Design din forandring

Et inspirationskatalog og toolkit til forandringer gennem erfaringsbaserede handlinger.

Lær hvordan en krise kan forme fremtidens løsninger og berige nutidens udviklingsprocesser med værdifulde, erfaringsbaserede handlinger.

Forord

Under covid-19-pandemien oplevede vi, at udviklingsprocesser blev katalyseret, demokratiseret og skaleret i et hidtil uset tempo. Ved at genaktivere de væsentlige indsigter – både på individuelt, organisatorisk og systemisk niveau – kan vi berige nutidens udviklingsprocesser med værdifulde, erfaringsbaserede handlinger.

Realdania har afsat 50 mio. kr. til indsatsen RESPOND. Her har forskere og innovationseksperter undersøgt pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø med henblik på at omsætte den viden til nye løsninger.

I dette inspirationskatalog præsenterer Dansk Design Center - DDC toolkittet Design din forandring udviklet til at understøtte udviklings- og forandringsprocesser med afsæt i forskningen. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse

Formål

Lær af fortidens krise for at forme fremtidens løsninger

Design som forandringsmetode

Hvem er Design din forandring til?

Løsningsdimensioner i det byggede miljø

Tre perspektiver der bør understøtte enhver nutid udviklingsproces

Toolkittet Design

Formål

I en verden præget af klimaforandringer, ressourceknaphed og komplekse sociale udfordringer, står vi over for fundamentale problemstillinger i det byggede miljø. De byer og bygninger, som vi skaber og lever i, påvirker direkte vores livskvalitet, trivsel og miljømæssige aftryk.

Dog er mange af de eksisterende tilgange til design, udvikling, anvendelse og drift af det byggede miljø stadig præget af en faglig fragmentering, kortsigtede mål og utilstrækkelig integration af menneskelige, sociale og miljømæssige hensyn.

Covid-19-pandemien afslørede sårbarheder, men også uforudsete muligheder i det byggede miljø. De drastiske ændringer i daglige behov satte spørgsmålstegn ved etablerede normer og strukturer og gav anledning til nye måder at tænke, bruge og designe vores fysiske og sociale omgivelser på.

Ved at integrere disse indsigter i nutidens udviklingsprocesser kan vi skabe et mere fleksibelt, resilient og bæredygtigt bygget miljø. Design din forandring tilbyder værktøjer, der hjælper aktører med at navigere i kompleksitet, styrke tværfagligt samarbejde og udvikle løsninger, der både adresserer aktuelle behov og ruster os til fremtidens udfordringer. Kun ved at tænke holistisk, eksperimentere og handle i fællesskab kan vi forme omgivelser, der fremmer trivsel, livskvalitet og bæredygtighed.

Foto: Unsplash

I en tid med store udfordringer, er det vigtigt at styrke vores fællesskaber og sikre, at vi har værktøjer, der bidrager til en demokratisk udviklingen af de steder, hvor vi bor og lever.

Alle skal klædes på til at bidrage til udviklingen.

Deror har løsningsdimensionerne i Design din forandring til formål at skabe den fælles forståelse der er forudsætningen for at kunne skabe reelle forandringer på tværs af teams, afdelinger, organisationer, fagligheder, og ikke mindst brugererne af løsningen.

Cecilie Bang Schulze

Urban Transition Lead

Dansk Design Center

Lær af fortidens krise for at forme fremtidens løsninger

For at eraringer fra krisetider ikke skal gå tabt, er det afgørende, at vi systematiserer, omsæter og aktiverer dem i nutiden.

Historien viser, at kriser ofe fungerer som katalysatorer for nytænkning og forandring. Når etablerede systemer og normer bliver udfordret, opstår der et unikt mulighedsrum for at gentænke, hvordan vi designer og organiserer vores omgivelser. Covid-19-pandemien var netop en sådan krise, der tvang os til at tilpasse vores byer, bygninger og rum på nye måder.

I en tid hvor vi står over for globale udfordringer som klimaforandringer og sociale uligheder, er det vigtigere end nogensinde at se foridens kriser som læringspunkter.

Toolkitet Design din forandring er et eksempel på, hvordan vi kan bringe forskning, praksis og brugeroplevelser sammen i en iterativ proces, der sikrer, at tidligere eraringer ikke blot dokumenteres, men også omsætes til konkrete handlinger.

DDC har taget afsæt i den omfatende forskning om covid-19-pandemiens afryk på det byggede miljø, gennemfør af Aalborg Universitet i regi af RESPOND. Ved at arbejde systemisk og iterativt med omsætning af forskningsmaterialet til kondenserede læringer og eraringer kan vi pege på de primære indsigter, der bør genaktiveres og gøres tilgængelige i nutidens innovations- og udviklingsforløb. Indsigterne er indarbejdet i Design din forandring, hvor DDC har arbejdet tværagligt og samskabende med forskere, praktikere og brugere, der har valideret og afprøvet værktøjerne. Resultatet er et evidensbaseret toolkit, der ikke blot formidler viden, men også skaber konkrete handlemuligheder for at styrke trivsel og livskvalitet i det byggede miljø.

Design som forandringsmetode

Design din forandring tager afsæt i designtænkning som forandringsmetode. Designtænkning er en stærk tilgang til at skabe forandring, fordi den kombinerer kreativ problemløsning med en systemisk forståelse af komplekse udfordringer. I stedet for at forsøge at løse problemer gennem langvarige analyser og lineære planlægningsprocesser, bygger designmetoden på handling, eksperimenter og iteration – ofe gennem prøvehandlinger. Prøvehandlinger gør det muligt at afprøve idéer i praksis i en mindre skala, lære af feedback og justere løsningerne, før de implementeres i større skala. Dete mindsker risikoen ved forandring og sikrer, at løsningerne er relevante, brugbare og efektive i den konkrete kontekst.

Samtidig arbejder designmetoden både detaljeret og holistisk – en evne der ofe beskrives som at kunne “zoome ind” og "zoome ud”:

• Zoom ind: Når man arbejder tæt på brugerne, de fysiske omgivelser og de specifkke behov for at skabe løsninger, der er intuitive og funktionelle.

• Zoom ud: Når man bevare et overblik over de større systemer og sammenhænge, så løsningerne ikke blot virker lokalt, men også understøter bredere samfundsmæssige mål og helhedsorienterede strategier.

I arbejdet med det byggede miljø betyder dete, at designmetoden sikrer en balance mellem konkrete, praksisnære justeringer og langsigtede, bæredygtige udviklingsplaner. Det gør design til en essentiel tilgang til at skabe omgivelser, der ikke kun fungerer fysisk, men også understøter langsigtet trivsel, livskvalitet og social bæredygtighed.

Foto: Unsplash

Hvem er Design din Forandring til?

Med toolkitet Design din forandring præsenteres du for tre værktøjer, der understøter din næste udviklings- og forandringsproces.

Design din forandring er relevant for alle, der arbejder med at udvikle og forbedre det byggede miljø – fra byrum og bygninger til arbejdspladser, skoler og fællesskaber. Toolkitet henvender sig til en bred vife af aktører, der ønsker at skabe bæredygtige og menneskecentrerede løsninger gennem en eksperimenterende og tværaglig tilgang, f.eks.:

Private og ofentlige bygherrer og myndigheder kan bruge værktøjerne til at planlægge og udvikle byrum, infrastruktur og bygninger med fokus på trivsel, fleksibilitet og bæredygtighed.

Arkitekter, byplanlæggere og designere kan integrere sociale og miljømæssige perspektiver i deres arbejde for at skabe mere inkluderende og funktionelle rum.

Virksomheder og organisationer kan anvende toolkitet til at gentænke arbejdspladser og faciliteter, så de bedre understøter samarbejde og trivsel.

Boligforeninger og lokalsamfund kan bruge metoderne til at styrke fællesskaber og skabe mere levende og tilgængelige nærmiljøer.

Foto: Unsplash

Løsningsdimensioner i det byggede miljø

I det følgende beskrives udvalgte løsningsdimensioner, der kan understøte udviklingen i det byggede miljø.

Adfærdsdimension

Det fysiske og sociale rum

Handlingsdimension

Toolkittet Design din forandring: Fremtidsbroen, Prøvehandlinger og Indsigtskort

Forskningen pegede på, at læringsmiljøer og boligliv var to særligt relevante tematikker at udfolde, fordi pandemien tydeliggjorde deres afgørende betydning for trivsel, fællesskab og livskvalitet.

Læringsmiljøer: Overgangen til fjernundervisning og hybride læringsformer afslørede både udfordringer og potentialer i måden, vi designer og organiserer læringsrum på. Forskningen viste, at fysiske omgivelser spiller en væsentlig rolle for motivation, koncentration og social interaktion, hvilket skabte en ny bevidsthed om behovet for fleksible, inkluderende og stimulerende læringsmiljøer.

Boligliv: Nedlukningerne betød, at hjemmet blev centrum for både arbejde, skole og fritid, hvilket sate fokus på boligernes funktionalitet, fleksibilitet og sociale betydning. Mange oplevede nye måder at bruge fællesarealer, altaner og opgange på, og forskningen viste, hvordan boligarkitektur og nærmiljø kan understøte trivsel og fællesskab – særligt i en krisetid.

Disse indsigter understregede behovet for at gentænke og designe både læringsog boligmiljøer, så de bedre understøter menneskers behov i en verden præget af forandring.

Forskningen fra covid-19-pandemien pegede ikke kun på bolig- og læringsmiljøer som centrale tematikker, men også på, hvordan vi har gjor os vigtige eraringer med anvendelse og design af både fysiske og sociale rum som to helt centrale adfærdsdimensioner når man skal fremme trivsel og livskvalitet.

Foto: Unsplash

Det fysiske rum: Pandemien viste, hvordan fleksibilitet og nytænkning i fysiske omgivelser kunne understøte nye behov. Ofentlige rum blev midleridigt omdannet til arbejdsstationer, mødesteder og undervisningsmiljøer, mens boligområder og byrum blev aktiveret på nye måder for at understøte fællesskab og trivsel. Disse eraringer har skabt en øget bevidsthed om, hvordan arkitektur og design kan udvikles og tilpasses dynamisk for at understøte skifende behov.

Det sociale rum: Samtidig blev det tydeligt, at sociale dynamikker også kan designes og understøtes aktivt. Vi erarede, hvordan små ændringer i måden, vi mødes og interagerer på – fra digitale fællesskaber til uformelle møder i fællesarealer – kan styrke relationer og modstandskraf i samfundet. Forskningen viste, at sociale rum ikke kun handler om fysiske rammer, men også om de strukturer, der skaber mulighed for inklusion, samvær og samarbejde.

Samspillet mellem de fysiske og sociale rum peger på to vigtige adfærdsdimension for at skabe forandringer i det byggede miljø. Det er i krydsningen mellem de to, at der bliver skabt nye muligheder for reelle adfærdsændringer.

I modellen præsenteres fire fysiske og fire sociale dimensioner (rum), som vi dagligt navigerer i. Disse kan krydses på forskellige måder og skal derfor forståes som dynamiske dimensioner, der kan matches efter behov med henblik på at udforske nye potentialer og initiativer.

De fysiske rum kan understøtte vores sociale relationer og er afgørende for vores oplevelse af livskvalitet. Samtidig kan vores sociale fællesskaber være med til at præge vores fysiske rum.

Ved at sammensætte og udfolde forskellige dimensioner i modellen på kryds og tværs, udvides forståelse for den kontekst, man opererer i og præciserer behovet i løsningen.

Model

Adfærdsdimensioner

i det byggede miljø

Nære relationer

Kombinationsmuligheder

Rum inde i bygninger

Rum mellem bygninger

Lokalområdet

Grupper Detstedsspecifkke fællesskab Det lokale fællesskab

Det fysiske rum Det sociale rum

Mindre rum

Det fysiske rum

De fysiske dimensioner relaterer sig til, hvordan vi bor, bygger, bygger bæredygtigt og i relation til den lokale kontekst. Vi har inddelt dem i 4 forskellige kategorier:

Mindre rum skal kunne facilitere de nære dagligdags fællesskaber og har en skala, der skaber tryghed og favner de nære relationer (f.eks. din bolig eller dit klasseværelse).

Rum inde i bygninger skal tilgodese specifikke formål og fællesskaber og må gerne tydeligt afspejle det ønskede brug for at understøtte interaktioner bedst muligt (f.eks. gangarealer og fællesrum).

Rum mellem bygninger skal understøtte gode naborelationer og være inviterende, inkluderende og sunde rammer for fællesskaber. De er afgørende for og kan bidrage til følelsen af at høre til (f.eks. gårdarealer og skolegårde).

Lokalområdet favner vores lokalsamfund med bl.a. lokale foreninger og frivillige kræfter. Dette kan understøttes ved at skabe fysiske rammer for mødesteder og aktiviteter for et større fællesskab (f.eks. byrum, parker, torve).

Mindre rum

Rum inde i bygninger

Rum mellem bygninger

Lokalområdet

Det sociale rum

De sociale dimensioner relaterer sig til, hvordan vi anvender og indtager rum alene og i relation til andre. Vi har inddelt dem i 4 forskellige kategorier:

Nære relationer (1:1) er de mest personlige relationer i vores liv. Dem vi har en fortrolighed med og føler os trygge ved at være omkring (f.eks. dem du deler husstand med eller nære venner).

Grupper er dem vi deler et særligt fællesskab med, og der dermed er særlige anledninger til at mødes/være sammen med. Det er relationer, der er afgørende for, hvordan vores hverdag opleves (f.eks. dem du bor i opgang med eller klassekammerater).

Det stedsspecifikke fællesskab relaterer til de mennesker, vi til hverdag færdes i samme område med. Det er løsere relationer, som har en fælles geografisk tilknytning (f.eks. dem du bor i bebyggelse med eller deler skole med).

Det lokale fællesskab er det vi deler et større geografisk fællesskab med. Vi kan have overordnede fælles visioner, men vi positionerer os typisk også i disse pba særlige interesser, baggrunde og andre stedsspecifikke fællesskaber, vi er en del af (f.eks. dem der bor og/ eller udgør en del i fællesskabet i samme by).

Nære relationer

Grupper

Detstedsspecifkke fællesskab

Det lokale fællesskab

Fra tomme kvadratmeter til levende læringsmiljøer

Hvordan kan små forandringer i de fysiske rum skabe store forbedringer for læringsmiljøer

I Glostrup Kommune har projektleder Signe Pedersen fra Areal og Byggeri hos Glostrup Ejendomme stået i spidsen for at optimere læringsmiljøet på kommunens skoler, med fokus på at skabe dynamiske og inspirerende rammer, der understøter både trivsel, læring og indeklimaet.

Glostrup kommune deltog et faciliteret forløb med DDC under Respond-indsatsen, for at kvalificere toolkittet Design din forandring.

Projekt: Indeklima og trivsel i læringsmiljøet –Nordvangskolen som fyrårnsprojekt

Metode: Samskabelse med elever og lærere, og mikrohandlinger det fysiske rum

Udpluk af løsninger:

• Svalegange, mellemrum og tomme kvadratmetre omdannet til aktive læringsrum

• Nye fællesrum som katalysator for styrkede fællesskaber på tværs af relationer og grupper

• Elevdrevne initiativer styrker ejerskab for løsningen og trivsel

Resultater: Styrket tværagligt samarbejde, øget handlekraf og bedre læringsmiljøer

Læring: Fysiske og sociale rum hænger sammen – små ændringer skaber stor efekt

Case #1

Forbederingerne af læringsmiljøet krævede et tæt samspil mellem de fysiske og sociale rum – to dimensioner, der har været fundamentet for Glostrups arbejde på Nordvangskolen. Gennem værktøjet "Design din forandring" har skolen fungeret som et fyrårnsprojekt, hvor de indsamlede eraringer skal danne grundlag for lignende initiativer på andre skoler .Gennem forløbet har Glostrup arbejdet systematisk med at etablere et tværfagligt rum for at perspektivere og kvalifcere løsningerne - særligt er eleverne blevet involveret på et helt nyt niveau hvor de har haf mulighed for at komme med konkrete ideer til optimering af de fysiske rum. Det har blandt andet givet værdifulde indsigter i, hvilke områder der fremmer trivsel, og hvor forbedringer er nødvendige.

Vi har haf stor glæde af forløbet hvor vi har anvendt toolkitet til at inddrage nye perspektiver i løsningen. Vi fk et langt mere holistiske blik på rum, funktion og trivsel. Og løsningen gik fra at være en teknisk løsning, til en løsning med blik for adfærd og de sociale vilkår som løsningen skal understøte.

Signe Pedersen

Areal og Byggeri, Glostrup Ejendomme

Eraringerne fra Nordvangskolen illustrerer, hvordan man kan arbejde med de forskellige typer af rum i bygninger for at fremme de sociale relationer og dermed skabe ny indlæringsadfærd blandt eleverne.

Mindre rum faciliterer nære relationer

På Nordvangskolen er de mindre rum blevet optimeret for at skabe variation, plads til fordybelse og ikke mindst styrke de nære relationer. Eksempelvis er klasseværelser og små opholdsrum blevet designet til at understøte både elevernes sociale interaktioner og deres læring med nye møbler og belysning der invitere til intimitet og ro.

Mellemrum skaber nye fællesskaber

Der ud over er der arbejdet med skolens “tomme kvadratmetre” som gangarealer og mellemrum for at bringe dem til live og understøte specifkke formål og nye fællesskaber. På Nordvangskolen er svalegangene f.eks. blevet forvandlet til aktive lærings- og pauserum, hvor bænke er installeret for at fremme gruppearbejde og læring i et afslappet og mere dynamisk miljø. Indretningen af fællesarealer med cafémøbler og belysning skaber en afslappet, inkluderende atmosfære, der giver eleverne mulighed for at interagere og samarbejde i større grad end tidligere.

Nære relationer

Mindre rum

Rum inde i bygninger

Grupper

Efer forløbet oplever Nordvangskolen, at eleverne aktivt tager de nye rum i brug, hvilket har skabt nye undervisningsmuligheder, styrket fællesskaber og øget elevernes ejerskabsfølelse. Det har blandt andet resulteret i, at eleverne passer bedre på rummene end tidligere.

Samtidig ses adfærdsændringer på forvaltningsniveau, hvor skoleledelse, lærere og kommunen på tværs af fagforvaltningerne har opnået en fælles ambition og en dybere forståelse for, hvordan læringsmiljøet kan beriges gennem målretede tiltag i de fysiske og sociale rum. Dermed er det forsat Glostrup Kommunes hovedintention at få et fælles blik og forståelse på udfordringer og løsninger i forbindelse med læringsmiljø, indeklima og trivsel på tværs af fagforvaltningerne.

Nøgleeraringer:

- Samspillet mellem fysiske og sociale rum er afgørende for trivsel og læring.

- Brugerinddragelse skaber både ejerskab og bedre løsninger.

- Små, enkle tiltag kan skabe varige og markante forbedringer.

Plantegning fra Nordvangskolen med fokus på variation i forskelllige zoner, siddepladser, møbler, aktiviteter mm.

Det stedsspecifikke fællesskab der fremmer livskvalitet

Hvordan rum mellem bygninger kan styrke lokale fællesskaber

I en tid hvor fællesskab og naboskab har fået øget betydning for vores livskvalitet og trivsel, har KAB arbejdet strategisk med at udvikle og bygge fællesarealer, der kan fremme de stærke lokale og stedsspecifkke fællesskaber. Gennem en kombination af brugerinddragelse, samskabelse og testforløb har de udviklet løsninger, der tager udgangspunkt i de reelle behov hos beboerne og de specifkke fysiske rammer i hver lokalområde.

KAB anvender de metodiske greb der præsenteres i Design din forandring-toolkitet for at udvikle løsninger til at styrke fællesskaber gennem bedre fællesarealer.

Projekt: Bedre fælles rum

Metode: Samskabelse med beboere, antropologiske gåtursinterviews og prototypeforløb

Udpluk af løsninger:

- Fleksible opholdszoner skaber rum for fællesskab på tværs af generationer

- Biodiversitet og naturlige elementer integreres som sociale mødesteder

- Rummet mellem bygningerne aktiveres til levende opholdsog fællesskabszoner

Resultater: Større naboskab, styrket trivsel og bedre udnytelse af fællesarealer

Læring: Små fysiske ændringer kan have stor social efekt –beboerinddragelse sikrer ejerskab og langtidsholdbare løsninger

Mete Lund Norre

Specialkonsulent By- og Boligudvikling Center for Byggeri og Byomdannelse KAB

Case #2

Mange fællesarealer i boligområder, særligt mellem bygninger, har traditionelt været passive – enten overaget af parkering og cykelstativer eller blot ubrugt plads. Under coronaperioden blev behovet for at genopfnde disse rum tydeligt. Beboere eferspurgte nye måder at mødes på og potentialet i de udendørs fællesarealer blev pludselig en central dagsorden. Initiativet “Bedre fælles rum” greb det momentum ved at gentænke uderummene mellem bygningerne, så de netop kunne styrke naboskab, sundhed og trivsel.

Når vi tænker fællesskabet ind fra star og designer med beboerne, forvandles de oversete mellemrum til levende mødesteder – og små ændringer i det fysiske rum skaber store sociale forandringer.

Mete Lund Norre

Specialkonsulent By- og Boligudvikling Center for Byggeri og Byomdannelse KAB

Samskabelse og stedsspecifk tilpasning

Boligområder varierer meget – både i fysisk identitet, beboersammensætning og behov. Kontekstforståelsen er deror afgørende når nye løsninger skal udvikles for at sikre en stedsspecifk tilpasning. Det løste KAB blandt andet ved:

- Dialog og gåtursinterviews med aktører i deres egne områder for at identifcere behov og potentialer

- Samskabelse med tværaglig fokus og tidligt involvering af brugerne. Således bestod et udviklingsteam ofe af beboerne, drifpersonalet, landskabsarkitekten, antropolog/sociolog og andre eksperer.

- Prototypeforløb: Test af nye fællesrumsfunktioner for at evaluere efekten i praksis

Detstedsspecifkkefællesskab

Detlokale fællesskab

Rum mellem bygninger Lokalområdet

De konkrete løsninger under “Bedre fælles rum” understøter ønskes om at styrke de lokale fællesskaber:

1. Fleksible opholdszoner for alle generationer: Nye fællesarealer er designet med fokus på naturlig leg og funktionalitet på tværs af aldersgrupper. At have et socialt rum tæt på ens hjem fremmer livskvaliteten.

2. Grønne områder og biodiversitet som samlingspunkt: Biodiversitet er blevet en integreret del af fællesrummene – ikke kun for naturens skyld, men også for at skabe rum, hvor mennesker kan samles. Beplantning, små haver og naturbaserede løsninger har vist sig at være efektive til at understøte trivsel og opholdskvalitet.

3. Fra tomme rum til aktive fællesskabszoner: Gårdrum og gangarealer, der før var ubenytede, er blevet transformeret til levende mødesteder med indbydende opholdsområder.

Detstedsspecifkkefællesskab

Detlokale fællesskab

Rum mellem bygninger

Lokalområdet

Eraringerne fra “Bedre fælles rum” har understøtet en strategisk tilgang hos KAB, hvor sociale værdier tænkes ind i udviklingsrummet helt fra begyndelsen. I stedet for at fællesarealer bliver et sekundær element, er de nu i fokus fra star til slut.

Nøgleeraringer:

- Design med de sociale forhold for øje: Tænk beboernes trivsel ind - fra begyndelsen.

- Brugerinvolvering er nøglen: Test løsninger, inddrag beboere og - skab ejerskab.

- Gennem en øget stedsspecifk kontekstforståelse kan man vende udfordringer til nye muligheder

Toolkit Design din forandring

Tre perspektiver der bør understøtte enhver nutidig udviklingsproces

Covid-19-pandemien udfordrede vores vante forestillinger om det byggede miljø og tvang os til at tænke anderledes om, hvordan vi bruger og former vores omgivelser. Tre særlige perspektiver trådte tydeligt frem: en udvidet kontekstforståelse, en øget handlekraf og nye måder at bidrage på har særligt høj relevans og bør understøte en hver nutidig udviklingsproces:

• En udvidet kontekstforståelse

Under covid-19-pandemien blev vi trænet i at aflæse og forstå det miljø, vi indgik i på nye måder og blev mere opmærksomme på, hvordan samspillet mellem mennesker, rum og materialitet påvirker trivsel og livskvalitet. Hjemmet skulle pludselig fungere som arbejdsplads, skolen tog udearealer i brug som læringsrum, og opgangen eller gårdmiljøet blev det centrale samlingspunkt, hvor vi kunne socialisere.

Den øgede bevidsthed og kontekstforståelse åbnede for et bredere mulighedsrum, når konkrete behov og udfordringer skulle løses. Vi arbejdede aktivt med at forme det fysiske og det sociale rum for at imødekomme vores behov. Det lære os at se nye potentialer og handlemuligheder i det byggede miljø og styrkede løsningerne.

• Øget handlekraf

De nye rammer under covid-19-pandemien tydeliggjorde udfordringer, men viste også mulighedsrum og potentialer for at udfolde handlekompetencer. Nogle oplevede et øget muligheds- og handlerum, hvor de kunne bidrage til positive forandringer. Med afsæt i akute behov blev der handlet hurigt og eksperimenterende, og midleridige løsninger banede vejen for nye tiltag.

Vi blev mere opmærksomme på, hvordan vi kunne tage ejerskab over vores omgivelser og påvirke dem aktivt, frem for blot at tilpasse os dem. Det blev tydeligt, at små indgreb og initiativer kunne skabe stor værdi – eksempelvis ved at gentænke måden vi indreter arbejdspladser, skoler og ofentlige rum på. Det føre til en øget handlekraf. De eraringer har styrket vores evne til at afprøve løsninger i praksis, f.eks. gennem prøvehandlinger og justere dem løbende for at skabe de bedst mulige rammer for trivsel og livskvalitet.

• Nye måder at bidrage på

Under covid-19-pandemien så vi, hvordan aktører trådte frem og bidrog på nye måder. Fagligheder, der normalt ikke arbejdede tæt sammen, fandt fælles berøringsflader og skabte helhedsorienterede løsninger. Eksempelvis samarbejdede arkitekter, pædagoger og sundhedsfaglige om at nytænke rum og funktioner, så de understøtede både tryghed, fleksibilitet og samvær. Denne tilgang har vist os, at når vi inviterer flere stemmer ind og kombinerer forskellige perspektiver, opstår nye forståelser og muligheder. Ved at fastholde denne åbenhed for samarbejde på tværs kan vi udvikle mere bæredygtige og inkluderende løsninger, hvor flere føler sig hør og repræsenteret. Det skaber stærkere, mere langtidsholdbare forandringer i vores fysiske og sociale rum.

Foto: Unsplash

Disse tre perspektiver danner fundamentet for Design din forandring. De viser os, hvordan vi kan arbejde mere dynamisk, tværagligt og eksperimenterende i udviklingen af det byggede miljø.

I det følgende beskrives toolkitet, hvor du får konkrete værktøjer til at omsæte disse perspektiver til praksis. Uanset om du arbejder med byudvikling, organisationsforandringer eller fysiske rammer i hverdagen, er det afgørende at have disse tre perspektiver in mente. Gennem værktøjerne i toolkitet bliver du guidet til at analysere, afprøve og forme nye løsninger, der styrker trivsel og livskvalitet – både for de mennesker, der bruger rummene og for de systemer, de indgår i.

Toolkitet består af tre værktøjer, Forandringsbroen, Prøvehandlinger og Indsigtskor, som kan bruges hver for sig eller i sammenhæng for at skabe en målretet udviklingsproces. Afhængigt af behovet kan processen strække sig fra en intensiv session til et længere forløb.

Forandringer sker ikke af sig selv – de skabes gennem eksperimenter og prøvehandlinger. Design giver os en metode til at teste, lære og justere, så vi udvikler løsninger, der kan implementeres i praksis.

Design er vores navigator til at forbinde det store med det små – vi zoomer ud for at forstå de systemiske sammenhænge og zoomer ind for at skabe konkrete, håndgribelige forandringer.

Med en designdrevet tilgang kan arbejde på begge niveauer samtidig og sikre, at vision og praksis hænger sammen.

Kimmie Tentscher Senior creative & business strategist Dansk Design Center

Toolkittet Design din forandring

Tool #1 // Forandringsbroen - Skaber retning og fælles forståelse

Forandringsbroen hjælper teams, organisationer og parnerskaber med at formulere en klar vision for fremtiden. Ved at korlægge ens nuværende position og hvor man ønsker at bevæge sig hen, skabes en strategisk bro mellem nutid og fremtid. Værktøjet er særligt nytigt i opstaren af en udviklingsproces, hvor det er vigtigt at samle perspektiver og skabe en fælles retning og målsætning.

Tool #2 // Prøvehandlinger - Hurtige eksperimenter for læring og handling

Prøvehandlinger giver mulighed for at afprøve idéer i praksis uden lange beslutningsprocesser. Det handler om at eksperimentere med små, konkrete handlinger, der kan give indsigt i, hvad der virker, og hvordan løsninger kan justeres og skaleres. Værktøjet fremmer en eksperimenterende tilgang, der reducerer risikoen ved større forandringer.

Tool #3 // Indsigtskort - Fra erfaring til perspektiv

Indsigtskorene hjælper med at omsæte konkrete eraringer til brugbare perspektiver i den aktuelle udviklingsproces. De er designet til at skabe overblik over læringer fra tidligere forandringer, f.eks. hvordan vi hurigt tilpassede os nye arbejdsgange under covid-19–pandemien, og bruge dem til at kvalifcere nutidige løsninger. Indsigtskorene er udviklet på baggrund af det store forskningsmateriale fra RESPOND.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool #1 Forandringsbroen: Skaber retning og

fælles forståelse

Forandringsbroen hjælper tværaglige grupper med at omsæte eraringer fra kriser, såsom covid-19-pandemien, til en drivkraf for positiv forandring. Værktøjet skaber meningsfulde dialoger og fælles visioner for fremtidens byggede miljø ved at kombinere refleksion, analyse og handling.

Metoden er baseret på Three Horizons Framework (Bill Sharpe, 2016), der strukturerer overgangen fra nutid til fremtid. Fremtidsbroen sikrer, at de forskellige perspektiver og motivationsfaktorer spiller sammen, så forandringer både er visionære, innovative og realistisk.

Hvoror skal du bruge dete værktøj?

• Det kan understøte meningsdannende samtaler på tværs af fagligheder og eraringer omkring en fælles ønsket forandring

• Det kan skabe fælles foretrukne fremtider for fysiske og sociale rum

• Det kan pege på barrierer og muligheder for forandringer

• Det kan strukturere forandringsprocessen på en måde, der integrerer korsigtede og langsigtede mål

Værktøjet kan bruges til korere (timer) eller længere sessioner (dage). Vi anbefaler dog minimum to timer til at gennemføre øvelsen.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool #1 Forandringsbroen

Hvad gør vi i dag i vores hverdag og praksis, som vi kan gøre mindre af eller helt undlade?

Prøvehandling

Udvælg det, du vil arbejde videre med at forandre. Beskriv dine antagelser og måde at afprøve det på.

Hvad ændrer jeg på?

Hvilken forskel tror jeg det vil gøre?

Hvad gør jeg selv, og hvem er involveret? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan?

Hvordan sikrer jeg de bedste rammer for prøvehandlingen?

Hvad ønsker jeg at opnå? Hvilken forskel tror jeg det vil gøre?

Hvordan vil jeg dokumentere og komme med læringer når vi mødes igen?

Min ambition med prøvehandlingen

0. Forberedelse

1. Lær af foriden

2. Skab fælles billeder af fremtiden

3. Vurder nutiden

4. Navigér i turbulente overgange, identifcér barrierer og potentialer

5. Afrunding

Materialer

Forandringsbroen printet (Størrelse A1)

Øvelseskor printet (A4) - print 1 per gruppe

Sæt af øvelseskor til hver gruppe (A5) Print 1 sæt per gruppe

Indsigtskor A5 eller A6

Post-its (I tre forskellige farver)

Kuglepenne

Guide

Trin 0 · Forberedelse

Print materialet og læg kuglepenne og post-it´ frem. Hæng gerne Forandringsbroen på vægge for bedre overblik. Det kan være en god idé at lave grupperne på forhånd. Vi anbefaler 4-6 personer i en gruppe.

Trin 1 · Lær af foriden

Formål: Reflektér over tidligere eraringer og indsigter hos deltagerne.

Opgave: Uddel øvelseskor 1 (A4) til hver gruppe.

Dialog: Grupperne diskuterer og svarer på, hvad de lære af covid-19-pandemien.

Notér svar på korene og sæt svarene i venstre side af Fornadringsbroen.

Tip

Brug Indsigtskorene til at understøte deltagernes refleksioner med forskning. Læg korene på bordet som reference.

Som facilitator kan du også trække på fysiske oplevelser og situationer, deltagerne oplevede under covid-19- pandemien. Prøv f.eks. at bede deltagerne hilse på hinanden som man gjorde under pandemien, tage en maske på, eller bed dem om at sprite hænder.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Trin 2 · Skab fælles billeder af fremtiden

Formål: Udvikl en fælles vision for en ønsket fremtid.

Opgave: Uddel øvelseskor 2 (A4) til hver gruppe.

Dialog: Grupperne sæter målsætning og diskuterer, hvordan det ser ud, når de har opnået deres mål. Hvad er ændret i fremtiden?

Notér svar på korene og sæt svarene på Forandringsbroens horisont 3.

Tip

I denne øvelse ønsker vi at etablere et ambitiøst billede af vores fælles foretrukne fremtid. Vær opmærksom på, at det ikke handler om at forudsige fremtiden, men derimod at samskabe en målsætning alle i gruppen vil arbejde for at virkeliggøre. Øvelsen kræver, at deltagerne bruger deres forestillingsevne – det kan være udfordrende, men det er nøglen til at tænke visionær.

Trin 3 · Vurder nutiden

Formål: Identifcér barrierer og vaner, der modarbejder forandring.

Opgave: Uddel øvelseskor 3 (A4) til hver gruppe. Dialog: Grupperne skal nu afdække hvilke logikker, strukturer og konkrete handlinger, der modarbejder de forandringer, som er nødvendige for at skabe rum for vores foretrukne fremtid. Notér svar på korene og sæt svarene dem på Fornadringsbroens horisont 1.

Tip

Hjælp gruppen i gang ved at spørge: "Hvad gør vi i dag, som vi skal gøre mindre af eller stoppe med?”, “Hvad skal vi holde fast i?” eller “Hvilke værdifulde læringer og eraringer har vi glemt fra krisen, der kan hjælpe os i dag?”

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool

Trin 4 · Navigér i turbulente overgange, identifcér barrierer og potentialer

Formål: Udvikle prøvehandlinger der kan understøte overgangen fra nutiden til fremtiden.

Opgave: Brug øvelseskor 4 til gruppe-brainstorm.

Dialog: Gruppen identifcerer konkrete initiativer (prøvehandlinger) de kan afprøve for at nå det mål de har sat og virkeliggøre den fremtid de har visualiseret, det kan f.eks. være nye samarbejder, ny organisering, ny løsning eller lign.

Notér prøvehandlingerne og placer dem på Forandringsbroen horisont 2.

Tip

Bed evt. hver deltager om at skrive én handling på en post-it ud fra følgende logik:

Blå post-its: Potentialer.

Grønne post-its: Barrierer.

Diskutér i plenum: Hvoror er dete ikke virkeligheden endnu og skab prøvehandlingen ud fra denne dialog.

Trin 5 · Afrunding

Saml op og konkretisér næste skridt.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool #2 Prøvehandlinger: Hurtige eksperimenter for læring og handling

Værktøjet er udviklet til at guide jer gennem en struktureret proces, der hjælper med at designe og planlægge prøvehandlinger, som kan katalysere jeres ønskede fremtid. Gennem fem trin går vi fra at visualisere fremtiden til at identifcere, prioritere og udføre handlinger, der gør den til virkelighed. Værktøjet bygger på samarbejde, kreativitet og strategisk tænkning, hvor fokus både er på de fysiske rammer og adfærdsmønstre, der kan forme den foretrukne fremtid.

Hvoror skal du bruge dete værktøj?

• Det er en struktureret og samarbejdsorienteret metode til at gå fra vision til handling – på en måde, der skaber klarhed, fælles ejerskab og fremdrif.

• Det kan hjælpe teams og organisationer med at omsæte deres visioner og idéer til konkrete handlinger, der kan føre dem tætere på deres ønskede fremtid.

• Det kan skabe en fælles retning, identifcere nye muligheder og prioritere indsatsområder.

Værktøjet kan bruges til korere (timer) eller længere session (dage). Vi anbefaler dog minimum to timer til at gennemføre øvelsen.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool #2 Prøvehandlinger

Hvilke nye prøvehandlinger kan katalysere fremtiden? Idégenerering ud fra indsigtskorene.

0. Forberedelse

1. Hvordan ser jeres fælles foretrukne fremtid ud om 1 år

2. Potentialer for prøvehandlinger

3. Prioritér & Udvælg

4. Prøvehandling

Materialer

Skabelon kan printes både som A2 og A1

Beslutningsmatrix A3

Prøvehandlingtemplate A3

Indsigtskor A5 eller A6

Post-its (I tre forskellige farver)

Kuglepenne

Guide

Trin 0 · Forberedelse

Print alle materialer. Klargør et stort arbejdsområde, fx et bord eller en væg, hvor post-its og kort kan organiseres.

Trin 1. Hvordan ser jeres fælles foretrukne fremtid ud om 1 år

Formål: Gruppen finder frem til en fælles forståelse af, hvad de ønsker at opnå, så fremtidsvision bliver konkretiseret.

Opgave: Uddel øvelseskort 2 (A4) til hver gruppe.

Dialog: Gruppen gennemgår og finder inspiration fra kortene på plakaten med Fremtidensbroen. Gruppen beskriver deres samlede vision i konkrete termer og skriver vision ned i den hvide boks.

Tip: Forklar deltagerne, at de skal skabe en fælles vision for, hvordan deres ønskede fremtid ser ud om ét år. Husk at inkluder både de fysiske rammer og de sociale rum, herunder adfærd.

Trin 2. Potentialer for prøvehandlinger

Formål: Værktøjet hjælper med at strukturere potentielle prøvehandlinger, der kan katalysere forandring. Det gør det lettere at tænke kreativt og opdage nye muligheder, som ellers kan blive overset.

Opgave: Uddel post-its.

Dialog: Deltagerne laver idégenerering baseret på indsigtskortene. Skriv én idé pr. post-it.

Deltagerne præsenterer deres idéer for hinanden i gruppen, og alle post-its samles i én stor bunke.

Tip: Husk at ingen idéer er for små, for store, for kedelige eller for skøre!

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Trin 3. Prioritér & Udvælg

Formål: Med Beslutningsmatrixen evaluerer man idéer ud fra, hvor realistiske og effektfulde de er. Derefter vælger man de bedste til det videre arbejde. Det sikrer, at man bruger ressourcerne optimalt og fokuserer på de idéer, der giver størst værdi.

Opgave: Beslutningsmatrix ligger klar på bordet sammen med puljen af post-its fra trin 2.

Dialog: Deltagerne placerer sammen post-its med potentielle prøvehandlinger i matrixen.

Y-aksen: Hvor effektfuld er idéen?

X-aksen: Hvor tilgængelig/realistisk er idéen?

Gruppen diskuterer og vælger afslutningsvis de idéer, der er både effektfulde og realistiske.

Trin 4. Prøvehandling

Formål: Prøvehandling hjælper med at konkretisere en handling, så den kan testes.

Opgave: Brug Prøvehandlingtemplate

Dialog: Deltagerne bliver enige om én idé, som de vil fokusere på. Post-it’en placeres i midten af skabelonen. Deltagerne udarbejder en detaljeret plan for prøvehandlingen og vælger en eller flere ansvarlige, der skal gennemføre prøvehandlingen og efterfølgende evaluere effekten og planlægge evt fortsættelse af forandringen.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool

Tool #3 Indsigtskort: Fra erfaring til perspektiv

Indsigtskorene kan anvendes i workshops, strategimøder eller udviklingsforløb og kan bruges både individuelt og i grupper. Korene kan integreres i de to andre værktøjer fra Design din forandring-toolkitet, Forandringsbroen og Prøvehandlinger, hvor de kan hjælpe med at kvalifcere valg og handlinger. Hvoror skal du bruge dete værktøj?

• Det skaber forbindelse mellem tidligere eraringer og fremtidige muligheder.

• Det hjælper med at identifcere skjulte potentialer og barrierer i forandringsprocessen.

• Det understøter fælles refleksion og vidensdeling på tværs af fagligheder.

• Det sikrer, at værdifulde læringer fra tidligere kriser og forandringer bringes i spil.

Korene består af refleksionsspørgsmål, cases og nøgleindsigter, der gør det letere at koble eraringer fra tidligere forandringer til aktuelle og fremtidige initiativer. Ved at bruge Indsigtskorene sikres en mere systemisk tilgang, hvor både individ, organisation og samfundsperspektiver bringes i spil.

Du finder det samlede toolkit på vores hjemmeside her

Tool #3 Indsigtskort

Kobling af dagsordener

Udeliv/aktiviteter

Allerede eksisterende dagsordner på skoleområdet såsom udendørs under visning, årgangsbaseret undervisning og indeklima er nogle af de områder der koblet med corona får et ekstra boost.

Der opstår anledninger til at løsninger bliver fundet på tværs af faggrupper og beslutningsprocesser fra problemstilling til handling bliver på nogle områder koret ned.

Fleksibel indretning

Mellemrum/ fællesarealer

Øget brug af udearealer i hverdagen og læringssituationer kom bl.a. fra behovet for at mindske smi indenfor. Her opstår nye oplevelser med hvad læringsmiljøer er og kan når aktivi teter rykkes udenfor. Det skaber bl.a. nye måder at være sammen på, mere diverse undervisningsformater og en mere aktiv hverdag.

Når aktiviteter bliver spredt bredere ud over skolens arealer opstår der behov for ny indretning. Kvadratmetre i de store åbne rum, gangarealer, klasserum og uderum giver anledning til at bruge møbler og interiør på nye måder for at skabe små rum i de store. Nye behov for forskelligaret og fleksibelt møblement og indretningsdesign bliver tydelige.

Årgangstanken

Flere mellemrum og fællesarealer bliver taget i brug til undervisning og aktiviteter. Læring udfolder sig på hele skolens areal frem for udelukkende i klasselokalerne.

Nye praksiser og undervisningsformer opstår inden for de eksisterende fysiske rammer og arealer, det der før blev brugt til én ting blev nu brugt til flere.

Zoneopdeling

Med en bevægelse væk fra én klasse, ét lokale og én lærer bliver der sat fokus på hvordan årgangsbaserede tilgange kan understøte kontinuitet i lærer- og elev grupper med betydning for trivslen. Årgangstanken giver anledning til at revurdere fysiske rammer så de styrker tværaglig undervisning og relationsopbygning på tværs af klasser.

Skolens arealer bliver fysisk opdelt i flere zoner. Både inde og ude bliver zoner al lokeret fx. til indskolingen el. udskolingen og nye gruppeformationer og di tieret undervisning gen giver plads til mindre fællesskaber i det store fællesskab og muliggør overkommelige og trygge læringsrum for eleverne.

Outro

Forandringer i det byggede miljø sker ikke af sig selv – de skabes af mennesker, der tør tænke nyt, handle og eksperimentere. Med Design din forandring har du fået indsigt i vigtige læringer fra tidligere kriser, konkrete værktøjer til at omsæte dem til handling og inspiration til at skabe løsninger, der fremmer trivsel og livskvalitet.

Uanset om du arbejder med byudvikling, organisationsforandringer eller fysiske omgivelser, opfordrer vi dig til at bruge værktøjerne aktivt. Star småt, afprøv nye idéer og involvér forskellige aktører – for de stærkeste løsninger skabes i fællesskab.

Vi håber, at dete inspirationskatalog har givet dig mod, motivation og konkrete greb til at designe din forandring.