Syddanmark NU Bussen kører mod vækst

Page 1

SYDDANMARK

Ta' med bussen

BUSSEN KØRER MOD VÆKST Uddannelsesbusserne skal bredes ud til hele Syddanmark

Med GPS i bussen kan du se, hvornår bussen er ved stoppestedet 1


intro Tekst: Astrid Westergaard / Foto: Hyldager Fotografi

Den lige vej til uddannelse Regionens satsning på at køre unge fra det fynske opland direkte til erhvervsskoler og gymnasier er en succes. Uddannelsesruterne skal nu udbredes til Syd- og Sønderjylland.

N

år bussen skærer sig igennem det fynske opland en tidlig morgentime og samler unge op, er det ikke blot for at transportere dem hurtigt og direkte til en erhvervsskole eller et gymnasium. – Det overordnede mål med uddannelsesruterne er at få flere unge til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Så kan de blive en del af den faglærte og veluddannede arbejdsstyrke, vi skal bruge for at bære væksten videre og styrke bosætningen i regionen, forklarer Kristian Grønbæk Andersen (R), regionsrådsmedlem i Region Syddanmark. Kortest mulig tid I dag er der 34 uddannelsesruter, som dækker alle fynske gymnasier og erhvervsskoler og en enkelt erhvervs-

2

Syddanmark NU / Ta' med bussen

skole i Fredericia. Ruterne er lagt, så unge fra landområderne får kortest mulig transporttid til ungdomsuddannelserne. – Hvis vejen fra hjemmet til skolen i forvejen er lang, betyder det meget for de unge, at der kan spares mellem 15 og 25 minutter hver vej, konstaterer Kristian Grønbæk Andersen. Ruterne er lagt, så de unge er fri for at skulle ind over Odense Banegård for at skifte bus. Og bor de langt fra et stoppested, kan de melde sig til teletaxi-ordningen og blive kørt til nærmeste stoppested. Den største barriere Når de unge bliver spurgt om barrierer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, nævner de selv rejsetiden som en af de største barrierer.

– Det har vi lyttet til, og efter at de unge har kunnet benytte uddannelsesruterne, melder erhvervsskolerne om både bedre fremmøde og mindre frafald. Det nytter altså at forbedre rammeforholdene, mener den radikale politiker. Han glæder sig samtidig over det gode samarbejde, der har været mellem uddannelsesstederne, kommunerne, trafikselskaberne og regionen. På vej i Syd- og Sønderjylland Successen med uddannelsesruterne på Fyn skal nu udbredes til Syd- og Sønderjylland, og regionsrådet er klar med penge på budgettet for 2016. – Normalt støtter regionen ikke ruter, hvor egenbetalingen ligger under 50 procent, men når det gælder uddannelsesruterne, gør vi en undtagelse. Jeg vil faktisk sige, at vi ikke har råd til at tabe de unge på vejen til uddannelse, siger Kristian Grønbæk Andersen.


intro Tekst: Jacob Ernstved-Rasmussen / Foto: Robert Attermann, Red Star Photo

Der venter overraskelser i busserne i den kommende tid, hvor Sydtrafik sørger for underholdning på udvalgte afgange.

Mette Marie Skov var en af de morgenfriske passagerer, der fik en gratis kanelsnegl til busturen.

Karma og kanelsnegle i bussen Sydtrafik skaber god stemning i busserne med kampagnen #gobuskarma.

M »Det overordnede mål med uddannelsesruterne er at få flere unge til at fuldføre en ungdomsuddannelse.« Kristian Grønbæk Andersen (R), medlem af Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark og medlem af FynBus' bestyrelse.

ette Marie Skov bliver straks mødt med et friskt ”god morgen” og tilbudt en kanelsnegl, idet hun træder ind i linje 4 i Esbjerg. – Så blev jeg da morgenfrisk, lige da jeg kom ind i bussen, fortæller den 22-årige med et stort smil. Og smil er netop, hvad det handler om for busselskabet Sydtrafik. Med kampagnen #gobuskarma sætter Sydtrafik fokus på de mange fordele ved at tage bussen. Region Syddanmark er hvert år med til at finansiere Sydtrafik, og #gobuskarma-kampagnen støtter op om regionens mål om, at flere unge skal tage en uddannelse. Netop unge, skoleelever og uddannelsessøgende er den målgruppe, der oftest bruger bussen, og ifølge formanden for bestyrelsen i Sydtrafik Jesper Frost Rasmussen er det gode busoplevelser, der skal til for at få skolebørn og unge til fortsat at bruge bussen. Mette Marie Skov har ikke svært ved at se fordelene ved at køre med linje 4. – Jeg kommer helt sikkert til at tage bussen henover vinteren. Den kører direkte til skolen og i tilpas tid, så jeg kan nå en kop kaffe på skolen inden undervisningen, så det er ret perfekt, siger hun. Hun og Sydtrafiks buspassagerer har frem til og med uge 50 haft mulighed for at opleve, hvordan den gode buskarma blev hjulpet på vej af forskellige happenings i bussen som for eksempel oplæsning af digte, opera, cheerleaders og musik. 3


tal Tekst: Erik Ørskov, Henrik Holm og Thomas Laursen

BUSSERN Vi kører for de unge, de gamle og alle de andre B

ustrafikken er opdelt i kommunale og regionale ruter. De kommunale kører som udgangspunkt internt i kommunerne. Der er dog undtagelser, hvor kommuner kører ruter på tværs af kommunegrænserne. De regionale busser kører alene på tværs af kommunegrænser, dels mellem større byer, dels som uddannelsesbusser. Regionsrådet har besluttet, at man ønsker busser, der kører hurtigere og mere direkte mellem destinationerne, så bussen bliver et reelt alternativ til bilen. Derudover skal ruterne som udgangs-

ODENSE ASSENS

punkt kunne oppebære et vist passagergrundlag og opnå en egenbetaling på omkring 50 pct. Det betyder altså, at passagerne skal betale halvdelen af de faktiske omkostninger gennem billetter og buskort. Dette gælder dog ikke uddannelsesbusserne, hvor egenbetalingen er væsentlig lavere. Til gengæld skal uddannelsesbusser hjælpe med at nå et andet mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Her er der størst behov for uddannelsesbusser Andel 15-19-årige med over 1½ times offentlig transport til nærmeste ungdomsuddannelse.

Fra 3 til 34 Siden starten med de første tre uddannelsesruter mellem Assens og Odense i 2013 er det gået stærkt. I dag er der oprettet 34 uddannelsesruter i alt. 33 af de 34 ruter er primært finansieret af Region Syddanmark.

4

Syddanmark NU / Ta' med bussen

Kommune: Varde Tønder Billund Haderslev Vejen Vejle Aabenraa Sønderborg Esbjerg Kolding Fredericia 0%

5%

10%

Gymnasial Erhvervsfaglig

15%

20%

25%

30%


NE I TAL

Der er kommet flere passagerer med de regionale busser på Fyn. Fra 2007 til 2014 er gennemsnittet af rejsende pr. køretime steget fra 18 til nu 29.

FynBus 100 90 80 70

72 POINT

60 50 40 30

FynBus gennemførte i 1. kvartal 2015 20 en kundetilfredshedsundersøgelse 10 med 1.094 rejsende. Den overordnede tilfredshed med de regionale ruter ligger i intervallet ”god” med en samlet score på 72 point ud af 100 mulige. Bedste score opnår chaufførerne i kørsel og kundeservice. Laveste bedømmelser får bussernes attraktivitet sammenlignet med andre transportformer som bil og tog samt prisen på rejsen. Tilfredsheden er stigende for alle aldersgrupper. Højeste tilfredshed finder man hos de ældste passagerer, mens den er noget lavere hos de yngste.

60/40 I de regionale busser betaler buspassagerne ca. 60 pct. af de faktiske omkostninger ved at drive busserne. Regionen betaler de resterende 40 pct., hvilket svarer til ca. 152,6 mio. kr. Dertil kommer yderligere 25 mio. kr. i tilskud til togpassagerne på den regionale togstrækning.

Kilder: Sydtrafik Strategiplan 2015-2018, Sydtrafik.dk, Trafikplan 2014-2018 (Sydtrafik), FynBus – Kundetilfredshedsundersøgelse Q1 2015, Ruteaktivitet og økonomi januar-juni 2015 (FynBus), Til og fra uddannelse i lyntempo (FynBus), Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning (Region Syddanmark).

7 af 10 er tilfredse med bussen

Flere at tale med

BILLUND

559.300 rejser blev der foretaget med uddannelsesbusserne på Fyn i 2014. I første halvår af 2015 har der allerede været 355.007 passagerer med busserne.

Billund får flere busser Fra december 2015 kan de mange pendlere og flyrejsende se frem til en fordobling i antallet af direkte busafgange mellem Billund og Vejle. Også busruten mellem Billund og Kolding får flere afgange for at imødekomme pendlernes behov og lufthavnens mest travle perioder på dagen.

5


aktion Tekst: Jacob Ernstved-Rasmussen / Foto: Hyldager Fotografi

Her er alle sæder besat FynBus har succes med sine uddannelsesruter, hvor bussen kører direkte fra oplandet til uddannelsesinstitutionen.

D

er snakkes og grines i bussen blandt de unge. Mange sidder med en smartphone i hånden og et sæt hovedtelefoner for ørerne, mens vi venter på afgang. Der er ikke et eneste ledigt sæde i linje 824U mod Kerteminde denne tirsdag eftermiddag. Bussen kører fra Tietgenskolen og Odense Business College i det vestlige Odense til Kerteminde med kun ganske få stop undervejs. Den er en af 34 uddannelsesbusser, som hver morgen og eftermiddag sørger for at køre studerende fra hele Fyn til og fra de centrale uddannelsesinstitutioner. Rikke Vendelbo er 17 år og bor i Kerteminde. Hun læser global økonomi på Tietgenskolen og er glad for den direkte transport til skolen. – Jeg skulle noget tidligere op og ville have en meget længere transporttid, fordi jeg ellers skulle ind over banegården. Det ville nok tage mig en halv time til tre kvarter længere at komme i skole, fortæller hun. Sparer halvanden times transport hver dag Den direkte bus har også betydet, at en beslutning om at flytte hjemmefra er udskudt et stykke tid. – Jeg ville klart overveje i højere grad at flytte hjemmefra, hvis ikke det var for bussen, fordi det ville tage mig uforholdsmæssigt meget længere tid at komme i skole, siger hun. Ved siden af Rikke Vendelbo sidder hendes veninde, Nicoline Due, også 17 år, som læser marketing. – Det er virkelig dejligt, at der kører en bus direkte til min skole. Det gør min hverdag meget lettere, og jeg sparer måske halvanden time hver dag i transport. Det er vigtig tid, jeg kan bruge til lektier eller med mine venner, siger Nicoline Due.

6

Syddanmark NU / Ta' med bussen


fremdrift Tekst: Morten Pickel

Se, hvornår bussen kommer I 2016 vil Sydtrafiks passagerer via smartphone, tablet eller pc kunne se, præcist hvornår bussen ankommer til stoppestedet.

D

er bliver holdt godt øje med busserne i Esbjerg. Busserne bliver nemlig monitoreret via GPS, så man altid præcist ved, hvor de befinder sig på ruten. Det giver samtidig passagerer både i og udenfor bussen mulighed for hele tiden at blive opdateret på, hvornår bussen ankommer til et specifikt stoppested. Passagererne kan se forsinkelser, når de søger på en rejse på enten rejseplanen.dk eller via Rejseplanens app til smartphones eller tablets, og de har også mulighed for at abonnere på trafikinfo for selvvalgte forbindelser. På den måde behøver man ikke aktivt at tjekke, om bussen nu overholder køreplanen – i stedet får man besked, hvis det ikke er tilfældet. Også chaufførerne bruger værktøjet til at sikre, at de ikke kommer til at køre fra stoppestederne for tidligt. Det store pilotprojekt i Esbjerg Kommune, der begyndte i første halvår 2015, omfatter 60 busser og har været så stor en succes, at Sydtrafik vil nu udbrede ordningen til hele det syd- og sønderjyske område. Allerede fra foråret 2016 forventer Sydtrafik at stille den samme service til rådighed for alle selskabets rejsende.

7


Vinteren er over os med masser af blæst, kulde, sne og slud. Og for mange starter og ender arbejdsdagen med, at det er mørkt. Her er busserne et godt alternativ til at komme tørskoet og sikkert frem og tilbage. Bussen er der også, hvis der er kommet lidt for mange snapse eller øl indenbords til firmajulefrokosten. Og mange steder kan busturen kombineres med teletaxa-ordninger, så man kommer helt hjem til dørtrinnet. Se køretiderne på Fynbus.dk og Sydtrafik.dk.

Syddanmark er den eneste region med to selvstændige busselskaber. I regionsrådets budgetaftale for 2016, som V, S, K, R, LA, SF og DF står bag, opfordres Sydtrafik og FynBus til at øge det strategiske og administrative samarbejde på tværs af selskaberne, så flest mulige midler bliver brugt til at køre busser.

Syddanmark NU er svanemærket

Kom godt hjem i den mørke tid For spørgsmål om kollektiv trafik i Region Syddanmark kan du kontakte trafikselskaberne på hhv. post@sydtrafik.dk og fynbus@fynbus.dk. For særlige spørgsmål vedrørende de regionale ruter kan du kontakte økonom Henrik Holm på henrik.holm@rsyd.dk, telefon: 76 63 13 44.

Bliv klogere på fakta om regionen, kommunerne og erhvervslivet i Syddanmark på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du publikationer om alt fra vækst, eksport og nøgletal til uddannelsesniveau og datamaterialer om de enkelte kommuner. Her kan du også finde tidligere udgaver af Syddanmark NU.

Næste udgave af Syddanmark NU udgives i februar 2016.

Udgivelsesdato December 2015 Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as

Få Syddanmark NU derhjemme Syddanmark NU sendes primært til syddanske virksomheder, politikere og andre med interesse i vækst og erhvervsudvikling i Syddanmark. Magasinet er gratis. Du kan tilmelde eller afmelde dig som abonnent på magasinet her: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/publikationer/syddanmark-nu

detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Foto Hyldager Fotografi Red Star Photo Oplag 14.300 stk. ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.