Diverse artikler og klummer fra Randers Bibliotek by Randers Bibliotek

12 / Torsdag 3. oktober 2013

Randers .

Politiet søgte igen efter savnet i Randers Havn Af Lone Hammer Sørensen lohs@amtsavisen.dk

Randers: Der er fortsat intet spor af den 44-årige Tina Dahl Andersen, som nu er væk på 37. døgn. I går mellem klokken 9 og 13 ledte Østjyllands Politi igen i Randers Havn for at sikre sig, at de skygger, der kunne ses på optagelser fra sidste gang, da politiet ledte med teknisk udstyr fra en båd i havnen, ikke var en bil. »Der var to steder på bunden, hvor der var skygger, som kunne minde om en bil. Begge steder kunne man køre i havnebassinet direkte fra kajkanten, det var ud for Flisvej og ved Restaurant Pakhuset. Så vi sendte dykkere ned for at undersøge, hvad der lå på bunden. Og begge steder viste der sig at være tale om affald,« siger kriminalassistent H. C. Mortensen, Østjyllands Politi. »Men nu har vi fået det afklaret,« siger kriminalassistenten, der tilføjer, at Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste også er sat på sagen nu.

For at spare tid »Det sker nu helt rutinemæssigt, for det har politikredsene pligt til efter en vis tid, når der er tale om bortgåede og savnede personer. Det er i princippet for at spare tid i det tilfælde, at den

forsvundne person bliver fundet død og ikke umiddelbart er identificerbar,« siger H. C. Mortensen. Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste klarer administrative opgaver såsom at indhente tandkort fra den savnedes tandlæge, eventuelt dna med mere.

Pendlerpladser og skove Han fortsætter eftersøgningen, selv om der ikke er spor at gå efter. »Næste skridt er at vende de nærliggende pendlerpladser igen, køre i skoven og holde øje. Jeg har den teori, at jeg jo må kunne køre de steder, hvor Tina har kunnet køre. Så om det hjælper noget, at bladene snart falder af træerne, ved jeg ikke. Måske,« siger H.C. Mortensen, der ikke har tænkt sig at give op. Hjemme i Linde sidder Tina Dahl Andersens mor og har de frygteligste tanker om, hvor hendes datter er. »Jeg tænker og tænker. Det er meget svært at blive ved med at have ressourcer til det her. Jeg kan ikke forstå, hvordan Tina og Tinas bil bare helt kan forsvinde. Det er jo da lille Danmark, det her. Jeg kunne forstå, hvis det var USA eller Tyskland. Men Danmark, det er svært at forestille sig,« siger Christella Dahl Petersen.

tDøgnrapport Politiet leder stadig efter 15-årig dreng Mellerup: Østjyllands Politi efterlyser fortsat den 15-årige Charles Nkole, der er stukket af fra Mellerup Skolehjem. Han gik derfra mandag 16. september. Charles Nkoleer oprindeligt fra Congo og beskrives som 180 centimeter høj, med kort, sort hår, atletisk af bygning (muskuløs), og så går han ofte med kasket og i hiphop tøj/ streetwear samt sko, der minder om basketstøvler. Politiet lagde ud med at formode, at Charles Nkole var søgt mod Brabrand ved Aarhus, hvor han tidligere har haft relationer, men nu udelukker politiet ikke, at han er søgt til området omkring Kolding. Men han kan opholde sig i hele landet, understreger Østjyllands Politi. Henvendelse i sagen kan ske til Østjyllands Politi på 87 31 14 48 eller 114.

»Jeg elsker Randers. Og jeg elsker at skrive om provinsen. Jeg elsker i det hele taget provinsen. Jeg er provinsbo inde i mit hjerte«, siger succesforfatteren Jussi Adler-Olsen før premieren på »Kvinden i buret«, der er baseret på en af hans romaner om afdeling Q.

Afdeling Q er meget m Interview. En af alle tiders største danske krimisucceser er nu havnet i filmatiseringsmøllen. Bibliotekar Jacob Holm Krogsøe, Randers Bibliotek, har taget en snak med Jussi Adler-Olsen om bøgerne, provinsen, om at udfordre Carl Mørck og om den aktuelle filmatisering af »Kvinden i buret«. Af Jacob Holm Krogsøe Randers Bibliotek

Påsat brand i Assentoft Assentoft: Tirsdag klokken 17.10 måtte brandvæsnet på arbejde i Assentoft. En 30-årig mandlig beboer satte ild i en dyne i anden beboers værelse i bo- og aktivitetstilbud på Svalevej og forlod derefter stedet. Personalet fik delvist slukket ilden med en pulverslukker, oplyser Østjyllands Politi.

To billetautomater lænset Randers: To billetautomater er blevet tømt på Tørvebryggen natten mellem mandag og tirsdag, oplyser politiet.

24-årig taget for spritkørsel Randers: Østjyllands Politi snuppede onsdag nat klokken 00.20 en formodet spritbilist på Ringboulevarden. En 24-årig mandlig bilist blev standset og en udåndingsprøve konstaterede, at han var spirituspåvirket. Så han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse, oplyser Østjyllands Politi.

Randers: »Carl har jo blandt andet været i Randers, som er en dejlig by! Jeg elsker Randers. Og jeg elsker at skrive om provinsen. Jeg elsker i det hele taget provinsen. Jeg er provinsbo inde i mit hjerte«. Sådan siger dagens aktuelle forfatter, Jussi Adler-Olsen, der arbejdsmæssigt er kommet vidt omkring. Filmmusik, tegneserier, forlagsbranchen, universitetsstudier, filmoperatør, renovering af gamle huse og forfatter. Og det var kun en lille del af de ting, Jussi Adler-Olsen har beskæftiget sig med. »Alle de ting, jeg laver, og de ting jeg prøver af, peger tilbage på min barndom. Min far sagde til mig »Du har så mange talenter, Jussi, gør mig den tjeneste, at prøve dem alle sammen af, en efter en. Og så skal du vide, at du er meget heldig, og det er måske dit største talent, og du skal

ikke være bange for, at det ikke lykkes«. Så han gav mig fri, og jeg kunne pendle fra den ene interesse til den anden uden at føle, at jeg var illoyal eller utro overfor det, jeg forlod. Så det har været en skøn vandring gennem livet med alle mulige skøre og sjove ting, og så har jeg draget nytte af alt det, jeg har lært, eksempelvis fra min forlagstid, hvor jeg har lært om problemerne i branchen og specielt, hvordan man kan afhjælpe dem. Det gør naturligvis også, at mit forfatterskab har udviklet sig anderledes end så mange andres,« siger Jussi Adler-Olsen.

fortalt på. Nummer tre er en lynhurtig chase, og nummer fire er mere anekdotisk. Når alle 10 bøger er skrevet, er det meningen, at hver bog fremstår som ét selvstændigt kapitel i den store fortælling. Og jeg ville samtidig også have, at hele Danmark skulle graves ind i det her.« Fortællingen i »Kvinden i buret« er både mørk, brutal og meget dyster. En skarp blanding af ubehag, efterforskning og magtmisbrug centreret om den forsvundne politiker Merete Lynggaard. Og netop magt og magtmisbrug er et centralt tema i Jussi Adler-Olsens forfatterskab. »Meretes historie er det, jeg kalder nøgleordet for alle romanerne i serien: magtmisbrug. Jeg elsker magt, det er fantastisk, når det bliver udøvet godt, men magtmisbrug, der hvor man tilgodeser nogens tarv frem for andres, det hader jeg simpelthen. I vores politiske liv er det ofte sådan, at man glemmer, at minister betyder tjener og ikke herre. Så i det politiske liv har vi en række af magtmisbrug, som ellers ikke er typisk for, hvordan vi danskere ser os selv med vores demokrati.«

Magt og magtmisbrug

Afdeling Q på tv

Efter nogle internationale thrillers vendte Jussi Adler-Olsen hjem, hvor han skabte Afdeling Q-universet. Et univers som han indtil videre har skrevet fem bøger til ud af en planlagt serie på 10. »Afdeling Q er et kæmpe eksperiment. Bøgerne skulle være forskellige, en forskellig farve eller lyd, i den måde, de er

Den kommende tv-serie kan komme ind under huden på Afdeling Q Indtil videre har Zentropa rettighederne til de fire første romaner, og hvad der så sker med resten, vil tiden vise. Jussi overvejer flere tilbud, men en ting, der ligger fast, eller så fast, som det nu kan komme i den branche, er, at der er plan-

Torsdag 3. oktober 2013 / 13

. Randers Fakta1

Introduktion til filmen {{ Mandag 7. oktober kl. 18.45 giver Jacob Holm Krogsøe en introduktion til Afdeling Q-universet før visningen af filmen i BioCity Randers. {{ Desuden giver han flere detaljer fra interviewet med Jussi Adler-Olsen, ligesom han vil introducerer krimigenren og romanen bag filmatiseringen. {{ Billetter kan bestilles på kino. dk eller ved at ringe til biografen.

Fem skarpe til biografdirektør Morten Arnesen

mere end en krimiserie Blå Bog1

Jussi Adler-Olsen {{ Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen {{ Født d. 2.8. 1950 i København. {{ Får som fem-årig efter eget ønske kongebrev på sit særprægede fornavn. {{ 1970 student fra Rødovre Statsskole. {{ I perioden 1970-1978 læser Jussi på universitetet; medicin, samfundsfag, og han bliver exam.art. i filmvidenskab. Sideløbende med studierne er han bl.a. filmoperatør og arbejder som antikvarboghandler. {{ Fra 1984-1989 selvstændig forlægger og er i 1984 også med til at lave musikken til filmen ”Valhalla”. {{ 1990-1993 administrerende direktør i Semic Interpresse A/S. {{ 1997 debutromanen ”Alfabethuset”. {{ 2007 ”Kvinden i buret”, første del i en planlagt serie på ti bind om Afdeling Q. {{ Jussis romaner er oversat til mere end 40 sprog, og specielt i Tyskland har Jussi et stort publikum. {{ På Randers Bibliotek har de første fem bind i serien om Afdeling Q haft ca. 7000 udlån.

lagt en tv-serie, der skal produceres i USA, og hvor hver bog får sin egen sæson: »«Kvinden i buret« bliver til én sæson på 8-12 afsnit. Og så næste sæson er næste bog, og sådan bliver det så i 10 år! Det er Scott Frank, der selv har tilbudt at stå for det – han har blandt andet skrevet manuskripterne til »Get Shorty«, »Out of Sight« og »Minority Report«. Han starter efter nytår. En meget travl mand, men til gengæld dedikerer han så også de næste 10 år til det. Så jeg tror, at der går to år endnu, før vi har den første sæson. Jeg synes, det er godt, det bliver i USA. Lad os få det fjernet langt væk fra bøgerne, så det bliver et helt nyt univers, der kommer til at foregå i Boston.«

»Det kan du fandme ikke være bekendt« I serien om Afdeling Q er den altdominerende hovedperson Carl Mørck. En hårdtprøvet politimand, som i filmen spilles af Nikolaj Lie Kaas. Et valg, der giver mening i billetsalgssammenhæng, men som ikke hænger særligt godt sammen med den måde, Carl er skildret på i romanen. »Nikolaj Lie Kaas ligner jo ikke manges forestilling af Carl. Måske er der en enkelt i Danmark, der har set ham som Carl. Carl er for mig naturligvis, temperamentsmæssigt og psykisk, en hel masse personer, men også mig. Deraf navnet Carl – jeg hedder jo Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen. Han er doven, og det

er jeg også. Jeg skammer mig over ikke at lave noget, og derfor knokler jeg med at få lavet noget. Men jeg tillader Carl at være doven, indtil Assad kommer, og så kan han ikke tillade sig at være doven længere. Så kigger Carl op på mig som forfatter og siger »Det kan du fandme ikke være bekendt.« Jeg har tillagt Carl alle de ting fra mig selv, som jeg gerne ville have noget mere af. Benene op på bordet, flere smøger – jeg ryger ikke selv længere. Og så er det jo bare ærgerligt for ham, at jeg ikke giver ham lov til at være doven længere. Carl er også skeptisk over for alt. Det er jeg også. Han siger også tingene lidt for meget lige ud. Det gør jeg også. Så der er en masse ved Carl, som jeg ikke alene sympatiserer med, men som jeg også forstår ganske godt fra mig selv. Så er der også ting, jeg ikke forstår ved Carl som eksempelvis, hvorfor han er så dårlig til damer. Det er simpelthen for dårligt, at han ikke er bedre til at holde på dem! I filmen bliver han lidt til en sær snegl, og det fatter jeg ikke en pind af. Han er måske lidt tilbagetrukket og livstræt, men det bliver man, når man har med lig og kriminelle mennesker at gøre i en hel livsalder, måske er det underligt, at han ikke er mere livstræt med alt det, han har oplevet. Men sær snegl, det mener jeg ikke, han er,« understreger Jussi Adler-Olsen.

Nicolai Lie Kaas (t. v.) har hovedrollen som politimanden Carl Mørck

[[Læs også anmeldelsen i tillægget Guide, side 10-11: ####¤¤

Hvilke forventninger har du til ”Kvinden i buret”? Morten: De er store. For os er det en af efterårets helt store film, specielt hvis man kigger på danske udgivelser, hvor den bliver en blockbuster. Man regner med, at den som minimum passerer 500.000 solgte billetter i Danmark. Og et slag på tasken, i forhold til Randers, er, at der bliver solgt ca. 12.000-13.000. Hvor mange tror du, der har læst ”Kvinden i buret” af dem, der går ind og ser filmen? Morten: Af ”første-bølgen” vil der være 80 procent, der har læst den. Mange af de henvendelser, vi har fået, er fra folk, der har læst bogen, og som gerne vil vide, hvornår den kommer. Og så er der alle dem, der bliver berørt af hypen, inklusive mig selv, som er i gang med at læse bogen lige nu: Vi skal vide, hvad det her er for noget, og jeg vil gerne læse den, før jeg ser filmen. Hvad er dine personlige forventninger til filmen? Morten: Jeg ser normalt ikke gysere. De får mig til at skrige som en tøs og svede som et svin. Så det tør jeg ikke. Og dem, der har set filmen, har fortalt mig, at den netop er en gyser. Nu skal jeg naturligvis se den, men det er normalt ikke en type film, jeg kaster mig over. Hvordan ser du Randers som biografby? Morten: Randers havde i mange år et ”biografvakuum”. Da biografen lå i Grand Teatret, var vi ikke just med på den moderne biografbølge, hverken i forhold til lærred, størrelse, lyd eller komfort. Så mange havde for vane ikke at gå i biografen – eller kun komme af sted, når det var et must, og folk tog hellere til eksempelvis Aarhus. I dag er der, sjovt nok, flere der tager den anden vej. Vi får stor ros på service og de events, vi laver. Hvad sker der, helt kort i udviklingen af biograferne, og er I her om fem år? Morten: Vi er jo meget afhængige af de store blockbusters, da det ikke er de smalle film, der holder os i live. Vi går også i knæ som i sommer, hvor den nye Superman, ”Man of Steel”, fejlede. Så vi har brug for de tre-fire store blockbusters i året, som sælger et hav af billetter. Og det er filmbranchen jo heldigvis opmærksomme på. Der kommer mange store titler de næste par år, så jeg ser fremtiden ganske lys. Og ja, vi er her om fem år, det kan du være helt sikker på, og gerne med mig bag roret.

02 / TORSDAG 06. MARTS 2014

guide .

KULTUR

Mit liv med

stiftenblog.dk Hver dag kan du her på siden læse en blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver dag. Du finder alle blogindlæggene på stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere indlæggene. Nederst på siden citater fra to tidligere blogs. pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

MORDETS TILTRÆKNINGSKRAFT CIRKA 40 PROCENT af alle skønlitterære bøger, der udlånes på

Randers Bibliotek er krimier og spændingsbøger, hvor mordet, morderen og psykopaten spiller en central rolle. Hvad enten det er en kvinde i et bur, et bestialsk mord på Gotland eller en seriemorder i Sønderjylland. Men hvorfor er vi så optagede af mordet? Hvorfor fylder historier om mordere så utrolig meget? Mordet har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på os, måske fordi drabets definitive karakter i sidste ende udstiller vores egen sårbarhed og dødelighed. Det er et helt grundlæggende princip for ethvert samfund, at man ikke uden videre kan myrde hinanden. For den vestlige kultur må det utvivlsomt være Kains brodermord, der står som det arketypiske drab. Det første drab i historien, hvor Abel brutalt bliver dræbt. At begå et mord er muligvis en af de letteste kriminelle handlinger, der kan blive begået.

VI HAR DAGLIGT uendeligt mange muligheder, og vi befinder os

konstant i situationer, hvor en morder med lethed kunne ekspedere os til det hinsides. Det sker bare ikke. Netop fordi vi ved, at manddrabet er en barriere, som kun krydses af ganske, ganske få. Af den grund lever vi heller ikke i konstant frygt for at blive dræbt, og derfor er vi også så dybt fascineret af dem, der rent faktisk har vovet sig forbi grænsen og forbrudt sig mod vores fælles, kulturelle kontrakt om ikke at myrde løs. Drabet rummer en besynderlig dobbelttydighed, der på en gang fylder os med væmmelse og frygt, men samtidig med en bizar beundring. Tænk eksempelvis på Agatha Christie, der med sine whodunnit-romaner kunne gentage den samme historie igen og igen. Motivet varierede, men drabet var næsten altid en sikker bestanddel. Her er det altid detektivens øjne, vi ser tingene igennem. Vi ser det fra opdagerens synspunkt. Hvem gjorde det og hvorfor? Motivet bliver blottet, og som regel er det jo altid forståeligt, hvorfor drabet blev begået. Penge, jalousi, frygt – alt sammen noget, Kain sikkert ville kunne nikke genkendende til.

Det har mange krimiforfattere sidenhen beskæftiget sig med, og det har skabt litteratur og film, som ligger meget langt fra Agatha Christies uskyldige, engelske univers. I det øjeblik, der bliver åbnet ind til morderens sind, slipper helt nye, mørke toner op til overfladen. Det grusomme, det forvrængede, det syge får pludselig luft. Mordet forbindes med grundlæggende følelser og derfor også det lystbetonede. Lystmorderen eller seriemorderen har på den led nærmest opnået ikonisk status. Både på film og i litteraturen har de syge mordere, der dræber igen og igen, fået lov til at udleve vores beskidte fantasier om folk, der giver de allerede meget omtalte kulturelle konventioner fingeren og kaster sig helhjertet ud i drabet med monoman passion. MAN HAR I MANGE ÅR TALT OM KRIMIBØLGEN. Om, hvor-

når den topper, og hvornår den stopper. Hvis man både ser på udlånstal på bibliotekerne, salgstal i boghandlerne og på alle de tv-serier og film, der produceres om netop mord og mordere, er der dog intet der tyder på, at det vil stoppe. Det store spørgsmål er så, om der er noget forkert i at være fascineret af mørke, ondskab og mord? Det kan man overveje, men nok ikke finde noget entydigt svar på – siger jeg med kaffen i den ene hånd og en Jussi Adler-bog i den anden, mens jeg planlægger et foredrag, jeg skal holde på Krimimessen i Horsens.

Drabet rummer en besynderlig dobbelttydighed, der på en gang fylder os med væmmelse og frygt, men samtidig med en bizar beundring.

GENNEM WHODUNNIT-GENREN får vi altså de rationelle begrundelser for morderens motiver, men genren formår kun sjældent at stille vores nysgerrighed i forhold til, hvordan drabsmanden rent faktisk tænker. Hvad foregår der i hovedet på den, der dræber? Hvad tænker morderen i drabsøjeblikket?

For der er, for mig at se, ingen tvivl om, at der er et hav af kompetencer at hente i teatrets skatkammer. TINE EIBYE, souschef, Randers EgnsTeater

JACOB HOLM KROGSØE Mediebibliotekar, Randers Bibliotek

Og lige dér finder de endelig deres stamme, deres mednørder. SUNE T. SØRENSEN, leder, Filurens teaterskole

02 / TORSDAG 9. JANUAR 2014

guide .

KULTUR

Mit liv med

pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

ER FORVENTNINGER RODEN TIL ALT ONDT? JULEN OG NYTÅRET ER OGSÅ FORVENTNINGERNES højtid.

Hvorfor har vi forventninger, og hvad kommer de af ? Og er forventninger noget nyt? Nej, de er bestemt ikke noget nyt. Men de kommercielt skabte behov; det perfekte billede af familien, de sunde børn og så videre har sat et ekstra pres på os som mennesker. Forventninger kan også skabe håb, noget at glæde sig til, men når de ikke indfries, kan de ofte efterlade én i et vakuum. I juledagene ser man typisk en masse film – eller læser bøger, hører musik og spiller spil. Jeg havde fornøjelsen af den meget kritiserede science fiction-film »After Earth«. Mine forventninger var skruet helt i bund, og det gav mig faktisk en ganske fin oplevelse af en film, som bestemt ikke er noget mesterværk, men som er meget bedre end sit ry. Omvendt var Superman-filmen »Man of Steel« en gigantisk skuffelse, fordi mine forventninger var alt for store.

kan sagtens glæde sig til noget og hype det, men man skal bare være opmærksom på både de positive og negative aspekter ved forventninger. SÅ ER DET SAGT HER FRA SKØDSTRUP, hvor vi netop er

hoppet ind i det nye år. Et år, jeg har store forventninger til, og hvor jeg forventer meget af mig selv, mit job og min familie...Ups, vi skruer lige tiden et par linjer tilbage og prøver igen: Jeg glæder mig til 2014, til de store oplevelser, til de spændende udfordringer og til livet sammen med min familie. Rent faktisk vil jeg forsøge kun at forvente det autentiske, det ægte, hvad end det så måtte være, og det må så være mit nytårsforsæt. Tak for kaffe og rigtig godt nytår.

VI HAR OGSÅ FORVENTNINGER TIL POLITIKERE, onsdags-

knaldet, andestegen, vores arbejdsplads, os selv, internethastigheden, at busserne kommer til tiden og meget mere. Man kan faktisk blive helt forpustet, når man tænker det igennem, specielt her i postjuletiden: Forventningerne om den perfekte jul (som vist kun eksisterer, mens »Disneys Juleshow« løber over skærmen), hvor der også var forventninger til gaverne, til partneren og til, at familiesammenkomsterne ikke blev kikset – noget dronning Margrethe også var inde på i sin nytårstale. Men kan vi så overhovedet leve uden de forventninger? Nej, men måske vi kunne skrue lidt ned for dem. Hvis jeg kunne gøre det, tror jeg personligt, at det kunne give mig mere indre ro, uden at dette på nogen måde skal opfattes frelst. Og i forhold til at opleve kulturprodukter som film, bøger, musik og museumsudstillinger ville jeg nok også få bedre oplevelser. Ikke fordi man skal være naiv, og man

Omvendt var Superman-filmen »Man of Steel« en gigantisk skuffelse, fordi mine forventninger var alt for store.

Hvorfor gik det gule dyr sin sejrsgang på Facebook? Fordi det hæklede kæledyr, med sin post-itseddel, fik fortalt en helstøbt historie. TINE EIBYE, souschef, Randers EgnsTeater

JACOB HOLM KROGSØE Mediebibliotekar, Randers Bibliotek

Så meget identitet har jeg i mit arbejdsliv, at det at slippe det, også er at slippe en kæmpe del af min identitet. SUNE T. SØRENSEN, leder, Filurens Teaterskole

04 / MANDAG 10. DECEMBER 2012

Randers .

tDØGNRAPPORT

22-årig slog på dørmand RANDERS: Natten til lørdag var ikke just fredelig i Randers. En 22-årig mand fra Randers blev tidligt lørdag morgen anholdt på en restauration i Randers efter at have tildelt en dørmand et knytnæveslag i ansigtet. Han blev lørdag formiddag afhørt og sigtet for vold, og derefter løsladt. Politiet måtte flere gange i natten løb tale gemytterne til ro på restaurationer i Randers, og tage sig af fulde folk der var til ulempe for andre. En del uromagere måtte overnatte i detentionen, ligesom flere berusere blev kørt enten på skadestuen eller hjem i trygge rammer.

Smykker og penge stjålet RANDERS: Fredag aften var der indbrud i et hus på Gl. Viborgvej i det nordvestlige Randers. Et vindue i stuen var brudt op, og der er stjålet smykker og kontanter.

Spirituskørsel i Bjellerupparken RANDERS: Tidligt fredag morgen blev en 21-årig bilist standset af politiet i Bjellerupparken i den nordøstlige del af Randers. Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og taget med til lægeundersøgelse.

Bilturen stoppede brat RANDERS: Bilturen stoppede brat for en 21-årig mand, der tidligt lørdag morgen kom kørede ad Mariagervej i Randers. Han blev standset af en politipatrulje, og da han var påvirket af spiritus, blev han anholdt og taget med til en blodprøve.

K KORT NYT

Ude er godt men hjem Hobitten. Bibliotekar Jacob Krogsøe, Randers Bibliotek, ser nærmere på, hvorfor edderkopper spiller så stor en rolle i Tolkiens univers her et par dage før premieren på filmen »Hobitten: En uventet rejse« i landets biografer. RANDERS: Når man tænker på store forfattere eller andre store personligheder, kan man per refleks have en tendens til at tænke, at deres liv må have været helt ekstraordinære. De er jo ikke som os andre. Hvordan kunne Tolkien ellers få inspiration til så store værker som »Hobbitten« og »Ringenes Herre«? Han må da ha’ rejst Jorden tyndt for at opfinde de fantastiske ting, vi læser om i hans bøger? Det simple svar er nej. Tolkien rejste ikke meget. Faktisk havde han det - som et par hobbitter, vi kender - bedst hjemme. I ro og mag enten i haven, i sit studerekammer, på pubben eller på universitet. På onsdag har den længe ventede »Hobbitten: En uventet rejse« premiere i alverdens biografer - også i BioCity i Randers. Filmen, som er første del i en trilogi, kan ses som forhistorien til »Ringenes Herre: en trilogi« der for snart 10 år siden havde sin sejsgang verden over. Med filmene blev forfatteren J. R. R. Tolkien pludselig hvermandseje. Men hvor fik han inspirationen fra?

Den afrikanske edderkop

Tag nu for eksempel edderkopper. De spiller en central rolle i flere af Tolkiens værker. Hvorfor? Var han bange for edderkopper eller er det noget med en universel frygt for det fremmedartede? Da Tolkien som helt lille boede i Sydafrika, stødte han på flere farlige dyr. Slanger først og fremmest. Men også edderkopper. Da Tolkien så småt begyndte at gå på sine små barnefødder, stødte han på en tarantel! Den bed ham, og da den lille dreng begyndte at skrige, kom barnepigen susende og sugede giften ud af ham. I det her tilfælde var lille Tolkien faktisk meget langt væk fra trygge England. Og når man hører den historie, kommer man til at tænke på edderkopperne i Dunkelskov i »Hobbitten« og den frygtelige Shelob i »Ringenes Herre«. Så vi kan sende vore varmeste hilsner til den tarantel, der bed Tolkien tilbage i det 19. århundrede i Sydafrika.

Bjergånden i Schweiz Tolkien var i sommeren 1911 på en rejse sammen med en større gruppe, blandt andet sin bror Hilary, til Schweiz. Turen bød på varme og flotte vandreture. Kort før

hjemturen købte Tolkien en bunke postkort. Deriblandt var en reproduktion af et maleri af J. Madlener. Maleriet hed Der Berggeist - bjergånden. På det står en ældre mand med en kappe, en

stor hat og hvidt skæg. Tolkien gemte dette postkort og skrev »Gandalfs oprindelse« på det. Og så var den hvidskæggede troldmand, som spiller en afgørende rolle i både »Hobbitten« og »Ringenes

Nedtælling til Hobitten Danmarkspremiere. Stor forhåndsinteresse i Randers for Peter Jacksons filmatisering af Tolkien-eventyret. Af Lisbeth Stryhn list@amtsavisen.dk

Max Wolff spiller søndag 16. december i Underværkets café.

Max Wolff på Café Jens Otto RANDERS: Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag, når Folkemusik i Randers søndag 16. december præsenterer Max Wolff i Café Jens Otto i Underværket. Med udgangspunkt i blues og roots bringer Max Wolff publikum rundt i sit musikalske univers, der omfatter numre af bl.a. John Lee Hooker, Ry Cooder, Woody Guthrie og Muddy Waters. Det fascinerende og særlige er, at man efter et kort moments iagttagelse eller lytten fornemmer en artist med evnen til at skabe stor lyd. Eftermiddagen er afslutningen på musikåret for Folkemusik i Randers, der allerede primo januar er klar med programmet for det kommende halvår. pcb

RANDERS: BioCity Randers sætter speederen i bund, når vi kommer frem til midnat 11.-12. december, der kommer til at stå i Hobittens tegn. Som mange andre af landets biografer har BioCity også valgt midnatspremiere. »Og vi kører filmen i samtlige seks sale,« understreger biografdirektør Morten Arnesen, der er positivt overrasket over en stor forhåndsinteresse for filmen. Da han indbød til midnatsræs med James Bond, valgte 180 at slå til. Men Peter Jackons »Hobitten: En uventet rejse« har allerede solgt små 300 billetter. Indtil videre er der 184, der har køb

billet til forevisning i store sal, mens 60 har valgt sal 2 o.s.v. »Med det digitale udstyr, vi disponerer over, kan vi uden problemer vise filmen på samme tid i samtlige seks sale. og det har vi så valgt at gøre,« siger Morten Arnesen, der har det magiske klokkeslet 12.12.12. kl. 00.12 som starttidspunkt for filmen. Og den varer små tre timer. Udstyret i Randersbiografen muliggør også at køre filmen i HFR 3D.

Store forventninger »Det betyder populært sagt, at vi får en fordobling af billeder pr. sekund. Og det skulle give et meget perfekt billede, som jeg glæder mig rigtig meget til at prøve af,« siger Arnesen, der til gengæld ikke har valgt at udstyre sin midnats-

biograf med små dværge og hobitter. Til gengæld er der indkøbt gammeldags ølkrus, så man kan slukke tørsten i øl, ligesom hobitterne foretrækker det. Desuden har Randers Bibliotek sørget for informerende bannere om Tolkien og det specielle univers, han har tryllet frem. Også på landsplan er der store forventninger til Hobitten-filmen hos de to biografkæder Nordisk Film og Cinemaxx. I løbet af et par dage afsatte Nordisk Film-biograferne, som BioCity sorterer under, 50.000 billetter til forsalg eller reservationer. Og Cinemaxx kunne i løbet af første salgsdøgn melde om 21.000 afsatte billetter. De to filmkøbmændskæder

nærer store forventninger til filmen, der nærmer sig samme interesse som med »Ringenes

MANDAG 10. DECEMBER 2012 / 05

. Randers

mme bedst

Sony Center 500, k bac cash

Din pris!

3.499,Butikspris 3.999,-

KDL32EX653BAEP (CashBack kr. 500,-*) s v &ULL ($ 46 MED 3MART46 s $64 4 # -PEG TUNER 8 REALITY 0ROCESSOR s -OTION&LOW 82 (Z s "RAVIA )NTERNET 46 !PP "UTIK s 53" 2%# )NDBYGGET 7I&I OG $,.!

Spar 1.500,-

Kun

Et postkort med et maleri af J. Madlener gav Tolkien inspiration til Gandalf. Foto fra filmen.

HerreÂŤ ellers skabt.

Tag med pĂĽ en fantastisk rejse Vi kan nu i spĂŚnding vente pĂĽ den nye trilogi, og se hvordan

edderkopperne og Gandalf indtager deres roller. PĂĽ Randers Bibliotek kan du bĂĽde lĂĽne ÂťHobbittenÂŤ pĂĽ bog eller en masse andre

bĂ¸ger om og af Tolkien. Og sĂĽ kan du gennem biblioteket se, eller gense, ÂťRingenes HerreÂŤtrilogien. God tur til Tolkiens magiske univers.

CMTV75BTIPS.CEL s +RAFTIG ,YD MED "ASS"OOST s -ADE FOR I0OD I0HONE I0AD s $!" &- !- OG #$ !FSPILLER s "LUETOOTH &JERNBETJENING s !UDIO IN OG M M

1.999,Spar 1.000,-

Org. lĂŚder etui fra 349,-

Kun

PRST2 s 5LTRASLANK OG LET READER MED SUVERÂ?N PAPIRAGTIG BERÂ&#x2019;RINGS SKÂ?RM INDBYGGET 7I&I s 3TR CM v 6Â?GT G

Sony Center Randers HerreÂŤ-trilogien. De solgte immervĂŚk mere end en million billetter i de danske biografer.

I BioCity Randers er der indrettet en hyggelig Hobitten-krog, som man passerer, inden man gĂĽr ned i en af salene. Foto fra filmen

SĂ¸ndergade 1 8900 Randers Tlf. 86 84 11 11 butik@sony-randers.dk

1.399,NYHED!

02 / TORSDAG 23. MAJ 2013

guide .

Mit liv med

KULTUR

stiftenblog.dk/jacobholm >> torsdag 23.05.2013

VELKOMMEN TIL DEN DIGITALE FRONTIER Fremtiden kræver, at vi udtænker strategier, DEN EFTERHÅNDEN ALDRENDE Playstation 3 lyder som en kaffemaskine, da den tændes. Og hvor det analoge og det digitale spiller samså starter Skylander. Et spil, der både har vakt men frem for at være modspillere. glæde hos forældre og børn i huset i Skødstrup. OG DET ER IKKE KUN NOGET, bibliotekerne Et enkelt, men genialt koncept, hvor den skal forholde sig til. Det er en opgave for hele analoge og digitale verden møder hinanden samfundet. Og i stedet for »bare« at vende kapå fornemste vis: Med til spillet hører en »por- jakken og justere småting, som eksempelvis tal«, hvorpå man sætter en fysisk legetøjsfiat kalde handel for e-handel, skal man i stedet gur, og vupti, så er figuren til stede i spillets sende en rumraket ud. Slippe tøjlerne og gå univers. Der er naturligvis all-in. Vi skal turde undersøge Vi skal turde tale om et snedigt træk fra det ukendte. Den digitale verspilproducenterne, hvor undersøge det ukendte. den er den nye frontier; steman så kan købe flere og det hvor alt kan ske og stedet, Den digitale verden er flere figurer. Men som idé hvor man kan definere sig den nye frontier; stedet er det noget, mange kunne selv og sin virksomhed. lære noget af, når man taler hvor alt kan ske... Samtidig skal vi finde binom koblingen mellem den deledet mellem det analoge analoge og den digitale virkelighed. og det digitale. For vi er trods alt, stadigvæk, analoge skabninger, der har brug for håndgribelige holdepunkter på den digitale motorvej. DE ANALOGE MEDIER er presset i en tid, hvor Og motorvej er måske allerede et forældet uddigitaliseringen styrer dagsordenen. Både i tryk, da det netop også forholder sig til noget vores lille hjem og i »den store verden«. På min arbejdsplads, Randers Bibliotek, fyl- eksisterende og en klassisk måde at beskrive fart og udvikling på. Så måske er »den digitale der det ekstremt meget. Film, bøger, spil, mufrontier« mere dækkende? sik og magasiner, ja, mange af vores kerneTilbage i Skødstrup slukkes der for spilydelser, svæver nu rundt i digital form i cylet. Men så tager min søn sine figurer fra spilberspace. Bevares, der lånes stadig mange fylet og slæber dem ind på værelset, hvor legen siske eksemplarer ud, men hvordan vil det kan fortsætte i den »virkelige verden«. En leg, være i fremtiden? Og når jeg tænker på fremtiden, er det ikke langt ude i fremtiden. Meget der har fødderne solidt plantet i den analoge verden, men som spiller sammen med den divil have ændret sig om bare fem år, og det er gitale. en udvikling, der kun går i én retning, og det er fremad. De analoge medier er en truet race, men heldigvis sker der så meget på den digitale front, som er mindst lige så spændende, også for biblioteket og for bibliotekarernes roller JACOB HOLM KROGSØE som formidlere af de enorme mængder af inMediebibliotekar, Randers Bibliotek formation og underholdning, som er på nettet. pDu kan blogge med Jacob Holm Så man skal ikke se udviklingen som et proKrogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm blem, men som en udfordring og en mulighed.

Ind imellem er jeg så heldig, at han gerne vil se en film, som hans kammerater ikke gider se, og så får jeg lov til at komme med. METTE KIER, programchef, Musikhuset

Tænk, hvis dagen startede med, at min mand sagde, at jeg lignede en øgle, fordi jeg ikke havde sovet nok.

TINE EIBYE, souchef og skuespiller, Randers Egns Teater

/ TORSDAG 29. AUGUST 2013

guide .

KULTUR

Mit liv med

LÆNGE LEVE SAMLEREN JEG ER EN TUR PÅ MAGASINET. Altså Randers Biblio-

men det er noget andet, end når du finder det selvteks bogmagasin. samme bind frem, som du sad med, da du gik i folkeDuften af gamle bøger hænger tykt og behageligt skole, eller CD’en, som stadig har de ridser, den fik i luften. Som så ofte før finder jeg frem til fire-bindstil din 18-års fødselsdag. Eller den DVD, du så aftenen værket »Fra Sejl til Diesel«, der blandt andet blev før din sidste eksamen på universitet. skrevet af min morfar, søfartshistorikeren Frode Så selvom det for nogen er kikset, vil jeg bruge Holm-Petersen. Mine fingre glider hen over bogrygdenne klumme til at hylde samleren. Og til at hylde gene, og da jeg tager det første bind frem og bladrer i de fysiske eksemplarer af film, bøger, tegneserier og det, er det som at være tilbage i tiden. Og det er næmusik. Kald mig gammeldags, men den digitale tidssten, som om min afdøde morfar står ved siden af alder tager noget vigtigt fra mig. mig. At den så giver en masse igen og lukker op for Hjemme i Skødstrup fandt jeg for helt andre, og uforudsete, ture tilbaVi må bare ikke nylig mine gamle danske Marvel-blage i tiden sammen med eksempelvis de frem, som desværre lever et liv i glemme de fysiske et YouTube-klip af introen til Teenplasticposer placeret i flyttekasser. age Mutant Ninja Turtles, er så en eksemplarer, da de Mit eget personlige magasin, der er helt anden sag. Men vi må bare ikknap så tjekket som bibliotekets, men kan noget helt andet, ke glemme de fysiske eksemplarer, hvor fortiden nærmest da de kan noget helt andet, hvor dog stadig inden for rækkevidde. Og mens jeg bladrede i Edderkopfortiden nærmest siver fra produksiver fra produktet. pen, faldt jeg over den vidunderlige tet, ind i hænderne og op i hjerføljeton »Den skjulte strid«. Og så kiggede jeg op på nen, hvor alle sanser aktiveres. For mig er det en tegneseriereolen, som for et par år siden blev beriget bedre dør ind til fortiden end noget, den digitale med den samlede udgave af »Den skjulte strid«. Når tidsalder kan tilbyde mig. jeg husker tilbage på min Marvel-ungdom, står »Den skjulte strid« som noget af det bedste. Og det er den JEG SÆTTER »FRA SEJL TIL DIESEL« tilbage på hylså ikke, når man læser den i dag, men dens indflyden og tager elevatoren fra kælderen op i selve biblidelse på mig, og sikkert mange andre, kommer man oteket, hvor der heldigvis er fyldt med mennesker. ikke udenom. Og der er både dem, der som mig holder fast i noSådan er det med mange ting fra ungdommen, som get gammeldags, og dem, der skal have vejledning i ved gensyn ikke holder. Men heldigvis er der meget, forhold til e-bøger, Filmstriben osv. Der er kort sagt der stadig holder, hvilket et hurtigt kig på hylden afplads til alle, og det varmer bibliotekaren og samleslørede. Tænk blot på følgende serier: Valhalla, Jererens hjerte. Kald mig bare en dinosaur, jeg er stolt af miah og Tintin. Det var godt dengang, og det er det det. stadig.

MIN POINTE SOM SAMLER ER, at denne rejse gennem »nostalgiens tåger« bliver anderledes i den digitale verden, hvor du som sådan ikke ejer det, du har læst. Bevares, på din computer kan du »se« din samling,

JACOB HOLM KROGSØE Mediebibliotekar, Randers Bibliotek

Jeg oplever fra tid til anden, at folk slet ikke er klar over, at Musikhuset har en lang række gratis arrangementer året rundt. METTE KIER, programchef, Musikhuset

I min krop, lige nu, har jeg nemmere ved at forestille mig det overskud, der skal drive et forsætsprojekt. SUNE T. SØRENSEN, leder, Filurens Teaterskole

02 / TORSDAG 13. JUNI 2013

guide .

KULTUR

Mit liv med

stiftenblog.dk/jacobholm

VI STÅR MIDT I ET PARADIGMESKIFT I SKØDSTRUP SIDDER JEG foran skærmen og tagene, hvor man kan dyrke sine egne grøntkigger på teksten. En novelle jeg har skrevet sager (ofte fulgt op af en blog og billeder på sammen med en god ven. Midt mellem børneFacebook eller Instagram), og når man kaster larm og aftensmaden trykker jeg på »gem«. sig ud i at lave bilen selv inspireret af en viPå biblioteket har selvudgivelserne gjort de- deo på YouTube. res indtog. Små forlag, ofte baseret på en enDet er en »se mig, se mig«, og »jeg kan selv kelt person, dukker op, og flere og flere menkultur«, men samtidig også en kultur, der i nesker transformerer skrivebordsskriblerierfinanskrisens grumme skær har krævet, at vi ne til en udgivet bog og tager springet fra »altænker innovativt – både i privaten og på armindelig person« til forfatter. Og er det så en bejdspladsen. god eller dårlig ting? Det skal ikke forstås som Den piedestal som bogen, Der er ingen tvivl om, om, at alt det her med »gør forfatterne, forlagene, bogdet selv« er et nyt begreb. Det at bare fordi alle kan handlerne og bibliotekerer det langt fra, hvis vi kigger skrive, producere musik og tilbage i historien. Men det er ne for den sags skyld, har film og lave en carport, så stået på i mange år, er så omfanget og koblingen til de småt ved at blive smadret til er det ikke ensbetydende teknologiske muligheder, der ukendelighed. Alle kan nu for alvor har sat gang i tinmed, at det bliver godt. i princippet udgive en bog. gene. Og alle kan sælge den på nettet. Og alle kan få den anmeldt. Flere stem- HVORDAN VORES ROLLER som kulturformidmer bliver hørt, men kritikerne vil pointere, lere og forbrugere af kultur bliver i fremtiden at det går ud over kvaliteten – både i forhold er svært at spå om. til form og indhold. Hvad bliver de nye krav til kvalitet? Hvem Men det er ikke kun i bogbranchen, at vi bestemmer, hvad der er godt og skidt, og hvorser et skift. Nej, vi er midt i paradigmeskift, dan ser verden ud efter det altomsiggribende som kan mærkes i hele samfundet. paradigmeskift? For der er ingen tvivl om, at Brugerinddragelse, som har været et bare fordi alle kan skrive, producere musik og buzzword i snart lang tid, har sat noget i gang. film og lave en carport, så er det ikke ensbetyVi vil gerne være medskabere af både vores dende med, at det bliver godt. Der vil komme eget liv og »den store fortælling« i samfundet. mere skidt end kanel, og hvordan hjælper vi så Inden for musik- og filmbranchen, kan alle slutbrugerne på eksempelvis biblioteket med også, for meget få penge, lave noget, der både at skelne mellem det »gode« og det »dårlige«, så vi ikke ender med at udvande kvaliteten? lyder og ser professionelt ud. Det presser den Tilbage i Skødstrup foran skærmen. Noveletablerede branche og åbner op for helt nye udtryksformer og publiceringskanaler. Under- len sendes af sted. Og hvem ved, måske bliver den udgivet? Og der er også planer om en rogrunden tager tilløb til at blive den nye mainstream, og når man ser på den kulturelle iden- man. Og et redskabsskur og en kortfilm. Om det så bliver titet, eller manglen på samme, er det måske ikke så skidt endda, at der kommer nye boller skidt eller kanal, vil frempå suppen. JACOB HOLM KROGSØE tiden kunne Mediebibliotekar, Randers Bibliotek DIY, ELLER DO IT YOURSELF, er på mange måvise. pDu kan blogge med Jacob Holm der det mantra, mange mennesker lever efter. Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm Både i forbindelse med storbyens højbede på

Der er mange muligheder for at vise n er Danmark frem - og muligheden odi der for at vise og konstruere et Melodi Grand Prix, som ikke før er set.

E ting er sikkert - Die Sorellas, En o og andre, der farer rundt oppe under en teltdug, burde der laves en lov im imod. For jeg kan ikke ha’ det!

BETTINA BUHL, museumsinspektør

KIM SVE SVEIGAARD, skuespiller, Aarhus Teater