20 ÅR
FORORD AF FORMANDEN
Vi fejrer i øjeblikket, at Randers FC - hele byens og områdets fodboldhold - i år har 20 års jubilæum. Og hvilke 20 år! Der er sket ufatteligt meget siden, at driftige erhvervsfolk, fodboldfolk og andre med interesse for at skabe et randrusiansk samlingspunkt, gik sammen for at få fodbolden i Randers tilbage på Danmarkskortet.
Det er i den grad lykkes - og på ægte randrusianske manér. Nemlig via dygtighed og hårdt arbejde. Det har om noget været kendetegnet for vores klub, og derfor synes jeg også, at vi kan være ekstra stolte af det, som er præsteret i de sidste 20 år.
Vi har haft sportslige op- og nedture, men det har for det meste peget i en retning. Nemlig fremad! I de sidste par sæsoner har det blandt andet givet gode oplevelser i Mesterskabsspillet, en pokaltitel og store oplevelser i europæiske fodbold mod storklubber som Galatasaray og Leicester.
Det er altså flot arbejde af en klub, som ikke har et sportsligt budget, der berettiger til så flotte resultater. Det kan også kun lade sig gøre fordi, at vi har dygtige medarbejdere såvel i den sportslige som den administrative del af organisationen. Vi har en utroligt veltrimmet og dygtig organisation, som arbejder hårdt for, at det skal være attraktivt at komme til fodbold på Cepheus Park Randers. Derudover har vi en masse frivillige hænder, som sikrer et virkeligt højt kampafviklingsniveau til vores hjemmekampe.
På klubbens vegne vil jeg gerne sige tak til alle, der har været med på rejsen i de første 20 år. Alle der har bidraget til det fællesskab, som er noget helt specielt og får en masse mennesker til at samles på vores fantastisk stadion til fodbold år efter år.
Vi glæder os til en endnu flere gode oplevelser i fremtiden!
Per Hastrup
Formand, Randers FC A/S
BOGEN ER UDGIVET AF: Randers FC A/S - Cepheus Park Randers Viborgvej 92, 8920 Randers NV www.randersfc.dk
TEKST:
Kristian Fredslund Andersen, Randers FC og Jesper Bøss, Komma’riet
LAYOUT: Det Grafiske Hjørne - www.detgrafiskehjoerne.dk
TRYK:
Randers Amtsavis
2003
BEGYNDELSEN
I foråret 2002 er topfodbolden i Randers presset. Byens eneste divisionshold Randers Freja har en truende konkurs over hovedet, og det ligner længe, at det fremover skal hedde amatørfodbold i Danmarksserien.
I kulissen bliver der dog arbejdet hårdt af en gruppe af fodbold- og erhvervsfolk som sammen med politikere arbejder på at sikre fodbolden i byen. Hurtigt går det op for dem, at vejen frem er et fælles hold i Randers og gøre op med den rivalisering og konkurrence, der var imellem klubberne i byen. Der skulle skabes et fællesskab omkring ét hold for byen og omegnen.
Seks klubber går sammen om et samarbejde - nemlig Randers Freja, Randers KFUM, Hornbæk SF, Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub og Vorup FB. De bliver enige om en aftale, der grundlæggende baseres på, at Randers Freja afgiver A-aktien og udlåner licensen til det nye fodboldselskab.
Randers FC bliver definitivt en realitet den 25. november 2002. På en ekstraordinær generalforsamling bliver selskabsudvidelsen endeligt vedtaget, og baner dermed vej for de 1,7 millioner kroner, som en række investorer vil spytte i den ellers slukne pengekasse. Også vedtægtsændringerne, der blandt andet medførte navneændring til Randers FC, bliver vedtaget. Samtidig præsenteres klubbens nye logo.
Trekløveren på brystet bliver skiftet ud med en vrinskende hest, og den blåstribede spilledragt skiftes ud med en den lyseblå farve, som vi kender i dag.
Efter et halvt år intensivt og benhårdt arbejde er Randers FC en realitet. Erhvervsmanden Torben Hansen, der har været en af de mest aktive i opbygningen, bliver bestyrelsesformand, mens Svend Lynge Jørgensen også vælges til bestyrelsen og i det første års tid arbejder som ulønnet direktør i Randers FC.
→ De seks moderklubber, der danner Randers FC er Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub, Randers Freja, Vorup FB, Randers KFUM og Hornbæk SF.2003
DEN FØRSTE KAMP OG DEN FØRSTE TID
Randers Freja slutter efteråret 2002 på en flot tredjeplads med 29 point – kun overgået af Frem med 30 point og Herfølge Boldklub med 34 point. Dermed kan Randers FC starte tilværelsen som tophold i 1. division, og har et rigtigt godt udgangspunkt i bestræbelserne på at rykke op i landets bedste række allerede i klubbens første leveår.
Randers FC skal imidlertid starte tilværelsen med en ny træner ved roret. I efteråret 2002 har daværende cheftræner Kim Poulsen valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt til at stoppe med udgangen af året. Som afløser henter Randers FC den tidligere landsholdsanfører Lars Olsen.
På grund af den økonomiske usikkerhed i sommeren 2002 har Randers Freja mistet spillere som Michael Gravgaard til Viborg FF og Chris Sørensen til Vejle Boldklub. Der bliver dog alligevel sat et godt hold af fyraftensproffer sammen til Randers FC’s første hold.
Foråret bliver indledt i baghjul på Herfølge og Frem i toppen af 1. division, men allerede i premieren mod HFK Sønderjylland - foran 1.613 tilskuere - er der tegn på grus i maskineriet. Efter en lille halv time kommer gæsterne foran. Det lykkes dog Michael Laursen at få udlignet for Randers FC, men trods flere store chancer i anden halvleg - blandt andre til indskiftede Mogens Laursen - må Randers FC nøjes med det ene point i klubbens første kamp.
I det hele taget får Randers FC en frygtelig start på foråret, da det ikke bliver til en eneste sejr i de første seks kampe. På det tidspunkt bliver der talt og skrevet om, at cheftræner Lars Olsen str til fyring. Men forløsningen kommer i den syvende kamp, da Brønshøj bliver besejret 6-2, og forårets resterende otte kampe byder på fem sejre og tre uafgjorte. Holdet banker mål ind efter behag – blandt andet med sejre som 5-2 over Herfølge (der slutter som nummer 1) og 4-2 over B93.
Den dårlige start koster dog oprykningen til Superligaen. Randers FC slutter på en fjerdeplads i 1. division.
→ Det første indløb i Randers FC’s historie på Randers Stadion. Foto: Lars Rasborg, Randers Amtsavisden første Startopstilling
RFC 1 - 1 HFK
16. marts 2003 - Randers Stadion
Tilskuertal: 1513
Michael Laursen ’43
Søren Holdgaard
Rasmus Katholm
Kasper Rasmussen
Peter Brandenborg
Morten Lauritsen
Mikkel Rask
Morten Christensen
Kim Østergaard Nielsen
Aleksandrs Roslovs
Christian Kemph
Indskiftet: Thomas Pedersen og Mogens Laursen
Michael Laursen2003-04
OPRYKNING I ANDET FORSØG
Efter den kiksede oprykning i første forsøg lykkedes det på overbevisende facon at rykke op i 2003/04-sæsonen, hvor Randers FC bliver nummer to i 1. division – ét point efter Silkeborg IF, men fire point foran AC Horsens.
Til sæsonen er en gammel kending i form af den mangeårige Superliga-profil Jesper Thygesen hentet hjem til Randers, hvor han i slutfirserne fik debut for Randers Freja i en ung alder. Han scorer sæsonens første mål i første runde ude mod SønderjyskE, hvor Randers FC dog taber 5-3.
”Så’ der mål til Randers FC” bliver en populær strofe på hjemmebanen sunget og indspillet af Peter Vildmand. Og det er strofer, der kan synges mange gange i sæson 200304. 49 gange scorer Randers FC i 15 hjemmekampe (som man heller ikke taber), og holdet er da også divisionens suverænt mest scorende hold med i alt hele 85 mål i 30 kampe - altså et snit på næsten tre FC-scoringer pr. kamp. At holdet så lukkker hele 43 mål ind gør i den forbindelse ikke så meget...
Oprykningen kommer i hus i Tingbjerg Idrætspark efter en 4-2-sejr over Brønshøj. Da Randers FC-spillerne vender hjem fra Brønshøj, efter en lille detour på cheftræner Lars Olsens terrasse, møder de et sandt menneskehav ved rådhuset i Randers centrum. Her bliver de hyldet efter alle kunstens regler.
Til sæsonens sidste kamp hjemme på Randers Stadion bliver oprykningen spillemæssigt fejret med en 3-2-sejr over B93 på to mål af Michael Laursen og et enkelt af Jesper Thygesen. Og så kan champagnepropperne igen poppe, og festlighederne fortsætte for Randers FC-spillerne.
→ Fejringen kan fortsætte. Sidste spillerunde giver en 3-2-sejr og målmand Christian Kemph gør klar til fejring sammen med Auning-trioen Mogens og Michael Laursen samt Søren Holdgaard. → Jubel efter 4-2-sejr i næstsidste spillerunde i Brønshøj, der sikrer oprykningen.2004-05
SVÆR SUPERLIGA-DEBUTSÆSON
Det første år i det bedste selskab bliver en hård omgang, Randers FC slutter på sidstepladsen i Superligaen i 2004/2005-sæsonen og rykker derfor ud igen.
Inden sæsonen har Randers FC hentet den rutinerede midterforsvarer Ralf Pedersen i Viborg FF. Han bliver præsenteret til den sidste hjemmekamp i foråret 2004 og får debut i første spillerunde i efteråret 2005 mod Herfølge på hjemmebane. Han spiller dog kun 45 minutter, da han i slutningen af 1. halvleg bliver udvist. Herfølge vinder kampen 1-0.
Først i kamp nummer fem kommer der point på kontoen, da Randers FC på hjemmebane spiller 0-0 mod F.C. København, og i den efterfølgende runde smages sejrens sødme endelig, da den nytilkomne brasilianske angriber José Mota bliver matchvinder med sin scoring til 1-0 på udebane i Viborg. Mota, som er hentet på en korttidskontrakt, bliver hurtigt en fanfavorit og scorer 6 mål i 13 kampe. Randers FC arbejder på at forlænge aftalen med ham, men han vælger i stedet at tage til Superliga-konkurrenterne Viborg FF og ender på en fjerdeplads på topscorerlisten i den sæson.
I vinterens transfervindue hentes rutinerede kræfter ind i form af Christian Lundberg fra AaB, Kenneth Møller Pedersen fra OB og Carsten Fredgaard på en lejeaftale fra F.C. København, men det redder ikke eksistensen i Superligaen.
Randers FC ender på 12. og dermed sidstepladsen med seks point op til FC Nordsjælland på 10. pladsen.
Efter nedykningen forlader flere Randers-drenge klubben. Anfører Kasper Rasmussen tager til Silkeborg IF, Svenne Poulsen til FC Midtjylland og Mikkel Rask til Viborg FF.
Det første møde med Superligaen har dog givet blod på tanden, og fodboldfeberen raser ufortrødent videre i det kronjyske.
→ Den rutinerede forsvarsspiller Ralf Pedersen bliver præsenteret som ny Randers FCspiller til den sidste kamp i sæsonen 2003-04 på Randers Stadion. → Den brasilianske angriber José Roberto Rodrigues Mota Junior - også bare kaldet Mota - er Randers FC-topscorer i efteråret 2004. Parterne kan dog ikke blive enige om en kontraktforlængelse, og Mota skifter i stedet til Viborg FF. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2005-06
HURTIG TILBAGEVENDEN TIL SUPERLIGAEN
Den efterfølgende 2005/2006-sæson bliver en minderig sæson i Randers FC’s historie. En sæson, der byder på både oprykning til Superligaen og en vunden pokalfinale i Parken.
Der bliver handlet godt ind for at forbedre chancerne for en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Lejesvendene Carsten Fredgaard og Kenneth Møller Pedersen kommer på permanent aftaler, men ind kommer også spillere som Vorup-drengen Søren Pedersen i AGF og den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting fra svenske BK Häcken.
Efter pokaltriumfen mod Esbjerg fB erder stadig seks kampe tilbage af 2005/2006-sæsonen i 1. division. Seks kampe, der skal bruges til at indfri klubbens primære mål for sæsonen om oprykning til Superligaen. Med tre kampe igen har Randers FC da også bragt sig i en position, hvor man selv kan afgøre sagerne. Der skal bare en enkelt sejr ind på kontoen, så var oprykningen en realitet.
Første forsøg er ude mod HIK fra den tunge ende af tabellen. Bussen er ladet med champagne og kolde Thor-øl, men begge dele må pænt blive i bagagerummet. Kampen bliver skuffende tabt 3-2. Heldigvis er der en hjemmekamp mod Herfølge, hvor oprykningsfesten kan holdes foran 7.811 feststemte tilskuere på et solbeskinnet stadion. Randers FC fører også 1-0, og Bamses Venner står klar på ladet af en lastbil, der er kørt frem ved den ene endetribune. Men i sidste minut udligner Herfølge, og festlighederne bliver på et splitsekund aflyst. Et gigantisk antiklimaks, og sjældent har næsten 8.000 skuffede fans forladt et stadion så hurtigt.
Sidste matchbold er en udekamp mod Brabrand, der skal bruge point for at være sikre på at blive i 1. division. Så det er bestemt ikke nogen nem opgave. Brabrand flytter kampen til NRGi Park i Aarhus, da der alene fra Randers er forventet mere end 7.000 tilskuere.
8.198 tilskuere overværer kampen, og de ser et meget nervøst Randers FC-mandskab vinde 2-0 på mål i 2. halvleg af Alex da Silva og Søren Holdgaard.
→ De orange trøjer fra pokaltriumfen var igen iøjnefaldende. Tusinder af Randers FC-fans havde taget turen til Aarhus for at bakke op om holdet. → Alt er bare bedre i Superligaen, og heldigvis sikrer Randers FC sig også oprykning.DEN FØRSTE TITEL I HUS
En smuk majdag i København vinder Randers FC pokalfinalen 1-0 over Esbjerg fB – målet scoret fem minutter før tid af den forlængede spilletid, hvor Karsten Johansen strækker sin gyldne pote og scorer sejrsmålet (hvilket han i øvrigt fejrede ved at smide trøjen, hvorefter dommer Kim Milton præsenterede ham for det andet gule kort – og dermed marchordre).
Solen bagte fra en skyfri himmel. Termometeret viser godt og vel 25 grader, og dagen kan næppe tage sig bedre ud for de godt 10.000 medrejsende Randers FC-fans, der for de flestes vedkommende er en del af en gigantisk opvarmningsfest på Østerbro Stadion – lige ved siden af Parken. Normalt spilles pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag, men ikke i 2006. Her bliver finalen spillet på en almindelig hverdag. Det betyder, at flere virksomheder i Randers simpelthen lukker ned og sender deres medarbejdere til hovedstaden for at følge den historiske kamp.
Der bliver sunget ”Her reger’ Olsens hær”, ”Store tasker”, og drukket og festet. Stort set alle er iført orange trøjer, der er fremstillet særligt til lejligheden – og for en dag forvandles Østerbro og omegn til et orange, kronjysk inferno af glade mennesker.
Sammenlagt er der 23.825 tilskuere i fuld fan-mundering til pokalfinalen, der efterfølgende bliver karakteriseret som den bedste og mest intense og atmosfærefyldte pokalfinale mellem to jyske klubber i umindelige tider.
Set over hele kampen kan der ikke sættes en finger på, at finalen faldt ud til Randers FC’s fordel. Trods de udeblevne mål er der masser af fight, chancer og underholdning - og det er i lange perioder med det undertippede 1. divisionshold i teten. Og forløsningen kommer altså med Karsten Johansens scoring i overtiden.
Sikke et brøl det udløste - og en god tur hjem!
→ Anfører Ralf Pedersen løfter Randers FC’s første trofæ blot tre år efter klubbens dannelse. Foto: Lars Rønbøg, Getty ImagesRFC 1 - 0 EFB
11. maj 2006 - Parken, København
Tilskuertal: 23825
Karsten Johansen ’114
Martin S. Jensen Ralf Pedersen Kenneth Møller Pedersen Karsten Johansen Søren Pedersen Alex da Silva John Sandberg Stig Tøfting Lars Larsen Jonas Damborg Carsten Fredgaard2006-07
EUROPÆISK ENTRÉ OG EN FLOT OTTENDEPLADS
Pokaltitlen betyder også en europæisk entré for Randers FC, der starter sæsonen 2006-07 med en hjemmekamp mod islandske IA Akranes i 1. kvalifikationsrunde af UEFA Cup. Her vindes hjemmekampen med 1-0, mens udekampen tabes 2-1, hvorfor Randers FC går videre på den daværende reglel om udebanemål.
Den anden omgang i den bedste danske fodboldrække starter skidt for Randers FC, der får ørerne i maskinen i Farum, hvor FC Nordsjælland vinder hele 5-0.
I de næste tre kampe får Randers FC dog fem point ud af anstrengelserne, blandt andet fordi at en ung senegalesisk angriber ved navn Djiby Fall scorer mod både OB og Brøndby.
Netop Djiby Fall får også en hovedrolle i Randers FC’s europæiske kampagne, da han scorer det første mål i hjemmekampen mod litauiske FBK Kaunas, der ender med en 3-1-sejr - og senere med videre avancement til næste runde, hvor det tyrkiske storhold Fenerbahce venter.
I et sandt inferno med 45.000 tilskuere på lægterne i Istanbul bliver der pludselig stille, da Djiby Fall efter 13 minutters spil bringer de randrusianske gæster foran 1-0. Det ender dog med et 2-1-nederlag i Tyrkiet, hvor Ralf Pedersen ogsp får scoret - desværre i eget net. Fenerbahce gør arbejdet færdigt med en 3-0-sejr i Aarhus, hvor Randers FC har rykket kampen til på grund af den store interesse fra især tyrkiske fans fra ind og udland.
Sæsonen ender med en flot ottendeplads og et historisk spillersalg af Djiby Fall, der efter 14 mål i 30 kampe bliver solgt til klubben Al-Ain i De Forenede Arabiske Emirater for et tocifret millionbeløb, som var transferrekord i Randers FC og forblev det i mange år.
→ De to unge senegalesere Djiby Fall og Tidiane Sane bliver begge med tiden store profiler i Randers FC. Foto: Jakob Lerche → Foran 9652 tilskuere siger Lars Olsen farvel og tak efter sæsonens sidste kamp hjemme mod Silkeborg IF. Kampen slutter 1-1. Foto: Jakob Lerche2007-08
TODD TAGER TAKTSTOKKEN
I januar 2007 bliver det meddelt, at Randers FC’s første cheftræner Lars Olsen har lavet en aftale med Superliga-konkurrenterne OB gældende fra den efterfølgende sæson. Derfor skal Randers FC for første gang ud at finde en ny mand til at styre tropperne.
Valget falder på den dengang 59-årige englænder Colin Todd, der udover en stor spillerkarriere også har haft trænerjobs i klubber som Middlesbrough, Bolton og Bradford City. Det vækker opsigt, at Randers FC kan hente et så stort navn til Kronjylland. Han får den tidligere Randers FC-midtbaneprofil og udlandsprofessionelle Stig Tøfting som assistenttræner.
Colin Todd og co. får en fantastisk start som cheftræner, hvor Randers FC vinder de fire første kampe i SAS Ligaen, som det dengang hedder. Salget af angrebsprofilen Djiby
Fall bliver hurtigt glemt, da morsingboen Thomas Dalgaard brager igennem på den danske fodboldscene med seks mål i de fire første kampe og blandt andet laver hattrick i en 5-0-sejr på hjemmebane over AaB. Målstimen for ’Lazy boy’, som Colin Todd omtalte den ikke så løbevillige angriber, stopper dog her, men hans målfarlighed sørger for et vinterskifte til tyrkiske Manisaspor.
Afløseren i front bliver den tidligere landsholdsspiller
Marc Nygaard, som kommer til fra engelske Queens Park Randers. Hans mål er med til sikre, at Randers FC ender sæsonen på en historisk sjetteplads foran blandt andet Brøndby i et år, hvor AaB tager mesterskabet.
Det er i den grad et profilstærkt hold, som Randers FC har fået sat sammen, da Søren Berg bliver hentet i norske Viking Stavanger for en rekordsum (som faktisk først bliver overgået i 2021 ved købet af Stephen Odey).
→ Thomas Dalgaard fejrer en af sine mange scoringer i starten af efteråssæsonen 2007. → Søren Berg i aktion i Randers FC-trøjen mod OB omringet af de to senere Randers FCspillere Chris Sørensen og Jonas Borring. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images.2008-09
FRA TODD TIl FAXE
Tood starter sæsonen godt med en 3-1-sejr på hjemmebane over AGF og går igennem de fem første kampe som ubesejret. Blandt andet vinder Randers FC på Brøndby Stadion med 3-0 på mål af Carsten Fredgaard, Bedi Buval og Tidiane Sane.
Randers FC har dog set muligheden for at tilknytte den tidligere europamester og Superliga-vindende træner John Faxe Jensen fra sommeren 2009. Klubben og Colin Todd går dog hver til sit allerede i vinterpausen, så John Faxe Jensen starter i januar.
Måneden inden er det også blevet til et farvel til den sidste tilbageværende spiller fra det oprindelige hold i 2003, da Søren Holdgaard stopper efter 147 kampe for Randers FC og dermed har klubkamprekorden på daværende tidspunkt.
Colin Todd har efterladt Randers FC på en syvendeplads i tabellen, og den placering bygger John Faxe Jensen videre på i foråret 2009, hvor Randers FC ender på en på det tidspunkt historisk femteplads. I sæsonens sidste kamp skal Randers FC til Parken for at møde F.C. København, der allerede har sikret sig titlen som dansk mester. Der er dog en kamp i kampen. For på Superligaens topscorerliste ligger Randers FC’s Marc Nygaard side om side med F.C. København Morten Nordstrand med 14 sæsonmål.
Nygaard bringer Randers FC foran 1-0 efter 20 minutters spil, men Morten Nordstrand bringer balance i regnskabet med en straffesparksscoring i det 33. minut, mens Tidiane Sane sørger for en Randers FC-føring ved pausen. Med et minut spillet af anden halvleg får Marc Nygaard igen scoret og bringer sig på 16 sæsonmål. Med et lille kvarter tilbage får Nordstrand igen muligheden for at udligne Nygaards forspring, da F.C. København igen får tildelt et straffespark. Nordstrand sparker på stolpen, hvorefter bolden rammer Randers FC-målmand Kevin Stuhr Ellegaard i ryggen og går ind. Det bliver først noteret som et selvmål og derfor løber Nygaard med topscorertitlen. Dagen efter ændrer DBU dog på det, da de tildeler Nordstrand målet alligevel...
→ Marc Nygaard i duel med F.C. Københavns Morten Nordstrand. De to ender på en delt førsteplads på Superligaens topscorerliste. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2009-10
FRA HELVEDE TIL HIMMEL
Randers FC indleder 2009/2010-sæsonen med igen at skulle spille europæisk – en mulighed, der skyldes, at Randers FC toppede Fairplay-regnskabet, hvilket på det tidspunkt gav en billet til kvalifikationen til Europa League. Her bliver det til 4-0 hjemme og 3-0 ude over nordirske Linfield i 1. kvalifikationsrunde, inden litauiske FK Suduva venter i 2. runde. Her vinder Randers FC 1-0 ude, mens det hjemme bliver uafgjort 1-1.
I 3. kvalifikationsrunde venter den tyske storklub Hamburg
SV. Den gør kort proces i Randers med en 4-0-sejr, inden Randers FC bider anderledes fra sig i returopgøret. Foran næsten 42.000 (heriblandt mange medrejsende Randers FC-fans) på Volksparkstadion i Hamburg vinder Randers FC således 1-0. Målet scores af Søren Berg.
I den hjemlige Superliga halter det dog gevaldigt, og efter blot to point i sæsonens første 11 superligakampe bliver Faxe afskediget som cheftræner for Randers FC. Ind som afløser hentes erfarne Ove Christensen , som får Peter Elstrup som assistenttræner. Da Ove Christensen toger over, er der syv kampe tilbage i efteråret, og først i sidste forsøg lykkes det at hente sæsonens første sejr; en 2-1-sejr over bundrivalerne fra HB Køge på en kold søndag eftermiddag i december. Trods sejren ser det sort ud for Randers FC, der må overvintre på næstsidstepladsen i Superligaen med blot 8 point efter 18 kampe. Randers FC ligner unægteligt en nedrykker.
Foråret blev imidlertid et helt fantastisk eventyr, som alle Randers FC-fans vil huske. 16 forrygende kampe uden nederlag betyder nemlig, at Randers FC stryger forbi AGF i tabellen og dermed kan redde sig i sidste spillerunde.
Randers FC taber dog 3-1 til Brøndby foran 11.824 tilskuere, men alligevel er der stor jubel i begge lejre. Brøndby sikrer sig nemlig bronze, mens Randers FC sikrer sig overlevelse. For AGF kan ikke slå OB og taber klart 3-0. Det største comeback i dansk fodbold er dermed en kendsgerning. Det er ”Verdens bedste nederlag”, og eventyret, der er baseret på et fantastisk kollektiv, ender lykkeligt.
→ Randers FC-holdet, der i Hamborg vinder 1-0 over Hamburger SV. Foto: Jakob Lerche → John ”Faxe” Jensen på vej ud af døren for sidste gang, da han på grund af manglende resultater bliver opsagt som cheftræner i Randers FC. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2010-11
SEN SCORING BETYDER NEDRYKNING
2010/2011-sæsonen blev et antiklimaks for både Randers FC og Ove Christensen. Igen startede sæsonen med europæiske kampe som følge af Fair Play. Her blev det 6-1-sejr hjemme og 1-2-nederlag ude mod Dudelange fra Luxembourg, en 3-0-sejr ude og 1-1 hjemme mod slovenske Nova Gorica, inden endestationen i 3. kvalifikationsrunde blev schweiziske Lausanne. Her blev det et 2-3-nederlag hjemme, mens opgøret i Schweiz endte 1-1.
I Superligaen kommer Randers FC godt fra land med en hjemmesejr over Brøndby, men det bliver kun til yderligere to sejre i den resterende del af efterårssæsonen. Randers FC ligger igen og kæmper mod nedrykning, og i vinterpausen tages der afsked med profiler som Morten Karlsen, Søren Berg og Yura Movsisyan. Sidstnævnte bliver efter blot halvandet år i klubben solgt for et stort millionbeløb til russiske Krasnodar og bliver nyt rekordsalg for Randers FC.
Trods sejre i de to første forårskampe, så kommer der ikke en kontinuerlig pointstime, og nedrykningen ligger og lurer. I bestræbelserne på at undgå dette vælger stoppes samarbejdet med Ove Christensen efter et 4-0-nederlag mod Brøndby på hjemmebane, som nok bedst huskes for et meget omtalt efterkampsinterview, hvor en presset Ove Christensen slutter interviewet med at give en tv-reporteren et ordentligt dask på skulderen.
Kampen bliver Ove Christensens sidste i spidsen for Randers FC. Konstellationen bliver i stedet, at Randers FC’s hidtidige assistenttræner, Peter Elstrup, bliver ny cheftræner, mens den tidligere AaB- og FC Midtjylland-træner Allan Kuhn hentes ind som assistent. Duoen har seks kampe til at redde Randers FC’s superligaeksistens – og det er såmænd ganske få minutter fra at lykkes. I sæsonens sidste kamp hjemme mod Esbjerg fB udligner gæsternes Tim Janssen til 2-2 i kampens 89. minut, hvilket lige nøjagtigt betyder, at Randers FC rykker ned – i øvrigt sammen med Esbjerg fB. En sort dag på AutoC Park Randers.
→ Jonas Kamper hentes ind som ny profil fra tyske Arminia Bielefeld forud for sæsonen. Med to mål ligner han længe den store helt, men Esbjerg får udlignet til sidst og trækker Randers FC med ned i 1. division. Foto: Jan Christensen, Getty Images → Klubmanden Peter Elstrup træder til og er tæt på at lykkes med missionen om at undgå nedykning. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2011-12
OPBYGNING, OPBAKNING; OPRYKNING
Allerede dagen efter den frygtelige nedrykningskamp mod Esbjerg præsenterer Randers FC en ny cheftræner, nemlig Michael Hemmingsen, der bliver hentet i SønderjyskE.
Han får blandt andet tilført rutinerede Christian Keller og den talentfulde angriber Ronnie Schwartz, men har til gengæld udfordringer med den tidligere landsholdsaktuelle Kasper Lorentzen, der offentligt ytrer sin utilfredshed med at skulle spille i den næstbedste danske række og siden skifter til FC Nordsjælland.
Michael Hemmingsens opgave er at få Randers FC tilbage i Superligaen i første forsøg, hvilket lykkes. Det bliver dog ikke uden ”bump på vejen” og foregår langtfra på en overbevisende måde. Sæsonen starter med en overbevisende 4-1sejr på hjemmebane, men allerede runden efter taber holdet 1-0 i Næstved. Herfra hutler man sig igennem med en del uafgjorte resultater og små sejre i resten af efteråret, inden man i efterårets sidste kamp skal et smut til Vejle, som er en anden af oprykningsfavoritterne. Her taber man med hele 3-0 og kan går på vinterpause med en træls oplevelse.
Foråret startes med en 2-1-sejr over Næstved, men der kommer grus i maskineriet i de næste to kampe, hvor Randers FC taber 1-0 på hjemmebane til Brønshøj for så at tage til Hobro runden efter og tabe med samme cifre.
Med tre sejre i streg i maj måned kan Randers FC dog afgøre egen skæbne på eget græs i tredjesidste spillerunde mod AB. Her bliver dog hurtigt jubel på stadion med to scoringer i det 5. og 10. minut af henholdsvis Frank Kristensen og Ronnie Schwartz. AB reducerer dog i anden halvleg, men kort før tid får unge Nicolai Brock-Madsen lukket kampen med sin scoring til 3-1. Oprykningen og den hurtige tilbagevenden til Superligaen er en realitet.
Sæsonen slutter dog med to nederlag til FC Roskilde og Skive, og således slutter Randers FC hele 17 point efter Esbjerg fB på førstepladsen.
→ OB-spillerlegenden Michael Hemmingsen hentes ind som Randers FCcheftræner efter to sæsoner hos Superliga-konkurrenterne i SønderjyskE. Foto: Brian Sørensen2012-13
COLIN TODD-RETUR OG HISTORISKE MEDALJER
På trods af oprykning stopper samarbejdet med cheftræner Michael Hemmingsen. Overraskelsen er stor, da sløret løftes for Hemmingsens afløser. Det bliver nemlig Colin Todd, som skal stå i spidsen for Randers FC i sæsonen, der samtidig markerer klubbens 10-års jubilæum. Todd sendte sæsonens første mandskab på banen den 14. juli ude mod SønderjyskE, til hvad der bliver en mareridtsstart på sæsonen. Randers FC tabte 1-6. Ugen efter lussingen går turen til Odense, hvor medaljefavoritterne fra OB ventede. Fynboerne havde fået en glimrende start ved at vinde 1-0 ude over Brøndby IF, og Randers FC var ikke spået mange chancer.
Randers FC vinder opgøret med 1-0 på en scoring af Lasse Rise samt ikke mindst en håndfuld verdensklasseredninger af keeper David Ousted, heriblandt også et flot snuppet straffespark. Ugen efter følger Randers FC op med at vinde sæsonens første hjemmekamp – lokalbraget mod AGF –med 2-1. Resten af efteråret fortsætter Randers FC med at imponere – og får ikke kun hentet massevis af point. Sejrene bliver også hentet via flot og underholdende fodbold, hvor særligt hjemmekampene mod Brøndby IF og OB er absolut klasseunderholdning. Begge opgør ender med 3-2-sejre takket være Randers FC-scoringer i slutminutterne.
Randers FC slutter efterårssæsonen på en flot 5. plads, samtidig med at klubben kvalificerer sig til forårets semifinaler i DBU Pokalen. Den 16. maj 2013 er en skøn forårsaften, hvor de nykårede danske mestre fra F.C. København er på besøg, Her sikres historiske bronzemedaljer, da Pierre Boya header bolden i nettet til 1-0 i kampens sidste minut. Sikke en forløsning! Fire dage senere bliver medaljerne overrakt i Aalborg, hvor Randers FC slutter en fantastisk sæson af med at spille 2-2 mod AaB.
Med samlet sejr over AC Horsens i pokalsemifinalen bliver
Randers FC klar til finalen mod Esbjerg fB. En gentagelse af pokalfinalen fra 2006. En flot dag i et solbeskinnet og atmosfærefyldt Parken, hvor 26.194 tilskuere skaber en fantastisk ramme om finalen, som Esbjerg fB dog - lidt heldigt - vinder 1-0.
→ Colin Todd er tilbage i Randers FC og sikrer klubbens første Superliga-medaljer. Her får han den obligatoriske lufttur efter sæsonens sidste kamp i Aalborg. → Indskiftede Pierre Boya scorer til 1-0 i det 89. minut og sikrer dermed Randers FC’s første Superliga-medaljer. Foto: Brian Sørensen2013-14
BLIVER FÆRDIGT - RONNIE PLAFFER LØS
Med de flotte bronzemedaljer indledes den efterfølgende sæson med at Randers igen skal ud og spille europæisk fodbold.. Her bliver det dog kun til en enkelt runde i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde. Det russiske storhold Rubin Kazan gør. Randers FC taber begge opgør: 0-2 i Rusland og 1-2 hjemme i Randers.
Der er sket meget på stadion i Randers, hvor hovedtribunen jo er bygget ovenpå det eksisterende gamle af slagsen. Der er allerede blevet lavet tre nye flotte bygninger efter Randers FC’s tilblivelse, men den nordlige ende har indtil nu stået ufærdig. Nordtribunen bliver dog i effærdigbygget og indvies til hjemmekampen den 5. oktober mod AGF. Her ligner det længe en 2-1-sejr til Randers FC, men desværre får Mate Vatsadze udlignet i overtiden foran 7025 tilskuere.
Ronnie Schwartz er igen brandvarm foran mål og bliver kult blandt Randers FC-fansene, hvor bannere med ”Ronnie er såårt’ og ’Giv den bare til Ronnie’ bliver en del af stadionbilledet, ligesom at udtrykket ”Plaffeministeren” fødes og vækker genklang i mediebilledet. Han scorer for anden sæson i træk 14 mål i Superligaen og bliver efter sæsonen solgt for et stort millionbeløb til franske Guingamp.
Randers FC leverer en solid Superliga-sæson og har i den grad fået defineret en spillestil. Det ender med en syvendeplads med et godt stykke op til de spændende pladser i toppen, men også et godt stykke ned til de kedelige pladser i bunden af tabellen.
AaB bliver danske mestre, mens Viborg FF og AGF rykker ud af Superligaen.
STADION → Randers FC har i den grad fået forløst Ronnie Schwartz, der efter to sæsoner som klubbens topscorer får udlandsdrømmen opfyldt. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2014-15
AFSKED MED DIREKTØREN - FLOT FJERDEPLADS
Indledningen på 2014/2015-sæsonen byder på en stor og overraskende ændring i Randers FC. Direktør Jacob Nielsen, der har været med siden klubbens stiftelse i 2003, stopper for at tiltræde hos ligakonkurrenterne hos AGF.
På banen – fortsat under Colin Todds sikre ledelse – går det dog fortsat ganske fremragende, og Randers FC slutter sæsonen på en flot fjerdeplads.
Esbjerg bliver besejret 1-0 på udebane i første runde. Runden efter får Randers FC besøg af naboerne fra Hobro, der året før har skabt en stor overraskelse og sikret sig oprykning til Superligaen. Endnu en overraskelse er undervejs, da Hobro får bragt sig foran 1-0 på et langskudsdrøn af Martin Thomsen. Hjemvendte Djiby Fall og Kasper Fisker får dog vendt kampen med en scoring hver, og det ender 2-1 til Randers FC.
Der kommer nyt blod til angrebspladserne i form af den svenske U21-angriber Mikael Ishak, der er hentes i italienske Parma. Han scorer i sin debut mod FC Vestsjælland, men må i de næste syv kampe gå målløs fra banen. Derfra får han dog hul på bylden og scorer 11 mål i 26 kampe. Han er blandt andet i særklasse og scorer to gange, da F.C. København besejres 3-0 i Randers.
Også hjemvendte Djiby Fall har fået gang i målscoringen igen og scorer ni mål i sæsonen, mens unge Nicolai Brock-Madsen og svenske Viktor Lundberg også byder ind med henholdsvis fire og syv mål.
Fjerdesidste runde tabes på hjemmebane mod Hobro, som overraskende ender eventyrsæsonen på syvendepladsen. De er blevet fulgt af DR i løbet af sæsonen og er allemandseje for en tid.
Randers FC slutter sæsonen godt af med syv point i de tre sidste kampe og en flot fjerdeplads er i hus i en sæson, hvor FC Midtjylland sikrer sig klubbens første mesterskab.
→ Efter mere end 10 år i spidsen for Randers FC siger direktør Jacob Nielsen op og skifter til rivalerne fra AGF. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Svenske Mikael Ishak skal lige i gang, men bliver med tiden en klinisk afslutter for Randers FC. Han scorer 35 mål i 78 kampe for klubben. Foto: Jan Christensen, Getty Images → Efter en målmæssigt svær første comeback-sæson får Djiby Fall igen gang i målscoringen i Randers FC-trøjen. Foran 25.000 tilskuere scorer han i 2-0-sejren ude over Brøndby i Daniel Aggers ”comeback-kamp”. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2015-16
TÆT PÅ KLUBSALG OG NY KURS
Randers FC indleder den efterfølgende 2015/2016-sæson med igen at spille i Europa, hvor det bliver til to sejre – 1-0 ude og 3-0 hjemme – over UE Sant Julia fra Andorra, inden svenske Elfsborg IF bliver endestationen med 0-0 i Randers og et 0-1-nederlag i Sverige.
I efteråret 2015 er Randers FC’s ejere i forhandlinger om et salg af klubben til ”Right to Dream” med Tom Vernon i spidsen. Salget kollapser, da Vernon og kompagni i stedet vælger at købe sig ind i FC Nordsjælland.
I kølvandet på det mislykkede salg siger sportsdirektør Peter Christiansen sit job op, ligesom klubben og direktør Hans Peter Rasmussen stopper samarbejdet i slutningen af 2015. Den 1. februar 2016 præsenteres Michael Gravgaard, der tidligere har spillet på Randers Frejas bedste mandskab og siden haft en flot karriere hos blandt andre FC København, franske FC Nantes, tyske Hamburger SV og på det danske A-landshold, som ny direktør i Randers FC.
Kort forinden var Ole Nielsen præsenteret som ny sportschef, og Randers FC signalerede med de to ansættelser en frisk start og en ny retning for klubben.
En privat sag mellem to af profilerne, Christian Keller og Jonas Borring, giver de to nye ved roret en svær start. ’Konegate’ bliver det største samtaleemne i Danmark og ender med, at Jonas Borring får ophævet sin kontrakt, mens Christian Keller ikke bliver udtaget til kamptruppen og til sidst får sin kontrakt ophævet, da sæsonen er slut.
På grønsværen slutter Randers FC 2015/16-sæsonen på en ganske flot 6. plads, hvilket også skulle blive Colin Todds sidste sæson i spidsen for Randers FC. Englænderen får en flot afskedskamp på hjemmebane den 29. maj 2016, hvor Esbjerg fB besejres 3-1 foran 8.541 tilskuere, der primært er kommet for at hylde Todd. Hyldet blev også Mads Fenger, der i 26. spillerunde noteres for sin kamp nummer 223 i Randers FC-trøjen og dermed passerer Søren Pedersen og tager klubkamprekorden i Randers FC.
→ Kalle Johnsson modtaget TIPSBLADETS ’Det gyldne bur ’ får sine præstationer i kalenderåret 2015. Foto: Jan Christensen, Getty Images → Den tidligere Randers Freja-spiller Michael Gravgaard vender efter en flot fodboldkarriere og efterfølgende tv-karriere tilbage til Randers, hvor han bliver præsenteret som ny direktør. Foto: Annelene Petersen, Randers Amtsavis2016-17
NYT ISLANDSK BLOD - DYR TYSK AFBRÆNDERInd som ny cheftræner hentes islandske Ólafur Kristjánsson, der tidligere har stået i spidsen for FC Nordsjælland.
Han skal i sin første sæson i spidsen for Randers FC prøve kræfter med den nye Superliga-struktur med et grundspil og et slutspil - og hvor der nu er 14 klubber i den bedste danske fodboldrække.
Sæsonen starter med uro, da den sydafrikanske offensivprofil Mandla Masango er utilfreds over ikke at måtte skifte til Superliga-konkurrenterne fra AaB, og han ender med ikke at ville træne eller spille kampe for Randers FC.
På banen går det ganske fint og efter 10 runder ligger Randers FC på andenpladsen blot tre point efter F.C. København, der topper Superliga-tabellen. Mikael Ishak er fortsat giftig oppe foran og sammen med tyske Marvin Pourié, som i fodboldkredse er kendt som lidt af en problembarn, der udgør han en aldeles giftig angrebsduo, inden Ishak i vinterpausen bliver solgt til tyske FC Nürnberg.
Efter 26 runder skal tabellen deles op, og Randers FC misser lige akkurat en plads i Top 6 og dermed Mesterskabsspillet. På en regnvåd og tung bane i Haderslev kan Randers FC ellers med en sejr sikre sig en plads i det fine selskab. Men bolden vil bare ikke ind. Den tyske angriber Marvin Pourie brænder blandt andet en gigantchance i starten af anden halvleg, hvor han fra mindre end en meters afstand ikke får ordentlig ram på en afslutning/ tværpasning fra Mayron George.
Randers FC ender i den nye strukturs første sæson på 7. pladsen, hvilket giver holdet to kampe mod Mesterskabsspillets nummer fire om en billet til europæisk fodbold. Europa League Playoff-finale mod FC Midtjylland bliver dog tabt 3-0. Efter sæsonen tager Randers FC blandt andet afsked med klubkamprekord-indehaveren og anføreren Mads Fenger, hvis kontrakt udløber. Han har ønsket at prøve noget andet og tager til
svenske Hammarby. → Islandske Ólafur Kristjánsson har en fortid i FC Nordsjælland og er udset som manden, der skal tage Randers FC til nye højder. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2017-18
EN SÆSON MED FART PÅ OG OVERLEVELSE
Starten på 2017/2018-sæsonen bliver ikke god. Efter 11 runder er Randers FC placeret på sidstepladsen med blot syv point, og samarbejdet med Ólafur Kristjánsson stopper.
Randers FC har haft et tv-hold med som fluen på væggen fra sæsonens begyndelse og den uro, der har været i forbindelse med de dårlige resultater bliver vist på tv-skærmen i programmet ’Superliga Backstage’.
Ind som afløser for Kristjánsson hentes hollandske Ricardo Moniz, som direktør Michael Gravgaard har trænet under i sin tid hos tyske Hamburger SV, hvor Moniz var teknisk træner.
Det bliver dog et kort bekendtskab. Efter små fire måneder med svigtende resultater og en efter dansk målestok utraditionel ledelsesstil bliver Moniz fyret. I kølvandet på den fyring stopper Michael Gravgaard også i Randers FC. For at skabe fuldstændig arbejdsro stopper bestyrelsen også deltagelsen i tv-programmet..
Den hidtidige assistenttræner Rasmus Bertelsen får ansvaret som cheftræner for resten af sæsonen, der handler om overlevelse i Superligaen. Han får tilføjet den tidligere anfører og daværende bestyrelsesmedlem Søren Pedersen til trænerteamet. I marts bliver det offentliggjort, at Søren Pedersen fra sommeren 2018 skal være ny sportsdirektør.
Efter grundspillet indtager Randers FC næstsidstepladsen i Superligaen, hvilket betyder, at nedrykningsspillet indledes med udsigt til at skulle spille altafgørende nedryknings-play-off-kampe.
Første skridt er i Helsingør, hvor FC Helsingør bringer sig foran og også får tilkendt straffespark fem minutter før tid. Det napper Hannes Halldórsson heldigvis og kort tid efter banker Bashkim Kadrii et frispark op i det ene målhjørne. Det bliver til en samlet sejr over FC Helsingør i første playoff-runde og den 21. maj 2018 bliver mission overlevelse fuldført med en samlet sejr på 4-2 over Lyngby. Puha.
→ Manden med næstflest kampe for Randers FC, Søren Pedersen, bliver i foråret 2018 præsenteret som ny sportsdirektør i Randers FC. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Der er fart på i Ricardo Moniz’ første kamp i spidsen for Randers FC. I Farum taber Randers FC 3-2 og får udvist to spillere til stor frustration for den hollandske træner, der må dæmpes af direktør Michael Gravgaard og assistenttræner Rasmus Bertelsen. Foto: Lars Rønbøg, Getty Imageslandsholdsmålmand Hannes Hallldórsson redder straffespark ved stillingen 1-0 i Helsingør. Et afgørende moment i overlevelseskampen. Senere på sommeren redder han også straffe til VM. Denne gang mod Lionel Messi.
får en afgørende rolle i Randers FC’s overlevelse i 2018. Med et frisparksdrøn får han udlignet et truende nederlag i Helsingør. Foto:
→ Den islandske Foto: Jan Christensen, Getty Images → 8113 tilskuere er på plads på stadion, da Randers FC med en 2-1-sejr over Lyngby sikrer sig overlevelse. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Overlevelsen er sikret! Hannes Halldórsson og Jonas Bager omfavner i hinanden. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2018-19
EN GAMMEL KENDING OVERTAGER TØJLERNE
I sommeren 2018 hentes Thomas Thomasberg ind som ny cheftræner. Thomasberg, der tidligere har været i Randers FC som assistenttræner under Colin Todd fra 2013 til 2016, kommer til fra Hobro IK, som han havde ført til oprykning og efterfølgende en flot syvendeplads i Superligaen.
Sammen med den øvrige stab og et nyt sportsligt setup, blandt andet med Søren Pedersen som ny sportsdirektør, kommer der igen stabilitet og ro over klubben. Det starter med et 2-0-nederlag i Brøndby, men i de næste fem kampe bliver det til to sejre og tre uafgjorte resultater. Det bliver til en flot 3-0-hjemmesejr over Thomasbergs tidligere Hobro på mål af nytilkomne André Rømer, hjemvendte Emil Riis og profilen Saba Lobjanidze.
Ved vinterpausen ligger Randers FC på en sjetteplads. Her ligger man i kontraktforhandlinger med anfører Nicolai Poulsen, men det meldes i slutningen af januar ud, at Poulsen ikke forlænger og dermed forlader Randers FC efter sæsonen. Rygterne om et skifte til lokalrivalerne fra AGF svirrer, og derfor gør trænerteamet Erik Marxen til ny anfører. Kort tid efter sæsonens sidste kamp bliver Poulsens AGF-skifte officielt.
Det ender med at blive til en ottendeplads i Superligaens grundspil, men Randers FC vinder det efterfølgende gruppespil. Det betyder et dobbeltopgør mod lokalrivalerne fra AGF om at få mulighed for at spille mod Mesterskabsspillets nummer fire om en plads i europæisk fodbold. Randers FC vinder den første kamp 2-1 på hjemmebane, men kommer bagud i returopgøret i Aarhus. Det ligner længe, at man samlet vil ryge ud på grund af reglen om udebanemål, men i kampens overtid bliver østrigske Marvin Egho den store helt, da han sparker bolden i kassen til 1-1. Dermed fortsætter også en imponerende stime som ubesejret mod AGF siden 2015. Randers FC taber dog den efterfølgende Europa-League-Playoff-finale ude mod Brøndby. Mikkel Kallesøe og Mads Aaquist bringer ellers Randers FC foran 2-0, men det ender med en 4-2-sejr til hjemmeholdet.
→ Thomas Thomasberg jubler efter en Randers FC-scoring. Den tidligere assistenttræner Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2019-20
FED KULISSE MOD AGF - OG SÅ CORONATOMT STADION
9947 tilskuere er på plads til hjemmekampen den 6. oktober mod AGF. Kampen bliver vundet 2-0 på mål af Emil Riis og Alhaji Kamara.
To kampe senere er der gang i den i Brøndby, hvor man tabte playoff-kampen i maj måned. Igen kommer Randers
FC foran 2-0. Marvin Egho og Erik Marxen scorer efter blot 10 og 16 minutters spil. Efter 29 minutters spil får Patrik Carlgren rødt kort, og det ender med et 5-2-nederlag.
De mange tilskuere til hjemmekampen mod AGF er en stor kontrast til hvad, der venter forude. Randers FC overvintrer på en flot femteplads, men efter blot to kampe i foråret 2020 sætter corona-pandemien ind og får stor betydning for hele samfundet, men i særdeleshed kampafviklingen i Superligaen. Ligaen ligger ”død” i flere måneder, og Randers FC hjemsender næsten alt personale for at kunne ansøge om løn-kompensation .
Spillet genoptages i slutningen af maj måned uden tilskuere og de næste fire grundspilskampe byder på blot et point til Randers FC, der derfor ender på en syvendeplads i grundspillet og lige akkurat misser Mesterskabsspillet. Der bliver lempet lidt for corona-restriktionerne herefter, for der må nu være 300 mennesker samlet i forbindelse med fodboldkampe (det inkluderer dog såvel spillere som andet nødvendigt personale). Det efterfølgende gruppespil byder på en blandet omgang resultater, men i sidste runde sikres førstepladsen i gruppen med en 3-1-sejr over Esbjerg på tre mål af Vito Hammershøy-Mistrati.
Det betyder to kampe mod den anden gruppevinder OB om at møde Mesterskabsspillets nummer fire om europæisk adgang. Her bliver det til en Randers FC-hjemmesejr på 2-1, men fynboerne trækker det længste stik, da de i returopgøret vinder 2-0. Det er dog tydeligt, at Randers FC er på rette vej, og at man tilgangen af spillere som østrigske Simon Piesinger og nigerianske Tosin Kehinde samt Vito Hammershøy-Mistrati fra Hobro og Mathias Greve fra OB har fået nogle helt andre strenge at spille på.
→ Knap 10.000 tilskuere er på plads på Cepheus Park Randers, hvor Randers FC besejrer lokalrivalerne fra AGF med 2-0. Foto: Jakob Lerche → Der er gang i den i Brøndby i oktober.Randers FC kommer foran 2-0. Marvin Egho og Erik Marxen scorer efter blot 10 og 16 minutters spil. Efter 29 minutters spil får Patrik Carlgren rødt kort, og det ender med et 5-2-nederlag. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Tomme sæder på Cepheus Park Randers i en corona-tid. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images2020-21
TOP 6-MISSION LYKKES OG STOR POKALTRIUMF
Corona-restriktioner og forsamlingsforbud er stadig en del af hverdagen, da Randers FC går i gang med den nye sæson. I sæsonens første kamp vinder Randers FC på udebane med hele 3-0 over AC Horsens foran 1216 tilskuere. Inden næste runde bliver restriktionerne igen skærpet, og i resten af efteråret må der ikke være mere end få hundrede personer tilstede i forbindelse med kampene i 3F Superligaen.
Med blandede resultater holder Randers FC sig i den sjove ende af tabellen og før sidste kamp i grundspillet ligger man på femtepladsen og kan med et point ned til syvendepladsen selv afgøre sin skæbne. Afgørelsens stund har Parken som scene, hvor Randers FC vinder med 2-1 på mål af Lasse Berg Johnsen og Mathias Greve.
Randers FC fastholder femtepladsen og er efter et par tilløb for første gang kvalificeret til Mesterskabsspillet siden indførelsen af den nye struktur tilbage i 2016.
Pointhøsten i Mesterskabsspillet bliver dog ikke prangende, da det blot bliver til otte point i de ti kampe, og det betyder en sjetteplads, da sæsonen slutter. Brøndby IF tager efter mange års mesterskabstørke overraskende guldet foran FC Midtjylland og F.C. København.
Det bliver dog til medaljer til Randers-spillerne. For i pokalturneringen har man sendt FC Sydvest, Aarhus Fremad, Holstebro Boldklub og Vejle Boldklub ud, inden rivalerne fra AGF venter i semifinalen. Over to kampe vinder Randers FC samlet 3-1, og den 13. maj står den på pokalfinale mod SønderjyskE i netop Aarhus, hvor stadion i Randers FC-kredse omdøbes fra Ceres Park til THOR Park.
→ Tobias Klysner jubler efter sin scoring i pokalkvartfinalen i Vejle. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Corona-pandemien har stadig sit jerngreb i samfundet og efter en kort periode med fans på stadion, lukkes der igen helt ned for tilskueradgangen. Foto: Jan Christensen, Getty Images → En glad Vito Hammershøy-Mistrati jubler efter en scoring.RFC 4 - 0 SJE
16. maj 2021 - THOR Park, Aarhus
Tilskuertal: 7981
Erik Marxen ’2, Mathias Greve ’7, Simon Piesinger ’53, Mathias Greve ’81
Mathias Greve
Marvin Egho
Vito Hammershøy-Mistrati
Björn Kopplin
Frederik Lauenborg
Lasse Berg Johnsen
Tosin Kehinde
Erik Marxen
Simon Piesinger
Mikkel Kallesøe
Patrik Carlgren
Indskiftet: Tobias Klysner, Simon Graves, Jesper Lauridsen, Mathias Nielsen og Nikola Mileusnic
POKALTRIUMF FOR ANDEN GANG
Der er lagt op til en festdag i Aarhus, hvor Randers FC skal spille pokalfinale mod SønderjyskE. Corona-restriktionerne er blevet lempet en smule, og der må være 8000 tilskuere på THOR Park, som Randers FC vælger at kalde stadion i Aarhus. Der var massiv interesse for at skabe en folkefest, men kun knap 4000 randrusianske fans er på plads på lægterne.
De får dog noget af en oplevelse og noget at fejre tidligt i kampen. I kampens blot andet minut har Randers FC tilkæmpet sig hjørnespark i højre side. Det skal anfører Erik Marxens venstre fod eksekvere, og det gør den så godt, at bolden sejler ind over medspillere, modspillere og SønderjyskE’s målmand og i mål. Drømmestart!
Kun fem minutter senere bliver den føring fordoblet af Mathias Greve, der opsnapper bolden i det lille felt og banker bolden i kassen. Sikke en indledning på kampen, som dog også indeholder SønderjyskE-muligheder. Faktisk må Patrik Carlgren diske op med en klasseredning, da Rilwan Hassen slipper igennem Randers FC-forsvaret og får en friløber. Den svenske ankermand sikrer dermed, at hans hold kan gå til pause med en 2-0-føring.
Den føring bliver udbygget, da Simon Piesinger header en perfekt lagt hjørnesparksbold fra Vito Hammershøy-Mistrati i kassen i det 53. minut og trodser al corona-fornuft og løber ned og omfavner de ekstatiske randrusianske stemningsfans bag ved målet.
Med 10 minutter igen bliver Tobias Klysner sendt afsted i højre side og sender bolden på tværs i feltet. Den ender hos Mathias Greve, der med sin anden scoring definitivt lukker pokalfinalen. Dermed kan anfører Erik Marxen løfte pokalen foran de ekstatiske medrejsende Randers FC-fans, der har haft en dag, de nok aldrig vil glemme.
Der bliver festet til den helt store guldmedalje, men på grund af pandemiens fortsatte tilstedeværelse er der desværre ingen offentlig fejring af pokaltriumfen.
2021-22
EUROPÆISK EVENTYR OG IGEN I TOP 6
Pokaltriumfen er ramt et fantastisk år, for den garanterer nemlig et europæisk gruppespil. Randers FC’s første europæiske opgave bliver i kvalifikationen til Europa League, hvor man trækker de tyrkiske giganter fra Galatasaray. Telefonen, mail-indbakkerne og de sociale medier gløder med henvendelser fra tyrkiske fans, der vil ind og se kampen på Cepheus Park Randers. Endetribunen på stadion er hyllet ind i gule og røde farver, og de kan se deres helte bringe sig foran midtvejs i første halvleg på trods af et randruiansk spil- og chanceovertag. Frederik Lauenborg bringer med et af sine sjældne mål balance i regnskabet i en kamp, som Randers FC havde fortjent at vinde.
Returkampen spilles ikke på Galatasarays normale hjemmebane, da denne er under ombygning, men i stedet på et mindre stadion, der normalt huser holdet Kasimpasa. Her er der dog stadig godt tryk på kedlerne hos hjemmeholdets fans, der dog bliver stille for en stund, da Marvin Egho header Randers FC foran efter 10 minutters spil. Med to mål i anden halvleg sikrer Galatasaray sig dog lige nøjagtig videre avancement til Europa League, mens Randers FC må tage til takke med et gruppespil i den nye Europa Conference League-turnering.
Her bliver det til tætte kampe mod hollandske AZ Alkmaar, tjekkiske FK Jablonec og rumænske CFR Cluj. Randers FC napper andenpladsen i gruppen og er videre til næste runde, hvor ingen ringere end Premier League-mandskabet fra Leicester City, med den danske landsholdsanfører Kasper Schmeichel på holdet, trækkes op af bowlen. Knap 1000 randrusianere tager turen til England og får trods et 4-1-nederlag en fantastisk oplevelse med hjem i bagagen. En fantastisk kulisse er der også i Randers i returopgøret, der er udsolgt. Her har Randers FC spilovertaget og burde have vundet kampen, men få gange i kampen viser Leicester deres store individuelle klasse, og kampen ender 3-1 til gæsterne.
Hjemme i 3F Superligaen har man trods det tætte kampprogram for andet år i træk kvalificeret sig til Mesterskabsspillet, hvor det bliver til 10 point og en sjetteplads.
→ Frederik Lauenborg og Simon Tibbling fejrer Lauenborgs udligning i hjemmekampen mod Galatasaray. Foto: Jakob Lerche → Brødreparret Mathias og Nicolai Bering Espersen ville slå et slag for større fan-support til Randers FC og blaffede til Cluj, hvor Randers FC skulle spille europæisk kamp.2022-23
TAK TIL THOMASBERG - BERTELSEN TAGER OVER
Sæsonen starter fremragende for Randers FC, der går ubesejret igennem de første ti runder af 3F Superligaen og topper tabellen. Det går dog derefter i den helt anden retning. I efterårets resterende syv kampe bliver det nemlig kun til to point, og den ellers så sikre plads i Top 6 er ved at fordufte. Det lykkes dog at komme godt ind i 2023, og i sidste runde af grundspillet sikrer Randers FC pladsen i Mesterskabsspillet med en 1-0-sejr over bundholdet AaB i Aalborg.
I januar 2022 har netop AaB været ude med snøren efter cheftræner Thomas Thomasberg. Som spiller har nordjyske Thomasberg selv været AaB-mand og blandt andet vundet danske mesterskaber med klubben. Sportsdirektør Søren Pedersen har dog sat et højt prisskilt for succestræneren, og skiftet bliver ikke til noget. Væk skifter Thomasberg dog i foråret 2023 lige efter, at han har været med til at sikre den tredje Top 6-placering i træk. Klar med checkhæftet står nemlig FC Midtjylland, der på skuffende vis har misset Mesterskabsspillet og skal finde sæsonens tredje cheftræner.
Afløseren for Thomasberg er allerede klar i kulissen. Nemlig assistenttræner Rasmus Bertelsen som i foråret 2018 stod i spidsen for og fuldførte mission overlevelse. Efter fem år i skyggen af Thomas Thomasberg bliver det klubmanden Bertelsens tur, og han starter med at gå ubesejret igennem de første fire kampe i Mesterskabsspillet, hvor det blandt andet bliver til en flot hjemmesejr på 1-0 over mesterskabsfavoritterne fra F.C. København og en nedsabling af Brøndby på Vestegnen. Hele 4-0 vinder Randers FC på den ellers så svære udebane. Første nederlag er på udebane i Viborg, hvor man taber 3-1. Runden efter taber man også med samme cifre til Brøndby på hjemmebane.
Og her slutter fortællingen for denne bog. For næste kamp er jubilæumskampen på Cepheus Park Randers mod Viborg FF, hvor du højst sandsynligt har fået fingrene i denne historiske gennemgang.
Vi håber, at du har nydt fortællingen i ord og billeder.
→ Top 6 bliver sikret i sidste spillerunde af 3F Superligaens grundspil, da anfører Björn Kopplin med sin scoring sikrer en 1-0-sejr i Aalborg. Foto: Rene Schütze, Getty Images → Til hjemmekampen i Mesterskabsspillet mod FC Nordsjælland kommer Thomas Thomasberg på stadion og tager afsked. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images → Efter mere end 10 år i Randers FC som ungdomstræner, chefscout og assistentræner træder Rasmus Bertelsen som cheftræner. Foto: Jan Christensen, Getty ImagesTAK TIL
Der skal lyde en stor tak til Randers Amtsavis for at have stillet billeder til rådighed til denne jubilæumsbog, men ikke mindst til en række sponsorer, som med deres bidrag har været altafgørende for, at dette historiske minde er blevet en realitet.
De sponsorer er: