Resumé

De fire arealudviklingsprojekter Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen i Ringkøbing og Nærheden i Hedehusene, som blev lanceret i perioden 2008-13, er alle født med en overordnet vision for byudviklingen, som siden er blevet forfulgt.

Visionen er blevet konkretiseret i en udviklingsplan og forfulgt i detailplanlægningen, i anlæggelsen af byrum og forbindelser og i samarbejdet med de investorer, som opfører boliger og andet byggeri.

Alle fire projekter er fra starten tænkt i sammenhæng med den eksisterende by, både fysisk og socialt. Lokalsamfundene har været involveret i form af dialog med borgere og interessenter om byudviklingsplanerne, og samtidig har alle projekterne tidligt skabt rammer for byliv – nogle gange i form af større satsninger på midlertidige aktiviteter, udvalgt i dialog med borgere og lokale aktører.

I dag er alle arealerne mere eller mindre bebygget med boliger og i nogle tilfælde også butikker, erhverv eller kulturinstitutioner - og mange beboere er flyttet ind. Dermed er projekterne i en fase, hvor arealudviklingsselskaberne skal overdrage mere og mere ansvar til beboere og nye ejere af fællesarealer og fællesfaciliteter, ikke mindst til kommunerne og de bydelsforeninger, som alle fire steder er paraplyforening for de enkelte grundejerforeninger.

Overdragelsen handler om at sikre driften af bydelens fysiske anlæg ved, at opgaverne og ansvaret placeres hos de rette aktører, som kan og vil fastholde kvaliteterne i byrummet. Men det handler i høj grad også om at videreføre og udvikle bylivet og fællesskabet i bydelen. Arealudviklingsselskabet skal altså gradvist sikre en god overdragelse og give ansvar fra sig til mere blivende aktører – parallelt med at dele af byudviklingsområderne stadig mangler at blive udviklet og bebygget.

En sådan forankring af byudviklingen bør tænkes ind tidligt i processen, evt. allerede i udviklingsplanen for en ny bydel, men ikke for detaljeret - for det er mindst lige så vigtigt, at der er rum til at blive klogere undervejs og tilpasse løsningerne i takt med erfaringerne.

Modellen med at have en bydelsforening som aktør, der samler beboere og ejere i bydelen og varetager ansvar for byliv og dele af den fysiske drift, går igen i alle de fire arealudviklingsprojekter. Men modellen er ikke nødvendigvis det eneste svar på, hvordan forankringsprocessen bør gribes an.

Gennem en række artikler og interviews i denne publikation formidles erfaringer, læring og synspunkter – også om ting, som måske med fordel kan gøres anderledes i forankringsprocessen.

En overordnet konklusion er dog, at en succesfuld forankring hviler på en klar og hensigtsmæssig fordeling af ansvaret for såvel den fysiske drift som byliv og fællesskaber, båret oppe af ejerskab og engagement hos alle involverede i at fastholde og udvikle byens kvaliteter og dens sociale liv.

Forud herfor ligger en opgave hos arealudviklingsselskabet i at initiere processen og gradvist selv ”give slip” for at give den nye bydel de bedste forudsætninger for at leve sit eget liv.

Naturlige mødesteder i byen er vigtige for at fastholde liv og social aktivitet, og det er det grønne byrum Skoleparken i Nærheden et eksempel på. I baggrunden ses Læringshuset med skole og daginstitution, som Høje-Taastrup Kommune har valgt at placere midt i den nye bydel.