18 meter høj, 40 meter lang, 15 meter bred og næsten udelukkende bygget af træ. Sådan er dimensionerne på den fredede Ballonhangar, som i 1917 blev opført på den nordvestlige del af Amager Fælled i København til opbevaring af militærets gigantiske observationsballoner, og som nu er restaureret af Realdania By & Byg.
I bogen kan du læse om Ballonhangarens historie og funktioner gennem tiden, nabobebyggelsen Ballonparken, Realdania By & Bygs restaurering og meget mere.