Årbog 2016 - Realdania By & Byg i 2016 by Realdania By & Byg

2 O16

2 O16 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Opgaven med at føre foreningen Realdanias mission om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet løftes nu af Realdania By & Byg i fællesskab og gennem ejerskab. Nøgleordene er byudvikling, restaurering og nybyggeri, og for alle tre indsatsområder bød 2016 på mange initiativer og oplevelser. Nybyggeri kunne bl.a. opleves i Odense i form af et kommende bytorv og i Holstebro, hvor der bygges Sunde Boliger samt i det spektakulære BLOX-byggeri i København. I hovedstaden blev to nye pladser indviet, og i Ringkøbing, Fredericia, Køge og Høje-Taastrup tager visionære byudviklingsprojekter fart. For de historiske huse bød året på flere færdiggørelser bl.a. landstedet i Snekkersten, PH’s eget hus i Gentofte og fyrmesterboligen ved Det Grå Fyr i Skagen. Samlingen af historiske huse blev desuden suppleret med ejendomme i Holbæk, Ærøskøbing og Højer. Realdania By & Byg er et helejet Realdaniaselskab.

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

2016 blev året, hvor et nyt kapitel blev føjet til selskabets historie. I begyndelsen af året blev Realdania Byg lagt sammen med søsterselskabet Realdania By, som siden 2007 har arbejdet med udvikling af arealer og bydele.

REALDANIA BY & BYG

U D G I V E T A F R E A L DA N I A BY & BYG

2O16 Ă&#x2026;rets gang i ord og billeder

Om Realdania By & Byg

• Realdania By & Byg skaber livskvalitet i det byggede miljø gennem ejerskab • Realdania By & Byg varetager byudvikling, restaurering og nybyggeri • Realdania By & Byg sikrer kvaliteter, som ellers ville gå tabt • Realdania By & Byg går kun ind i projekter, som andre ikke kan løfte • Realdania By & Byg formidler viden og erfaringer via rundvisninger, nyhedsbreve, sociale medier, publikationer og foredrag • Realdania By & Byg er et helejet datterselskab af foreningen Realdania

Forord I 2016 blev et nyt kapitel føjet til Realdania By & Bygs historie. Ordet ’By’ blev tilføjet navnetrækket, og dermed blev det tydeligt, at et nyt virkefelt havde fundet vej ind i selskabets arbejde. I begyndelsen af 2016 blev Realdania Byg lagt sam men med søsterselskabet Realdania By, som siden 2007 har arbejdet med udvikling af arealer og bydele. Som et styrket datterselskab og under navnet Realda nia By & Byg arbejder vi nu i fællesskab på at føre foreningen Realdanias mission om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet. Via ejerskab af bygninger og arealer gennemfører og udvikler vi eksperimenterende nybyggeri, ligesom vi følger byggeeksperimenter i fuld skala og bidrager til udvikling og virkeliggørelse af visionerne for frem tidens byliv.

Åbent hus, nyerhvervelser og indvielser Netop muligheden for at komme indenfor og helt tæt på blev hilst velkommen flere gange i det forgangne år. I februar trodsede godt 1.800 gæster vinterkulden og deltog i åbent hus i Snekkersten i det landsted, som den danske arkitekt Kay Fisker havde tegnet i 1918, og som Realdania By & Byg netop havde restaureret. I september lagde flere end 6.000 gæster vejen forbi, da vi åbnede dørene til PH’s eget hus i Gentofte for at markere den netop afsluttede restaurering af huset, som den navnkundige samfundsrevser tegnede til sig selv i 1937. Og sidst på året tog nordjyder i alle aldre imod tilbuddet om at komme indenfor og helt tæt på Det Grå Fyr i Skagen og den netop restaurerede fyrmesterbolig.

Samtidig vedligeholder og supplerer vi løbende sam lingen af unikke historiske ejendomme, som hver især udgør enestående eksempler på arkitektur og bygge skik gennem 500 år.

Samlingen af historiske huse blev henover året supple ret med et fornemt eksempel på arkitekturretningen Bedre Byggeskik, der netop har fejret 100 års jubilæ um, et 300 år gammelt byhus i det historiske Ærøs købing og i den sønderjyske by, Højer: En marskgård, som for år tilbage var tysk præstegård.

Alle tiltag og initiativer foregår på et langsigtet og økonomisk bæredygtigt grundlag – med det mål at udvikle eller sikre kvaliteter, som ellers ville gå tabt, og hele tiden med formidling og videndeling for øje. Via nyhedsbreve, sociale medier, publikationer og foredrag formidler vi vores erfaringer og viden, og via Realdania By & Byg Klubben inviterer vi indenfor og helt tæt på.

I Odense blev tegningerne lagt frem til et helt nyt by torv, Oluf Bagers Plads, midt i den historiske bymid te, og i de store byudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg er involveret i – i Ringkøbing, Fredericia, Køge og Høje-Taastrup – bød året på masser af akti viteter; alt fra indvielse af et nyt naturområde, over første spadestik på et springcenter, til åbning af en vej tunnel, fejring af en ny kanal og meget, meget mere. Peter Cederfeld Adm. direktør, Realdania By & Byg

Realdania By & Byg – historiske ejendomme 4

1500

1600

1700

1800 7

År: 1504 og senere Odense Adelige 1 Jomfrukloster

År: 1742 og senere Fæstningens Material- 7 gård, København

År: 1843-1845 Kornerups Rådhus, 13 Vordingborg

År: 1542-2007 Nørre Vosborg, 2 Vemb

År: 1757-1770 Historiske Huse, 8 Ilimanaq, Grønland

År: 1853 Bindesbølls Rådhus, 14 Thisted

År: 1865 Kalines Hus, 19 Læsø

År: 1580 Taarnborg, 3 Ribe

År: 1777-1779 Digegrevens Hus, 9 Tønder

År: 1854 Søetatens Pigeskole, 15 København

År: 1880 Tvedes Rådhus, 20 Sorø

År: 1586 og senere Oluf Bagers 4 Mødrene Gård, Odense

År: 1784-1785 Hindsgavl Slot, 10 Middelfart

År: 1858 Det Grå Fyr, 16 Skagen

År: 1892 Ambergs Rådhus, 21 Esbjerg

År: 1663-1669 Det Harboeske Enke- 5 fruekloster, København

År: 1823 Den Tyske Præstegård, 11 Højer

År: 1860 Meldahls Rådhus, 17 Fredericia

År: 1905 Havnemesterboligen, 22 Skagen

År: 1690 Priors Hus, 6 Ærøskøbing

År: 1838 Kochs Tinghus, 12 St. Heddinge

År: 1860 Riises Landsted, 18 Frederiksberg

År: 1906 Villaen, 23 Højer

1900 31 34

43 38

32 35 25

År: 1907-1908 J.F. Willumsens Hus, 24 Hellerup

År: 1924 Edvard Heibergs Hus, 29 Virum

År: 1951 Arne Jacobsens Hus, 34 Klampenborg

År: 1956-1959 Jarmers Plads, 39 København

År: 1910 Amtmandsboligen, 25 Hjørring

År: 1929/1931 Arne Jacobsens Hus, 30 Charlottenlund

År: 1952 Varmings Hus, 35 Gentofte

År: 1958 Gunnløgssons Hus, 40 Rungsted Kyst

År: 1913 Rosenhuset, 26 Hellerup

År: 1934 Statshusmandsbrug, 31 Skovbølling

År: 1953 Clemmensens Hus, 36 Gentofte

År: 1958 Knud Friis’ Villa, 41 Brabrand

År: 1917 Bakkekammen, 27 Holbæk

År: 1936 Arne Jacobsens 32 sommerhus, Gudmindrup

År: 1954 Esken, 37 Fårevejle

År: 1960 Romerhuset, 42 Helsingør

År: 1918 Landsted af 28 Kay Fisker, Snekkersten

År: 1937 PH’s Hus, 33 Gentofte

År: 1956 Bertel Udsens Hus, 38 Lyngby

År: 1963 Exners Hus, 43 Skodsborg

Realdania By & Byg – udviklingsprojekter 44

2000 50

År: 2004-2006 Bispebjerg Bakke, 44 København

År: 2008 Kanalbyen ved Lillebælt, 48 Fredericia

År: 2011-2016 Kvæsthusmolen og Sankt 52 Annæ Plads, København

År: 2013 Nærheden, 56 Hedehusene

År: 2006-2010 Tietgens Ærgrelse, 45 København

År: 2009 Køge Kyst, 49 Køge

År: 2012-2013 Philanthropy House, 53 Bruxelles

År: 2013-2015 BOLIG+, 57 Søborg

År: 2006-2018 BLOX, 46 København

År: 2010-2015 P-anlæg, Dokk1 50 Aarhus

År: 2012-2013 MiniCO2 Husene, 54 Nyborg

År: 2016-2018 Cykel- og gangbro, 58 København

År: 2008-2010 EnergiParcel, 47 Tilst

År: 2011 Naturbydelen Ringkøbing K, 51 Ringkøbing

År: 2013 Det moderne tanghus, 55 Læsø

År: 2016-2018 Oluf Bagers Plads, 59 Odense

Realdania By & Byg Klubben klar med nye oplevelser i 2017 I 2017 byder Realdania By & Byg Klubben på masser af oplevelser med fascinerende arkitektur og visionære byprojekter: n n n

plevelser i form af besøg i enestående dansk arkitektur, der normalt ikke er åben for offentligheden. O plevelser i form af rundture og vandringer i arealer og områder, der er under hastig forandring. O plevelser i mødet med arkitekter, håndværkere, beboere og brugere, der viser rundt og fortæller historierne O bag bygningsværker og arealer. plevelser i kraft af weekendophold, foredrag, rundvisninger, særarrangementer, bøger, film osv. O

8 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 16

1. kvartal Gangbro over Frederiksholms Kanal Ă&#x2026;bent hus i Kay Fiskers landsted Hjemme hos PH: Naurs nĂ¸gne damer

1. kvartal / 9

Først på året blev det nemmere for fodgængere at færdes i området omkring Christians Brygge i København. En 30 meter lang og 3,5 meter bred gangbro giver de næste par år københavnerne en hurtig smutvej over Frederiksholms Kanal, mens BLOX bygges færdigt på hovedstadens havnefront.

Smutvej til københavnerne:

Gangbro over Frederiksholms Kanal

Den 30 meter lange og 3,5 meter brede bro over Frederiksholms Kanal i København blev løftet på plads i januar.

Bag den nye gangbro står Realdania, som i tilknyt ning til broen ligeledes har etableret en ny gangsti igennem BLOX-byggepladsen langs Bryghusgade, fra Frederiksholms Kanal og til Vester Voldgade. Dermed er også adgangen til fx Den Sorte Diamant blevet lettere for de gående. Med gangbroen over Frederiksholms Kanal mindskes den omvej, der er opstået på grund af BLOXbyggeriet, hvor fodgængere af sikkerhedsmæssige

10 / Realdania By & Byg Årbog 2016

1. kvartal / 11

årsager ikke må færdes på Christians Brygge. Sam tidig får de gående mulighed for at komme helt tæt på en af byens allerstørste byggepladser.

Broen går fra det sydlige hjørne af Christian 4.s Bryghus til Bryghusga de, lige ved Realdania By & Bygs ejendom, Fæstningens Material gård.

Ny cykelog gangbro i 2018 over havnen Når den kommende cykelog gangbro åbner i sommeren 2018 samtidig med BLOX, vil den gå fra Vester Voldgade – lige dér, hvor BLOX op føres – til Langebrogade på Christianshavns. Den nye cykelog gangbro kommer til at gå parallelt med den nuværende Langebro. Den kommende cykelog gangbro bliver forsynet med drejefag, der åbner broen, når store skibe skal igennem havnen, og den åbnes simultant med Langebro.

12 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Stadig passage for mindre skibe Gangbroen er en enkel og let stålbro, der er konstru eret, så den kan løftes af en kran, hvis der skulle blive behov for at flytte et eller flere af de større skibe, der ligger i Frederiksholms Kanal. Det sker dog ikke så ofte, og de mindre skibe og kanalrundfarten kan fortsat sejle i kanalen og under den nye bro. Fra Københavns teknik- og miljøborgmester Mor ten Kabell (EL) var der glæde over den nye bro, da den blev taget i brug: – Fremkommelighed står højt på vores dagsorden i København, hvor vi blandt andet prioriterer fod gængernes vilkår. Det er sparsomt med pladsen, og derfor gælder det om at udnytte den bedst muligt, og det hjælper den nye sti og bro til med, lød det bl.a. fra Morten Kabell.

BLOX, der skal danne ramme om både erhverv og boliger, ventes klar til indvielse i foråret 2018.

BLOX – arkitektur, design og nye ideer BLOX er et af de helt store byggerier og udviklings projekter i København. Det har været i gang siden 2006. I efteråret 2017 ventes byggeriet færdigt, og i foråret 2018 er det klar til indvielse. BLOX bliver et sted, hvor der arbejdes, forskes, tænkes og leves. BLOX skal huse et internationalt vækstmiljø for byudvikling, arkitektur, design og byggeri – BLOXHUB. Dansk Arkitektur Center flytter ind i BLOX og skal skabe udstillinger og andet i bygningen. Der kommer 22 lejligheder på de to øverste etager, 350 parkeringspladser i et fuldautomatisk, underjordisk anlæg og en cykelog gangbro, der binder Christians havn sammen med Vester Voldgade.

BLOX bliver indrettet med legeplads, havneprome nade, restaurant, café og fitness. Det bliver også en forbindelseslinje, som binder København og byens havn sammen. Et sted, hvor tra fikken møder og krydser bygningen. Hvor en cykelog gangbro krydser havnen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor mennesker i alle aldre drikker kaffe og spiser mad. Eller bare møder hinanden. BLOX er tegnet af en af verdens førende arkitekter – hollandske Rem Koolhaas – og hans tegnestue OMA. Og hvorfor hedder det så BLOX? Fordi huset rent arkitektonisk er bygget op omkring en række blokke, der er stablet forskudt oven på hinanden, og fordi huset kommer til at rumme mange forskellige funktioner, der ligesom klodser lægger til og understøtter hinanden. 1. kvartal / 13

14 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 2016

“Kunne jeg bo her?” Dét spørgsmål stillede mange af de godt 1.800 gæster sig selv og hinanden, da de søndag den 28. februar havde trodset vinterkulden og var mødt frem til åbent hus i Snekkersten i Nordsjælland for at opleve det arkitekttegnede landsted, som Realdania By & Byg netop havde restaureret.

Åbent hus i Kay Fiskers landsted:

Kunne jeg bo her ?

En spisestue med dybrøde vægge og en gammel kalorifereovn, udsmykket med hollandske kakler. En tofarvet spisestue i dyb lilla og mørk grøn og med 100 år gamle klinker på gulvet. Og værelser på første sal i rødlige og blålige nuancer. Det var nogle af de farveoplevelser, der mødte de mange åbent-hus-gæster, som søndag den 28. februar havde taget turen til Snekkersten for at opleve det landsted, som den danske arkitekt Kay Fisker teg nede for 100 år siden, og som Realdania By & Byg netop havde afsluttet restaureringen af. Ud over et indblik i datidens farveglæde fik de mange besøgende også et indblik i det omfattende restaureringsarbejde, som havde taget sin begyndelse, da Realdania By & Byg købte det fredede landsted i sommeren 2014 og kort tid efter omdannede den fredelige idyl til en effektiv byggeplads.

Der var lange køer foran det nyrestaurerede landsted, da Realdania By & Byg holdt åbent hus i slutningen af februar. 1. kvartal / 15

Målet for arkitekter og håndværkere var at gen nemføre en nænsom restaurering og genopretning af det 226 kvm store landsted og i videst muligt om fang føre stedet tilbage til sit originale arkitektoniske udtryk – både ude og inde – så det igen afspejlede arkitektens overordnede ide og planløsning samt indretning, farver, materialer og detaljer. Ung fremadstormende arkitekt Da dørene blev slået op søndag den 28. februar, fik de mange besøgende således adgang til et landsted, der var genskabt næsten 100 procent efter de planer og tegninger, som den unge nyuddannede arkitekt Kay Fisker havde udformet dem i 1916, da han blev bedt om at projektere en sommerbolig til den køben havnske pumpefabrikant J. W. Friis. Hvorfor fabrikanten valgte netop Fisker til opga ven, vides ikke med sikkerhed, men fabrikanten har næppe skullet lede længe i arkitektkredse, før navnet Fisker er dukket op. Sin unge alder til trods havde Kay Fisker nemlig allerede gjort sig bemærket og vist sin arkitektoniske begavelse. Landstedet er genskabt med de oprindelige farver, mørkt plankegulv og den originale kalo rifereovn med kakler.

16 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Køkkenet er indrettet, hvor det oprindelige køkken var. Modulerne er specialfremstillet, da det originale køkken var nedrevet i 1970’erne.

Sammen med arkitektkollegaen Aage Rafn havde Kay Fisker i 1915 vundet en delt førstepræmie i konkurrencen om stationsbygningerne til den øst bornholmske jernbane, og sandsynligvis har også hans indkassering af førstepræmien i dagbladet Politikens tegnekonkurrence i 1917 om en “Ferie hytte” haft betydning for fabrikant Friis’ favorisering. Det er heller ikke utænkeligt, at bygherren har skævet til arkitekthonoraret for en nyuddannet arkitekt. Bygherre med meninger Ikke desto mindre fik den unge Kay Fisker sin sag for over for den københavnske fabrikant. Bygherren var en mand med sine meningers mod, og der skulle mange skitseforslag til, inden de to – Friis og Fisker – kunne forliges om husets endelige ud formning. Det er ikke svært at forstille sig, at et sådant parløb mellem en ung, uprøvet arkitekt og en dominerende bygherre let kunne være løbet løbsk – og tilmed skul le Kay Fisker levere et arkitektonisk “helhedsværk”, komplet med interiører og inventar. Men det løb ikke løbsk – tværtimod. 1. kvartal / 17

Landstedet set fra gavlen med forældre soveværelse på 1. sal. Billedet til højre viser terrassed øren ind til stuen.

Ifølge Realdania By & Bygs arkitekt Frants Frandsen, som stod i spidsen for restaureringen af landstedet, så leverede Kay Fisker et umådeligt helstøbt hus, hvor han med sikker hånd forenede svensk nyklassicisme og engelsk cottage-stil med dansk bygge- og hånd værkstradition og gedigne, danske materialer, kendt fra det murede byggeri. Et hus, der udmærker sig ved mange fine detaljer i smedejern og indvendige gesimsproportioner og ved en suveræn sammensathed i stilarter – tilmed med middelalderlige elementer såsom spindeltrappe, hvæl vede lofter og en rund udbygning som på et borgtårn. Men også et hus med en usædvanlig og virknings fuld anvendelse af en række rumlige proportioner, der sjældent ses i huse af denne beskedne størrelse, og samtidig et fornemt eksempel på stilretningen nyklassicisme i Danmark og et af de få enfamiliehu se, som Kay Fisker tegnede.

18 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Nøgler overdraget til ny familie Efter halvandet års restaurering, udført af mange lokale håndværkere og med stor respekt for husets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, var huset således ved åbningsdagen næsten helt og fuldt bragt tilbage til det oprindelige udgangspunkt – sådan som det så ud, da den unge arkitekt i 1918 overdrog nøg lerne til pumpefabrikant Friis og frue. Efter åbent-hus-dagen skulle landstedet udlejes til en familie, og det var derfor, at mange af de nysger rige og spørgelystne gæster i gåsegang rundt i huset stillede sig selv spørgsmålet: ”Kunne jeg bo her?” Og rigtig mange mente sagtens, at de kunne bo i det højtbeliggende landsted, som foruden et farvevalg i tråd med datidens farveglæde også i dag indeholder et snedkerfremstillet køkken af egetræ, nyistandsat toilet og badeværelse og nye elektriske installationer overalt. Hertil kommer en stor og smukt beplantet have.

f f

NY BOG I 2016

fakta fakta “Nysgerrigheden og forventningen spirer hver gang”

“Som restaureringsarkitekt besøger og screener jeg hvert år et utal af ejendomme over hele landet. Jeg går ind og ud ad mange døre – og alligevel er det første møde med et nyt hus altid noget helt særligt. Nysgerrigheden og forventningen spirer hver gang. Det er som at møde et andet menneske for første gang. Man suger alle indtryk til sig – lyde, lugte, udtryk, stemninger osv. – og man danner sig i løbet af et splitsekund et intuitivt førstehåndsindtryk.

Når man kommer om bag facaden, afsløres ofte langt flere og andre facetter – helt på samme måde som med et menneske: Nogle gange ærgres man; andre gange glædes man. Det sidste var tilfældet ved mødet med landstedet. Der var en umiddelbar sympati og kontakt, og til trods for at jeg bag facaden opdagede, at det oprindelige hus havde ændret sig en del gennem tiden, så forblev den umiddelbare sympati ikke bare intakt; den voksede stille og roligt.”

Realdania By & Bygs arkitekt Frants Frandsen fra bogen “Landsted tegnet af Kay Fisker” 1. kvartal / 19

Halvandet år tog det Realdania By & Byg at restaurere det hus, som PH tegnede til sig selv for 80 år siden. Men så var alt også restaureret eller genskabt, herunder også et vovet tapet med frodige nøgne damer, malet af PH’s ven, kunstneren Albert Naur. Tapetet var blot et af husets mange elementer, som i 1937 stod i skærende kontrast til tidens pænhed.

Af Adam Pade, Hånd & Værk

Naurs nøgne damer

Malermester Heidi Zilmer har stået for fremstilling og opsætning af tapetet på loft og vægge i PH’s soveværelse og i husets lange gang.

Selv om bygherren Poul Henningsen af princip for sagede alskens overflødig pynt i sit hus på Brogårdsvej, så er forældresoveværelset dog en undtagelse. For hér er tapetseret. Med nøgne damer. Malermester Heidi Zilmer, der har specialiseret sig i dekorative opgaver og moderne tolkning af maler fagets klassiske teknikker, har stået for genskabelsen af Albert Naurs tapeter – helt fra bunden. Projektleder i Realdania By & Byg, arkitekt Per Troelsen, fortæller, at det originale tapet blev nedtaget med al mulig forsigtighed af Nationalmuseets papir konservatorer, der har restaureret det, hvorefter det er blevet til to hele ruller. Og så kunne malermesteren ellers tage over.

20 / Realdania By & Byg Årbog 2016

1. kvartal / 21

Husets originale termo stater fra 1937 er bevaret, og det samme er de røde radiatorer, som oprindeligt var malet med rød blymønje. 22 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Retoucheret i computeren – Mit udgangspunkt var en lillebitte prøve og et fotografi taget af Nationalmuseets fotograf. Det lagde jeg ind på computeren og kørte ud som film til silke tryk, fortæller Heidi Zilmer. Det lyder overskueligt. Men det har forudsat en billedbearbejdning på et niveau, som selv den dygtigste photoshopper kan være misundelig på. For her var støj skabt af slitage og skjolder, og de enkelte elementer i motivet har skullet kopieres og sættes rigtigt sammen, indtil der forelå en hel rapport. Der har altså skullet gentegnes og maskes ud. Da filmene endelig forelå, udestod endnu en run de afmaskning med skalpel og tilføjelse af enkelte detaljer, der var gået tabt i processen. Derefter kunne Heidi Zilmer silketrykke fra filmene i sit eget værk sted – med bistand af forhenværende, nu pensioneret faglærer Vike Pedersen, der har specialiseret sig i sil ketrykkeri.

Håndrullet bundfarve Papiret er et polyesterforstærket nonwoven-tapet i dimensionen 68 x 82,7 cm. Det er håndrullet med en svag rødgul bundfarve – NCS S 0505 Y50R – for den helt hvide flade ville have skabt en forvirrende metameri; det vil sige et forkert farveskær i de orange røde motiver. Den orangerøde søgtes eftergjort med moderne farvepigmenter, men Heidi Zilmer måtte ty til sit eget arkiv af gamle pigmenter fremstillet helt tilbage i 1930’erne, arvet fra et gammelt malerværksted. Som bindemiddel er anvendt en langsomttørrende pasta. Der er trykt 150 ark. Opsætningen af tapetet er næsten en komposition i sig selv, for næsten ikke to vinkler i soveværelset er lige. Eksempelvis skal indhentes seks centimeter fra højre til venstre side i væggen ud mod haven. – Det er min største svendeprøve nogensinde, men det er en opgave, jeg nyder i fulde drag!, lyder

I skabet i soveværelset blev der fundet en rest af det originale tapet. Denne rest dannede forlæg for fremstillingen af det nye tapet.

1. kvartal / 23

det krystalklart fra Heidi Zilmer, der ikke har det mindste problem med at have anvendt den nyeste teknologi til at eftergøre og genskabe tapetet – det er tværtimod helt i PH’s ånd.

Skabet i PH’s sove værelse, omgivet af det markante og vovede tapet, der blev tegnet af kunstneren Albert Nauer.

Gode venner Indtil for nylig var der tvivl om tapetets ophav, og nærmest en tilfældighed gjorde, at Realdania By & Byg kunne afgøre, at mesteren var Albert Naur (18801973), der blandt andet er kendt for indretningen af bryllupssalen i Arne Jacobsens rådhus i Aarhus. – Naur og Henningsen var gode venner, og tapetet er formentlig kommet til, efter at huset var bygget

Indsæt billedtekst her... Indsæt billedtekst her... Indsæt billedtekst her...

24 / Realdania By & Byg Årbog 2016

færdigt, for under tapetet var den samme grønne pudsfarve som i resten af huset, fortæller arkitekt Per Troelsen, som har stået i spidsen for den omfattende restaurering. Der er fundet rester af samme tapet i det centrale gangareal tværs gennem huset. Men ovenpå sidder adskillige andre tapetlag, og det er ikke med nutidens teknologi muligt at skille dem ad. Derfor bliver de gamle lag forseglet, inden Heidi Zilmer også opsætter nye nøgne damer her, hvortil hun har trykt yderligere 100 ark. Artiklen blev bragt i “Hånd & Værk” nr. 7, 2016.

f f

NY BOG I 2016

fakta fakta “Intet prangende og intet praleri”

Når man som besøgende ankommer til huset og bevæger sig op mod hoveddøren ad flisegangen fra Brogårdsvej, virker huset uanseligt og beskedent. Dette indtryk forstærkes, både når man befinder sig på niveau med husets enkelte ’etager’, og når man bevæger sig rundt om bygningen, og opmærksom heden fanges af de rå og grå betonblokkes skiftegang og vinduernes og dørenes spinkle stålstruktur. Hverken visuelt eller fysisk mødes man som gæst af et pompøst indgangsparti, men ledes langs husets østfacade frem til noget, der fremtræder som en diskret sideindgang. Der er intet prangende og intet praleri over bygningen. Den er fri for villa-effekter og statussymbolik, og det er naturligvis et bevidst valg fra PH’s side. Om han brød sig om det øgenavn,

bygningen fik tildelt i en uvenlig kommentar, er alligevel tvivlsomt: “forvokset hønsehus”. Betragtet fra andre positioner virker huset til gen gæld imposant, bl.a. fordi bygningens kælderafde ling indgår i helhedsindtrykket. Det gælder især, når man ser op mod huset fra grundens lave ende nede ved vejen, og denne synsvinkel har da også været den foretrukne, når huset gennem tiden har skullet fotograferes til diverse publikationer om PH, om moderne arkitektur og om parcelhus-byggeri. Set fra denne lavere position fremtræder huset som en væl dig bygningskrop, der skyder sig ud af bakken.

Lektor emeritus i designstudier ved Syddansk Universitet, Jørn Guldberg, fra bogen ”PH’s eget hus”. 1. kvartal / 25

26 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 16

2. kvartal Fornemt forårsbesøg i Grønland En smeltedigel for innovative danske byløsninger Indvielse af Kvæsthusmolen og Sankt Annæ Plads i København

1. kvartal / 27

Netop som foråret var på vej i Grønland, og håndværkerne efter en hård vinter var vendt tilbage til byggepladsen og de historiske huse i Ilimanaq, som Realdania By & Byg lige nu restaurerer, lagde tre prominente herrer vejen forbi.

Fornemt forårsbesøg i Grønland

Grønlands landsstyre formand Kim Kielsen sammen med forman den for det Europæiske Råd, Donald Tusk, og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Midt i maj, da sommeren ramte Danmark, tog statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, en tur nordpå til det én grad varme Grønland for at mødes med blandt andre landsstyreformand Kim Kielsen. Anledningen til besøget var en drøftelse af verdens klimaforandringer og de udfordringer, som forandringerne medfører for Grønland, og i det tæt pakkede program blev der også tid til et besøg i byg den Ilimanaq, syd for Ilulissat. Her, 250 km nord for Polarcirklen, har Realdania By & Byg siden 2015 arbejdet på at restaurere og gen indrette to fredede 1700-tals-huse: En bestyrerbolig og en gammel købmandsbutik. De to historiske huse er en del af et større projekt, der skal vise, hvordan

28 / Realdania By & Byg Årbog 2016

2. kvartal / 29

kultur- og bygningsarv kan bidrage til udvikling og turisme i Grønland, og når de to bygninger er færdig restaureret i 2017, er de indrettet til formidlingscen ter, restaurant, konferencelokale og butik med mulig hed for indhandel af lokale fangster og jagtudbytter. Sammen med landsstyreformand Kim Kielsen ankom Lars Løkke Rasmussen og Donald Tusk med skib til Ilimanaq omkring klokken 9 den 18. maj. På vej op til møde i bygdens forsamlingshus gjorde de holdt ved de to huse, hvor de fik en snak med hånd værkere og arkitekt om det store restaureringsarbejde, og inden delegationen igen gik ombord på skibet, blev der også tid til et kig på den igangværende faca deafrensning på det ene hus. Lokal arbejdskraft Med restaureringen af de to huse sikres ikke blot bevaringen af et stykke unik grønlandsk verdens- og

De to historiske huse i Ilimanaq Bestyrerboligen, som her ses før og efter restaurering, er opført 1751-1757 og er der med et af Grønlands ældst bevarede huse fra kolonitiden. Bygningens første og ældste del er opført i lafteværk-konstruktion med rød malede facader, mens en østlig forlængelse fra midten af 1800-tallet er udført i traditionel bindingsværkskonstruktion med rødmalet, lodret bræddebeklædning. Taget var indtil 1880 udført med brædder lagt på klink, men er herefter udført med spåntækket tag.

Den 260 år gamle Bestyrerbolig har i løbet af de seneste par år undergået en omfattende restaurering.

Den gamle købmandsbutik er opført ca. 1770 og er ligesom Bestyrerboligens ældste del opført i lafteværk-konstruktion med rødmale de facader og klinkbygget tag, som senere blev omlagt med spåntag. Begge bygninger blev fredet i 2012 af Grøn lands Nationalmuseum, og begge har stor histo risk og kulturel betydning for bygdens identitet og for den grønlandske kulturarv som helhed.

30 / Realdania By & Byg Årbog 2016

kulturarv; via den offentlige adgang til de to huse sikres det også, at kulturarven formidles til så mange som muligt. Og formidlingen stopper ikke her. Hele bygden Ilimanaq, de lokale beboere og det omkringliggende storslåede naturområde ved Ilulissat Isfjord kommer ligeledes til at spille en afgørende rolle for det sam lede initiativ. Sideløbende med restaureringen har projektets tre parter – Realdania By & Byg, Qaasuitsup Kommunia og rejseselskabet World of Greenland – nemlig sat flere skibe i søen: World of Greenland har opført 15 nye turisthytter med moderne faciliteter i bygden, mens Qaasuitsup Kommunia forbedrer infrastruktu ren, herunder anløbsforholdene i den eksisterende havn, samt etablerer ny kloakering, ny vandforsy ning, nyt affaldssorteringsanlæg og nye stiforløb. Det hele er udført med lokal arbejdskraft, og når alle de

De 15 nye turisthytter, som World of Greenland har opført i Ilimanaq, ligger smukt placeret i den betagende natur.

nye tiltag åbner og skal drives videre, bliver det lige ledes med lokal arbejdskraft. Ambitionen er, at projektet skal skabe udvikling og indtægter til lokalsamfundet på en måde, der sikrer en økonomisk og social bæredygtig udvikling med respekt for Grønlands kulturarv. Håbet er, at erfaringerne fra partnerskabet kan inspirere til det fremtidige arbejde med at bevare, an vende og udvikle Grønlands kulturarv. Isfjorden: Et studie i klimaforandringer Foruden besøget i Ilimanaq besøgte delegationen også Ilulissat nord for isfjorden Kangia. Isfjorden er på UNESCO’s liste over verdensnaturarv og udgør et spektakulært sted, hvor verdens klimaforandringer udspiller sig meget markant, og de tydelige konse kvenser af klimaforandringerne betyder, at området er flittigt besøgt af internationale klimadebattører, forskere, statsledere og andre i forbindelse med forsk ning, møder osv. I Ilulissat opføres i løbet af de næste par år et Is fjords formidlingscenter med støtte fra foreningen Realdania. Det kommende formidlingscenter skal være med til at formidle områdets historie, udvikling og betydning samt formidle de synlige konsekvenser af virkningerne af klimaforandringerne.

Projektet Ilimanaq Med projektet i Ilimanaq et det ambitionen at vise en projektmodel, n

som iværksætter turismeudvikling og giver inspiration andre steder i Grønland med lignende muligheder som skaber regionalt og lokalt forankrede arbejdspladser i bygge- og anlægsprocessen som udvikler og skaber varige arbejdspladser i lokalsamfundet som genererer faglig læring og videndeling på både håndværkerniveau og organisatorisk niveau s om ser potentiale i lokalsamfundets kulturelle og menneskelige ressourcer som udvikler stedbundne værdier og poten tialer til gavn for lokalsamfundets sociale og infrastrukturelle udvikling og stabilitet som muliggør, at udefrakommende investorer agerer i samarbejde og på lige fod med lokale og/eller nationale interessenter som sikrer afkast og økonomisk bæredygtig hed i forhold til investeringen

2. kvartal / 31

32 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 2016

Da en lang række branchefolk og beslutningstagere inden for arkitektur, byggeri, design og digitalisering i begyndelsen af juni satte hinanden stævne i Realdania By & Byg-ejendommen, Fæstningens Materialgård, i København, var det for at fejre etableringen af BLOXHUB: En smeltedigel for innovative danske byløsninger.

BLOXHUB:

En smeltedigel for innovative danske byløsninger BLOXHUB? Er det et nyopfundet ord, navnet på en lokalitet eller organisation eller endnu et begreb hentet fra det store udland? På hjemmesiden www.bloxhub.org fremgår det, at “BLOXHUB er en innovations- og væksthub, hvis formål er at bidrage til en bæredygtig, global urbanisering gennem innovation inden for arkitektur, design og byggeri”. Og hvad betyder det så? På godt dansk betyder det, at danske byer kan noget, som omverdenen har fået øjnene op for. Danmark kan slet og ret bryste sig af byer, der er gode at bo og leve i, og derfor modtager landets kommuner i stigende grad delegationer af borgmestre og andre beslutningstagere fra hele verden, som vil skabe mere bæredygtige byer og bedre levevilkår for deres borge re. Og de vil gerne lære af Danmark. Med andre ord: Den store omverden efterspørger en unik dansk vare.

BLOXHUB har til huse i Fæstningens Material gård ved Frederiksholm Kanal og fra 2018 også i BLOX få hundrede me ter derfra. 2. kvartal / 33

Over halvdelen bor i byer På den baggrund tog Realdania teten og søsatte sam men med Erhvervs- og Vækstministeriet og Køben havns Kommune ideen om foreningen BLOXHUB. Ambitionen skulle være at løfte og styrke Danmark som eksportør af bæredygtige urbaniseringsløsninger til verdens storbyer. I juni blev den nye forening officielt lanceret, og her satte Realdanias direktør, Jesper Nygård, følgende ord på BLOXHUB: “Med BLOXHUB ønsker vi at bygge videre på de gode erfaringer, som danske virksomheder og kom muner gennem årtier har gjort sig med at skabe byer, der hænger sammen socialt, miljømæssigt og øko nomisk. Og behovet – markedet – er der. I dag bor ca. 3,5 mia. af os i byer og byområder, hvilket svarer til lidt over halvdelen af jordens befolk ning. Om godt 30 år regner man med, at tallet vil være næsten fordoblet. Denne globale udfordring bør vi se

34 / Realdania By & Byg Årbog 2016

som en mulighed for at gøre bæredygtige byer til en vigtig dansk eksportvare.” BLOX + HUB Begrebet BLOXHUB refererer dels til foreningens fysiske placering, dels til foreningens virke. Ordet HUB, som på engelsk betyder kerne eller midtpunkt, bruges ofte i betydningen et vigtigt knudepunkt, og det er netop, hvad den nystartede BLOXHUB skal være: Et knudepunkt for virksomheder og vidensmiljø er med knowhow inden for bæredygtig byudvikling. Et sted, hvor den lille, innovationsstærke virksom hed kan mødes med den store, etablerede virksom hed, og et sted, hvor de mange forskellige faggrupper, der udvikler bæredygtige byløsninger, kan mødes for at finde nye samarbejder om konkrete produkter og ideer – uanset om det er udvikling af digitali seret affaldshåndtering, bedre energirenovering, miljøvenlige trafikløsninger, klimatilpasning, gen anvendelige byggematerialer eller andet.

Foto nederst: Erhvervsog vækstminister Troels Lund Poulsen, Realdanias adm. direk tør Jesper Nygård, BLOXHUB’s adm. direk tør Torben Klitgaard og Københavns overborg mester Frank Jensen.

Et fysisk og digitalt mødested Ordet BLOX refererer til foreningens kommende tilholdssted. Lige nu har BLOXHUB til huse i Fæst ningens Materialgård ved Frederiksholm Kanal, men fra 2018 får foreningen også adresse i BLOX – det spektakulære og multifunktionelle hus, som Real dania og Realdania By & Byg er ved at opføre på Christians Brygge. To domiciler – det ene nyt og moderne; det andet med historie og kulturarv – og samtidig et billede på den forskellighed, som BLOXHUB skal rumme og integrere. Ud over det fysiske mødested er BLOXHUB også et online univers – et digitalt netværk – som gør det muligt, at ressourcer og videndeling kommer ud til alle, som ønsker at samarbejde. Virksomheder, byer og vidensinstitutioner fra hele landet og resten af verden kan dermed få glæde af BLOXHUB uden nødvendigvis at skulle lægge vejen forbi København. På den måde bliver BLOXHUB en national hub med international rækkevidde. 2. kvartal / 35

Trods tunge, grå regnvejrsskyer over København var der både fest og farver, da Realdania og Realdania By & Byg sammen med en lang række samarbejdspartnere og tusindvis af fremmødte sidst i juni indviede to nye pladser i hjertet af hovedstaden.

Indvielse af Kvæsthusmolen og Sankt Annæ Plads i København:

Fest og farver på en grå regnvejrsdag

Kulturminister Bertel Haarder var med til at indvie Kvæsthusmolen. Bagefter underholdt Det Kongelige Teaters stry gertrio i p-anlægget. Sankt Annæ Plads blev indviet af blandt andre adm. direktør i Jeudan, Per W. Hallgren; Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell; adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård; adm. direktør i HOFOR, Lars Therkildsen, og direktør for Kvæsthusselskabet Ole Bach.

Mens et væld af blå, grønne og hvide balloner steg til vejrs og omdannede de tunge grå regnvejrsskyer over Københavns Havn til et festligt himmeltæppe, kunne blandt andre landets kulturminister, Bertel Haarder, onsdag den 29. juni erklære to store nye pladser i København for åbne og klar til byens borgere og besøgende. De to nye pladser, Kvæsthusmolen og Sankt Annæ Plads, er resultatet af fem års arbejde, hvor entrepre nører, arkitekter og håndværkere har knoklet både over og under vandet. Omdannelsen af de to pladser føjer sig til den store forvandling, som Københavns Havn i disse år gennemgår fra industrihavn til re kreativt område med havnebade, levende byrum og kultur helt ned til vandkanten.

36 / Realdania By & Byg Årbog 2016

2. kvartal / 37

Fornyelse over og under jorden På den 12.500 kvadratmeter store Kvæsthusmole lige ud til Københavns Havn – med Nyhavn på den ene side og Frederiksstaden og Amalienborg på den an den side og med Skuespilhuset som nærmeste nabo – er der over jorden skabt et område, der kan rumme alt fra store sportsbegivenheder til kunst og kultur. Pavilloner med caféer og udendørsscener, anløbsbro er for sejlskibe, vandtaxier og turbåde og en 65 meter bred Kyssetrappe tæt på vandoverfladen er nogle af de elementer, som i dag gør Kvæsthusmolen til et levende byrum, der giver både borgere og besøgende lyst til at slå sig ned og nyde en forfriskning og omgivelserne. Og for at give yderligere plads til bylivet er bilerne flyttet under jorden, dvs. under Kvæsthusmolen, hvor der er etableret et underjordisk parkeringsanlæg, som – trods sin placering under terræn – er beriget med direk te dagslys og højt til loftet og med plads til 500 biler. Det Kongelige Teater sørgede for festlig optræden på den nyåb nede Kvæsthusmole.

Udeservering, promenade og klimasikring Også Sankt Annæ Plads og de tilstødende gader har undergået en stor forvandling og forskønnelse.

38 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Trafikken i Sankt Annæ Gade er lagt om, så biler og cyklister nu skal køre på én vejbane, hvilket har givet plads til et bredere fortov med udeservering og promenade. Også det grønne anlæg midt i gaden er blevet bre dere, og der er her skabt god plads til leg og afslapning. Samtidig er området blevet sikret mod vold somme skybrud via en indbygget klimasikringsløs ning, der opsamler regnvandet i et forsænket havean læg og via underjordiske rør under vejen. Pulserende og rekreativt byrum Skybrud kom det dog ikke til, da de to pladser blev indviet sidste i juni, og i løbet af eftermiddagen brød solen frem, så de mange tusinde gæster kunne lægge paraplyer og regnslag fra sig og tage del i indvielses festen, der blandt andet bød på teater, koncerter, børneopera, swingdans, parkourshow og meget mere – helt i tråd med de overordnede ambitioner om at omdanne det tidligere moleområde og færgeleje på Københavns Havn til et moderne, pulserende og rekreativt byrum til gavn for borgere og besøgende.

f f

NY BOG I 2016

“Det er udfordrende at bygge under vand” Hvad indebærer det at bygge under jorden, omkranset af vand? Grundvandshåndteringen har været en særlig udfor dring. Vi skal altid holde grundvandsstanden høj langs de historiske bygninger, som er funderet på træpæle. Men når havnevandet presser grundvandet op i hele byggegruben, har det krævet mere intensiv og konstant pumpning, for at holde byggepladsen tør. 12 meter ned, hvor der skal være tørt, for at vi kunne støbe bunden i p-anlægget. Uden at tørlægge omkring de gamle huse. Vi har også haft særlige krav til betonkon struktionerne. For ud over at skulle holde bygningen og p-anlægget tæt, skal den også kunne håndtere for eksempel en påsejling og presset fra vinteris i havnen. Det er store kræfter, som ingeniørerne er blevet ud fordret af, når de har lavet deres beregninger. Og os i byggeledelsen, fordi vi har været ekstra opmærksomme undervejs. Det er vigtigt at opdage fejl undervejs og ikke den dag, et af de store skibe brager ind i molen.

fakta fakta Har Kvæsthusmolen været en udfordrende byggeplads for byggeledelsen? Ja, det har det været. På flere områder. Vi har nogle aty piske naboer, som er ekstra følsomme over for støj og vibrationer. Skuespilhuset har prøvesale og musikere, som ikke kan tåle de dybe vibrationer. Og hotellernes gæster skal have nattero. Det har gjort, at vi for eksem pel har vibreret spunsen ned og afpasset vores arbejds tider nøje. Det tager længere tid, men giver færre gener. Kvæsthusmolen er også en byggeplads, der er om kranset af vand. Mange byggearbejder har derfor foregået fra flåder og pramme på vandsiden. Det er besværligt at få grejet ned. Og sikkerheden skal være i orden i form af særlige dragter. Jeg har heller aldrig været på en byggeplads, hvor vi har brugt erhvervs dykkere så meget. Både til forundersøgelserne, men også til at tjekke den færdige spuns. Den skal både tåle det enorme vandpres i byggeperioden – og skal være æstetisk i orden, fordi spunsen ender som den færdige kajkant.

Hvad har været specielt ved projekterne her? Det er interessant at være med til at bygge noget, som ikke kun bliver opført af økonomiske årsager, men fordi man beslutter at lave noget ekstraordinært på stedet. Alle vidste, at det er et dyrt og besværligt sted at bygge. Det lå til grund for den filantropiske donation, der har gjort projektet muligt. Fange dæmningen er et godt eksempel på det. I virkelig heden en kæmpestor midlertidig konstruktion uden på molen, som vi efterfølgende river ned igen. Simpelthen for at kunne komme til byggepladsen. Og for at siderne kunne holde, indtil parkerings anlægget er færdigt.

Uddrag fra bogen “Kvæsthusmolen og Sank Annæområdet – et enestående område midt i København” – interview med byggeleder Søren Schriver.

2. kvartal / 39

NYE BØGER

I 2016 “Statetisk ledelse af byudvikling” “Klimatilpasning i byudvikling – fem løsninger med merværdi for byen”

Naturbydelen Ringkøbing K

Kanalbyen ved Lillebælt

Fire nye bydele vokser frem 40 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Nærheden

Køge Kyst

Indvielse af et nyt naturområde, første spadestik på et springcenter og festlige åbninger af en vejtunnel og den første kanal i en ny kanalby. Året igennem har der i de byudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg er involveret i, været masser af aktivitet, og store milepæle er nået. Det gælder i både Ringkøbing, Fredericia, Køge og Høje-Taastrup, hvor Realdania By & Byg i partnerskab med kommunerne arbejder på at finde nye veje til at øge livskvaliteten i de nye bydele.

Byudvikling / 41

Naturbydelen Ringkøbing K I efteråret 2016 blev Ringkøbing K færdig med at omlægge et tidligere markareal til rekreativ natur med bl.a. skov, engblomster, søer, bærhaver, en frugtlund, aktivitetspladser og et stisystem, der forbinder bydelen med Ringkøbings hyggelige gamle bymidte. De første, moderne og energivenlige byhuse ventes at blive opført i 2017. Her får de kommende beboere en unik mulighed for at bo midt i den pragtfulde vestjyske natur med Ringkøbing Fjord som nabo.

42 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Kanalbyen ved Lillebælt I Kanalbyen er den første af bydelens tre kanaler åbnet. Kanalen indgår i en klimaløsning, der sikrer hele Fredericias bymidte mod oversvømmelser, og med nye promenader, veje, stibroer, byrum og aktivitetssteder er der allerede nu skabt en række af de rekreative opholdsrum, der vil kendetegne Kanalbyen. Der er i 2016 også indgået aftale om en etapevis udbygning af hele Sønder Voldgade kvarteret med knap 250 boliger, og bydelens første karré, Frederikshuset, tager nu synligt form ved kanalen. Her ventes de første beboere at flytte ind i 2017.

Byudvikling / 43

Nærheden 2016 blev året, hvor Nærheden i bogstavelig forstand begyndte at skyde op af jorden. I foråret blev det første spadestik taget til Høje-Taastrup Kommunes nye center for springgymnastik, mens NærHeden senere på året selv gik i jorden med omlægning af veje og anlæg af den store bakke, som en kommende bro over jernbanen skal lande på. Endelig blev 2016 året, hvor de første boliger i fremtidens forstad kom til salg.

44 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Køge Kyst I Køge Kyst er et nyt byggeri til butikker, kultur, erhverv og offentlige funktioner for alvor ved at skyde op i Stationsområdet, og på Søndre Havn er byggeriet af to boligkarréer gået i gang, mens flere nye købsaftaler om boliger er faldet på plads. En ny vejtunnel er åbnet som den første forbindelse, der bryder jernbanens barriere i byen, og spaden er stukket i jorden til en ny bred gangbro over banen. Samtidig er projektets store satsning på kultur og byliv fortsat med uformindsket styrke.

Byudvikling / 45

46 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 16

3. kvartal Første spadestik til Sunde Boliger i Holstebro Åbent hus hos PH: “Boligbyggeri er en leg med menneskeliv” Oluf Bagers Plads i Odense

1. kvartal / 47

Efter et år med ideer og visioner, planlægning og tegninger kunne Holstebros borgmester, H.C. Østerby, sammen med adm. direktør Peter Cederfeld og arkitekt Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg, i slutningen af august tage første spadestik til projekt ”Sunde Boliger” i Holstebro.

Første spadestik til Sunde Boliger i Holstebro

Holstebros borgmester, H.C. Østerby, i selskab med adm. direktør Peter Cederfeld og arkitekt Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg ved første spadestik på Sunde Boliger.

Et eksemplar af Dagbladet Holstebro. En illustration af et såkaldt indeklimahjul. En lille flaske med luft fra en 2-årigs børneværelse. Når kommende generationer en skønne dag finder disse tre genstande i en kasse i jorden i Tommelise kvarteret i Holstebro, vil de forhåbentligt bifalde de bestræbelser, som nogen gjorde sig dengang i 2016 for at skabe sunde boliger til danske familier. Det var i hvert fald det fælles fremtidsønske hos Holstebro Kommunes borgmester, H.C. Østerby, administrerende direktør Peter Cederfeld og arkitekt Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg, da de i fællesskab søndag den 28. august stak spaden i jorden, nedlagde en tidskapsel og gav grønt lys til

48 / Realdania By & Byg Årbog 2016

3. kvartal / 49

De tre Sunde Boliger opføres i Tommelise kvarteret i udkanten af Holstebro med smuk ud sigt over Vandkraftsøen og den bakkede natur.

opførelsen af tre eksperimenterende boliger i udkan ten af Holstebro. Foreningen Realdania sætter i disse år et særligt fokus på det gode indeklima, og bag bestræbelserne på at skabe sunde og indeklimavenlige boliger står, ud over Realdania By & Byg, også Realdania Filan tropi, som står bag det tværgående forskningscenter, CISBO, og en række undersøgelser af fx børneværel sers indeklima. Den indsamlede viden herfra omsættes nu i Real dania By & Bygs arbejde med de tre boliger i Holste bro, hvor ønsket er at undersøge et helt centralt spørgsmål, nemlig: Hvordan kan der bygges almin delige familiehuse med sundt indeklima? Og hvilke løsninger kan der gennemføres inden for en alminde lig anlægsøkonomi? Kort sagt: Er det muligt at bygge og bo sundere, uden at det koster ekstra? Hvad skaber et godt indeklima? Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Jørgen Søndermark, som står i spidsen for opførelsen af de tre huse, er ikke i tvivl om, at der ligger et åben-

50 / Realdania By & Byg Årbog 2016

lyst behov for at finde konkrete løsninger, der kan fremme indeklimaet og sundheden i danskernes boliger. – Uanset hvor vi bor, og hvordan vi bor, så vil vi gerne bo sundt og godt. Et godt indeklima i vores boliger er noget, der optager os alle sammen. Og med tanke på, at vi tilbringer mere end to tredjedele af livet inden for hjemmets fire vægge, og med vores viden om, hvordan et dårligt indeklima kan påvirke vores livskvalitet – både helbred, søvn, indlæring og trivsel – ja, så er spørgsmålet om et godt indeklima et helt afgørende fundament for meget af det, vi ønsker med vores liv, siger Jørgen Søndermark. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er, som skaber et godt indeklima. Hvilke faktorer har betydning for, om beboerne i et hus eller en lejlighed bor sundt og godt? Ifølge Jørgen Søndermark er det et sammensat billede: – Det handler bl.a. om, hvordan og med hvilke materialer, vi bygger og indretter vores huse. Og det handler om, hvordan vi lever vores liv: Husker vi at lufte ud? Brænder vi stearinlys i hobetal? Bruger vi emhætten, når vi steger bøffer? Husker vi at have den

rette temperatur i de forskellige rum? Husker vi at indrette os med godt dagslys og rigtigt elektrisk lys? Der er mange faktorer, som spiller ind, og nogle er selvfølgelig vigtigere end andre. Når vi søsætter pro jektet “Sunde Boliger”, er det netop for at blive klo gere på vægtningen af de mange forskellige faktorer og klogere på hvilke løsninger, der kan gennemføres inden for en almindelig anlægsøkonomi, siger Jørgen Søndermark og påpeger, at netop økonomien spiller en afgørende rolle. – Det nytter jo ikke, at vi opfinder og eksperimen terer os frem til et væld af smarte indeklimaløsninger, hvis de ikke er til at betale for almindelige familier. Kunsten er at finde løsninger, som både kan realiseres og betales.

Indeklimahjul Hjulet er en kortlægning af de indeklimaudfordringer, vi udsættes for i boligen – delt op på det, vi registrerer som ubehag, og det, der ubemærket kan påvirke vores sundhed. Hjulet kan ses som en ’huskeliste’ til sikring af et samlet, godt indeklima. Byggeriet af Sunde Boliger, der blev igangsat i efteråret 2016 og for ventes afsluttet i foråret 2017, tager afsæt i byggematerialer, bygge metoder og teknologi – med særligt fokus på boligernes soverum. Efter opførelsen vil boligerne blive solgt. Projekt Sunde Boliger er skabt i et samarbejde med Pluskontoret Arkitekter, Lendager Group, MOE og prof. Torben Sigsgaard, og med Børge Lind & Sønner som hovedentre prenører.

Ens udefra, men forskellige indvendigt De tre huse opføres som en del af en rækkehusbe byggelse i Tommelisekvarteret i Holstebro. Udefra vil de ligne hinanden, men indvendigt vil de indeholde forskellige indretninger og løsninger til at skabe et sundt indeklima. Det ene hus, NO Tech-huset, udstyres med ganske lidt teknologi, men til gengæld med fokus på dags lyskvaliteten, materialernes renhed og egenskaber, fx fugtabsorbering, tillige med nye måder at indrette sig på, som kan puffe til beboernes adfærd og vaner. Det andet hus, YES Tech-huset, udstyres til gengæld med et væld af teknologiske løsninger, der skal bidrage til det gode indeklima, bl.a. et fintfølende ventilations anlæg, som benytter hele loftsfladen til lufttilførsel, og som tilpasser sig beboernes færden rundt i boligen. Det tredje hus, NOW Tech-huset, skal fungere som et referencehus, der opføres på en måde, som der typisk bygges i dag, og som de to eksperimen terende huse kan måles op imod, når de forskellige tiltag skal testes. Et levende laboratorium Målet er bl.a. at finde gode løsninger på, hvordan indretningen af en bolig kan understøtte en sund indeklimaadfærd og løsninger, der reducerer partikelog CO2-niveauerne. – Vi vil både forsøge at få bugt med de gener, vi kan sanse: dårligt dagslys, ubehagelige temperaturer, dårlig lugt, træk, støj osv., og også de gener, som på sigt kan gøre os syge, men som vi ikke registrerer på samme måde i hverdagen. Det kan fx være stegepar tikler, tøjfibre, fugt, skimmelsvamp og afgasninger fra materialer, siger Jørgen Søndermark. – De sunde boliger er et levende laboratorium – et demonstrationsprojekt, hvor vi kan afprøve en række nye løsninger i skala 1:1. I samarbejde med resten af foreningen Realdania har vi her mulighed for at teste noget af den viden, vi har fra indeklimaforskningen og omsætte den til konkrete løsninger, der kan bruges i både nybyggeri og eksisterende boliger. Og samtidig kaster projektet en masse ny viden af sig, som vi kan bruge i vores videre arbejde med at øge opmærksom heden på og viden om et godt indeklima, understre ger Jørgen Søndermark. 3. kvartal / 51

52 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 2016

Interessen og spørgelysten var enorm, da Realdania By & Byg i løbet af ni dage inviterede offentligheden på besøg i PH’s eget hus for at markere den netop afsluttede restaurering af det hus, som lampedesigneren og samfundsrevseren tegnede til sig selv i 1937. Flere end 6.000 gæster lagde i september vejen forbi Brogårdsvej i Gentofte.

Af journalist Simon Jeppsen

“Boligbyggeri er en leg med menneskeliv”

Flere end 6.000 gæster lagde i september vejen forbi, da Realdania By & Byg holdt åbent hus i PH’s eget hus.

Sådan sagde den berømte arkitekt Poul Henningsen, der var kendt for sine radikale holdninger til indi videts ret til frihed. Hans eget hus, som han kaldte “Gentoftes grimmeste hus”, blev derfor opført stik imod datidens idealer. Det er netop blevet restaureret af Realdania By & Byg, og Jyllands-Posten lagde vejen forbi, lige inden håndværkerne forlod matriklen. “Man binder os på mund og hånd med vanens tusind stramme bånd, og det er besværligt at flagre sig fri.” Det første, som sangerinden Liva Weel så, da hun i 1940 kom op mod Poul Henningsens hus på Bro gårdsvej i Gentofte nord for København for at få tek sten til sangen “Man binder os på mund og hånd”, 3. kvartal / 53

PH’s arbejdsværelse med de originale reoler og farver.

kan meget vel have været arkitektens underbukser. PH’s hus ligger på en skråning, som man kommer til nedefra. Vaske- og tørrerummet ligger med store vinduer i hjørnet af huset og er – sammen med kæl derindgangen brugt til koks – det første, som huset viser sin gæst. – Det er som om, at huset ’mooner’ mod den an komne, fortæller arkitekt Per Troelsen fra Realdania By & Byg, som gennem de seneste år har været pro jektleder bag restaureringen af huset. PH byggede et hus til sig selv og sin familie, der i hele sin opbygning og udførelse var en forkyndelse af et livs- og samfundssyn, som på mange måder var forud for sin tid. Han var en mand med stærke holdninger og idealer, og huset er en markering af, at han ikke var bange for at give dem konsekvens i sin families hjem.

54 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Efter det frie udsyn til familien Henningsens vas ketøj gik man op ad bakken, langs siden af huset, for at komme til hovedindgangen. På den tur var der rig udsigt til de rå betonflader, som er husets “arrede hud”. Fundamentet er støbt på stedet, og furerne fra forskallingsbrædderne er tydelige. Huset er opført i blokke af KH-beton, et modulsy stem til husbyggeri, der viser vejen til det element-byg geri, som udgør en stor del af forstædernes lejeboliger. Overfladen er ikke pudset – de rå blokke viser stolt deres furer frem. Beton var dengang et moderne mate riale, og med de færdige blokke kunne man bygge i et højere tempo end med mursten og langt billigere. Det var rationelt, det var effektivt, og det elskede PH. “Jeg vil bygge det grimmeste hus i Gentofte”, ud talte han dengang stolt om husets tilblivelse – og han kom til at holde ord.

Op og ned ad bakke Huset har beboelse i ét plan, der nærmest ‘ flyder ned’ ad bakken over en højdeforskel på seks meter. Det har syv niveauer indenfor – med en lille trappe på tre trin mellem hvert niveau. Huset ‘flyder’ i sådan en grad, at det har været i fare for at skride ud på Brogårdsvej. Det er bygget så hurtigt, at en del af løsningerne nærmer sig byg gesjusk. Fundamentet var fx ikke i en kvalitet, der kunne holde huset på plads i særlig lang tid ind i det nye årtusinde, og det har måttet forstærkes sidenhen, fortæller Per Troelsen. Den første farve, som man ser bryde det grå, er en dyb rød på gelænderet til trappen udenfor. Gelænderet går op til børnenes værelser og gæste værelset. Den røde farve stammer fra den blymønje, som jern dengang blev påført for at beskytte metallet.

Normalt blev blymønjen malet over med en pænere farve, men ikke her – og så alligevel. Hvis den ikke blev malet over, ville den falme og blive nedbrudt, så blymønjen blev malet over med den samme farve, dyb rød, for at mime det rå og ubehandlede udtryk, som PH ønskede. Når man går gennem hoveddøren i midten af hu set, træder man midt ind i husets opadstigende læng deakse af lys. Til venstre er en gang gennem husets ene afdeling med børnenes to værelser samt værelset til husbestyrerinde og et gæsteværelse. Den ender i en dør. Til højre kan man se gennem spise- og opholds stue op til PH’s arbejdsværelse og et stort ateliervin due, der afslutter opstigningen. Det vil sige, at man fra husets laveste ende kan se lyset og himlen for enden – og langsomt stige op imod det. Den monumentale akse ender i lys – og så

Til venstre: Husets vinduesrammer af jern er de originale, men til føjet nye forsatsvinduer. Til højre: Original skyde dør mellem husets to stuer.

3. kvartal / 55

Der var åbent hus i ni dage, da PH’s eget hus blev genåbnet efter to års restaurering.

alligevel ikke. Uden for vinduet fortsætter opstignin gen, tre trin i beton fører... ingen steder hen. Som om haven ville gøre grin med sin opblæste storebror. Teenagere er også mennesker Aksen op gennem huset – gennem seks af husets syv niveauer – er på én gang med til at samle og adskille husets rum. I midten er først spisestuen og derefter opholdsstuen, husets højeste og flotteste rum. Hvide og grå vægge, tre vinduer i forskellig højde mod tre verdenshjørner giver et skiftende lys, som dagen skri der frem, loftet er en pastelblå, der minder om him len, den grove puds er synlig som skygger gennem malingen – selvfølgelig med vilje. Vinduer i røde jernrammer omgivet af røde fliser. “Stuerne er ikke et udstyrsstykke, ikke et museum over familien. Det er brugsrum, et allemands- og

56 / Realdania By & Byg Årbog 2016

ingenmandsland. Sønnen Simons værelse har forbin delse med spisestuen via en dør, så han kunne tage spisestuen i besiddelse, når han ville høre jazz med sine venner. Lidt længere nede, længere væk fra stuen, er datteren Bertas værelse. Det ligger placeret, så hun kan have ro. Hun skal kunne få besøg af et halvt hu sarregiment, uden at jeg ligger vågen”, udtalte PH. Husarerne var spraglede fyre til hest – kendt som kvindebedårere i populærkulturen. Det var derfor en voldsom ting at sige i 1937 – antydningen af, at datteren havde krav på et sexliv – fri for overvågning, hvis hun ville det. For PH’s børn var individer med en ret til selvstændighed. “Mine børn skal mærke, at de er ligestillet med mig”, fortalte han. Over for datterens værelse ligger gæsteværelset, også kaldet Otto Gelsteds værelse. Digteren og forfat teren Otto Gelsted var honorardranker. Når han hav

Husets dagligstue med den originale pejs og de genskabte originale farver.

de fået penge og havde drukket dem op, kunne han altid komme sent til Brogårdsvej og finde en seng. Børn og forældre i fred Børnene kunne være i fred, det samme kunne for ældrene. Deres afdeling ligger på den anden side af opholdsstuen – bag døre, der kan lukkes. Først ligger arbejdsværelset. Her for enden af den monumentale akse gennem huset kunne PH være i fred. Der var et skrive- og arbejdsbord op ad væggen, og væg gene ind mod huset og mod haven er dækket af reoler. Herfra er der adgang til det syvende niveau, sove værelset. Man er måske blevet forberedt på værelset ved at gå gennem gangen med børnenes værelser – der er nemlig et tapet lavet af Albert Naur – med motiver i et rektangulært mønster af nøgne damer i tidens former, nok en anelse mere buttede, end man

ville se i dag. PH hyldede naturligheden, og han hav de ti år tidligere i sin anmeldelse af Josephine Baker, som dansede kun iført bananskørt, skrevet: “Hvis Naturlighed kunde læres, burde Mødre sende de unge Piger til Josephine Baker”. Hvad er mere naturligt end afslappet, kvindelig nøgenhed? Soveværelset har det samme tapet, både på væggen og i loftet. Else og Poul Henningsen har kunnet ligge i den varmt orange glød, som figurerne giver rummet, og se lige op til kvindernes ubesværede nøgenhed. Den var han ikke sluppet af sted med i dag. Tidens kvinder ville nok have insisteret på nogle nøgne mænd til at variere udtrykket. En pudsig ting ved forældrenes afdeling er i øvrigt, at Else Henningsen – som den eneste af husets be boere – ikke havde eget værelse. Forklaringen på det kendes ikke. 3. kvartal / 57

De originale greb er bevaret på husets døre og vinduer.

Til venstre: Tapetet med frodige nøgne damer pryder både vægge og loft i PH’s soveværelse. Til højre: PH’s kontor med reoler fra gulv til loft. 58 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Almindelige byggematerialer Som betonblokkene er husets øvrige materialer stan dardvarer. I dag ville man sige, at samtlige materialer ville kunne findes på hylderne i ethvert byggemar ked. Den gennemgående tanke er brug, ikke udseen de. Man ser det i køkkenet. Vasken er nedsænket i en plade af beton – ikke smukt, men praktisk. Væggene og rummet under vasken er beklædt med hvide fliser. Køkkenet var det rum, hvor kvinden skulle producere mad og er derfor indrettet funktionelt. – Det har været en udfordring at restaurere huset, fortæller Per Troelsen. På den ene side: husets ånd, anvendeligt, praktisk, billigt. På den anden side: et fredet hus i forfald, som skulle genskabes. PH var idémand med begrænset energi til detaljer. Det var arkitekten Viggo Møller-Jensen, der omsatte

Fra sit kontor havde PH udsigt gennem hele huset og kunne holde øje med, hvem der kom ind for enden af værel sesgangen.

idéerne til noget, der kunne bygges, og huset er et udtryk for den dialog, som de to har haft. Arkitekt Per Troelsen har som projektleder haft samme opgave – balancen mellem idé og det, der er praktisk muligt. Hvordan har han løst det konkret? “Når jeg har været i tvivl, har jeg spurgt huset” fortæl ler han. Fliserne i køkkenet skulle fx alle skiftes, og Per Troelsen valgte den billigste flise, en standardvare, hvid 15x15 cm fra nærmeste byggemarked. Ander ledes var det med fliserne i badeværelset. Der mang lede enkelte, og det lykkedes efter lang tids søgen at finde tilsvarende fliser i en butik i Malmø. Huset er fredet med de begrænsninger, det giver, men det skal også kunne bruges. PH ville have hadet andet. Efter endt istandsættelse vil huset blive udle

jet. PH sagde selv, at man som arkitekt skal skildre de mennesker, der bor i et hus. De egenskaber, han ville skildre hos sin egen familie, var selvstændighed, selskabelighed og absolut frihed til den enkelte: “De mennesker, som skal bo her engang, skal der ikke kræves andet af, end at de har et lignende syn på til værelsen”. En sidste detalje: Når man forlader huset igen, kan man tydeligt se, at det ikke er symmetrisk, som den monumentale midtergang ellers lægger op til. Giver man huset et puf, så det lægger sig på siden, danner det en trappe med tre trin, op mod lyset og den blå himmel. Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten ’Bolig’ den 4. september 2016 3. kvartal / 59

60 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 16

Et levende og grønt bytorv i hjertet af Odense og samtidig en korridor mellem byens historiske bydel og nye bykvarterer. Dét er intentionen med den nye Oluf Bagers Plads, som Realdania By & Byg offentliggjorde i efteråret 2016, og som ventes færdig i sommeren 2018.

Oluf Bagers Plads i Odense:

Porten mellem den gamle og den nye bydel

Den nye Oluf Bagers Plads kommer til at danne port mellem Odense gamle bymidte og de nye bykvarterer.

I skyggen af trækronerne midt på pladsen sidder et par og slapper af, mens de nyder byens liv, der udfol der sig omkring dem. Et par børn kommer forbi på løbehjul, mens en familie slentrer med en barnevogn. To forretningsfolk går i rask trav over pladsen mod deres kontor. På en café sidder et par studerende og læser, uden at ænse letbanen, der langsomt glider forbi. Sådan kan livet komme til at udfolde sig på Oluf Bagers Plads midt Odense, når pladsen og to nye bygninger står færdig i løbet af sommeren 2018. Det er i hvert fald ambitionen i det arkitektforslag, som Realdania By & Byg offentliggjorde midt i ok tober. 3. kvartal / 61

Omdannelsen af Odense centrum er i fuld gang. I øverste højre hjørne ses den gule gavl på Oluf Bagers Mødrene Gård. Her kommer Oluf Bagers Plads til at ligge.

Korridor mellem den gamle og nye bydel Pladsen er en del af en omfattende byomdannelse, som i disse år er i gang i Odenses historiske bycen trum, bl.a. med nedgravning af byens centrale færd selsåre, den firesporede Thomas B. Thriges Gade, anlæggelse af letbane og underjordiske p-kældre samt opførelse af nye ejendomme til bolig og erhverv. En lang række aktører er i spil, herunder også Re aldania By & Byg, som bakker op om transformatio nen ved at omdanne og bebygge et areal, som ligger i forbindelse med selskabets Odense-ejendom, Oluf Bagers Mødrene Gård. Her skal opføres to nye byg ninger og skabes et nyt bytorv, som på én og samme tid udgør et rekreativt og levende mødested og sam tidig danner korridor mellem den gamle bydel og de nye kvarterer. Det var denne opgave, som fire arkitektvirksom heder i foråret blev udvalgt til at give deres bud på, og

62 / Realdania By & Byg Årbog 2016

efter et udskilningsforløb, hvor fire blev til to, kunne vinderen i efteråret offentliggøres, nemlig fynske Praksis Arkitekter. – Forslaget fra Praksis Arkitekter understøtter på fornem vis den store byomdannelse, som er i gang i Odense. Den nye plads bliver en uhyre vigtig brik for helheden, idet den kommer til at danne port mellem den historiske by og det moderne byggeri. Både ar kitektonisk og praktisk løser arkitektforslaget denne opgave, sagde administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld, da vinderforslaget blev offentliggjort. De kappede slægtsbånd genskabes Navnet ’Oluf Bagers Plads’ har stærk tilknytning til netop dette sted i Odense, idet pladsen kommer til at ligge i umiddelbar forlængelse af ejendommen Oluf Bagers Mødrene Gård, som Realdania By &

Byg ejer og selv har til huse i. Med anlæggelsen af den nye plads bliver der frit udsyn til den fine, gamle købmandsgård, som den odenseanske storkøbmand Oluf Bager opførte for mere end 500 år siden. – Pladsen og de nye bygninger bliver udformet på en måde, så de kan være med til at genoprette gård miljøet ved Oluf Bagers Gård og genskabe de kappe de slægtsbånd mellem byens historiske bebyggelser, som blev skåret over, da Thomas B. Thriges Gade i 1960’erne blev anlagt tværs gennem byens centrum, siger Peter Cederfeld. Grønt og levende åndehul Når den 360 kvadratmeter store plads indvies i sommeren 2018, vil odenseanerne blive mødt af en plads, der stimulerer både syns-, lugte- og høresan sen. Klynger af træer og klatreplanter på facaderne af de to nye bygninger samt fravær af biler og anden støj skal sikre, at det bliver en indbydende og sanselig oplevelse at færdes og opholde sig på pladsen. Der bliver flere indgange til pladsen samt stoppe sted for den kommende letbane, og dermed bliver det nemt og attraktivt for borgere og besøgende fra flere sider af byen at lægge vejen forbi pladsen med bl.a. Restaurant Oluf Bagers Gård, café og butikker. Den ene nye bygning bliver indrettet med butikker i stueetagen og tre lejligheder oven på, mens den an den bygning får café i stueetagen og et selskabslokale på førstesal. I alt kommer de to byggerier til at rumme knap 860 etagekvadratmeter, hvoraf de 166 er kælder under det store af de to huse. Matcher det historiske bymiljø Begge bygninger bliver udformet med stærke refe rencer til det historiske bymiljø bl.a. i form af lette rundbuer over vinduerne i stueetagerne, en diskret mønstermuring og en højde på to-tre etager med saddeltage af tegl. Også de klassiske gule Odensesten, som pladsen belægges med, trækker tråde tilbage i historien. Hertil kommer, at både pladsen og de to nye bygninger bliver grønne i mere end én forstand. Ud over at planterne på bygningsfacaderne bidrager til et grønt udtryk, så hjælper de også med at rense luf ten i byrummet. Der satses desuden på at anvende

langtidsholdbare og genanvendelige byggematerialer, og det tilstræbes, at bygningerne bliver vedligeholdel sesfrie i 50 år og får en levetid på 150 år. Også energi forbruget har stort fokus, både i byggefasen og når de kommende beboere og lejere flytter ind, og der arbej des bl.a. med muligheden for at anvende regnvandet fra hustagene til toiletskyl og tøjvask.

Fra gade til by - historisk byomdannelse Odense Kommune og Realdania gennemfører i disse år et historisk byomdannelsesprojekt. Den firesporede Thomas B. Thriges Gade har siden 1960’erne skåret Odenses midtby over i to dele. Nu skal området forvandles til et leven de og aktivt byområde. Projektet tog sin begyn delse i 2008 og er planlagt til at slutte i 2020. I sommeren 2014 blev gaden lukket for gen nemkørende trafik og byggeriet i projektområ det gik i gang. Den nye bydel, som vokser frem, skal primært bestå af boliger, men også konto rer, butikker, kulturinstitutioner, restauranter og caféer. Under jorden vil der være parkering for biler, mens der over jorden kommer grønne torve og byrum. Fodgængere og cyklister skal have trygge ruter og der skal gøres plads til en letbane.

3. kvartal / 63

64 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 16

4. kvartal Priors Hus – et af Ærøskøbings ældste huse Velbevaret Bedre Byggeskik-ejendom Fra marskgård til madlejrskole Trængsel og alarm i Det Grå Fyr i Skagen

1. kvartal / 65

Sidst på året kom den sydfynske ø, Ærø, på Realdania By & Bygs landkort. Det skete med købet af Priors Hus – et af Ærøskøbings ældste byhuse, der er opført i 1690 og bevaret stort set uændret siden opførelsen.

Ærøskøbings næstældste hus

Det lille gule bindings værkshus i Søndergade i Ærøskøbing er byens næstældste.

Når Ærøs vægtere i sommermånederne går aftentur gennem gaderne i den gamle købstad Ærøskøbing og fortæller anekdoter om byens huse og beboere gen nem tiden, gør de som regel holdt ved et lille skævt, gult hus i Søndergade, ikke langt fra byens torv. Det er Priors Hus, opført som byhus i 1690 og be varet stort set uændret siden opførelsen. Et tidstypisk gavlhus i bindingsværk med stærke rødder i den lo kale byggeskik, men også et hus, som i sin indretning med både diele, pisel og dorns – forstue, spiseplads og karnapstue – trækker historiske tråde til mange ældre sønderjyske huse og dermed vidner om Ærøs histo riske tilhørsforhold til de slesvigske hertugdømmer gennem ca. 450 år

66 / Realdania By & Byg Årbog 2016

4. kvartal / 67

I husets forstue, dielen, er væggen bag jern ovnen udsmykket med hollandske kakler, som det er typisk for mange gamle huse på Ærø.

At huset, der er byens næstældste, står så intakt, skyldes i høj grad arkitekten Alexis Prior, som købte huset i 1917 og restaurerede det med en – for dén tid – sjælden respekt og veneration for husets origi nalitet. Det er således i høj grad Priors fortjeneste, når Ærøskøbings vægtere på deres sommerture kan un derholde med historien om, at hoveddøren på huset i Søndergade 32 er den originale, som efter sigende skulle være malet med okseblod. Et af øens ældste huse Alexis Prior var 40 år og i gang med sin arkitektkar riere, da han købte huset i Ærøskøbing. Hans fami liemæssige baggrund havde grene ind i Det Forenede Dampskibs-Selskab, så han havde søfart i bagagen, og dette ophav – kombineret med hans åbenlyse interesse for historiske bygninger – kan muligvis forklare, hvorfor han bosatte sig på Ærø, langt fra de københavnske arkitektkredse, og gav sig i kast med at restaurere et af øens ældste huse. Prior var rundet af den nationalromantiske be vægelse, hvilket bl.a. ses i hans arbejderboliger ved de tidligere Nordiske Kabel- og Traadfabrikers byg

68 / Realdania By & Byg Årbog 2016

ninger i Middelfart. Senere forblev han nyklassicist, selvom funktionalismen for længst var blevet den nye mode, og i begyndelsen af 1900-tallet var han formand for Foreningen af 3. December 1892 – en forening, der arbejdede for at beskytte Danmarks historiske bygningskultur bl.a. gennem et omfattende og i dag uvurderligt opmålingsarbejde af utallige byg ninger rundt om i landet. Mere bevaring end rekonstruktion I huset i Søndergade er det tydeligt, at han har lagt stor vægt på at bevare så meget bestående som muligt – tømmer, inventar, indretning osv. – og dermed har han lagt en stil for dagen, som var ganske atypisk i en tid, hvor mange restaureringer mere sigtede mod en rekonstruktion af et idealbillede end en bevaring – uagtet at en stor del af de historiske lag forsvandt i processen. Men ikke hos Prior. Han værnede om det oprindelige, og hans restaureringstilgang er således et af de tidligst dokumenterede eksempler på en tilgang, som på mange måder stadig benyttes den dag i dag. Både Prior og hans kone var dygtige musikere, og efter deres død overgik huset til Solistforeningen med

den klausul, at de skulle tilbyde huset til Arkitektfor eningen, hvis de en dag ikke længere ønskede at eje det. Arkitektforeningen overtog huset i 1972, og nu er det så overtaget af Realdania By & Byg, hvor det indgår i samlingen af historiske huse som eksempel på et byhus opført i en lokal byggeskik. Forude venter en omfattende restaurering, der skal sikre bevaringen af det over 300 år gamle hus og sikre en økonomisk bæredygtig fremtid som udlejnings hus.

Husets grund er 250 kvm, og til huset hører også et baghus, der blev opført i 1777 som stald og lo.

Priors Hus Huset er opført på en lille, knap 250 kvm stor grund i Søndergade i Ærøskøbing. Det er et fritliggende gavlhus i bindingsværk, adskilt fra naboerne med den tids karakteristiske meget smalle stræder. Mod Søndergade er gavlen opført med tre udkra gede stokværk, der hviler på rigt udskårne knægte, og gavlen er tillige forsynet med en smal karnap, der er udført i bindingsværk som resten af huset.

Muren er gulkalket, mens bindingsværket mod Søndergade står i en lidt falmet brunviolet farve med grønmalede vinduer, hvoraf nogle er blyind fattet. Mod syd står bindingsværket og bræddegavlen sorttjæret, mens det på langsiderne er overkalket. Indvendigt er huset i stueplan indrettet med to rigt udstyrede rum ud til gaden: en karnapstue med en fint udsmykket alkove og en kakkelovnsniche samt en forstue, kaldet diele, med en jernovn og en bag væg pyntet med hollandske kakler, som det er typisk for mange gamle huse på Ærø. Bag dielen er yderligere et alkoverum, et bryggers med ildsted og en trappe til loftsetagen. Bag karnap stuens alkove, mod haven, gemmer sig køkkenet og en spiseplads, en pisel, med endnu et ildsted og ud gang til haven. Til huset hører også et baghus, opført i 1777 som stald og lo, men i dag indrettet med soveværelse og bad.

4. kvartal / 69

I begyndelsen af november kunne Realdania By & Byg atter udvide samlingen af historiske huse. Det skete med købet af ejendommen Bakkekammen 40 i Holbæk, som er et af landets fornemste bevarede eksempler på den særlige Bedre Byggeskik-arkitektur, der netop har fejret 100 års jubilæum.

Særdeles velbevaret Bedre Byggeskikejendom

Ejendommen på Bakke kammen i Holbæk er opført i 1917 og et af landets fineste eksem pler på Bedre Bygge skik-arkitekturen.

Da en gruppe arkitekter og bygmestre for godt 100 år siden, i 1915, tog initiativ til en helt ny arkitektur retning, skulle tiltaget vise sig at få overordentlig stor betydning for dansk bygningskultur. Gruppen ønskede at højne bygningskulturen gen nem bedre uddannelsesmuligheder for håndværkere, og de stiftede derfor den landsdækkende forening “Bedre Byggeskik”. Foreningen skulle arbejde for at bygge enkelt, fornuftigt og i god kvalitet, og der skulle være en klar sammenhæng mellem en bygnings ind retning, materialevalg og udseende. Det skulle være helstøbt og dansk.

70 / Realdania By & Byg Årbog 2016

4. kvartal / 71

Ejendommen er belig gende på en over 5.000 kvm stor grund. Den smukt anlagte have er fredet.

En sådan bygning er netop ejendommen på Bak kekammen 40 i Holbæk, der er tegnet af arkitekt Ivar Bentsen i 1916 og opført i 1917 som bolig for en af byens lokale grosserer. – I såvel fremtoning som udførelse udgør ejendom men på Bakkekammen 40 et af landets fornemste eksempler på arkitekturretningen Bedre Byggeskik. Ejendommen er indbegrebet af byggeteknisk og arki tektonisk kvalitet tillige med solid håndværksmæssig udførelse, og den kræver kun ganske lidt restaurering. Med erhvervelsen vil vi sikre, at ejendommens arki tektoniske og kulturhistoriske værdier genoprettes og samtidig sikre den bedst mulige fremtidige bevaring og anvendelse, sagde administrerende direktør i Realda nia By & Byg, Peter Cederfeld, da købet var en realitet.

72 / Realdania By & Byg Årbog 2016

På vejens højeste punkt Ejendommen, der er opført i svinget mellem Bakke kammen og Møllevangen på vejens højeste punkt, består af en hovedbygning med stueplan, 1. sal og kælder samt sidebygninger med muret garage, stald og vognport, pavillon og redskabshus. Til ejendommen hører også en over 5.000 kvm stor fredet, smukt anlagt og meget velbevaret have, hvorfra der i sin tid – inden træer og buske voksede til – var fri udsigt over Holbæk Fjord. Bag en lille grusbelagt forplads med stynede træer troner selve hovedbygningen: monumental, helstøbt og gedigen. Hele anlægget fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side. På begge sider

Holbæk: Vugge for Bedre Byggeskik At det netop er i Holbæk, at et af landets fineste eksempler på Bedre Byggeskik skal findes, er ingen tilfældighed. Da den nye arkitekturretning spirede frem i begyndelsen af 1900-tallet, kom den midtsjæl landske by, og særligt området ved Bakkekammen, til at udgøre et særligt arnested for Bedre Byggeskik-be vægelsen i kraft af især arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen. I 1911 opførte Ivar Bentsen sin egen tegnestue i kvarteret omkring Bakkekammen, og i 1915 tog han sammen med arkitekt Marius Pedersen og konser vator Harald Munk initiativ til en Bygmester-skole i byen, hvor håndværkere kunne lære at tegne og bygge danske huse efter den danske tradition. Skolen havde i begyndelsen til huse på Bakkekammen 50, og den blev et forbillede for lignende initiativer lan det over. I de følgende årtier stod Ivar Bentsen og Marius Pedersen bag størstedelen af nybyggeriet på Bakke kammen, herunder også ejendommen nr. 40, som regnes for at være et hovedværk i Ivar Bentsens bidrag til Bedre Byggeskik-perioden.

er der lukket af med et hvidt stakit med indgang til haven på den ene side og indgang til gården på den anden side. Alle bygninger er opført i blank mur med trukket fuge mellem de gule teglsten, og tagene er lagt med røde falstagsten. – Både hovedbygning og sidebygninger samt havepavillon og haveanlæg fremstår overordentligt autentisk i arkitekturen. Der er kun foretaget ganske få ændringer af indretningen, bl.a. et nyere køkken i hovedbygningens stueetage og et tilføjet køkken på 1. sal. Når arkitekter og håndværkere i løbet af 2017 tager fat på restaureringen af den 679 kvm store ejen dom, vil der derfor kun være tale om mindre genop retninger. Efter endt restaurering skal ejendommen lejes ud, sagde Peter Cederfeld ved overtagelsen.

Foreningen Bedre Byggeskik Foreningen Bedre Byggeskik blev oprettet i 1915 som en landsdækkende forening med det erklærede mål at skabe en ny dansk byggeskik. For Bedre Byggeskik-bevægelsen skulle stilarten i byggeriet ikke længere være det primære; det skulle i stedet god klassisk proportionering, præcise og ikke unødvendige detaljer samt en forståelse for materialet og det gode håndværk. Foreningen eksisterede frem til 1965, men effekten af foreningens arbejde kan stadig ses overalt i landet. Mange af de villaer, der i dag omtales som murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik, og der findes hele Bedre Byggeskik-kvarterer flere steder i Danmark, ligesom mange gårde, skoler, alderdomshjem og boligblokke er bygget efter stærk påvirkning af Bedre Byggeskik.

4. kvartal / 73

I slutningen af november blev Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme udvidet med en fredet marskgård i den sønderjyske by Højer. Gården, som for år tilbage var præstegård for den tyske menighed, skal efter restaurering og nyindretning være centrum for mad, naturaktiviteter og madlejrskole.

Marskbyen Højer:

Fra marskgård til madlejrskole

Den fredede marskgård i den sønderjyske by Højer er opført i 1823 og var for år tilbage præstegård for den tyske menighed.

Midt på torvet i marskbyen Højer ligger en lille samling af historiske huse: En marskgård fra 1823, en villa fra 1906, bygget i tysk stil og med både natio nalromantiske træk og jugendtræk, samt en ladebyg ning fra 1700-tallet. Alle tre bygninger – under fællesnavnet Den Tyske Præstegård – er netop overtaget af Realdania By & Byg, hvis administrerende direktør glæder sig over købet, der føjer endnu et element til det ambitiøse initiativ i Tøndermarsken, som Realdania, Tønder Kommune og A. P. Møller Fonden står bag:

74 / Realdania By & Byg Årbog 2016

4. kvartal / 75

Villaen, der ligger på samme grund som marskgården, er fra 1906 og bygget i tysk stil med både natio nalromantiske træk og jugendtræk.

– Jeg er meget glad for købet af Den Tyske Præste gård. For det første sikrer vi bevaringen af gode ek sempler på Tøndermarskens helt særlige byggeskik, som gennem århundrede er blevet formet af naturen, kulturarven og lokalhistorien. For det andet er vi med bygningernes anvendelse som bl.a. madlejrskole med til at understøtte den udvikling, som lige nu er i gang i Tøndermarsken. Ambitionen er, at området kan forblive et attraktivt sted at gæste, bo og arbejde – både i dag og for kommende generationer, sagde Realdania By & Bygs administrerende direktør Peter Cederfeld, da købsaftalen var på plads. Liv og aktivitet året rundt Den kommende madlejrskole etableres som et part nerskab mellem Arla Fonden og Tønder Kommune, og i Tønder ser kommunens borgmester, Henrik Frandsen, frem til at få nyt liv og unge mennesker ind i bygningerne, som med deres centrale placering i den historiske og karakteristiske bymidte udgør et naturligt omdrejningspunkt. – Realdania By & Bygs køb af Den Tyske Præste gård understreger den positive udvikling, som er i gang i området. Vi hilser planerne om at bevare egnens særlige byggeskik velkommen, og vi glæder os over, at de historiske bygninger skal danne ramme

Investering i Tøndermarsken Realdania By & Bygs køb af Den Tyske Præste gård i Højer og den forestående restaurering og indretning til madlejrskole føjer sig til det nyligt igangsatte Tøndermarsk-initiativ, hvor tre parter – Realdania, Tønder Kommune og A.P. Møller Fonden – sammen med lokale kræfter investerer over 210 millioner kroner i et massivt løft af området. Ved at restaurere de historiske huse, skabe nye byrum af høj kvalitet og fortælle byens historie gennem nye oplevelser er det bl.a. ambitionen at gøre Højer til porten til Tønder marsken.

76 / Realdania By & Byg Årbog 2016

Købet og nyindretningen af Den Tyske Præste gård understøtter den udvikling, som lige nu er i gang i Tøndermarsken. Ambitionen er bl.a. at gøre Højer til porten til Tøndermarsken.

om en madlejrskole, som skal være med til at under støtte vores arbejde med sundhed i kommunen. Der kommer til at være 6. og 7. klasses elever fra hele lan det på madlejrskole i skoleugerne, mens bygningerne vil danne ramme for andre sundheds- og madrelate rede aktiviteter i weekenderne og i ferierne. På den måde sikres liv og aktivitet året rundt, og der skabes arbejdspladser i byen, lød det fra Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen. Gode erfaringer fra madlejrskole på Fyn Det er Arla Fonden, der skal drive madlejrskolen sammen med Tønder Kommune. Fonden driver i

forvejen en madlejrskole på Helnæs på Sydfyn, og er faringerne herfra skal bæres med ind i de sønderjyske bygninger, hvis forskellighed – kombineret med den centrale placering og den over 2.000 kvm store grund – gør dem særdeles velegnet som ny madlejrskole. Ud over overnatningsmuligheder, undervisnings lokaler og skolekøkkener skal lejrskolen også omfatte udekøkkener, drivhus og køkkenhave, og når børn og unge fra hele landet fremover skal lære om mad lavning, måltider og bæredygtighed, vil de i Den Tyske Præstegård desuden have mulighed for at hente lokale råvarer og egnsspecifikke fødevarer lige uden for døren. 4. kvartal / 77

78 / Realdania By & Byg Ã&#x2026;rbog 2016

Der var gæster alle vegne – både oppe og nede, ude og inde – da Realdania By & Byg midt i julemåneden åbnede dørene til Det Grå Fyr i Skagen. Nordjyder i alle aldre var mødt frem for at opleve – ikke blot fyrtårnet – men også fyrmesterboligen, som efter to års restaurering er genskabt i en stil og stemning, der matcher det 160 år gamle fyrtårn.

Åbent hus i december :

Trængsel og alarm i Det Grå Fyr i Skagen

Det Grå Fyr i Skagen er tegnet af den danske arkitekt N.S. Nebelong og opført i 1858.

Fire år og 200.000 rigsdalere. Så lang tid tog det, og så meget kostede det, da Det Grå Fyr i Skagen blev opført i 1858. Uden egen anløbshavn var det både besværligt og tidskrævende at transportere byggema terialer frem til den nordjyske by – ikke mindst de tunge lærkestolper, som udgjorde funderingen af det enorme fyr i den sandede odde, og som utvivlsomt har været en udfordring både for arkitekten, køben havneren N.S. Nebelong, og for de lokale håndvær kere. Men de må have gjort deres arbejde godt, for den dag i dag står fyret urokkeligt og klippefast i den sandede jord uden sætningsrevner og uden hæld ning. 4. kvartal / 79

De markante farver i fyrmesterboligen er udvalgt på baggrund af en farvearkæologisk undersøgelse, så de matcher datidens farve glæde.

Originale detaljer og materialer Byggeaktiviteten, som i snart to år har udspillet sig på Fyrvej, og som skagboere på gåtur har kunnet følge bag hegn og presenninger, har derfor ikke handlet om det 46 meter høje fyrtårn. Det står fortsat – 160 år efter opførelsen – solidt og godt, og for otte år siden undergik det en større restaurering, der bragte det tilbage til fordums storhed. Byggeaktiviteten har derimod handlet om de øvri ge bygninger, fyrmesterboligen og sidebygningerne, og for arkitekter og håndværkere anno 2016 har ud fordringen været at genskabe bygningernes originale

udtryk og restaurere og bevare så mange af de oprin delige detaljer og materialer som muligt. Det er lykkedes. Efter to års arbejde var restaure ringen ved årets udgang tilendebragt, og søndag den 11. december blev dørene slået op til et kig indenfor og udenfor. Farver i harmoni med naturen Udenfor kunne de mange besøgende opleve, hvor dan de nymalede, sandstensfarvede sidebygninger sammen med fyrtårnets gråbrune murværk nu igen harmonerer med det omgivende landskab og natu rens smukke farvespil – sådan som de også gjorde, da de blev opført i midten af 1800-tallet. De originale vinduer var for længst fjernet, og bygningerne har derfor fået nye vinduer. Taget er igen belagt med metalplader, nemlig zink, og i de to side bygninger – der oprindeligt fungerede som stald og servicebygning – er de beskedne materialer og de rå rammer bevaret og istandsat. Indendørs farveorgie Indenfor er de gamle trægulve, døre, indfatninger, fodlister og snedkerinventar så vidt muligt bevaret eller rekonstrueret – ikke mindst fordi meget af træet stadig var både sundt og slidstærkt, trods mange år på bagen, og tilmed fremstod langt mere karakterfuldt end mange nye materialer. Også de gamle hængsler og greb er så vidt muligt bevaret. For at komme så tæt på det oprindelige udtryk som muligt er også alle overflader, pudsede lofter og vægge bevaret. Farverne i de enkelte rum er udvalgt på baggrund af en farvearkæologisk under søgelse, så de svarer til boligens oprindelige farver, og for mange af gæsterne på søndagsbesøg kom det som noget af en overraskelse, at fyrmesteren og hans familie og ansatte havde omgivet sig med så heftige farver: Vinduesrammer i vogngrøn, et trapperum i lyngfarvet, et køkken i varm gul og et andet køkken i olivengrøn. Mange mennesker i fyrmesterboligen Også ruminddelingen i den gamle fyrmesterbolig – der er genskabt som oprindeligt – forbavsede mange af de besøgende, der blev mødt af et væld af store og

80 / Realdania By & Byg Årbog 2016

De gamle trægulve, døre, indfatninger, fod lister og snedkerinventar er så vidt muligt bevaret og restaureret.

små rum, trapper, mellemgange og reposer. For selv om fyrets personale kun bestod af fyrmesteren og et par fyrpassere og hjælpere, så husede den 455 kvm store fyrmesterbolig ofte langt flere beboere. Historien fortæller, at der i 1890 boede i alt 27 mennesker på de to etager. I stueetagen med seks værelser boede fyrmesteren med kone og ni børn samt en indlogeret signalør, en kokkepige og en barnepige. På 1. sal boede to fyrpassere med deres koner og henholdsvis fire og tre børn samt en kokke pige og en barnepige. Så også dengang har der været trængsel og alarm i fyrmesterboligen. Dengang kunne de mange menne sker dog ikke nøjes med at besøge og beundre tårnet, boligen og sidebygningerne; de skulle bo og arbejde på dette afsidesliggende sted, underlagt naturens og vejrligets barske kræfter.

Internationalt fyrtårn for formidling af fugle og natur Da Realdania By & Byg i 2014 købte hele kom plekset - fyrtårn, fyrmesterbolig og sidebygning er – var det med henblik på at bevare et af de mest vellykkede og mest velbeliggende danske fyrtårnsanlæg og sikre en økonomisk bæredyg tig fremtid, der giver liv i bygningerne. Bevaringen er nu sikret, og til foråret flytter den kommende lejer, Naturstyrelsen, ind. Sam men med Frederikshavn Kommune, Turisthus Nord og Dansk Ornitologisk Forening vil sty relsen lade de historiske bygninger danne ram me om et moderne naturformidlingscenter og et internationalt ornitologisk forskermiljø.

4. kvartal / 81

Kom helt tæt på

OPLEVELSER, FOREDRAG OG RUNDVISNINGER

82 / Realdania Byg By &Årbog Byg Årbog 15 16

Realdania By & Byg Klubben

MELD DIG IND NU – og oplev enestående dansk arkitektur, byggeri og byudvikling over hele landet. Mød arkitekter og fagfolk og kom helt tæt på Realdania By & Bygs arbejde med byudvikling, restaurering og nybyggeri. Medlemsfordele: ✚ Velkomstgave; et valgfrit hæfte om ‘Arkitekternes egne huse’ ✚ Masser af invitationer til rundvisninger og foredrag ✚ Mulighed for at tage en gæst med til medlemspris ✚ Realdania By & Bygs årbog i julegave hvert år ✚ 50% rabat på bøger om arkitektur Læs mere og meld dig ind på www.realdaniabyogbygklubben.dk

4. kvartal / 83

Kolofon 2016 Årets gang i ord og billeder Realdania By & Byg A/S 2016 ISBN: 978-87-92230-85-0 Tekst og redaktion: Realdania By & Byg Layout og opsætning: Realdania By & Byg og OAB-Tryk ApS Bogen er trykt af OAB-Tryk ApS, Odense Forside fotos: Første række: OMA/blox.dk Kurt Rodahl Hoppe Kurt Rodahl Hoppe Realdania By & Byg Anden række: Christian Klintholm, DAC KCAP Realdania By & Byg Realdania By & Byg Tredje række: Realdania By & Byg Jan Knudsen Realdania By & Byg/Praksis Arkitekter Realdania By & Byg

Bogens fotos: Side 2: OMA/blox.dk Side 11: Peter Rasmussen, BLOX Side 12, øverst: Peter Rasmussen, BLOX Side 12, nederst: Team Buro Happold Side 13: OMA/blox.dk Side 14: Børge Nielsen Side 16-19: Kurt Rodahl Hoppe Side 22, øverst th.: Simon Jeppsen Side 22, nederst: Kurt Rodahl Hoppe Side 23-25: Kurt Rodahl Hoppe Side 29: Caspar Wissing Side 32: Lars Gundersen Side 34-35: Christian Klintholm, DAC Side 36-39: Søren Svendsen Side 40-41, fra venstre mod højre: Arkitema Architects, KCAP, CUBO Arkitekter, Årstiderne Arkitekter Side 42, fra oven og ned: Arkitema Architects, Astrid Dalum, Leif Tuxen Side 43, fra oven og ned: Claus Bjørn Larsen, Schmidt Hammer Lassen Architects, KCAP Side 44, fra oven og ned: Holscher Nordberg, Høje-Taastrup Kommune, CUBO Arkitekter Side 45, fra oven og ned: Martin Håkan/Coverganda.dk, Årstiderne Arkitekter, Martin Håkan/Coverganda.dk Side 54-55: Kurt Rodahl Hoppe Side 57-59: Kurt Rodahl Hoppe Side 60: Realdania By & Byg/Praksis Arkitekter Side 61, nederst: Realdania By & Byg/Praksis Arkitekter Side 62: Odense Kommune, Fra-Gade-Til-By Side 63: Odense Kommune, Fra-Gade-Til-By Side 76, nederst: Henrik Saxgren Side 77, øverst tv.: Lars Gammelager Side 77, øverst th.: Leif Tuxen Side 77, nederst tv.: Leif Tuxen Side 77, nederst th.: Lars Gammelager Side 78: Jan Knudsen Side 79, øverst: Jan Knudsen Side 80-81: Jan Knudsen Alle øvrige foto af Realdania By & Byg

2 O16

2 O16 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

REALDANIA BY & BYG

U D G I V E T A F R E A L DA N I A BY & BYG