RCT Årsberetning 2008

RCT08 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Ă…rsberetning 2008

Tema Rehabilitering for fremtiden TEMA REHABILITERING FOR FREMTIDEN

INDHOLD Forord

1

TEMA: Rehabilitering for fremtiden Ventelisten skal ned: RCT styrker rehabiliteringen

2

Rehabilitering er en holdindsats

4

Smerte er ikke en objektiv størrelse

5

Når sjælen er gået i stykker

6

RCT vil have mere tid til patienterne

9

Konference om den bedste rehabilitering

10

Hvordan diagnosticeres torturoverlevere?

14

Årskavalkade 2008

16

Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder

18

Forskningen på RCT i rivende udvikling

20

Forskningsprojekter 2008

22

RCT Publikationer 2008

23

Årets donationer og tilsagn om støtte

24

Regnskab

25

Årsberetning 2008 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: +45 33 76 06 00 Fax: +45 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk www.rct.dk SE-nr. 69 73 51 18 Giro BG Bank nr. 1199-0007383940 Dansk Bank nr. 3001 4310821209 Redaktion Simon Ankjærgaard Heidi Koch Tokle Tue Magnussen Anette Klahr Edith Montgomery Jan Ole Haagensen Bengt H. Sjölund (ansv.)

Layout Eckardt ApS Tryk Sangill Grafisk ISBN: 978-87-90878-28-3 ISSN: 1396-2418 Printed in Denmark 2009

Trykt på Cyklus Offset

”

Helt fra begyndelsen har RCTs tilgang til rehabilitering af torturoverlevere været tværfaglig.

Den har taget højde for både fysiske, mentale og sociale følgevirkninger af tortur.

Forord Det vigtigste formål, da Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre blev dannet i 1982, var rehabilitering af torturoverlevere. Det er fortsat en af vores vigtigste aktiviteter, og i dag modtager vi omkring 200 henvisninger hvert år fra danske læger i Danmark. Helt fra begyndelsen har RCTs tilgang til rehabilitering af torturoverlevere været tværfaglig. Den har taget højde for både fysiske, mentale og sociale følgevirkninger af tortur. Igennem årene har denne tilgang udviklet sig til en interdisciplinær tilgang, hvor de forskellige behandlerteams i RCT foretager omfattende fælles forundersøgelser og udarbejder behandlingsplaner i dialog med patienterne. RCTs behandlerteams, både i individuelle, gruppe- og familieprogrammer, arbejder ud fra de erfaringer, der er opnået hen over årene, samt de allernyeste vidensbaserede rehabiliteringsmetoder, hvilket også fremgår af denne årsrapport.

Manualen er i 2008 blevet distribueret i 1.400 kopier over hele verden. I løbet af efteråret blev der indsamlet feedback, som blev diskuteret på den internationale konference Rehabilitating Torture Survivors, som RCT arrangerede sammen med Rigshospitalets Videnscenter for Transkulturel Psykiatri i december 2008 og som omtales andetsteds i årsberetningen. Flere end 180 deltagere drøftede interdisciplinær rehabilitering fra alle vinkler i løbet af det tre dage lange program, der indeholdt både plenumforelæsninger og workshops med åbne diskussioner. Konferencens præsentationer kan downloades fra RCTs hjemmeside, www.rct.dk, og udgør et helt bibliotek af aktuel viden inden for området. Det input, vi har modtaget til manualen, vil blive brugt til en revideret 2. udgave, som vil blive oversat fra den nuværende engelske version til andre store sprog.

I RCT er det en helt fast procedure ikke at se på torturoverlevernes problemer som kun mentale, f.eks. ved at være opmærksom på, at kroniske smerter kan stamme fra en forstyrret funktion i nervesystemet og fra uhensigtsmæssig brug af muskelgrupper.

Tilsvarende er det vigtigt at forstå, at nogle af de mentale oplevelser, som disse personer har gennemlevet, i enkelte tilfælde kan føre til permanente ændringer i hjernen, hvilket komplicerer behandlingen. Derudover har torturoverleverne ofte store sociale problemer, både med hensyn til sammenhæng i familiestrukturen og opbygning af økonomiske støttefunktioner i de nye, somme tider fjendtlige og kulturelt uvidende, omgivelser. Det betyder, at det er nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og behandling ved hjælp af teams, der besidder professionelle kompetencer inden for både medicin, fysioterapi, psykologi og socialrådgivning, og at fokusere på den enkelte person og hans/hendes livssituation frem for udelukkende på organsymptomer. Det er det, der kendetegner RCTs rehabiliteringsprogrammer.

Vi ved ikke, hvor mange af de flygtninge, der finder et tilflugtssted i Danmark, der har været udsat for tortur eller organiseret vold. Et nyligt studie foretaget af Amnesty-læger i Danmark viser, at næsten halvdelen af dem, der ansøger om asyl, har oplevet det. Køen til rehabiliteringstilbud har da også til tider været utåleligt lang for de torturoverlevere, der venter på at modtage behandling i Danmark. Imidlertid afsatte den danske regering for nylig flere midler til rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Vi er derfor meget glade for at kunne fortælle, at vi i slutningen af 2008 fik ansat endnu et rehabiliteringsteam, der fra starten af 2009 vil bidrage fuldt ud til vores programmer. Desværre er det stadig et stort problem, at flygtninge, der venter på opholdstilladelse i Danmark, ikke har mulighed for at nyde godt af vores tilbud.

I løbet af de seneste år har RCT investeret meget i arbejdet med rehabilitering, både internt med opdatering af vidensbasen for vores programmer og eksternt ved at udgive RCT Field Manual on Rehabilitation, som er den første af sin art og som kan benyttes på steder, hvor ressourcer og kompetencer til at behandle torturoverlevere er få, men hvor tortur er udbredt. Erfarne nuværende og tidligere RCT-behandlere har samarbejdet med vores rehabiliteringsforskere og internationale program managers om at skrive en manual på ca. 400 sider, organiseret i overensstemmelse med WHOs International Classification of Functioning, Disability and Health. Anvisningerne i manualen gives på tre niveauer; til lægfolk, til ikke-specialiserede læger/sygeplejersker og til specialister. Der henvises endvidere til relevante nøglestudier, ligesom der findes et kapitel om de mest almindeligt forekommende behandlingsmetoder.

WWW.RCT.DK

Opsummerende ser fremtiden imidlertid lidt lysere ud, hvad angår rehabilitering af torturoverlevere: Vi har mere brugbar viden, der er blevet udarbejdet værktøjer til brug i Syd, og vores egne programmer har fået tilført ressourcer. Alligevel er det meget beklageligt, at vores behandlingsprogrammer overhovedet er nødvendige! Der burde slet ikke findes tortur, og RCTs vision er da også en verden uden tortur. Derfor er arbejdet i vores øvrige afdelinger, forskningsafdelingen og international afdeling, utroligt vigtigt i bestræbelserne på at forbedre menneskerettighedssituationen i lande, hvor tortur benyttes, og finde frem til mekanismer og interventioner, som kan føre til effektiv forebyggelse. Det er, hvad RCTs arbejde handler om; at kombinere kræfterne fra de forskellige aktiviteter for at opnå en effekt, der er større end nogen enkelt aktivitet ville være i stand til at frembringe. Lad os håbe, at vi år efter år kan komme nærmere dette mål.

Professor Bengt H. Sjölund, direktør, RCT

1

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

Ventelisten skal ned: RCT styrker rehabiliteringen Med økonomisk støtte fra satspuljemidlerne har RCT udvidet sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt tværfagligt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Den positive konsekvens kan allerede nu aflæses på ventelisten.

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder

Da 2008 blev til 2009 udvidede RCT sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Det sker efter at RCT – sammen med OASIS og RCT Jylland – har fået del i de 75 mio kr., som i perioden 2009-11 er blevet afsat i de såkaldte satspuljemidler til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge.

Med udvidelsen af rehabiliteringsafdelingen blæser RCT for alvor til kamp mod de alt for lange ventelister for torturoverlevere til at komme i rehabilitering. Efter den første undersøgelse – den såkaldte assessment – står patienter, der skal i individuel behandling (frem for gruppe- eller familiebehandling) overfor en ventetid på et til to år. Det er frustrerende for både patienter og behandlere, siger Anette Klahr, der er fysioterapeut og fagudviklingsleder i RCTs rehabiliteringsafdeling.

- De alt for lange ventelister giver patienterne en følelse af at være i en fastlåst situation, og det er meget belastende, selvom vi i venteperioden og i samarbejde med den praktiserende læge forsøger at hjælpe dem så godt, vi kan.

Individuel behandling styrkes Langt de fleste patienter, der henvises til rehabilitering på RCT, kommer i individuel behandling, og derfor er ventetiden for denne type behandling klart den længste. Af den grund er det nye team blevet dedikeret den individuelle behandling.

- De lange ventelister kan ikke løses på anden måde end ved at øge antallet af behandlere, som det er sket i kølvandet på satspuljemidlerne, og da ventelisterne var længst til individuel behandling var det helt naturligt for os, at det nye team blev sat ind dér, siger Anette Klahr.

Det nye individuelle team tiltrådte ved årsskiftet. Og allerede nu kan den positive effekt aflæses. Ventelisten til individuel behandling er på vej ned – og det sender gode signaler til både patienter og behandlere.

2

Satspuljemidlerne De såkaldte satspuljemidler anvendes til tiltag på social-, sundhedsog arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for samfundets svageste grupper. For perioden 2009-11 er der afsat 75 mio kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten indenfor de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. Sammen med OASIS og RCT Jylland modtager RCT fra 2009 midler til i tre år at øge kapaciteten svarende til et ekstra behandlingsteam. Det svarer til 2,6 mio .kr. om året for hvert center.

- Det er klart positivt for patienterne, at de nu kommer hurtigere fra den første assessment og til det egentlige rehabiliteringsforløb. Samtidig betyder det også meget for os behandlere, at vi kan se, at patienterne kommer hurtigere videre, siger Anette Klahr.

Også hos Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, er der tilfredshed at spore med de ekstra satspuljemidler og det nye individuelle team.

- Det er meget glædeligt, at vi for at mindske ventelisterne har kunnet ansætte nye medarbejdere fra 1. januar. Og det er faktisk endnu mere glædeligt, når man ser det i et europæisk perspektiv.

Vi ved nemlig fra en spørgeundersøgelse, at de fleste europæiske lande ikke fuldt ud finansierer specialiserede tilbud til torturramte flygtninge, heller ikke de andre nordiske lande, siger han og fortsætter: - Endnu en gang er Danmark gået i spidsen for at hjælpe disse hårdt ramte mennesker. Det er vi, som arbejder med torturerede flygtninge, glade for, og vi vil gøre vores bedste for at bruge de ekstra midler på en ansvarsfuld og effektiv måde.

p Patienter i individuel behandling kommer nu hurtigere i behandling.

Med ekstra midler fra satspuljerne er det blevet muligt for RCT at udvide sin rehabiliteringsindsats med et ekstra team – og det er med til at forkorte de alt for lange ventelister. Foto: RCT

RCT ÅRSBERETNING 2008

WWW.RCT.DK

3

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

Rehabilitering er en holdindsats En tværfaglig indsats er helt afgørende i rehabiliteringen af torturoverlevere. På RCT arbejder læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere tæt sammen om at hjælpe patienterne tilbage til livet.

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder VISITATION

ASSESSMENT SOCIALRÅDGIVER

Når torturoverlevere henvises til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre bliver de allerede fra den første tilbundsgående undersøgelse, den såkaldte assessment, vurderet af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver, der herefter i fællesskab udarbejder et rehabiliteringsforløb, som tager højde for klientens psykiske, fysiske og sociale tilstand.

Denne tværfaglige indsats er selve fundamentet for RCTs rehabilitering. Organisationens mangeårige erfaring med rehabilitering af torturoverlevere viser nemlig, at deres traumer er yderst komplekse og bunder i en blanding af psykiske, fysiske og sociale faktorer.

De psykiske problemer kan give sig udtryk i depression, angstanfald, koncentrationsproblemer, indlæringsvanskeligheder og opfarenhed. Fysisk kan patienterne lide af kroniske smerter, der er opstået i forbindelse med den direkte tortur eller som er opstået som en reaktion på det voldsomme psykiske pres, som de har været udsat for. Dertil kommer de sociale problemer, som er en konsekvens af de psykiske og fysiske problemer og som forstærkes af den kendsgerning, at de som oftest er uarbejdsdygtige flygtninge, der har mistet alt og som har skullet tilegne sig en ny kultur og en ny social sammenhæng. Det kan give sig udtryk i problemer med at holde familien samlet, med at finde sig til rette i en bolig eller med at få eller fastholde et job.

Netop derfor duer det ikke med en monofaglig rehabilitering, der udelukkende fokuserer på én type faktorer, 4

LÆGE

FYSIOTERAPEUT

MØDE I BEHANDLERTEAMET

MØDE MED PATIENT

eksempelvis de psykiske. Et tværfagligt rehabiliteringsforløb er simpelthen en nødvendighed, hvis torturoverlevere skal hjælpes tilbage til et velfungerende liv.

Det er teamet, der behandler I RCTs rehabiliteringsindsats er det ikke den enkelte behandler, der tager sig af patienten, men hele teamet.

- Tag eksempelvis problemerne med patienternes søvnbesvær, som ikke kun er en opgave for psykologen. Her kan fysioterapeuten være med til at hjælpe patienten med at spænde af, og lægen kan ordinere medicin, der gør det lettere at falde i søvn, fortæller Anette Klahr, der er fysioterapeut i RCTs rehabiliteringsafdeling.

- Som behandlere er vi tæt forbundet.

Udover at det er et privilegium, at arbejde så tæt sammen med andre behandlergrupper, så er det den eneste rigtige fremgangsmåde, hvis man vil gøre en afgørende forskel for gruppen af traumatiserede torturoverlevere, siger hun.

Tværfaglighed også udenfor murene For RCT er den tværfaglige indsats imidlertid ikke begrænset til arbejdet i Borgergade i København, hvor centret holder til.

PSYKOLOG

Fra den allerførste dybdegående undersøgelse af torturoverleverne arbejder RCTs socialrådgivere, læger, fysioterapeuter og psykologer tæt sammen. De problemer, som klienten oplever, behandles i fællesskab af de forskellige faggrupper. Model: RCT

Det er af afgørende betydning for bæredygtigheden i indsatsen, at tværfagligheden rækker ud af huset. For patienten er der jo en hel verden udenfor. En verden, der blandt andet består af sociale myndigheder, af arbejdsgivere, af egen læge og af børnenes skolelærere eller pædagoger.

- I nogle af disse kredse kan der være en afgørende mangel på viden om vores patientgruppe. Derfor må vi vedvarende yde en indsats for at gøre den kompleksitet, der præger patienternes livssituation, forståelig for omverdenen. Hvorfor reagerer vores klienter, som de gør? Og hvilke konsekvenser har det?, siger Anette Klahr.

- I det team, der arbejder med familiebehandling, benytter vi os meget af netværksmøder med de instanser, der har med patienten at gøre. Udover at formidle patientens komplekse livssituation, er netværksmøderne også en unik mulighed for vidensdeling, hvilket gør det nemmere for alle parter at træffe de rigtige beslutninger sammen med den enkelte klient eller med familiens som helhed. Vi håber meget, at netværksmøde-modellen kan udbredes til de teams, der arbejder med henholdsvis individuel behandling og gruppebehandling, siger Anette Klahr.

RCT ÅRSBERETNING 2008

Smerte er ikke en objektiv størrelse RCTs behandling af klienternes smerter er et eksempel på vigtigheden af den tværfaglige indsats.

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder

M C

SOCIAL

M C

M C

PSYKOLOGISK

LEGEMLIG

Kroniske smerter og nedsat funktionsevne er problemer, som langt de fleste patienter har med sig i bagagen, når de kommer til den første tværfaglige undersøgelse på RCT. Det betyder imidlertid ikke, at der er én måde at behandle disse smerter på. Smerter er nemlig ikke en objektiv størrelse. En smerte er en oplevelse, der er unik fra person til person og som derfor har forskellige betydninger og konsekvenser for den enkelte klient.

Samtidig er der rigtig mange forskellige faktorer – fysiske, psykiske og sociale – der påvirker måden, smerte opleves på.

Løsningen er RCTs tværfaglige rehabilitering, der ikke kun snævert ser på den medicinske behandling af smerter, men i stedet fokuserer på hele livssituationen.

- Psykiske stressfaktorer, eksempelvis frygt, kan forstærke følelsen af smerte.

Det samme kan sociale stressfaktorer.

Derfor er også psykologerne og socialrådgiverne – og ikke kun lægerne og fysioterapeuterne – med til at behandle patienternes smerter, siger Anette Klahr fra RCTs rehabiliteringsafdeling og fortsætter: - Fysioterapeuten arbejder med patientens bevægelsesapparat og ser på, hvordan patienten kan komme til at gå, WWW.RCT.DK

f Smerter kan ikke forstås som udelukkende et fysisk fænomen. Psykologiske og sociale stressfaktorer kan være med til at øge oplevelsen af smerte. Netop derfor skal smerte behandles i et samarbejde mellem læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Model: RCT

sidde eller sove anderledes. Psykologen arbejder med patientens tankemønstre og psykiske opfattelse af smerterne, eksempelvis den passivitet, der kan være forbundet med smerterne. I samarbejde med patienten kigger socialrådgiveren blandt andet på, hvordan tilbud og hjælpemidler fra det offentlige system kan muliggøre aktiviter på trods af smerterne.

I forbindelse med RCTs gruppebehandling er oprettet en smerteskole, der i ti uger sætter fokus på, hvordan det er, at leve med smerter, og hvordan kroniske smerter kan behandles. Smerteskolen er tværfaglig og såvel læge som psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut medvirker med forskellige temaer, såsom diskussioner og undervisning i emner som smerte og stress, smertemekanismer, lægemidler mod smerter, smerter og bevægelse, smerter og søvn, smerter og depression, samt sociale konsekvenser af langvarig smertetilstand. Der bliver brugt megen tid på diskussion mellem behandlere og patienter.

Når en klient starter i sit rehabiliteringsforløb på RCT, tegner han/hun en smertetegning, der viser, hvor smerterne opleves i kroppen. Tegning: RCT

p

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

Når sjælen er gået i stykker Hvad sker der, når en torturoverlever kommer til Danmark og senere kommer i rehabilitering på RCT? Med udgangspunkt i en fiktiv patient fortæller vi historien.

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder

torturen, vendte også tilbage, og denne gang voldsommere end tidligere.

Modelfoto

Der går ikke en dag uden at Mohammed tænker på den vinduesløse, kolde celle, de vedvarende ydmygelser, de daglige slag på krop og i ansigt, og – ikke mindst – skrigene fra de andre fanger. Lokaliteten var et af Irans mest berygtede fængsler, og dér sad Mohammed fængslet udelukkende på grund af sin politiske overbevisning, der stred mod præstestyrets.

I dag er Mohammed bosat i Danmark og er blevet genforenet med familien. Men oplevelserne i de iranske myndigheders varetægt er flyttet med som en både fysisk og psykisk bagage.

Tiden efter at opholdstilladelsen var kommet i hus havde ellers været præg af ro og livsglæde – for første gang i årevis.

Familien havde fundet et sted at bo, og Mohammed havde skaffet sig et job. Men tiden i torturbødlernes vold ville ikke slippe taget i ham. Mareridtene vendte tilbage, og med dem angstanfaldene og den modløse tilstand. Mohammed fik svært ved at koncentrere sig om selv de mindste opgaver og blev opfarende – både overfor kolleger og familien. Smerterne i hovedet, på ryggen og i nakken, der har præget ham siden 6

En familie i forfald Det er meget normalt, at de torturoverlevere, som kommer i rehabilitering på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre oplever en god periode, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Det er desværre også meget normalt, at de efterfølgende – når hverdagen melder sig – får det markant værre, fysisk såvel som psykisk. Det kan have store konsekvenser for deres sociale liv.

Det samme gør sig gældende for Mohammed, der får sværere og sværere ved at gå på arbejde, dels på grund af smerterne og dels på grund af angstanfald og træthed. På hjemmefronten bliver skænderierne med hustruen og børnene voldsommere og voldsommere. Nattesøvnen bliver afbrudt flere gange, når Mohammed med et skrig sætter sig op i sengen.

Da Mohammed endelig går til egen læge, tøver denne ikke med at henvise ham til rehabilitering på RCT. Efter en ventetid, der føles alt for lang for Mohammed, bliver han indkaldt til den første store undersøgelse i centrets lokaler i hjertet af København. På den anden side af glasdørene venter en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver for – i samarbejde med Mohammed – at kortlægge hans problemer og lægge en plan. Mohammed bliver undersøgt, og Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mareridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til – hverken i familien eller på jobbet.

En familie i behandling Mohammeds oplevelser i det iranske fængsel har kastet en lang, sort skygge over hele familien, og særligt børnene er hårdt ramt. Først var der frygten. Hvor er far, hvad er der sket, og kommer han mon nogensinde hjem igen? Siden kom flugten og det efterfølgende liv i Danmark. Et liv, der har været præget RCT ÅRSBERETNING 2008

”

Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mareridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til – hverken i familien eller i jobbet.

Hvem kommer til RCT? RCT modtager patienter, der er traumatiserede af tortur, organiseret vold, krig, konflikt og/eller politisk forfølgelse, og som har fået opholdstilladelse i Danmark.

80% af patienterne er mænd med meget forskellig social baggrund.

WWW.RCT.DK

af farens magtesløshed og langsomme forfald. Behandlerne på RCT kan se det med det samme. Børnenes behov er ikke blevet dækket, og de har påtaget sig et enormt ansvar for at kunne opretholde en nogenlunde tilværelse som familie. Det har slidt på dem, og risikoen for at de reagerer på presset med søvnproblemer og aggressiv eller indadvendt adfærd vurderes at være overhængende.

Derfor bliver Mohammed med hustru og børn tilbudt behandling i RCTs familieteam, der består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut.

Et par gange om ugen tager familien ind til Borgergade for at blive hjulpet tilbage til livet. Psykologen og familieterapeuten arbejder sammen med den samlede familie – børn såvel som voksne – mens forældrene går til individuel behandling hos lægen og fysioterapeuten.

Socialrådgiveren træder til med vejledning og lægger sammen med Mohammed og hans hustru en plan for, hvordan familien kommer på fode igen og etablerer sig i det danske samfund. Planen indeholder blandt andet søgning efter en bedre bolig, ansøgning om økonomisk tilskud til medicin, fritidstilbud til børnene og uddannelse til hustruen.

Via netværksmøder orienteres de aktører, der jævnligt har komtakt med Mohammed og hans familie – bl.a. arbejdsgivere, skolelærere og praktiserende læge – om familiens problemer og planerne for fremtiden.

Familien gør store fremskridt og er efter et års rehabilitering på RCT klar til at stå på egne ben. Minderne fra torturen kan aldrig slettes, men med den tværfaglige indsats fra RCTs behandlere har Mohammed og hans familie fået ballast nok til at træde ind i samfundet igen.

Mohammed er en fiktiv person, men hans historie indeholder typiske elementer i de historier og forløb, der opleves på RCT. Hans sagsforløb er også beskrevet så typisk som muligt, men det skal understreges, at hver patient er unik, og at hvert patientforløb derfor også er det.

7

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

SKOLEN

’s RCT

BEHANDLERTEAM

PRAKTISE REN DE LÆ GE

ONER TUTI STI GIN DA

MOHAMMED OG HANS FAMILIE

SA G

ER DL AN EH SB

JOB C E NT ER RCTs tværfaglige indsats rækker også ud af huset.

Behandlerne gør en afgørende indsats for at få verden udenfor – de sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne og skolevæsnet, blandt andet – til at forstå den komplekse situation, som patienterne er i. Model: RCT

Tre former for rehabilitering RCT tilbyder individuel behandling, familiebehandling og gruppebehandling.

8

Individuel behandling Individuel behandling tilbydes torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør en individualiseret terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. I den individuelle behandling indgår fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi.

Langt de fleste patienter kommer i individuel behandling, hvilket betyder, at ventetiden til denne type behandling er klart den længste.

Derfor er det også hér, at RCT ved årsskiftet har sat ind med et ekstra team.

og sociale vanskeligheder som følge af tortur, organiseret vold, overgreb, krigsoplevelser og eksil. Her har den samlede familie mulighed for at få hjælp. Behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkelte families problemstilling, hvor der arbejdes med en afklaring af familiens vanskeligheder og ressourcer, samt forældrenes individuelle behov for behandling.

Behandlingens varighed er på 8-16 måneder, hvor enten den samlede familie eller de voksne skal regne med at komme på RCT en til to gange om ugen.

Familieteamet består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut.

Familiebehandling Familieteamet på RCT hjælper flygtningefamilier, hvor flere i familien har fysiske, psykiske

Gruppebehandling Mange torturoverlevere lider af de samme symptomer, såsom dårligt søvnmønster,

stress, depression, smerter og inaktivitet.

Mange er tilbøjelige til at isolere sig, de har ofte konflikter med omgivelserne og har svært ved at integrere sig i de danske samfund. Formålet med at samle torturoverleverne i grupper er at skabe mulighed for, at de kan dele deres problemstillinger med andre ligestillede og i trygge rammer reflektere over deres nuværende livssituation og få viden om de symptomer, de har. I fællesskab udvikles strategier, der har til formål at lette deres hverdag og øge deres livskvalitet.

I gruppebehandlingen deltager en psykolog, en læge, en socialrådgiver og en fysioterapeut.

Det samlede forløb strækker sig over cirka 12 måneder, og patienterne mødes på RCT to-tre gange om ugen og er tilknyttet en fast gruppe.

Se mere på www.rct.dk

RCT ÅRSBERETNING 2008

RCT vil have mere tid til patienterne Hvad har den japanske LEAN tankegang med rehabilitering at gøre? Ja, det spørgsmål stillede flere af RCTs medarbejdere også sig selv i foråret 2008, da Rehabiliteringsafdelingen gik i gang med et større forandringsprojekt.

Heidi K. Tokle, webeditor/sciencewriter

Det er flere årtier siden, at LEAN-metoden blev udviklet hos bilproducenten Toyota. Siden har den vundet indpas i resten af verden og bruges i dag ikke kun i industrien, men også i serviceog sundhedssektoren. LEAN, der betyder slank på engelsk, går ud på at trimme en organisations arbejds­­­processer helt ned til mindste detalje, så de bliver så optimale som muligt. I hospitals­ sektoren har man set særligt gode resultater, hvor ventetider er blevet forkortede og patienter oplever større tilfredshed.

Forud for beslutningen om at indføre LEAN i RCTs rehabiliteringsafdeling er gået en periode, hvor afdelingen har været præget af en række krævende omstillinger. I 2006 blev afdelingen omfattet af sygehusloven. Voksende ventelister og ændrede krav til behandlerne bevirkede, at medarbejderne oplevede hverdagen som stressende og forvirrende. På samme tid blev organisations­ strukturen i afdelingen ændret. Nu tilbød man ikke kun individuel behandling, men også familie- og gruppebehandling. Den nye struktur skulle finde sit naturlige leje, og der var udfordringer med at få delt viden på tværs af teams, alt i mens sygefraværet og personale­omsætningen voksede.

En hverdag uden stress - Flere ydelser eller færre hænder har aldrig været formålet med LEAN-projektet. Målet var derimod, at kunne gennemføre det budgetterede antal ydelser uden stress og overarbejde. Kunne vi gøre arbejdsgangene mindre tunge, kunne afdelingen måske frigive såkaldt ”spildtid” og på den måde få mere overskud og fuld WWW.RCT.DK

fokus igen på patienterne, fortæller direktør Bengt H. Sjölund.

En af de første beslutninger var at reducere mødeaktiviteten, så der blev mere tid for behandlerne til at rehabilitere. Afdelingen formåede i den sammenhæng at halvere antallet af møder stort set fra den ene dag til den anden. Den næste beslutning var at nedlægge teamsekretærfunktionen, sådan at hver sekretær ikke længere var knyttet til et bestemt team, hvilket kom til at betyde mindre mødetid og mere tid til administrative gøremål.

Førhen havde hvert team forskellige arbejdsgange og journal­ opbygning. Der blev nu oprettet et fælles fysisk sekretariat og ens standarder for alle tre teams, hvilket har givet mulighed for bedre samarbejde om alle teams, eksempelvis ved ferier og sygdom.

Bookingfunktionen er desuden blevet lagt helt ud til sekretærerne, så behandlerne har mere tid til at koncentrere sig om patienterne.

- Et elektronisk journal- og bookingsystem er næste tiltag, og med dette bliver det blandt andet muligt, at sende påmindelsessms'er til patienterne for at undgå udeblivelser, som kan skyldes forglemmelser. Håbet er, at det vil nedbringe udeblivelserne yderligere, og i sidste ende afkorte ventetiden for kommende patienter, siger Bengt H. Sjölund.

Alt i alt har LEAN-projektet dog indtil videre ikke været et nemt forløb. Rehabiliteringsafdelingen har endnu ikke evalueret projektet. Derfor er det for tidligt at udtale sig om i hvilken grad, det har indfriet forventningerne.

9

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

Konference om den bedste rehabilitering Med afsæt i evidensbaserede erfaringer og forskningsresultater var RCTs store internationale konference i december med til at kortlægge de bedste og mest effektive rehabiliteringsmetoder.

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder

En af milepælene for RCT i 2008 var afviklingen af organisationens største internationale konference til dato, Rehabilitating Torture Survivors, der fandt sted fra 3. til 5. december. Over 180 anerkendte forskere og praktikere fra hele verden var kommet til København for at udveksle og diskutere den seneste viden om og erfaring med rehabilitering af torturoverlevere. Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Videnscenter for Transkulturel Psykiatri på Rigshospitalet og med økonomisk støtte fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom.

Målet med konferencen var at samle og udbrede den evidensbaserede viden om rehabiliteringen af ofre for tortur og organiseret vold. I RCTs internationale arbejde har vi kunnet spore en stor mangel på sikker viden om rehabiliteringen af torturoverlevere, og det har understreget vigtigheden af et stærkere fokus på evidens – på, hvad vi ved virker, snarere end hvad vi tror virker.

Det har den internationale konference og den unikke RCT Field Manual on Rehabilitation været med til at kortlægge.

Konferencen var bygget op om key note lectures og workshops, der fokuserede på forskellige aspekter af arbejdet med og forskningen i rehabilitering af torturoverlevere. Ordstyrere og oplægsholdere var alle førende eksperter indenfor deres områder, og alle oplæg og diskussioner havde samme formål, nemlig at kortlægge hvilke metoder, der sikrer den bedste og mest effektive rehabilitering af overleverne efter tortur og organiseret vold.

Feltmanual og tværfaglighed Et af kerne-emnerne på konferencen var naturligvis den tværfaglighed, som RCT praktiserer i rehabiliteringen på centret i Borgergade, såvel som i samarbejdet med vores udenlandske samarbejdspartnere, og som fokuserer på de legemlige, psykologiske og sociale problemer, som torturoverlevere må kæmpe med.

10

Konferencens planlægningskomité bestod af Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, Marianne Kastrup, overlæge på Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Edith Montgomery, leder af RCTs forskningsafdeling og Ann Persson, seniorforsker på RCT.

Denne tilgang løb som en rød tråd gennem de mange forskellige temaer, som blev behandlet på konferencen, og som blandt andet kredsede om torturens kontekst, torturoverlevernes mentale problemer, neurobiologi, kroniske smerter, samt torturoverlevernes sociale og familiære kontekst.

Alle disse temaer, såvel som det tværfaglige perspektiv, er også behandlet indgående i RCT Field Manual on Rehabilitation, som blev særskilt diskuteret i en workshop, hvor manualens syv forfattere alle var til stede. Diskussionen var frugtbar og fremadrettet med ros til publikationen og gode, konstruktive forslag til, hvordan den kan blive endnu bedre og endnu mere nyttig for det fagpersonale, der skal benytte den i nogle af verdens mest ressourcefattige områder. Den nu engelsksprogede manual vil i 2009 blive opdateret og oversat til andre store sprog.

Vigtige dialoger sat i gang Udover indsigtsfulde og konstruktive debatter om den rette rehabilitering af ofre for tortur og organiseret vold, resulterede den internationale konference også i etableringen af en lang række vigtige kontakter på tværs af lande- og faggrænser. Disse kontakter vil fremover udgøre et stærkt fundament i det internationale samarbejde i kampen mod tortur og organiseret vold.

RCT vil gerne takke alle konferencedeltagerne og oplægsholderne for deres fremmøde og stærke engagement.

RCT ÅRSBERETNING 2008

De mange konferencedeltagere fyldte godt op i Forsikringens Hus, som RCT havde lejet til lejligheden.

Program og oplægsholdere Konferencen foregik på engelsk.

Tema og titler på oplæg gengives derfor på engelsk.

Theme: Assessment of Torture Survivors Presentation and Mental Symptoms – Allen Keller, New York.

Chronic Pain – Andrew O. Frank, London.

An ICF Approach – Bengt H. Sjölund, Copenhagen.

Workshops: Controversies in Assessment – Marianne Kastrup and Uwe Harlacher, Copenhagen.

Outcome Studies in TOV* Survivors – Jessica Carlsson, Birgit Lie, Inger Agger and Peter Polatin, Copenhagen.

Theme: Rehabilitation of Torture Survivors Evidence for Psychotherapy in PTSD – Stuart Turner, London.

Evidence for Pharmacotherapy – Jonathan Ipser, Stellenbosch.

Pain Rehabilitation – What is the Current Evidence? – Amanda C. de C. Williams, London.

Harlacher, Bente Midtgaard, Lise Worm and Anette Klahr, Copenhagen.

Internet-Based, Self-Management Treatment for PTSD – Brett T. Litz, Boston, and Christine Knaevelsrud, Berlin.

Children and the family of Torture Survivors – Solvig Ekblad, Stockholm, and Edith Montgomery, Copenhagen.

Theme: Critical Issues Imaging Studies in Torture Survivors – J. D. Bremner, Atlanta.

Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) – Mechanism, Procedure and Evidence – Udi Oren, Jerusalem.

Social Integration of Torture Survivors – Cécile Rosseau, Montreal.

Workshops: The RCT Field Manual on Rehabilitation – an Update – Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Ane-Grethe Madsen, Edith Montgomery, Karen Prip and Bengt H. Sjölund, Copenhagen.

The Danish National Center Network Annual Meeting on Effect Studies – Ulrik Jørgensen and Marianne Engberg, Copenhagen. * TOV: Torture and Organised Violence.

Workshops: Team Work in TOV* Survivor Rehabilitation – the RCT Model Example – Uwe

WWW.RCT.DK

På www.rct.dk gengives en bred vifte af oplægsholdernes præsentationer.

11

Glimt fra konferencen Der var masser af debat om evidensbaseret rehabilitering, da over 180 forskere og praktikere fra 30 lande satte hinanden stævne ved RCTs store konference. Her er konferencen i fotografiske glimt.

Spørgelysten fra RCTs udenlandske partnerorganisationer var stor, da RCTs feltmanual blev diskuteret.

Uden mad og kaffe… Debatten fortsatte som regel, når deltagerne forlod mødelokalerne for at få både flydende og fast næring.

12

RCT ÅRSBERETNING 2008

Alle forfatterne var til stede, da The RCT Field Manual on Rehabilitation var til debat. Fra venstre ses Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Edith Montgomery, Karen Prip, Ane-Grethe Madsen og Bengt H. Sjölund.

Cécile Rosseau fra Canada fortalte om social integration af torturoverlevere.

J. Douglas Bremner gav et indsigtsfuldt oplæg om neurobiologiske studier af post traumatisk stress syndrom.

Solvig Ekblad holdt oplæg om børn af torturoverlevere.

WWW.RCT.DK

Uwe Harlacher, psykolog på RCT, fortalte om behandling af kronisk smerte.

13

TEMA: Rehabilitering for fremtiden

Hvordan diagnosticeres torturoverlevere?

Torturoverlevere diagnosticeres ofte med post traumatisk stress syndrom, men er det en tilstrækkelig beskrivelse, der dækker alle symptomer, eller bør der formuleres et særligt tortursyndrom? Det diskuterer Marianne Kastrup i denne gæsteartikel, der tager afsæt i hendes oplæg på den internationale konference i december.

Marianne Kastrup, overlæge, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri

Helt op til anden verdenskrig mente man, at traumatiske begivenheder ikke i sig selv resulterede i vedvarende mentale konsekvenser for de involverede. Der herskede en opfattelse af, at dem som udviklede kroniske sygdomme var særligt følsomme sjæle.

Der findes historisk mange navne, der beskriver tilstande hos personer som har oplevet forskellige traumatiske begivenheder: Railway Spine Disorder, Combat Fatigue, Soldiers Heart, irriteret hjerte, granatchok eller angstneurose er eksempler på sådanne.

Undersøgelser af holocaustoverlevere har imidlertid vist, at denne gruppe havde langvarige psykologiske følgesygdomme efter de ekstremt traumatiserende begivenheder. Befolkningsgruppen havde umiddelbart ikke en tidligere høj prævalens af psykopatologi. Resultaterne af undersøgelserne pegede på, at ekstremt kronisk stress kan have mentale konsekvenser på normale individer. Senere er man nået frem til lignende resultater hos personer udsat for andre ekstreme stress situationer.

I dag har vi tydelig dokumentation for, at udsættelse for ekstrem stress kan have konsekvenser for det mentale helbred som har fælles karakteristika, uanset geografi og omgivelser. Meget peger derfor på, at der er tale om de samme mekanismer.

Post Traumatic Stress Disorder Siden Vietnam-krigen er langvarige symptomer efter traumatiske begivenheder blevet betegnet som Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), introduceret i DSM-III klassifikationen i 1980.

I senere udgaver af DSM-klassifikationen er der blevet lavet visse modifikationer af de oprindelige diagnosekriterier, men man antager, at forskellige typer af traumatiske begivenheder har ligheder i de psykopatologiske profiler.

I WHOs ICD klassifikationssystem dukkede en lignende betegnelse op i den tiende udgave med en diagnostisk kategorisering som ”vedvarende personlighedsændringer efter udsættelse for katastrofale begivenheder”.

Torturofre har påpeget, at ingen af kategorierne er brugbare til at beskrive den individuelle oplevelse af, hvordan det føles at være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at professionelle diag14

nosticerer individer uden at have en dybdegående forståelse og respekt for de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne.

Fra et klinisk perspektiv er den diagnostiske kategori PTSD imidlertid meningsfuld. Undersøgelser af de biologiske aspekter af PTSD indikerer, at en overreaktion på stimuli er en af de faktorer, som underbygger eksistensen af et universelt PTSDsyndrom.

Men det er ikke alle, der udsættes for trauma, som udvikler PTSD, og vi har for lidt viden om de overlevelsesfaktorer, som kan reducere udviklingen af PTSD, på trods af udsættelse for traumatiserende oplevelser.

Utilstrækkeligheden i PTSD Et af de spørgsmål, der rejser sig, er om diagnosen i tilstrækkelig grad reflekterer observerede symptom-komplekser hos torturofre.

Eksistensen af et specifikt tortur-syndrom blev foreslået i de sene 1970’ere. Men det blev understreget, at mere forskning var nødvendig for at identificere om der eksisterer en brugbar specifik sygdomslære, som udtrykker konsekvenserne af tortur.

Indtil nu har forsøgene på at beskrive et uafhængigt tortursyndrom ikke været overbevisende, og det har ikke været muligt, at skitsere et tortursyndrom. Symptomer hos meget traumatiserede flygtninge lå dog tæt op ad PTSD-diagnosen.

I dag har interessefeltet rykket sig, og man er ikke længere interesseret i at påvise eksistensen af et unikt tortursyndrom.

Undersøgelser fra de senere år har ikke kunnet påvise eksistensen af et specifikt tortursyndrom, der adskiller sig fra PTSD og en oversigt over nylige publikationer indikerer, at der pt. ikke hersker den store interesse for feltet.

DESNOS – en alternativ diagnose?

Der hersker dog generel enighed om, at PTSD er et brugbart instrument til at beskrive symptomatologien hos traumatiserede individer.

Et hovedspørgsmål er, om PTSD som diagnose dækker spektret af effekter oplevet af torturoverlevere, eller om det er på tide RCT ÅRSBERETNING 2008

”

Torturofre har påpeget, at ingen af kategorierne er brugbare til at beskrive den individuelle oplevelse af, hvordan det føles at være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at professionelle diagnosticerer individer uden at have en dybdegående forståelse og respekt for de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne.

Tegning: Shamal Adel Salim

DSM og ICD The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) er et klassifikationssystem for mentale forstyrrelser anvendt af professionelle behandlere i USA. International Classification of Diseases (ICD) er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO.

Marianne Kastrup Marianne Kastrup er overlæge og ansat ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri ved Rigshospitalet. Hun har tidligere – fra 1997 til 2001 – været ansat som cheflæge ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Marianne Kastrup er cand.med. fra Aarhus Universitet fra 1973, lic.med. fra Københavns Universitet fra 1983 og speciallæge i psykiatri fra 1985.

Hun beklæder adskillige tillidshverv indenfor feltet og har skrevet flere bøger og artikler om rehabilitering af torturoverlevere.

WWW.RCT.DK

at udvikle en bedre og mere præcis konceptualisering og diagnose af fænomenet.

Opsummerende er PTSD-diagnosen blevet kritiseret for at fokusere for snævert på psykologiske symptomer og derved ikke at være en fyldestgørende diagnosekategori for mennesker, som lider af intense fysiske symptomer efter ekstreme traumer. Dette har ført til den konklusion, at overlevere efter tortur og organiseret vold på nogle måder ikke passer ind i PTSD-kategorien, da de - udover de psykologiske symptomer - også oplever en række fysiske symptomer som hovedpine, smerter i ben, fødder, hals, ryg, skuldre, mave og bryst.

For at rumme kompleksiteten af disse symptomer, er det blevet foreslået, at udvikle en alternativ diagnose såsom et ”tortursyndrom”, eller at anvende en definition af symptomer kendt som DESNOS - Disorder after Extreme Stress Not Otherwise Specified. En DESNOS-diagnose kræver modifikationer af seks funktionsområder; 1) regulering af påvirkning og impuls, 2) opmærksomhed eller bevidsthed, 3) selvopfattelse, 4) relationer med andre, 5) somatisering, og 6) betydningssystemer.

Det er blevet foreslået, at diagnosen skal inkluderes i den næste udgave af det indflydelsesrige og bredt anvendte amerikanske klassifikationssystem, DSM. Men tendensen til at inkludere et biomedicinsk paradigme som DESNOS er blevet kritiseret fra adskillige sider. Kritikken går bl.a. på, at det er en vestlig trend, der ikke i tilstrækkelig grad medtager den socio-politiske kontekst.

Dynamisk diagnose Diagnostiske koncepter er dynamiske størrelser, som forandrer sig i takt med nye oplevelser og erfaringer. Derfor er der et behov for systematisk indsamling af data, der indeholder detaljerede beskrivelser af: symptomatologien hos torturoverlevere i forskellige kulturelle omgivelser; forholdet til andre traumatiserede og den præmorbide personlighed hos de traumatiserede. Dette er nødvendigt for at videreudvikle det diagnostiske univers og dets evne til at afspejle konsekvenserne af traumatisering.

15

Årskavalkade 2008

Januar RCT får tildelt konsultativ status under FNs Økonomiske og Sociale Råd, ECOSOC. Det vil give RCT mulighed for at deltage i og blive hørt i fora som f.eks. FNs Menneskerettighedsråd. Den konsultative status er en vigtig anerkendelse af RCTs arbejde for at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere.

Marts I et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer RCT til en dansk protest mod det veto, som præsident Bush har nedlagt mod forsøget på at begrænse CIAs brug af tortur, bl.a. waterboarding.

I brevet fra RCTs direktør Bengt H. Sjölund understreges det, at Danmarks rolle som foregangsland

i arbejdet mod tortur og det gode forhold til USA gør det særligt vigtigt, at Danmark klart tager afstand fra Bushs veto.

April Et nyt lovforslag lægger op til, at straffeloven fremover vil medtage en straffeskærpende bestemmelse om tortur. Det mangeårige ønske fra bl.a. FNs Komite mod Tortur og RCT om et eksplicit torturforbud indfries dermed ikke, da der alene er lagt op til en bestemmelse, der vil skærpe straffen for tortur.

Maj FNs særlige rapportør på torturområdet, Manfred Nowak, besøger Danmark og Grønland.

Advokat Thorkild Høyer overtog i december 2007 posten som formand for RCTs bestyrelse fra advokat Steen Bech. Det blev markeret med en reception hos RCT 3.marts 2008. I april besøgte Thorkild Høyer som bestyrelsesformand RCTs lokale partnerorganisation Balay i Filippinerne. På billedet står han bagest i midten, flankeret af Bengt H. Sjölund, RCTs direktør, til venstre og Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling, og Erik Wendt, program manager for Asien, til højre.

16

September I et langtids-studie af 131 danske unge med flygtningebaggrund har forskere fra RCT dokumenteret, at tiden som flygtning i Danmark har større konsekvenser end børnenes medbragte traumer fra hjemlandet.

Mange flygtningebørn er traumatiserede af krig og organiseret vold.

Men det er ikke de medbragte traumer, der på lang sigt afgør, hvordan de udvikler sig. Det gør derimod de livsvilkår, de efterfølgende lever under i modtagerlandet.

RCT advarer mod den udlændingeaftale, som blev indgået 22. september.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udlændingepolitikken indebærer en række skærpelser, som fremover vil ramme torturofre og traumatiserede flygtningeægtepar på

Der er et stort behov for rehabilitering af torturofre i netop de lande, hvor de sundhedsfaglige ressourcer er få eller begrænsede. Derfor lancerede RCT i april den engelsksprogede RCT Field Manual on Rehabilitation, der er tænkt som en vejledning for lægfolk og sundhedspersonale på forskellige faglige niveauer og er den første af sin art. Den er problemorienteret og skal fungere som et praktisk redskab – en ABC i rehabilitering af ofre for tortur og vold.

kontanthjælp. Det drejer sig især om skærpelserne for at få kontanthjælp og dansk statsborgerskab.

Oktober Torsdag 23. oktober kommer regeringens længe ventede rapport om CIAs hemmelige flyvninger i dansk luftrum. Den giver ikke svar på de basale spørgsmål, mener RCT. Regeringen kan hverken afvise eller bekræfte, at CIA har misbrugt dansk luftrum.

RCT opfordrer regeringen til at igangsætte en uvildig undersøgelse.

RCT er ligesom FN bekymret for konsekvenserne af Lene Espersens udmelding 22. oktober om at bruge diplomatiske garantier til at udvise udlændinge til lande, der er mistænkt for at bruge tortur. Hun

I anledning af Forskningens Døgn 25. april holdt RCT åbent hus. RCTs sundheds- og samfundsfaglige forskere fortalte om følgerne af torturmetoden falanga (slag under fødderne), om at måle smerte og om torturbegrebet under forandring. Tillige kunne man besøge og få en introduktion til RCTs bibliotek. RCT har gennem årene opbygget verdens største og mest autoritative samling af dokumentation omkring tortur.

RCT ÅRSBERETNING 2008

kræver, at Danmark undersøger muligheden for at udvise med diplomatiske garantier. Det sker i forbindelse med sagen om den udviste tuneser, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard. Tuneseren får tålt ophold i Danmark, fordi Flygtningenævnet ikke kan garantere for hans sikkerhed i hjemlandet.

RCT orienteres om at der ved satspuljeforhandlingerne er blevet afsat 75 mio kr. i årene 2009-11 til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. RCT modtager 2,6 mio kr. om året i tre år.

November FNs menneskerettighedskomité advarer Danmark mod diplomatiske

garantier og amerikanske CIAflyvninger.

December RCT mødes med regeringens arbejdsgruppe, der er nedsat i forlængelse af tuneser-sagen og debatten om tålt ophold og blandt andet skal vurdere, hvorvidt Danmark kan benytte sig af diplomatiske garantier. Med baggrund i et 12 siders notat, der er tilgængeligt på www. rct.dk, argumenterer RCT imod brug af diplomatiske garantier.

Den langvarige konflikt på Sri Lanka, hvor RCT arbejder, er ved udgangen af 2008 ved at udvikle sig til folkedrab. Der er fundet klare indikationer på masseovergreb. Dette underbygges af en nylig udmelding

Den internationale FN-dag mod tortur og til støtte for torturofre 26.juni blev markeret ved forevisning af dokumentarfilmen Taxi to the dark side i Gloria-biografen i København.

Filmen stiller skarpt på USAs brug af tortur og brud på menneskerettigheder i Afghanistan, Irak og Guantánamo og vandt en Oscar i kategorien Bedste feature-dokumentar. Filmen blev introduceret af DRs programredaktør Mette Hoffmann Meyer og RCTs bestyrelsesformand, Thorkild Høyer.

WWW.RCT.DK

fra den internationale organisation The Genocide Prevention Project, der overvåger konfliktområder verden over. Sri Lanka bliver 9. december sat på en liste med otte lande, hvor et folkedrab er forestående. Situationen for menneskeretsarbejdere er stærkt forværret, hvilket bl.a. hindrer RCTs partnerorganisation i at udføre et meget påkrævet stykke arbejde for at forebygge politi-tortur og genetablere retssamfundet.

I forlængelse af RCTs tortur-forebyggelsesprojekt i Jordan, starter RCT i december et projekt, hvor torturofre kan få rehabilitering i Amman.

Natten til 29. december bliver den bygning, hvori RCTs partnerorganisation Gaza Community Mental

Kennedy Selskabet tildelte sin årlige Mænd af Mod-pris til RCT for vedholdende, saglig og modig indsats mod tortur og for rehabilitering af torturofre. Selskabet fremhæver i sin begrundelse RCTs protest mod Guantánamo og Abu Ghraib samt opfordringen til den danske statsminister om at protestere mod præsident Bushs veto mod begrænsning af CIAs brug af torturlignende afhøring. Prisoverrækkelsen fandt sted 3. december. På billedet takker RCTs direktør Bengt H. Sjölund (t.h.) Kennedy Selskabets formand, Svend Aage Nielsen, for prisen.

Health Programme (GCMHP) holder til, beskadiget, da israelske fly bomber en nærliggende politistation.

GCMHP er en politisk uafhængig organisation og har intet samarbejde med hverken Hamas eller Fatah.

Lykkeligvis befinder der sig kun en vagt i den fire-etagers høje bygning, hvor der i dagtimerne opholder sig op til 50 mennesker. Han slipper med livet i behold.

RCT og fem andre danske humanitære organisationer opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller til, at Danmark gennem EU arbejder for tilbagetrækning, en bæredygtig våbenhvile og fuld, uhindret adgang for al humanitær bistand til Gaza samt indtil da en suspension af forhandlingerne om en opgraderingsaftale mellem EU og Israel.

RCT og forlaget Tiderne Skifter markerede 60-årsdagen for FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne 10. december med udgivelsen af Den Blå Skygge af den argentinske journalist Mariano Saravia på dansk. Bogen fortæller den sandfærdige historie om dansk-argentineren Luis Urquiza, der i 1980 flygtede til Danmark efter at have været udsat for tortur under Argentinas brutale militærregime. Da han efter demokratiets genindførelse i Argentina flyttede tilbage til landet med sin familie, opdagede han, at flere af hans torturbødler nu besad topposter. Det har gjort ham til en central skikkelse i det argentinske retsopgør, men også til genstand for dødstrusler, som til sidst har sendt ham i eksil i Danmark for anden gang. Luis Urquizas historie er den barske fortælling om tortur, smerte og frygt, om uvished og savn, om flugt og eksil, forfølgelser, mordtrusler og en splittet familie, om straffrihed og retsopgør i et demokrati med lig i lasten. På billedet ses Luis Urquiza yderst til venstre sammen med RCTs stifter Inge Genefke og journalist og Latinamerika-ekspert Jens Lohmann.

17

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder Tortur kender ingen grænser – og det gør kampen mod tortur heller ikke. RCTs internationale arbejde bevæger sig på tværs af grænser og mellem mange niveauer.

Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling

Mod slutningen af 2008 blev Gaza gentagne gange ramt af israelske bomber, der bl.a. ødelagde bygningerne hos RCT-partneren GCMHP.

Ligesom tortur og torturmetoder er grænseoverskridende, er arbejdet mod tortur det også.

RCT arbejder internationalt gennem lokale organisationer, som engagerer sig med deres respektive stater i forsøget på at forbedre forholdene og sikre frihed for tortur. Men intet land er en isoleret ø – heller ikke når det drejer sig om at begrænse tortur.

Derfor arbejder RCT også på tværs af landegrænserne, for på den måde at presse staterne til at overholde torturkonventionen og blive en del af det gode selskab. Her er samarbejdet med internationale organisationer og netværk vigtigt. Dette gælder især, når det lokale arbejde ikke slår til og de implicerede statslige parter ikke har viljen til at skabe de nødvendige forandringer.

Udlandets pres er vigtigt i Israel-Palæstina konflikten I konflikten mellem Israel og Palæstina forsøger RCT og vores partnere så meget det er muligt, at påvirke de vigtigste parter, der alle overtræder de fundamentale internationale konventioner ved at begå mord og tortur. Både det palæstinensiske selvstyre og Hamas torturerer deres politiske modstandere og kriminelle.

Israel står bag udenretslige mord og har med invasionen i Gaza i slutningen af 2008 ført krig i tætbefolkede områder med uacceptabelt mange civile dræbte og et endnu større antal krigstraumatiserede til følge. I Gaza arbejder RCT sammen med Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP), der rehabiliterer traumatiserede børn og deres familier. Presset på organisationen er enormt og er ikke blevet mindre af, at centrets bygninger 29. december 2008 blev ødelagt af israelske bomber.

Tortur er hverken tilladt i krigs- eller fredstid. Igennem årene 18

er situationen kun blevet forværret, og udviklingen har vist, at parterne ikke selv kan løse problemerne. Der må derfor lægges pres på parterne fra udlandet. Gennem det internationale samfund påvirkes donorerne til at presse det palæstinensiske selvstyre og Hamas til at stoppe brugen af tortur. I forhold til Israel arbejdes der sammen med andre danske og europæiske organisationer på at få EU til at stille de samme krav til Israel på menneskerettighedsområdet, som de stiller til andre lande, der ønsker handelsfordele.

Konsekvenser af konflikter i nabolande I Sydafrika, som stadig oplever problemer med tortur og organiseret vold, er RCTs partnere også i 2008 blevet påvirket af den massive tilstrømning af flygtninge fra især Zimbabwe. Flygtningestrømmen har påvirket tolerancen overfor flygtninge generelt og har forårsaget overgreb mod flygtninge i mange fattigkvarterer i Sydafrika. Som konsekvens har RCTs partner, The Centre for the Study of Violence and Reconciliation, måttet tilpasse sig den nye situation og tage sig af stærkt traumatiserede flygtninges umiddelbare behov. Kimen til disse problemer er at finde i de store politiske, økonomiske og sociale problemer, som Zimbabwe slås med under Robert Mugabes misregimente.

I Sierra Leone kan en sårbar fred efter en brutal borgerkrig blive undermineret af sydamerikanske narkobaroners øgede brug af regionen som transit for markedet i Europa.

Obama-effekten Politiske udviklinger i de rige vestlige lande har også indflydelse på arbejdet mod tortur. Valget af Barack Obama som USAs præRCT ÅRSBERETNING 2008

Tortur og mord i ly af DEN SRILANKANSKE borgerkrig Erik Wendt, RCTs program manager for Asien I ly af krigen mod de tamilske tigre er de srilankanske magthavere ved at nedkæmpe menneskerettighedsfolk, herunder kritiske journalister.

RCT har i et tæt samarbejde med Asian Human Rights Commission (AHRC) og lokale menneskerettighedsorganisationer i årevis dokumenteret de mange tilfælde af politivold, tortur og andre grove krænkelser af menneskerettigheder i landet. Det er dokumentation af en srilankansk dagligdag, hvor kidnapninger, tortur, mord og tvungen rekruttering til mere vold og en håbløs krig med store civile ofre er blandt de alvorligste brud på menneskerettigheder.

De srilankanske magthavere er afvisende overfor international kritik og insisterer på, at regeringen respekterer demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. 2008 bød imidlertid på en markant forværring af tilværelsen for RCTs partnerorganisationer. Kampen mod tortur fortsætter, men det bliver fortsat farligere.

Anonyme personer foretager telefonopkald og kommer med dødstrusler mod personalet. Et konkret eksempel er forsvarsadvokaten Amitha Ariyaratne. Han er en af de få modige advokater, som fortsat vover at føre sager om tortur ved

retten i Sri Lanka. Nu frygter han for sit liv og – ikke mindst – for sin hustru og to små børn.

Amitha Ariyaratne er gentagne gange blevet truet på livet og direkte overfaldet på politistationen i Negombo. Hans hus og advokatkontor er blevet sat i brand af ukendte personer. Symptomatisk for situationen i Sri Lanka har politiet ikke foretaget nogen grundig undersøgelse i sagen, endsige sørget for beskyttelse og sikkerhed for familien.

RCT og AHRC tager truslerne meget alvorligt.

Fortalervirksomhed for at øge det internationale pres på den srilankanske regering er blevet fortsat vigtigere i vores indsats. Vi forsøger at gøre alt, hvad der er muligt for at støtte og beskytte vore partnere. RCT har protesteret til Sri Lankas regering og politidirektør med krav om at undersøge dødstrusler mod vore partnere, og sikre, at der tages de nødvendige skridt for at beskytte ansatte og deres familier. Vi har anmodet den danske regering og EU om at tage sagen op med Sri Lankas regering. Endelig har RCT i en konkret sag om tortur og trusler støttet en stævning af den srilankanske regering ved FNs menneskerettighedskommission.

sident og hans klare afstandstagen til tortur er et markant skifte fra den tidligere præsidents politik. De nye signaler fra USA kan få stor betydning for indsatsen mod tortur overalt i verden.

Mange diktatorer og andre ansvarlige for tortur har gemt sig bag den amerikanske praksis under den tidligere præsidents administration. Det vil desuden få en betydelig effekt på forebyggelsesområdet, hvis de ansvarlige for tortur udført af eller med accept fra amerikanere bliver draget til ansvar. Det vil kunne brede sig som ringe i vandet til andre lande.

Vigtig kobling mellem græsrødder og staterne I de lande, vi arbejder i, søger vi gennem vores lokale partnere at støtte og rådgive både græsrodsniveauet og de øverste beslutningstagere i samfundet.

Alt i alt stiller det store krav til de lokale partnere. De skal kunne arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Den ene dag skal de kunne være ude blandt fattige bønder eller indsatte i et fængsel, den næste dag blandt NGOer i byen, den tredje dag i dialog med landets præsident og den fjerde dag i Genève for at præsentere en rapport om tortursituationen for FNs Torturkomité.

At opnå kapacitet til at arbejde på de tre niveauer er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det kræver et langsigtet samarbejde – og tålmodighed.

Store krav til RCT At kunne støtte partnerne i arbejdet mod tortur kræver også meget af RCT, hvis vi skal være en relevant og brugbar partner og ikke bare en donor. Vi skal kunne være professionelle på alle WWW.RCT.DK

Amitha Ariyaratne er en af de få modige srilankanske advokater, der stadig tør tale styret midt imod. Han frygter dog for sit og sin families liv, ikke mindst efter at ukendte personer satte ild til hans advokatkontor.

Foto: AHRC

niveauer. Vi skal kunne sparre i forhold til at arbejde med lokale interessegrupper, med ministre, fængselsdirektører og FN-organer, så vi hele tiden kan opnå den største effekt af vores arbejde.

Og ikke ét af disse niveauer er mere vigtigt end det andet.

Det kommer an på den aktuelle situation og problemstilling, hvor man skal gå ind og hvordan.

Derfor skal RCT hele tiden være på forkant med udviklingen indenfor torturområdet. Og det lader sig gøre, fordi vi i dag har dygtige forskere og en stor gruppe medarbejdere med lang praktisk erfaring samlet under ét tag. Det er en forudsætning for at spille en central rolle i en globaliseret virkelighed.

Forbindelsen til Danmark Danmark er en del af denne globaliserede virkelighed. Vi bruger således vores internationale erfaringer i Danmark og omvendt.

For eksempel rådgiver RCT partnere og staterne i de pågældende lande om de nyetablerede nationale besøgsmekanismer under Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention, og i Danmark er RCT inddraget i den danske besøgsmekanisme under Folketingets Ombudsmand. Med politiet, fængselsvæsnet og anklagemyndigheden i Jordan samarbejder vi med politiet, kriminalforsorgen og Statsanklageren i Danmark. Et andet eksempel er, hvordan RCTs anerkendte arbejde vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet og bandekriminalitet i Karlebo Kommune har fået inspiration fra RCTs partner i Honduras.

Sådan er RCTs internationale arbejde også i stand til at gøre en kriminalitetsforebyggende indsats i Danmark. Arbejdet mod tortur og organiseret vold er i den grad grænseoverskridende.

19

Status fra forskning

Forskningen på RCT i rivende udvikling Forskningen på RCT er blevet styrket markant – både økonomisk og personalemæssigt – i 2008.

Edith Montgomery, leder af RCTs forskningsafdeling

Forskningen på RCT er yderligere udvidet i løbet af 2008, bl.a. som resultat af betydelige eksterne midler fra både private og offentlige kilder. Andrew M. Jefferson er blevet udnævnt til seniorforsker, og afdelingen er vokset med en forskningssygeplejerske, en projektleder og tre nye ph.d. studerende. Til gengæld har en seniorforsker forladt os til fordel for en stilling som lektor på Københavns Universitet, men med fortsat samarbejde med RCT i forskningsprogrammet Unge og voldelige organisationer. En ny stilling som seniorforsker i Rehabiliteringsklyngen blev opslået og besat i 2008 med tiltrædelse først i 2009.

fra dette forskningsområde har desuden bidraget til udvikling af interventioner hos to af RCTs partnere i Syd i samarbejde med international afdeling.

Steffen Jensens arbejde med analyser af statslige og ikkestatslige voldsudøvende netværk har fokuseret på færdiggørelsen af forskningsprojektet Vigilante and popular forms of justice i Sydafrika. Arbejdet indenfor området har bl.a. peget på nødvendigheden af at gentænke sammenhængen mellem menneskerettighedsinterventioner og reform af voldelige staters praksis, med et mere direkte fokus på dem, der udfører volden.

Forebyggelse Forebyggelsesforskningen beskriver og analyserer de komplekse sammenhænge, der skaber grundlaget for tortur og organiseret vold (TOV). Dette sker gennem fokus på såvel de gerningsmænd, institutioner og netværk, der udfører TOV, samt på ofrene og de organisationer og interventioner, der forsøger at bekæmpe TOV.

Forskningsprogrammet Unge og voldelige organisationer blev iværksat i 2008 med midler fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det har til formål at skabe en bedre forståelse for, hvordan unge mænd navigerer og bliver radikaliserede og engagerede i voldelige netværk. Det søger at udvikle viden om, hvordan vold genereres indenfor sociale netværker. Programmet omfatter tre ph.d. studerende og to seniorforskere, Steffen Jensen fra RCT og Henrik Vigh fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Det empiriske fokus for ph.d. projekterne er på netværk af illegale indvandrere i Kenya, religiøse studenternetværk i Bangladesh og politiske ungdomsbevægelser i Nepal.

Andrew M. Jefferson har i projektet om voldsudøvende institutioner i Sierra Leone fokuseret på temaer som socialt liv, relationen mellem ghetto og fængsel og konceptualisering af lidelse blandt torturerede flygtninge. Arbejdet styrker RCTs ekspertise og generelle viden om frihedsberøvede mennesker samt om muligheder for ændring af statssikkerhedsapparater.

Der er opnået et større samarbejde med en række danske og internationale forskningsinstitutioner, hvilket har medvirket til at styrke RCTs position som en forskningsinstitution. Viden

Rehabilitering RCT Field Manual on Rehabilitation om ressourcebegrænset rehabilitering i Syd blev i 2008 udgivet i bogformat, samtidig med at den frit kan downloades fra RCTs hjemmeside. Den er distribueret i 1.400 eksemplarer internationalt. På baggrund af den feedback, RCT har modtaget, vil arbejdet med en revision blive gennemført i 2009.

Forskning i langvarige smerter og kronisk stress, der ledes af RCTs direktør, professor Bengt H. Sjölund, og seniorforsker Ann Persson, fortsatte i 2008 og en række artikler med reviews af litteraturstudier og undersøgelser af komplekse smertetilfælde, der udgør basis for planlægning af kommende kliniske effektstudier, er publiceret i samarbejde med andre forskningsinstitutioner.

I løbet af 2008 er der gennemført syv præsentationer af nye forskningsdata fra rehabiliteringsforskningen på RCT ved henholdsvis den 16. Europæiske Konference i Rehabiliteringsmedicin i Brügge og den 12. Verdenskongres i Smerte i Glasgow.

De omhandler dels smertemålingsteknikker og dels forskellige indikatorers kapacitet til at monitorere rehabiliteringsforløb i store populationer.

Det første arbejde i ph.d. projektet, der har til formål at beskrive de fysiske og adfærdsmæssige konsekvenser af falangatortur, er publiceret i 2008. Studiet viser, at de kroniske smerter, som falanga-ofre i årevis har i deres fødder, er nerveskader efter de oprindelige slag. Dette betyder, at en neurologisk undersøgelse af fødder på disse personer må gives særlig opmærksomhed med henblik på brug af speciel lægemiddelsbehandling.

20

RCT ÅRSBERETNING 2008

”

Der er opnået et større samarbejde med en række danske og internationale forskningsinstitutioner, hvilket har medvirket til at styrke RCTs position som en forskningsinstitution.

Befolkninger og fællesskaber Metodeudviklingsprojektet Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier har i løbet af 2008 opnået næsten fuld ekstern finansiering og er blevet igangsat (se tekstboks). Der er ansat en daglig projektleder og etableret samarbejde med seks kommuner.

Forskningsprogrammet Ofrets historier under ledelse af seniorforskerne Henrik Rønsbo og Steffen Jensen undersøger, hvordan offerkategorier skabes inden for det internationale sundheds- og udviklingssystem, og nærmer sig sin afslutning. Der har i 2008 været afholdt en række netværksmøder i Danmark med forskellige NGOer, og der er udarbejdet to Praxis Papers. Tre ud af programmets fire ph.d. projekter, heraf to med lokale forskere fra henholdsvis Guatemala og Sydafrika, forventes afsluttet i 2009.

Dataindsamling i en epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder er desuden i 2008 blevet gennemført i Bangladesh og Kosovo. Formålet er at undersøge omfanget af tortur, udvikle simple metoder til at mobilisere lokalsamfundet i forhold til rehabilitering og forebyggelse. Udover selve forskningsarbejdet bidrager projektet til kapacitetsopbygning blandt de deltagende partnerorganisationer og studerende.

Seniorforsker Sven Arvid Birkeland, der i 2007 udgav værket Taget af tyskerne, fortsætter sin forskning i langtidsfølgerne af ekstreme belastninger og arbejder i øjeblikket blandt andet med danske soldaters livshistorier efter hjemkomsten fra krigszoner på Balkan og i Irak og Afghanistan samt med krigssejlersyndromet hos de danske sømænd, der under 2. verdenskrig sejlede i allieret tjeneste.

Dokumentation Adgangen til dokumentationscentrets samlinger gennem webportalen er fortsat forbedret, og et stadig stigende antal dokumenter kan nås direkte i fuldtekst via databasen. Antallet af registrerede brugere udenfor Danmark er i vækst. Af nye brugertjenester til registrerede brugere kan nævnes information pr. e-mail om nyindgået materiale indenfor områder, som brugeren selv vælger.

En ny forbedret version af websitet blev implementeret i slutningen af året, og en mediesektion blev etableret, således at man fremover i dokumentationscentret har adgang til at søge i samlingen af billeder, film og lydoptagelser.

WWW.RCT.DK

Nyt RCT-projekt skal forebygge kriminalitet Nanna Kold, projektleder RCT har iværksat et projekt, der skal implementere processuelle netværksmøder i danske kommuner og dermed minimere risikoen for at udsatte børn og unge ender i kriminalitet.

Netværksmøderne bruges som et værktøj til forebyggelse af kriminalitet blandt udsatte børn i traumatiserede flygtningefamilier. Idéen er at involvere alle relevante parter omkring børnene i et tværfagligt, forebyggende samarbejde.

RCT samarbejder i projektet med seks kommuner; Brøndby, Fredensborg, Fredericia, Hillerød, Skive og Århus.

Netværksmøderne skal implementeres, så de i fremtiden bliver en integreret del af kommunernes indsats i forhold til integration og kriminalitetsforebyggelse.

Målet er at styrke dialogen mellem traumatiserede flygtningeforældre og deres offentlige netværk, samt mellem de deltagende institutioner og fagpersoner. På denne måde kan de forskellige parter opnå en bedre forståelse for hinanden, og det bliver dermed muligt, at lave en bredt funderet præventiv indsats overfor udsatte børn og unge.

Projektets metode bygger på arbejdet i RCTs familieteam, hvor netværksmøder er en integreret del af rehabiliteringsforløbet. Erfaringen herfra inspirerede til et pilotprojekt i Karlebo kommune i 2005-2006: Mod en fælles indsats - Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. Her oplevede RCT og de involverede parter positive forandringer i flere af børnenes adfærdsmønstre.

Projektet indeholder blandt andet et uddannelsesforløb i mødeledelse for udvalgte medarbejdere i de deltagende kommuner. Et ph.d. projekt sikrer sideløbende indsigt i familiernes oplevelse af mødet med myndighederne. Forskningsprojektet skal sikre en vidensmæssig forankring og videreudvikling af kriminalitetsforebyggelsen blandt etniske unge.

På sigt forventer RCT, at netværksmøder vil udgøre et væsentligt led i det nationale forebyggelsesarbejde i forbindelse med ungdomskriminalitet og vold i miljøer med en høj koncentration af flygtninge.

Projektet løber over fire år og er støttet af Egmont Fonden, Trygfonden, Integrationsministeriet og en række andre bidragsydere.

21

Forskningsprojekter 2008

REHABILITERING Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold

p Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner

p Mekanismer for muskelsmerte p Falanga tortur, funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser (ph.d.-projekt) p Biologiske forandringer i hjernen efter traumatiske oplevelser p Analyse af psykiatriske symptomer efter tortur og organiseret vold p Stimuleringsbehandling af kroniske smerter p Fysioterapi for kroniske smerter

Vold i lokalsamfundet

Effekten af rehabiliteringsprogrammer vedrørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold

BEFOLKNINGER OG FÆLLESSKABER

p Ofrets politiske økonomi p Social elendighed, livelihood og netværk blandt internt fordrevne i Colombia (ph.d.projekt) p Post-konflikt politik i Guatemala og dens betydning i Ixil-området (ph.d.-projekt) p Den afledte lidelse: Køn og vold i Palæstina (ph.d.-projekt) p Et liv i limbo? Et etnografisk studie af institutioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika (ph.d.projekt)

Flygtningefamilier

Langtidsfølger af ekstreme belastninger

p Psykisk tilstand hos og integration af unge flygtninge fra Mellemøsten p Helbredstilstand og trivsel hos flygtningebørn i de nordiske lande

p I krigens kølvand – Spor efter 2. verdenskrig op til vor tid p Sænket af tyskerne - Danske sømænd i allieret tjeneste - krigssejlersyndromet

p Instrumenter og principper for evaluering af rehabilitering i ICF perspektiv (ph.d.-projekt) p Instrumenter for monitorering af smerterehabilitering p Feltmanualen for rehabilitering (løbende revision)

p Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika p Et epidemiologisk studie af vold og retssikkerhed i Guatemala p Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder Offer-kategoriernes historie

p Krigens ansigt - Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan p Krigens skæbner - Livshistorier af danskere, der deltog i allieret eller tysk tjeneste under 2.

Verdenskrig

FOREBYGGELSE Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse p Statslige og ikke-statslige detentionspraksisser i Sierra Leone p Reformering af justitsinstitutioner i overgangssamfund p Statslig og ikke-statslig politipraksis i Sydafrika p Demokratisering og statslig vold: Komparative studier af forebyggelse af TOV i eks-sovjetiske lande (ph.d.-projekt) p Sikkerhedspatruljer i Bolivia (ph.d.-projekt) Netværk, der udøver tortur og organiseret vold p Unge og voldelige politiske organisationer p Mungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og voldelig ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt? (ph.d.-projekt) p Mobilisering og social navigation indenfor studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh (ph.d.-projekt) p Politisk aktivisme i Nepals overgang til demokrati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu (ph.d.-projekt)

Udskiftninger i det videnskabelige udvalg Det videnskabelige udvalg, som RCTs bestyrelse har etableret til at rådgive sig i forskningsstrategiske spørgsmål, har haft en stor udskiftning i løbet af de sidste par år, da flere medlemmer er faldet for tidsgrænsen (man kan maksimalt sidde i udvalget i seks år).

Ny formand for udvalget er Laurids Lauridsen, professor, ph.d., dr. scient.soc. fra Institut for Internationale Udviklingsstudier, RUC, der også sidder i RCTs bestyrelse. Andre nye medlemmer af udvalget er Solvig Ekblad, leg. psykolog, ph.d., docent ved Stress Research Institute, Stockholm Universitet og professor ved Malmö Högskola, Asbjørn Hróbjartsson,

22

seniorforsker, cand.med., Mphil, ph.d. fra det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet og Ole Wæver, professor, cand.phil., ph.d. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

To medlemmer fortsætter deres arbejde i udvalget, nemlig Rolf Ekman, professor, dr. med. ved Neurokemisk Laboratorium Mölndal, Göteborg Universitet, og Susan Reynolds Whyte, professor, ph.d. i antropologi på Københavns Universitet.

Med det formål fortsat at opretholde kontakten med og drage nytte af den ekspertise,

der udgøres af de afgående medlemmer af udvalget, oprettedes i 2008 endvidere Videnskabeligt panel. Panelet udgøres af afgåede medlemmer af det videnskabelige udvalg, som hjælper RCT i konkrete sager og deltager i den årlige minikonference sammen med det videnskabelige udvalg og RCTs forskere.

I sin interne evaluering af forskningsindsatsen i 2008 skriver formand Laurids Lauridsen at ”forskningsindsatsen i 2008 samlet må betragtes som absolut tilfredsstillende” og udvalget fandt, at RCTs forskning fremstår som international konkurrencedygtig inden for de forskellige forskningsfelter.

RCT ÅRSBERETNING 2008

RCT Publikationer 2008

Internationale peer-reviewede artikler Agger I, Ansari F, Suresh S, Pulikuthiyil G: Justice as a healing factor : psycho-legal counseling for torture survivors in an Indian context. Peace and Conflict, 2008, 14(3): 315-333 Jansen GB, Edlund C, Grane P, Hildingsson C, Karlberg M, Link H, Måwe U, Portala K, Rydevik B, Sterner Y: Whiplash injuries : diagnosis and early management. European Spine Journal, 2008, 17 (Suppl. 3): S355-S358 Montgomery E: Long term effects of organized violence on young Middle Eastern refugees’ mental health. Social Science & Medicine, 2008, 67 (10): 1596-1603 Montgomery E: Self- and parent assessment of mental health : disagreement on externalizing and internalizing behaviour in young refugees from the Middle East. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 2008, 13 (1): 49-63 Persson AL, Sjölund BH, Larsson BK: Three clusters of differerent properties characterize women with chronic trapezius myalgia. Journal of Musculoskeletal Pain, 2008, 16 (4): 289-299 Persson AL, Veenhuizen H, Zachrison L, Gard G: Relaxation as treatment for chronic musculoskeletal pain : a systematic review of randomised controlled studies. Physical Therapy Reviews, 2008, 13 (5): 355-365 Portala K, Waldenström E, von Knorring L, Westmark K: Psychopathology and personality traits in patients with treated Wilson disease grouped according to gene mutations. Upsala Journal of Medical Sciences, 2008, 113 (1): 79-94.

Prip K, Persson AL: Clinical findings in men with chronic pain after falanga torture. Clinical Journal of Pain, 2008, 24 (2): 135-41 Ronsbo H: Hybridity and change : Gamonales, Montoneros and young Politicos in South-Central Peru. Bulletin of Latin American Research, 2008, 27 (1): 83-101 Silvemark AJ, Kallmen H, Portala K, Molander C: Life satisfaction in patients with long-term malignant pain : relation to demographic factors and pain intensity. Disability and Rehabilitation, 2008, 30 (25): 1929-1937 Silvemark AJ, Källmén H, Portala K, Molander C: Life satisfaction in patients with long-term malignant pain : relating LiSat-11 to the Multidimensional Pain Inventory (MPI). Health and Quality of Life Outcomes, 2008, 6 (70): 1-10.

Vigh H: Crisis and chronicity : anthropological perspectives on continuous conflict and decline.

Ethnos, 2008, 73 (1): 5-24

Internationale bøger og bogkapitler Buch L, Jakobsen SF, Jensen S, Paniagua W, Ronsbo H, Sideris T: Learning from the ECAP-MWCC-RCT network : methodology paper on collaborative research. (Praxis Paper, no. 6). København: RCT, 2008 WWW.RCT.DK

Fernando B, Perera C, Andersen MK: Task Force against Torture : knowledge-generating activism. (Praxis Paper, no. 5). København: RCT, 2008

Novo M, Nyberg V, Sjölund BH: MPI profiles aming 15.000 persons disabled with chronic pain. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

Jakobsen SF, Jensen S, Rønsbo H: Diary studies : methods for understanding poor people’s coping with crisis after conflict. (Praxis Paper, no. 7).

København: RCT, 2008

Persson AL, Prip K, Sjölund BH: Sensory disturbances and activity limitations in torture victims exposed to beating under the feet. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

Jefferson AM: Imaginary reform : changing the post-colonial prison. I: Carlen P (ed.): Imaginary penalities. Uffculme [UK]: Willan, 2008: 157-171

Sjölund BH: Assessment of torture survivors : an ICF approach (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København

Jensen S: Gangs, politics & dignity in Cape Town.

Oxford: James Currey, 2008 Jensen S: Policing Nkomazi : crime, masculinity and generational conflicts. I: Pratten D, Sen A (eds.): Global Vigilantes. New York: Columbia University Press, 2008: 47-68 Jensen S, Rodgers D: Revolutionaries, barbarians or war machines? : gangs in Nicaragua and South Africa. I: Panitch L, Leys C (eds.): Violence Today : Actually Existing Barbarism? (Socialist Register 2009). New York: Monthly Review Press, 2008: 220-238

Konferencebidrag Agger I, Polatin P, Raghuvanshi L: Testimonial therapy: a brief intervention to improve wellbeing in victims of TOV (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København Garametsos S, Pedersen J, Persson AL: Computer aided surface estimation of pain drawings - Intra and interrater reliability. 16th European Congress of Rehabilitation medicine, 3.-6. juni, 2008, Brugge Harlacher U: Controversies in assessment : chronic pain (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København Harlacher U, Midtgaard B, Worm L, Klahr A: Team work in TOV survivor rehabilitation : the RCT model example (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København Merrick D, Persson AL, Sjölund BH, Westermark S: Visual analogue scale vs. electrical magnitude matching in chronic pain. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow Merrick D, Novo M, Sjölund BH, Stålnacke B: Monitoring pain rehabilitation through Swedish national quality register for pain rehabilitation.

12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow Montgomery E: Trauma and resilience in young refugees : the long-term consequences of exposure to torture and organized violence (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5.

December, 2008, København

Sjölund BH: From physical medicine to interdisciplinary rehabilitation - an ICF perspective in pain management. 16th European Congress of Physical and Rehabilitation Medicine, June 3-6, 2008, Brugge, Belgium. Journal of Rehabilitation Medicine, 2008, Suppl. 47: 33

Sjölund BH: Fundamental concepts about quality of care in PRM. 16th European Congress of Physical and Rehabilitation Medicine, June 3-6, 2008, Brugge, Belgium. Journal of Rehabilitation Medicine, 2008, Suppl. 47: 45 Wang S-J: Collective exposure to organized and political violence (OPV) in the complex setting : epidemiology in the example of Bangladesh.

Rehabilitating Torture Survivors : an EvidenceBased International Conference, 3.-5. December, 2008, København

Øvrige bøger og bogkapitler Paludan AB: Hvad skal man gøre – straffe eller forsone? : synspunkt. I: Rønnow L (red.): Krigens regler – under pres : en undervisningsbog til historie og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser. København: Dansk Røde Kors, 2008: 81 Raghuvanshi L, Agger I: [Manual for community workers and human right defenders] [Sprog: Hindi]. [Uttar Pradesh]: People’s Vigilance Committee on Human Rights (PVCHR); København: RCT, 2008

Artikler i tidsskrifter og fagblade Jefferson AM: When you can’t tell warders from prisoners. The Wiser Review [tillæg til Mail & Guardian, South Africa], 2008, no. 3, juni: 3 Jensen S: At leve med racefordomme og finde liv i Sydafrikanske ghettoer : dansk udviklingsforsker blandt farvede unge mænd og deres mødre i Cape Town. Social Kritik, 2008, 20 (116): 46-47 Jensen S: Farvede unge mænds strategier i Cape Town. Social Kritik, 2008, 20 (116): 48-55 Ronsbo H: Boganmeldelse: The criminals of Lima and their worlds : the prison experience, 18501935 / Carlos Aguirre. Bulletin of Latin American Research, 2008, 27(2): 279-80

Kronikker m.v.

Jørgensen PS, Montgomery E: Børnene i asylcentrene skal hjælpes. Information, 2008, 17.-18. maj (sektion 2): 16 23

Årets donationer og tilsagn om støtte

RCT har med stor tak modtaget følgende donationer og bevillinger fra danske fonde og legater (hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde):

JL-Fondet kr. 40.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Anonym familiefond kr. 200.000

Kammeraternes Hjælpefond kr. 5.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Grosserer Andreas Collstrops og søn Rudolf Collstops Mindelegat kr. 50.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner Aase og Ejnar Danielsens Fond kr. 100.000 kr. og kr. 50.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Kong Christian den Tiendes Fond kr. 20.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Danske Banks Fond kr. 25.000

Ministeriet for integration, flygtninge og indvandrere kr. 1.000.000 (for 3 år) til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner

W. Demant og hustru Ida E. Fond, OTICON A/S kr. 40.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Nordea-Danmark Fonden 150.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Egmont Fonden kr. 5.000.000 bevilget for 3 år til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier - Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Novo Nordisk Fonden kr. 750.000 til forskningsformål (bevilget i 2008 til brug i 2009)

FLS Industries Gavefond kr. 15.000 og kr. 15.000 til oversættelse og udgivelse af bogen Den Blå Skygge Forsvarskommandoen kr. 40.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Det Obelske Familiefond kr. 25.000 og kr. 25.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond kr. 30.000

Ekspeditionssekretær, cand.jur. Torkil Steenbecks Legat kr. 50.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser og kr. 50.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan Chr. Sørensens Mindefond (via Centralforeningen for Stampersonel) kr. 80.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan Trygfonden kr. 2.000.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner Bidrag fra privatpersoner kr. 157.777

Selv om en stor del af RCTs nationale og internationale virksomhed i 2008 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte.

Det er af stor betydning for vore klienter, torturofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

Minister Erna Hamiltons Legat kr. 10.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan Hotelejer Andreas Harboes Fond kr. 10.000 til oversættelse og udgivelse af bogen Den Blå Skygge Franz Hoffmanns Mindelegat kr. 20.000 Hærens Konstabel- og Korporalforening, Silkeborg kr. 20.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan Generalkonsul Høyvalds Fond kr. 20.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan 24

RCT støttede udgivelsen af bogen Den Blå Skygge sammen med Hotelejer Andreas Harboes Fond og FLS Industries Gavefond.

RCT ÅRSBERETNING 2008

REGNSKAB

Resultatopgørelse, RCT

1. januar - 31. december 2008

Indtægter

Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling

45.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling

-1.797

Rehabilitering

15.250

DANIDA-finansierede projekter i Syd

3.227

Bidrag i øvrigt

3.198

Tips- og Lottomidler

286

EU-OPCAT projekt

1.669

Diverse indtægter

1.084

Indtægter i alt

67.917

Udgifter

Fordeling af RCTs projektudgifter i Syd Anvendte bevillinger i 2008

Beløb i 1.000 kr.

EU EU-OPCAT projekt, Asien

1.669 1.669

DANIDA Retshjælp til zimbabwiske menneskerettighedsforkæmpere, Sydafrika ARCT, Albanien

1.438

Rehabilitering, Jordan

119

KARAMA, Jordan

1.315

Beløb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling

719

Rehabilitering

Forebyggelse og fortalervirksomhed

15.671 2.511

Information og kommunikation

Forskning og dokumentation

16.471

2.036

TOV- og udviklingsprojekter i Syd

29.212

Planlægning og tværgående supportfunktioner

Revision, rammebevilling

2.027 145

711

3.583 Udenrigsministeriets rammebevilling ARCT, Albanien

141

CSVR, Sydafrika

1.816

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika

1.490

CEDSA, Sierra Leone

65

CAPS, Sierra Leone

1.072

CPTRT, Honduras

2.090

ODHAG, Guatemala

3.094

GCMHP, Gaza, Palæstina

2.382

Udgifter i alt

68.792

Indtægter i alt

67.917

TRC, Vestbredden, Palæstina

314

Udgifter i alt

68.792

BRCT, Bangladesh

473

Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-875

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka

1.707

1.162

BALAY, Filippinerne

1.248

1

Finansielle poster

1.161

Årets resultat

Fremme af Tillægsprotokollen, Asien

281

PVCHR, Indien

454 16.627

286 Bevillinger i alt

2,95%

0,21%

21.879

1,05%

22,78%

Østeuropa: 1.579 Asien: 5.832

42,46%

3,65%

Mellemøsten: 4.130

2,96% Latinamerika: 5.184

Afrika: 5.154

23,94%

Udgifter fordelt på fokusområder WWW.RCT.DK

Projektudgifter fordelt på geografiske områder 25

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: +45 33 76 06 00 Fax: +45 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk www.rct.dk