De 22 lejeboliger i BLOX er placeret på 4. og 5. etage. Boligerne er mellem 120 og 200 m2 og har alle en stor tagterrasse og depotrum i kælderen tilknyttet. Boligerne er indrettet med ét kombineret køkkenalrum og opholdsrum, ét badeværelse samt ét eller to værelser. Alle boligerne er afskærmet fra trafikstøj og er indrettet med en kvalitet, som matcher den attraktive beliggenhed ved vandet.
Lejlighederne er en del af det mix af funktioner, som skal være med til at gøre BLOX til et levende sted på mange tidspunkter af døgnet. Dansk Arkitektur Center, BLOXHUB, p-anlægget, legepladsen, restauranten og fitnesscenteret bidrager til det samme. Mange brugere og udadvendte funktioner i store dele af døgnet er en del af visionen for BLOX.