Syddanmark NU

SYDDANMARK

Byer & bosætning

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET Nyt tal punkterer myten Syddanskerne vil om, at borgerne valfarter hellere køre længere i mod de større byer bilen fremfor at flytte 1

intro Tekst: Astrid Westergaard / Foto: Hyldager Fotografi

Vi pendler os til vækst Pendlingen til og fra de større byer i Syddanmark vokser markant i disse år. Det er positivt, for mobilitet i samfundet er forudsætningen for udvikling og vækst.

V

i pendler til arbejde, indkøb, fodbold, koncerter, udstillinger, vandreture, naturoplevelser. Og det sker i stadig højere grad på kryds og tværs af kommunegrænser og administrative skel.

– Den øgede pendling er rigtig positiv, for mobilitet er forudsætningen for udvikling og vækst, siger Stephanie Lose (V), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, og slår samtidig fast, at det er vigtigt at forstå disse nye pendlingsmønstre i et større perspektiv.

– De store og omkringliggende mindre byer bliver stadigt mere afhængige af hinanden og kommer til at udgøre såkaldte byregioner. Derfor kan vi ikke kun tage udgangspunkt i kommunegrænser og administrative skel, når vi udarbejder vækst- og udviklingsstrategier. Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i den måde, borgerne og arbejdskraften bevæger sig på, hvad enten man er kommune, erhvervsvirksomhed eller region.

Byer låner størrelse Et godt redskab til dette er en ny analyse, ”Byer i bevægelse”, som Region Syddanmark har udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Af analysen fremgår det bl.a., at de større regionale byer

2

Syddanmark NU / Byer & bosætning

både vokser og ”låner størrelse” fra et stadigt større opland og i høj grad er med til at trække væksten.

– Med en regional vækst- og udviklingsstrategi kan regionen understøtte byregionerne, som de lokomotiver de er for den regionale udvikling. Samtidig skal vi som region have blik for, at alle vogne er koblet på, når vækst-toget kører. For det er vigtigt at sikre, at alle ressourcer kommer i spil, også i de områder som ligger langt fra de større byer og deres nære opland.

Udgangspunkt i styrker Stephanie Lose forklarer, at udviklingsstrategierne tager udgangspunkt i de styrker, som kommunerne selv identificerer.

– Vi kan bruge den viden, vi har fra andre dele af regionen, når vi arbejder med de forskellige byregioner.

Og vores lag af initiativer ligger uden på det lag, som kommunerne selv arbejder med, så vi får en frugtbar vækst-synergi.

– Endelig er en byregion ikke en statisk men dynamisk størrelse og retter sig derhen, hvor det giver mening i forhold til konkrete samarbejder, slår Stephanie Lose fast.

Byer i bevægelse Region Syddanmark og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i analysen ”Byer i bevægelse” i fællesskab undersøgt sammenhænge mellem by og opland og betydningen heraf for byregionernes udvikling.

Analysen tegner et portræt af de 12 største danske byer og Sønderborg.

Find analysen ”Byer i bevægelse” og læs mere om byregionerne på byregioner.dk

3

tal Tekst: Kasper Hove Pedersen, Jesper Graversen og Thomas Laursen

Byregioner giver flere vindere N

ogle syddanske byer taber arbejdspladser.

Andre vinder job. Altså er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem fremgang i antallet af arbejdspladser og befolkningsvækst.

Odense og Vejle kommuner tabte fra 2011-2013 begge over én pct. af sine fuldtidsjob, men øgede i samme periode antallet af indbyggere med henholdsvis 4,2 og 3,5 pct. Og ser man på befolkningsudviklingen internt i kommunerne, er der også store udsving. I Vejle Kommune taber nogle byer og bysamfund indbyggere, mens fx Børkop

er vokset med 44 pct. over de seneste ti år. En del af forklaringen på Børkops fremgang handler om kommunalplaner og udstykning af nye parceller i byen 13 km fra Vejles centrum.

Generelt kan man konkludere, at der skabes flest arbejdspladser i og omkring de største byer, men at oplandet i høj grad er med til at levere de medarbejdere, der leverer væksten i virksomhederne. Byregionerne er altså både en fordel for centerbyen og for de omkringliggende bosætningsbyer.

Her vokser byerne mest De syddanske byer med mellem 2.000 og 5.000 indbyggere har oplevet store udsving i befolkningstallet over de seneste ti år. Her er en oversigten over de byer, der er vokset mest fra 2006-2015.

Børkop (Vejle Kommune)

Skibet (Vejle Kommune)

Taulov (Fredericia Kommune)

Tjæreborg (Esbjerg Kommune)

Jelling (Vejle Kommune)

Årslev (Faaborg-Midtfyn Kommune)

4

Syddanmark NU / Byer & bosætning

44,6 % 22,1 % 18,4 % 16,6 % 15,4 % 15,1 %

36% ... af de højtuddannede pendler mere end 20 km til deres job i Esbjerg

Befolkningsudvikling 2011-2013 Samlet set er antallet af syddanskere over de seneste par år vokset med ca. 2.000 til nu 1.202.500. Væksten i hoveder er dog noget ulige fordelt.

4,2% 3,6% 1,8% 1,7% 1,3% 0,4% 0,3% 0,2% -0,3% -0,3% -1,0% -1,1%

-1,3% -2,0% -2,0% -2,0% -2,0% -2,4% -2,6% -4,6% -4,7% -6,4% 0,2% 2,1%

Odense Vejle Fanø Kolding Fredericia Esbjerg Billund Middelfart Vejen Kerteminde Varde Haderslev Nyborg Nordfyns Faaborg-Midtfyn Sønderborg Svendborg Aabenraa Assens Ærø Tønder Langeland Syddanmark Hele landet

Kilder: "Byer i bevægelse" af Region Syddanmark og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Statistikbanken, Kontur 2014.

Indvandring og fødselsoverskud Indvandring står bag en stor del af befolkningstilvæksten i Danmark, og den giver plus på befolkningskontoen i stort set samtlige af landets kommuner. Så selv om antallet af fødsler i nogle byer er for lavt til at opretholde et stabilt befolkningstal, sikrer indvandringen imod affolkning.

Uden indvandring ville den danske befolkning slet og ret skrumpe, fordi der fødes få børn. Selv i nogle af de større byer ville der være underskud på befolkningskontoen uden tilgangen af borgere udenfor landets grænser.

Byerne breder sig Stigningen i pendling ud og ind af de syddanske byer over de seneste ti år:

Kolding Esbjerg Sønderborg Odense Vejle

36%

21% 27%

12% 7% 8%

13%

16%

8%

Indpendling

30%

Udpendling

5

aktion Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi

Her vil jeg bygge, bo og blive Nye tal punkterer myten om, at borgere i titusindvis rykker mod de største danske byer.

L

anddistrikterne affolkes, og borgerne valfarter til de store byer. Det scenarie er efterhånden blevet malet så mange gange i offentligheden, at det fremstår som et urørligt billede af virkeligheden. Problemet er bare, at maleriet er et snydebillede.

Faktum er, at nettoudvekslingen af borgere mellem kommunerne herhjemme er meget lille, og at en stor del af befolkningstilvæksten i byerne kommer fra indvandring af arbejdskraft og fra fødselsoverskud. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

– Ofte kan man læse historier med overskrifter som "Folk strømmer til

6

Syddanmark NU / Byer & bosætning

byerne" eller "Hver tredje vil flytte fra udkanten." Begge dele er noget vrøvl.

Historierne baserer sig nemlig alene på overordnede tal for befolkningsudviklingen, siger Rune Stig Mortensen, afdelingschef i Strategi & Analyse i Region Syddanmark, og uddyber: – Det er ikke flytninger mellem kommunerne, der er den afgørende årsag til, at befolkningen stiger i byerne og falder på landet. Samlet set består byernes befolkningsvækst primært af et stort fødselsoverskud og en stor nettoindvandring. Omvendt har landdistrikterne et voksende fødselsunderskud, selv om der også her er nettoindvandring.

København var den by, der øgede sit indbyggertal mest i 2014 med 13.457 nye borgere. Det svarer til indholdet af en stopfyldt bybus hver eneste hverdag

året rundt. Det interessante er, at næsten lige så mange tog bussen ud af byen.

40 pct. af befolkningstilvæksten i København kommer fra fødselsoverskud, 56 pct. fra indvandring og seks pct. fra nettotilflytning fra andre danske kommuner. Faktisk havde Aalborg den største nettotilgang af borgere fra andre kommuner i 2014 på 837.

– Flytninger mellem kommuner rører derimod rundt i gryden med aldersfordeling. Unge flytter til byen og får børn. Altså bliver der et plus på kontoen. I landdistrikterne dør der kort sagt flere, end der fødes. Nogle tager imidlertid familien med ud af byen igen, og derfor er der tæt på balance i de mellemkommunale flytninger.

Væksten i befolkningstallet er klart størst i de bysamfund og kommuner,

fremdrift Tekst: Thomas Laursen

Hellere bilen end flyttebilen Danskernes manglende vilje til at flytte efter arbejde er blevet et stort problem for virksomhederne, mener professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School.

D

der er en del af de såkaldte byregioner. Byregionerne udgøres af de større byer med omkringliggende opland, hvor sidstnævnte leverer den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne i byerne. I Region Syddanmark er byregionerne centreret omkring Esbjerg, Odense, Trekantområdet og Sønderjylland.

– Byregionerne er vigtige trækkræfter for væksten, men de er ikke optaget af de områder, der ligger uden for deres magnetfelt, og som de ikke kan trække ressourcer fra. Men centrene kan ikke klare det alene. Vi skal som samfund have alle ressourcer i landet i spil, hvis vi skal gøre Danmark til et rigere land og et bedre sted at bo, leve og udfolde sig, siger Rune Stig Mortensen.

– Derfor har regionerne med de regionale vækst- og udviklingsstrategier en særlig opgave med også at se ud over byernes horisont. Vi skal inddrage yderområderne som en ressource i stedet for at lade dem ligge og sygne hen.

en geografiske mobilitet i Danmark er væsentligt lavere end i udlandet, hvor man er langt mere villig til at flytte efter jobbet.

– Vi pendler hellere, end vi flytter. Og det er naturligvis et problem for virksomhederne, hvis nogle medarbejdere har to timers transport i begge ender, som man er nødt til at tage hensyn til. Den manglende mobilitet er ved at blive et problem, siger Ove Kaj Pedersen, professor i afdelingen for Business and Politics ved Copenhagen Business School, CBS. Samtidig gør den lave udveksling af borgere mellem byer og kommuner ifølge professoren, at det er sværere at ændre på det sociale landskab og ultimativt at skabe et godt liv, vækst og udvikling i hele landet.

– Mange steder er der en høj alderssammensætning, og ikke mange virksomheder vil placere sig et sted, hvor den tilgængelige arbejdskraft er 60 år i gennemsnit. Virksomhederne slår sig typisk ned i nærheden af byregionerne, hvor der er kvalificeret arbejdskraft, en yngre arbejdsstyrke og uddannelsesmuligheder, påpeger han.

Byregionerne har samtidig ændret det danske landkort og gjort nogle byer til arbejdsplads- og centerbyer, mens andre udfylder rollen som bosætningsbyer ifølge professoren.

– Kommuner og regioner er blevet irrelevante størrelser for virksomhederne. De kigger på de naturligt eksisterende sammenhænge mellem byer med arbejdspladser, kultur og uddannelse og så omegnsbyerne, hvor arbejdsstyrken bor.

Virksomhederne tænker altså strategisk i forhold til at kunne få den bedste nuværende og fremtidige arbejdskraft, og det er i høj grad i nærheden af byregionerne, at begge dele findes. Der er dog også virksomheder, der vælger at placere sig uden for centerbyerne.

– Hvis man fx er en teknologi-intens virksomhed eller produktionsvirksomhed, vil det være mest oplagt at placere sig tæt ved eller i centerbyerne.

Omvendt vil detailvarebutikker typisk slå sig ned i bosætningskommunerne, hvor arbejdskraften bor, siger Ove Kaj Pedersen.

7

Byregioner.dk Region Syddanmark har sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udgivet publikationen ”Byer i bevægelse” om byregionerne i Danmark og sammenhænge mellem vækstcentrene i de større byer og deres oplande, hvoraf sidstnævnte leverer en væsentlig del af arbejdskraften til byregionerne.

Læs eller download publikationen på byregioner.dk

Næste udgave af Syddanmark NU udgives i september 2015.

Har du spørgsmål til arbejdet med byregioner, pendlingsmønstre, bosætning m.v. kan du kontakte chefanalytiker Jesper Graversen på mail: jesper.graversen@rsyd.dk; eller på telefon: 7663 1246.

Bliv klogere på fakta om regionen, kommunerne og erhvervslivet i Syddanmark på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du publikationer om alt fra vækst, eksport og nøgletal til uddannelsesniveau og datamaterialer om de enkelte kommuner.

Her kan du også finde tidligere udgaver af Syddanmark NU.

Vi lugter… af godt miljø!

Syddanmark NU kan godt lugte lidt skarpt af tryksværte, når det tages ud af folieringen. Lugten kommer af miljøfarverne og det miljørigtige papir, som begge er helt fri for sundhedsskadelige stoffer. Syddanmark NU er som følge heraf blevet svanemærket.

Udgivelsesdato Juni 2015 Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as

Få Syddanmark NU derhjemme

Foto Hyldager Fotografi

Syddanmark NU sendes primært til syddanske virksomheder, politikere og andre med interesse i vækst og erhvervsudviklingen i Syddanmark. Magasinet er gratis.

Oplag 8.500 stk.

Du kan tilmelde eller afmelde dig som abonnent på magasinet her: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/publikationer/syddanmark-nu

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

detgodeliv.regionsyddanmark.dk