2 minute read
Dit kvarter
Midt i naturen - tæt på byen Skovkvarteret bliver en hyggelig enklave af huse omgivet af fællesarealer med skovtræer, æbletræer og græs, som trækker Kalvebod Fælled helt ind mellem husene. Her er mere roligt, mindre asfalt og knap så parkagtigt, som vi ellers kender København.
Gaderne mellem husene er lege- og opholdsarealer. Det er altså dig, dine børn og dine venner, der kommer i første række i Skovkvarteret.
Advertisement
Men hvad så, hvis du kommer hjem med bilen fuld af varer, eller du får leveret et nyt spisebord? Du må selvfølgelig gerne køre ind til din hoveddør og læsse af, så længe du kører stille i Skovkvarteret.
Nybyggere Hele Arenakvarteret er nyt, og du vil være en slags moderne nybygger, når du flytter ind i dit nye rækkehus. Du får et nyt fællesskab i første omgang med dine nære naboer, senere med kvarteret, og inden længe står hele bydelen færdig.
Skovkvarteret og de andre kvarterer i Arenakvarteret er et mix af ejerboliger, lejeboliger, almene boliger, store og små boliger, rækkehuse og lejligheder. Derfor vil du opleve en mangfoldighed og variation både i arkitektur, men også i sammensætningen af mennesker i kvarteret.
Det er en vigtig styrke for hverdagsliv, fælleskab og relationer, at der både bor børn og voksne, unge og ældre i kvarteret, så fællesskabet kan opstå på tværs.
Nord for Skovkvarteret løber Byfælleden. Det er en grøn kile med et vandløb, der trækker Fælleden helt ind i kvarteret. Forestil dig den ro og de muligheder det giver at bo så tæt på et kæmpe grønt område. Du kan gå direkte fra din hoveddør og ud på Fælleden, hvad enten du vil løbe en tur, gå en tur, lufte barnevognen, eller tage på oplevelse med ungerne. Trygheden ligger i mangfoldigheden men også i, at du har et fællesskab med andre som dig selv.
Fællesskab Når så mange mennesker flytter ind samtidig i et nyt kvarter, spirer initiativerne frem og der dannes nye fælleskaber af både social og praktisk karakter. Forældre skiftes til at bringe børn til samme institution, familier spiser sammen, der opstår fodboldhold, løbeklubber, halloween- og fastelavnstraditioner osv.
Måske holder der en dag en food truck, hvor du bare kan dukke op med din tallerken, spise et billigt og hyggeligt måltid, og bare hygge sammen med dine naboer uden at skulle tænke på indkøb og madlavning den dag.
I får et fælleslokale i Birketårnet. Her kan I holde fællesarrangementer som fx fastelavn, se sport sammen, spise sammen eller dyrke yoga eller mindfullness. Ja, faktisk lige præcis det I har lyst til. Vores erfaring er, at et fælleslokale er med til at skabe en god ramme om fællesskabet. Og så har du samtidig mulighed for at leje det til dine egne private arrangementer som julefrokost eller (rund) fødselsdag.