Reformator - Årsskrift for Frivillig Kolding by Reformator

ÅRSSKRIFT 2013

INDHOLD 2/3

Indholdsfortegnelse / Forord

4/5

Manu Sareen: Frivillighed er en win-win-win situation

6/7

Indlæg af socialudvalgsformand Lis Ravn

8 / 11

Udgivet af Frivillig Kolding, juni 2014 Oplag 1.350 stk. Redaktører: Jesper Lunau og Nils Lind(ansv.) Øvrig redaktion: Asta Bisgaard og Torben Vartenberg Forsidebillede samt billederne på side 3,11, 23, 25, 26 og 31: Thomas Bang, Refomator I/S

Tal og fakta om Frivillig Kolding

Flere personer optræder kun ved fornavn efter eget ønske, og da Frivillig Kolding generelt har anonymitet som bærende princip, så har vi respekteret, at de kun ønskede fornavnet bragt. Layout: Reformator I/S www.reformator.dk Tryk: From Grafisk

12 / 13

Læs med i vores post: Brugerne skriver tak

14 / 15

20 år med socialt ansvar i virksomhederne

16 / 17

Socialt arbejde i virksomhederne

18 / 19

Frivillighed kommer ikke frivilligt

20 / 21

3 ting, Frivillig Kolding er kendt for / Velfærden er opfundet af frivillige

22 / 23

Drømmen for frivillige i Kolding

24 / 25

Mød Vivi Tophøj Myrtoft, frivillig koordinator

26 / 27

Projekt Frivillig: Frederik hverver frivillige

28 / 29

Trækfuglen - en frivillig fortæller

30 / 31

Et mylder af foreninger

32 / 33

Et åndehul for ensomme unge / En praktikant taler ud

34 / 35

Oversigt over foreninger i Kolding

Velkommen til Frivillig Koldings årsskrift Frivillige får ikke løn - ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige... Den tryksag, du sidder med i hånden, er en nyskabelse. Vi har ikke tidligere udgivet et egentligt årsskrift, men nu skal det være! Først og fremmest fordi vi gerne vil fortælle samlet om noget af alt det myldrende liv, som Frivillig Kolding er ramme om. Vi vil gerne styrke den viden, byens borgere, politikere, foreninger, journalister og andet godtfolk har om Frivillig Kolding. I en verden, hvor synlighed er alfa og omega er det ikke nok at passe sit arbejde godt og engageret – det er en del af selvsamme arbejde at fortælle indtrængende og effektivt om det. Dette årsskrift er et led i den synliggørelsesproces.

Frivillig Kolding var for 27 år siden den første danske selvhjælpsforening – en idé, som for længst har bredt sig til alle landets kommuner. Den stolte historie skal gå hånd i hånd med, at vi til stadighed fornyer os selv. Jeg håber, at årsskriftet afspejler begge dele. Og skulle du blive inspireret til at arbejde som frivillig eller hjælpe os på anden vis – også med synlighed, så hører vi rigtig gerne fra dig … God læselyst!

Gurli Vangsgaard Formand for Frivillig Koldings bestyrelse.

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S >

FRIVILLIGHED – EN WIN-WIN-WIN SITUATION AF MANU SAREEN, SOCIALMINISTER

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for frivillighed på det sociale område. Det er noget, jeg er glad for og stolt over, både som socialminister, radikal og borger i det her land. For civilsamfundet kan noget, som hverken det offentlige eller de private virksomheder kan. Det binder samfundet sammen.

Det, at vi gider gøre noget for andre, tage et ansvar som borgere og bidrage til en større helhed er noget, der styrker forståelsen og solidariteten på tværs af generationer og på tværs af sociale, kulturelle og etniske forskelle. Frivillighed er med andre ord med til at styrke vores fællesskab og samfundets sammenhængskraft. Det er ikke så lidt. Samtidig er den frivillige indsats FOTO: SOCIALMINISTERIET

selvfølgelig med til at skabe større livskvalitet for de mennesker, der får frivillig støtte eller hjælp. Med sit engagement og sin lyst til at være noget for andre skaber den frivillige på en sommerlejr for udsatte børn eller som besøgsven på plejehjemmet en situation, hvor hverken myndighed eller penge er involveret. Alle er lige meget værd, og det giver en særlig tillid og tryghed, som er godgørende for mange af de mennesker, som har sociale problemer eller slet og ret føler sig ensomme. Den frivillige indsats skaber på den måde en enorm menneskelig og social merværdi. Ikke kun for dem, der oplever den frivillige hjælp, og hvis livskvalitet ofte bliver bedre af det. Men også for den frivillige selv, der gennem sit engagement og aktive

Alle er lige meget værd, og det giver en særlig tillid og tryghed, som er godgørende for mange af de mennesker, som har sociale problemer eller slet og ret føler sig ensomme.

medborgerskab skaber mere mening i sit eget liv. Frivillighed er med andre ord en win-win-win-situation. De gode rammer afgørende Frivilligheden trives og styrkes ofte i fællesskaber, hvor man kan organisere indsatserne sammen, dele erfaringer og motivere hinanden.

5 og organisationer – skrevet et nyt charter om samarbejdet på tværs.

MANU SAREEN Født 1967.

Derfor spiller de mange frivilligcentre rundt omkring i landet en helt afgørende rolle som dynamoer i frivillighedsindsatsen. Det gælder også frivillighedscentret i Kolding, som gik foran som pionér og viste vejen. I regeringen ønsker vi at styrke den frivillige indsats. Det gælder blandt andet samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige Danmark. Derfor har vi – sammen med en række offentlige og frivillige foreninger

Charteret er ment som en fælles værdiramme med inspiration og retningslinjer, som skal gøre det nemmere at forme og styrke det offentlige-frivillige samarbejde lokalt. Et samarbejde, som jeg er sikker på vil være til stor gavn for både frivillige, borgere og for de lokale fællesskaber, også i Kolding. Tillykke til Frivillig Kolding med de 27 år.

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Udannet Socialpædagog, Skovtofte/Frøbel Seminarium, Konfliktmægler. Manu Sareen blev udnævnt til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold den 3. februar 2014.

HVORFOR DEBATTERER VI HELE TIDEN FRIVILLIGHEDEN OG DENS UDVIKLING? INDLÆG AF LIS RAVN EBBESEN

Formand for Kolding kommunes socialudvalg, Lis Ravn Ebbesen, SF, sidder med overblikket over det frivillige sociale arbejde i Kolding. Hun skriver: ”Det er rigtig dejligt igen at være formand for socialområdet. Der findes så meget godt, vigtigt og engageret livsbekræftende socialt arbejde i hele Kolding Kommune. Det viste dagen, som Frivillig Kolding for nylig holdt for de frivillige sociale tilbud. Ikke kun vi ”hattedamer” i en voksen alder deltog, -nej der var både ”gamle” mænd, unge kvinder og mænd og borgere med anden etnisk baggrund. Kort sagt var alle aldre og målgrupper repræsenteret. Ingen kan undværes, det er vigtigt for mig at understrege.

Alle har resurser: Alle har noget de gerne selv vil.” FOTO: SF

Men det ser ud som om opgaverne bliver større og pengene mindre. Derfor er det vigtigt, at de frivillige foreninger kender og hjælper hinanden: Kun sådan bliver det frivillige sikkerhedsnet større og mere finmasket. Det er også med til at sikre, at hvert frivilligt tilbud løser sin opgave, og ikke tilbyder de samme borgere de samme tilbud, der er nemlig borgere nok, der har brug for et tilbud. Den samordnende opgave er langt i hænderne på Frivillig Kolding. I et forsøg på at få flere unge som frivillige blev ”Comm On” lanceret. Og lykkeligvis opstår nye tiltag, der måske er mere projektorienterede, som unge i dag ofte er det. Med den nye partnerskabsaftale med Frivillig Kolding tror jeg, vi sammen har fundet redskabet. Kolding kommune er den kommune, der giver det største tilskud til socialt frivilligt arbejde i hele Danmark. 248 procent i forhold til det kommunen får af staten til området. Og som hovedsponsor er det rimeligt at stille krav. Realistiske krav, der respekterer frivillig-

hedens væsen, skatteydernes penge og Frivillig Koldings to hovedopgaver: at koordinere og rekruttere frivillige og at tilbyde selvhjælp. Kolding Kommune var landets første til at lave en frivillighedspolitik. En politik som byggede på erfaringerne fra samarbejdet med Kolding Selvhjælp. Et samarbejde der fra sin start satte nye standarder for, hvad frivillighed kan i et godt og konstruktivt samarbejde med det offentlige system. Hurtigt efter fulgte Cafe Paraplyen, Folkekøkkenet, Regnbuen, Børnekontakten, Gademix og Frivillighuset, og på ældreområdet myldrede ekstra hænder frem i aktivitetshusene, busforeningerne og venneforeninger. Alle levede de op til kommunens definition af frivillighed;

fordi alle undersøgelser viser, at langt de fleste har drømmen om at bidrage til fællesskabet, have en funktion og en arbejdsidentitet. Derfor bliver samarbejdet med virksomheder vigtigt. Virksomhederne har brug for at se, at de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, kan så meget mere, end det man lige ser.

De etniske foreninger kunne åbne sig, og andre tilbud kunne åbne sig for dem. Vi er alle en del af samme kommune, vi har alle et ansvar for fælleskabet, og jeg oplever, at alle gerne vil give en hånd, hvis de bare ved til hvem og hvorfor. Jeg tror på frivilligheden.”

Og selvom man betaler sin skat med glæde, er der grænser for, hvor højt et skattetryk kan være. Derfor er det vigtigt, at vi hver især med de midler og evner vi har, giver en hånd til de, der ikke kan selv. Både til glæde for den, der giver, og den, der modtager.

At gøre noget for andre end slægt og familie og være til gavn for andre end en selv.

Det skaber ikke fælleskab blot at sige: ”Det må samfundet tage sig af,” hvorimod håndværkere som helt frivilligt istandsætter og renoverer Cafe Paraplyen giver en stærk fællesskabsfølelse for alle, som bidrager og tager imod.

I Folkekøkkenet ser man måske klarest: At selvom man har et massivt misbrug og opfattes som en, der ikke kan noget, så kan man så meget andet.

Når man ser på Kolding Kommunes imponerende liste af gode frivillige tilbud, er der et område, der mangler; hele handicapområdet.

Alle har resurser: Alle har noget de, gerne selv vil. Alle vil gerne være en del af fælleskabet. Det er det, Kolding kommunes selvværdsstrategi bygger på. Det skal vi understøtte frem for at tage ansvar fra mennesker i vores ivrighed efter at yde omsorg. I 80erne var tidens løsning førtidspension, og mange følte sig med god grund kasseret og sat udenfor. I dag er trenden den modsatte: Alle skal i arbejde,

Her har der ikke i lighed med ældreområdet været tradition for at have aktiviteter drevet af frivillige. Der har heller ikke været tradition for, at handicappede har været frivillige for andre end andre handicappede. Det kunne være et nyt fokusområde. En kørestolsbruger kunne i min verden sagtens være besøgsven eller oplæser og en udviklingshæmmet gå tur med en ældre medborger eller måske være motionsven.

…som hovedsponsor er det rimeligt at stille krav. Realistiske krav, der respekterer frivillighedens væsen…

LIS RAVN EBBESEN Født 1953.

Formand for Socialudvalget i Kolding Kommune Uddannet folkeskolelærer. GIk på efterløn i slutningen af 2013. Har siddet i byrådet i 29 år. Lis Ravn Ebbesen er også medlem af arbejdsmarkedsudvalget, seniorudvalget og økonomiudvalget.

TAL OG FAKTA OM FRIVILLIG KOLDING AF JESPER LUNAU

Frivillig Kolding i en nøddeskal Frivillig Kolding er ét af landets 62 frivilligcentre, dvs. foreninger, som 1. koordinerer og styrker det frivillige sociale arbejde i lokalområdet

2. tilbyder hjælp til selvhjælp for borgere, der har behov for samtale og praktisk hjælp for at kunne mestre deres eget liv igen og komme videre. Frivillig Kolding hed indtil 2011 Kolding Selvhjælp, og det er det navn, som mange i Kolding stadig bruger i daglig tale. I 2012 kunne vi fejre 25 års jubilæum med den ekstra stolthed, der ligger i, at vi var de første i landet til at danne en forening til at tilbyde og organisere selvhjælp og koordinere hvervningen af frivillige til det ulønnede sociale arbejde. Den idé har forlængst bredt sig til alle egne af landet. Fra begyndelsen havde vi en stærk partner i Kolding Kommune, som hele vejen igennem har bakket op. Kolding Kommune var den første i landet til at formulere en frivillighedspolitik ud fra samarbejdet

med Kolding Selvhjælp og støtter de sociale foreningers arbejde med to en halv gange det beløb, den får i statsstøtte til formålet. Frivillig Kolding er én af de foreninger, som får del i den støtte. Drivkraften i HELE Frivillig Koldings arbejde er: 1. De ca. 70 frivillige, som er tilknyttet huset, og som ulønnet og med stort engagement udfører alt fra blomstervanding til samtaler med mennesker i krise, motionsvenner for ældre og vågetjeneste for døende. Eller en af de mange andre aktiviteter, som du kan læse mere om i dette årsskrift. 2. De ca. 250 lokale borgere, som i årets løb kommer ind ad døren i Slotsgade og siger noget i retning af: ”Jeg vil gerne arbejde frivilligt – hvor kan jeg bruges?” 3. De 129 foreninger på det sociale område, som vi samarbejder med og leverer frivillige og rådgivning til under paraplyen Frivilligt Forum. Frivillig Kolding er koordinator for dette samarbejde. Frivillig Kolding har to deltidsansatte, som leder og koordinerer husets mange aktiviteter og nurser de mange frivillige. Vi har tilknyttet en ekstern psykoterapeut som superviserer og rådgiver de frivillige

om, hvordan de skal håndtere de ofte svære problemstillinger, de kommer i kontakt med. I 2013 var Frivillig Koldings budget på 1.429.000 kr., heraf ca. halvdelen lønomkostninger. Pengene til vores drift kommer fra fire kilder: 1. Grundfinansiering fra Socialministeriet 2. Driftsstøtte fra Kolding Kommune 3. Fonds- og puljemidler, bl.a. den såkaldte PUF-pulje under Socialministeriet. 4. Kontingenter og gaver.

Vidste du, at Frivillig Koldings hus i Slotsgade fungerer, fordi frivillige lægger over 2.000 timer om året? Det er alt fra at tage godt imod medborgere, passe telefonen, ordne blomster eller sætte kaffe over. Alt det, som gør huset til et dejligt sted at komme.

PULJEN TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE TIL FORDEL FOR SOCIALT UDSATTE MENNESKER (PUF-PULJEN) Social- og Integrationsministeriets PUF-pulje uddeles hvert år om efteråret, og formålet med puljen er at styrke den frivillige sociale indsats i samfundet. Det frivillige arbejde gennemfører projekter, som hjælper misbrugere, hjemløse og andre udsatte. Det gælder varmestuer, sociale caféer, væresteder og rådgivninger der findes overalt i landet.

Denne tegning har en særlig historie. Den er lavet fra et studie i New York af kunstneren Tegea Vangsgaard, som er datter af en frivillig hos Frivillig Kolding. Hun blev så glad for at høre om sin mors meningsfyldte fritid, at hun ud fra fotos kreerede denne tegning af huset i Slotsgade, hvor tegningen nu hænger.

TAL OG FAKTA OM FRIVILLIG KOLDING HVAD KOSTER DE FRIVILLIGE? Supervision 25.000 kroner Forsikring 10.000 kroner Mad og drikke 25.000 kroner Kørsel (lav takst/billetter) 18.000 kroner

FRIVILLIGT ARBEJDE I KOLDING ER 1,4 MIA. KR. VÆRD 10

På landsplan vurderes værdien af frivilligt arbejde på idræts- og det sociale område til i alt godt 135 mia. kr. Regner man ud fra Kolding Kommunes andel af befolkningen, giver det en værdi på godt 1,4 mia kr. Ikke så lidt

Vidste du, at ammestuen dagligt er besøgt af de kvinder, som trænger til at amme deres barn, når de befinder sig midt i Kolding?

Vidste du at 30 foreninger og grupper bruger lokalerne i Slotsgade 22 udenfor den normale åbningstid? Det koster ikke foreningerne eller grupperne noget, og derfor kan selv mindre tilbud hænge sammen for de frivillige.

§ 18 I LOV OM SOCIAL SERVICE: § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Velfærdsministeren [Socialministeren] fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Lovbekendtgørelse nr. 979, 1. oktober 2008

I Frivillig Kolding er der to ansatte: Den daglige leder Asta Bisgaard (til venstre) og souschef Karin Nedobrowsky (til højre). I midten sidder Frederik Bo Christensen, som er koordinator for Projekt Frivillig i Syddanmark, som har til huse hos Frivillig Kolding ( se side 26-27). FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S >

EN AF HUSETS BRUGERE, METTE, HAR SKREVET OM SIN OPLEVELSE AF FRIVILLIG KOLDING

Frivillig medarbejder møder mig, når jeg kommer Rolig og imødekommende atmosfære Ideelt, hvis man føler sig lidt ude af balance Velkommen føler jeg mig altid Ifald jeg har lyst, er kaffen på kanden Lindrende samtaler har jeg Livet kan nemlig gøre ondt Ingen problemer er for små eller for store Gennem samtalerne bliver jeg klogere Klogere på mig selv og livet Opladet føler jeg mig, når jeg går Længe leve de ansatte og frivillige De gør mig og andre godt Intet kan måle sig med medmenneskelighed Noget jeg især bliver mødt med, Gerne vil jeg anbefale huset til andre

Til Frivillig Kolding Min datte r henvend te sig til terår. Hu jer i det n søgte e sene efn f r iv ill mig. Efte ig til at gå r et styk e n tur med ke tid rin Tak for gede Ger hende. Hu da til mig n er sød . på hvorda , rar, opm n jeg har æ r k s o det og me m kommer get hjælps et par ga o m . n H g un e om uge god tid. n, og hun har altid Jeg har f ået det m eget bedr gå længer e. Jeg kan e og læng gradvist ere, jeg s ten og mit over bedr humør er e om natbedre. De skulle vide t synes je . g lige I Venlig hilse n Else, Chris tiansfeld

ANNONCE

Unikt designede websites med CMS Layout af tryksager Grafisk identitet Reklame- og portrætfotografering Profil- og produktvideoer Time lapse video Motion graphics

WWW.REFORMATOR.DK T L F. 5 1 9 1 2 1 5 5

Gejlhavegård 23 · 6000 Kolding Tlf. 7552 7711 www.from-grafisk.dk

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

20 ÅR MED SOCIALT ANSVAR I VIRKSOMHEDERNE Frivillig Kolding arbejder med at koble lokale virksomheder og sociale foreninger sammen til gensidig glæde. Ideen opstod på landsplan i 1994, da daværende socialminister Karen Jespersen lancerede kampagnen ’Det angår os alle’, som satte det sociale ansvar på dagsorden i danske virksomheder. AF TORBEN VARTENBERG, CSR-KONSULENT

1994 er året, hvor præsident Richard Nixon og Nirvana sangeren Kurt Cobain dør. Den ene af alderdom, den anden for egen hånd. Samtidig er det året, hvor orkestret TV-2 endnu en gang på fornemste vis fanger tidsånden med hittet ’Det er samfundets skyld’ fra albummet Verdens Lykkeligste Mand. Mange danskere føler nemlig et behov for at placere ’skyld’ om ikke andet så på samfundet. Ledigheden er siden slutningen af 1980’erne steget med foruroligende hast, og i 1994 står mere end 350.000 danskere i arbejdsløshedskøen. Ganske vist er nationaløkonomien i bedring, og året ender med en vækst på 5.5 pct., men det mærker de arbejdsløse ikke meget til. Det gør statskassen heller ikke, hvor pengene fosser ud til dagpenge, kontanthjælp og sociale ydelser. Året forinden er den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering tiltrådt,

og fra dag ét har en stabilisering af økonomien og en øget beskæftigelse højeste prioritet. Staten sælger ud af en række selskaber, heriblandt TDC og Københavns Lufthavn, men der er også brug for politiske reformer, særligt på arbejdsmarkedet og det sociale område. Behov for socialpolitiske reformer Den 10. januar 1994 skriver daværende socialminister Karen Jespersen en næsten uanselig kronik i dagbladet Politiken, som kommer til at sætte en ny retning for socialpolitikken i mange år fremover. Som der står i kronikken: “Vi bliver nødt til at omdefinere vores forståelse af det samfundsmæssige ansvar. Sådan som vi har indrettet os, er vi alt for tilbøjelige til at afgrænse menneskers velfærd til et rent offentligt ansvarsområde […] Det betyder, at vi belaster det offentlige med problemer, som kunne være klaret på en anden

...der bredte sig en fælles erkendelse blandt politikere, kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne kan og vil spille en central rolle... måde, eller måske helt kunne være undgået. Men det betyder også, at vi fastholder det ødelæggende og skræmmende skel mellem dem, der er inde, og dem, der er ude”. En dansk model Pointen er ikke til at misforstå. Kronikken er mellem linjerne en advarsel om, at ingen kan køre på

frihjul, når det gælder det sociale ansvar. Presset på det sociale system er i 1994 så stort, at det truer med at kvæle det økonomiske opsving, inden det overhovedet er begyndt. Virksomhederne har med stor bekymring set, hvordan selv kapitalismens højborg USA vedtager lovgivning, der i praksis fastsætter kvoter for, hvor mange medarbejdere med forskellige etnicitet, handicap, køn osv. virksomhederne skal have. Det ønsker man for alt i verden ikke indført i Danmark. Og i denne sag har arbejdsgiverne en allieret i fagbevægelsen. Arbejdsmarkedets

CSR – VIRKSOMHEDERNES SAMFUNDSANSVAR Globaliseringen har øget virksomhedernes fokus på virksomhedernes samfundsansvar eller på engelsk: Corporate Social Responsibility (CSR). Det handler om at tage et socialt ansvar, passe på miljøet, og sikre arbejdstager- og menneskerettigheder. Det er et grundvilkår, som danske virksomheder skal forholde sig til, hvis de vil handle med omverden. At modige politikere, embedsmænd og fremsynede erhvervsfolk for 20 år siden besluttede sig for at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar, betyder, at mange virksomheder i dag er langt bedre rustet i den internationale konkurrence, end de ellers ville have været.

parter ønsker ikke lovgivning, som udfordrer det eksisterende aftalesystem. Et øget socialt ansvar i virksomhederne skal ske ad frivillighedens vej. Det er den melding, Karen Jespersen får, da hun holder en række møder med nogle af Danmarks største virksomheder kort tid efter kronikken i Politiken.

nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Samtidig skal mennesker på kanten af arbejdsmarkedet hjælpes: nydanskere, mennesker med handicap og seniorer. Kampagnen finansieres gennem Satspuljen med mere end 250 projekter rundt om i landet.

De sociale udfordringer angår nu alle I starten af 1995 er kampagnen ”Det Angår Os Alle - virksomhedernes sociale medansvar” en realitet. Der nedsættes en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, LO, Arbejdsministeriet og DA, som skal rådgive ministeren. Alle væsentlige aktører accepterer, at løsningen på landets sociale udfordringer også angår virksomhederne. Det bliver et nybrud i dansk socialpolitik. Hovedtemaerne i kampagnen bliver forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration på arbejdspladsen. Det vil sige, at virksomhederne i samarbejde med det offentlige skal forsøge at fastholde medarbejdere i job, der får

Virksomhedernes sociale ansvar Kampagnen blev en overvældende succes. Der bredte sig en fælles erkendelse blandt politikere, kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne kan og vil spille en central rolle for at sikre den sociale sammenhængskraft og stabilitet. I det følgende ti år fornys kampagnen adskillige gange, og der udvikles nye værktøjer, ny lovgivning og ikke mindst nye samarbejdsformer. Begreber som ’Det rummelige arbejdsmarked’ og ’Virksomhedernes sociale engagement’ opstår. Tusindvis af virksomheder er i dag knyttet til netværket Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA).

FLERE VIRKSOMHEDER TAGER SOCIALT ANSVAR Siden 1998 har SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd, målt virksomhedernes sociale ansvar. Antallet af virksomheder, der tager et socialt ansvar, stiger støt år for år. Det er dog kun en tredjedel af virksomhederne, der udfolder et socialt engagement.

Alle væsentlige aktører accepterer, at løsningen på landets sociale udfordringer også angår virksomhederne. Det bliver et nybrud i dansk socialpolitik.

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

SOCIALT ARBEJDE I VIRKSOMHEDERNE

TRE-FOR STØTTER UDVIKLING AF FRIVILLIGHED TRE-FOR Værdipulje har givet 44.000 kr. til Frivillig Koldings arbejde med at styrke samarbejdet mellem frivillige sociale foreninger og erhvervslivet.

Mange danske virksomheder praktiserer et socialt engagement, men samarbejdet med frivillige sociale organisationer er stadig langt mindre end i udlandet. AF TORBEN VARTENBERG, CSR-KONSULENT

Mange danske virksomheder har en lang tradition for at tage et socialt ansvar i lokalsamfundet. Det er for eksempel at fastholde nedslidte eller syge medarbejdere, fleksible ordninger for børnefamilier, efteruddanne medarbejdere som mangler basale skolefærdigheder og ansætte mennesker der er på kanten af arbejdsmarkedet. Men det kan også være at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter eller støtte kulturelle og sociale initiativer i lokalområdet. Mulighederne er mange. Et nyere fænomen er corporate volunteering eller virksomhedens frivillige sociale arbejde, som vi kalder det på dansk. Fænomenet har i de seneste år bredt sig voldsomt i lande som USA, England og Tyskland. Corporate volunteering handler om, at virksomheden giver medarbejderne mulighed for at udføre socialt arbejde i deres arbejdstid, dvs. med løn. Det er ikke rigtigt slået an i danske virksomheder, blandt andet fordi det sociale arbejde i Danmark er skattefinansieret og

primært noget, som det offentlige tager sig af. I takt med globaliseringen og større fokus på virksomhedernes samfundsansvar (Corporate Social Responsibility el. CSR), kan det meget vel være, at det ændrer sig. SAMKRAFT undersøgelsen I foråret 2013 stod Frivillig Kolding for pilotprojektet SAMKRAFT i samarbejde med Business Kolding/VirksomhedsNetværket. Formålet med projektet var at undersøge, hvilke samarbejdsrelationer der er mellem frivillige foreninger og lokale virksomheder i Kolding kommune. Om hvad og hvorfor? Virksomhederne, som deltog i undersøgelsen, var alle medlemmer af VirksomhedsNetværket og havde derfor i forvejen tilkendegivet at de havde en interesse for virksomhedernes sociale engagement. Det var overraskende, at undersøgelsen faktisk fandt en virksomhed i Kolding, som har et corpo-

rate volunteering program for deres ansatte. Men undersøgelsen viste også, at samarbejdsfladerne mellem det frivillige sociale arbejde og det lokale erhvervsliv i Kolding er ret begrænset. Ganske vist har hver tredje forening et samarbejde med mindst én lokal virksomhed, men samarbejdet består hovedsagligt af pengedonationer. Blot én forening havde et længerevarende partnerskab med en virksomhed. Over 60 procent at foreningerne havde intet samarbejde med erhvervslivet overhovedet på undersøgelsestidspunktet. Undersøgelsen bekræftede, at virksomhederne fortrinsvis samarbejder med lokale idræts- eller fritidsforeninger, hvilket gælder for 6 ud af 10 af de adspurgte virksomheder. Imidlertid er det slående, at virksomheder, som først har etableret et samarbejde med fx en idrætsforening, er mere tilbøjelige til at udvide samarbejdet til andre frivillige foreninger. Således har 61,5 pct. af de

virksomheder, som har et samarbejde med idrætsforeninger, også et samarbejde med foreninger for frivilligt socialt arbejde. 9 ud af 10 vil styrke samarbejdet I undersøgelsen er både virksomhederne og de frivillige organisationer blevet spurgt, om de mener, det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem de frivillige foreninger og virksomhederne. Hertil svarer 87 pct. at der er brug et styrket samarbejde. Som en konsekvens af undersøgelsen har Frivillig Kolding efterfølgende taget initiativ til Projekt Relationator, som løber af stablen i løbet af efteråret 2014 og skal hjælpe foreningerne med at etablere gode relationer med de koldingensiske virksomheder. Hjertet skal have selskab af hjernen Det fremgår samtidig af besvarelserne, at samarbej-

det skal have en gensidig værdi. Det er ikke overraskende, at det især er virksomhederne der har den holdning, da det også traditionelt er virksomheden, som bidrager mest i et samarbejde. Det er derfor vigtigt, at frivillige foreninger får solgt et klart budskab om, hvilke værdier virksomhederne høster ved et samarbejde med foreningen. Selvfølgelig støtter virksomheder også en god sag ud fra en holdning om, at det bør man anstændigvis gøre, men skal der være en længerevarende relation, så er et ’feelgood’-argument sjældent tilstrækkeligt. En ansvarlig fremtid Presset på virksomheder om at være mere samfundsansvarlige har været stigende i de seneste 15 år. Presset er ikke blevet mindre med voksne klimaforandringer og miljøudfordringer. Men også samfundets sociale udfordringer kan ikke længere udelukkende finansieres over skattebilletten. Der er

brug for nytænkning og nye alliancer, og her spiller virksomhederne og de frivillige foreninger en helt central rolle. Kolding tog for et par år siden hul på fremtiden, da et enigt Socialudvalg vedtog ’Selvværdsstrategien’, som netop handler om at skabe et stærkere samarbejde mellem borgerne, kommunen, erhvervslivet og de frivillige organisationer. Selvværdsstrategien er intet mindre end en nyskabelse i kommunal tænkning, og selvom resultaterne indtil videre måske ikke er så synlige, så er der ingen tvivl om det med tiden vil ændre måden at arbejde med socialt arbejde på i Kolding. SAMKRAFT undersøgelsen viste samtidig, at der er et stort potentiale i at etablere langt flere samarbejdsflader mellem de lokale virksomheder og frivillige foreninger. Nu handler det om at omsætte mulighederne til konkret handling til gavn for alle i Kolding.

STÅET FADER TIL NATTERAVNENE Natteravnene, som skaber tryghed i nattelivet, er et af de første eksempler på CSR i Danmark. Det er startet af Skandia, et svensk forsikringsog pensionsselskab. Projektet blev udviklet af Skandia i Sverige, og siden startet i Danmark. Skandia har en årelang erfaring med CSR, men det hed først CSR for 15 år siden, fortæller Vibeke Molin, projektleder for Ideer for livet: ”Det har givet mening for vores forretning fra starten for cirka 150 år siden. Dengang var Skandia en brandforsikring, og storbrandene var en kæmpe udskrivning for forretningen. Udvik-

lingen af brandsikre materialer og uddannelse af brandfolk gav en positiv effekt på samfundet, og derigennem på forretningen.” Delt viden giver stærkere forretning Historien bag køretekniske kurser og natteravnene er den samme. Det gør en aktiv forskel for forretningen, at man mindsker mængden af biluheld, hærværk og tyveri. Derfor giver det mening at være åben: ”Vi deler ud af den viden, vi har. Samtidig kan man i dag åbent fortælle, at man støtter et projekt og få omtale. Det gjorde man ikke, da

vi lancerede Natteravnene,” forklarer Vibeke Molin. Skandia er i dag stærkt engageret i at få flere virksomheder til at bidrage, og du kan som virksomhed selv finde hjælp og vejledning på www. ideerforlivet.dk

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

FRIVILLIGHED KOMMER IKKE FRIVILLIGT ”Der skal arbejdes for at fremme frivilligheden i virksomheden. Det kommer ikke af sig selv.” Sådan siger direktøren for Hotel Scandic i Kolding, Michael Thomsen, der opfordrer til et større samarbejde mellem virksomhederne om frivilligt socialt arbejde. AF TORBEN VARTENBERG, CSR-KONSULENT

”Nogle af vores medarbejdere laver frivilligt arbejde i deres fritid. De giver en hånd med i den lokale idræts-eller spejderklub, hvor deres børn er aktive. Det er rigtig godt og nødvendigt for de foreninger. Det er straks meget sværere at fremme frivilligt socialt arbejde på arbejdspladsen,” fortæller direktør Michael Thomsen fra Hotel Scandic, som selv i mange år bl.a. har været frivillig træner og bestyrelsesmedlem i flere sportsklubber. Sidste år rykkede det sociale arbejde ind på hotellet, da Hotel Scandic dannede et partnerskabssamarbejde med Gademix, der er et værested for unge i Koldings Sydvestkvarter. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at hotellet har leveret mad og borddækning til arrangementerne, ofte i et tæt samarbejde mellem køkkenpersonalet, tjenerne og de unge. SAMKRAFT-undersøgelsen

fra 2013 (se side 16) viste i øvrigt, at det var det eneste eksisterende partnerskab mellem en virksomhed og en frivillig social organisation i Kolding. Et dilemma Michael Thomsen peger på, at en af udfordringerne er, at når han giver medarbejderne løn for at deltage i arrangementer med Gademix, så er der ikke ret meget frivillighed i det. Det er en arbejdsopgave på linje med andre opgaver. Det er et dilemma. ”Samarbejdet er jo også indgået mellem Scandic og Gademix, og selv om mine medarbejdere bakker fuldt og helt op om samarbejdet, så er det mig som leder, der har truffet beslutningen. Partnerskabet med Gademix må nok i højere grad beteg-

nes som en del af vores sociale engagement mere, end det er frivilligt socialt arbejde,” siger Michael Thomsen og understreger, at i den ideelle verden ville det være fantastisk, hvis medarbejdere i højere grad selv tilbød deres arbejdskraft og kompetencer til de frivillige foreninger. ”Jeg håber, at flere af vores medarbejdere af sig selv involveres i frivilligt socialt arbejde, men det er vanskeligt, fordi vi alle har så svært ved at finde overskud i hverdagen til at gøre lidt ekstra for andre. Det er ærgerligt.” Opfordringen Michael Thomsen ser den samme tendens hos virksomhederne. Han mener, at mange virksomheder gerne ville gøre mere, men at indtjeningspresset og den almindelige travlhed forhindrer dem i at tænke på andet end forretningen.

SAMFUNDSANSVAR

OM FRIVILLIGT ARBEJDE

SAMARBEJDSFORMER

I Danmark bruges efterhånden i højere grad det danske begreb ’virksomhedernes samfundsansvar’ frem for det internationale begreb CSR, som står for Corporate Social Responsibility.

Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer.

Virksomheder samarbejder typisk med frivillige foreninger omkring en eller flere af følgende aktiviteter.

Rådet for Samfundsansvar har valgt at definere begrebet således: ”Virksomheden viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper”. Læs mere på hjemmesiden www.raadetforsamfundsansvar.dk

”Det samme gælder jo også for os,” siger han og fortsætter:” ”Det udelukker bare ikke, at vi kan gøre en lille smule, og hvis for eksempel 100 virksomheder i Kolding gør lidt, så ville vi sammen kunne opnå rigtig meget. Det skal være nemt for virksomhederne at komme i gang, og derfor skal et sådant initiativ sættes i system,” understreger Michael Thomsen.

SFI har i landsundersøgelsen ”Den frivillige sektor – omfang og betydning” (SFI. 2006) opgjort, at omkring en tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde. Idrætsområdet er det absolut største, her er 11 pct. af befolkningen over 16 år engageret. 6 pct. udfører frivilligt socialt arbejde, hvilket svarer til cirka 135.000 mennesker. Den økonomiske værdi af den frivillige sektor er opgjort til godt 135 mia. kroner, hvilket svarer til 9,5 % af Danmarks BNP.

• Donation af tjenesteydelser eller varer. Det kan fx være en malermester, som gratis hjælper et værested for udsatte borgere med at få malet. • Pengegaver. Kontante beløb som virksomheden donerer til foreningen uden krav om modydelse. • Partnerskaber, hvor virksomheden hjælper foreningen og samtidig får en eller anden form for værdi ud af det. • Corporate volunteering, som nærmest kan oversættes med frivilligt arbejde i arbejdstiden og handler om, at virksomhederne giver ansatte fri med løn til at udøve frivilligt socialt arbejde. Corporate volunteering benyttes særligt i de angelsaksiske lande, men enkelte – især lidt større – danske virksomheder udfolder også den praksis.

Andelen af personer som udfører frivilligt arbejde i Danmark har været stigende siden 1990erne. Kolding Kommune bruger cirka 2,5 gange så mange penge på frivillighed, som kommunen modtager i tilskud fra Staten.

...hvis for eksempel 100 virksomheder i Kolding gør lidt, så ville vi sammen kunne opnå rigtig meget.

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

3 TING, SOM FRIVILLIG KOLDING ER KENDT FOR...

VI UDVIKLER VORES FRIVILLIGE

VI HAR ET STÆRK NETVÆRK MELLEM VORES FRIVILLIGE

VI SAMARBEJDER MED DET OFFENTLIGE PÅ TVÆRS

En maler er ikke bedre end sit værktøj, og han bør derfor sørge for at have nye pensler og god maling. På samme måde skal vi sikre vores frivillige får opdateret deres værktøj. Vores frivillige kommer med sig selv som værktøj, deres livserfaringer, personlighed og lysten til at gøre en forskel. De værktøjer skal vi i Frivillig Kolding fortsat holde skarpe.

Vi er stolte af, at vi formår at få dannet netværk mellem de lokale foreninger. Det gælder både de sundhedsfremmende og de sociale. Det har den effekt, at de kan udnytte hinandens erfaringer og ressourcer optimalt. Samtidig skaber det en fornuftig koordinering af tilbud til borgerne ved at sikre mangfoldighed i tilbuddene, samidig med, at overlap undgås.

Vi har altid haft samarbejde for øje, og i 2013 har Frivillig Kolding formaliseret samarbejdet med Senior- og Socialsocialforvaltningen og Socialudvalget med en partnerskabsaftale, som underskrives i juni 2014.Vi har fortsat et bredt samarbejde med sundhedsafdelingen i form af ”Lær at leve med din kroniske sygdom” og kræftrådgivning.

Vi tilbyder sidemandsoplæring, teoretisk introduktionsaften og supervision. Det sker for at ruste vores frivillige til de seriøse emner, det har med at gøre. Vi giver både en formaliseret supervision, og sågar tilbud om ekstern supervision, hvis det er det, hvis det er behovet. De fleste kan jo trænge til at få tjekket deres værktøj. Samtidig er husets telefon åben 24 timer i døgnet, året rundt. Det gælder naturligvis for borgerne, men også for de frivillige. Samtidig tilbyder vi de frivillige i en forening at tage for sig i et omfangsrigt kursuskatalog, som Center for Frivilligt Socialt arbejde udbyder. De kurser er meget efterspurgte blandt vores frivillige.

Frivillig Kolding koordinerer den lokale paraply for sociale foreninger, Frivillig Forum. To gange om året indbyder vi til informationsaften og debat ud fra aktuelle temaer. I foråret satte vi fokus på ”Partnerskabsaftaler og den gode historie”. Det gjorde vi for at ruste foreningerne til at blive attraktive overfor virksomheder. Det kommende efterår forventer vi at udbyde en kursusrække ”Akademi for Selvværdsledelse”. Tanken er at invitere de frivillige fra foreninger og frivillige, som er tilknyttet kommunale koordinatorer. De frivillige skal så indføres i tankerne bag ”Selvværdsstrategien” fra Kolding Kommune, så de får værktøjerne til at arbejde ud fra samme ide.

Desuden har vi forsat det gode samarbejde med rehabiliteringsteamet, de opsøgende medarbejdere, socialrådgiverne, økonomisk afdeling i Socialforvaltningen, de palliative hjemmesygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, børne- og uddannelsesafdelingen.

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

VELFÆRDEN ER OPFUNDET AF FRIVILLIGE Hans Stavnsager: ”Politikerene har indset, at de ikke kan løse af flere penge alene”. Privatfoto. AF JESPER LUNAU

Børnehaver, daginstitutioner og plejecentre er alle eksempler på sociale initiativer, som startede på baggrund af frivillige. De så et behov, som i første omgang ikke skulle løses af stat eller kommune. ”Mange tiltag er netop startet som frivillige initiativer, senest landets hospicer. De startede for 15-20 år siden, fordi der var mennesker, der syntes, der var et behov,” forklarer Hans Stavnsager, konsulent i Center for frivilligt socialt arbejde: ”Oprindelig var det offentlige i tvivl om behovet, men i dag drives landets hospicer på en driftsaftale med regionerne. Dog har mange stadig deres frivillige venneforeninger og støttemedlemmer som en vigtig del.” Velfærdsstaten tog over Efter 2. Verdenskrig begyndte staten og kommunerne at tage sig af flere og flere opgaver for til sidst næsten at fjerne den frivillige del fra landkortet. ”Det store ryk kom 60´erne og 70´erne, hvor velfærdsstaten overtog en masse opgaver,” fortæller Hans Stavnsager:

”Eksempelvis da man vedtog den nye bistandslov i ´71, valgte mødrehjælpen at nedlægge sig selv. Det lå i tiden at de frivillige ikke længere var nødvendige, det var noget, som velfærdsstaten skulle tage sig af. Få år senere blev mødrehjælpen dog oprettet igen. Der var stadig behov.”

Vidste du, at børnehaver oprindeligt opstod som et frivilligt engagement i årene mellem 1. og 2. Verdenskrig? Finanskrisen og en ny attitude? Siden 2008 har politikerne erkendt, at der var færre ressourcer og dermed ikke ubegrænset rækkevidde for den danske velfærdsstat. ”Økonomien spiller selvfølgelig en rolle, men jeg tror, næsten alle politikere har indset, at selvom man havde ubegrænsede ressourcer, så er der stadig

opgaver, hvor kun de frivillige kan løfte opgaven,” siger Hans Stavnsager. Et eksempel er landsbyen Vestervig ved Thisted. Det er ifølge Hans Stavnsager netop de frivilliges vilje til at forskønne deres egn ved at rive faldefærdige huse ned, som får det til at fungere. Det opleves ikke af borgerne som unødig indblanding, sådan som et kommunalt indgreb ville. De, der river husene ned, er selv en del af lokalbefolkningen, og de har derfor større lokal viden om de forskellige forhold end embedsmændene. ”Udfordringen lige nu er, at man har meget store forventninger til opgaverne, som de frivillige skal løse, men vi kan samtidig se, at mængden af dem, der yder frivilligt arbejde, er konstant. Forhåbentlig melder flere sig, men hvis ikke, så risikerer vi, at det stigende behov for opgaveløsning kvæler de frivilliges drivkraft: nemlig lysten.

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S >

DRØMMEN FOR FRIVILLIGE I KOLDING Vi bad daglig leder af Frivillig Kolding Asta Bisgaard lufte sine drømme og ideer for Frivillig Kolding. FORTALT TIL JESPER LUNAU

Jeg har som daglig leder af Frivillig Kolding mine personlige drømme. Jeg drømmer om, at ingen er sig selv nok. Fra en tid, hvor vi har haft en periode af mig, mig og mig – så orienterer vi os igen mod fællesskabet. Det vil få drømmene til at blomstre og iværksætteriet til at varetage alle de behov, som er i den skønne by, Kolding. Jeg drømmer om, at mængden af frivillige vokser fra 42 procent til svimlende 60 procent. Det er slet ikke urealistisk, hvis vi finder ud af, hvad hver enkelt kan give til fællesskabet. Det er en fantastisk følelse, når politikerne anerkender det gode stykke arbejde, vi gør. Det er en fantastisk følelse, når pårørende skriver til os og fortæller, hvilken forskel vores arbejde gør. Det fylder mig med glæde, når vi gør lige netop den frivillige forskel, som vi kan gøre. Det er drømmen, som den også leves ud i dag. Og det skal den blive ved med. Vi skal fortsat løfte opgaverne, mens politikerne, virksomheder og borgere sammen skaber de gode

rammebetingelser, som giver flere lyst til at blive frivillige. Den drøm er spundet af tanken om, at ikke alt kan gøres op i cost-benefit analyse. Det er en drøm for mig som daglig leder af Frivillig Kolding, at vi til hver en tid kan sige, at vi har de tilbud, som Kolding har brug for. Det kan være, at der kun er tre angstramte i en periode, men så er vi der for de tre – og vi er der også, når der kommer 20-25 i en periode. Det centrale er, at vi fortsat er der. Lad os forsætte den direkte kontakt. Lad os fortsætte den ubureaukratiske støtte til foreningen Frivillig Kolding. Lad os fortsætte den simple tilgang til vores brugere: Har du et behov, så hjælper vi. Lad os fortsætte det gnidningsfrie samarbejde, hvor vi hurtigt kanaliserer mennesker, der vil yde en indsats, videre til det helt rette sted. Det drømmer vi om at blive ved med. Én indgang til frivillighed Jeg drømmer om, at der laves én indgang til frivil-

lighed – ét sted at gå hen, hvis man ønsker at være frivillig, uanset om det handler om kultur, seniorliv, sundhedsfremme, idræt eller social frivillighed. Ét sted at gå hen, hvor alle kan se mulighederne for en aktiv fritid, fordi alle muligheder er samlet på et sted. Ét sted, hvor man kan efterlyse, hvad man måtte mangle. Frit flow mellem foreninger At skabe en synergieffekt, hvor foreningerne kender hinanden på tværs. Jeg drømmer om, at han på 30, som lægen har sendt på daglige gåture som følge af overvægt, går tur med hende på 70, som gerne bare vil ud og opleve lidt. De har mødt hinanden et fælles sted, hvor de så arbejder sammen med hver deres mål, men i fællesskab. Det vil få frivillige til at gå langt på literen, bogstaveligt talt. Jeg har en drøm, hvor foreningstanken er moderniseret. Den er orienteret efter projekter og lyst, og der er en åben dialog året rundt mellem politikere, frivillige og alle andre om, hvad der kunne mangle i vores by.

Jeg drømmer om, at mængden af frivillige vokser fra 42 procent til svimlende 60 procent.

VÆR MED TIL AT DRØMME VIDERE DEN 30. AUGUST Jeg drømmer om, at unge såvel som gamle, sport som kultur tager hinanden i hænderne og løfter sammen. Der er så mange oplagte steder, hvor vi kunne snakke sammen, lære af hinanden og blive klogere. Der skal ikke være nogen opdeling og skel mellem kajakker, kunstudstillinger og krisecenter, men en mulighed for, at kriseramte får en oplevelse sammen med kunstkendere eller kajakpadlere. Vi kunne have et hus, som rummer alle de ting på

engang, så det virkelig ville være Frivillig Kolding i alle henseender. Frivillighedens højborg Jeg drømmer om, at alle er med til at udvikle Kolding til frivillighedens højborg, som kan profilere kommunen, sikre tilflyttere, men allervigtigst blive ved med at gøre Kolding til mere end en by, men et samfund, hvor alle er sammen om at hjælpe hinanden. Det er min drøm. Hvornår skal vi gøre det?

Frivillig Kolding indbyder alle frivillige til en hel lørdag med fokus på visioner og planer for frivilligheden i Kolding. Det er bestyrelsen for Frivillig Kolding, der indbyder til et visionsseminar, hvor alle tanker og drømme er velkomne. Diskussionen bliver kickstartet og inspireret af en ekstern oplægsholder. Det endelige program kan du finde på www.frivilligkolding.dk eller på www. facebook.com/FrivilligKolding

VIVI: ”JEG HAR FÅET KOLLEGAER IGEN... De frivillige koordineres og matches af frivillige koordinatorer. En af dem er Vivi. FORTALT TIL JESPER LUNAU

De seneste 12 år har jeg været frivillig. Da jeg stod foran at skulle på efterløn skulle der fortsat ske noget. Jeg har arbejdet som lærer og børn, og nu har jeg fået fat i den anden ende af livet, nemlig de ældre. Jeg begyndte med aflastning, hvor jeg var hos et ægtepar, hvor den ene var sengeliggende, og den anden havde brug for at røre sig. Jeg sad så ved sengen, mens ægtefællen gik sig en tur. Efter cirka 2 år blev jeg koordinator, som jeg stadig er i dag, sammen med Birgit, hvor vi koordinerer aflastning og motionsvenner. Det er en spændende og varierende opgave, fordi der er så mange forskellige mennesker og udfordringer: opfølgning på de frivillige, konflikthåndtering samt at finde det rette match mellem aflaster og medborgere, typisk ældre.

Jeg har valgt at være aktiv hos Frivillig Kolding af to grunde. Den ene er, at det er rart at føle, at der er brug for mig. Den anden grund er kollegaerne. Der er en del i min omgangskreds, som savner kollegaer, når de bliver pensioneret. De frygter det faktisk lidt, at de ikke får nogle kollegaer i fremtiden. Jeg har fået nogle nye hernede.

Det er rart at føle, at der er brug for mig.

mig, end det, jeg får fra de idrætshold og gymnastik, som jeg også bruger min tid på. Det afgørende for mit frivillige arbejde er, at jeg er forpligtet på nogle andre og at jeg møder nogle interessante mennesker. Netop i dag mødte jeg en 92årig, som jeg skal finde en, der vil gå nogle ture med. Hendes gejst og glæde var fantastisk at opleve. Jeg fik kun en brøkdel af hendes historie, men det var nok til at jeg ved, at den, som kommer ud til hende vil få sig en god oplevelse. Samtidig tænkte jeg på, at hvis jeg selv kunne være ligeså frisk som 92årig, så ville jeg være glad.

Kollegaer gør den forskel, at hvor jeg er forholdsvis ens i forhold til familie og venner, så er kollegaerne hos Frivillig Kolding bredt sammensat af mange forskellige typer. Det giver noget helt andet for FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S >

PROJEKT FRIVILLIG SYDDANMARK Projektet er landsdækkende med ens økonomi og budget i alle 6 frivilligcentre som huser projektet. Projektet har sin selvstændige øremærkede økonomi. De 291.000 i 2013 (391.000 i 2012) har lønudgifter på 240.000, fordelt på studentermedhjælper 11.5 timer, souschef 6,5 timer og leder 6 timer per uge. Læs mere om Projekt Frivillig på www.projektfrivillig.dk Frederik Bo Christensen: ”Jeg fortæller de unge, at frivilligt arbejde er som en hobby – noget lystpræget, som skal tage udspring i det, som den enkelte synes er sjovt og givende. Du skal kunne brænde for det.”

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S

FREDERIK HVERVER DEN NYE GENERATION AF FRIVILLIGE Frivillig Kolding er hovedkvarter for Projekt Frivillig, som hverver unge i hele Region Syddanmark AF NILS KRISTIAN LIND

Frederik er en glad mand. Det kan enhver bevidne, som har været sammen med ham i kort tid – og én af hans store glæder er at passe sit arbejde som regional konsulent i Projekt Frivillig – en landsdækkende statsfinansieret organisation, som besøger ungdomsuddannelserne for at kanalisere unge kræfter ind i frivilligt arbejde. Guleroden er et såkaldt frivillighedsbevis, som den unge får udleveret efter min. 20 timers ulønnet og uegennyttig indsats. Beviset er underskrevet af ”arbejdsgiveren,” typisk er foreningsformand, som også kan komme med en personlig udtalelse om den enkelte. Frivillighedsbeviset er et værdifuldt bilag til de unges cv, når de skal søge uddannelse, studiejobs og senere på det ”rigtige” arbejdsmarked. Arbejdsgiverne betragter frivilligt arbejde som et tegn på selvstændighed, modenhed og engagement, fortæller Frederik, hvis fulde navn i øvrigt er Frederik Bo Christensen.

Han er selv specialeskrivende på Syddansk Universitet, og jobbet som regional konsulent er hans studiejob. Men han har også selv erfaring som frivillig, en erfaring, som har haft stor betydning for hans personlige udvikling. Den ballast er selvfølgelig nyttig, når han skal ud at møde fordomme på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler: ”Jeg bliver modtaget glædeligt, men ofte også med undren, for hvis man ikke har været i foreningslivet før, er det normalt med forestillinger om, at frivilligt arbejde er lidt kedeligt og præget af sur pligt. Men jeg fortæller dem, at frivilligt arbejde er som en hobby – noget lystpræget, som skal tage udspring i det, som den enkelte synes er sjovt og givende. Du skal kunne brænde for det. Hvis du er god bogligt, kan du måske hjælpe til i en lektiecafé. Hvis du ikke er særligt social, kan du måske kode hjemmesider? Og er du vild med at danse, kan du måske bidrage som danseinstruktør hver anden tirsdag. Eller noget helt syvende …”

Et andet vigtigt element af Frederiks job handler om at støtte foreninger med assistance og rådgivning om, hvordan de får flere unge som frivillige. De allerfleste ungdomsuddannelser bakker op om Projekt Frivillig – både på grund af det gode formål, og fordi de selv får udbytte af den aktivitet og det sociale liv, som er en behagelig bivirkning ved Projekt Frivillig. Generelt har ungdomsuddannelserne et problem med stort frafald, og de sociale aktiviteter kan være med til at skabe et bedre socialt miljø på skolerne og fastholde specielt ressourcesvage unge. Samfundet som sådan står naturligvis også til gevinst, når flere og flere borgere tidligt i livet stifter bekendtskab med frivillige organisationer og ser det som en naturlig del af et samfundsansvar at arbejde frivilligt.

TRÆKFUGLEN En af husets frivillige, Ruth, stod i den situation, at hun var flyttet til byen – og med sine egne ord gået fra at være standfugl til at være trækfugl.

AF RUTH, FRIVILLIG KOLDING

Som en fremmed ful svævede jeg for en tid siden over byen. Så pludselig mig selv som en trækfugl frem for min tidligere status som standfugl. Jeg havde forladt min gamle rede, hvorfra jeg kendte udsigten, ligesom jeg også vidste, hvor de gode spise- og opholdssteder var. Flyvningen var foregået i stiv modvind, så vingerne var ved at være godt brugte, og trætheden havde meldt sig. I svævet over byen fandt jeg byens torv og slog mig ned. Iagttog duerne, som henholdsvis blev fodret af venlige damer med nydeligt hår og skønne unger, der gav dem brød, som de ikke selv gad spise, men så også nogle sparke ud efter dem og forbande dem langt væk, hørte endda truslen om at blive skudt. Her kunne jeg ikke være. Blandt ænderne og mågerne ved åen ej heller. Her var det alles kamp mod alle. Men jeg fandt et fristed i et hus, fyldt med mange forskellige arter af fugle. , Her kunne jeg være. Her kunne fjerdragten blive plejet, den så nok lidt forrevet og pjusket ud efter den lange rejse alene.

Det var et liv og leben i fuglehuset, jeg ikke før havde oplevet, - jeg mødte arter, jeg ikke anede fandtes, hørte sang og kvidrende lyde, jeg aldrig havde hørt, ingen kamp eller ufred arterne indbyrdes. Jeg undrede mig. Skulle eller kunne jeg slutte mig til flokken? Når eller hvis jeg fløj hjem til min egen redekasse (havde nemlig fundet et forladt sted lokalt), ville jeg så kunne finde stedet igen, og mon de var der igen i morgen? Fløj lidt rundt og iagttog, trætheden i vingerne var ved at fortage sig –blev lidt mere modig og kåd. Lyttede til de forskellige stemmer og fornemmede stemninger, anede en varme, venlighed og vidunderlig vildskab. Her kunne jeg være og leve. Det var ikke et fuglebur, jeg var fløjet ind i, men et fristed for fugle, der ønsker:

Rystede krop og vinger, pudsede fjerene fint. Hvad var det sket? Kroppen var velfodret og tilpas, hovedet fyldt med dejlige indtryk, og vingerne var som belagt med det fineste fløjl, alt sammen faktorer som gjorde mit svæv lettere. Her ville jeg tilbage til, måtte kunne bidrage med lidt? Jeg ved det. Har set, hvad vingefjer kan bruges til andet end at flyve. De kan bruges til at fjerne støv med. Har meddelt andre forfløjne fugle, hvor de kan finde et fristed, hvor buret aldrig bliver lukket, og hvor man føler, der er plads. Plads til bevægelse, svæv og liv. Plads til at mærke, mødes og mættes med ord,der fæstnes sammen til det smukkeste motiv og dekoreres med perler trukket på en snor.

• At være • At være sammen • At være sammen om FOTO: STOCKFOTO, KOZZI.COM >

ET MYLDER AF FORENINGER Bygningen i Slotsgade 22 er samlingspunkt for mange frivillige foreninger. Det har den været i mange år, og blandt de rutinerede frivillige går den også under betegnelsen: ”Huset med de mange nøgler”. AF JESPER LUNAU

Betegnelsen ”huset med de mange nøgler” dækker over, at over 50 foreninger har lånt en nøgle til stedet, og derfor kan bruge det udenfor den normale åbningstid. 30

På en gennemsnitsmåned var huset i 2013 booket ud om eftermiddag og aften 22 gange ud af 30 mulige: • Ventilen – forum for ensomme unge 4 gange • Gruppen for særligt sensitive 2 gange • Gruppen: Grønlændere i Kolding 4 gange • ADHD- cafe 1 gang og ADHDgruppen 1 gang • Sorggruppen 1 gang • Blæksprutten – for borgere der vil have et større netværk 2 gange • Humørcaféen for ensomme voksne 1 gang • Røde Kors, ensom ung – chatrum 4 gange • NEFOS(pårørende ved selvmord) samtaler og gruppe 1-2 gange • Kræftens bekæmpelse 1 gang • Koordinatorer af Motionsvenner 4 gange

Ud over dem, som booker sig ind i kalenderen, så kom der i 2013 også en del af andre foreninger i huset, men dog med en mere uforudsigelig frekvens. • Børns Voksenvenner – ERFA-møder for Voksenvenner • Aflastning / vågetjeneste – ERFA-møder • PS-landsforeningen for spiseforstyrrelser • Bedre Psykiatri – Røde Kors • Unge på vej – KidsNTeens • Young Connect – Ungdommens Vel • Røde Kors – besøgstjeneste • DanSomAid – Somaliland • Forældreforeningen – forældre der har mistet et barn • Landsorganisationen mod seksuelle overgreb • Opfølgning ifm. Kursus for folk med kronisk sygdom • Sind Samlet set lånes lokalerne ud 330 gange om året. Det er meget tæt på at være på dagsbasis.

Frivillig Kolding giver også andre foreninger en hånd Det stopper dog ikke ved lokalerne. Fordi Frivillig Kolding har den kontaktflade, som vi har, så har vi i 2013 hjulpet til med annoncering efter frivillige for følgende organisationer og foreninger: Dan Som Aid, Mødestedt Vamdrup, Røde Kors Familienetværk, Politihjemmeværnet, Drachmann Projektet, Young Connect, Nikolaj Komplekser, Kolding Krisecenter, Plejecentret Drejensvej og Legetøjsmuseet. På samme måde har vi ageret praktisk hjælp med fondsansøgninger, når der skulle kopieres eller laves materialer til foreningsarbejde for følgende: Hjernesagen, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Røde Kors Familienetværk, DanSom Aid, Politihjemmeværnet og Hjerneskadeforeningen.

”ARBEJDSFORMIDLING” FOR FRIVILLIGE Når en potentiel frivillig kommer ind af døren i Slotsgade, så leder vi altid efter det unikke potentiale. Det gør vi ud fra, hvad den enkelte har lyst til. På den måde har vi i 2013 formidlet frivillige videre til: Specialpædagoger indenfor dagtilbuddet, Misbrugscentret, Ungdomsskolen., Jobcentret og uddannelseshuset i Bredgade, De opsøgende socialrådgivere, til skoler og daginstitutioner, Seniorafdelingens lederteam, Familiehuset, Dyrehavegårdsvej. AKT lærerne, Socialpædagogiske beboerrådgivere, Økonomisk sektion socialforvaltningen, OK, Flora-klubben og ældresagen., Midtgården, Sundhedsfremme og rehabilitering

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S

ET ÅNDEHUL FOR ENSOMME UNGE Ventilen henvender sig til unge mellem 15-25 år. Siden 2007 har foreningen brugt lokalerne i Slotsgade 22, Frivillig Koldings hus.

AF JESPER LUNAU

De seneste par år er Ventilen i Kolding blomstret fra at have åbent hver anden uge til, at der nu er åbent hver mandag og torsdag. De unge brugere er også blevet flere ”Alene i årets første fire måneder nu, er der kommet otte nye unge til. Det er sket, fordi vi har satset på PR i Kolding Midtby,” forklarer Eva Munk, som er en af de bærende kræfter. Frirum for ensomme Ventilen gør en forskel for unge, som føler sig ensomme, fordi de får et frirum til at møde andre, spille spil eller bare hygge sig. Når man er ensom, så kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen og føler måske, at man er helt alene med det problem: ”De unge får lov til at mødes, udveksle erfaringer og møde andre på deres egen alder, hvilket ofte

hjælper dem videre. Vi har både sofarum, mindre rum til aktiviteter og et fællesrum hvor vi spiser sammen på madaftenen”, fortæller Eva Munk. Værdien af Frivillig Kolding er ikke til at overse for Eva Munk. Hun nyder at kunne spørge de andre i huset til råds og læne sig op ad deres erfaringer. Ønsket om at gøre en forskel for unge Eva Munk valgte at engagere sig i Ventilen, fordi hun altid har haft lyst til at arbejde med unge. ”Jeg har grundet en dårlig skoletid selv erfaring i forhold til at kunne tage de hårde samtaler og lægge øre til blandt andet mobning, ensomhed og sorg. Det varmer at kunne hjælpe de unge videre – og kan vi frivillige gøre det ved at være til stede, så er det et stort skridt på vejen.” Lokalerne i Slotsgade betyder alverden for Ventilen og Eva Munk: ”Det er vigtigt at have et sted, hvor

man føler sig hjemme. Det gør mange af de unge ikke i skolen, og det prøver vi at give dem med vores mødested. Alle er velkomne. Sådan har jeg det også personligt, når jeg træder ind ad døren hos Frivillig Kolding: Jeg er altid velkommen, og jeg føler mig hjemme.

LOKALERNE HOS FRIVILLIG KOLDING ”Det ville ændre vores arbejde gevaldigt, hvis vi ikke havde lokalerne hos Frivillig Kolding. Nu har de unge et sted, hvor de kan være sig selv, og stille og roligt komme videre på deres vej væk fra ensomheden.” – Eva Munk, Ventilen

EN PRAKTIKANT TALER UD: NU ER JEG FRIVILLIG Efter endt praktikophold i 2013 nedskrev Louise sine oplevelser, da hun i 4 uger var ansvarlig for design- og marketingopgaver hos Frivillig Kolding. Louise skriver:

TEGNING: TEGEA VANGSGAARD

AF LOUISE, TIDLIGERE PRAKTIKANT

”Jeg havde ingen anelse om, hvad huset på Slotsgade 22 egentlig havde at tilbyde. Ammestue og samtaletilbud var det, jeg havde en abstrakt idé om, men jeg har nu indset, at det er så meget mere! Selvom det er frivillige, så holdes det på et meget professionelt niveau. Jeg var overrasket over, at det er en selvfølge at kunne få flere samtalesessioner, hvis der er behov for det. Det vil sige, at en frivillig dedikerer sin tid og energi på at følge en person så langt som muligt. De frivillige støtter og hjælper altid hinanden, så de kan gøre deres bedste. Selvom mange emner er af seriøs karakterer, er der stadigvæk plads til sjov og humor. Og der er plads til alle! Mange arbejdspladser kunne lære af dette sted, hvad angår arbejdsmiljø blandt medarbejdere.

Der er så mange grupper, som holder til i huset, at det kræver et system til bookning af lokaler. Selvom der er mange grupper, er der også plads til flere. Folk skal bare levere en god idé, en portion initiativ og handlekraft, og de får hjælp og støtte til at starte deres frivillige projekt op. Stedet har 3 fastansatte på deltid, hvoraf en er studerende. Hvis mange begynder at blive skeptiske i forhold til det, så vil jeg hurtigt nævne, at de står med et kæmpe ansvarsområde og helt sikkert arbejder en del på ubetalt tid. De deltager i møder og arrangementer udenfor deres officielle arbejdstid, og de bærer vagttelefonerne, som er åbne i døgndrift. Jeg har ofte hørt dem sidde med tunge administrative problemstillinger, som skal løses, og alligevel finder de tiden og overskuddet til at prioritere dem,

som kommer ind for at melde sig til tropperne af frivillige, eller som gerne vil have rådgivning.. Frivillig Kolding har stor værdi for mange mennesker og det har været utroligt lærerigt. Derfor er jeg meget glad for at kunne forblive en del af stedet og gå fra at være praktikant til frivillig.”

Selvom det er frivillige, så holdes det på et meget professionelt niveau.

OVERSIGT OVER FORENINGER En række foreninger har til huse i og omkring Kolding med det mål at hjælpe andre. Ved seneste optælling i april 2014, var der således 129 foreninger. Du kan se hele listen her, ordnet efter kategorier. Du finder den opdaterede liste på www.frivilligkolding.dk

Børn og unge Børnekontakten Skovparken Gademix Natteravnene i Christiansfeld og Natteravnene i Kolding Ventilen i Kolding Unge på Vej – Kids’n’ Teens Foreningen uge 30’s venner Projekt Morfar - Ungdomsskolerne i Kolding Red Barnets lokalafdeling i Kolding Børns Vilkår Rådgivning Ungdommens Røde Kors Ensom Ung – Røde Kors Young Connect Børns Voksenvenner Skolebørn i Skilsmisse – børnegrupper, Frivillig Kolding Diverse Dansk Kvindesamfund Kolding Genbrugsland, Kirkens Genbrug Folkebiksen, Genbrug Genbrug Vamdrup Igen i Kolding – Genbrug, Kræftens Bekæmpelse Røde Kors Genbrug

Etniske kulturforeninger Skovparkens fritid og idrætsforening Den afghanske kulturforening Afghansk/Dansk Venskabsforening(ADVF) Palæstinensisk Forening Radio Hormuud Somalisk Forening Bosnisk Kulturcenter Kolding Grønlændere i Kolding Dansk Flygtningehjælp Frivilliggrupper i Kolding Handicap Dansk Handicap Forbund, Kolding Scleroseforeningen Danske Handicaporganisationer Kolding Kolding Døveforening Lunderskov Lydavis Samtalegrupper for søskende til syge/handicappede Dansk Blindesamfund Trekantsområdet Parkinsonforening Sydøstjylland Foreningen Danske Døvblinde Dansk Fibromyalgi Forening Dansk Døves Landsforbund PTU Trekantsområdet Hjernesagen Kolding

Høreforeningen Kolding Diabetes Foreningen Kolding Nyreforeningen Sydøstjylland Landsforeningen Autisme LEV, Kolding Muskelsvindsfonden Hjerneskadeforeningen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Spastikerforeningen Stomiforeningen COPA Humanitære Dansk Folkehjælp Vamdrup Frelsens Hær Kolding/Vejle Misbrug og pårørende TUBA ACA Adult Children og Alcoholics Dansk Misbrugsbehandling Rådgivning Kvindehuset – Kolding Krisecenter Livslinjen København Støttecenter mod Incest, Frivillig Kolding

Besøg frivilligkolding.dk > Sociale Aktivitetscentret Lunderskov A.S.F. Dansk Folkehjælp Cafe Mødestedet Vamdrup Aktivitetscenter Toftegården Bjert/Stenderup Besøgstjeneste Foreningen for førtidspensionister i Vamdrup Lobito Beboercaféen Skovvejen Nyd Bare Danmark ULF Kolding Kreds Sundhed og sygdom Dansk Præmatur Forening Dansk Epilepsiforening Hjerteforeningens rådgivningscenter Kolding PS Landsforeningen for spiseforstyrrede SIND Kolding Kræftens Bekæmpelse Kolding Bedre Psykiatri Kolding ADHD Foreningen Sydjylland Støtteforeningen Hospice Sønderjylland Sct. Maria Hospice Center Motionsven Kolding

Café for voksne med ADHD Bisidderfunktion, Frivillig Kolding Pårørende til selvmord, NEFOS, Frivillig Kolding Nyt livsmod, Frivillig Kolding Vågetjenesten, Frivillig Kolding Aflastning for pårørende, Frivillig Kolding Kræftrådgivningen i Kolding Astma og Allergiforeningen Odense Depressionsforeningen Gigtforeningen Trekantområdets Kreds Støtteforening for Hospice Kolding Rygforeningen GUU-GUA foreningen Væresteder Café Genesis Café Paraplyen

De Frie Fugle Folkekøkkenet, Bænkevarmerne Kvarterhuset, Sydvest Kvarteret i Kolding Regnbuen Værested for Voksne i Skovparken Ældre Ældre hjælper ældre Frivillig på Kongsbjerghjemmet Dansk Røde Kors, Kolding, Lunderskov og Christiansfeld Kolding Provstis besøgstjeneste Dansk Røde Kors Besøgstjeneste, Kolding og Vamdrup Ældresagen Dansk Folkehjælp Seniornet

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL KIGGE FORBI I ÅBNINGSTIDEN HVER MANDAG-TORSDAG MELLEM 10-16. FRIVILLIG KOLDING / SLOTSGADE 22 / 6000 KOLDING TELEFON 7550 7902 / E-MAIL: INFO@FRIVILLIG.DK ”Frivillig Kolding har utallige tilbud for unge og voksne. De kan altid bruge frivillige hænder, og som frivillig får man klar besked og god hjælp. Jeg er glad for at hjælpe lokalsamfundet via Frivillig Kolding.” - Eva Munk

SÅDAN BLIVER DU MEDLEM: Har du lyst til at støtte vores arbejde, har du mulighed for at blive medlem som privat person eller forening af Frivillig Kolding for 100 kr. pr. år. Som betalende medlem modtager du en opdaterende nyhedsmail 2 gange i året. Du er også berettiget til at deltage, stemme og stille op til bestyrelsesposter ved den årlige generalforsamling. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at benytte dig af disse muligheder Du har også mulighed for at tegne et støttemedlemskab af foreningen, som er gratis. Dette giver dog

ikke stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger. Du kan blive medlem på følgende måder: Overfør 100 kr. til konto 9277 4577889002 + en note med navn, adresse, telefon og din e-mailadresse, eller betale kontant i Slotsgade 22, 6000 Kolding eller du kan sende os en mail på info@frivilligkolding.dk