Et Bæredygtigt Samfund by Business Insights

ANNONCETILLÆG TIL JYLLANDS-POSTEN

ET BÆREDYGTIGT SAMFUND TORSDAG 15. AUGUST 2019

Lolland-Falsters erhvervsliv har en særlig grøn forretningsmulighed Grønne teknologier fylder allerede meget på Lolland-Falster, og det har smittet af på erhvervslivet. Den mulighed skal udnyttes, og derfor vil et nyt samarbejde skærpe det lokale erhvervslivs grønne arbejde mod en cleantech-klynge.

Læs mere på side 8-9

7 Danmark skal turde gå forrest · 14 Grøn omstilling kræver mere politisk velvilje · 20-21 Bæredygtighed opstår ikke af sig selv

LEDEREN

Verdens bedste i bæredygtighed er ikke godt nok Tekst: COO/direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri

vert år i juli måned inviteres lande fra hele verden til eksamen i de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i FN’s hovedkvarter. Resultatet fra årets møde druknede muligvis i historier om den modige månelanding for 50 år siden, og om nye missioner til månen i nær fremtid. Men set med danske øjne var resultatet fra New York ikke desto mindre opløftende, for konklusionen var, at ingen andre lande er så langt i arbejdet med at indfri Verdensmålene, som Danmark. Danmark er nok et lille land, men vi har taget store skridt i den rigtige retning. Der er god grund til at kippe med Dannebrog. Førstepladsen er belønningen for årtiers målrettet arbejde med at udbrede grønne og sociale løsninger overalt i verden, ikke mindst med afsæt i danske virksomheders styrkepositioner, der i høj grad understøtter bæredygtighed. Vi er i verdensklasse, når det gælder eksempelvis grøn energi, vandteknologi, sundhed, fødevarer og energieffektive produkter. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. For ingen lande – heller ikke Danmark – er

i nærheden af at indfri målet om at skabe en bæredygtig verden i 2030. Set i et globalt perspektiv er klimaudfordringerne uformindskede, biodiversiteten reduceret og uligheden i verden stiger. Blot for at nævne nogle få, store udfordringer, der skal løses. Og set i et dansk perspektiv, så går det faktisk skidt på visse områder. Det

gælder især spørgsmålet om ansvarligt forbrug, hvor vi danskere forbruger langt flere ressourcer end vi har krav på, når man sammenholder vores andel af befolkningstallet med klodens samlede ressourcer. Også her går mange danske virksomheder forrest. For eksempel ser vi en lille virksomhed som Fischer

Foto: COO/direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri

Lighting indgå i partnerskab med virksomheden Plastix om at genbruge og oparbejde kasserede fiskenet, som indgår i produktionen af blandt andet nye lamper. Cirkulære modeller skal opprioriteres, også i den offentlige sektor, så affald opfattes som råvarer. Danmarks topplacering er indiskutabel flot, og den betyder, at mange lande vil skele til hvad det er, Danmark kan og gør. Det skal vi forstå at udnytte. I Dansk Industri er vi stærke tilhængere af at sætte barren højt. Ambitiøse mål driver innovation, konkurrencekraft og jobskabelse. På samme måde som førende rumfartsnationer igen sigter mod Månen og dermed høster nye teknologiske landvindinger, så skal Danmark være lige så ambitiøse inden for bæredygtig udvikling på Jorden. Derfor er grøn omstilling hovedtemaet på DI’s erhvervspolitiske topmøde i september. Vi erobrer nok aldrig verdensrummet. Men i Danmark har vi teknologiske styrkepositioner og en stærk kobling mellem den private og offentlige sektor. Og vi er verdensmestre i Verdensmål. Det er et godt afsæt, som erhvervslivet er klar til at udnytte til glæde for kommende generationer.

KOLOFON Udgiver: Jyllands-Posten

Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Blegvad

Projektleder: Ditte Gerner Dyhr

KÆRE POLITIKERE, VI HAR EN 100% FOSSILFRI, KLIMALØSNING KLAR, I DAG.

Lad os starte med den kollektive trafik, vores diesel toge, vores diesel busser. Ved blot at skifte brændstof, kan vi gøre dem 100% grønne og tilmed reducere 90% CO2, svarende til at fjerne 120.000 personbiler fra vejen. Alle dieselmotorer kan skifte til HVO – en revolutionerende 100% klimavenlig og bæredygtig diesel, produceret af affald. HVO er en avanceret, syntetisk diesel, som både er bedre for motoren og miljøet.

Layout: Reach Media

Forsidefoto: Colourbox

100% fossilfri og bæredygtig diesel alternativ 90% CO₂ reduktion, fremstillet af slagteri- og fiskeriaffald Renere luft og øget livskvalitet i byerne Lugtfri, færre luftpartikler, reduceret motorstøj og bionedbrydeligt Kan benyttes i alle eksisterende diesel motorer Busser, tog, renovationsbiler, byggemaskiner, lastbiler, taxi, både, generatorer mv. Kræver ingen investeringer Kompatibel med eksisterende materiel og infrastruktur, uden tilpasninger. 2018 reducerede vi sammen med vores kunder over 200.000 tons CO₂. Det svarer til at fjerne 72.000 personbiler fra vejen. Sverige og Norge nyder allerede fordelene, og er langt foran Danmark i den grønne omstilling af den kollektive trafik. Stockholm er verdens første hovedstad med 100% fossilfri kollektiv trafik, hvor biofuel anvendes i 85% af alle busser. Lad os få fossilfri kollektiv trafik i Danmark i 2019.

HVO

DIESEL

DIN LEVERANDØR AF FOSSILFRI BRÆNDSTOF

www.fossilfridanmark.dk

Lidt om byggeriets komplekse vej mod Verdensmålene Tekst: Gitte K. Nielsen, Adm. dir., DANSKE TEGL

N’s 17 verdensmål udstikker kursen mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden. Verdensmålene er på alles læber og det med rette, for Earth Overshoot Day faldt igen i år i juli. Det er den dag hvor det er beregnet, at jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år.

Potentialet er enormt Ser man på prognoserne for den globale levestandard er udsigten positiv. Velstanden stiger og flere mennesker i verden kan se frem til f.eks. en bedre bolig. Det er jo rigtig dejligt, men da byggeriet idag står for 40% af verdens samlede ressourceforbrug, er kloden allerede under pres. Hertil kommer at 30% af affaldet herhjemme alene stammer fra byggeriet. Potentialet for at optimere byggeriets ressourcetræk er med andre ord enormt, men er der udsigt til tiltag i en branche, der gennem tiderne har været bedst kendt som meget konservativ og hvad skal der til?

Superliga produktion En væsentlig forudsætning for at nå i mål er, at alle led i værdikæden optimerer i egne rækker og det arbejde er i fuld gang. Vi kan dagligt læse om virksomheder og brancher, som lancerer mål om at reducere deres ressourceforbrug. Andre går lidt mere stille med dørene, ikke fordi de har noget at skjule, nærmere tvært imod. Tag f.eks. de sindige teglproducenter. De ynder at passe deres butik i fred og trives bedst uden for meget opmærksomhed. Men kigger man ind bag porten vil man opleve en produktion i supeligaen, uden spild og med fuld fokus på optimering og innovation.

Unik aftale om energiledelse Det har selvfølgelig været hjulpet godt på vej af regulering via skatter og afgifter, konkurrence i markedet og ønsket om en sund forretning, men med til fortællingen hører også, at branchen som en af de eneste i Danmark allerede for flere år siden indgik en frivillig aftale om energiledelse. Den aftale er netop fornyet og betyder, at værkerne har forpligtiget sig til nye ambitiøse mål om innovation og energioptimering. Men byggeri er en kompliceret proces, med mange involverede parter og et tusindtal af processer og materialer. Konsekvensen er en høj risiko for fejl og spild,

hvilket de hårde fakta om f.eks. byggeaffald vidner om. Der skal derfor flere greb til for at nå en gennemgribende optimering.

bæredygtigt. Men det kræver enighed om metodik, om et fælles sprog og om beslutninger truffet på et oplyst grundlag.

Bæredygtig eller blæredygtig

Værktøjskassen findes

Første skridt er en fælles forståelse af hvordan vi måler bæredygtighed i byggeriet. Lige nu synes det at være marketingafdelingerne, som dikterer vores fælles vidensniveau og det er bekymrende. Vildledende og blæredygtige budskaber om f.eks. materialer fremmer ikke den gode sag, tværtimod. Byggeriets parter har behov for et veloplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Der findes allerede valide retningslinjer og værktøjer, som tager afsæt i anerkendte normer og standarder (EPD’er, LCA-værktøjer, certificeringer som DGNB osv.). Stadig flere seriøse bygherrer har fået øje på fordelene ved at gå den vej og vi skal have mange flere ind på den sti.

Sådan gør de kloge Prioritering i forhold til levetid, totaløkonomi og cirkulær økonomi har vist sig at være rigtig gode rettesnore til bæredygtige byggerier. Med bæredygtig menes her ikke alene i et energi-, ressource- og mil-

Gitte K. Nielsen, Adm. dir., DANSKE TEGL

Kom nu politikere jømæssigt perspektiv, men i særdeleshed også forretningsmæssigt. Ved at tage en holistisk tilgang til hele bygningen og dens samlede livscyklus, vurdere den endelige konstruktion og indregne de krav der stilles af brugere, af vejret, omgivelserne osv., så bliver byggeriet

Et andet skridt i den rigtige retning er den frivillige bæredygtighedsklasse, som en samlet byggebranche har forelagt til implementering i det danske bygningsreglement. Så ja, branchen har ønsket om og viljen til at løfte verdensmålene. Og imens vi venter på politikerne, så kan vi jo sende marketing til fakta-update hos teknikerne.

Politikerne bør stille bæredygtighedskrav til byggeriet – branchen er i gang Tekst: Mette Quist, Direktør Green Building Council

ed det netop overståede folketingsvalg udtrykte stort set alle partierne vigtigheden af klimadagsordenen og en bæredygtig omstilling af vores samfund. Det er en positiv udvikling fra sidste folketingsvalg, hvor det kun var et enkelt parti, der understøttede den agenda. Det øgede fokus på klimaforandringer og bæredygtighed er efter vores overbevisning drevet af FN’s Verdensmål, som så dagens lys i 2015. De seneste fire år har disse mål været en stærk katalysator for at oplyse aktører på tværs af sektorer om nødvendigheden af en bæredygtig omstilling af samfundet. Men det er ikke længere nok kun at oplyse. FN’s 17 Verdensmål har ambitioner om at være indfriet i 2030. Så med andre ord, uret tikker og vi skal handle nu, hvis vi ikke skal konfronteres med alvorlige konsekvenser for vores børns fremtid. Danmark har fået en ny regering, baseret på et aftalepapir med seks centrale punkter, bygget på politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Et af regeringens fokuspunkter er ”en grøn og bæredygtig fremtid”, og den nye regering vil fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål. Det er et glimrende lovgivende supplement til FN’s frivillige Verdensmål. Fælles for de politiske initiativer, er behov for delmål, som er tilpasset den sektor, de skal anvendes i. Målene er udfordret af, at det kan være vanskeligt at være konkret på tværs af sektorer og få implementeret relevante generiske indikatorer. Derfor er det oplagt, at det politiske niveau orienterer sig i hver enkelt sektor og anvender værktøjer og knowhow, der kan bidrage på dokumenteret vis til Verdensmålene og målepunkter i en ny klimalov.

Byggebranchens ansvar Byggesektoren er ansvarlig for 40% af Europas CO2 emissioner og ressourceforbrug, og generer 30% af Danmarks samlede affaldsmængde. Den nødvendige omstilling kræver, at vi begynder at måle på og stille krav til såvel

Byggesektoren er ansvarlig for:

af Europas Energi og ressourceforbrug

konstruktion som drift af vores bygninger. Det er der mange i branchen, som er i gang med, men hos Green Building Council Denmark håber vi, at den nye regering vil gå forrest både som lovgiver og bygherre. Vi skal bruge robuste, gedigne og bæredygtige materialer, som ikke er miljøfarlige, men vi skal også tænke i bygninger, som understøtter vores sundhed og velvære, og som kan transformeres og tilpasses i stedet for at blive revet ned og ende som bunker af byggeaffald. Måske skal et kontorhus blive til et kollegie, et plejehjem eller noget helt andet? Det kan det, hvis bygningen fra begyndelsen er gennemtænkt både arkitektonisk og i forhold til materialesammensætningen. Bygge- og ejendomsbranchen er selv gået foran med en bæredygtighedsstandard, DGNB, der er ambitiøs, som viser vejen til, hvordan regeringen kan stille højere krav og komme i gang med den bæredygtige omstilling.

Anbefalinger til en ny klimalov Vores anbefalinger kan opdeles i følgende tiltag:

Miljø og ressourcer

Bygninger skal være fleksible, så de er enkle at ombygge, når nye behov opstår. Dette er vigtigt at have med som designgreb helt fra starten.

af Danmarks samlede affaldsmængde

Valg af materialer er et af de steder, hvor der er store miljøgevinster at hente ved at være mere ambitiøs end minimumskravene. Livscyklusvurderinger (LCA) af miljøbelastningen fra nye byggerier viser, at halvdelen af miljøbelastningen stammer fra produktion og udskiftning af byggematerialer. LCA-evalueringer skal med fra starten af designprocessen, og der skal stilles krav til miljøvaredeklarationer (EPD’ere) på produktniveau. Byggematerialerne skal screenes for miljøfarlige stoffer for, at sikre de bedste vilkår for brugerne samt senere genanvendelse og til fremme af cirkulær økonomi. 2

Økonomi

Materialevalg skal fokusere på holdbarhed med en dokumenteret lang levetid, og det skal være nemt at ren- og vedligeholde. Dette kan medføre en højere anlægsøkonomi, men væsentlige besparelser på sigt. Designfasen skal være baseret på totaløkonomiske betragtninger ved anvendelse af et LCC-værktøj, som blandt andet.a. måler byggematerialers levetid. 3

1 Mette Quist, Direktør Green Building Council

30%

40%

Sundhed og velvære

Rum og omgivelser påvirker, hvordan mennesker trives mentalt og fysisk. Adgang til dagslys, frisk luft og attraktive uderum stimulerer sundhed, velvære og trivsel. Bygningsreglementet i Danmark tager

særligt højde for byggetekniske krav, men det kan godt betale sig at gøre mere end de gældende regler, for at sikre optimale lys-, lyd- og luftforhold for mennesker, der opholder sig i mange timer i bygningen.

Erhvervslivet kan vinde på sigt De højere krav i form af bæredygtige tiltag vil medføre bedre kvalitet, og således minimere risici og skabe merværdi. Vores bygninger skal skabe større værdi for mennesker med større omtanke på de ressourcer, vi anvender. En massiv politisk opbakning vil være katalysator for en bæredygtig business case, og det vil bringe Danmark i en førerposition i verden. Og den danske byggebranche har den nødvendige knowhow. På vegne af Green Building Council Denmark vil vi således opfordre regeringen og partierne bag aftalepapiret til, at iværksætte konkrete handlingsplaner for en dokumenteret klima- og bæredygtighedsindsats og dertil selv går forrest ved at stille krav til bæredygtighedscertificering af statens bygninger, som medfører skærpede krav til miljø/ressourcer, økonomi og sundhed/velvære. Med andre ord er den danske byggesektor moden til at forløse sit potentiale med en branchespecifik indsats i forhold til FN’s Verdensmål – bakket op af en klimalov.

Billede: Produkterne bliver testet på Øen BohusMalmon ved den svenske vestkyst

Stål er klimaguld Bygninger tegner sig for omkring 40 procent af Danmarks energiforbrug, ligesom opførelse af bygninger lægger beslag på mange ressourcer. Derfor står bæredygtighed højt på byggeriets agenda. I Lindab arbejder man løbende på at optimere produktionsprocesserne for at reducere miljø- og klimaaftrykket.

n mands affald er som bekendt en anden mands guld. Den tese gælder også i bygge- og anlægsbranchen hvor der er behov for bæredygtige alternativer og løsninger. Det sker blandt andet ved at arbejde aktivt med den cirkulære økonomi. Hos den børsnoterede svenske virksomhed Lindab arbejder man løbende på at optimere produktionsprocesserne for at reducere miljø- og klimaaftrykket. Det sker blandt andet ved at arbejde aktivt med den cirkulære økonomi og udvikle nogle af markedets mest bæredygtige porte. ”Som en del af virksomhedens bæredygtighedsstrategi er Lindabs porte udviklet, så de er så miljøvenlige som muligt. I produktionen anvender Lindab stål, der er et af få materialer, som kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Porte fra Lindab er skabt til at holde i mange år, og selv når de har udtjent deres funktion, slutter deres rejse ikke, da portene er 98 procent genanvendelige og hermed indgår naturligt i den cirkulære økonomi,” siger Mette Brøndum, der er direktør i Lindab A/S. Lindab leverer nogle af markedets mest bæredygtige port-løsninger. Virksomheden nøjes ikke kun med at minimerer miljøbelastningen, men de gør det også muligt for kommende generationer at genanvende hovedparten af porten. ”Vi tænker den cirkulære økonomi ind fra starten. Det medfører et lavere CO2 -udslip i naturen og et mindre energispild,” siger Mette Brøndum.

Produktionen af portene er klimaoptimeret. Kernen i Lindabs porte består af ekstruderet polystyren, hvilket medfører, at de ved produktionen udleder 50 procent mindre CO2. Portene produceres på

”

Når de gamle tagrender skal udskiftes, vælger mange ståltagrender på grund af den lange levetid og det flotte udtryk og så hører stål til blandt de mest bæredygtige bygge materialer

nedsat forbud mod at anvende zink, da der er risiko for afsmitning af skadelige giftstoffer i grundvandet, når det regner. Der er en stigende tendens til miljøbevidsthed i bæredygtigt byggeri,” siger Mette Brøndum. Stål er et alsidigt materiale, der med sin lave vægt, lange levetid og minimale vedligeholdelse er et oplagt valg til byggeriet. Forholdet mellem styrke og vægt er mange gange bedre end mange andre materialer, og da stål er genanvendeligt, er det samtidig skånsomt mod miljøet. Det er imidlertid ikke kun i store og komplicerede prestigebyggerier, at stål

indtager en central rolle. I takt med at bæredygtighed og boliger med lavt vedligehold fylder mere og mere for danskerne, får flere private boligejere øjnene op for stålets kvaliteter i forhold til styrke, bæredygtighed og lange levetid. ”Vi får flere og flere forespørgsler på vores stålløsninger til tag og tagrender fra både privatpersoner og arkitekter. Når de gamle tagrender skal udskiftes, vælger mange ståltagrender på grund af den lange levetid og det flotte design. At stål er blandt de mest bæredygtige byggematerialer kan mærkes i den stigende efterspørgsel” siger Mette Brøndum.

Mette Brøndum, direktør i Lindab A/S

vores fabrik i Danmark, hvor der i høj grad anvendes grøn, vedvarende energi. Denne kombination betyder, at portenes miljømæssige aftryk er minimalt i forhold til andre porte på markedet.

Byg grønt med stål ”Stål er i dag det foretrukne valg i byggebranchen, når der skal bygges højt, stort eller kompliceret. Materialet er let og meget robust og flere kommuner har

Mette Brøndum, direktør i Lindab A/S

Kommunerne kommer til at spille afgørende rolle i klimakampen Byer og kommuner spiller en stor rolle, hvis regeringens grønne ambitioner skal indfries. Skal de i mål kræver det dog, at kommunerne får flere ressourcer og tættere samarbejde. Tekst: Jakob Lindmark Frier

indre kød og færre flyveture er de seneste år blevet fremhævet som noget af det, der skal til, hvis ikke klodens temperatur skal stige voldsomt. Mens de personlige tiltag er nødvendige, kræver det også strukturelle ændringer i samfundet. Nogle kommer fra virksomheder. Andre fra staten. Men kommunerne skal også spille en afgørende rolle i Danmark. ”CO2-dagsordenen fylder allerede massivt i kommunerne. Med regeringens nye forståelsespapir sættes ambitiøse mål, og kommunerne kommer til at være en af nøgleaktørerne i at få nedbragt vores CO2-forbrug i Danmark,” siger Lars Mørk, der er formand for Kommunal Teknisk Chefforening - KTC. Kommunerne har en række klimavenlige håndtag at trække i. Men skal målene nås, skal der flere til, og byer og kommuner skal være bedre til at samarbejde og udveksle erfaringer på området.

ringen. Men man er også begyndt at tage næste skridt med forsyning. ”Kommunerne har en central rolle som ejer og sektormyndighed for forsyningerne, og det at få bragt CO2 ned i varmeproduktion er et af de største håndtag, vi har. Der kan man virkelig opnå nogle store besparelser,” siger Lars Mørk fra KTC. Kommunen har som planmyndighed stor indflydelse på, om fremtidens byer bliver mere eller mindre klimavenlige. Det sker ved at planlægge for tætte, stationsnære byer frem for store, flade parcelhus bebyggelser - og uanset hvad man planlægger, har den kollektive trafik, cyklisme og fodgængerforhold stor indflydelse. Randers by. Foto: Randers Kommune

Kommune-samarbejde kan sætte fart på udviklingen Den filantropiske forening Realdania har allerede set, hvad samarbejde mellem byer og kommuner kan gøre. Blandt andet gennem det internationale ’C40 Cities’-samarbejde, hvor 94 byer fra hele verden sammen vil tage lederskab i at bekæmpe klimaforandringer. ”Det er sand erfaringsudvikling og en venskabelig konkurrence, hvor vi skal kigge

”

Byer og kommuner kan flytte mere end man tror, og de får rigtig meget ud af at hjælpe hinanden. Og ikke alene kan de flytte mere end de tror – de har faktisk også et moralsk ansvar, som mange heldigvis tager rigtig seriøs Pelle Lind Bournonville

hinanden over skulderne - og tyvstjæle det som virker. Byer og kommuner kan flytte mere end man tror, og de får rigtig meget ud

ARoS i Aarhus

af at hjælpe hinanden. Og ikke alene kan de flytte mere end de tror – de har faktisk også et moralsk ansvar, som mange heldigvis tager rigtig seriøst,” siger Pelle Lind Bournonville, som er projektchef i Realdania. Byer og kommuner har vist, hvor meget de kan rykke på klimadagsordenen – blandt andet i USA, hvor byer og stater tog over, da de nationale ambitioner blev sænket. Og ved at dele de bedste ideer, undgå dem som ikke virker og lære af hinandens fodfejl undervejs, kan der sættes yderligere fart på udviklingen. ”Nationalpolitikere ligger de store rammer, laver lovgivning og styrer de store budgettet. Det er kommuner og byer der skal lave omstillingen i praksis. De er borgernære og det er her forandringerne sker. Og har man ikke det led med i et forpligtende samarbejde, kan nationalstationer gøre nok så meget – de kommer ikke hele vejen alene,” siger Pelle Lind Bournonville.

Forskellige håndtag at trække i Kommunernes tiltag er ikke nødvendigvis lige så synlige som statslige vindmøl-

leparker eller Teslas nyeste elbil. Men kommunerne har faktisk en lang række håndtag at trække i – som allerede bliver trukket i – der kan gøre en stor forskel for klimaet. Mange steder har kommunerne det sidste årti investeret store summer i energirenovering af egne bygninger så som rådhuse og skoler – for Hillerød Kommunes vedkommende op med 100 mio. – hvilket kan finansieres ved de besparelser, der opnås som følge af energirenove-

Lars Mørk, formand, KTC

Kommunerne skal have en klimaplan Kommunerne skal formalisere deres ambitioner og Realdania-initiativet DK2020 skal sikre, at 20 danske kommuner har en officiel klimastrategi senest i 2020. ”Vi vil hjælpe kommunerne med at tage lokalpolitiske beslutninger om at have en klimaplan, som er lige så ambitiøs som den halvanden grad i Paris-aftalen. Det kræver en tværgående strategi for kommunen, som ikke kun er en klimamedarbejder i den teknisk forvaltning, men som går på tværs af forvaltninger og byråd, så alle er med,” siger Pelle Lind Bournonville. Samarbejdet om en klimastrategi skaber samtidig rum for samarbejder på tværs af kommuner. For selv de mest grønne kommuner har området, hvor de ikke er så stærke, og kan lære en masse af andre. ”Intet er for stort eller småt. Kommunen kan takle alt, der er indenfor egen virksomhed – og har gjort det i et årti. Men vi finder efterhånden ud af, at kommunerne kan meget mere end det. De kan mobilisere virksomhederne indenfor kommunen. De kan starte joint-ventures på tværs af kommune, region og private virksomheder,” siger Pelle Lind Bournonville.

Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania

Danmark skal turde gå forrest Er det politiske indgreb, eller er det konkurrencen på markedet, der skal sikre en grøn omstilling? Det er et af de mest omdiskuterede emner, når vi taler om, hvordan vi løser de samfundsudfordringer, vi står overfor i dag. Ifølge en nyligt offentliggjort hvidbog fra CLEAN omkring den grønne omstillings muligheder og udfordringer, bliver der peget på samfundsinnovation og samfundseksperimenter som løsningen, hvis vi for alvor skal accelerere den grønne omstilling. Tekst: Sisse Meier, CLEAN

mbitiøse miljømål og gennemførelse af nye politiske miljøinitiativer er vigtige for at realisere Paris-aftalen og FN’s verdensmål, men det er ikke tilstrækkelige betingelser i en omskiftelig verden med store globale udfordringer. Samfundsinnovation og samfundseksperimenter er essentielle for den grønne omstilling og for de ambitiøse klimamål, som regeringen har fremlagt. Og skal vi som lille land gøre os håb om at fastholde, og skabe nye, danske styrkepositioner og være konkurrencedygtige i en global verden, er det afgørende, at vi tør eksperimentere – også uden at vi kender løsningen på forhånd.

Fremtidens usikkerhed bør få os op af stolen En af de største udfordringer i forhold til den grønne omstilling, er den usikkerhed, fremtiden fører med sig. Hvad er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af eventuelle politiske virkemidler? Hvordan vil befolkningen reagere på de indgreb, som ændrer vores samfundsindretning? Al den usikkerhed resulterer i, at vi hellere afventer, hvad der sker. Men i stedet for at sidde på vores hænder, er vi nødt til at se usikkerheden som en driver og vove os derud, hvor der er en risiko for, at vi fejler, men hvor der også er enorme muligheder for vores virksomheder og vores samfund. ”For at sætte tempoet i den grønne omstilling i vejret bliver vi nødt til at foretage

grønne samfundseksperimenter, hvor vi ikke kender resultatet på forhånd, men hvor vi må håbe på positive resultater. Og når det er tilfældet, må vi følge op med samfundsinnovation, der kan gøre de mest vellykkede eksperimenter konkurrencedygtige”, siger Anne Dorthe Fethers, Projektchef i CLEAN Miljø.

Samarbejde på tværs er en nødvendighed For at øge succesraten med samfundseksperimenterne, er det nødvendigt, at vi formår at samarbejde på tværs af brancher og sektorer, og at både private virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører medvirker aktivt i eksperimenterne. Hvis vi skal skabe samfundsinnovation, der sætter tempoet for den grønne omstilling i vejret, skal vi ud af vanetænkningen og prøve nye ideer af. Men det er også her mange møder barrierer og hvor man for alvor oplever silotænkningen. Hvis vi skal løse de klimaudfordringer, vi står overfor, skal vi tænke på tværs af både brancher og sektorer, ellers fremmer vi ikke innovationen og får skabt de løsninger, som for alvor kan gøre en forskel i vores samfund. Og så skal vi åbne øjnene for det store samfundsmæssige potentiale i grøn vækst hos virksomhederne. ”Vi oplever gentagne gange, at både virksomheder og offentlige aktører har svært ved at samarbejde, og at processen i et partnerskab kan være tung. Det er her

hele CLEANs eksistensgrundlag ligger, da det netop er den disciplin, vi mestrer i CLEAN. En mindre virksomhed med en teknologisk løsning, som kan gøre en forskel i vores samfund, har ofte ikke ressourcerne til at gennemføre et samarbejde med en stor virksomhed eller med en kommune. Det er her, CLEAN kan hjælpe til og drive processen”, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, Direktør i CLEAN. Den aktive offentlige medvirken er vigtig for eksperimenterne, hvis vi skal ende

ud med samfundsinnovation. Et eksempel er inden for affaldsområdet, hvor vi går i en retning af, at affald ikke længere skal brændes, men i stedet genanvendes og ses som en ressource. En sådan omlægning vil ikke finde sted, hvis ikke offentlige myndigheder, offentlig-ejede selskaber, private virksomheder og videninstitutioner ikke medvirker. Det er derfor en fælles indsats og fælles ansvar, vi skal tage, hvis vi vil se resultater, som skubber vores samfund i den rigtige retning.

FAKTA •

Når teknologisk innovation involverer eksperimenter, som kræver aktiv offentlig medvirken, kaldes det samfundseksperimenter. Er eksperimenterne vellykkede og derfor videreføres for at skabe løsninger, der kan klare sig på markedsvilkår og blive en del af samfundsindretningen, benævnes den videre proces - hvor det offentlige også medvirker - samfundsinnovation.

•

Læs hvidbogen Samfundsinnovation på www.cleancluster.dk eller direkte på www.kortlink.dk/ykud

•

CLEAN er Danmarks nationale klyngeorganisation baseret på danske styrkepositioner i erhvervsliv og forskning inden for miljøteknologi og energiteknologi. CLEAN’s medlemmer er private virksomheder, universiteter og andre vidensinstitutioner samt offentlige institutioner. Gennem tætte offentlig-private samarbejder og udviklingsprojekter er det CLEANs formål at skabe grøn vækst og beskæftigelse og bidrage til en bæredygtig samfundsmæssig udvikling i Danmark.

å Lolland-Falster bliver der produceret otte gange så meget grøn energi, som der i alt forbruges. Solcelle- og vindmølleparker skyder fortsat op, og senest er man også begyndt på et testprojekt med at lagre den grønne energi i varme sten. ”Historisk er det ikke specielt nyt at arbejde med bæredygtige miljøteknologier her - verdens første hav-vindmøllepark blev opført ud for Vestlolland. Men virksomhederne på Lolland-Falster kan få flere forretningsmuligheder ud af at være endnu mere bevidste om potentialerne indenfor cleantech,” siger Mads Stærk, Forretningschef for Industri & Anlæg i fonden Business Lolland-Falster. Selvom den grønne udvikling allerede har smittet af på erhvervslivet og de produkter, der udvikles i området, er den ikke nogen stor del af den generelle selvforståelse. Men det skal et nyt samarbejde mellem Business Lolland-Falster, DTU og CLEAN lave om på, ved at gøre

det lokale erhvervslivs grønne løsninger tydeligere, og få virksomhederne til at arbejde mere sammen på tværs. ”Cleantech bliver en af de kommende års store vækstdrivere, og det er helt i tråd med de erhvervsmæssige styrkepositioner på Lolland-Falster,” siger Mads Stærk, der har skrevet en MBA-afhandling ved Aalborg Universitet om områdets erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer indenfor cleantech.

På vej mod klynge med internationalt udsyn Leverandører til vind- og solindustrien, filterproducenter og grønt byggeri beskæftiger allerede tusinder på Lolland-Falster. Derfor er det også helt naturligt, at indsatsen for at styrke den grønne selvforståelse i erhvervslivet, er forankret politisk. ”Lolland-Falster har altid været grønne, og i dag fylder Lolland-Falster som grønne øer meget mere, end vores stør-

”

Lolland-Falster har altid været grønne, og i dag fylder Lolland-Falster som grønne øer meget mere, end vores størrelse på globussen berettiger os til – og vi har alle muligheder for, at den position kun bliver styrket i årene, der kommer Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

relse på globussen berettiger os til – og vi har alle muligheder for, at den position kun bliver styrket i årene, der kommer,”

siger Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune. Med det nye samarbejde, der skal gøre området til en af Danmarks førende cleantech-klynger, er ambitionen at skabe endnu flere grønne arbejdspladser. Men det kræver, at virksomhederne bliver mere selvbevidste om deres grønne profil. ”En maskinfabrik, som er underleverandør til cleantechvirksomheder, er også en del af cleantech-kæden. Men det er ikke altid virksomhedens selvopfattelse. De ser måske sig selv som smedevirksomhed, men kan altså også profitere af at se sig selv i en cleantech-kontekst,” siger Mads Stærk. Derfor arbejder man i den tidlige del af fasen mod en cleantech-klynge med en bred definition af begrebet, som samler produkter, processer og viden, der har til formål at forbedre miljø og klima. På den måde kan de forskellige virksomheder nemlig sammen skabe sig en unik position. ”Vi arbejder på at få virksomhederne

Voksende filterproducent ser udviklingspotentiale i cleantech-klyngen En af de spirende repræsentanter for cleantech-udviklingen på LollandFalster, er filterproducenten S.E.W North Filtration. Fra hovedsædet i Maribo har virksomheden siden 2011 produceret især støvfiltre, hvoraf langt størstedelen eksporteres til 36 forskellige lande. at produkterne hele tiden udvikles, hvis virksomheden skal være i front. Og her ser man potentiale i cleantech-klyngen.

Konkurrencen skærpes globalt

De to partnere i S.E.W North Filtration -fra venstre- Jakob Jacobsen, General Manager, og Lars Pedersen, Salgsdirektør

”V

i har en vision om at være blandt de fem bedste i verden. Ikke de største, men de mest innovative på udvikling, automatisering og digitalisering. I dag er det kvalitet og pris, der tæller. Vi er ikke billigere end andre, men vinder

til at gå i samme retning, og se hvordan de kan gøre hinanden endnu bedre. Der er allerede mange virksomheder med international konkurrenceevne på hver deres felt, og hvis de søger nye forretningsområder og nye produkter ud fra kompetencer på tværs af brancher og industrier, bliver det for alvor interessant,” siger han.

Styrker både forskere og virksomheder Cleantech-satsningen er ikke kun forankret lokalt, men også gennem Region Sjælland og DTU, hvor der udarbejdes innovationssamarbejder mellem små- og mellemstore virksomheder og universitetet. ”Når man kigger på region Sjælland, så er der nogle analyser, som viser, at der faktisk er et flot potentiale i miljøteknologi. Der er en hel del virksomheder, der arbejder med det, så erhvervsmæssigt er der en styrkeposition på området,” siger Jan Molzen, Kontorchef på DTU.

Derfor er DTU også gået ind i konkrete projekter - f.eks med Vennerslund Gods på Falster, hvor godset etablerer et pilotlandbrug baseret på el med finansiering og viden fra både godset selv, Region Sjælland, EU og DTU. ”Det her er jo ikke grundforsking, men projekterne skal have en vis innovationshøjde, så der både er noget nyt i det for forskerne og for markedet. Ideen er, at virksomhederne får adgang til de førende forskere, og vores forskere får mulighed for at afprøve det, der fungerer i laboratoriet, i den virkelige verden. Og typisk giver det jo også inspiration til ny forskning,” siger Jan Molzen.

på viden og innovation,” siger Lars Pedersen, salgsdirektør og partner i S.E.W North Filtration. Siden virksomheden startede, er den vokset til 35 ansatte, og er de seneste år begyndte at bruge robotter i produktionen, for at være med helt i front. Men samtidig er det afgørende,

virksomheder, der allerede er i området. ”Det er ikke noget helt nyt, der kommer oppefra. Det er noget der allerede sker rigtig mange steder og i mange forskellige brancher,” siger Mads Stærk. Med de første håndgribelige projekter håber han, at de deltagende virksomheder får erfaring med, at de gennem samarbejde kan lave grøn produktudvikling på tværs af virksomheder og forskningsinsti-

Virksomheden har været god til at finde lokale, dygtige hænder, mens den er vokset. Men Lars Pedersen erkender også, at de kan få brug for for flere ingeniører, hvis udviklingen skal fortsætte. Og her hilser han samarbejdet med DTU velkomment. ”Det gamle ordsprog med at ’kæden ikke er stærkere end det svageste led’ er bare rigtigt. Når man når et vist punkt i et vækstfirma, må man finde de rette folk til de rette opgaver, så man selv kan fokusere på at fortsætte væksten,” siger han. I takt med at filterløsningerne bliver mere avancerede, får virksomheden også flere akademiske opgaver, der skal løses. Og jo mere fokus der kommer på området som cleantech-klynge, jo nemmere håber han også det bliver at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til landsdelen. ”Det er positivt, at man begynder at tænke i cleantech-klyngen, og at man gør noget nyt for at tiltrække arbejdskraft, der kan se en hel karriere indenfor cleantech her på Lolland-Falster,” siger Lars Pedersen.

tutioner, som kan gavne både den grønne omstilling og erhvervsmiljøet lokalt. ”Vi har brug for endnu større opmærksomhed i erhvervslivet på, at cleantech faktisk allerede er noget vi kan – og at naboen faktisk også kan. Vi skal bare lære at kalde det det samme, og at der er store forretningsmuligheder, hvis vi begynder at arbejde sammen på tværs,” siger Mads Stærk.

Nedefra og op Målet med indsatsen er i sidste ende en lokal cleantech-klynge, som kan være med til at skabe nye produkter og arbejdspladser på Lolland-Falster. Men det er vigtigt for Business Lolland-Falster, at indsatsen vokser sig organisk op fra de

Mads Stærk, Forretningschef for Industri & Anlæg i fonden Business Lolland-Falster

Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

Ressource City er omdrejning Virksomhederne skal have mulighed for at drive økonomisk vækst i en grøn omstilling med ressourceeffektive tiltag. I Næstved understøtter Ressource City erhvervslivets omstilling til cirkulær økonomi gennem vidensformidling og netværk.

vert år falder dagen, hvor det er beregnet, at Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år, tidligere end året før. Vi mennesker har et enormt aftryk på Jorden. Hver gang vi køber ind, kører i vores bil, tager flyveren eller spiser et stykke kød, bruger vi af verdens begrænsede ressourcer. Og vores forbrug af ressourcer er stigende. På 50 år har vi i Danmark fordoblet vores rigdom og vi producerer mere affald og forbruger mere. Men det er vigtigt, at vi forholder os til vores ressour-

Ressource City har adresse i den gamle papirfabrik på Maglemølle 31 i Næstved

”

Vi har sat Ressource City i verden i Næstved for at understøtte erhvervslivet og skabe nye jobs. Vi tror at denne vækst bla. ligger i den grønne omstilling Daniel Lillerøi, formand for Plan- og Erhvervsudvalget og 2. viceborgmester i Næstved Kommune

ceforbrug og det aftryk vi sætter, når vi forbruger. I Næstved skal Ressource City lære virksomhederne at reducere deres ressourceforbrug og bidrage til at emissionskurven knækkes og at håbet bliver lysegrønnere.

Ressource City er et af Næstved Kommunes bidrag til en grønnere og mere klimavenlig verden. Med udgangspunkt i cirkulær økonomi, hvor produkter genbruges og genanvendes frem for at ende som affald, hjælper man små og mellemstore virksomheder til, at udvikle grønne forretningsmodeller og klynger. ”Ressource City informerer og inspirerer virksomhederne i kommunen. Det gør vi ved at udbygge vores styrkeposition inden for cirkulær økonomi både regionalt og internationalt. Derudover hjælper Ressource City med at skabe værdi for virksomheder i Næstved Kommune og flere grønne jobs,” siger Daniel Lillerøi, formand for Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune. Ressource City afholder en årlig konference om cirkulær økonomi. Her mødes politikere, virksomheder, NGO’er og borgere og drøfter deres ideer og ændringsforslag. Det hele samles i en række

anbefalinger til de nationale politikere og de relevante ministre.

Politisk opbakning er afgørende Ressource City har stor succes med at skabe samarbejde og netværk i Næstved. Klyngen hjælper med alt fra ressourcetjek af vand- og varmeforbrug og sortering af affald. ”Vi kan mærke på virksomhederne at de er et andet sted i dag, end hvor de var for tre år siden. Bevidsthedskulturen er vigtig og derfor har vi også haft stor succes med at matche virksomheder og uddannelsesinstitutioner eller få dem til at engagere sig i Ressource City. Den grønne omstilling kommer ikke på 14 dage, det er et langt sejt træk, hvor vi skal formidle viden til virksomhederne og til beslutningstagerne,” siger Michael Thorsen Elgaard. Politikerne i Næstved har fået øjnene op for potentialet og givet Ressource City

en langsigtet bevilling, der gør det muligt at skabe de nødvendige resultater. ”Det er vigtigt, at vi investerer langsigtet i den grønne omstilling og bidrager til at opbygge viden, for det er her, det lange seje træk, gør udslaget.” siger Daniel Lillerøi. Flere virksomheder i kommunen med bistand fra Miljøstyrelsen fået rådgivning til at optimere deres ressourceforbrug. ”Vi oplever, at der er en større interesse for grønt iværksætteri og en stor tilslutning til Ressource City-netværket,” siger Michael Thorsen Elgaard.

Affald er en ressource, vi skal udnytte Cirkulær økonomi skal have være grøn, bæredygtig og have en økonomisk profitabel effekt. Og fordi Danmark er et lille land, med god infrastruktur, står man både med en kritisk masse og gode omstændigheder for at etablere en samarbejdskultur.

ngspunkt for grøn omstilling ”Man skal åbne op og det oplever vi heldigvis at virksomheder i vores netværk er villige til. Det handler om at løse nogle af de udfordringer vi ser i mange brancher, hvor man bygger hurtigere og større end tidligere. Der bliver ikke altid

”

Generelt har de lokale politikere i Næstved været enormt fremsynede og deres opbakning til Ressource City er godt set Kim Lykke, afdelingsleder i Reiling Gruppen

tænkt over, hvordan man kan spare på materialer og hjælpe hinanden fordi det skal gå så stærkt.” siger Daniel Lillerøi. I mange år har den primære varmeforsyning i Danmark været at brænde affald af. Men i dag er affald en ressource, som kan genanvendes. Det ser man især i Næstveds glasklynge, hvor materialerne bliver genanvendt. ”Vi har lært at passe på glas igennem årtier, det smider vi jo ikke bare ud og de næste skridt bliver at få den samme tilgang til eksempelvis pap, plast og

”

Den grønne omstilling kommer ikke på 14 dage, det er et langt sejt træk, hvor vi skal formidle viden til virksomhederne og til beslutningstagerne Michael Thorsen Elgaard, projektleder, Ressource City

Foto: Ressource City

elektronikaffald. Vi skal passe på affald både når vi kildesorterer i hjemmet eller i virksomheder eller når vi behandler affaldet videre frem,” siger Michael Thorsen Elgaard.

Forventer meget af samarbejde Reiling Gruppen er en genbrugsvirksomhed for emballage- og planglas og en af de virksomheder, der har draget stor nytte af Ressource Citys innovationsklynge. Samarbejdet med Ressource City går blandt andet ud på at belyse miljøgevinsten ved genanvendelse og cirkulær økonomi. ”Via Ressource City bliver vi introduceret for både potentielle partnere, politikere, uddannelsesinstitutioner og borgere, der besøger os for at forstå hvordan vi håndterer og sorterer de forskellige glasfraktioner. Disse besøg giver os en unik mulighed for at informere om hvor vigtigt det er, at vi alle gør hvad vi kan, for at sortere vores affald korrekt,” siger Kim Lykke, der er afdelingsleder i Reiling Gruppen. Samarbejdet med Ressource City har givet virksomheden et bredt netværk og man opnår samarbejde med brancher vi normalt ikke ville søge. Og ifølge Kim Lykke har det en stærk politisk værdi, at virksomhederne står sammen om den grønne dagsorden. ”Generelt har de lokale politikere i Næstved været enormt fremsynede og deres opbakning til Ressource City er godt set. Jeg forventer meget i de kommende år af den klynge, der er opstået, og jeg er helt sikker på, at der vil opstå yderlige samarbejde på kryds og tværs af medlemmerne –Samarbejder og synergieffekter der helt sikkert vil bidrage til arbejdspladser og til indtægter til Næstved Kommune,” siger Kim Lykke.

Klimaeffektiv mobilitet i det bæredygtige samfund FN´s 17 verdensmål om en bæredygtig verden kan virke lidt fjerne i ens hverdag. Men det er forkert. De 17 verdensmål har for længst sat deres spor i danske virksomheder. Der er nemlig også forretning i at omsætte verdensmålene i den enkelte virksomhed. Det gælder, hvad enten man er en transportvirksomhed, rådgiver eller produktionsvirksomhed. Kunderne efterspørger i hastig og stigende grad bæredygtige løsninger og produkter. Tekst: Michael Svane, Branchedirektør, Dansk Industri

vis jeg skal fremhæve et punkt, hvor vi i Danmark og i virksomhederne har meget at byde ind med, så er det om klimaeffektivitet. Et andet særkende for Danmark i forhold til de fleste andre lande er samspillet mellem den offentlige og pri vate sektor. Nogen gange går de offentlige myndigheder foran, andre gange er det virksomhederne som har førertrøjen på. Et eksempel på det er cykling, hvor det offentlige har prioriteret navnlig cy kelinfrastruktur som supercykelstier. Det betyder i dag, at cykling i byer som Kø benhavn og Aarhus udgør en væsentlig andel af hverdagstrafikken. Et andet ek sempel med virksomhederne i førertrøjen er udviklingen af førerløse køretøjer, hvor virksomheder som Autonomous Mobility m.fl. introducerer førerløse busser. Begge eksempler tegner et billede af fremtidens mobilitet.

Klimaeffektiv mobilitet Mobilitet skal gå hånd i hånd med bære dygtighed. Vi må og skal investere i kli maeffektive løsninger både i trafikken og i infrastrukturen. Netop klimaeffektiv mobilitet er kodeordet, når regeringen og Folketingets partier i løbet af efteråret skal forhandle en aftale om en tiårig investeringsplan for den trafikale infrastruktur. Regeringen har meldt ud, at den vil styrke den kollektive trafik og cykling. Det har min fulde støtte, men det er vigtigt, at der også investeres i en fortsat udbygning af vejene. Den klimamæssige udfordring for transportsektoren er, at vi skal have gjort op med CO2udslippet. Det kræver, at vi

Michael Svane, Branchedirektør, Dansk Industri

Den kommende investeringsplan bør sikre en fortsat udbygning af motorvejsnettet, hvor navnlig en udbygning af E45 fra Randers til Vejle, E20 på Fyn samt de sjællandske motorveje til Kalundborg, Hillerød, Næstved og Frederikssund. Foto: Colourbox.

erstatter de fossile brændstoffer med al ternative drivmidler. For en stor dels ved kommende handler det om at få elektri ficeret køretøjerne. Vi skal også satse på biogas til lastbiler og busser. Den grønne omstilling i transportsektoren skal ba lancere mellem klimaeffektive løsninger og mobilitet. Et bæredygtigt transportsystem skal også sikre det bedst mulige flow i trafik ken, således at vi undgår køer og spild tid. Det kræver, at vi sætter ind over for trængslen især på vejene. Den årlige

omkostning for samfundet ved trafikal trængsel er på 24 mia. kroner. Og den omkostning vil stige, hvis ikke vi investe rer i en udbygning af vejene. Den kommende investeringsplan bør sikre en fortsat udbygning af motorvejs nettet, hvor navnlig en udbygning af E45 fra Randers til Vejle, E20 på Fyn samt de sjællandske motorveje til Kalundborg, Hillerød, Næstved og Frederikssund. En 3. Limfjordsforbindelse bør der også være plads til. Der bør også anlægges en ny midtjysk motorvej. På banen skal der

ske en hastighedsopgradering mellem Ringsted og Odense, en udbygning af togstationerne i Kastrup og i Ringsted. På banen skal signalprogrammet og elektrificeringen færdiggøres. Det er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan sikre en attraktiv togdrift i og til og fra Danmark. Klimaeffektiv mobilitet kræver inve steringer både i vejene og på banen. En langsigtet investeringsplan med et klart klimaaftryk er vejen frem til en grøn nere transportsektor.

Med dansk biogas er CO2-reduktionen mindst 100%. Det kan el ikke endnu.

Tankning af biogas sker helt uproblematisk

Den første gastankstation i København på Prags Boulevard

Biogas er en billigere og bedre klimaløsning end el-drift Transportsektoren er en af de helt store syndere, når vi mennesker slider på jordens ressourcer og udleder drivhusgasser. Da vi næppe stopper med at transportere varer, skal der findes bæredygtige løsninger og til trods for at flere virksomheder sidder og venter på eldrevne køretøjer, så findes løsningen allerede i markedet.

Danmark er transportsektoren næsten baseret udelukkende på fossile brændstoffer og det er kun nogle få køretøjer, der kører på biobrændstoffer eller elektriske energikilder og de trænger kun meget langsomt ind på lastbilmarkedet i Danmark. Der er med andre ord stadig lang vej for logistik- og transportvirksomheder, der ønsker en grønnere flåde af lastbiler, der kan reducere klimaaftrykket markant. ”Elektriske lastbiler er på vej, og mange ønsker at springe direkte fra diesel til el. Sideløbende er der en rivende udvikling i gang blandt andet med hensyn til batterierne som både skal produceres til en rimelig pris, have en begrænset vægt samt en levetid, der modsvarer lastbilens økonomiske levetid. Og der er vi ikke rigtig endnu,” siger Anton Freiesleben, der er salgsdirektør i Scania. El-lastbiler er endnu kostbare og driftsudgifterne er ofte en ukendt faktor og det samme gør sig gældende for gensalgsværdien. Derfor er det ifølge Anton Freiesleben værd at overveje, om ikke biogas-lastbiler er et mere optimalt valg og måske også vil være relevante og konkurrencedygtige selv når el-lastbilerne er mere veludviklede.

findes 17 gastankstationer i Danmark og fire mere er planlagt i løbet af 2019. Så vidt vides sælger de alle alene 100 procent biogas og den danskproducerede biogas sikrer eliminering af CO2-udslippet. Gasbilen er mere lydsvag end diesel, og partikeludslippet er 73 procent lavere end Euro6-kravet, ligesom NOx-niveauet er 64 procent lavere end Euro6-kravet,” siger Anton Freiesleben. Disse data gælder for Scanias seneste generation af gasmotorer. Alt i alt en optimal klimaløsning og med gode egenskaber til kørsel i bymiljøet. ”Ser vi på den danske elproduktion er 60-75 procent af vores el, produceret med vedvarende energikilder, altså vand, sol, vind eller biobrændstof. Det betyder altså, at man stadig har et mærkbart CO2-ud-

Små beløb i det store regnestykke Danmark har en stor landbrugsproduktion, der kan give betydelige biomasse-ressourcer til biogasproduktion og et landsdækkende naturgasnet, hvor opgraderet biogas kan distribueres og sælges. Men en ting er tilgængeligheden noget andet er det økonomiske incitament. Men også her mener Anton Freiesleben, at biogas er fremtidens vigtigste ressourcekilde. Ifølge Scania vil omkostningen ved typiske biogaslastbiler til distribution eller renovationskørsel blot være forøgelse på 5.000 kroner om måneden. Transportkø-

FAKTA •

I Danmark findes udelukkende kommercielle gastankstationer med komprimeret gas (CNG).

•

I Tyskland, Italien, Holland og Sverige findes desuden gastankstationer med flydende gas (LNG) som betyder at rækkevidden kan øges markant da gassen i flydende form kun fyldet 1,7 gange mere end diesel mens komprimeret (CNG) gas fylder 5 gange mere end diesel.

•

LNG-tankstationer i Danmark forventes på markedet når efterspørgslen på anvendelse af gas til tung indenrigskørsel stiger. For eksempel 56 ton tankvognskørsel med kraftudtags-drift.

•

Følgende danske byer har gastankstationer: København (4 stationer), Taastrup, Frederikssund, Odense, Sønderborg, Aabenraa (2 stationer planlagt 2019), Tønder (2 stationer planlagt 2019), Fredericia, Vejle, Silkeborg, Skjern, Holstebro, Skive (2 stationer), Aalborg, Frederikshavn

Biogassen er grønnere For svaret på problemerne er ikke kun mere effektive forbrændingsmotorer, men i højere grad overgang til biobrændstoffer, der fortrinsvis er fremstillet af genanvendte organiske materialer. De materialer er ifølge Anton Freiesleben en vigtig del af det globale skifte mod en cirkulær økonomi med lavt kulstofforbrug, som er startet i Europa og accelererer over hele verden. ”Det er interessant at se på klima- og miljøaspekterne ved el kontra biogas. Der

slip, når man kører i eldrevne køretøjer - hvis stikket sættes i en vilkårlig stikkontakt,” siger Anton Freiesleben.

Anton Freiesleben, salgsdirektør i Scania

bere, der griber denne mulighed, kan således for en beskeden merpris eliminere CO2-udslippet ved transporten. I løbet af et til to år forventer virksomheden at se de første el-lastbiler til distributionskørsel og Scania vurderer, at omkostningsforøgelsen vil være i omegnen af 10.000 kroner om måneden for disse. En merudgift der er dobbelt så høj og med mindre CO2-reduktion. ”Biogaslastbiler gavner bymiljøet markant og sender et solidt signal til egne kunder, medarbejdere, kommende medarbejdere og samfundet som helhed. Kort sagt vil det styrke enhver virksomheds image og brand at træde frem som ”first mover”. Og den mulighed er til stede, da det hidtil stort set kun er offentlige instanser, der har sat biogaskøretøjer på gaden,” siger Anton Freiesleben og fortsætter: ”Sætter vi slutligt ekstraudgiften på de 5.000 kroner i relation til det transportarbejde, der udføres, bliver det rigtig interessant. På dagligvare betyder det blot en typisk stigning på ganske få ører. Det vil sige, at vi taler om promiller på slutvarens pris, mens det på mere komplicerede transporter ofte bliver til én enkelt procent i forøgelse af den totale omkostning.”

Grøn omstilling kræver mere politisk velvilje Grøn omstilling kræver mere politisk velvilje og incitamenter for at imødekomme den voksende befolknings behov for at transportere varer uden det har negative effekter på klimaet. Industrien er klar, men incitamenterne skal komme fra politisk side og hvis emissionskurven virkelig skal knækkes skal det komme fra Folketinget såvel som fra EU. Tekst: Jakob Lindmark Frier

limakrisen har været en præmis for folketingsvalget i juli måned. Partiernes klimadagsordener har fyldt meget i debatten og de fremsynede grønnere partier er blevet skilt fra partier uden en klimaplan. For der er brug for at accelerere den grønne omstilling, hvis fremtidens klimaudfordringer skal løses og der skal skabes større incitamenter for industrien til at benytte bæredygtige brændstofressourcer. Og i Danmark er vi ”håbløst bagud”. Det mener Martin Sebastian Agdal, der er direktør i Biofuel Express. ”Danmark befinder sig i den nederste tredjedel, når det kommer til afgifterne på fossile brændstoffer til forskel fra Sverige og Norge, som har forhøjet afgiften på de fossile brændstoffer. Derudover har de fjernet afgiften på de ikke-fossile brændstoffer. Summen er et helt andet incitament for at køre på bæredygtige brændstoffer,” siger han. Den grønne omstilling kræver politisk vilje til nye afgifter i den danske transportindustri. For det er netop de afgifter, politikerne står bag, der holder udviklingen i skak. ”Hvis politikerne hæver prisen på fossile brændstoffer, mister man afgiftskroner fra udenlandske vognmænd, der tanker i Danmark i stedet for Sverige og Tyskland. Man har gjort samfundet økonomisk afhængigt af afgiftskroner på fossile brændstoffer. Og så er der er selvfølgelig også konkurrencen for danske vognmænd, der kører i udlandet. De bliver dårligere stillet rent økonomisk i forhold til deres konkurrenter,” siger Martin Sebastian Agdal. Biofuel Express tilbyder i dag en syntetisk diesel HVO, der fra den ene dag til den anden reducerer emissionen fra køretøjer med næsten 100 procent. På den korte bane kræver det ikke nyt udstyr eller ny teknologi at anvende den biodiesel, der er til rådighed i dag.

skal fritages for afgifter, der dermed bliver økonomisk neutralt og lige så billigt, som at køre på diesel. Men det tolkes som konkurrenceforvridende over for brændstofproducenterne, hvis de danske politikere afgiftsfritager visse brændstoffer, og derfor skal det ske fra EU der gerne må lave støtteordninger på EU-plan,” forklarer han. Han bakkes op af Lars Petersen, der er direktør i KP Logistik. Transportvirksomheden har vognparker og flere hundrede lastbiler i både Danmark og Tyskland. ”Det er vigtigt, at man bliver enige på europæisk plan. Der er forskellige klimadagsordener i Europa hvor eksempelvis Polen hænger i bremsen, fordi de har en enorm kulproduktion og ikke er særlig vil-

lige til at skifte over til grøn teknologi. Der skal man grave dybere efter incitamenterne, for det giver jo ikke meget i det store regnskab, hvis Danmark går enegang,” siger Lars Petersen og fortsætter: ”Det vil tage for lang tid, hvis det alene skal ske ved folks gode samvittighed og deres dårlige ditto når de får at vide, at vi skal omstille os til grøn teknologi. Derfor mener vi, at det bør være politikerne der tager den kamp på europæisk plan. Det er ikke tilstrækkeligt at tænke nationalt og det gør naturligvis opgavens løsning mere kompleks.”

Incitament for investeringer Det er afgørende faktor, at de europæiske politikere kan nå til enighed om, hvordan

man vil lægge afgifter på brændstoffer i fremtiden og skabe de rette incitamenter for transportsektoren til at foretage investeringer i grøn teknologi. For det er dyrere at indkøbe nye teknologier end den traditionelle og lidt mere forurenende teknologi. Og de penge skal virksomhederne have igen over den lange bane. Så hvis vi vil omstillingen, så er vi nødt til at indse, at det koster penge. Der er jo nogen, der skal betale, og i sidste ende er det forbrugerne. Men politikerne kan tage de første store skridt mod en grønnere fremtid allerede i dag. ”Hvis man vælger naturgas, selvom det nok ikke er det, politikerne helst vil, vil det være et godt step på vejen. Vi kan da lige så godt plukke de lavt hængende frugter. Så kan det godt være, at endemålet skal være el-drevne lastbiler, der kun kører på el fra vindenergi, men der er vi ikke endnu. Ligesom produktionen af batterier ikke er CO2 neutralt, så skal man også tage stilling til hvordan man vil genanvende batterierne, der p.t. har en forventet levetid på cirka syv år,” siger Lars Petersen. Den grønne omstilling er ét langt sejt træk såvel som kræver øjeblikkelig handling fra politikernes side til at skabe de rette incitamenter for investeringer. ”Den teknologiske udvikling skal hjælpe os. I slutningen af 2020’erne forventes el-lastbiler at være kost-neutrale i forhold til dieselbilerne. Og når der går yderligere to til tre år, så er det måske billigere at køre med en elektrisk lastbil. Så skal udviklingen nok vende af sig selv. Så det er heldigvis kun i en 10-års periode, at vi har brug for politisk aktion. Men vi kan ikke vente 10 år på at politikerne beslutter sig. Det er en farlig ting at gøre, når nu klimaet står og skriger efter en omstilling,” siger Anton Freiesleben.

Skal også komme fra EU Hvis man virkelig skal tackle klimaudfordringerne, så skal også de europæiske politikere være mere ambitiøse. Anton Freiesleben, der er salgsdirektør i Scania, mener, at det er EU’s opgave at skabe de rette incitamenter og stille større lovkrav om, at al transport skal være mere klimarigtigt. ”Det nuværende EU-krav om syv procent iblanding af biodiesel i den almindelige diesel er for uambitiøst. Biobrændstof

Anton Freiesleben, salgsdirektør i Scania

Lars Petersen, direktør i KP Logistik

Martin Sebastian Agdal, direktør i Biofuel Express

Hvem tager over, når dieselmotoren uddør? Transportsektoren skal tage et grundlæggende ansvar for at reducere drivhusgasser. KP Logistik´s tyske afdelinger har udskiftet en hel flåde lastbiler til lastbiler med LNG-motorer og i den danske afdeling er der investeret i lastbiler med CNG-motorer og hybrid-teknologi. For selvom det ikke er profitabelt på den korte bane, så er det livsvigtig erfaring, når dieselmotorerne uddør.

æredygtige løsninger i transportsektoren er for det meste komplicerede og dyre og den grønne omstilling kræver omfattende investeringer, men på den lange bane vil fordelene overstige omkostningerne. Det mener Lars Petersen, der er direktør i KP Logistik, der har investeret i moderne lastbiler til deres flåde i både Danmark og Tyskland. ”Vi lægger stor vægt på høj kvalitet og driftsikker teknologi. Af miljømæssige og omkostningsmæssige grunde har vi investeret i lastbiler med naturgasmotorer (CNG) i flere af lastbilerne i Danmark og med LNG-motorer (Liquified Natural Gas) i samtlige lastbiler i vores tyske afdelinger. Dermed erstatter vi ikke kun diesel med gas, men vi reducerer også udledningen af dieselpartikler og CO2,” siger Lars Petersen. I løbet af de seneste år har KP Logistik drevet en bæredygtig dagsorden og ambition om at udskifte brændsel fra fossile brændstoffer med bæredygtige løsninger. Virksomhedens biler lever i dag op til højeste euronorm for, hvor meget nye biler må forurene efter de retningslinier, der er udstukket af EU og mere til, når vi ser på de biler, der kører på biogas og biodiesel.

Industrien er klar Der er behov for klare retningslinjer fra det politiske landskab. Det mener Lars Petersen, der ser indikationer på at den danske

transportsektor er klar til at omstille sig. ”Som emissionstung industri skal vi være villige til at omstille til en anden teknologi, og det mener jeg bestemt også vi er.

”

Vi har været heldige at finde en god samarbejdspartner, som vil etablere tankstationer med flydende naturgas på vores lokationer, fordi det er en god forretningscase for dem Lars Petersen, direktør i KP Logistik

Men det kræver at infrastrukturen følger med. Kigger man på infrastrukturen, så mangler der muligheder for at tanke naturgas til lastbilerne i København og omegn. Så længe det kun er en mindre del af

vognparken, der kører natur- og biogas, så er det fint, men hvis alle bilerne skal køre på den brændstoftype, så skal der skabes en infrastruktur så mulighederne for at tanke den type brændstof udvides,” siger Lars Petersen. I Tyskland har regeringen valgt at subsidiere naturgas-lastbiler, der kører på flydende naturgas (LNG). Derudover har de tyske politikere besluttet at LNG-lastbiler fritages for vejafgifterne i en toårig periode. Af samme årsag har KP Logistik omstillet hele deres flåde til 100 LNG-lastbiler. Men også dér er det et problem med manglede muligheder for optankning. ”Vi har været heldige at finde en god samarbejdspartner, som vil etablere tankstationer med flydende naturgas på vores lokationer, fordi det er en god forretningscase for dem. Det viser så også, at hvis bare retningen er udstukket og infrastrukturen følger med, så er branchen også klar til at følge med,” siger Lars Petersen.

En investering i fremtiden Hvor naturgas-teknologien er til rådighed i dag, både biogas og LNG, så håber mange, at eldrevne lastbiler bliver det transportmæssige vendepunkt i fremtiden. Problemet med de elektriske lastbiler er dog, at rækkevidden på en opladning ikke er tilfredsstillende. Alligevel har KP Logistik i samarbejde med den danske supermarkedskæde Netto investeret i en hybridlastbil, der kører

på både biodiesel og elektricitet. Samarbejdet har stået på i to år og har allerede kastet vigtige erfaringer af sig. ”Sammen vil vi forsøge at blive mere bæredygtige. Elmotoren på vores hybridbil har desværre kun en rækkevidde på to kilometer på en opladning. Til gengæld giver den os den fleksibilitet, at vi kan levere til butikker, der ligger i beboelsesområder uden at støje, fordi vi kan køre ”silent” og ikke genere naboerne. Ved at tanke biodiesel på vores hybridbil opnår vi desuden en reduktion af CO2 udledningen på op til 87 procent,” siger Lars Petersen. Ifølge ham skal man huske, at lastbiler er en langsigtet investering. Lastbilerne er i gennemsnit på vejene i fire til syv år inden de udskiftes. Derfor skal der handles nu, hvis 2030-målene skal nås, og politikere skal i samarbejde med aktørerne i branchen blive enige om, hvilken retning vi skal gå. Så det handler om rammevilkår og infrastruktur. ”Ser man på vores indkøb af gas- og hybridbiler i den danske afdeling ud fra en økonomisk betragtning, så skulle vi måske ikke have gjort det, men det kræver investeringer at omstille sig og vi gør os nogle vigtige erfaringer – også med hensyn til driftsomkostningerne. Det har vi gjort for at være på forkant, så vi ikke står med en gammel teknologi. Derfor er det en investering i fremtiden for os. For vi vil ikke risikere at blive løbet agterud,” siger Lars Petersen.

Få sat turbo på den tunge transports grønne omstilling Mange fremsynede transportvirksomheder lider i disse år under en manglende politisk strategi for grøn omstilling af den tunge transport. Transportvirksomhederne efterlyser de nødvendige rammebetingelser og sikkerhed for deres investeringer i forhold til at effektivisere transporterne, reducere brændstofforbruget og mindske udledningen af drivhusgasser. Tekst: Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport

limaet står højt på den politiske dagsorden. Det er glædeligt, for det gør det også i transporterhvervet. Alene i Danmark flyttes omkring 90 procent af al gods og varer på lastbiler, og den andel ser ikke ud til at ændre sig markant i fremtiden, så der er masser af klimagevinster at hente ved at få en grønnere, tung transport. Vejgodstransportsektoren har de seneste år sænket CO2-udledningen og mængden af skadelige partikler fra lastbilerne ved at investere massivt i højeste lastbilstandarder, ny teknologi og ved at spare på brændstoffet. Virksomhederne vil gerne gøre endnu mere, men det kræver, at transportvirksomhederne ved, hvad de skal investere i: Er fremtidens brændstof el, gas, brint eller noget helt fjerde, måske endda noget i kombination med hinanden?

Savner politiske beslutninger Vi, der arbejder inden for den lastbilbranchen, efterlyser en klar politisk strategi, der kan hjælpe den tunge transport med at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling. For der skal sættes skub i en udvikling, hvor transportvirksomhederne får de nødvendige rammebetingelser og sikkerhed for deres investeringer i forhold til at effektivisere transporterne, reducere brændstofforbruget og mindske udledningen af drivhusgasser. Desværre mangler vejgodstransportvirksomhederne en klar politisk beslutning i forhold til, hvilken vej man vil gå i Danmark og resten af Europa i forhold til transportsektorens fremtidige drivmidler. Der mangler sikre rammer for investeringer i udvikling og afprøvning af ny teknologi inden for alternative drivmidler. Det er på høje tid, at politikerne udviser mod til at vælge vinderne blandt de mulige fremtidige transportenergikilder, så virksomhederne kan tilrette deres strategi og planlægning derefter. Ellers sættes den grønne omstilling inden for de tunge transporter i stå.

Ingen snupstagsløsninger Teknologierne modnes i forskellige hastigheder, så morgendagens løsning er måske ikke engang klar til at blive udrullet i markedet. Det skal vi naturligvis holde for øje, men ikke desto mindre er der behov for, at der bliver udstukket en retning for, hvor erhvervet skal arbejde hen mod

Foto: Colourbox

både på den mellemlange og lange bane. Det er ikke en nem opgave, for der er ingen hurtige snuptagsløsninger, som det ser ud i dag. Netop derfor foreslår ITD, at der nedsættes en klimakommission for den tunge transport med et bredt udsnit af repræsentanter fra erhvervet, så den politiske beslutningsproces kan foregå på et oplyst grundlag. Det er naturligvis altafgørende, hvis vi skal nå i mål med omstillingen til klimavenlige teknologier, at de faktisk også fungerer for transport- og logistikvirksomhederne i praksis. Politikere er nu engang valgt til at træffe beslutninger, og de energiformer, der på sigt skal sikre reduktion af transportsektorens olieafhængighed, kommer kun på

banen, hvis det besluttes på et højere niveau. Virksomhederne og markedskræfterne kan ikke gøre det selv – uanset hvor gerne de ville. Det er politikernes pligt og

Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

ansvar at sikre lovgivningsmæssig stabilitet med en klar og realistisk strategi for reduktion af CO2-emissioner for at fremme investeringstilliden fra transportvirksomhederne, energileverandørerne og køretøjsproducenterne. Og selv om det er svært, er der masser af inspiration at få. Vores nabolande har vist, at det godt kan lade sig gøre at lave langsigtede klimastrategier for den tunge transport. Herhjemme er der blot at følge deres eksempel, så vi ikke bliver hægtet endnu mere af den grønne omstilling, der foregår i Europa med rasende fart. Dansk vejgodstransport er helt klar til at stige ombord på den grønne omstilling. Er politikerne også det?

VI HOLDER VI HOLDER DANMARK DANMARK KØRENDE! KØRENDE!

Vejgodstransportsektoren har sænket CO2-udledningen og mængder af skadelige partikler fra lastbilerne ved at investere massivt i højeste lastbilstandarder, ny teknologi og ved at spare på brændstoffet. Vi vil gerne gøre endnu mere, men det kræver, at politikerne sætter kursen for fremtidig brug af el, gas, brint eller lignende som brændstof, så transportvirksomhederne ved, hvad de skal investere i. Hjælp os med at fortsætte den grønne omstilling for de tunge transporter. Vi holder Danmark kørende!

Lyren 1 DK-6330 Padborg www.itd.dk

Danske virksomheder kan gøre filantropi til forretning Hvis vi skal indfri FN’s 17 Verdensmål kræver det, at flere virksomheder tænker målene ind i forretningsstrategien. Det giver god mening for kloden og for virksomhedernes bundlinje, viser erfaringer fra DI-projektet ”Fra Filantropi til Forretning”, der omfatter 21 virksomheder. Tekst: Peter Thagesen, underdirektør, Dansk Industri

2030 skal verdenssamfundet stå til regnskab for de 17 ambitiøse mål for bæredygtig udvikling, som verdens ledere vedtog på et FN topmøde i 2015. På nuværende tidspunkt er vi godt med. For eksempel er flere hundrede millioner mennesker løftet ud af fattigdom og børnedødeligheden er faldet markant. Det er resultater, vi kan glæde os over. Dog bremses den positive udvikling af blandt andet stigende temperaturer som følge af klimaforandringer og en massiv befolkningstilvækst på kloden. Det står klart, at lineære løsninger ikke er tilstrækkelige til de eksponentielle udfordringer, som vi står over for i øjeblikket. Hvis vi skal løse klodens største problemer i løbet af det næste årti, er det nødvendigt med et drastisk kursskifte i måden vi lever og driver virksomhed på. Erhvervslivet spiller en vigtig og afgørende rolle i udviklingen af en bæredygtig verden. Flere og flere virksomheder har taget FN’s 17 Verdensmål til sig som en del af forretningen, men der er brug for et endnu større fokus på, hvordan danske virksomheder kan være med til at løse nogle af de mest presserende udfordringer.

Fra filantropi til forretning Det er en velbevandret myte, at verdensmålene er en form for CSR 2.0, der både er omkostningsfuld og tidskrævende. Mange har også den forestilling og frygt, at de træder ind i et besværsligt FN-bureaukrati i det øjeblik de beskæftiger sig med verdensmålene. Erfaringer fra de 21 virksomheder, der er en del af

FN’s 17 Verdensmål vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Illustration: www.verdensmaalene.dk

DI- projektet ”fra filantropi til forretning”, viser dog noget helt andet. Verdensmålene handler om meget mere. De handler om at gribe nye forretningsmuligheder, og der er tilmed store effektivitetsgevinster at hente. I hjertet af Odense ligger Tasso Jernstøberi, der blev grundlagt i 1856. Virksomheden er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern, der er enormt energi-

tung i fremstillingsprocessen. I stedet for at lade energien gå til spilde, sælger Tasso overskudsvarme fra produktionen som fjernvarme til opvarmning af huse i naboområdet. Ved at tænke bæredygtighed i produktionen, formår virksomheden at gøre noget godt for både klimaet og bundlinjen. Hos Plus Pack, der producerer fødevareemballage, vil man i 2030 levere 100 pct. genanvendelige løsninger uden CO2-emissioner. Virksomheden ser Verdensmål nr. 12 om bæredygtig forbrug og produktionsformer for en nødvendighed, når det gælder om at fremtidssikre virksomheden i forhold til kundernes stigende efterspørgsel efter plastemballage. Også hos virksomheden Dupont Nutrition and Health arbejder man strategisk med verdensmålene. Dupont bruger målene til at screene innovationsprojekter allerede i udviklingsstadiet. Hvis et projekt ikke hjælper til at indfri et verdensmål, bliver det skudt til hjørne.

Nye forretningsmuligheder Tasso Jernstøberi er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern, der er enormt energitung i fremstillingsprocessen.

Fælles for Tasso Jernstøberi, Plus Pack, Dupont Nutrition and Health og 18 an-

dre virksomheder i projektet ”Fra Filantropi til Forretning”, er, at de har omsat verdensmålene til nye forretningsmuligheder, etableret partnerskaber og finansieringsmuligheder. Tidligere har filantropi som forretningsmodel været ren volapyk, men med verdensmålene er der blevet skabt et fælles, globalt sprog for god forretningsledelse. Verdensmålene er på kort tid blevet et væsentligt konkurrenceparameter for virksomheder, der skal udvikles, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at redde kloden. De virksomheder, der kommer til at kapre fremtidens markeder, er dem, der forstår at arbejde med bæredygtig innovation. Forretningspotentialet er stort. Hvis alle mål indfries, skaber det forretningsmuligheder for 70 billioner kr. om året i 2030, hvilket svarer til Kinas bruttonationalprodukt. Konsulent huset McKinsey vurderer, at en ind frielse af verdensmål nr. 5 om ligestilling, vil tilføre næsten 180 billioner kr. i 2025. Det er derfor sund forretningsfornuft, at tænke verdensmålene ind i forret ningen.

Højere ambitioner kan gøre Danmark til global grøn rollemodel Danmark og danske virksomheder har på det seneste fået international opmærksomhed for arbejdet med at skabe grøn vækst. For nyligt blev Danmark af FN kåret til det land i verden, der er længst fremme med at indfri verdensmålene. Samtidig indtager danske virksomheder en flot førsteplads i prioriteringen af bæredygtig udvikling, ifølge IMD World Competitiveness Yearbook. Tekst: Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent, Dansk Industri

I’s seneste medlemsanalyse fra 2019 bekræfter de flotte placeringer. Hele 93 pct. af DI’s medlemmer angiver, at de har indført konkrete tiltag, der forbedrer deres sociale eller miljømæssige indvirkning på samfundet. Samtidig er andelen af virksomheder, der har integreret FN’s Verdensmål i deres forretning fordoblet på blot ét år, således at knap en fjerdedel i dag arbejder strategisk med bæredygtighed i kerneforretningen.

Erhvervslivet kalder på politisk opbakning til grøn vækst Flere danske virksomheder beviser, at man sagtens kan forene verdensmålene med overordnede kommercielle forretningsmål. Men hvis det skal omsættes til vækst og nye arbejdspladser, kræver det, at virksomhedernes rammevilkår forbedres, så de bedre kan gribe globale forretningsmuligheder. Politisk opbakning til erhvervslivet er en fundmental forudsætning, hvis Danmark også fremover skal kunne leve op til vores topplaceringer inden for bæredygtighed. Derfor er det positivt, at verdensmålene efterhånden også vinder større indpas på Christiansborg. Flere og flere kommuner er også begyndt at arbejde målrettet med ver-

densmålene. Men hvis 2030-målene skal nås, så kræver det, at politiske ambitioner matcher erhvervslivets ambitioner.

DI’s bud på fem konkrete indsatsområder Hvis vi skal skabe en grønnere fremtid, kræver det politisk vilje til at understøtte virksomhedernes eksportmuligheder, evne til at genere finansiering og videreudvikle bæredygtige løsninger inden for blandt andet affaldshåndtering og vandteknologi. I DI arbejder vi benhårdt for at fremme grøn vækst, og foreslår følgende fem indsatsområder, der kan sætte skub i udviklingen: For det første er nye investeringer i milliardklassen påkrævet hvert år, hvis verdensmålene skal nås inden 2030. Danske bæredygtige løsninger skal i højere grad ud i verden, og derfor er det vigtigt, at den nødvendige finansiering bliver gjort tilgængelig. Udviklingsbistanden skal understøtte bæredygtige investeringer og fungere som katalysator for den private kapital. Derudover er der behov for nye finansieringsinstrumenter, som motiverer virksomhedernes engagement i verdensmålene. Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), Danmarks Eksportkredit (EKF) og øvrige finansieringsordninger kan med fordel tilpasses med

Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent, Dansk Industri

henblik på at sikre en mere komplet palet af instrumenter, der er til rådighed for den private sektor. For det andet er det vigtigt, at danske grønne løsninger bliver markedsført globalt, og derfor skal den danske eksportfremme styrkes med flere erhvervsfremstød i udlandet. For det tredje skal den nye regering rette fokus mod dansk eksport af intelligent og effektiv energianvendelse og -produktion. Samtidig skal der være et endnu bedre samspil mellem virksomheder, finansieringsordninger og myndigheder. For det fjerde skal der sættes skub i cirkulære forretningsmodeller, så vi i højere grad kan fastholde værdi i vores ressourcer og forlænge produkters levetid. Cirkulær

forretning handler om at nytænke både design, produktion, salg og forbrug, så ressourcer kan bruges igen og igen. DI arbejder for at fremme den cirkulære dagsorden og fjerne lovgivningsmæssige barrierer. Derudover er der behov for en ny organisering af affaldssektoren, så virksomheder får adgang til at genanvende husholdningsaffaldet, som kommunerne i dag har anvisningsret til. Målet er, at meget mere af det indsamlede affald skal anvendes igen – affald skal ses som fremtidens råvarer. Endelig er der mange steder i verden mangel på vand, og Danmark er blandt de bedste til at levere vandløsninger. Men konkurrencen er hård, og det kræver løbende fokus på at udvikle nye innovative løsninger. Danmark skal derfor gøre endnu mere for at udbygge sin position som vækstcenter for vand. Der skal fokus på, og flere penge til, forskning i vandteknologi, der understøtter FN’s Verdensmål. Alt imens Danmark modtager international hæder for sine grønne præstationer, oplyser flere lande om rekordvarme somre. Det står lysende klart, at verden står over for meget store udfordringer, og det er nødvendigt at vi finder løsninger på disse i en fart. Som førende i verden kan og bør Danmark tage en lederrolle på den globale dagsorden, der det næste årti får kritisk betydning.

AMBITIONER FOR BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed opstår ikke af sig selv Danske virksomheder bærer et ansvar i den grønne omstilling. Formålet er at skabe bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller. Og der er et vækstpotentiale for danske virksomheder hvis de evner at omsætte deres viden og erfaringer inden for bæredygtig produktion og ressourceoptimering til udvikling af forretningsområder for små og mellemstore virksomheder. Tekst: Jakob Lindmark Friis

Daniel Lillerøi, formand for Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune Kigger man på den lineære økonomi, så forbruger vi mere end nogensinde før. Derfor kræver den grønne omstilling, at vi stopper op, justerer på vores vaner og investerer tid og penge i at sætte fart i den bæredygtige udvikling. Det er et følsomt emne med mange interessenter og det er en stor dagsorden. Men den er vigtigt for vores fremtidige samfund og kommende generationer. Det er vores opgave at formidle og inspirere virksomhederne i Næstved Kommu-

ne og vi sidder på enormt meget viden om hvad der skal til for at skabe en mere bæredygtig industri. Der er udarbejdet utallige rapporter og mange begavede hoveder har studeret udviklingen og givet anbefalinger til fremtidige skridt i processen. Nu skal der handles. Men det kommer til at koste noget og betyde noget for os og vores fremtidige forbrug. Vi har viden i Danmark og nu skal vi skabe erfaringerne og inspirere nye virksomheder, der endnu ikke har taget de

første skridt mod de nye grønne forretningsmodeller. De stærke cirkulære virksomheder i Ressource Citys netværk er drivkraften, som vi bruger til at styrke forståelsen af cirkulær økonomi generelt på tværs af brancher og andre virksomheder. Vi har stor succes med at matche virksomheder og uddannelsesinstitutioner eller få dem til at engagere sig i Ressource City’s arbejde.

Mads Stærk, Forretningschef Industri & Anlæg hos Business Lolland Falster Virksomhederne skal forholde sig til deres fodaftryk af flere årsager. Udover de åbenlyse som at vi skal undgå at slide på jordens ressourcer og mindske drivhusgasserne, så skaber det nye forretningsmuligheder og en ny økonomisk slagside til virksomhedens omsætning. Derfor forsøger vi at få virksomhederne til at tænke på det som et værktøj til at skabe både vækst og arbejdspladser.

Politisk kan du sætte nogle rammer, men hvis virksomheder ikke har noget økonomisk incitament, så vil de ikke nødvendigvis foretage grønne investeringer. Derfor skal vi være med til at synliggøre, at der er en profitabel gevinst ved at investere i grønne teknologier og forretningsområder. Men det skal gå hurtigt, så er vi nødt til at få det implementeret hos virksomhederne. Hellere i dag end i morgen. Som erhvervsorganisation er det vores rolle at forsøge at skubbe og hjælpe virk-

somheder og skabe rammerne, der gør det muligt. Vi ønsker at tilbyde netværk og tilgængelighed som de eksempelvis får gennem vores Cleantech-projekter og spirende klynge samarbejder. Vi kan også bidrage med viden til virksomhederne og være med til at realisere deres ambitioner om at samarbejde med nye industrier eller formidle resultater på vegne af virksomhederne i området.

Mette Brøndum, direktør i Lindab A/S ”I Lindab har vi en filosofi, vi kalder Good Thinking. Den er en slags ledetråd, som sikrer, at vi driver forretning på en ansvarlig facon. Det handler grundlæggende om at vi er drevet af sund fornuft og den skal være med til at udvikle os. Det er sund fornuft, når vi dyrker en kultur forankret i et stærkt værdisæt med særligt fokus på kundens behov og medarbejdernes trivsel. Det er også sund fornuft, der gør, at vi konstant bestræber os på at nedsætte belastningen af miljøet i vores produktion og

skabe en cirkulær produktionskæde. Vores løsninger hjælper vores kunder med at skabe bæredygtige byggeløsninger. Stål er et gennemgående materiale i vores løsninger og det er i sig selv bæredygtigt, fordi det kan genanvendes mange gange uden det mister sin styrke. Vores grundværdier er, at vi gerne vil forenkle byggeriet med alt hvad det indebærer. Vi gør en stor indsats for at optimere vores vand- og energiforbrug. Vi skal

være mere behovsstyrede og kun anvende det, vi reelt har behov for. Det er en del af kulturen og såvel som produktionen. Nu er vi ikke en vandtung virksomhed, men det kan hele tiden blive bedre og vi arbejder på at minimere strømforbruget og bibeholde en miljørigtig produktion hele vejen fra fremstilling til genanvendelse. Det er Good Thinking for os.”

Gitte K. Nielsen, administrerende direktør i brancheforeningen Dansk Tegl Der er behov for en ambitiøs indsats omkring det bæredygtige byggeri, idet byggeriet idag er ansvarlig for en stor del af vores samlede energi- og ressourceforbrug. Men det er en kompleks størrelse og vi har brug for en fælles forståelse af, hvordan bæredygtige og holdbare byggerier er defineret. Så hvis vi skal tage vores ansvar seriøst, så er vi nødt til at starte med at få et fælles sprog og få sorteret de overfriske fra. Det er handler om at være bæredygtig frem for blæredygtig. Der er idag ikke en ligning, der entydigt

definerer hvad bæredygtighed er, men et rigtig godt sted at starte er via anerkendt fakta og certificeringer som EPD’er, DGNB mv. Branchen bør således stille større krav til hinanden om evidens for bæredygtige egenskaber på produkter, dvs. skildre de sande værdier af produktionens ressourceforbrug. Arkitekter, entreprenører, bygherrer og producenter mv. skal tage det til sig og forankre det i virksomhedernes virke, så det bliver en rød tråd igennem hele værdikæden, at forholde sig kritisk og agere ud fra et oplyst grundlag. Vi har taget de første skridt mod en fæl-

les indsats i industrien. I Danske Tegl har vi en indgået en frivillig aftale med Energistyrelsen om at optimere ressourcerforbrug, lave innovation og rapportere om forskellige tiltag. Målet er at skabe transparens og skabe incitamenter i industrien for derigennem at presse sig selv, samarbejdspartnere og konkurrenter mod en mere bæredygtig produktion. Aftalen indebærer bl.a. en benchmark-rapport, så interessenter kan se hvad energiforbruget er på de forskellige værker og en arbejdsgruppe definerer hvert år fem nye fokusområder for teknologi og innovation i rapporten.

V i

GRÃ&#x2DC;N OMSTILLING

Virksomhedernes ideer skal op af skuffen Danske virksomheder skal kunne mærke den økonomiske fordel ved den grønne omstilling, hvis Danmark skal nå målsætningen om et bæredygtigt samfund og om at være CO2-neutrale i 2050. De mange udfordringer som klimakrisen fører med sig, kan løses af virksomhederne og virksomhederne bør bruge behovet for grøn omstilling til at skabe forretning. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver innovationsdrevne partnerskaber og evnen til at arbejde på tværs af brancher. Og her er erhvervsklynger en del af svaret. Tekst: Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN

anmarks målsætning om at være CO2-neutrale i 2050, samt de globale samfundsmæssige udfordringer vi står overfor, understreger i høj grad efterspørgslen på grønne løsninger. Her er energiområdet særlig central. Investeringer i produktionen af vedvarende energi e r ikke tilstrækkelige, og det kræver en bred indsats i hele energiværdikæden, hvis vi skal nå de politiske mål. Netop derfor arbejder CLEAN Energi med virksomhedsrettet innovation inden for den samlede værdikæde: produktion, infrastruktur, effektivitet, lagring og rådgivning. Det gør vi ved at skabe rammerne for, at iværksættere og virksomheder kan fortsætte den rivende teknologiske udvikling, vi ser i disse år. Innovationskraften er nemlig stor iblandt de danske energivirksomheder, men der kan være langt fra idé til handling i de små og mellemstore virksomheder.

Lad os udnytte den danske styrkeposition Energiteknologi er en dansk styrkeposition og energiteknologiske virksomheder bidrager til en betydelig andel af erhvervslivets samlede aktiviteter. Det viser en for nyligt udgivet energianalyse fra CLEAN. 6 procent af alle private jobs,

kræver, at der bliver dannet partnerskaber på tværs af brancher. Til gengæld vil fordelene være store, både for virksomhederne og i forhold til klimaudfordringerne.

170 mio. kroner til realisering af virksomheders ideer og innovation

Carsten Orth Gaarn-Larsen

15 procent af omsætningen og hele 17,5 procent af vareeksporten er fra energiteknologiske virksomheder. Parisaftalens mål om udledning af færre drivhusgasser giver Danmark og danske energiteknologivirksomheder gode forudsætninger for at være foregangsland, skabe vækst og ikke mindst bidrage markant til fremtidens grønne omstilling. I CLEAN Energi arbejder vi derfor med at udbygge Danmarks styrkeposition inden for energi. Det gør vi bl.a. ved at sætte virksomhederne i centrum og sørge for, at virksomhedernes ideer kommer op af skuffen. For at energiområdet bliver en del af løsningen på vores samfundsudfordringer, kræver det samarbejde og det

I CLEAN Energi har vi netop hjemtaget 170 mio. kroner rettet mod energiinnovation i partnerskab med regionale aktører og fem af landets universiteter. Midlerne er rettet mod danske små og mellemstore virksomheder, hvor virksomhedernes ideer skal op af skuffen og virkeliggøres i en travl hverdag. Vores innovationsmodeller fokuserer på samarbejder mellem virk-

somheder og universiteterne, for vi ved, at der skabes markante resultater, når virksomhederne tager teten i et stærkt samarbejde med universiteterne. Vi har så mange teknologivirksomheder i Danmark, som ligger inde med ideer og teknologier, der kan bidrage til løsningen på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. En lang række af disse kommercielle energiprodukter og services er simpelthen en nødvendighed for at nå de politiske mål. Og når virksomhederne kan tjene på den grønne omstilling, er chancen for, at vi når i mål større. Vi skal derfor hjælpe virksomhederne med at få deres løsninger og ideer op ad skuffen og bragt i spil.

FAKTA OM CLEAN CLEAN er Danmarks cleantech-klyngeorganisation baseret på styrkepositioner i erhvervsliv og forskning inden for energi- og miljøteknologi. CLEANs formål er at skabe grøn vækst og beskæftigelse i danske virksomheder, etablere internationale samarbejder og bidrage til en bæredygtig samfundsmæssig udvikling. På www.cleancluster.dk kan du læse mere om, hvordan du kan få adgang til innovationsprojekter.

Plastik kan godt være fantastisk Så længe vi genanvender det. Kig efter pantmærket når du skal aflevere. Det er din sikkerhed for, at dine flasker og dåser bliver genanvendt - uanset om der har været juice, saft eller sodavand i. Det er saftsuseme en god idé.