en person, der i perioden inden, i og efter sommerferien kunne bærer relationen videre fra Langemosen til de unges uddannelser, fortæller Line Egelund og fortsætter: - Alle de der praktiske ting som at få et NemId, at tage bussen, at komme op om morgenen samt at tage snakken, når den unge er ved at opgive – de er altså rigtig vigtige.

De skal føres håndholdt Det er ikke en tilfældighed, at det blev Hanne Fladegaard, der blev Overgangspersonen. De relationer og det professionelle arbejde, der er blevet bygget op fra familiekonsulentfunktionen, er meget brugbare i arbejdet som Overgangsperson, hvor de unge har brug for tillid, når de bliver presset ved mødet med det ukendte som fx den nye uddannelse.

Det er ikke fordi, de unge ikke har besøgt deres uddannelsessted før.

Det er en del af indsatsens strategi, at de unge har været på besøg, talt med lærere og elever. Og både vi og Hanne har haft samtaler med de unge om deres forestillinger og tanker om deres nye uddannelsessted. Og det er da heller ikke alle, der er lige sårbare i overgangen. Det kan handle om noget andet, men de, der er, skal føres håndholdt. Og der er Overgangspersonen en meget vigtig person for de unge, forklarer Line Egelund.

Praktik som gulerod Langemosen arbejder vedholden med de unges mødestabilitet. De kan således ikke komme i praktik, før de har vist, at de kan møde til tiden og vise en stabilitet i forhold til både at møde og deltage i undervisningen.

- Det kan faktisk godt virke som en gulerod. De unge vil gerne i praktik og fortsætter - også dem der ikke tør. De kan se, når de andre lykkedes, og det

smitter. De har tillid til, at vi vil støtte dem. Og så handler det meget om at finde det rigtige praktiksted, fortæller Line Egelund.

Langemosen har lige indført en ny tavle, så det bliver mere visuelt for de unge at se deres eget fremmøde over et længere stykke tid.

- De har det med ikke at kunne huske, hvor meget fravær de har. Tavlen hjælper med at gøre dem bevidste om det, og det gør det muligt for os at tale med dem om det og støtte dem i at blive mere stabile i deres fremmøde.

det kunne være anderledes. Pædagog Dorte Gammelholm fortæller: - Jeg er glad for den måde at arbejde på. Jeg er visuel, og det er en hjælp at få det, vi taler om, op på væggen. Det er nemmere at se, hvad vi vil sammen, og hvad vi beslutter.

Dorte Gammelholm henviser til indsatmodellens Post-it lapper, der nu også er blevet viderebearbejdet digitalt til medarbejdernes iPad af lærer Anker Jønsson, så alle kan tage ”væggen” med sig – og alle kan bygge videre og dele deres arbejde uden for det fysiske refleksions- og møderum.

Indsats og vidensdeling

Skemaet skal gennemgås

Langemosens indsats med familiekonsulenten og Overgangspersonen er en af de grunde Line Egelund giver til, at Nyborg gik ind i Ungdomsskoleforeningens HU-projekt. De ville vidensdele deres erfaringer med andre ungdomsskoler.

- Vi ville også gerne have et fælles sprog om det, vi gør, og om det vi kan se virker. Både Line Egelund og medarbejderne anvender de værktøjer som HU-projektet har givet dem, siger hun.

Indsatmodellen bruges til at implementere mentorordningen og anvendes til både at reflektere over, hvad der virker og hvorfor, men også om

Langemosen næste projekt er skolens og de unges skemastruktur. Langemosen har i en lange periode arbejdet med lektioner på en halv time, og et skema, hvor de unge har ejerskab til dele af deres læringsmål og valgfag.

Et ejerskab, der synes at give de unge mere ansvar for deres egen deltagelse i undervisningen.

- Nu er det tid til at se på vores skemastruktur – både det, der er godt og synes at virke, og det, vi ikke ved endnu. Til det vil vi også bruge indsatsmodellen, slutter Line Egelund.

Artiklen har tidligere været bragt i bladet Ungdomsskolen nr. 4, maj 2014

Next practise i heltindsundervisningen | 9

Indsats mod Drop Out Mentorordning skal forebygge frafald Elever fra heltidsundervisningen har ifølge EVA-rapporten højt frafald på ungdomsuddannelser og andre skoletilbud efter 10. klasse. Ifølge rapporten skyldes det bl.a., at eleverne: • har mindre indsigt i, hvilken uddannelse, der passer dem, • er utrygge og har svært ved at begå sig socialt og selvstændigt i de store ervervsuddannelsesmiljøer, • ikke er fagligt stærke nok, og • ikke er klar til at yde det nødvendige arbejde

Mentorordning På baggrund af ovenstående har ungHerning, Herning Ungdomsskole, iværksat en særlig indsats mod frafald, ”Indsats mod Drop Out”, i form af en mentorordning på Skolen på Bjergevej - et af ungHernings heltidsundervisningstilbud.

Det drejer sig om unge med specifikke vanskeligheder: • store sociale og/eller faglige problemer • diagnoser • lille selvværd og kun lidt selvtillid • manglende modenhed og uddannelsesparathed.

Når eleven starter på skolen gøres det klart for vedkommende, at manglende uddannelsesparathed kan afhjælpes med fx praktik.

Alle elever har en kontaktlærer på skolen, som står for kontakt til praktikværten og er backup for eleven.

Under praktikken er kontaktlæreren fysisk til stede i begyndelsen, og vedkommende er under hele forløbet i tæt kontakt med eleven og i telefonisk i kontakt med virksomheden, så evtentuelle udfordringer bliver taget i opløbet.

10 | Next practise i heltindsundervisningen

God kontakt mellem elev og mentor skal være med til at forebygge frafald

Tæt kontakt

Følges på vej…

Overgangen fra skolen til et nyt uddannelsessted kan være vanskelig for den unge. De trygge rammer i en lille gruppe af andre unge og med en meget nær relation til nogle få voksne erstattes af et nyt - fysisk meget stort - uddannelsessted.

Nogle kan slet ikke finde ud af at agere i de store rammer, hvor man blot bliver en blandt mange.

Derfor stiller ungHerning gennem projektet en kontaktlærer fra skolen til rådighed for elever, som er begyndt på et nyt uddannelsessted. Kontaktlæreren (elevens ”gamle” fra Skolen på Bjergevej) får opbygget et tæt samarbejde med det nye uddannelsessted og er i løbende kontakt - såvel fysisk som telefonisk - med den unge for at hjælpe, vejlede og opmuntre vedkommende.

Dialogen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen mod drop out.

Derfor er det nødvendigt, at kontaktlæreren og elevens nye lærere holder hinanden orienteret om, hvordan de oplever elevens situation, så de på den måde bedst muligt kan støtte eleven.

Kontaktlærerens opgave er altså at følge eleven på vej - og i det hele taget at være til stede, når eleven har behov for det.

Den udvidede kontaktlærerordning er blevet positivt modtaget på de forskellige uddannelsessteder. Af de elever, der har kørt under denne kontaktlærerordning, er kun en enkelt droppet ud af uddannelsessystemet, hvilket skyldes et helt personligt problem.

Et ekstra løft Erhvervsklassen og rene drenge- og pigehold hjælper unge på vej i Faxe

”Jeg blev smidt ud af tre skoler, fordi det simpelthen var for kedeligt at være der. Jeg gad ikke sidde og lave de ligegyldige ting, som vi skulle lave. Det er meget bedre her, for vi bliver undervist på en anden måde, og vi spilder ikke tiden. Vi prøver hele tiden noget nyt, og det er sjovt. Jeg har været i praktik i et gulvlæggerfirma, så jeg tror, jeg vil være gulvlægger, når jeg er færdig her“.

(Jacob 16 år, som har gået i erhvervsklassen i to år)

En større andel af elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Sådan lød en af udfordringerne i EVAs evalueringsrapport fra 2010.

Erhvervsklassen under Faxe Ungdomsskole er et bud på en mulig indsats for at opnå dette. Det er målrettet elever, som har det lidt bedre med det boglige end andre elever i heltidsundervisningen, samt er mere modne og bedre motiverede for arbejde eller uddannelse.

Tilbuddet er ikke nyt, men har eksisteret siden 1992, og er siden blevet suppleret af rene pige- og drengeklasser i heltidsundervisningen.

give dem faglig indsigt og kvalifikationer, så fortsat uddannelse og et godt voksenliv bliver langt mere sandsynligt. Indholdet og metoderne er forskellige alt efter, hvilken elev der er tale om.

Hvert år opnår flere af erhvervsklassens elever uddannelsesaftaler eller lærerpladser via erhvervsklassens undervisningstilbud. Der indgås typisk aftaler med tekniske skoler inden for håndværksfag som fx tømrer, murer, kok, SOSU-assistent, etc.

Erfaringen er, at elever, som forlader erhvervsklassen, umiddelbart efter er begyndt i enten job eller på uddannelse.

Bærer udfordringerne

Pige- og drengeklasser

Erhvervsklassen tilbyder de unge et ekstra løft såvel i forhold til det faglige som det sociale og personlige.

Der undervises i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag med henblik på aflæggelse af afgangsprøve i dansk og matematik. Dertil kommer arbejdspraktik tre gange om ugen med udgangspunkt i de unges ønsker og ressourcer.

Der kan være elever med ADHD, borderlineforstyrrelse eller andre vanskeligheder i bagagen. På trods heraf, så bærer de deres udfordringer på en sådan måde, at de kan passe en praktikplads, og de kan være sammen med andre elever til almindelig undervisning de to øvrige dage om ugen – uden at undervisningen kompromitteres.

Heltidsundervisningen i Faxe er endvidere opdelt i henholdsvis en pigeklasse og en drengeklasse. Pigeklassen blev etableret i juni 2008, men siden viste der sig en gruppe af drenge, hvis faglige niveau, modenhed og parathed ikke var tilstrækkelig til at starte

i erhvervsklasserne. Succesen med pigeklassen fik lærerne til at tænke, at så må det også kunne lykkes med en drengeklasse. Drengeklassen blev oprettet i slutningen af 2008.

Kønsopdeling har fordele Men hvorfor egentlig lave kønsopdeling i heltidsunderisningen?

Svaret er, at de pigerne i målgruppen ofte har svært ved at sætte personlige grænser. Derudover taler erfaringerne for, at pigerne ikke altid trives godt med at være en del af de spil, som foregår mellem drenge og piger.

Det har vist sig, at pigerne har rigtig meget glæde af at arbejde med, hvad det vil sige at være pige, at finde en identitet som kvinde og at opdyrke et fællesskab blandt unge af samme køn. Der er derfor lagt timer ind i undervisningen til bl.a. kropsbevidsthed og sminkning for at udvikle deres personlige integritet og bevidsthed om grænser og de signaler, de sender ud.

Uddannelsesaftaler Det primære formål med erhvervsklassen er at øge elevernes selvværd, Next practise i heltindsundervisningen | 11

Fælles sprog og tilgang Lærerteam i heltidsundervisningen på Viborg Ungdomsskole har taget 3-årigt kursus i KRAP ”Tilgangen til de unge bygger overvejende på KRAP”.

Sådan kan man læse i en beskrivelse af heltidsundervisningen på Viborg Ungdomsskole. Og det er de ikke ene om, idet en del heltidsundervisninger landet over benytter sig af metoden.

KRAP er en praktisk, kognitiv pædagogik - et koncept, som indtænker og bygger på anerkendelse og ressourcer.

KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anderkendende Pædagogik, blev udviklet af psykolog Lene Metner, som ligeledes er fra Viborg.

Alle med på kursus Det var da heller ikke tilfældigt, at Viborg Ungdomsskole netop valgte den metode, fortæller Grethe Holm, som er lærer og teamkoordinator i heltidsundervisningen.

- Vi har arbejdet bevidst med KRAP i godt 10 år, men praktiserede mange af aspekterne i KRAP-tænkningen i forvejen. Vi havde Peter Storgaard og Lene Metner ansat som psykologer på Ungdomsskolen. Da de så tilbød et kursus i KRAP over tre år, som oven i købet kunne udgøre to moduler af ”Diplomeksamen i Specialpædagogik”, blev hele vores team tilmeldt, siger hun og fortsætter: - Vi følte desuden alle, at KRAP repræsenterede det livssyn, vi mener, er nødvendigt for at nå de unge i en heltidsundervisning. Så vi gik meget positivt ind til kurset, og vi har været og er stadig store tilhængere af KRAP.

Fælles tilgang Grethe Holm ser det som en stor fordel, at teamet via kurset har fået et fælles sprog og erfaringsgrundlag 12 | Next practise i heltindsundervisningen

i deres tilgang til de unge. Samtidig erfarede de, at tilgangen var meget anvendelig i forhold til netop de unge i heltidsundervisningen.

- Den kognitive tilgang passer utroligt godt til vores elever, da de tit har et meget lille selvværd. Deres tankesæt er præget af negative mønstre – ”jeg kan ikke” – så opgaven består ofte i at gribe ind i deres automatiske negative tanker og forandre dem til mindre begrænsende og mindre selvundertrykkende tankemønstre, forklarer hun og fortsætter.

- Dette kræver også, at relationspædagogikken kommer i spil. Underviseren skal opbygge en relation, hvor man inviteres indenfor og får kendskab til aktive kvaliteter og kompetencer, som kan bruges til at skabe en ny virkelighed. Dette er ofte svært og skaber modstand, så vi benytter

os også ofte af relationsskift - at en anden underviser kommer på banen.

Anerkendende tilgang Et andet vigtigt element er den anerkendende tilgang til de unge.

- I mødet med den enkelte er en anerkende tilgang nødvendig. Det betyder ikke, at vi er enige i alt og synes, at de unge gør alting rigtigt. Men den måde de ser tingene på, er den rigtige for dem. Vi kan så være den person, der kan vise dem en anden og forhåbentlig mere positiv vej i respekt for deres selvforståelse. Vi giver dem mulighed for at være relaterede til voksne - ikke isolerede - så de kan lære om sig selv, udvikle sig og forandre sig.

Samtidig er der hele tiden fokus på de faglige mål, hvor der bl.a. lægges stor vægt på danskundervisningen og med

Tydelig forskel Lemvig Ungdomsskole siger også ja tak til KRAP

sigte på Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasse Prøve i dansk, matematik og engelsk.

- Undervisningen skal være veltilrettelagt og meget fagligt funderet, da små fremskridt og succeser, så er meget nemmere at tydeliggøre. Undervisningen og fagligheden er vort fælles tredje. Vi er sammen om et fælles mål, ikke at udvikle os personligt og socialt som udgangspunkt. Men netop i arbejdet med at skabe ny viden, kommer underviseren ind og arbejder i spændingsfeltet mellem det spændende og tiltrækkende, men mest skæmmende og usikre for vores elever, fortæller Grethe Holm.

Fakta om HU i Viborg Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud i Viborg Kommune for elever i 8.-, 9.- og 10. klasse. HU Viborg er fleksibelt tilpasset forløb i forhold til både opstart på- og længde af forløbet, og forløbene kan have en varighed fra få uger til 24 måneder.

Målet med undervisningen er: • At fastholde eleverne i undervisning, så de bliver i stand til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøver og kvalificere og motivere dem til videre uddannelse.

• At give eleverne større følelse af selvværd.

• At eleverne enten udsluses til folkeskolens almenområde eller ungdomsuddannelse eller indgår i aktiviteter sammen med 10CV, Viborg Kommunes samede 10. klasses center.

• At være opsøgende på de elever, der ikke kommer regelmæssigt i skole eller er kommet hjem fra efterskole i utide, og være en del af løsningen for disse elever.

• At følge eleverne og vejlede dem i overgangen til folkeskolens almenområde/ungdomsuddannelsen (mentor/efterværn).

Heltidsundervisningen under Lemvig Ungdomsskole har som kollegerne i Viborg valgt at benytte den anerkendende tilgang i KRAP i mødet med de unge.

Forud er gået et 3-årigt kursusforløb, fortæller afdelingsleder John Korsholm.

- Vi har arbejdet med KRAP i tre år nu, men vi kendte til konceptet i forvejen. Det giver en ensartet tilgang til de unge, og det virker.

Metoden indarbejdet Det første år folk fik skolen besøg af en lokal instruktør, som satte alle medarbejderne ind i det grundlæggende i metoden. Derefter fulgte et dagkursus med instruktører fra KRAP, som underviste i redskaberne, ligesom alle deltagere modtog en lærebog om KRAP. - Måneden efter holdt vi en opfølgningsaften, hvor vi fik beskrevet den pædagogiske praksis, og hvordan vi arbejder metodisk med de unge, siger John Korsholm. Året efter fulgte endnu et kursus med en mere praktisk tilgang – igen over to dage, som endelig blev fulgt op sidste efterår at et kursus med en relationsforsker.

- Undervejs fik vi udarbejdet elevbeskrivelser, som bygger på vores praksis. Og så har vi det på som et fast punkt på dagsordenen ved timemøderne, hvor vi debatterer måden, vi gør tingene på.

Har skabt resultater John Korsholm fortæller, at de mærker en tydelig forskel på før og nu, hvor de ansatte har været gennem kursusforløbet og fået tilgangen implementeret.

- Fra at vi skulle lære en bestemt måde at snakke på, er det blevet en naturlig tilgang. Vi har tænkt det ind i den pædagogiske praksis og den løbende evaluering. Lærerne er også meget positive over for det. De fortæller, at det er smittet positivt af på arbejdsmiljøet, da de nu ved, hvor de har hinanden.

Det vigtigste er næsten, at vi har fået et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, så de unge ved, hvor de har os, siger han og konkluderer: - Den positive psykologi giver en anden tankegang og er medvirkende til, at vi har flyttet de unge fra de havde en negativ opfattelse og ikke kom - til at de kommer. Flere og flere tager en afgangsprøve og vi har også flotte resultater med hensyn til at få dem videre i ungdomsuddannelse.

Next practise i heltindsundervisningen | 13

Metode- og kvalitetsudvikling i Ungdomsskolernes Heltidsundervisning Ungdomsskoleforeningen gennemfører i samarbejde med Uddannelsesforbundet, Landsforeningen af Ungdomsskoleleder, Undervisningsministeriet og ungdomsskolerne et toårigt kvalitetsudviklingsprojekt af heltidsundervisningen i ungdomsskolen.

Du kan løbende læse mere om HU-projektet i bladet Ungdomsskolen samt på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside http://www.ungdomsskoleforeningen.dk/aktiviteter/metode_og_ kvalitetsudviklling_i_hu/

Projektets titel er ”Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning (HU) – med sigte på flere unge i uddannelse”. Formålet er at forfine og udvikle nye metoder/værktøjer til at højne kvaliteten af HUs undervisning.

Projektet afsluttes i år og evalueres efterfølgende af EVA. Resultater og evaluering vil blive fremlagt på en stor afslutningskonference den 10. december 2014 (nærmere information følger). Endvidere vil modelskolernes arbejde og projekterfaringer blive fremlagt og perspektiveret på møder i såvel Ungdomsskoleforeningens HU-netværk (se hosstående) og på Uddannelsesforbundets stormøde i Svendborg den 19. november 2014.

Konkret gennemføres projekt i samarbejdet med fem modelskoler og deres partnerskabsskoler.

Møder i Ungdomsskoleforeningens HU-netværk: Tema: Heltidsundervisningen for fremtiden.

Dato: 28. august 2014 Sted: Rugårdsvej 9B, Odense Tema: Erfaringer og perspektiver fra HU-projektet Dato: 18. november 2014 Sted: Rugårdsvej 9B, Odense