Besættelsen og efterkrigstiden
Af museumsinspektør og etnolog Inger Wiene
Ved angrebet den 29. august 1943, hvor den tyske værnemagt an greb bl.a. Ballonparken, mistede tre danske sol dater livet. Efter krigen blev der ved indgangen til Ballonparken sat en mindesten for de faldne.
Den 29. august 1943 angreb den tyske værnemagt kaserner i København. Også Ballonparken blev ramt, men angrebet kom ikke bag på det danske forsvar. I Ballonparken var der i alt 11 mand på vagt. En mand stod ved vagtbygningen ved indgangen; en stod ved garagen med kanonkompagniets materiel og en patruljerede. Desuden var der en vagt ved hver barak, hvor mandskabet hvilede – påklædte og med håndvåben og ammunition klar. Herudover var der tre kanoner i lejren, og langs lejrens side var der gravet grave for knælende skytter, som kunne bestryge det pigtrådshegn, der omgav lejren. Tidligt om morgenen gik det løs: “Kl. ca. 3.30 åbnede posten ved vagtbygningen ild mod en indtrængende tysk patrulje. Et forsøg på at opnå forbindelse med tyskerne mislykkedes. Senere udviklede der sig en livlig ildkamp med håndvåben og håndgranater, og herunder trængte de tyske styrker 40-60 meter ind i lejren. Ilden blev åbnet med to 20 mm maskinkanoner, men uden virkning, hvorefter et skud fra fodfolkskanonen traf mellem lygterne. Kampvognen standsede og trak sig tilbage, angiveligt med 1 dræbt og 2 sårede af besætningen. Ildkampen fortsatte til ca. 5.30.” (forfatter Erik Housted). Det danske tab var tre døde og syv sårede. Ved indgangen til Ballonparken blev der efter krigen sat en mindesten for de faldne: korporal Svend Halager
Micheelsen, menig Poul Vilhelm Olsen og menig Aage Edvard Hansen. Spor efter de tyske soldater Efter angrebet i august 1943 og frem til maj 1945 blev Ballonparken brugt som kaserne for de tyske soldater, og Ballonhangaren blev brugt til opbevaring af tyskernes materiel. Der er ikke megen viden om denne tid, og tyskerne efterlod sig kun få spor. Nogle enkelte skabe, markeret med “Deutsche Wehrmacht”-stempel, er bevaret, og det samme er de navnetræk, som tyske soldater ridsede i muren på Ballonhangarens endegavl. Her kan navnene stadig ses side om side med de navne, som danske soldater havde skrevet tilbage i sommeren 1917, da Ballonhangaren blev taget i brug. Hvor de danske soldater nøjedes med at ridse deres navn og soldaternummer, så skrev de tyske soldater ikke blot navn og soldaternummer, men også navnet på deres hjemby og navnet på deres hjertes udkårne. Også andetsteds i Ballonhangaren er der spor efter de tyske soldater, om end dette spor ikke længere er synligt, men gemt inde bag træværket. Da Realdania By & Byg gik i gang med restaureringen af Ballonhangaren, og alt træbeklædningen blev pillet ned, dukkede der på en af de murede vægge et hagekors frem. Hagekorset er i dag ikke længere synligt, men gemt inde bag træværket. 29
