Redia News

Page 1

Visuel og social søgning – en levende og inspirerende måde at formidle litteratur og andre biblioteksmaterialer. S. 22

Liv i musikafdelingen - skab involvering, engagement og forførende øjeblikke på biblioteket. S. 6

REDIA NEWS LÆSERNES BOGPRIS 2013 Hent app’en ”Bogpris 2013”. Find de 10 bøger i avisen og lad bøgernes univers folde sig ud.

Vi bringer ameldelser af de 10 nominerede bøger til Læsernes bogpris 2013. Få også et tilbageblik på de sidste 9 års vindere. S. 3

1. udgave / 12. marts 2013

Tema: Det digitale bibliotek


2 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Det digitale bibliotek ”De digitale materialers fremtid på bibliotekerne har været et stort debatemne det forgange år og er det fortsat, også i den brede offentlighed.” lyder det fra Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening. ”Folkebibliotekernes rolle som en dannelsesinstitution og aktør i det demokratiske samfund ændrer sig ikke grundlæggende ved at verden fortsat bliver mere digital. Det handler stadig om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og sikre borgerne adgang til viden og information. Men det kommer til at ske på nye måder […] Bibliotekerne er midt i transformationsproces, og det koster både energi og kroner. Men det er også en proces, som bringer mange interessante spørgsmål i spil.” Som Ytte Larsen fremfører, er bibliotekerne midt i en transformationsproces, hvor digitaliseringen spiller en central rolle. Oplysning, uddannelse, læring og kulturel aktivitet er stadig i fokus, men måden hvorpå disse områder bliver udfoldet, er i forandring. I denne avis peger Redia på nye muligheder, digitale tendenser, behov, og måder at skabe innovative løsninger på, som imødekommer udviklingen og bibliotekernes forandring. Vi sætter biblioteket i kontekst og bringer eksempler på eksisterende løsninger såvel som muligheder for at udvikle nye: Til biblioteksrummet, gennem web, formidling af digitale ressourcer, kobling mellem fysiske og digitale materialer, hvorfor bibliotekerne skal have en ny hjemmeside, hvordan bibliotekerne får ”mobile medarbejdere” og meget mere. Samtidig må vi ikke glemme dem, som er nogle af kilderne til bibliotekernes eksistens, nemlig forfatterne. Vi bringer derfor 10 anmeldelser af de bøger, som er nomineret til Læsernes Bogpris 2013. God fornøjelse. Redia A/S


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 3

Læsernes bogpris 2013 Danmarks Biblioteksforening og Berlingske uddeler for 10. gang Læsernes Bogpris i samarbejde med landets biblioteker og Saxo. Kom bag om bøgerne og bliv klogere på, hvad teknologien ”augmented reality” kan.

I denne avis bringer vi Berlingskes anmeldelser af de 10 nominerede bøger sammen med en QR-kode, der giver mulighed for at downloade app’en til Læsernes Bogpris 2013. Med app’en kan du dykke ned i bøgernes univers med forfatterbiografier, anmeldelser samt smagsprøver via e-bøger og lydbøger. App’en fungerer således som samlingspunktet for en række ressourcer om de nominerede bøger og giver mulighed for at stemme på de nominerede. App’en fungerer samtidig som et eksempel på, hvordan fysiske og digitale materialer kan kobles sam-

men og peger dermed på mulighederne for at skabe en ekstra dimensioner til de fysiske materialer. Ved brug af augmented reality vil de fysiske bøger kunne ’scannes’ på biblioteket eller i butikken og give adgang til information og inspiration. Som denne avis er et eksempel på, kan app’en skabe ekstra dybde til de trykte anmeldelser og forlænge de fysiske materialers levetid og værdi. AUGMENTED REALITY UDVIDER MULIGHEDERNE Med app’en kan bøgerne scannes med teknologien augmentet reality, som åbner op for det bagvedliggende digitale univers. Vi bringer derfor også billeder af bogforsiderne, så du selv kan prøve. Augmented reality er et digitalt lag, der f.eks. lægges ind over et billede og kommer til syne gennem en smartphone eller tablet. Det engelske ord ”augmented” betyder udvidet, dvs. udvidet virkelighed. I dette tilfælde vil man opleve et træ vokse op af bøgerne. På træet hænger 10 figurer,

Se film

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.

som hver især repræsenterer en af de nominerede bøger. Ved at trykke på en figur, bringes man videre til bogens digitale ressourcer. Augmentet reality er stadig en forholdsvis ny teknologi, som dog dukker op flere og flere steder efterhånden som potentialerne opdages. Kaj Grønbæk, professor på Institut for Datalogi, har i en årrække undervist i augmented reality og fulgt udviklingen og konkluderer: ”AR har bevæget sig fra ”Nice to have” til ”Need to have”. Hos Redia mærker vi også en stigende efterspørgsel på løsninger med augmented reality. Det er ikke kun virkeligheden, der udvider sig, som betegnelsen antyder - også mulighederne. Grænserne mellem den fysiske og digitale verden smelter sammen og nye muligheder opstår. Nu handler det om at udvide den mentale horisont.


4 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

ANNE LINNET: ”Testamentet” Erindringer People’s Press

Linnets liv sort på hvid Anne Linnets erindringer »Testamentet« er en ærlig og intim udviklingshistorie om en kvindes vej til at blive sig selv. I sengen, i livet og musikken.

Af Jakob Steen Olsen

Hvis man kigger på coveret af Anne Linnets erindringer med den vægtige titel »Testamentet«, optræder hun, som vi kender hende. Moden og smuk. Stærk og blid. Vidende smil og vise øjne. Og kaster man et blik på bagsiden, optræder en grelt teatersminket og udsyret Linnet fra tiden i det provokerende hårdtslående 80’ er-band Marquis de Sade. Det er vejen mod den første Anne Linnet, hendes erindringer, som dækker en periode fra sidst i 1970erne til midten af 1980erne, beskriver i næsten dagbogstæt intimitet. En periode, hvor Anne Linnet skifter ham, personligt og musikalsk. Ikke uden omkostninger. Bogens lidt søgte ramme - den afdøde farmor Linnets breve til sit barnebarn ude i fremtiden - fungerer nærmest som en slags mulighed for kort at forsvare valgene i de tre bøger, der danner grundstammen: »Jeg har elsket og levet. Det var tiden. Jeg var ung!« Men ellers får vi en kvindeligt flydende fortælling dag ud, dag ind - der alligevel konstant fascinerer i sin endeløse pendlen mellem noget, der minder om socialrealistisk litteratur fra 1970erne med alle de

hverdagsrealistiske detaljer fra den efterhånden splittede families morgenborde, fra fester, konservatorier, cafeer og pladestudier - og så den seksuelle rejse, den unge, vibrerende komponiststuderende mor til to begiver sig ud på som noget nær et dansk svar på Henry Miller, når Linnet i stigende grad lader virkelighed og natside smelte sammen. Beskrevet med masser af namedropping fra musikkens og teatrets verden og med stor sanselighed. Efterhånden keder Linnet, der undervejs bliver popstjerne, sig nemlig i sit ægteskab med den jaloux musikermand Holger og forfølger i stedet sin biskeksuelle side og kaster sig ud i en lang række erotiske eventyr med jægerens glubskhed. Hun lader et voldsomt libido styre sin tilværelse. Med et besøg i New York åbnes døren til masochismens sorte univers. Linnet lægger ikke fingrene imellem i skildringen af sin hengivelse til en sort herskerinde. Hudløst ærligt! Gang i dig, farmor. En udvikling, som også afspejles musikalsk, hvor piskeseancernes lyde fra en anden verden omsættes i Marquis de Sades skælvende energi. Imidlertid fører en fornemmelse af ikke at kunne bunde og en stigende lede ved livsstilen til depression og ønsket om i stedet at leve i et - nogenlunde overholdt - cølibat. Det giver plads til den uopnåelige og strømførende muse Susse Wold, som Anne Linnet udnævner til sin sjæls gudinde, og som sætter sig på tværs med »hvid magi« og inspirerer hende til at skrive nogle af sine

bedste sange, hvor Linnet -nu som før - kan få afløb og finde indsigter. Det er en udviklingshistorie hen mod det, som man fornemmer, Anne Linnet har forsøgt at omfavne resten af sin tilværelse med: En længsel mod stabilitet, kvalitet og nærhed i relationerne, en holistisk tilgang til livet (der mediteres og heales og tales en del om »den æteriske krop« undervejs) og en nyvunden tillid til tilværelsen og fremtiden. Rejsen i det sorte univers har været en renselse, der har skilt hende af med offerrollen og gjort hende i stand til at bære livets smerte: »Min masochisme er blevet henvist til det seksuelle plan ( hvis der overhovedet er noget plan mere), og det er en landvinding. Måske en af de dyrekøbte.« Det er en modig bog, Anne Linnet har skrevet. En ærlig bog. Og selv om der koketteres med, at sider er revet ud af dagbøgerne, så står et næsten ufiltreret dokument over en både stærk og skrøbelig kvindes forsøg på at blive sin egen klippe og få lov til at erobre sin egen plads i verden. Ikke mindst seksuelt. En stædig stræben efter ikke bare at lade livet være en ubrudt, bevidstløs linje, men noget, man fra tid til anden reviderer. Det skulle da også ligne hende dårligt andet.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 5

NAJA MARIE AIDT: ”Sten, saks, papir” Roman Gyldendal

Mænd og midtvejskrise Naja Marie Aidts første roman er en nådesløs skildring af mænd og de myter, der knytter sig til fædre, sønner og det maskuline.

Af Jens Andersen

Der er næsten altid grund til at forvente noget ekstraordinært, når lyrikere og novelleforfattere med deres sans for at koncentrere sproget prøver kræfter med det store romanlærred. Et langt stykke ad vejen i den 400 sider lange »Sten saks papir« mere end indfrier Naja Marie Aidt disse forventninger. Som læser er man i fortællerens herligt hule hånd. Sproget er sanseligt og billedrigt. Persontegningen dyb og detaljeret. Plottet - samlet omkring et mandeportræt, der hviler på en ulykkelig familiefortælling - absolut lovende. Hovedpersonen er den cirka 40-årige Thomas, der efter sin forhadte fars død og begravelse, som Thomas forsøger at bagatellisere (en psykiater ville sige »fortrænger«), mister grebet om sig selv. Af grunde, som er komplet uforståelige for hans omverden - og til dels for ham selv - sætter Thomas både sit arbejdsliv (partner i en papirforretning) og sit privatliv med kønne, kultiverede Patricia over styr i en rablende akut midtvejskrise, der ikke kun udløser en lang række psykiske sammenbrud i hverdagen med voldsomme anfald af

klaustrofobi, paranoia og jalousi, men også medfører en række kriminelle hændelser. I første halvdel af bogen jonglerer Aidt suverænt med hele sin poetiske palet og leverer et af de seneste års mest dybfølte mandeportrætter i dansk litteratur. Lag på lag skrælles af den på overfladen borgerligt regelrette Thomas, der i kølvandet af sin kriminelle fars pludselige død i fængslet forsøger at genoprette værdigheden i slægten, samtidig med at det forventes, at han indtager en mere patriarkalsk rolle i familien. Med stor forvirring taler og tænker Thomas på, at han skal være en slags beskytter af »alle pigerne« - kæresten, søsteren og hendes datter, tanter og niecer. Samtidig er han fuldstændig panisk ved tanken om at blive far til det barn, Patricia så brændende ønsker sig. Noget inden i Thomas står alvorligt i vejen for hans fremtidige liv. Og en dag får det ben at gå på. Unge, smukke og handlekraftige Luke dukker op som trold af æske fra faderens kriminelle bagland og viser sig at have haft det nære far-søn-forhold, Thomas aldrig selv fik. Luke er og har alt det, Thomas mangler og savner i sit mandeliv: Indre ro, indsigt i naturen og poesien - og magnetisk virkning på det modsatte køn. Derfor er det da heller ikke overraskende for læseren, at anden halvdel af romanen udvikler sig til en mere og mere hidsig Kain-Abel-historie. Men måden, det sker på, er fladere og mere forceret end i romanens første halvdel. Væk er alle Aidts fine antydninger af psykologiske forskydninger mellem mennesker, væk er de mange poetiske anstrøg i dur og mol. Tilbage

står den rene, rå drift. Ikke kun i handlingen, men også i den noget mekaniske måde, slutningen fortælles på. Det skred er der givet forfattertanker bag - og en pointe i - men resultatet er blevet en roman, der midtvejs taber sin fremdrift i meget lange scener, for så pludselig at eksplodere i hæsblæsende action hen mod slutningen. Som læser efterlades man noget uforløst, og ønsker sig tilbage i den rolige, mesterligt komponerede første halvdel af romanen om manden, der følte, at han spillede sig selv i verden - men ikke var andet end det, han spillede.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


6 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Det levende bibliotek – vil I være med? Biblioteket skal skabe tiltrækning i kraft af de muligheder, som tilbydes på stedet. Involvering, kreativitet og læring er nogle af de visioner, der skal udfoldes for at nå brugerne. Men hvordan?

FREMTIDENS BIBLIOTEK Ved udgangen af 2014 vil Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice stå klar. Dokk1 er navnet på den kæmpe nye bygning, som vil danne rammerne for ”fremtidens bibliotek”. Kerneværdierne er: borgeren som udgangspunkt, livslang læring og fællesskab, mangfoldighed, samarbejde og netværk. Mere eksplicit skal Dokk1 fungere som et sted, der gør folk nysgerrige, indsigtsfulde og klogere. Et sted som skal tilskynde læring og erfaring, skabe forførende øjeblikke, hvor borgerne er åbne for involvering og engagement. Ikke mindst skal stedet styrke innovation og kreativitet med inspirerende og stadigt skiftende omgivelser. Visionerne for Dokk1 rejser en spændende debat omkring bibliotekernes rolle, og tegner måske et billede af, hvilken retning bibliotekerne generelt bevæger sig. Med Dokk1 som pejlemærke skal biblioteket således

skabe tiltrækning i kraft af de muligheder, som tilbydes på stedet. Dokk1’ens kæmpe areal giver plads til at folde visionerne ud, men mulighederne findes også i mindre målestok. Et eksempel finder sted på Københavns Hovedbibliotek, hvor ”Audiofaktor” er blevet en del af deres musikafdeling. Audiofaktor er et mixing-program, der omdanner musik til et visuelt interaktivt univers. Musiknumrenes enkelte lydspor vises som cirkler, der kan manipuleres med fingrene på en skærm. På den måde kan man intuitivt lege med musikken, hente små lydstumper ind i programmet, flytte rundt, skrue op og ned, eksplodere lydcirklerne og lave fede remix. LIV I MUSIKAFDELINGEN Audiofaktor er udviklet af Redia. Det er helt oplagt at Audiofaktor skal stå i musikafdelingen på biblioteket. Bibliotekernes ønske om at skabe synlighed omkring den snævre musik, kan imødegås med Audiofaktor, der skaber motivation til at udforske musikken på en helt ny måde. Musikprogrammet indfanger oplevelse, leg og læring under ét. Det skaber en anderledes til-

gang til musikken, hvor brugeren kan skabe sit eget personlige lydunivers. Som medskaber af musikken vil der opstå en naturlig lyst og motivation til at udforske musikken på andre måder end normalt. Der opstår en bevidsthed omkring de enkelte instrumenter, forskellige genrer og et mix af disse. Audiofaktor åbner ligeledes op for muligheden for at koble musikformidling og -udlån med brugernes oplevelser i programmet. Engagement, kreativitet, inspiration, læring, involvering - jo her kan Audiofaktor godt være med. Skal Audiofaktor stå på jeres bibliotek?


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 7

Rundt på gulvet En ny løsning skal frigøre bibliotekaren fra sin base ved computeren og gøre det muligt på farten at hente informationer, som tidligere kun kunne tilgås ved arbejdsstationen.

DEN MOBILE MEDARBEJDER Den mobile medarbejder er et fokusområde i mange brancher og ikke mindst på bibliotekerne. Udbredelsen af smartphones og tablets er eksploderet, og det ændrer både vores mobilitet og den måde, vi kommunikerer med hinanden på. I forretningslivet kan sælgere og kunder stå uformelt side om side og bladre i digitale kataloger og registrere ordrer i butikken, hos kunden eller på farten. Gennem app’s kan systemer kobles sammen for at opnå effektivitet og forbedre kundeservicen. De samme principper gør sig praktisk talt gældende på biblioteket. ”Bibliotekar-app” er derfor en relevant løsning til fremtidens bibliotekar. App’en er bibliotekarens nye mobile værktøj til at servicere brugerne i biblioteksrummet. Den skal netop frigøre bibliotekaren fra sin base ved

computeren og gøre det muligt for ham eller hende at hente de fleste informationer, som tidligere kun kunne tilgås ved arbejdsstationen. En tur med brugeren mellem reolerne, hvor nye spørgsmål affødes, tvinger dermed ikke bibliotekaren tilbage til arbejdsstationen. APP’S TIL ALLE Nogle af hovedfunktionerne i bibliotekar-app’en går igen i den app, der er rettet mod brugerne – begge udviklet af Redia. Forskellen mellem de to app’s er, at bibliotekaren har et ekstra lag af biblioteksfaglige informationer til rådighed. Et vigtigt aspekt ligger i, at bibliotekarerne selv integrerer brugen af app’en i den daglige praksis for at kunne promovere den overfor brugerne. Selvom de ikke er ens, skaber det en oplagt mulighed for at gøre brugerne opmærksom på app’en, der er udviklet til dem. FREMTIDSPERSPEKTIVER På længere sigt kunne man forestille sig, at bibliotekar-app’en vil indeholde andre funktioner, som vil lette bibliotekarens arbejdsprocesser. Eksempelvis vil bestillingslister kunne implementeres i app’en, så listerne nemt og dynamisk kan opdate-

res efterhånden som bøgerne tages af hylden. Det vil både skabe overblik og være ressource- og papirbesparende. Mulighederne er mange og opstår, når behovet identificeres. Hos Redia er vi derfor i tæt dialog med både bibliotekerne og brugerne. Vi hører derfor gerne om andre forslag til, hvordan bibliotekarapp’en kan videreudvikles. App’en er udviklet af Redia i samarbejde med Helsingør Kommunes Biblioteker.

APP’ENS FUNKTIONER: • Søgefunktion • Materialedata • Materialets placering • Liste over eksemplarer på biblioteket • Det specifikke materiales lånehistorik • Andre i samme serie • Reservering af materiale • NFC-integration


8 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Som et tårn af smerte Ursula Andkjær Olsens syvende digtsamling er endnu en stor komposition med tab, sorg og fortrængning som vigtige temaer.

Af Jørgen Johansen

»Det 3. årtusindes hjerte« er, som det hedder i en slags prolog til digtsamlingen, et sted med mange kamre, og helt i overensstemmelse med det udsagn arbejder forfatteren med en flerstemmig komposition, hvor kompleksiteten er stor. Men midt i sammensatheden er det en intens oplevelse af tab og stor fortvivlelse, der dominerer den nye digtsamlings otte afsnit. Helt i forfatterskabets ånd går bevægelsen i digtene fra det mest intime til en generel samfundskritik med tekster om »kapitalismeglæde« og »moder marked«, som forfatteren med flertydig ironi betegner som »det feminines endelige sejr«. Ursula Andkjær Olsens nye digtsamling er en voldsom historie, mørkere og mere smertefuld i tonen end hendes tidligere bøger. Mest uafrystelige står de afsnit i bogen, der handler om abort, den pinefulde bearbejdning af sorgen, fortrængningerne og længslen efter svangerskab. Et af de enkeltdigte, der - i bogens tæt sammenhængende væv af tekster og udsagn - skiller sig ud og rejser sig som et tårn af smerte, har form af en direkte henvendelse til et foster: »Du er mit // fremmedlegeme, // navnlegeme, / sagnlegeme, / favnlegeme. // Hvis din død er meningsløs, må det være, fordi du er mening, og din / forsvinden ville være forsvinden af mening, dér i mit fjerne indre, dér, / dér rinder mening ud, rinder rose, navn / ud. // Min urin har lugtet mærkelig skarpt de seneste dage.« Det er på baggrund af de sønderrivende abortskildrin-

URSULA ANDKJÆR: ”Det 3.årtusindes hjerte” Digte Gyldendal

ger, hvor brugen af det engelske ord »red« i stedet for »blod« kommer til at stå som et billede på det nødvendige omskrivnings- og fortrængningsarbejde, at et afsnit med den karakteristiske overskrift »Mit fjerne indre« skal læses. Her slår fortrængningerne igennem som en slags ritualiseret fordrivelse af alle menneskelige følelser. »Målet er …« indledes for eksempel en stribe udsagn: »Målet er at være immun …«, eller »målet er altid snarere at begå overgrebet end at være offer for det«. Ursula Andkjær Olsen har en forkærlighed for de store strukturer og skriver med et altomfattende greb om »forestillingen om hele spindelvævet, hele rytmen, alt, intet«. Et andet genkendeligt træk i »Det 3. årtusindes hjerte« er den konsekvente brug af modstillinger: »Navndrukken, navnløs«, »håndgribelig, uhåndgribelig«, »begrænset, ubegrænset«, »adskillelse, forening« osv. osv. Helt elementært sammenfattes bevidstheden om tilværelsens modsatrettede kræfter i overskriften »Livet er kaos og orden«, og med de gennemgående, remse-

agtige referencer til hjertekamre, byen, slottene og tårnene, til Babel og Gloria bliver et mytologiserende tonefald slået an. Digteren Ursula Andkjær Olsen er slet ikke til at tage fejl af, men det, der kunne kaldes show-dimensionen i hendes digtning med de næsten svimlende sproglige karruselture, de finurlige indfald og den ekvilibristiske jongleren med sprogtoner og faste vendinger er klart nedtonet. Der er helt indlysende i ”Det 3. årtusindes hjerte” en anderledes blodig alvor på spil. Formen er strammere og mange af digtene skærer direkte ind til benet og oplevelserne af tab. Som læser rammes man på en ny måde.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 9

HANS HERTEL: ”PH - en biografi” Biografi Gyldendal

Rigsvækkeren Ny vellykket biografi om revseren og lampemageren PH retter Hammerich og Rifbjerg.

Af Mads Kastrup Han »roede i fire timer, mens Jonna og Inger skiftevis øsede vand og brækkede sig« ... »Han roede med egne ord »røven i laser« og fik for resten af livet et synligt minde om denne maraton – sorte blodunderløbne striber fra balderne og ned ad lårene.« Poul Henningsen er en kulturradikal helt. Hvorfor Paul Hammerich med portrætbogen »Lysmageren« i sin tid forfattede noget nær et heltekvad. Hvilket fremgår af ovenstående. Løgnen blotlægges dog nu. Det sker i Hans Hertels »PH – en biografi«. En yngre, jødisk ingeniør roede stort set hele vejen til Sverige for PH og arkitekt Arne Jacobsen med fruer. To midaldrende, trinde arkitekter er ikke meget bevendt i en robåd på et oppisket og mørkt Øresund. Den nye, store biografi – plus en lige så omfangsrig debatbog – om arkitekten, designeren, forfatteren, lyrikeren og ikke mindst kritikeren, PH, er tydeligvis et tiltrængt korrektiv til fortidens beskrivelse af Poul Henningsen. Biografien er dertil en interessant udlægning af PHs arv og gæld. Ikke mindst hvad angår en af det seneste årtis mest forkætrede debatstørrelser i Danmark: Kulturradikalismen. Poul Henningsen var et kuglelyn af en skriver og debattør. Georg Brandes’ arvtager, påpeger Hertel. »Jeg går ikke i flok, jeg tilhører ikke noget parti,« hævdede Brandes. PH ville som Groucho Marx tydeligvis heller ikke være medlem af en klub, der ville have ham som medlem. Henningsens folkelige vid trådte i karakter under

besættelsen. Kjeld Abells stykke »Dyveke« forsynes med »Man binder os på mund og hånd«, skrevet af PH, sunget af Liva Weel. Fra maj 1940 til november 1941 opførtes den 395 gange landet over. Folk rejste sig ved linjerne om »Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl« osv. En selvbestaltet hjemlig nazistisk gruppe planlægger et attentat på PH i 1943. Hertel kan referere manden, der skule udføre attentatet. Attentatmanden ringede på døren hos PH i 1948 og fortalte selv kritikeren, at han skulle have slået ham ihjel. Men en fornemmelse af at være truet på livet, fik i 1943 PH til at flygte over Øresund inden angrebet. Tilbagevendt i Cirkusrevyen i 1945 skriver PH om tidens vendekåber. Om de, der ikke »var med fra starten«. Her indledes PHs fineste stund. Med hans angreb på retsopgøret efter krigen. Faren var stor for at blive som de, man nu skulle dømme, mente PH. Der skulle dømmes på handlinger ikke på holdninger. Men krigen blev ført ind i freden ved at bygge opgøret på pøbelinstinktet i folket, som skulle have været holdt nede, påpegede han. PHs kritik af retsopgøret var medvirkende til, at myndighederne i 1947 slog ind på en ny benådningspolitik. Først i 1950erne afsværger Poul Henningsen kommunismen helt. Forstærket af Sovjets brutale slag mod opstanden i Ungarn. PH ytrer selv en tro på avantgarden som eneste retning væk fra »industri- og forbrugertyranniets kommercialisering«. Det nye, farlige for frisindet er en bedøvende og ensrettende massekultur. »Jeg har en fornemmelse af, at vi snart alle sammen ender i Kerteminde. Det harmoniske er blevet byplanlægningen en hjertesag … Men smag er pacificering. Smag er i familie med pop, som et beroligende og søvndyssende middel, der skal forhindre os i at tænke os om,« mener han og klandrer arkitekter for at flygte fra deres virkelige arbejde.

PH bliver mere og mere desillusioneret over markedets og kapitalismens fremmarch. »Uden at ændre et komma i Grundloven kan folkestyret afskaffes bare ved hjælp af et amerikaniseret underholdningsapparat,« skriver han i 1959. Tresserne »varsler PHs nedtælling fra oplysningsoptimisme til defensivt sortsyn,« ifølge Hertel. Der går gnavpotte i den til sidst. Det kritiske finder sig dog et hjem og en scene som ophavsmand til samt som første redaktør af forbrugerbladet Tænk. Poul Henningsen kom for få år siden på frimærke. I en motivserie om »store danskere«. Læser man »PH – en biografi« er det ikke svært at godtage hans »storhed«. Lige som man – trods alvorlige fejlbedømmelser, plus minus et Sovjet eller tre – værdsætter arkitektens vilje til udsathed. Paul Hammerich nævner i »Lysmageren« trods alt den yngre ingeniør i sin reportage om bådturen over Øresund. År efter skriver Klaus Rifbjerg om samme scene. Her er den unge ingeniør skrevet helt ud af virkeligheden: »PH roede det meste af vejen over, da medpassageren, jøden Arne Jacobsen, ikke kunne mere. Det gav livsvarige skader på hænderne, men PH overlevede, lige som sin kone og Jacobsen med frue.” Poul Henningsen og kulturradikalismen står mere til troende i Hertels hænder.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


10 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Biblioteket i lommen Mobiltelefonen er en kanal, der kan give bibliotekerne en større kontaktflade med brugerne, og sætte biblioteket i kontekst. Alt skal være lige ved hånden - også biblioteket.

EN LILLE SAG MED STORE ARMBEVÆGELSER På en søndagsløbetur blev en af Redias medarbejdere pludselig - og ganske uundgåeligt, opmærksom på en reklame for en app til Aarhus Kommuners Biblioteker. Et kæmpe digitalt reklameskilt rejste sig af jorden og tårnede op mod himlen. En gigantisk reklame for en lille bitte app. Men metaforen er god nok - for den lille sag har store armbevægelser. App’en giver nemlig låneren adgang til at søge i omkring 1.7 millioner forskellige materialer i form af bøger, blade, film, musik og meget andet. Når låneren har fundet relevante materialer, kan hun eller han reservere dem direkte via app’en. App’en er ikke kun et værktøj til reserveringer af bøger, den forsyner også låneren med de seneste nyheder fra biblioteket samt en oversigt over bibliotekernes mange arrangementer. Den giver desuden overblik over bibliotekerne og deres aktuelle åbningstider. Og ja, app’en er udviklet af Redia, så lad os tage den et spadestik dybere. EN APP MED TILPASNING App’en blev i første omgang udviklet i samarbejde med Københavns Biblioteker men er designet, så den kan tilpasses de andre biblioteker. I Holbæk, Kolding, Helsingør, Randers, Vejle, Viborg og Skanderborg tilbydes brugerne således også en mobil version af biblioteket. App’s udvikles efterhånden til alt, og det skaber forvente forbrugere; også på bibliotekerne. I gennemsnit har en smartphoneejer 28 installerede app’s og har brugt 13 app’s i løbet af de seneste 30 dage. Det enkelte bibliotek kan få tilpasset app’ens visuelle identitet og selv styre nyheder og arrangementer, men har også andre muligheder. Systemet bag app’en er nemlig bygget op af flere forskellige moduler, og det betyder ganske enkelt, at app’ens funktioner kan forøges eller forsimples efter ønske og behov.

denne bog, har også lånt” osv. Den simple måde at aflæse en bog på, gør det let at orientere sig og forsimpler vejen til bibliotekslån.

BIBLIOTEKET I KONTEKST Som det første bibliotek, har Vejle Bibliotekerne valgt at udvide app’en med en scannerfunktion, der åbner op for en række informationer: Andre bøger i samme serie, bøger af samme forfatter ”andre, der har læst

I dag har folk mobiltelefonen med sig overalt – selv på løbeturen, som dette billede er et bevis på: taget med Redia-medarbejder Annes mobiltelefon. Med et smil på læben over gensynet med den velkendte app, kunne hun løbe videre - med biblioteket i lommen.

Google Play

Appstore


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 11

Fysiske bøger får digitalt liv To biblioteker i Aarhus har nu fået helt nye muligheder for at inspirere, informere og give anbefalinger til deres brugere. Det nye produkt, som nu findes på Hovedbiblioteket og Åby Bibliotek, åbner et univers af indhold omkring hver enkelt bog - og peger videre på en uendelig kæde af relateret indhold. Deraf navnet: ”Indhold+”

INDHOLD+ Indhold+, som er udviklet i samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker, udnytter RFID-tagging, der har erstattet den almindelige stregkode her og på en række andre biblioteker. Med RFID-teknologien og de nytaggede bøger er der åbnet for helt nye muligheder, som Redia glæder sig over endelig at kunne udnytte.

Med Indhold+ har Redia skabt en kobling mellem bibliotekets fysiske og digitale ressourcer. Ved at scanne en fysik bog med Indhold+, er der åbnet til det digitale univers. Brugeren kan læse anmeldelser og forfatterbiografier og dermed komme bag om bogen; eller de kan kaste sig over e-bøger og lydbøger, som de kan sende til sig selv og senere åbne på eget device. EN UENDELIG INSPIRATIONSKÆDE Hver bog er samtidig igangsætter af en uendelig inspirationskæde: Andre bøger af samme forfatter, bøger i samme serie samt ”andre, der har lånt, har også lånt.” Ønsker brugerne at huske nogle af de mange bøger, er det let at sende en huskeliste til sig selv gennem Indhold+. Indhold+ er et af de første RFID-produkter på biblioteksfeltet, og Redia ser frem til at udvikle flere løsninger baseret på denne teknologi.


12 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Foto: Sofie Amalie Klougart

JOSEFINE KLOUGART: ”En af os sover” Roman Rosinante

Tabets natur Josefine Klougart er nok den stærkeste yngre forfatter, vi har overhovedet. I sin nye roman dissekerer hun depressionen, sorgen, tabet og kærligheden.

Af Per Krogh Hansen

Der er fart på Josefine Klogart. Hun debuterede med den meget roste »Stigninger og Fald« i 2010 og var genstand for en del medievirak, da bogen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Forrige år udgav hun den udfordrende »Hallerne«, som er en stærk skildring af et sadomasochistisk forhold. Bogen blev dramatiseret af Aarhus Teater, og Klougart fik siden en af de mest mediehypede priser vi har, »Kronprinsparrets Stjernedrys-pris«. Man kunne forestille sig, at al den opmærksomhed ville sætte skriveriet lidt i bero, men næh nej, ikke i Klougarts tilfælde, for nu giver hun os, blot en halvanden måneds tid inde i det nye år, endnu en roman. Og lad denne besked gå ud til alle skriverkarlene og - pigerne i det ganske land: I skal op på det sorte af tasterne, hvis I skal komme op med noget, der kan matche »Én af os sover«. Vi er

ikke langt inde i det nye år, men undertegnede er ikke bange for allerede nu at udnævne denne som en af årets bedste romaner. Lad os tage titlen først, for den i sig selv burde udløse en regn af priser. Bogen hedder som sagt »Én af os sover« og fanger perfekt en række af de centrale temaer: Depressionens følelse af ikke at være til stede i virkeligheden. Den afstand, der kan opstå i parforholdet, hvor man på den ene side er helt tæt på hinanden, men på den anden kan opleve den anden som så uendeligt langt væk. Dertil kommer, at romanen også handler om døden - om at miste den, man elsker, men samtidig opleve, at den elskede ikke slipper én - at den elskede efter at være forsvundet stadig sidder i kroppen, bevidstheden og adfærden hos den der elsker. Romanen fortælles af en yngre kvinde, som har to forhold bag sig, og hvis mor er blevet alvorligt syg. Kvinden er forfatter, hun er opvokset på landet udenfor Aarhus, men har boet i København i en årrække. Og så har hun haft ganske svært ved at føle sig hjemme i livet. Vi får beskrevet hendes barndom med en lettere kolerisk far og en mor, der fylder meget; hendes forhold til mand, som drikker og slår sig; hendes forhold til en anden mand, som forlader hende, ja, bliver drevet væk

af hendes frygt for at miste ham. Romanen er i den henseende en skildring af depressionens sorte virkelighedsbillede og en meditation over tabets natur. Klougart besidder den dobbelte styrke, at hun både kan give stemningsmættede skildringer af landskaber, årstider og interiør i et sprog, der slår gnister og kaster billeder op på nethinden hos læseren - og spidsformulere paradokserne i de eksistentielle forhold, hun skriver om. Der er både krop og intellekt; følelse og tanke i rigt mål. »Én af os sover« er ingen let roman at gå til - den er fragmenteret og springende i sin komposition, og hovedpersonen skildrer sig selv med både et »jeg« og et »hun«, alt efter hvor tæt, hun føler sig på det skildrede; hvor virkeligt det er for hende. Læseren gives ikke den ro, hvor man blot glider ned i prosaens rytme, men bliver holdt nærværende fra start til slut. I den henseende, er det i hvert fald ikke læseren, der sover.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 13

ULRIK LANGEN: ”Det sorteste hjerte” Historie Politikens Forlag

Det sorteste hjerte Historikeren Ulrik Langen har med sin nye bog om en af 1700-tallets flamboyante, oprørske mænd i enevældens Danmark beriget vor historie.

Af Bent Blüdnikow

The- og porcelænshandler Michael Brabrand var et af 1700-tallets største brokkehoveder. Han involverede sig i et utal af retssager og forsøgte på den mest ihærdige måde at lave ballade, men var han også ligefrem en oprører? Brabrands stakkels børn og trofaste hustru, Louise, betalte en høj pris for husfaderens manier og ærekærhed. Følte han sig uretfærdigt behandlet, så kunne fjender og øvrighed med sikkerhed regne med, at han anlagde retssag eller på anden måde udfordrede dem. Man ville nødig have Brabrand som nabo eller fjende, men hvor er det dog underholdende, at den slags mennesker skabte røre i andedammen, som lille København dengang var. Denne både frastødende og fascinerende person har den nyudnævnte professor i 1700-tals historie ved

Københavns Universitet, Ulrik Langen, skrevet en biografi om. En forrygende bog der ikke alene giver et stinkende autentisk billede af København i 1700-tallets slutning, men også beriger os med nye spændende personer og et tidsbillede af en kynisk hård kronprins Frederik, der slukkede den fakkel for ytringsfrihed, som Struensee havde tændt. Ulrik Langen udgav i 2010 bogen »Hundemordet i Vimmelskaftet«, der brugte retsmaterialet fra 1700-tallet til at tegne et billede af København og dens borgere. Det var velfortalt mikrohistorie, og Langen fortsætter i sin nye bog rækken af fortællinger om sære, tragiske skæbner og rænkespil blandt mennesker i storbyen. Titlen har han hentet fra en af rettens folk, der beskrev Brabrand som en ond og farlig person med de ord. Michael Brabrand kom fra en fattig familie fra Brabrand - deraf navnet. Som 11-årig rejste han hjemmefra og klarede sig fint som læredreng i Kalundborg i en købmandsbutik. 18 år gammel flyttede han til hovedstaden og fik succes som sælger. En dejlig pige fandt han også i Louises skikkelse. Det gik ham godt, og han købte en ejendom i Gammel Mønt, hvor der var plads til den voksende familie og en større butik. Men Brabrand havde et kolerisk, ærekært

og vanskeligt sind. Snart involverede han sig i sager mod toldmyndigheder, handelsjøder, urtekræmmerlauget og en adelsmand. Danmark regeredes af et konservativt styre med den unge kronprins Frederik som den reelle magthaver. København var et samfund, hvor prestige og ære spillede en stor rolle og man brugte retssystemet til at hævde sin ret. Men det var også en tid, hvor uroen gærede i Europa, og revolutionen i Frankrig i 1789 satte en skræk i livet på den danske regering og kronprins Frederik. De mange sager, der endte i håbløse tvister i retten, blev mere og mere noget rod. Rettens embedsmand Peter Bradt så sig sur på Brabrand. Og ud af dette virvar af retssager voksede en vrede hos Brabrand, hvor han så sig selv som en mishandlet dansk borger, der ikke kunne få sin ret, fordi systemet var korrupt. Ulrik Langen fortæller - mesterligt - dette medrivende stykke Danmarkshistorie.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


14 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

”Fremtidsvisionerne for Biblioteket Online er at gøre app’en tilgængelig for alle landets folkebiblioteker via Danskernes Digitale Bibliotek. Målet er at der tilknyttes flere og flere e-ressourcer til app’en efterhånden som de bliver tilgængelige i brønden.

Biblioteket Online En løsning til alle landets folkebiblioteker sådan lyder visionen for ”Biblioteket Online”, som er et helt nyt tilbud, der skaber en nem, inspirerende og attraktiv indgang til bibliotekernes e-ressourcer.

AKTUALITET, KONTEKST OG INTERESSER Biblioteket Online er en tablet-app, der samler bibliotekernes mange digitale tilbud, gør dem let tilgængelige og sætter dem ind i en større, aktuel kontekst. Med app’en er der skabt en nem, inspirerende og attraktiv indgang til bibliotekernes e-ressourcer. Indhold, design og navigation går hånd i hånd, idet app’en tager udgangspunkt i reol-metaforen. Forsiden består således af reoler med indhold, man kan bladre i. Finder man noget, der ser interessant ud, kan man klikke på indholdet og dykke ned i det på det website, det kommer fra, men stadig i app’en – ligesom man gør, når man tager en bog ud af reolen for at læse den. Formålet med Biblioteket Online er at præsentere brugerne for et redaktionelt udvalg af e-ressourcer samlet i én tablet-app under temareolerne: fiktion, historie, rejser, teknologi og kunst. Derudover kan brugerne selv oprette nye personlige temareoler og kan på den måde finde materialer relateret til specifikke emner, der afspejler brugerens egne interesser.

Biblioteket Online bygger dels på et aktualitetsprincip, hvor brugerne præsenteres for aktuelt digitalt indhold, dels på et ’serendipitets-princip’, hvor brugerne præsenteres for digitalt indhold, de ikke forventede at finde blandt e-ressourcerne. Endelig skal nævnes, at Biblioteket Online husker brugernes adgangskoder, så de kun behøver at logge sin ind én gang pr. e-ressource.

EN LØSNING TIL ALLE LANDETS FOLKEBIBLIOTEKER Foreløbigt tilbydes Biblioteket Online via Københavns Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker, som har udviklet app’en i samarbejde med Redia. Der er dog større planer med dette tilbud: ”Fremtidsvisionerne for Biblioteket Online er at gøre app’en tilgængelig for alle landets folkebiblioteker via Danskernes Digitale Bibliotek. Målet er at der tilknyttes flere og flere e-ressourcer til app’en efterhånden som de bliver tilgængelige i brønden. Målet er også at der udvikles en single sign on-løsning, så brugerne af Biblioteket Online kun skal logge ind én gang, og derefter får adgang til det digitale indhold på de mange e-ressourcer app’en indeholder”, fortæller Morten Bengtson fra Københavns Biblioteker Den første og netop lancerede version af Biblioteket Online er primært henvendt til målgruppen 45 år +. I takt med at udvalget af kilder i brønden vokser, kan

man dog forestille sig, at der kan laves variationer af app’en, så den kan rettes mod andre målgrupper eller kræse for udvalgte temaer. Der er allerede ideer på tegnebrættet. FORUDSÆTNING FOR ET GODT RESULTAT Biblioteket Online er produktet af en række workshops, øvelser og iterative processer, som er tilrettelagt af Redia og udført sammen med Københavns Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker. At få sat ord på visionerne, identificere målgrupper, lave scenarier, brugerinterviews og osv., er blot et lille udsnit i processen for stødt og sikkert at bevæge sig frem mod en app, der både er nytænkende og ’har brugeren med’. Hos Redia udspringer ethvert projekt af en proces, der både inddrager og udfordrer kunden, sikrer Redias forståelse af kunden og slutbrugeren, samt indfanger essensen i projektet. Gennem sådanne processer skabes løsninger, der gør en forskel - og ofte rækker ud over den oprindelige idé. ”Biblioteket Online haft en god iterativ udviklingsproces med Redia. Redia er gode til at forstå folkebibliotekerne og brugernes behov og har flere års erfaring på området - de er kræfterne bag et stærkt og intuitivt design af Biblioteket Online.” Morten Bengtson, Københavns Biblioteker.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 15

OM APP’EN • Lad dig inspirere af dagens indhold • Følg kilden, når du vil i dybden • Gem indhold på huskelisten • Gør app’en til din egen ved at søge på din yndlings forfatter, dit næste rejsemål, en historisk begivenhed eller… • Organiser dine reoler, så det giver mening for dig • Fold reolerne sammen, når du har brug for overblik


16 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

JENS HENRIK JENSEN: ”De hængte hunde” Krimi Politikens Forlag

Vor tids muntre middelalder Jens Henrik Jensen har skrevet tankevækkende thriller om magt og modstand i vor tid, drejet omkring den tidligere jægersoldat Niels Oxen.

Af Merete Reinholdt

Umiddelbart ligner Jens Henrik Jensens nyeste krimi, »De hængte hunde«, en god, gedigen, gennemsnitlig spændingsroman med godt plot, fart over feltet og helte med besværlige chefer og egne personlige problemer.

Men bag den mere iøjnefaldende og i bogform typiske forbrydelse med ingredienser af sex, vold og mord gemmer der sig andre og mere subtile gåder og ugerninger, der har med middelalderens Danehof, demokratiets skjulte undergravere og samfundets evige svigt over for sine egne sårede frontkæmpere at gøre. Så selv om Jensen trods enkelte sproglige fuldtræffere ikke behersker den mest elegante pen, formår han at skrue en spændingshistorie sammen, så den både underholder og giver stof til eftertanke. Man kan mene, at hans påstande er en kende overdrevne, hvad angår magtens elite i det moderne demokrati, men lader man sig forføre af tankeeksperimentet i denne bog,

får man her serveret en begavet og satirisk skildring af et skindemokratisk Danmark. En række fremtrædende mænd i det danske samfund mister livet ved tilsyneladende hændelige uheld. Men da det går op for den etbenede kvindelige PET-agent, Margrethe Franck, og hendes umage makker, den traumatiserede og højt dekorerede krigshelt Niels Oxen, at alle de døde mænd kort forinden havde fundet hver deres hund klynget op i et træ, næres mistanken om en større forbrydelse. Niels Oxen er dog ikke nogen let person at samarbejde med, han lider af ubehandlet Post Traumatisk Stress Disorder, han er skiftevis opfarende og tilbageholdende, og så stoler han ikke på nogen, dårligt nok sig selv. Der er dog også rigelig grund til at være mistroisk, viser det sig. Ikke blot mistænkes han for at stå bag mordene samt en række andre forbrydelser, men inden for både politi og PET synes der at være brodne kar, og spørgsmålet er, hvem der dækker over hvem. Historien strækker sig fra Andalusien, gennem Rold Skov og over Vilnius til København for at ende i en intens nordsjællandsk finale, der er noget nær lige så voldsom som en af de afghanske eller balkanske krigsscener, som den traumatiserede Oxen til stadighed genoplever. Han ligner lige så meget en hængt hund, denne for samfundet nu ubrugelige soldat, som det kobbel folkevalgte politikere, der tror, de bestemmer noget. De virkelige magthavere holder hundene i snor. Og det er Jensen, der har givet disse figurer linerne i hænderne og på fortrinlig vis skabt en tankevækkende thriller om magt og modstand.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 17

CHRISTIAN JUNGERSEN: ”Du forsvinder” Roman Gyldendal

Holder kærligheden til en hjerneskade? Christian Jungersens ”Du forsvinder” handler om noget, der berører os alle: Svær kærlighed foranlediget af sygdom og handicap.

Af Per Krogh Hansen

Christian Jungersen er måske ikke vildt produktiv, men til gengæld bliver hans bøger læst i stor stil. Han debuterede med »Krat« i 1999 og fik sit store gennembrud med sin anden roman »Undtagelsen« (2004), som er solgt i 160.000 eksemplarer i Danmark og udkommet i 18 lande. Ingen tvivl om, at også hans nye, tredje, bog nok skal finde sine dedikerede læsere. »Du forsvinder« handler nemlig om noget, der berører os alle: Svær kærlighed foranlediget af sygdom og handicap. Og romanen er skrevet på det, man kunne kalde »bestseller-dansk«, hvilket vil sige i et forholdsvis let fordøjeligt stilleje og med sans for bredden. Romanen fortælles af Mia, der er gift med Frederik, som indtil romanens start har været en meget vellidt og arbejdsom leder af en privatskole. Forholdet de to imellem har ikke altid været lige godt, men de seneste tre år har været gode. Frederik har udvist reelt engagement i Mia og sønnen Niklas. Men han har også udviklet en vis skødesløshed og kan være pludseligt opfarende. Ved romanens begyndelse er familien på ferie på Mallorca og i forbindelse med undersøgelser

foranlediget af et biluheld, viser det sig, at han har en hjernesvulst - og at det formentlig er denne, der er årsagen til hans ændrede personlighed. Dette er, forståeligt nok, en noget bitter pille at skulle sluge for Mia, idet de seneste, lykkelige år tilsyneladende er betinget af en defekt i Frederiks hjerne. Og da det samtidig kommer frem, at Frederik har bedraget skolen for millioner i samme periode, er katastrofen total. Mia forsøger at holde sammen på stumperne og at kontrollere sin forståelige, men jo også utilstedelige, vrede imod Frederik og hans sygdom. Naturligt nok begynder Mia at interessere sig for hjernen og skader på den, og Jungersen giver os herigennem en pædagogisk indføring i en række af de centrale indsigter, som de seneste årtiers hjerneforskning har kastet af sig. I takt med, at videnskaben har fået udviklede scanningsmetoder, har man nemlig intensivt studeret og filosoferet over hjernens funktioner og defekter. Et stort filosofisk spørgsmål som den frie vilje såvel som mere »tekniske« forhold (som hvorfor f.eks. nogen har sværere end andre ved at gennemføre de ting, de sætter sig for), kan man i dag komme med meget klarere bud på end for blot få år siden. Således refereres der også et sted til en undersøgelse, der har vist at hver ottende person faktisk har en større eller mindre skade på hjernen. Langt de fleste lever i uvished herom. Jungersen gennemspiller en stribe af disse temaer og defekter igennem karaktergalleriet. Centralt står Mias forhold til advokaten Bernhard, hvis kone også

er svært handicappet. Mia og Bernhard forelsker sig i hinanden. Begærets ubændige drift spilles ud mod rationaliteten såvel som moralen, og da Frederik lugter lunten, er Mia ikke sen til at trække »hjerneskadekortet«. Det er, forstår man nok, et vældigt godt setup for en samtidsrealistisk roman med hang til de lidt større spørgsmål. Bevares, »bestseller-dansk« indbefatter en god portion klicheer, både hvad angår karaktertegningen og det sproglige udtryk. Et forhold, der også gjorde sig gældende i »Undtagelsen«. Tag blot den scene, hvor Bernhard og Mia går til den på en invalidebils kølerhjelm, og hvor Mias orgasme billedgøres som to elefanter, der drøner mod hinanden og » ... ramler sammen over os på invalidebilens skinnende kølerhjem. Stumper af skinnende elfenben og flækkede hjerneskaller i måneskinnet.« Måske ikke et billede, vi har set før. Hvilket nok er godt det samme. Men anskuet på genrens egne præmisser, er romanen godt gjort, og Jungersen har med hjælp fra grafikeren Poul Lange udstyret bogen med en blanding af fiktive og faktiske dokumenter - e-mail, avisudklip, artikeluddrag, breve. Ikke alt inddrages direkte i romanen, men fungerer nærmere som en rammesættende dokumentation.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


18 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Bibliotekets bogautomat På Københavns hovedbibliotek er bogreolerne gjort digitale og bogforsiderne synlige. 21 interaktive skærme hænger nu på reolgavlene rundt omkring i bibliotekets forskellige afdelinger.

TRÆK EN BOG ’Bogautomat’ er navnet på det nye produkt, som giver brugeren en intuitiv oplevelse af at ”trække” en bog i automaten. Brugeren kan trykke på en af automatens bogkategorier og automaten fyldes op med utallige bogforsider, som brugerne kan bladre igennem. Indholdet i automaten er målrettet den specifikke afdeling, så brugeren får inspiration og information i den kontekst, hvor vedkommende har sin interesse. Når en bog er valgt, får brugeren information om bogen samt ekstra viden i form af andre bøger af samme forfatter, bøger i samme serie samt ’andre, der har lånt, har også lånt.’

Biblioteket kan ganske let definere og ændre indholdet i automaterne, og eksempelvis bestemme hvad brugerne skal eksponeres for med kategorien ’vi anbefaler’. Det visuelle møde med bøgerne har stor indvirkning på brugerne, som ikke længere blot bliver mødt af en masse bogrygge i reolerne. Med den digitale bogreol er posen rystet og det ses på Københavns Biblioteks udlån. De ’gamle’ bøger er blevet populære igen.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 19

Sociale litteraturoplevelser Med app’en giver Litteratursiden ikke blot gode anmeldelser og overvejelser om bøger, men inddrager læserne i et aktivt fællesskab med deling af litteraturoplevelser.

Der var vagt stor interesse på Bogforum 2012 i Bella Centret, hvor Litteratursiden for første gang præsenterede den nye app, som Redia er i gang med at udvikle.

ANLEDNING TIL OPMÆRKSOMHED Anledningerne til opmærksomheden var mange: En konkurrence omkring app’en, Litteratursidens 10 års jubilæum og ikke mindst den nu tidligere kulturminister Uffe Elbæk, der holdt tale på standen i anledning af jubilæet. Han utrykte begejstring for særligt de sociale elementer, som Litteratursiden og den nye app understøtter. Med app’en giver Litteratursiden ikke blot gode anmeldelser og overvejelser om bøger, men inddrager læserne i et aktivt fællesskab med deling af litteraturoplevelser. I app’en kan læseren skabe sin egen boghylde, gemme favoritter, dele hylder med andre og selv få inspiration fra andres boghylder.

App’en bygger grundlæggende på Litteratursidens store og støt voksende mængde af kvalitetsindhold, men der skabes ekstra liv, engagement og uendelige inspirationskæder ved hjælp af et socialt delingsprincip. Hvis læseren bliver inspireret af en anbefaling, kan han eller hun dele den med vennerne på Facebook eller undersøge på hvilke boghylder i app’en, bogen befinder sig. Måske står den på en hylde med andre bøger, der rammer brugerens interesser eller læsepræferencer. Det sociale element skaber masser af inspiration og litterære fællesskaber. LITTERATURSIDEN FOLDER SIG UD Litteratursidens chefredaktør Lise Vandborg holdt også tale og understregede her vigtigheden af, at Litteratursiden folder sig ud på nye medieplatforme: ”Nu har festen varet i 10 år, og fortsætter om nogle måneder i nyrenoverede lokaler med flere nye funktionaliteter og i vores nye lokaler på iPad og iPhone.” Redia var præsenteret ved Bogforum og glædede sig over de mange besøgendes utålmodighed efter app’ens lancering.


20 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Det grønlandske skidt Storslået ny roman fra Kim Leine, der handler om en dansk missionærs møde med Grønland i slutningen af 1700-tallet.

Af Per Krogh Hansen

Vi danskere er som regel ikke sene til stemme i, når kritiske røster rejses mod den ilde behandling, andre store nationer end vores egen har udsat naturfolk for i kolonialismens navn. Men vi har samtidig en sjælden set evne til at fortrænge vores egen udåd på Grønland. Kim Leine er en af de få danske forfattere, der har sat sig for at skildre denne historie og effekterne af den. Først i erindringsromanen »Kalak« (2007), siden i »Tunu« (2009), om livet i en lille bygd på Grønlands østside. I sin nye roman fortæller Leine noget af forhistorien. Størstedelen af handlingen er henlagt til kolonien Sukkertoppen i Vestgrønland i slutningen af 1700-tallet. Hovedpersonen er koloniens danske præst, Morten Falck, hos hvem J.J. Rousseaus sentens om at »mennesket er født frit, men overalt ligger i lænker«, har sat dybe spor. Det trygge liv som sognepræst i Danmark tiltaler ham ikke. Han studerer derfor på Det Grønlandske Seminarium, forlader sin forlovede og drager som missionær mod Grønland. Livet i kolonien er nådesløst og brutalt. Der kommer

kun skib en gang om året, og det lille klaustrofobiske samfund er præget af magtkampe. Morten længes hjem og opbygger en tæt forbindelse til købmandsfruen, der har sit at slås med (kedsomhed, hjemlængsel og et grumt overgreb fra smeden) og til hjælpepræsten Bertel. Også han mistrives, ikke mindst fordi han er led og ked af danskernes hensynsløse udbytning og forskelsbehandling. Bertel er halvgrønlænder og deler ophav med mange andre i området, nemlig den navnkundige pastor Oxbøl, som havde sin helt egen forståelse af, hvordan undervisning af grønlandske piger skulle foregå. Inde i landet, et godt stykke oppe ad Evighedsfjorden, er der udbrudt oprør blandt nogle kristne grønlændere, der ledes af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, og som ikke vil finde sig i kolonisternes magtspil. Morten Falck drager af sted for at tale dem til fornuft med Guds ord, men føler sig splittet, for han deler oprørernes idealer. På et tidspunkt vender han hjem til København, men blot for at erfare, at det ikke føles som hjem længere. Den splittelse mellem det grønlandske og det danske, som Leine også har skildret i sin tidligere romaner, kommer også til udtryk her - og er i det hele taget det brændstof, der driver romanens motor. Ved at lade synsvinklen skifte mellem flere af de involverede personer, formår Leine at fremvise kompleksiteten i mødet mellem to væsensforskellige kulturer. Som Maria Magdalena på et tidspunkt tænker, så ændrede kristningen af grønlænderne deres selvfor-

KIM LEINE: ”Profeterne i Evighedsfjorden” Roman Gyldendal

ståelse. Som nomader levede de i skidtet, » ... men skidtet havde ligesom en funktion, det var naturligt og ikke noget, der generede én. Når man bliver kristen ... bliver skidtet først til skidt, noget der skal undgås og fjernes, noget der lugter grimt og føles skamfuldt.« Citatet udtrykker den centrale konflikt mellem natur og kultur, som er romanens grundlag. Kolonisternes forsøg på at uddrive skidtet, bringer blot mere med sig. »Profeterne i Evighedsfjorden« er baseret på virkelige begivenheder og giver et fremragende indblik i en trist side af danmarkshistorien. Leines fine forståelse for den grønlandske kulturs styrker såvel som svagheder nuancerer billedet, og han har en formidabel evne til at veksle mellem en lakonisk registrerende og stærk billedlig skrivestil. Det er i lange passager detaljeret brutalt, men ikke desto mindre stærkt og umuligt at lægge fra sig.

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 21

JAKOB MARTIN STRID: ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” Børnebog Gyldendal

En skøn pærevælling Jakob Martin Strids poetisk sprudlende retro-billedbog for børn tager læsere i alle aldre med global storm.

Af Kari Sønsthagen

Magnetisk morild, lysende genfærd, en kæmpepære på hjul og et mørke så tæt, tykt og sort, at man ikke kan se en hånd for sig. Det er ingredienser i Jakob Martin Strids nyeste billedbog »Den utrolige historie om den kæmpe store pære«, der udkom i går på otte forskellige sprog, hvilket ikke kun er ny Danmarksrekord for en børnebog, men også siger noget om de globale muligheder for Strids sprudlende fortælletalent. Den er både spændende og poetisk, opbygget som en roman med prolog, epilog og 10 kapitler. Handlingen centreres om de to venner, katten Mitcho og elefanten Sebastian, der hver dag sidder nede ved havet i lillebyen Solby. De to er, i parentes bemærket, de eneste dyr i et univers af voksne. At de er dyr, slører deres alder. Alle læsere kan være med. Sebastian læser avis og drikker æblemost, mens Mitcho fisker. Pludselig får Mictho bid: En flaske med et brev stilet til netop de to, sendt fra Den Mystiske Ø og underskrevet »JB«, som måske er Solbys forsvundne borgmester. Flasken indeholder også et lille frø, som brevet opfordrer dem til at så. Overnight vokser frøet op til en

gigantisk kæmpepære, som ved hjælp af to videnskabsmænd udhules og udstyres med hjul. Da byens arrige viceborgmester sparker til den, styrter pæren i havet med mand og mus, dvs. Mitcho, Sebastian og en videnskabsmand. Således indledes eventyret og jagten på Den Mystiske Ø og den mystiske JB. Jakob Martin Strid har gennem årene fra debuten i 1999 til i dag bevæget sig fra provo til poet og fremstår nu som en børnelitterær kunstner med en gedigen eventyrer i maven. Bogens undertitel: »Eller beretningen om, hvordan Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen blev genindsat i sit retmæssige embede som Solbys borgmester til glæde for alle byens indbyggere på nær én« er en frydefuld retro-hilsen til 1700-og 1800-tallets eventyrromaner af Robert Louis Stevenson og Jules Verne. Også kapiteloverskrifterne »Pirater!«, »Det natsorte hav« og »Den mystiske øs hemmelighed«, samt kapitelsidernes smukke rammer og krummelurer og bogens instruktive gennemskæringer af huse og fantastiske opfindelser fører os tilbage i tiden. Bogen er kort sagt en skøn pærevælling af referencer fra tegneserier som Tintin og Asterix til de bedste klassikere fra børnelitteraturens bagkatalog. Solby kunne nemlig snildt indgå i Ole Lund Kirkegaards og Torbjørn Egners universer med borgmester, gnavpotter og glade, gæve voksne og vakse børn med eventyrlysten og fantasien i behold. Da de to venner har sået frøet, siger Mitcho: »Jeg tror,

tingene kommer til at ændre sig nu i Solby«. Han får ret, og denne tilfældighedernes råden, er historiens drivkraft på sejladsen mod Den Mystiske Ø og i mødet med drage og pirater. Hverken Mitcho og Sebastian er oprørere. Kun den vredladne, magtsyge regelrytter af en viceborgmester (selv hans frisure er firkantet) sætter meget mod sin vilje skub i handlingen. Det er de kærlige, som ønsker fællesskab og fred, der vinder. Moralen er enkel: sejler man i en grøn og frodig pære langt fra denne verdens firkantede regelrytteri, skal det nok gå godt! Bogens fortællestemme med sjove og mundrette replikker rummer sammen med tegnestilen en særegen sikker og godmodig selvfølgelighed. Den minutiøse detaljerigdom i myldreopslagene proppet med visuelle sidehistorier og de mange variationer af bl. a. himler fra perlemorsfarvet morgendæmring til stemningsmættet sort nat med svævende genfærd, viser spændvidden i Strids ufattelige kreativitet. Alt er håndtegnet, selv kolofonen. Kort sagt: Strid er en ener!

Lad bøgernes univers folde sig ud med forfatterbiografier, anmeldelser og smagsprøver. Hent app’en ”Bogpris 2013” eller scan QR-koden og hold din smartphone over bogens forside.


22 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Formidlingsbordet – den intuitive søgning I samarbejdet med Koldingbibliotekerne er Redia ved at lægge sidste hånd på et nyskabende produkt, som på en levende og inspirerende måde giver biblioteket mulighed for at formidle litteratur og andet biblioteksmateriale.

VISUEL SØGNING OG SOCIAL INTERAKTION Intuitive og inspirerende åbninger til bøgernes verden frem for traditionelle, tekstbaserede søgeresultater. Det er, hvad man snart kan forvente ved et besøg på Koldingbibliotekerne. Løsningen er et multitouch-bord, som gør det både nemmere og sjovere at få inspiration til materialer. Gennem bogforsider, billeder, video og tekst om materialerne, får brugerne dybde og perspektiv til deres søgninger. Der er desuden headsets til bordet, så brugerne kan afspille lyd og video. Bordet virker som et naturligt samlingspunkt for brugerne, der sammen kan dykke ned i bibliotekets mange ressourcer og snakke om litteraturen, temaer eller perioder, som materialerne kan være grupperet omkring. Fatter brugerne interesse, kan de få tilsendt links til materialerne via mail direkte fra bordet. Formidlingsbordet er interaktivt og brugerne kan interagere intuitivt med fingrene - flytte, skalere og rotere dele af indholdet rundt på bordet. Selv inden fingrene er sat på skærmen, er kommunikationen begyndt. Bordet er nemlig ’intelligent’ og kan registrere når brugere nærmer sig, hvorved de digitale materialer flyder henover bordet og arrangerer sig i kategorier. Det skaber en dragende effekt, som giver lyst til at interagere med bordet. BIBLIOTEKET BEHØVER IKKE LAVE NOGET, MEN DE MÅ GODT Som udgangspunkt fungerer formidlingsbordet ved at trække på eksisterende datakilder. Derfor behøver biblioteket ikke manuelt at lægge indhold ind. Biblioteket har dog mulighed for at udvælge særlige materialer til formidlingsbordet. Har biblioteket eksempelvis et tema over Søren Kierkegaard i en periode, kan indholdet selekteres, så det alene relaterer sig til Kierkegaard.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 23

Det fleksible bibliotek I takt med at behovene opstår for nye digitale løsninger til bibliotekerne, vil der samtidig opstå et behov for at kunne administrere de mange forskellige løsninger centralt. ”InfoGalleri” giver bibliotekerne stor fleksibilitet og mulighed for at kommunikere på tværs af digitale medieplatforme og fysiske installationer.

administrere indhold til de forskellige medier fra ét værktøj. Med denne softwareplatform kan bibliotekerne levere klare digitale budskaber i rette form, på rette sted og til rette tid. Ved at kunne styre og distribuere indhold fra ét sted, giver det samtidig effektive arbejdsgange, der letter hverdagen for bibliotekarerne. Bibliotekerne har samtidig mulighed for at dele indhold på tværs. Mange af bibliotekerne bruger InfoGalleri til apps såvel som til digital skiltning, men der er mange andre muligheder.

ÉT SYSTEM – MANGE MULIGHEDER Den digitale verden er mangfoldig og bringer uanede muligheder med sig. For brugerne såvel som for bibliotekarerne: Interaktive løsninger i biblioteksrummet, på web, gennem apps, som inspiration, information og kommunikation. Uanset hvad behovet er, skaber det synergieffekt at sammentænke de forskellige medieplatforme og samtidig kunne skræddersy indholdet til det enkelte medie og målgruppe. En række biblioteker har allerede et system, der imødekommer dette. Nemlig Redias platform, også kendt som InfoGalleri.

NYE MULIGHEDER I BIBLIOTEKSRUMMET – INSPIRATION FRA ANDRE FELTER Bibliotekernes rolle er i forandring, mange biblioteksressourcer kan tilgås uden et besøg på biblioteket og det fysiske møde stiller således andre og større krav til biblioteksrummet. Her er museumsverdenen ikke et dårligt område at skæve til. I dette felt skabes innovative formidlingsløsninger, der fanger og involverer brugerne med fagligt indhold. Redia har stor erfaring med at udvikle løsninger til museerne, og her er softwareplatformen ligeledes et effektivt redskab. Faktisk fungerer det unikke system som rygraden i alle Redias løsninger, hvilket gør det let at udvide mulighederne i takt med at behovene opstår.

InfoGalleri er en intuitiv og dynamisk digital platform, der giver bibliotekerne mulighed for at producere og

Et eksempel på platformens anvendelse kan ses på Kulturmuseet i Spinderihallerne i Vejle, hvor et helt nyt museum åbnede 8. marts 2013. Her har Redia levendegjort gamle fund og historier gennem teknologisk formidling og interaktive oplevelser. Til seks udstillinger har Redia designet og leveret formidling og indhold i alle tænkelige former f.eks. et interaktivt dansegulv, multitouch cafebord og interaktive montre med originale genstande. Alle installationer bliver styret fra platformen, og det digitale indhold kan skiftes dynamisk, idet kunden har frihed til selv at lægge nyt indhold i. Summa summarum giver InfoGalleri stor fleksibilitet og åbner op for såvel løsninger, der let og hurtigt kan implementeres såvel som mere fremtidige løsninger, som kan designes i et samarbejde mellem Redia og de enkelte biblioteker. InfoGalleri muliggør dermed det fleksible bibliotek.


24 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

De sidste 9 års vindere af Læsernes Bogpris

2010 JUSSI ADLER-OLSEN: Flaskepost fra P.

2012 HANS EDVARD NØRREGÅRD-NIELSEN: Limfjorden. Stemmer og steder

Krimi. En femten år gammel flaskepost med et fortvivlet råb om hjælp lander hos Afdeling Q, og snart er Carl Mørck dybt begravet i en syg sag om en psykopatisk morder, religiøs fanatisme og værgeløse børn

Et personligt portræt af Limfjorden og de tilstødende landskaber med inddragelse af områdets litteratur og malerkunst

2011 TOM BUK-SWIENTY: Dommedag Als 29. juni 1864 Dokumentarisk beretning om slaget på Als i den sidste afgørende fase af krigen 1864 mod de to tyske stormagter Prøjsen og Østrig. Herunder om de dramatiske og desperate politiske begivenheder, der udspillede sig i København efter tabet af Als, hvor den danske konge Christian d. 9. i al hemmelighed forsøgte om Danmark kunne blive optaget i Det Tyske Forbund som betingelse for fred

2009 HANNE-VIBEKE HOLST: Dronningeofret I kapløb med en snigende demens og racistiske terrortrusler kæmper den socialdemokratiske formand Elizabeth Meyer for at bringe partiet tilbage til regeringsmagten og køre kronprinsessen Charlotte Damgaard i stilling


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 25

2008 PETER ØVIG KNUDSEN: Blekingegadebanden

2004 JETTE A. KAARSBØL: Den lukkede bog

2006 MORTEN RAMSLAND: Hundehoved

Den danske celle: Om Blekingegadebanden fra starten i 1960’erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og danner en illegal celle med Holger Jensen i centrum for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter i de første ti år.

En ensom kvinde fortæller i 1933 om et spændende, men svært liv. Det begyndte i 1870’erne med ægteskabet med den karismatiske fødselslæge Frederik Faber og mødet med tidens kulturpersonligheder, men ender ensomt og på en livsløgn

En roman om en norsk familie, og deres turbulente liv gennem det tyvende århundrede, hvor hovedpersonen Askild og hans søn Flapøre er ledetråden i afdækningen af slægtens opture og nedture

2007 LEIF DAVIDSEN Den ukendte hustru Under en flodsejlads i Rusland forsvinder danske Marcus’ russiske kone Nathalie sporløst. Under jagten på hende får han hjælp af sin far, der er krimiforfatter med et stort netværk at trække på.

2005 BJARNE REUTER: Løgnhalsen fra Umbrien Kræmmeren Pagamino drager i 1348 fra Neapels kongerige til Lucca, gennem et pestplaget landskab, for at finde recepten på det evige liv, og undervejs kommer han ud for mange burleske og uhyggelige oplevelser.


26 REDIA NEWS 1. udgave / 12. marts 2013

Lige meget hvor mange versioner af forskellige devices ens hjemmeside i dag understøtter, vil en ny version være lige om hjørnet i morgen. Fleksibiliteten i responsive web skaber derfor en fremtidssikring.

Stigende behov for ny type hjemmeside til bibliotekerne I dag starter størstedelen af online aktiviteter via mobiltelefonen, og det betyder, at hjemmesider også skal være brugervenlige på en lille skærm. ”Responsive web” er navnet på den nye standard indenfor webdesign, som tilpasser sig skærmens størrelse.

Man behøver blot at kigge sig omkring for at se, hvordan smartphones tages i brug i enhver sammenhæng. Salget af smartphones er overgået antallet af PC’er, og nye vaner indfinder sig. I dag er smartphones det mest almindelige sted at starte sin online aktivitet. Ofte fortsætter interaktionen på devices med en større skærm, men faktum er, at den totale oplevelse hyppigst starter på mobiltelefonen. Det kræver nye standarder for måden at lave hjemmesider på - ikke mindst bibliotekernes. ”Responsive web” er navnet på den nye type web, som for alvor vil vinde indpas her i 2013, og som sikrer, at brugeren får en god oplevelse med hjemmesiden, hvad enten det sker via computer, tablet eller smartphone. FREMTIDSSIKRING MED RESPONSIVE WEB I navnet ”Responsive web” ligger også svaret på, hvad det er - nemlig et web, der responderer, dvs. tilpasser sig til den skærmstørrelse, som det fremvises på. Tilgår man en hjemmeside via mobiltelefonen, vil man i dag typisk opleve at skulle zoome, navigere og trække i

hjemmesiden med fingrene for at kunne se indholdet og for at gøre knapperne store nok til at kunne trykke på dem. En ganske uoverskuelig oplevelse, hvor alt for mange ting bliver vist på en alt for lille skærm. ”Det handler derfor om at optimere den brugergrænseflade, som brugerne møder. Med responsive web er fordelen, at man laver ét system, der er så fleksibelt, at indholdet kan skaleres efter den pågældende skærmopløsning og fungerer både vertikalt og horisontalt,” udtaler Janich Thorsager, Redias digitale designer. Lige meget hvor mange versioner af forskellige devices ens hjemmeside i dag understøtter, vil en ny version være lige om hjørnet i morgen. Fleksibiliteten i responsive web skaber derfor en fremtidssikring. OPSKRIFTEN PÅ DEN OPTIMALE HJEMMESIDE Med responsive web tvinges man til at fokusere på hjemmesidens vigtigste indhold. Responsive web har en flydende struktur, indholdet reorganiseres efter skærmstørrelsen. Alt det overflødige vil blive skåret fra på mobilen og her kommer det helt essentielle ved responsive web: Det kræver nemlig, at man kender sine brugere og deres behov. Skanderborg Kommunes Biblioteker er et af de første biblioteker, der har taget skridtet mod responsive web, og i samarbejde med Redia er udviklingen af hjemmesiden i fuld gang. Udgangspunktet har her været en gentænkning af bibliotekshjemmesiden og at forhol-

de sig til indholdet. Hvad benytter brugerne sig mest af? Hvordan er deres vaner? Hvad er det vigtigste at fremhæve på hjemmesiden? Hvor funktionelt er det for brugerne? Hvad ønsker biblioteket selv at distribuere? Alt kan synes at have lige stor vigtighed, men det er vigtigt at gøre op med den tankegang, for realiteten er en anden. Udviklingen af hjemmesiden til Skanderborg Kommunes Biblioteker har derfor taget udgangspunkt i mobiltelefonen. Det tvinger biblioteket til at fokusere på det essentielle. ”Resultatet er derfor en forenklet udgave, som imødekommer brugerne både indholdsmæssigt og visuelt, hvor indholdet foldes ud på baggrund af de valg, der træffes undervejs. I princippet er det en associationskæde, hvor brugeren får mulighed for at vælge relevant indhold, der er relateret til ens valg,” fortæller Janich. Behov, indhold og design skal altså gå op i en højere enhed. Med overgangen til responsive web er forudsætningerne og anledningen perfekt til at skabe den optimale hjemmeside.


1. udgave / 12. marts 2013 REDIA NEWS 27

Redia:

Rethinking Digital Dialogue Redia er en design- og softwarevirksomhed, der skaber digitale formidlingsløsninger til biblioteker, kulturinstitutioner og større virksomheder. Med et dybdegående kendskab til bibliotekernes udfordringer og muligheder samt vores viden om den nyeste teknologi, har vi indsigten til at videreudvikle og understøtte bibliotekernes funktion.

SAMARBEJDE OG BRUGERINVOLVERING Udgangspunktet er altid indholdet, der skal formidles og det behov, der skal dækkes. Samarbejdet med biblioteker og brugere er derfor en vigtig del af vores arbejdsproces. Kernen i Redia er vores evne til, at udfordre den gældende praksis og re-tænke den eksisterende idé i tæt dialog med vores kunder, samarbejdspartnere og slutbrugere. Redia: Re-thinking Digital Dialogue. Det er sådan, vi skaber det uventede og opnår de bedste resultater. De iterative processer er dybt forankret i vores arbejdskultur. Vi kvalificerer til stadighed indholdet indtil vi står med den bedste og mest langtidsholdbare løsning. Under arbejdsprocessen spiller vores team af unikke medarbejdere sammen og arbejder i tværfaglige baner. INTEGREREDE LØSNINGER GENNEM TVÆRFAGLIGHED Indhold, design, rum og teknologi skal spille sammen for at skabe en god løsning. Det tværfaglige team hos Redia favner disse områder og ved at sammentænke områderne fra starten, opnår vi en integreret løsning, hvor indholdet bliver udfoldet på en nytænkende og understøttende måde. Vi udfordrer hinandens fagligheder og skaber i fællesskab den bedste helhedsløsning af høj kvalitet. Det er helt essentielt, at indhold definerer teknologi og design – ikke omvendt.

KOBLING MELLEM RUM, FYSISKE MATERIALER OG DIGITALE RESSOURCER Redia udvikler og designer løsninger til smartphones, tablets, websites, storskærme og interaktive borde. Vi arbejder med at bringe bibliotekets services og e-ressourcer i spil på tværs af forskellige medieplatforme, så de bliver synlige for brugerne. Derudover har vi stor erfaring i at integrere de mange forskellige services i bibliotekssystemer. Redia er eksperter i at koble biblioteksrummet og de fysiske materialer med digitale muligheder. Herunder løsninger der inspirerer og skaber overblik over rummet - på både reol-, hylde- og indholdsniveau. Eksempelvis er der med RFID-taggede bøger nu åbnet helt nye muligheder, som vi udnytter til at koble fysiske materialer med det digitale univers. Brugerne kan derved komme bag om bøgerne og tilgå tilhørende digitale ressourcer samt uendelige inspirationskæder af bøger.

RELEVANTE OG KONTEKSTAFHÆNGIGE LØSNINGER En af Redias forcer er at give dybde og perspektiv til den virkelighed, som brugerne oplever. Eksempelvis app’s, der personliggør brugernes forhold til biblioteket samt løsninger med indhold, der relaterer sig til emner, som brugerne interesserer sig for. Med relevant information på det tidspunkt, det giver mening for brugeren, motiverer vi dem til at gøre brug af bibliotekets ressourcer.

Se Redias showreel video


UDVALGTE REFERENCER BIBLIOTEKER Aarhus Kommunes biblioteker Det Kongelige Bibliotek, Kbh Esbjerg Kommunes Biblioteker Gladsaxe Bibliotekerne Halsnæs Bibliotekerne Helsingør Kommunes Biblioteker Holbæk bibliotek Kolding Bibliotekerne Københavns biblioteker Køge Bibliotekerne Randers Bibliotek Skagens Bibliotek Skanderborg Kommuners Biblioteker Statsbiblioteket Sønderborg Bibliotek Vejle Bibliotekerne Viborg Bibliotekerne Silkeborg Bibliotekerne

ANDRE ARKEN Aarhus Universitetshospital DEFF Esbjerg Kommune EXPO 2012 Kattegatcentret Kraft Kulturmuseet Spinderihallerne, Vejle Litteratursiden Skagens Museum SMK Storm P. Redia a|s IT-parken Katrinebjerg i Aarhus 70 20 11 30 www.redia.dk www.facebook.com/redia.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.