Syddanmark NU nr. 2 2016

Page 1

SYDDANMARK

Kulturturisme

SYDDANMARK SKAL UDNYTTE UNESCO-STATUS Christiansfeld er blevet en del af hele verdens kulturarv

Kulturen skal f책 flere til at bo, arbejde og leve i Syddanmark 1


intro Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi

Verdensarv skal være Syddanmarks varemærke »Kultur og turisme skal tænkes tættere sammen.« Karsten Uno Petersen (S), næstformand i Udvalget for Regional Udvikling

2

Syddanmark NU / Kulturturisme


Region Syddanmark er eneste danske region med tre lokaliteter på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det skal udnyttes til at trække flere kultur- og historieinteresserede turister til.

T

o mio. kr. vil regionsrådet i år øremærke til at markedsføre Christiansfeld, Jelling-monumenterne og Vadehavet som en del af en samlet oplevelsespakke over for potentielle turister. De tre steder er alle at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste over bevaringsværdige områder og bygninger. – Jeg tror, at stadig flere turister går efter at besøge steder, der er optaget på Verdensarvslisten, siger Karsten Uno Petersen (S), næstformand i Udvalget for Regional Udvikling, og tilføjer: – Og så skal vi da udnytte, at vi her i Syddanmark har både Jellingstenene, et unikt naturområde langs Vadehavet og den fantastiske bygningsmasse omkring Brødremenigheden i Christiansfeld. Det ville være tudetosset ikke at brande vores område på, at vi er eneste danske region med hele tre verdensarvs-steder. Voldsom og vidunderlig Karsten Uno Petersen bor i Gredstedbro uden for Esbjerg og kender således til Vadehavets mange muligheder fra nærmeste hold. – Vadehavet er for mig fred og ro, voldsomhed og store forskelle på højog lavvande, og det skiftende og til tider rå vejr er en del af charmen. Ved at kombinere naturoplevelsen med attraktioner som Sort Sol, vadehavs-

rejer, østerssafari, traktorbusserne på Mandø og kunstnerne langs Vadehavet kan vi skabe en slags totaloplevelser for turister, der ønsker at blande kultur og natur med fx gastronomi eller en tur i Legoland. Det handler altså om at samle hele pakken af tilbud på en lang spiseseddel, som turisterne kan plukke ud fra. For det er langt fra sikkert, at de samme turister er til Christiansfelds besnærende arkitektur og naturoplevelser på Vestkysten. – Det er vigtigt at understrege, at de to mio. kr. skal gå til at markedsføre de tre UNESCO-områder som en samlet pakke, men at vi ikke har lagt os fast på hvordan. Jo flere idéer fra lokalområderne, desto bedre. For det vil øge antallet af lokale arbejdspladser lokalt, hvis det som forventet lykkes at tiltrække flere turister til regionen. Men samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at udviklingen skal ske i pagt med naturen. Nyt strategi Karsten Uno Petersen har været en del af Udvalget for Regional Udvikling siden regionernes start i 2007, herunder som formand i en periode. Kulturpuljen uddeler i år ca. 7,5 mio. kr., og i de første år blev pengene spredt ud over en masse mindre projekter. Fremover vil udvalget i højere grad koncentrere midlerne

om ét fyrtårnsprojekt og have et mere strategisk sigte på kulturarbejdet: – Vi er i udvalget enige om at tænke kultur og turisme tættere sammen, og det er satsningen på at markedsføre UNESCO-områderne et godt eksempel på. Det er helt klart den vej, vi skal gå, siger Karsten Uno Petersen.

UNESCO’s Verdensarvsliste UNESCO’s Verdensarvsliste er en liste over nogle af klodens mest bevaringsværdige naturområder, bygninger og byer. Der var pr. 1. marts 2016 optaget 1.031 steder på UNESCO’s Verdensarvsliste. Syv af dem er danske, og Region Syddanmark er eneste region med tre udpegede steder på listen. De tre er: Christiansfeld (2015), Vadehavet (2014) og Jellingmonumenterne (1994).

3


tal Tekst: Lotte Rosing Videbæk og Thomas Laursen

K

LTUR

Regionsrådet ønsker i år at gøre en særlig indsats for at markedsføre de tre UNESCO-udpegede områder i Region Syddanmark: Christiansfeld, Jelling-monumenterne og Vadehavet. Der er tale om et nyt projekt, som skal sammenkoble kultur- og turismeoplevelser og sælge de tre unikke steder som en fælles pakke. Der er reserveret to mio. kr. fra Kulturpuljen i 2016 til formålet.

10 mio. kr. til verdensarvsprojekter Siden 2011 har Region Syddanmarks Kulturpulje støttet forskellige projekter i de UNESCO-udpegede områder: 2015: • ”Vadehavskysten – et salgs- og markedsføringstiltag fra turistaktørerne langs Vadehavet” • ”Oplevelser i Vadehavet – på tur i Verdensarven” • ”Ravfestival 2016” • ”Sommerbiblioteker i Vadehavsområdet • ”Danmarks første kristne – et kortfilmsprojekt om vikingerne i Vadehavet” 2014: • ”Wadden Tide” • ”Filmvæksthus i Tønder”

4

Syddanmark NU / Kulturturisme

2013: • ”Musikfestival i Christiansfeld 2014” 2012: • ”Wadden Tide” 2011: • ”Nordens råvarer i vikingernes husholdning” • ”Vikingetidens Jelling – og Jellingestenenes nye liv”


REN I TAL Kulturstøtten virker Besøgstallet på museerne i Syddanmark steg fra 2008-2013 med næsten 12 pct.

Syddanske kulturstyrker Historiske byer og bygningsværker med stolt kulturarv, herunder Ribe samt Jellingmonumenterne og Christiansfeld, der er udnævnt til UNESCO Verdensarv.

Unge kræver kultur Caféer, parker, koncerter og sportsfaciliteter er afgørende for, hvor attraktivt et område er for unge.

Syddanske kulturelle særpræg inden for oplevelsesbaserede kulturtilbud, herunder teater, musik, litteratur og fødevarer.

En særegen og mangfoldig natur Kilder: Det gode liv som vækstskaber – Regional vækst- og udviklingsstrategi (Region Syddanmark, 2016), Kulturhandlingsplan 2016-2017 (Region Syddanmark, 2016), Kulturpuljen (regionsyddanmark.dk/wm395198)

herunder Det Sydfynske Øhav og Vadehavet, der er udnævnt som UNESCO verdensarv.

Grænseregionen med en unik kulturhistorie præget af såvel krige som et kontinuerligt fællesskab med Tyskland.

Internationalt anerkendte kulturtilbud der dækker både nutidige og historiske kulturinitiativer, fx i forbindelse med H.C. Andersen.

68,2 mio. kr. Siden 2007 har kulturen i Region Syddanmark fået i alt 68,2 mio. kr. Størstedelen er givet inden for temaerne: Historie, oplevelser, erhvervskunst, kunst og kultur samt talentudvikling.

159

projekter 2015: 12 projekter delte 8,6 mio. kr. 2014: 11 projekter delte 7,2 mio. kr. 2013: 15 projekter delte 7,0 mio. kr. 2012: 13 projekter delte 12,9 mio. kr. 2011: 20 projekter delte 4,7 mio. kr. 2010: 22 projekter delte 7,0 mio. kr. 2009: 9 projekter delte 9,1 mio. kr. 2008: 35 projekter delte 8,4 mio. kr. 2007: 22 projekter delte 3,4 mio. kr.

5


aktion Tekst: Astrid Westergaard / Foto: Christiansfeld Centret

Hele verdens Christiansfeld Den 4. juli 2015 blev Christiansfeld udpeget som verdenskulturarv på UNESCO-komiteens møde i Bonn. Forud lå et langvarigt og strategisk forarbejde.

6

Syddanmark NU / Kulturturisme

F

or at komme på listen skal man kunne byde ind med et universelt enestående sted. Og så er det nødvendigt med en strategisk tilgang til hele processen. For man kommer ikke på verdensarvslisten fra den ene dag til den anden. Ordene kommer fra UNESCO Site Manager Birgitte Sidenius Bjerg Lamp, Christiansfeld Centret.

Hun pointerer, at man skal gøre sig klart, hvorfor man vil være på listen. Det er utrolig vigtigt, at alle strategiske partnere; borgere, finansielle partnere og andre centrale aktører inddrages tidligt i processen, og at der arbejdes strategisk med kommunikation både før, under og efter udnævnelsen. Christiansfeld lå på den såkaldte tentativliste – en slags ”bobler-liste” – fra


fremdrift Tekst: Morten Pickel

Kultur kan trække mennesker Et øget turismepotentiale er ikke det eneste, en investering i kultur bringer med sig. Kultur har også stor betydning for bosætning.

D

en nye regionale vækst- og udviklingsstrategis fokus på kulturfyrtårne skal ikke kun lokke flere udenlandske turister til regionen. Kulturen kan også bidrage til at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det fortæller Lotte Rosing Videbæk, der er udviklingskonsulent i Region Syddanmark: – Vi går i retning af at støtte større satsninger, så vi kan brande hele regionen. Det gør vi bl.a. ud fra en tankegang om, at flere borgere vil få øjnene op for, at der rent faktisk sker noget i regionen; at det hele ikke bare er koncentreret om hovedstaden, siger hun og fortsætter: – Hvis borgere i resten af Danmark opdager, at Syddanmark ikke kun er landbrug og industri, men at der også er et rigt kulturliv, kan det bidrage til at få dem til at flytte til regionen. Det er jo ganske aktuelt i øjeblikket med bl.a. udflytningen af statslige arbejdspladser.

1993 og helt frem til sidste år, inden det lykkedes at få det fornemme stempel. – Selvfølgelig betød udnævnelsen stolthed, glæde og begejstring, men den gav også anledning til refleksion. For pludselig var Christiansfeld alles by, som i alle fra hele verden, siger Birgitte Lamp. Således voksede det registrerede besøgstal fra 10.000 i foråret 2015 til langt over 25.000 i efteråret. Og det er bare begyndelsen. – Vi er glade og stolte, men det er vigtigt at beholde autenciteten – både for dem, som bor og lever i Christiansfeld, og for dem, som kommer på besøg, slår Birgitte Lamp fast. Til at finde den rette balance mellem at være by og attraktion er der nedsat en forvaltningsgruppe med Koldings borgmester Jørn Pedersen som formand. Der nedsættes desuden en interessentgruppe og holdes et visionsseminar, hvor man netop skal drøfte de overordnede rammer for det fremtidige arbejde.

Bred forankring og finansiering Lotte Rosing Videbæk pointerer, at et rigt kulturliv også kan bidrage til at tiltrække de unge syddanskere, der har afsluttet deres videregående uddannelse uden for regionen – en befolkningsgruppe, der ellers har været svær at lokke tilbage til Syddanmark. Store fyrtårne kræver både bred forankring og finansiering. Den nye satsning på fyrtårnsprojekter betyder derfor, at der er et endnu større behov for samarbejde mellem eksempelvis kommuner, organisationer og erhvervsliv. – Vi håber, at flere parter over et større geografisk område i fremtiden vil gå sammen og søge om støtte til større projekter. På den måde får vi både den største effekt og det mest solide fundament, pointerer hun. Et af målene i Region Syddanmarks nye vækst- og udviklingsstrategi er, at der i 2020 skal være 12.000 flere syddanskere end i 2015.

Mål for kulturindsatsen Større kendskab til de syddanske kulturoplevelser både i forhold til borgere, besøgende og potentielle tilflyttere. Flere markante kulturtilbud af internationalt format. 7


Region Syddanmarks Kulturpulje er oprettet af regionsrådet for at støtte kulturaktiviteter i regionen. Der er i 2016 afsat 7,55 mio. kr. til Kulturpuljen. Pengene kan søges af bl.a. kommuner, organisationer, foreninger, højskoler, turismeorganisationer og kulturinstitutioner.

Bliv klogere på fakta om regionen, kommunerne og erhvervslivet i Syddanmark på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du publikationer om alt fra vækst, eksport og nøgletal til uddannelsesniveau og datamaterialer om de enkelte kommuner. Her kan du også finde tidligere udgaver af Syddanmark NU.

Syddanmark NU er svanemærket

UNESCO er et stensikkert hit Ansøgningsfristen for 2016 er 1. juni. Kriterierne for at komme i betragtning til projektstøtte kan læses på regionsyddanmark.dk/kultur.

For spørgsmål om kultur og kulturpuljen i Region Syddanmark kan du kontakte udviklingskonsulent Lotte Rosing Videbæk på lrv@rsyd.dk eller telefon 76 63 17 47.

Næste udgave af Syddanmark NU udgives i juni 2016.

Udgivelsesdato April 2016 Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as

Få Syddanmark NU derhjemme Syddanmark NU sendes primært til syddanske virksomheder, politikere og andre med interesse i vækst og erhvervsudvikling i Syddanmark. Magasinet er gratis. Du kan tilmelde eller afmelde dig som abonnent på magasinet her: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/publikationer/syddanmark-nu

detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Foto Hyldager Fotografi Oplag 8.500 stk. ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.