3.3 Mobilitet, byudvikling og landsbyer

Potentiale: Behov + styrke 10 Én af væksteamets anbefalinger er, at der igangsættes innovationsforløb med fokus på transportsektoren:

I regi af centret for sektorkobling og med udgangspunkt i de decentrale test- og demonstrationsfaciliteter kan der igangsættes innovationsaktiviteter mellem SMV’er og store virksomheder – f.eks. med deltagelse af universiteter, GTS’er og relevante klyngeorganisationer – der modner sektorkoblingsløsninger som PtX, og CO2 –lagring yderligere og gør det muligt at opskalere løsningerne. I denne sammenhæng er det et vigtigt fokusområde, at transport- og logistikvirksomheder kan deltage i aktiviteterne for at teste anvendeligheden af teknologierne i transportsektoren. Innovationsprojekterne skal også have fokus på modning af værdikæderne i branchen. En sådan indsats kan være en del af fokuseringen i den sydjyske indsats for at blive European Digital Innovation Hub inden for Smart Energy.”18

Det første store projekt, som Designskolen Kolding gennemførte tilbage i 2009 sammen med forskere, kommuner og virksomheder var omkring energi og design. Formålet med E-trans, som projektet hed, var at gøre elbiler og grøn transport til en kommerciel succes. Med de eksisterende styrkepositioner og omfattende investeringer er der derfor et potentiale for designøkosystemet i at designe, hvordan der sker en intelligent samspil mellem energiproduktion, distribution og forbrug.

3.3 MOBILITET, BYUDVIKLING OG LANDSBYER

Urbaniseringstendenser har konsekvenser i Syddanmark på flere fronter. Dels betyder det, at byerne skal tilrettelægges, så de er bæredygtige, modstandsdygtige overfor klimaforandringer og understøttet af mobilitet. Dels betyder det, at områder uden for de store byer skal øge deres attraktivitet, så al grundlag for at drive virksomhed, drive offentlig transport, bo og leve ikke forsvinder. I nedenstående afsnit vil vi dels fremhæve de eksisterende eksempler på, hvordan design anvendes og spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af løsninger inden for mobilitet, byudvikling og landsbyer, dels potentialerne for fremtidige indsatser, som er identificeret i interviewene og fra kortlægningen.

Med afsæt i interviewene og de eksisterende samarbejder, har vi identificeret en række potentialer for fremadrettede indsatser. Nedenfor præsenterer vi tre potentialer ud fra følgende overskrifter:

› Designe attraktive byer › Attraktivitet uden for de store byer og bæredygtig turisme › Anvende erfaring fra urban mobility til at designe mobilitet uden for de store byer

Potentiale: Behov + styrke 11

Potentiale: Behov + styrke 12 DESIGNE ATTRAKTIVE BYER

Urbaniseringstendenser skaber både udfordringer, men også muligheder for at designe byer smart, bæredygtigt og modstandsdygtigt. Øget tilflytning til byerne giver pres på byerne både menneskeligt/socialt og stiller større krav til indretning og til at kunne håndtere og tilpasse sig følgerne af klimaforandringer såsom skybrud. Mange aktører i det syddanske designøkosystem har erfaringer og kompetencer til at understøtte denne proces, som der kan bygges videre på og som kan kopieres til andre byer. I forhold til klimasikringsområdet er Vejle Kommune er en del af det globale netværk 100 Resilient Cities og har en strategi for udviklingen mod en modstandsdygtig by19, mens også Region Syddanmark arbejder aktivt med klimasikring. I en bredere bæredygtigheds-kontekst er der ligeledes mange erfaringer at bygge videre på. Designskolen Kolding har f.eks. netop fået bevilliget finansiering til grøn forskning og udvikling ‘Design for Planet’, omkring designerens rolle i at skabe forandringer i hverdagskulturen og understøtte et folkeligt engagement i mødet med klimaforandringerne. Designskolen har projekter, hvor de anvender forskellige designmetoder til at udvikle bæredygtige bykerner, f.eks. for Middelfart og Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune arbejder også selv meget aktivt at løfte boligområder, skole- og dagtilbudsområdet og borgertilbud gennem prøvehandlinger, hvor borgerne inddrages i test og udvikling af ideer. Ifølge vores interviewperson kan Kommunens designanvendelse have gavn af at blive professionaliseret yderligere. I den sammenhæng er det relevant at påpege, at Esbjerg Kommune i Velfærdsaftalen er sat fri på skoleområdet fra statslig, kommunal styring frem til 2024, og de har fået uddannet 35 playheroes i samarbejde med LEGO Fonden. Der er således masser at bygge videre på. Interviewpersoner peger på, at der er potentiale i arbejdet med at skabe attraktive og resiliente byer igennem design, der med fordel kan udforskes yderligere.

ATTRAKTIVITET UDEN FOR DE STORE BYER OG BÆREDYGTIG TURISME

Der er en udfordring i Syddanmark med fraflytning af kompetencer og virksomheder og tyndtbefolkede områder20. Det er en del af de generelle, globale urbaniseringstendenser. Mens det i mindre grad har konsekvenser for de største virksomheder, som rekrutterer udenlandske medarbejdere, har det konsekvenser for mindre virksomheder, borgere og unge der skal tage en uddannelse. De store virksomheder har strategier for at ansætte internationale talenter, men oplever, at der fra bl.a. offentlig side kan gøres langt mere for at integrere nytilkomne og især deres eventuelle partnere. En styrke der ofte fremhæves i den sammenhæng er, foruden de store virksomheders tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, både Designskolen Kolding og SDUs evne til at tiltrække udenlandske studerende. Der er mange virkemidler til at løse konsekvenser af urbanisering, én af dem er fastholdelse og tiltrækning af borgere f.eks. gennem kultur, natur, rekreative muligheder. I Syddanmark er der flere styrker inden for design, kultur og turisme, man kan fx opleve 3 ud af de 7 unikke og bevaringsværdige danske attraktioner, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste21. Hertil kommer optagelse af Kolding Kommune i UNESCOs netværk for Creative Cities. Hertil kommer mangeårige samarbejde mellem Designskolen Kolding og Trapholt design og kunstmuseum, Koldinghus (nu en del af Kongernes Samling) og Legoland. Region Syddanmark understøtter desuden med den regionale udviklingsstrategi anvendelse og videreudvikling af de syddanske styrkepositioner, fx syddansk verdensarv.

19 https://resilient.vejle.dk/media/4824/vejles_resiliensstrategi_netkvalitet_160316.pdf, samt https://resilient.vejle.dk/ 20 https://fremtidenssyddanmark.regionsyddanmark.dk/regional-udviklingsstrategi/kompetencer-til-fremtiden/ 21 https://fremtidenssyddanmark.regionsyddanmark.dk/regional-udviklingsstrategi/en-attraktiv-og-oplevelsesrig-region/