SYDDANMARK
Den DanskTyske Region
Væk med de sidste grænser I vækstregionen Energi giver det perfekte match med Hamborg
Vi ved stadig for lidt om hinandens arbejdsmarked 1
intro Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi
»Vi har alle en kæmpe fordel i at udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år« Stefan Seidler, chefudviklingskonsulent i Region Syddanmark
Den Dansk-Tyske Region er en sammenhængende vækst- og erhvervsregion, der omfatter Region Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Målet i regionen er at fremme samarbejdet mellem danske og tyske virksomheder, institutioner og organisationer samt at styrke og skabe bæredygtig synergi.
2
Syddanmark NU / Den Dansk-Tyske Region
Vi har lært at lytte til hinandens forskelligheder I Den Dansk-Tyske Region lærer dansk fleksibilitet og utålmodighed at arbejde sammen med tysk grundighed og hang til planlægning. Kompromisset for en fremtidig arbejdsform er nu ved at være på plads og skal bane vejen for langt flere konkrete projekter i grænselandet i de kommende år.
D
er er opnået mange fine resultater i det dansk-tyske samarbejde over de senere år. Men der er også plads til forbedringer, mener Region Syddanmarks chefudviklingskonsulent Stefan Seidler. – Vækstcentret har markedsført regionen dygtigt og fået slået navn og brand fast hos alle relevante spillere i grænselandet. Det er også lykkedes at skabe enighed om de seks styrkepositioner, vi til sammen er gode til inden for erhvervslivet. Til gengæld er man knap så langt med målet om at udmønte samarbejdsområderne i egentlige projekter. – Projektdelen har været svær, fordi mange aktører skal blive enige på tværs af kommuner, region, delstatsregering og erhvervsinstitutioner. Samtidig er projektmidlerne i EU’s kasse til at starte grænseoverskridende projekter op med, brugt op, forklarer rådgiveren. Stefan Seidler er født og opvokset i grænselandet, har fortsat dobbelt statsborgerskab og kender bedre end de fleste til ligheder og forskelle mellem danske og tyske måder at arbejde på. – I Danmark er vi normalt hurtige på aftrækkeren, når det gælder om at søsætte nye projekter. I Tyskland skal offentlige projekter anmeldes i op til to år før, man går i gang med noget.
Det bedste fra to verdener Begge måder at arbejde på har sine fordele og ulemper, mener Stefan Seidler. – Danskerne er mere fleksible og indstillet på at nå et resultat, mens tyskerne er mere strukturerede og aldrig giver sig i kast med noget, der ikke er gennemarbejdet fra ende til anden. Selv om det med danske øjne kan virke en anelse trægt, er tyskerne til gengæld bedre til at bygge store,
langsigtede projekter, som kan tiltrække de helt store EU-midler. Så det handler om at finde en balance mellem de to arbejdsformer, så vi både kan rykke hurtigt på ting, men også give os god tid til at planlægge langsigtede projekter. Stefan Seidler har fulgt arbejdet siden starten, hvor nogle få kommuner lavede aftaler om ambulancekørsel og fælles vandløbsprojekter hen over grænsen. Nu er hele Region Syddanmark og Slesvig-Holsten med. Men her stopper det ikke. For ifølge rådgiveren ligger der er stort arbejde med at få Christiansborgs øjne op for grænsesamarbejdet. – Vi har alle en kæmpe fordel i at udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år, siger Stefan Seidler og
nævner erhvervsstrukturen i Syddanmark, som ligner Nordtysklands mere end de andre danske regioners. Derfor giver det god mening med flere målrettede initiativer i forhold til Hamborg, som er det store økonomiske kraftcenter i Nordtyskland. Nye midler fra 2014 Fra 2014 kommer der nye interreg-programmer fra EU med nye penge til grænseoverskridende samarbejder. Fremadrettet ligger de helt store penge i projekter, hvor mindst tre regioner går sammen. Derfor er Region Syddanmark sammen med Slesvig-Holsten i gang med at sondere terrænet for at udvide samarbejdet med eksempelvis Femern Bælt-regionen. – De vigtigste opgaver bliver at fortsætte og vedligeholde brandingen af regionen og vores fælles udpegede styrkepositioner over for alle aktører. Men også at få sat flere konkrete projekter i søen – både på den korte og lange bane, siger Stefan Seidler.
Projekt Vækstcentret er sat i verden for at nedbryde de mentale grænser mellem virksomheder og organisationer. Vækstcentret gør det ved at formidle samarbejde mellem aktører i det sydlige Danmark og det nordlige Slesvig-Holsten – og ved at pege på områder, hvor den dansk-tyske region har store muligheder for en fremtid i fællesskab.
De seks fælles styrker er:
Bæredygtig energi
Viden
Logistik
Fødevarer
Sundhed & velfærdsteknologi
Turisme & oplevelsesøkonomi
3
tal Tekst:Thomas Laursen og Johanna Lundström
GRÆNSEREGIONEN 6,7
7,1
Dansk grænsepanel
Tysk grænsepanel
Tyskerne har mere styr på tempoet På en skala fra 0 til 10 vurderer tyskerne, at de har større indflydelse på, hvor stærkt de løber på arbejdspladsen.
Vi tror ikke, det er bedre på den anden side
7%
25%
med en dansk arbejdsgiver:
med en tysk arbejdsgiver:
»Hvis min arbejdsgiver var tysk, ville jeg i højere grad selv kunne vælge arbejdstempo«
Kun få kender til pendlere med problemer 8%
Skat
Sygedagpenge
Pensioner
13%
5% 5%
8% 7%
Tyskere på dansk arbejdsplads Danskere på tysk arbejdsplads Mange tror, det er vanskeligt at arbejde på den anden side af grænsen. Men næsten ingen har kendskab til kolleger, familie eller venner, der fik problemer ved at skifte arbejdsgiverens nationalitet ud.
4
Syddanmark NU / Den Dansk-Tyske Region
»Hvis min arbejdsgiver var dansk, ville jeg i højere grad selv kunne vælge arbejdstempo«
61% ... af borgerne tror ikke, at landspolitikerne interesserer sig for grænselandet Indbyggerne er helt enige om, at der er et alt for lille landspolitisk fokus på Den Dansk-Tyske Region.
GRÆNSEREGIONEN I TAL 5,5
Tysk grænsepanel
5,0
Dansk grænsepanel
Tyskere har mere medstemmelse i firmaet end danskere På en skala fra 0 til 10 vurderer tyske arbejdere deres indflydelse til 5,5. Hos danske lønmodtagere lander vurderingen af indflydelse og medbestemmelse præcis midt på skalaen.
Usikkerhed ved at skifte til et arbejde på den anden side af grænsen 13% 7% I høj grad
27% 23% I nogen grad
17% 28%
Mest medbestemmelse hvis arbejdsgiveren er dansk
5%
med en dansk arbejdsgiver:
20%
med en tysk arbejdsgiver:
I mindre grad
15% 23% Slet ikke
29% 19% Ved ikke
»Hvis min arbejdsgiver var tysk, ville jeg få større indflydelse på overordnede beslutninger om firmaets udvikling«
»Hvis min arbejdsgiver var dansk, ville jeg få større indflydelse på overordnede beslutninger om firmaets udvikling«
Kilde: Region Syddanmarks Grænsebarometer
Danskere om at skifte til tysk arbejdsgiver Tyskere om at skifte til dansk arbejdsgiver Langt flere danskere er usikre på, om det ville give problemer at skifte til en tysk arbejdsgiver end omvendt.
5
aktion Tekst: Marie Hauberg
Arbejde eller Arbeiten? Borgerne i grænseregionen ved meget lidt om, hvad det kræver at arbejde på den anden side af grænsen. Uvidenheden kan stille hindringer i vejen for et integreret arbejdsmarked.
U
videnhed og fordomme er stadig en bremseklods for at integrere arbejdsmarkedet i Den Dansk-Tyske Region til fulde. Det viser en ny undersøgelse fra Region Syddanmarks Grænsepanel, som har spurgt 1.000 borgere nord og syd for grænsen om deres syn på arbejdsliv og arbejdskultur i Danmark og Tyskland. Hele 29 pct. af de adspurgte danskere og 19 pct. af de adspurgte tyskere ved ikke, hvilke udfordringer det kan give at arbejde på den anden side af grænsen, når det gælder skat, pension og sygedagpenge. – Det er meget opsigtsvækkende, at der er så stor uvidenhed om forholdene på den anden side. Det tyder på, at det end ikke har været inde på lystavlen for borgerne at arbejde i et andet land, siger Johanna Lundström, chefanalytiker i Strategi og Analyse i Region Syddanmark. Forskel på opfattelser og virkelighed Uvidenheden kommer blandt andet til udtryk ved et misforhold mellem de fordomme, som borgerne har om at arbejde i Danmark og Tyskland, og de faktiske arbejdsforhold i de to lande. For eksempel viser undersøgelsen, at der ikke er forskel på tyskernes og danskernes indflydelse på arbejdstempo i grænseregionen. Alligevel mener hele 25 pct. af tyskerne i grænseregionen, at de ville have større indflydelse på deres arbejdstempo, hvis de var under dansk arbejdsgiver. – Fra en tidligere undersøgelse ved vi, at danskere og tyskere i grænseregionen ligner hinanden i forhold til fx mentalitet, og at det ses som en styrke. Men i arbejdslivet tror vi åbenbart, at
6
Syddanmark NU / Den Dansk-Tyske Region
der er større forskelle, selvom undersøgelsen klart viser, at arbejdskulturen i grænseregionen ligner hinanden. Det kan skyldes, at meget få borgere har erfaring med at arbejde i det andet land, siger Johanna Lundström. Hun pointerer, at der er større forskel på arbejdskulturen i Danmark og Tyskland som sådan, men at forskellene udviskes omkring den dansk-tyske grænse. Tønder vil arbejde for tysk bosætning Den manglende viden har en hæmmende effekt på erhvervsudviklingen i hele grænselandet, mener Tønders borgmester Laurids Rudebeck (V). – Undersøgelsen får mig til at undre mig over, om de mange tyske grænsependlere mon ved, at Danmark er meget andet end høje skatter. At vi eksempelvis har gode tyske skoler og gymnasier med tysk på højt niveau. Hvis de tyske arbejdere nord for grænsen kendte til alle de positive elementer ved vores samfund, kunne de jo lige så godt bosætte sig her, siger borgmesteren og fortsætter: – Viden er en utrolig vigtig faktor. Det ville helt klart styrke erhvervslivet i grænselandet, hvis vi var mere oplyste om hinanden. Samtidig er Den Dansk-Tyske Region porten til Europa for hele Norden, men jeg synes, at Christiansborg har forsømt muligheden for at udvikle området. Hvis der blev lagt tilnærmelsesvis lige så mange investeringer her som i Øresundsregionen, ville vidensniveauet automatisk følge med. Tønder Kommune har i øvrigt ansat en medarbejder fra det danske handelskammer i Hamborg for at styrke kontakten til de tyske naboer.
Det er en god ide, mener Johanna Lundström. Hun anbefaler samtidig, at man graver dybere ned i fordommene om den danske og tyske arbejdskultur. – Vi skal vide noget mere om hinanden, også i arbejdslivet, for at rykke noget. Det kunne være spændende at sætte initiativer i gang, som kan hjælpe folk tættere på det integrerede arbejdsmarked, siger hun. Et nyt tiltag, som måske kan være begyndelsen på større mobilitet over grænsen, er den nye grænseoverskridende jobportal: graensejob.dk.
Fakta om Grænsepanelet Region Syddanmarks Grænsebarometer er et repræsentativt panel, der består af 500 danskere og 500 tyskere fra grænseområdet. Danskerne bor i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev, og tyskerne bor i kommunerne Nordfriesland, Slesvig-Flensborg og Flensborg. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i januar-februar 2013.
fremdrift Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi
Grøn energi skal drive os mod vækst Når Carl Holst (V) skuer 10 år frem, ser han et udvidet samarbejde i Den Dansk-Tyske Region, som også omfatter Hamborg. Særligt på energiområdet er der et stærkt match mellem Syddanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg.
D
er skal som bekendt være mindst to til tango. Mangel på partnere har ikke været en bremse for det dansk-tyske samarbejde, tværtimod har der været lidt for mange partnere. Derfor glæder det regionsrådsformand, Carl Holst (V), at der nu er kommet god gang i processen med at samle alle aktørerne om at udvikle én fælles strategi for samarbejdet mellem Region Syddanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg. – Der er rigtig mange både offentlige og private medspillere med i samarbejdet, og de har hver deres strategi i dag. Så det at vi nu får skabt enighed om, hvordan vi arbejder videre mod det fælles mål om vækst i regionen, er helt afgørende, siger han. Hamborg er med sine næsten tre millioner indbyggere og økonomiske kraft en partner, mange gerne vil byde op til dans. Netop på energiområdet kan Syddanmark imidlertid tilbyde noget, som ingen andre kan matche. – Tyskland står over for en kolossal forandringsproces på energiområdet. A-kraften skal afvikles og erstattes af grøn energi, og det er lige præcis her, vi står utroligt stærkt i Region
Syddanmark med vores offshore-klynge omkring Esbjerg. Hvis vi skal gøre Hamborg interesseret, er det derfor afgørende, at vi har en førerposition på energiområdet, fordi det kan gøre os til en mere interessant partner, siger regionsrådsformanden. Kig ud over grænsen En af barriererne har været manglende fokus fra regeringerne i Berlin og København. Infrastrukturen i grænselandet er utidssvarende, og den seneste satsning på hurtigere togforbindelser mellem de større byer i Danmark har fuldstændig overset Flensborg og Hamborg lige syd for grænsen, selv om Danmark årligt eksporterer for 100 mia. kr. til hovedsagligt det nordtyske marked. – Der er næsten lige langt fra Vejle til Hamborg som fra Hamborg til Berlin, men togturen fra Vejle tager to timer længere, siger Carl Holst og tilføjer: – Det virker fjollet, at alle taler om globalt udsyn, men når vi taler infrastruktur, stopper blikket åbenbart ved landegrænsen. Han håber, at man hurtigt kan få gjort noget ved infrastrukturen, fordi
bedre infrastruktur er en forudsætning for et øget samarbejde på eksempelvis energiområdet – både i forhold til eksport af energiprodukter ad bane og vej, men lige så vigtigt i forhold til at få etableret en infrastruktur på energiområdet, der kan håndtere og distribuere de enorme mængder af grøn offshoreenergi. Tro på fremtiden Der er allerede masser af gode eksempler på, at vi kan og vil samarbejdet på begge sider af grænsen. Senest med samarbejdet mellem aviser og mediehuse i grænselandet, som åbner arkiverne for hinanden og fremover vil samarbejde om større projekter i regionen som eksempelvis Dybbøl 2014. Det giver Carl Holst en tro på, at det kan lykkes at få alle til at tro på mulighederne i et tættere samarbejde. – Om ti år håber jeg, at vi har fået et tæt samarbejde om de seks udpegede fælles styrker i Den Dansk-Tyske Region: Viden, energi, fødevarer, sundhedsteknologi, logistik og turisme. Mit drømmescenarie er, at vi til den tid betragter grænsen som fri for barrierer og som et sted, hvor det er godt at arbejde, leve og drive virksomhed. Og hvor vi kan udnytte det, vi hver især er gode til – til fælles fordel.
7
Vi har låst op for et stærkere samarbejde Har du spørgsmål til dansk-tyske samarbejde, kan du kontakte chefudviklingskonsulent Stefan Seidler på tlf. 7663 2001 eller på mail stefan.seidler@rsyd.dk
Vidste du at… Der bor 3,04 mio. danskere i de tre vestdanske regioner og 4,62 mio. tyskere i SlesvigHolsten og Hamborg
I årene 2007-2013 er der uddelt mere end 300 mio. kr. til projekter i grænselandet. Der er primært tale om Interreg-midler fra EU’s puljer til grænseoverskridende samarbejder. Læs mere på interreg4a.dk
Du kan se alle undersøgelser fra Region Syddanmarks Grænsebarometer online på detgodeliv.regionsyddanmark.dk Her finder du også tidligere eksemplarer af Syddanmark NU og et væld at statistisk materiale
Vil du vide mere om Vækstcentrets arbejde med at brande Den Dansk-Tyske Region og med at skabe en fælles udviklingsstrategi, kan du kontakte projektchef Stephan Kleinschmidt på sk@vaekstcentret.eu. Du kan også læse mere om Vækstcentrets arbejde på vaekstcentret.eu
Alle interesserede virksomheder, borgere og organisationer kan henvende sig til pendlerkontoret i Padborg og få svar på alt fra skatteregler til arbejdsforhold og pendling i grænseregionen på pendlerinfo.org eller du kan skrive til region@region.dk
Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as Foto Hyldager Fotografi Oplag 8.700 stk. ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)
detgodeliv.regionsyddanmark.dk 8
Syddanmark NU / Den Dansk-Tyske Region