Byanalyse Sammenfatning

BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport

TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

1

FORORD

INDHOLD

At tiltrække og fastholde de mennesker, som vi har brug for, for at vi kan leve Det gode liv, også i fremtiden, er en fælles og vigtig sag for region og kommuner. Bosætning fylder da også meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan.

AT BO I REGION SYDDANMARK/side 3

De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. Vores større byer er så at sige rygraden i både regionen og i de kommuner, byerne ligger i. Det, at byerne både enkeltvis og tilsammen kan byde på attraktive muligheder for nuværende og kommende borgere – og til stadighed gøre deres tilbud endnu bedre end de allerede er, er derfor i alles interesse.

Med Byanalyse 2009 er tilvejebragt et omfattende materiale, som kan understøtte både de kommunale planstrategier og den regionale udviklingsplans vision om Det gode liv. Vi er her nået 360 grader rundt om byerne som vare og har set på forskellige kendetegn ved kunderne – de nuværende og kommende borgere.

Byerne er ikke kun dét, der ligger inden for bygrænsen. Byerne er også centre for større eller mindre oplande, og for dem er byen og dens tilbud af stor betydning for bosætningsmulighederne, så byanalysen har også relevans i et bredere perspektiv.

Jeg håber, at byanalysen vil blive brugt som et stærkt vidensredskab i arbejdet med de kommunale planstrategier, og i øvrigt når bosætning i de større byer og deres oplande er på dagsordenen.

Byernes bosætningskvaliteter i et regionalt perspektiv

VAREANALYSER/side 6 Byliv, service og kultur Job og uddannelse Bymiljø Byernes omgivelser Byprofil, image og brands

KUNDEANALYSER/side 16 Demografi og flyttemønster Bybrug Livsstile Regionen ifølge livsstilsekspert

BYERNE/SIDE 24 Læsevejledning Gennemgang af de 29 byer Skematisk overblik

God læselyst.

METODER/SIDE 58

KOLOFON Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse

ISBN 978-87-92217-05-9

Oplag 2.500

Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse

2

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

April 2010

rappor t

AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV

De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. De større byer over 5.000 indbyggere er så at sige rygraden både i regionen og i de kommuner byerne ligger i. Region Syddanmark har gennemført Byanalyse 2009 med det formål, at tegne et øjebliksbillede af regionens 29 største byer, deres kvaliteter og deres kunder.

Byerne repræsenterer 18 af regionens 22 kommuner, og for at få en bredere geografisk dækning er i analysen yderligere medtaget enkelte byer som repræsentanter for de kommuner, der ikke har byer med over 5.000 indbyggere.

Kun en enkelt kommune er ikke repræsenteret, nemlig Fanø. Grunden hertil er, at kommunens største by, Nordby, med sin særlige beliggenhed meget tæt ved Esbjerg og med sin helt specielle omgivende natur og karakter i øvrigt, afviger ganske betydeligt fra de øvrige byer og ikke på meningsfyldt måde passer ind i analysekonceptet. Nordby er helt sig selv og kan på mange måder betragtes som en funktionel del af Esbjerg by – en ganske særlig attraktiv forstad, på samme måde som Vindeby på Tåsinge fungerer i forhold til Svendborg.

Analysen medtager endeligt i et vist omfang Flensborg.

Samlet set omfatter analysen derfor alt i alt 30 byer.

Byanalyse 2009 for Region Syddanmark er ét blandt flere initiativer, som skal løfte visionen i den Regionale

BYANALYSE 2009 I UDDRAG

• • • • • • •

Der er særlig stor tilfredshed med at bo i Varde, Sønderborg, Middelfart, Kerteminde og Nyborg Flyttemønstrene for de forskellige byer udviser store strukturelle forskelle Odense, Kolding, Billund og Esbjerg kender alle Måden de enkelte byer bruges på er meget forskellig Munkebo, Varde og Aabenraa har de mest attraktive boligområder Der er tydelige forskelle på borgernes livsstil i de undersøgte byer Fra Haderslev kan man nå lige så mange arbejdspladser inden for en times kørsel som man kan fra Odense

Udviklingsplan om temaet Bo og leve og fastholde fokus på den overordnede vision om Det gode liv.

Region Syddanmark ønsker med analysen at give kommuner og andre aktører et inspirerende grundlag for planstrategier og andre initiativer og politikker med relation til byer og bosætning.

Byanalyse 2009 er således tænkt som et redskab, der kan medvirke til at fremme bosætningskvaliteterne for regionens byer hver for sig og tilsammen, og dermed styrke de samlede rammebetingelser for udviklingen i Region Syddanmark mere bredt.

Varde.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

3

AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV

Men hvordan har de syddanske byer det? Byanalysen viser, at de har det godt, men at der er ganske store forskelle i kvaliteter og potentialer og det samme er tilfældet for borgernes præferencer. Selv om en by almindeligvis skal være for alle, appellerer byerne med deres særegne kvaliteter, beliggenhed og tilbud til forskellige typer mennesker. Ydermere ændres vores præferencer og krav til byerne sig efter vores alder, jobsituation, familieliv og interesser.

Byernes samarbejder om en række funktioner, men konkurrerer samtidig på deres særligt identitetsskabende styrker og potentialer. Regionen håber med Byanalyse 2009 at bidrage til, at regionens største byer bliver mere bevidste om deres egen rolle, og udnytter og udvikler deres potentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen.

Byanalysen kan medvirke til at regionens borgere får endnu mere attraktive og forskelligartede byer og boformer at vælge imellem. Spørger man byernes borgere er stort set alle glade for at bo, hvor de gør - de har fundet et godt match imellem byens profil og deres egen livsstil.

Med byanalysen er det forsøgt at sætte tal ord på den enkelte by, for at tydeliggøre de enkelte byers kvaliteter

og potentialer. Analysen kan bruges til at udvikle den enkelte bys profil og til at udvikle samarbejdsrelationer imellem byerne.

Det er en god ide at være bevidst om sine kvaliteter og sine kunder, men også at stille sig selv spørgsmålet, om der er grund til at forsøge at ændre på byens kvaliteter eller at målrette sig nye kundegrupper. Nogle steder er det boligudbuddet og rimelige priser der trækker, andre steder er det naturen, vandet og det grønne eller arbejdet, der har haft særlig betydning for valg af by. Spørger man folk udefra er byernes image og ”kendthed” vidt forskellige. Nogle er byer er stærkt profilerede på få områder, mens andre har en bred palette af kvaliteter, der er knap så synlige.

Bosætning fylder meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan.

Gode bosætningskvaliteter kan være med til at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og dermed danne fundamentet for en velfungerende region.

I afdækningen af byernes profiler og kunder har vi også kunnet se nogle generelle mønstre og udfordringer, som byerne i fællesskab kan være med til at tage op.

VURDÉR HVAD DER MED FORDEL KAN ÆNDRES!

Nedprioriter Kan dele byens standardsortiment nedprioriteres?

Fjern

Skab

Kan vi undvære dele af standardbyens varesortiment?

NY STRATEGI

Kan vi skabe nye måder at bo på eller andet, der giver ekstra værdi byens kundegrupper?

Opprioriter Er der dele af byens standardsortiment, som med fordel kan opprioriteres?

4

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Først og fremmest sker den befolkningsmæssige vækst typisk i områder, hvor der er god adgang til arbejdspladser. Selv om der findes en række uddannelsestilbud i regionens byer, er uddannelsesniveauet lavere i Syddanmark end i landet som helhed. Det smitter af på erhvervslivet, og betyder, at det kan være vanskeligt at finde et job i regionen, hvis man er højtuddannet.

Odense.

Dernæst er de unge en udfordring, idet de unge er meget mobile og har en tendens til at flytte over regionsgrænsen. Det giver de store uddannelsesbyer i regionen en særlig rolle som afføder et brandingsbehov på nationalt og internationalt plan. I et regionalt perspektiv er det afgørende at have ”varer” på hylderne som samlet set tilfredsstiller flest mulige borgere, som derved vælger at blive i regionen.

I denne rapport gennemgås de vigtigste resultater fra byanalysen. De bagvedliggende delrapporter og andet baggrundsmateriale kan downloades fra Region Syddanmarks hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk/ byanalyse

Kerteminde.

Kilder til udvikling af ny strategi 1. Lær af de strategisk vigtige byer og regioner!

Toscana, Barcelona, Rio, Freiburg, Århus, Skagen mv.

2. Lær af andre sektorer og overfør det på byen!

Naturen, storcenter, markedsplads, logistik mv.

3. Tænk kæden af købere og brugere ind i løsninger!

Forbruger, butik, mægler, udvikler, grundejer mv.

4. Hvad sker der før, under og efter brug af byens tilbud?

Pakkeservice på julemarked, parkeringsløsninger mv.

5. Byens emotionelle eller funktionelle appel!

Tordenskjoldsdage og kendisser i Frederikshavn 6. Hold øje med tidens trends!

Forbrug, klima, mad, internet, mobilteknologi mv.

7. Find en ny bane at konkurrere på!

Målgrupper, differentiering, nye typer af tilbud, målrettet markedsføring, nicher mv.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

5

e 2009 Byanalys , service rt: Byliv Delrappo

ur og kult

VAREANALYSER r og kultu service Byliv, Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra ug se Bybr tes analy Den kend

BYLIV, SERVICE OG KULTUR

Kulturhuset i Haderslev.

Forbrugertendenser og forbrugsmønstre forventes at ændre sig radikalt i de kommende år. Det situationsbestemte, impulsive forbrug vil øges, og kravene til byen som ramme for en totaloplevelse vil få stigende betydning. Det stiller krav til byliv, service og kultur. Byens samlede tilbud og de fysiske og funktionelle rammer skal give værdi for brugeren.

Det er samtidig et faktum, at alene inden for de næste 20 år, vil antallet af seniorer over 60 år stige væsentlig og antallet af borgere i ”børnefamilie” alderen falde (de 30-45 årige). Det giver nye muligheder, men stiller også nye krav til byernes tilbud.

Byerne konkurrerer internt om at tilbyde en række funktioner, som understøtter det gode liv for både deres egne og andre byers borgere. Byliv, service og kultur er områder, hvor der er rig mulighed for at skabe sig en særlig profil, og hvor flere temaer er uafhængige af bystørrelsen.

Byerne kan vælge at have hele paletten af tilbud, eller fokusere mere skarpt på et eller flere temaer, som de kan profilere sig inden for. Generelt er de store byer bredt orienterede og har regional betydning, mens de mindre byer er mere lokalt orienterede måske suppleret med en

MØNSTERBRYDER: KULTURMASKINE I ODENSE ”Odense Kommune vedtog i 2004 en ambitiøs kulturstrategi, der skal opfylde visionen om at gøre Odense til ”Danmarks Kreative By”. Et af de mange resultater heraf er ”Kulturmaskinen”, som omfatter fire kreative værksteder, Internationalt Hus, Studenterhus, musikscener og meget andet. I løbet af det første år har ca.

80.000 gæster besøgt Kulturmaskinen, der understøtter således de funktioner, der allerede findes i området i form af kulturinstitutioner, cafeer, kollegier mv.”

Jesper Lundstrøm, Odense Kommune

Byernes samlede udbud af service- og kulturfunktioner.

Grindsted Billund

Vejle

Varde

Bogense Fredericia Munkebo

Esbjerg Bramming

Kolding

Vejen

Middelfart

Kerteminde Odense Nyborg

Ribe Assens Ringe

Haderslev Vojens

Svendborg

Rødekro Nordborg

Mange (39-55)

Tønder

Faaborg

Aabenraa Rudkøbing Sønderborg

Middel (26-35) Marstal Flensborg

Få (13-23)

6

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

OPLEVELSER I KERTEMINDE ”Analysen viser, at Kerteminde bl.a. er mønsterbryder i forhold til oplevelser og spisesteder. Vi har talt med turistbureauet om årsagen. Vi er enige om, at en af grundene er, at folk er meget engagerede i Kerteminde, og det er noget ,vi hele tiden forsøger at styrke med spændende samarbejder. Bl.a. er vi sammen med museerne, mange af de lokale foreninger og turistkontoret i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik tilsat oplevelser. I kommuneplanen har vi aktivt med oplevelsesture beskrevet arkitekturen rundt i kommunen.”

Hanne Raunsmed Andersen, Kerteminde Kommune

DE BYER, DER HAR MERE END HALVDELEN AF DE 27 UDVALGTE, SÆRLIGT BYLIVSSKABENDE FUNKTIONER, ER:

• • • • • • •

Odense - 24 Flensborg - 23 Fredericia og Esbjerg - 20 Varde og Vejle - 19 Svendborg - 17 Haderslev og Kolding - 16 Nyborg - 14

Med Varde som den mindste by er det kun de store byer, der har et tilstrækkeligt bredt udvalg af funktioner til kunne understøtte et varieret byliv.

særlig styrke inden for et særligt område.

I byanalysen er tilstedeværelsen af 62 udvalgte serviceog kulturtilbud undersøgt inden for otte temaer: 1) Shopping, 2) Mad, 3) Kulturfaciliteter og kreative institutioner, 4) Oplevelsessteder, 5) Motion og Sundhed, 6) Sygehus og behandling, 7) Uddannelse, 8) Større arrangementer.

Størrelsen af de 30 undersøgte byer er meget forskellig, hvilket selvsagt har betydning for antallet af funktioner i den enkelte by. 17 byer har under 10.000 indbyggere, mens fem byer har over 50.000 indbyggere.

Byernes udbud af service og kulturtilbud hænger især sammen med bystørrelsen og nærheden til større byer. I forhold til antallet af funktioner inden for de enkelte otte kategorier er der blandt de mindre og mellemstore byer

flere, der sprænger listen og har forholdsmæssigt mange tilbud inden for ét eller flere temaer. Byer, som bryder mønstret, kan rumme særlige potentialer, som den regionale udvikling kan understøtte.

Kombinationen af styrkepositioner inden for flere temaer kan være det, der giver en by sin særlige profil.

Byer med mange tilbud i forhold til indbyggertallet ligger ofte langt fra store byer med plads til at udvikle egne tilbud med et stort opland.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYLIV, SERVICE OG KULTUR

Byer med særligt mange tilbud inden for et område set i forhold til bystørrelsen.

Billund

Varde Bogense

Kerteminde

Assens

Shopping

Ringe

Mad Kultur og kreativt miljø Oplevelsessteder

Aabenraa

Faaborg Nordborg

Motion og sundhed Sygehuse og behandling Uddannelse

Marstal

Større arrangementer

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

7

e 2009 Byanalys

der smulighe annelse - og udd rt: Job Delrappo

STÆRKT ERHVERVSLIV I VEJEN

VAREANALYSER

”Vejen er hjemsted for en række større erhvervsvirksomheder, som udtrykker den iværksætter-mentalitet, som har præget byen, siden jernbanen kom til Vejen i 1874. Hæderskronede virksomheder som Alfa Margarine og Phønix er etableret her, og har været med til at give Vejen en historisk status som et attraktivt erhvervsområde. Nye og etablerede virksomheder kan søge rådgivning i UdviklingsCentret for Erhverv og Turisme, ligesom iværksættere lærer at etablere egen virksomhed i Innovationshuset. Dette arbejde og den politiske prioritering har givet Vejen Kommune en topplacering blandt de 98 kommuner i den seneste rapport fra Ernest & Young vedrørende ”Erhvervsmæssige rammebetingelser!”

JOB- OG UDDANNELSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend

Langt hen ad vejen ligger de fleste arbejdspladser i de største byer med Odense i front, men det er samtidig kendetegnende, at de byer, som har flest arbejdspladser pr. indbygger, alle er mindre og mellemstore byer. Der er dog flere parametre end blot bystørrelsen, som er afgørende for, hvor mange arbejdspladser en by kan tilbyde, og her spiller arbejdsmarkedsoplandet ind.

Jakob Østergaard, Vejen Kommune

BYERNE KAN GROFT SAGT FORFØLGE TRE STRATEGIER FOR AT BLIVE ATTRAKTIVE BOSÆTNINGSBYER FOR FOLK I ARBEJDE:

Den geografiske beliggenhed betyder, at nogle byer er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme.

• •

En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdepladser, man kan nå inden for 1/2 og 1 times pendling. Alene inden for en halv times kan man eksempelvis med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by Esbjerg. Der tegner sig desuden et billede af en række arbejdsmarkedsoplande inden for regionen, hvoraf et eller flere kan nås fra hovedparten af byerne inden for en times kørsel.

Byen har selv mange arbejdspladser (>1 pr. erhvervsaktiv indbygger). Det har Nordborg, Billund, Vejen, Tønder, Ringe, samt Munkebo, så længe Lindøværftet er i drift. For de små byer kan det betyde, at enkelte arbejdspladser er så store, at de alene skaber et opland til byen.

Byen har få arbejdspladser selv, men adgang til mange inden for 1 times pendling. Det har især Bogense og Haderslev.

Byen er næsten selvforsynende med arbejdspladser, men ligger samtidig i et stærkt område, der giver mange valgmuligheder. Det gælder f.eks. for Trekantområdets centerbyer, men også for en by som Vejen.

•

•

Byernes arbejdspladsprofil.

Grindsted Billund Vejle Varde

Fredericia Bogense

Esbjerg Vejen Kolding

Bramming

Middelfart

Munkebo

*

Kerteminde

Odense

Under 1 arbejdsplads i byen pr 25-64 årige indbygger Over 1 arbejdsplads i byen pr 25-64 årige indbygger

Nyborg Ribe

Assens Haderslev

Ringe

Vojens

Rødekro

Tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times bilkørsel

Nordborg Svendborg

Faaborg

Aabenraa

Mange (267-587.000) Tønder

Marstal

Få (1-187.000)

*: For Munkebo er antallet af arbejdspladser pr erhvervsaktiv indbygger vist excl. Lindøværftet.

Byer uden en lille cirkel ligger lige omkring 1,0 arbejdspladser pr. 25-64 årig.

8

Byanalyse

Rudkøbing

Sønderborg

Middel (188-263.000)

2009:

Sammenfattende

rappor t

Omfanget af arbejdspladser, der kan nåes med kollektiv transport, er generelt betydelig mindre end i bil. Folk uden adgang til bil har markant dårligere adgang til arbejdspladserne i regionen, end folk med bil. Undersøgelsen viser, at tog og bus kun når ud til en tredjedel af de arbejdspladser, der kan nåes i bil på under 1 time.

Uddannelsestilbud Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i regionen, og dermed forhindre, at mange flytter væk i 16-25 års alderen, men også for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannede.

Udfordringen skal ses i et større perspektiv, hvor tiltrækning eller fastholdelse af de unge også giver mulighed for at fastholde disse personer senere i deres livsforløb.

Det er særligt interessant i lyset af den store andel af unge, der flytter til andre byer, hvor særligt København og i mindre grad Århus er de store attraktorer. Derudover kan tilstedeværelsen af unge også medvirke til at give mere liv i byen.

Uddannelsestilbuddene fordeler sig i sagens natur ’ujævnt’ over regionen, og er mest fremtrædende i de større byer. Især de lange videregående uddannelser findes kun få steder, nemlig i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som også er de eneste byer med alle fire uddannelsestilbud.

I Billund, Vojens, Rødekro, Nordborg, Rudkøbing, Bogense, Munkebo og Kerteminde er der ingen uddannelsestilbud. Vojens er den største by i regionen uden uddannelsestilbud.

Byernes uddannelsesprofil.

Borgerne i Region Syddanmark pendler i gennemsnit 19 km til arbejde og øges med uddannelsesniveau. 27 % pendler på tværs af kommunegrænser.

Gennemsnitligt får byerne adgang til tre gange så mange arbejdspladser, når køretiden i bil øges fra 1/2 til 1 hel time, men der er store regionale forskelle.

MIDDELFART - GRØN VÆKST ”Vores historie er om den grønne vækstkommune – Middelfartmodellen for energibesparelser er nu udnævnt som EU projekt Best practice. Middelfart-modellen er et af mange konkrete projekter, som afspejler, at Middelfart Byråd bevidst satser på grøn vækst med visionsstrategien ”Middelfart – den grønne vækstkommune. Middelfart adskiller sig fra mange andre byer ved at have adgang til over 100.000 arbejdspladser inden for en halv time - i bil”.

Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune

Bredden af udbuddet Ses der nærmere på bredden af uddannelsesudbuddet viser der sig et mere nuanceret billede. Ni byer tilbyder hele paletten af ungdomsuddannelser, og her skiller Grindsted sig ud. Byen er kun regionens 13. største, men den har alligevel alle fem uddannelsesretninger inden for ungdomsuddannelser. Otte byer tilbyder slet ikke ungdomsuddannelser.

Hvad angår korte videregående uddannelser, er det værd at bemærke, at Vejle er alene om at tilbyde alle fire uddannelsesretninger. Kun seks byer tilbyder korte, videregående uddannelser, og set i lyset af, at det er byanalysens mindste by, er det overraskende, at Marstal er at finde blandt de seks.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, JOB- OG UDDANNELSESMULIGHEDER

4

4 15

Grindsted Billund

Vejle

3 Varde

33 35

Esbjerg

1 5 Fredericia 32 25

3

1 Bramming

Middelfart Munkebo

3

Kolding

Vejen

Bogense

53 55

Ribe

Odense

3

2

Faaborg

Rødekro

4 Tønder

Mellemlange videregående uddannelsestilbud (5 retninger)

54 55

Korte videregående uddannelsestilbud (4 retninger) Ungdoms- eller erhvervsuddannelser (5 retninger)

1

34

25

Nyborg

Assens

Haderslev Vojens

Lange videregående uddannelsestilbud (5 retninger)

Kerteminde

4 Ringe

2 15

Svendborg

Nordborg

Aabenraa

23 15

Rudkøbing

Sønderborg

Byanalyse

1 12

2009:

Marstal

Sammenfattende

rappor t

9

e 2009 Byanalys iljø rt: Bym Delrappo

VAREANALYSER kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend

AABENRAA - STÆRK PÅ BYMILJØ ”Aabenraa Kommune har igennem en del år arbejdet for udmøntning af kommunens arkitekturpolitik. Byens centrale handelsgader og byrum er renoveret med ny belægning, inventar og udsmykning, og et ”pænt gulvtæppe” på gågaden har motiveret til forskønnelse af facader.

BYMILJØ

Æstetiske kvaliteter og gode rammer for bylivet er et væsentligt konkurrenceparameter for byerne i dag. I bymiljøanalysen er byernes bymiljøkvaliteter vurderet ud fra en række parametre. Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Hele 16 byer har en gennemsnitlig score på mellem 4 og 5 på en skala fra 1-5.

Købstæderne har et forspring Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de store og mellemstore byer med en historisk baggrund som købstæder fra middelalderen, fremstår med klart højere vurderinger på de tre første undersøgelsesemner, By og land, Bymidten og Kulturmiljøer end de yngre byer, der blev anlagt som stationsbyer i sidste halvdel af 1800-årene.

Resultatet er ikke specielt bemærkelsesværdigt, idet købstæderne p.g.a. deres alder som regel indeholder en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg, som f.eks. ældre rådhuse, torve og pladser, sluttede byrums- og gadeforløb samt monumenter af forskellig art såsom forsvarsanlæg, slotte eller mindesmærker.

Endelig giver en placering ved kysten og vandet de gamle købstæder en række landskabelige fordele og herligheder, som ikke gør sig gældende for stationsbyerne, idet de næsten uden undtagelse er beliggende inde i landet. De er ofte beliggende i et udramatisk og fladt landskab, anlagt i forbindelse med etableringen af

Cafeliv på torvet i Faaborg.

10

Byanalyse

2009:

Desuden bidrager Kommunen til forskønnelse af bevaringsværdige bygninger, da den via et Bygningsforbedringsudvalg og sammen med Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond yder støtte til udvendig ombygnings- og istandsættelsesarbejder.

Endvidere støtter kommunen et Billedkunstråd, som arbejder med udsmykning af byens rum. Samlet set er der tale om et langt fælles træk, hvor der fra flere sider arbejdes for at give bymidten en højere arkitektonisk kvalitet!”

Lene Nebel, Aabenraa Kommune

jernbanenettet og indenrigskoloniseringen efter tabet af Sønderjylland i 1864.

De højst vurderede byer fordeler sig - samlet set - på Faaborg, Varde, Tønder, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Marstal og Flensborg. Der er i alle tilfælde tale om byer, der opfylder ovenstående kriterier, men som også har meget forskellig størrelse. Selv om f.eks. Varde og Tønder ikke ligger ved kysten spiller vandet i form af de brede åløb - Varde Å og Vidå, alligevel en afgørende rolle for byernes form og geografi. De lavest vurderede byer er tilsvarende i overensstemmelse med de anførte kriterier for stationsbyer. Det drejer sig om Rødekro, Grindsted, Vojens, Bramming, Vejen, Ringe og Billund, som alle har under 10.000 indbyggere.

Det er karakteristisk, at flere af de store byer, måske lidt overraskende, kun placerer sig i midtergruppen. Det drejer sig f.eks. om Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg. Årsagerne hertil kan på mange måder tilskrives

Det omdannede havneareal i Middelfart med plads til café, kulturhus og ophold.

Sammenfattende

rappor t

Smukke bymidter - men resten glemmes af og til Over de sidste ca. 20-25 år har mange af byerne gennemgået en forskønnelse af bymidterne - først med istandsættelse af bygningerne og efterfølgende med renovering af torve, pladser og gader. Over halvdelen af regionens byer - 18 byer opnår en score på mellem 4 og 5 - fremstår således i dag med meget attraktive bymidter med istandsatte huse og smukt belagte torve og gader.

Bevæger man sig væk fra bymidterne, oplever man ofte, at de tilstødende boligområder, erhvervskvarterer og indfaldsveje har modtaget knap så megen opmærksomhed. Munkebo får som den eneste by topkarakter for sine boligområder, og sammen med Kerteminde og Faaborg får byen ligeledes topkarakter for sine indfaldsveje.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYMILJØ

Karakterskab. elementer

Hovedindfaldsveje

Erhvervsområder

Kulturmiljøer

Omvendt kan man med en vis ret hævde, at de mindre købstæder, hvor den økonomiske aktivitet ofte er tilsvarende svagere, har lettere ved at fastholde deres arkitektoniske og kulturbetingede kvaliteter. Jævnfør Faaborg, Varde, Tønder, Kerteminde og Marstal. Disse byer fremstår ofte med et helhedspræg, hvor den beherskede byfornyelse som regel følger den lokale tradition. Byggetomter og udfasede arealer er ikke på samme måde iøjnefaldende her, selvom der naturligvis forekommer æstetiske sammenstød mellem f.eks. den gamle velpassede bymidte og de mere robuste havneområder i både Faaborg og Kerteminde.

5.00

5.00 4.60 4.00 5.00

5.00

4.50 5.00

5.00 4.80 4.00

4.67

5.00

Tønder

4.25

4.83

5.00 4.00 4.00

4.67

5.00

Svendborg

5.00

5.00

5.00

4.20

3.80

3.67

4.80

Sønderborg

5.00

4.33

5.00

4.20

3.60

4.33

5.00

Aabenraa

3.75

4.67

5.00 4.80

3.60

4.33

5.00

Middelfart

4.50

4.83

5.00

3.80

3.80

4.00 5.00

Kerteminde

5.00 4.00 5.00

4.20

3.40

5.00

5.00

Odense

4.25

5.00

5.00 4.60

3.00

3.67

5.00

Marstal

4.75

4.50 5.00 4.40

3.20

4.00 5.00

Flensborg

4.75

4.83

3.40

4.00 4.60

Haderslev

5.00 4.50 5.00

3.40

2.80

4.67

5.00

Rudkøbing

4.50

4.20

2.60

3.33

5.00

By

By og land

sammenhængen med den stærkere økonomiske aktivitet, som her giver anledning til en voldsommere ombygning og omdannelse af udtjente erhvervs- og havneområder, der endnu ikke har fundet nogen ny anvendelse.

Områderne henligger således ofte forladte med tomme huse og bygningsfragmenter som vidner fra en anden tid. Deres fysiske fremtræden påvirker naturligvis de større byers æstetiske og arkitektoniske kvalitet i negativ retning - uanset byernes mange andre kvaliteter og styrker.

Bymidten

Faaborg, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Flensborg, Haderslev, Rudkøbing, Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Assens og Esbjerg.

Boligområder

BYER, DER ER I GANG MED ELLER HAR POTENTIALE TIL AT HÆVE DERES BYMILJØMÆSSIGE KVALITETER GENNEM BYOMDANNELSE AF CENTRALE AREALER:

Faaborg

5.00

Varde

4.83

5.00 4.00 5.00

Nyborg

4.75

4.83

5.00

4.20

2.60

3.00

5.00

Fredericia

4.75

4.83

5.00

3.80

3.00

2.67

5.00

Vejle

4.25

4.17

3.00

4.40 4.00

3.67

4.20

Ribe

4.75

4.83

5.00

3.20

2.67

5.00

Munkebo

4.75

2.33

2.00

5.00 4.40 5.00

3.00

Bogense

4.25

4.00 4.00 4.00

3.20

3.33

Kolding

4.25

3.50

5.00

3.20

2.60

4.00 4.80

Assens

3.25

3.83

4.00

3.60

3.80

3.33

4.20

Nordborg

3.50

2.67

5.00

3.60

4.00 4.00

3.20

Esbjerg

3.25

3.83

4.00

3.00

3.20

4.00

3.60

Billund

1.50

1.67

3.00

4.20

4.20

3.00

3.00

Ringe

3.50

2.67

2.00

3.20

2.40

3.00

2.00

Vejen

2.50

1.83

2.00

3.20

2.80

2.67

2.60

Bramming

1.50

2.33

1.00

3.40

2.60

4.00

1.60

Vojens

1.25

1.33

2.00

3.40

2.80

2.00

1.80

Grindsted

2.00

2.00

1.00

2.60

1.60

2.00

1.80

Rødekro

1.50

1.17

1.00

2.60

3.40

2.00

1.00

Byanalyse

2009:

2.60

Sammenfattende

4.20

rappor t

11

e 2009 Byanalys ivelser rnes omg rt: Bye Delrappo

VAREANALYSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile Bymiljø omgivelser ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend

BYERNES OMGIVELSER

Herlighedsværdier og gode rekreative muligheder er væsentlige bosætningspræferencer, når danskerne skal vælge, hvor de vil bo. Ud over at se på landskabet og naturen, bruger vi det til at opleve naturen og få frisk luft og motion.

DE NI BYER, SOM SAMLET SET VURDERES AT HAVE FLEST LANDSKABELIGE OG NATURMÆSSIGE KVALITETER I NÆROMRÅDET, ER*:

I Syddanmark er vi begunstiget med varierende landskaber. Fra flade marsklandskaber i vest, over østjyske byer med ådale, der fortsætter som fjorde i Lillebælt, til det bakkede Fyn og øhavet i øst. Disse landskaber giver de syddanske byer forskellige kvaliteter og potentialer som bo- og levesteder. Mange byer ligger fra naturens hånd fordelagtigt, hvor særligt beliggenhed til kyst og strand er uforanderlige kvaliteter.

• • • • • • • • •

Værdien af byernes omgivelser kan således beskrives ud fra tilstedeværelsen af en række natur og landskabselementer, deres kvalitet og deres placering i forhold til byen.

Vejle (31 points) Svendborg (30 points) Nyborg (30 points) Faaborg (30 points) Aabenraa (30 points) Kolding (28 points) Fredericia (27 points) Haderslev (27 points) Sønderborg (25 points)

*: Vurderingen er udtryk for følgende vægtning af de fem parametre: Kyst og strand 3x, Skov 2x, Søer og vandløb 1,5x, Landskab 1,5x, Øvrig natur 1x. Der kan maksimalt opnås 59 points.

Flensborg Fjord udgør en del af de landskabelige kvaliteter omkring Aabenraa

12

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

I analysen af byernes omgivelser er kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: • • • • •

Kyst og strand Skov Søer og vandløb Landskab Øvrig natur

I Region Syddanmarks borgerpanel angiver 61 % af de adspurgte borgere, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand, er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt.

Blandt de 29 byer er der mest skov omkring Vejle, Svendborg og Aabenraa.

I analyseområdet er et område på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand) undersøgt med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen). Det er også her, vi finder de områder, der potentielt kan blive til nye boligog erhvervsområder.

Kystbyerne får en naturskøn beliggenhed forærende, og scorer også ofte højt på flere af de øvrige parametre.

Fraregnes kysttemaet i vurderingen af byerne, er der mindre udsving, men det viser sig, at Varde scorer den næsthøjeste vurdering af natur- og herlighedsværdier, og Grindsted kommer også ind i top 9.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYERNES OMGIVELSER

NYBORG - BILLIGE BOLIGER OG SKOV, STRAND OG VAND ”Nyborg udnytter sine unikke kollektive trafikforbindelser til realisering af bosætningspolitikken. Som opfølgning på kommunens bosætningsstrategi er der opført mange attraktive og bynære havneboliger på kanten af den historiske bykerne og med let adgang til hurtige togforbindelser til Hovedstadsområdet. På grund af prisniveauet og den korte pendlerafstand er disse boliger blevet meget interessante for bosættere, der arbejder i København.

Der opnås mere ”value for money” end ved køb af tilsvarende boliger i hovedstaden, hvor prisen er markant højere. Merværdien giver herudover fred og ro, nærhed til skov, strand og smuk natur med mange rekreative muligheder, central beliggenhed med optimal trafikal tilgængelighed.”

Jesper Steen Larsen, Nyborg Kommune

Byernes omgivelser.

Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia

Bogense Munkebo

Esbjerg Bramming

Kolding

Vejen

Middelfart

Kerteminde Odense

Nyborg

Ribe Assens Haderslev

Ringe

Vojens

Samlet vurdering 1 (9)

Rødekro Aabenraa

2 (10) 3 (10)

Nordborg

Faaborg

Rudkøbing

Sønderborg

Tønder

Svendborg

Marstal

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

13

e 2009 Byanalys

ds

e og bran

imag rofiler, rt: Byp Delrappo

VAREANALYSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels brands e, Byernes ler, imag sesmuligheder Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend

SVENDBORG – UDSYN OG FRISIND

BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS

En bosætningsby er en vare med målgrupper!

Byer har hver sit image på linje med store virksomheder og kendte personer - et billede af byen, som byen selv kan være med til at ændre over tid, og som kan være afgørende for, om byen opleves som et godt sted at bo og besøge.

Byers image er værd at holde øje med. Ændringer i arbejdsmarkedet og stigende mobilitet kan være med til at øge flytteparatheden både blandt virksomheder og medarbejdere. Kendskab er ofte et centralt element i beslutningen om at flytte til en ny by. At være kendt og have et godt image er derfor centrale aspekter for den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder.

En bys image kan ændres over tid (tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omverdenen kender til én. Image handler i høj grad om skille sig ud fra mængden.

Byernes gennemslagskraft Udgangspunktet for denne del af byanalysen har været telefoninterviews af et tilfældigt udvalg af borgere i de 29 byer. Fem byer er kendt af alle i regionen. Det drejer sig om Odense, Esbjerg, Sønderborg, Billund og Kolding.

I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart i folks bevidsthed.

De resterende byer må konstatere, at nogle af de adspurgte i regionen aldrig har hørt om dem. For Munkebos vedkommende 16 %, for Rudkøbing 10 % samt for Bram-

”Imagesundersøgelsen viser, at for relativ mange har byens kulturliv haft stor eller afgørende betydning for at bosætte sig i Svendborg. Svendborg har en lang tradition som søfartsby med en stor grad af udsyn og frisind. Det er almindelig opfattelse, at det var været en medvirkende faktor til, at Svendborg i dag står stærkt på kultur, musik og kreativitet generelt.”

Alex Tolstrup, Svendborg Kommune

ming og Grindsted 9 % - og dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter.

Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber, byernes egne borgere synes passer på byen, de bor i. F.eks. skiller Kolding sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), Vejle er det nærmeste, man kommer en verdensby i regionen (modsat provinsiel), men skarpt fulgt af Billund og Sønderborg.

Nogle byer skiller sig særligt ud Byerne opfattes ikke ens, og nogle har nogle helt særlige kvaliteter, som det fremgår af kortet til højre. Byer som f.eks. Ringe, Varde, Assens og Bogense skiller sig ud, og det stiller spørgsmålet, om kommune eller andre gør noget særligt for at stille ”kunderne” tilfredse på disse områder. Gør Varde og Assens f.eks. noget særligt for at gøre så mange tilfredse med byernes kulturliv?

Eksemplerne viser, at det tilsyneladende er muligt at bryde de almindelig mønstre og gøre byen særlig attraktiv inden for nogle præferencer, som normalt kun tilgodeses i byer af en anden størrelse.

Nogle byer vurderes at være attraktive på mange forskellige områder, mens andre er attraktive på få områder og for mere snævre målgrupper. Det er værd at bemærke, at det generelt er de små og mellemstore byer, der vurderes at være attraktive på flest områder.

En klods med stor betydning.

MARKEDSFØRING AF RØDEKRO ”Rødekro bonner ud som attraktivt bosted, hvor borgerne er glade for byen og synes, der er attraktive arbejdspladser, børnefamilievenligt og billigt at bosætte sig.

Jeg tror, at det er en konsekvens af en langsigtet og stabil politisk satsning på at skabe erhvervsudvikling og bosætning, hvor der skulle udvikles og satses på den ”almindelige borger” samt skabes gode udviklingsrammer for erhvervslivet.

Rødekro har markedsført sig meget som en kommune, der tog vel imod nye virksomheder (24 timers service) og nye borgere (velkomstpakke med busrundtur med borgmester, gratis lagkage hos bageren, rabatkort til forretninger etc.). Der er bygget mange parcelhuse og mange tæt-lav beboelser. Der er skabt en fælles bevidsthed i byen om, at man skulle skabe en god by sammen – og har gjort det - og ikke ”hvilet på laurbærene”. Rødekro har samtidig nydt godt af at ligge tæt på Aabenraa og nærheden til motorvejen, og at byen har en centralt beliggende station på den jyske hovedjernbanelinie”.

Lene Nebel,Aabenraa Kommune

14

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

De små byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: • billige boliger • attraktivt foreningsliv • attraktive forhold for seniorer • attraktive forhold for børnefamilier

BREDT APPELLERENDE BYER MED TOP 10 PLACERING INDEN FOR MINDST 6 UD AF 12 PRÆFERENCEOMRÅDER:

• • • • • • • •

De mellemstore byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: • attraktivt boligudbud • billige boliger • attraktivt foreningsliv • attraktive forholdfor seniorer De store byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: • attraktive arbejdspladser • attraktive forhold for unge • attraktivt butiksudbud • attraktivt kulturliv

Middelfart (9 områder) Sønderborg (8 områder) Bogense (8 områder) Nyborg (6 områder) Bramming (6 områder) Rødekro (6 områder) Munkebo (6 områder) Marstal (6 områder)

DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT DE I HØJ GRAD VIL ANBEFALE ANDRE AT FLYTTE TIL, ER:

De vigtigste bosætningspræferencer er beliggenhed i forhold til vand og strand samt attraktive grønne områder. De er uafhængige af bystørrelse, I analysen er der spurgt ind til 12 fremtrædende flyttepræferencer. Nogle præferencer – som f.eks. gode forhold for børnefamilier og et godt foreningsliv – er generelt lettest at finde i de mindre og mellemstore byer, mens kulturliv og et godt butiksudvalg omvendt er til stede i mange af de store byer, men nogle gang også i de mindre byer, jf. kortet.

Tilgængeligheden til byerne og den omgivende, overordnede infrastruktur spiller også en rolle, men er ikke afhængig af bystørrelse.

• • • • •

Middelfart (72 %) Ringe (70 %) Varde (66 %) Kerteminde (65%) Sønderborg (63 %)

DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT BYEN OVER DE SENERE ÅR ER BLEVET ET BEDRE STED AT BO, ER:

• • • • •

Ringe (65 %) Sønderborg (63 %) Esbjerg (58 %) Bogense (55 %) Rødekro (53 %)

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS

Grindsted Billund Vejle Varde

Fredericia Bogense Vejen

Esbjerg

Munkebo Kolding

Bramming

Middelfart

Kerteminde Odense Nyborg

Ribe Assens

Attraktive arbejdspladser Haderslev

Ringe

Vojens

Udvalget af butikker

Rødekro

Kulturliv

Nordborg Svendborg

Faaborg

Aabenraa

Forhold for børnefamilier Tønder

Billig bolig

Rudkøbing

Sønderborg

Marstal

Foreningsliv

Figuren viser de skarpe mønsterbrydere, der ifølge byens egne borgere, markerer sig særligt inden for en eller flere bosætningspræferencer i forhold til deres størrelse.

Attraktiv for seniorer

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

15

e 2009 Byanalys

mønster

flytte ografi og rt: Dem Delrappo

KUNDEANALYSER DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER

kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi ster uddannel Job- og fi og flyttemøn Demogra Bybrug tes analyse Den kend

Et portræt af befolkningen og dens fodaftryk Forskellene mellem de syddanske byer viser sig ikke kun i byernes struktur og image. Det afspejler sig også i demografien, for der er væsentlig forskel på borgerne i f.eks. Marstal og Nyborg. De demografiske kendetegn kan f.eks. bruges til at målrette sin bosætningsstrategi efter.

Det samlede billede af flytninger ind og ud af Region Syddanmark, 2008.

6000

Tilflyttet Fraflyttet

4000

Nettotilflytning 2000 0 0

Der er set nærmere på en række demografiske hovedtræk, som viser sammenhænge, og ikke mindst byer, der bryder disse sammenhænge.

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Ͳ2000 Ͳ4000 Ͳ6000

Det generelle billede af Region Syddanmarks borgere viser, at: •

Ͳ8000

Jo større by, desto højere uddannelsesniveau og personlig indkomst har indbyggerne.

•

Kerteminde er dog et eksempel på en mindre by, hvor indbyggerne har et højt uddannelsesniveau og en høj personlig indkomst. Det høje uddannelsesniveau kan også findes i Marstal, lige som indbyggerne i Billund har regionens højeste personlige indkomst. Omvendt tjener indbyggerne i Svendborg mindre end forventet, og uddannelsesniveauet i Fredericia er lavere end bystørrelsen umiddelbart berettiger til.

Jo mindre by, desto flere ældre indbyggere.

Billund, Munkebo, Rødekro og Bramming er dog undtagelser, og ligger alle under regionsgennemsnittet, hvad angår borgere over 70 år. I den mindste by, Marstal, er 50 % af indbyggeren over 55 år.

•

Børn under 15 år udgør en større del af borgerne i de mellemstore byer, end i de store og små byer.

Jo mindre by, desto flere parcelhuse og færre etageboliger.

Bramming, Billund, Rødekro, Munkebo, Grindsted, Vejen og Middelfart har flest børn. Der bor færrest børn i de fire mindste byer samt i Faaborg og Kerteminde.

Bogense, Rudkøbing, Assens og Ribe er dog de væsentligste undtagelser, med under 40 % parcelhuse, hvilket er på niveau med Kolding. Især Assens har mange etageboliger.

Befolkningsudvikling og flyttemønstre Som i regionen som helhed, er befolkningstallet stigende for hovedparten af de 29 byer uafhængig af størrelse og demografi.

Befolkningsudviklingen i byerne 2005-2009. Stagnerede byer er vist som byer med mindre end +/- 1 % udvikling.

Byer med overrepræsenterede aldersgrupper i forhold til gennemsnittet, 2009.

•

Grindsted

Grindsted Vejle

Vejle Billund

Billund Varde

Varde Fredericia

Fredericia Bogense

Bogense

Esbjerg

Esbjerg Vejen

Munkebo

Munkebo

Middelfart Bramming

Kolding

Middelfart Vejen

Kerteminde

Kolding

Bramming

Kerteminde

Odense

Odense

Ribe

Ribe

Nyborg Vojens Haderslev

Nyborg

Assens

Vojens

Ringe

Faaborg

Rødekro

Svendborg

Nordborg

Haderslev

Faaborg

Tønder

Rudkøbing

Unge (15-24 årige)

Tønder

Rudkøbing

Sønderborg

Sønderborg

Erhvervsaktive (25-54 årige) Marstal

Ældre (55+ årige)

Marstal Flensborg

Udpræget unge byer (mindst halvdelen af byens borgere er under 40 år)

Byanalyse

2009:

Svendborg

Nordborg Aabenraa

Aabenraa

16

Ringe

Rødekro

Børn (0-14 årige)

Flensborg

Assens

Sammenfattende

rappor t

Ringe skiller sig ud. Selv om byen er en af de allermindste blandt de 29 byer, buldrer Ringe derudad med den 5. største vækst i antallet af indbyggere og største procentuelle vækst af alle. Også Rødekro, Vejen, Bramming og Middelfart har stor befolkningstilvækst i forhold til bystørrelsen.

I forhold til befolkningsudviklingen er det værd at holde øje med byens flyttemønster. Vi flytter mest, når vi er unge, og frem til at vi har stiftet familie, hvilket vil sige intervallet mellem 17 og 35 år. Hvordan befolkningen i denne aldersgruppe flytter, afhænger i høj grad af, hvor stor en by, personen kommer fra, og hvilke tilbud der findes i den, men også af hvilke muligheder den nye by giver for at finde et job og blive boende efter endt uddannelse.

RINGE - BYEN MED DEN STØRSTE BEFOLKNINGSVÆKST Ringe har en god infrastruktur med motorvej og hyppig togdrift.

Kommunen forberedte i god tid motorvejsbyggeriet i samarbejde med interessenter for at sikre bykvalitet og gode livsbetingelser for borgerne. Ringe by udgør dermed et godt grundlag for nuværende og nye borgere med god og sammenhængende infrastruktur, varieret og konkurrencedygtigt udbud af bolig- og erhvervsgrunde, et bredt udbud inden for serviceerhverv, varierede kultur- og fritidstilbud samt overskud af arbejdspladser.

Lisbeth Sommerlund, Faaborg-Midtfyn Kommune

I Ringe er sportsaktiviteterne ført ud i byens rum, som her på en kombineret parkerings- og sportsplads.

På regionalt niveau er flyttebalancen ind og ud af regionen positiv i de fleste år, men der sker et kraftigt dyk inden for aldersgruppen 18-26 år.

De unge flytter i stort tal til Århus og København for at tage en uddannelse. Samlet set udgør flytninger til Århus og København 34 % af alle fraflytninger, mens disse byer kun udgør udgangspunktet for 17 % af tilflytterne.

Hvordan lokker man dem tilbage?

Tendenserne på regionalt niveau går igen på byniveau, men i forskellige grader alt efter bystørrelse, tilbud og placering •

Byer med få eller ingen uddannelsestilbud oplever en tidlig og massiv fraflytning blandt de unge, men ofte en stor tilstrømning af børnefamilier og par sidst i 20’erne og fremefter.

•

Byer med ungdomsuddannelsestilbud oplever nettotilflytning blandt de 16-19-årige og nettofraflytning i årene herefter.

•

Byer med et stort udbud af uddannelser oplever stor tilflytning for aldersgruppen 16-24 år, for derefter at opleve fraflytning blandt aldersklassen 25-30 eller 35 år.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

17

e 2009 Byanalys rug rt: Byb Delrappo

KUNDEANALYSER BYBRUG

kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst ogra Dem Bybrug tes analyse Den kend

Byernes særtræk skabes ikke kun af byens borgere, men også af dem, der besøger byen. De større byer har typisk flere tilbud, især af faciliteter og arrangementer, som kræver et større opland, og som derfor ikke er at finde i de mindre byer. I nogle tilfælde kan andre forhold dog også være med at bestemme byens rolle, f.eks. historiske forhold. Interviews af 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark giver et godt indtryk af byernes rolle. Her følger et ganske kort sammendrag.

Der er generelt stor forskel på, hvordan indbyggerne i de 29 byer bruger deres egen by og byer i andre kommuner inden for regionen.

•

Aabenraa, Kolding, Billund, Ribe, Faaborg, Ringe og Vejen står stærkt inden for en række afgrænsede områder.

VEJLE SATSER PÅ BYMIDTEN "Frem for at bygge nye storcentre har Vejle satset på midtbyen.

Der er investeret i nye gågadebelægninger, torve, kunst i byrummet, parkeringshus, trafikløsninger m v. Samtidig er andre byfunktioner som offentlig administration, hoteller og museer som led i en bevidst strategi samlet i midtbyen hvor de, sammen med en række nye boligbyggerier, indgår i en god synergi med detailhandlen. Ikke mindst med åbningen af de to nye overdækkede indkøbsmiljøer i Bryggen og Mary’s har Vejle Midtby føjet en ny dimension til sin status som et attraktivt udbudspunkt. Bryggen indeholder 80 butikker og har 700 p-pladser, og Mary´s vil samlet få omkring 50 butikker."

Når borgerne skal på længere indkøbsture eller indkøbe boligudstyr, tøj og sko, har de primært de store byer som mål.

Fredericia ligger dog meget lavt, mens Ribe og Tønder tiltrækker mange i forhold il bystørrelsen.

•

Sønderborg og Tønder skiller sig ud som mønsterbrydere inden for flere aktiviteter. De tiltrækker flere pendlere til et bredt spektrum af attraktioner og detailhandelstilbud, end størrelsen berettiger til.

Dagligvareindkøb sker lokalt.

Dog er der i de største byer samt i Billund og Kerteminde en tendens til, at borgere fra andre kommuner køber dagligvarer her. Det kan skyldes, at de arbejder i disse byer eller tager til større butikker som f.eks. Bilka eller Kolding Storcenter.

Søren Nellemann, Vejle Kommune

Byer med en særlig skarp profil i forhold til bystørrelsen

Underholdning, kultur og forlystelser Vandland og well-ness Sport og foreningsliv Indkøb/shopping

Grindsted Billund Vejle Varde

Fredericia Bogense

Esbjerg Bramming

Middelfart

Vejen

Kolding

Munkebo Kerteminde Odense Nyborg

Ribe

Assens Haderslev

Ringe

Vojens

Rødekro

Nordborg

Faaborg Svendborg

Aabenraa

Tønder

Rudkøbing

Sønderborg Marstal

18

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Kolding Storcenter.

DE SKARPE: NOGLE BYER SKILLER SIG SÆRLIGT UD MED MANGE BRUGERE I FORHOLD TIL INDBYGGERTALLET INDEN FOR ET TEMA:

DE BREDE: 8 BYER HAR EN ELLER FLERE AF REGION SYDDANMARKS KOMMUNER SOM OPLAND INDEN FOR MINDST 8 AF 16 TEMAER:

•

• •

•

Underholdning, kultur og forlystelser står særligt stærkt i Tønder, Kerteminde, Sønderborg og Billund.

Vandland og wellness er særligt attraktivt i Billund.

Sport og foreningsliv er særligt stærkt i Ringe by, men også i Kolding-Vejen-Middelfart området og i Assens-Faaborg-Ringe området.

Indkøb/shopping tegner billedet i Sønderborg, Tønder og Ribe.

• •

•

•

Jo større by, desto flere indpendlere er der til studie og arbejde.

• • • • • • •

Odense (Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Nordfyn) Kolding (Middelfart, Haderslev, Vejen og Fredericia) Esbjerg (Varde, Vejen og Fanø) Svendborg (Ærø og Faaborg-Midtfyn) København (Kerteminde) Fredericia (Middelfart) Tønder (Aabenraa) Sønderborg (Aabenraa)

Her er Billund dog en væsentlig undtagelse med mange indpendlere, mens Vejen, Middelfart og Aabenraa også har flere indpendlere end forventet.

Her udgør Tønder og Billund samt i mindre grad Kerteminde og Vojens undtagelser inden for en række specialiserede grene, hvor de tiltrækker forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner. Omvendt er der få borgere uden for Fredericia, der tager hertil for at få disse oplevelser.

•

•

Borgerne tager især til Billund, Nyborg, Fredericia og Kolding for at komme i vandland eller få wellness.

Sport- og foreningslivet dyrkes lokalt, men specielle tilbud rejser borgerne til de større byer efter.

Publikumsaktiviteter, forlystelser samt musik og festivalarrangementer tager borgerne primært til de store byer for at opleve.

• •

125

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYBRUG

fra andre kommuner

fra resten af kommunen

fra byen

23

150

- samt i Ribe, Billund og Kerteminde.

126

Restaurantbesøg

Restaurantbesøg foregår i de større byer.

100 75

293

25

111

50

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

Anden by Ved ikke

Flensborg Herning Aalborg Århus København

Odense Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Svendborg Sønderborg Haderslev Nyborg Aabenraa Middelfart Varde Grindsted Vejen Ribe Tønder Vojens Faaborg Nordborg Bramming Assens Billund Rødekro Kerteminde Munkebo Ringe Rudkøbing Bogense Marstal

0

rappor t

19

e 2009 Byanalys stile rt: Livs Delrappo

KUNDEANALYSER LIVSSTILE

kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst ogra Dem Bybrug tes analyse Den kend

D Velhaverne er en gruppe af landets rigeste husstande med høj uddannelse og indkomst. De bor primært i Vejle, Billund og Bramming, samt i en del af de mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 3,9 % af indbyggerne i byerne.

De livsstile, der praktiseres i en by, er udtryk for byens kunder - de har overvejende valgt at bo her, fordi de her kan få opfyldt deres vigtigste præferencer.

I analysen er der på baggrund af Mosaic-systemet undersøgt otte livsstilsgrupper, som igen kan underopdeles i 32 typer. Hver af disse livsstile søger en by og et boligområde, der matcher deres økonomiske formåen, deres drømme og deres forventninger til det gode liv.

E Fællesskabslivsstilene er udbredt i alle bystørrelser undtagen de mindste, men især på Als. Gruppen består af mennesker, som i høj grad bor til leje i alment byggeri, og der findes en del arbejdsløse og førtidspensionister her. De udgør gennemsnitligt 24,2 % af indbyggerne i byerne.

A Boligejere med overskud er betegnelsen for en række livsstilstyper, der har gode jobs, egen bolig og som tjener godt og/eller har en formue. De bor i de fleste byer, men udgør en særligt stor gruppe i Billund og i flere andre mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 19 % af indbyggerne i byerne.

F Storbylivsstilene praktiseres i Haderslev, Assens og Ribe, samt i de fleste større byer. Der er mange i aldersgruppen 23-29 år, som tilhører denne gruppe. De går meget ud og bor i andels- eller lejebolig. De udgør gennemsnitligt 15,3 % af indbyggerne i byerne.

B Komfort og hygge-livsstilene er dominerende i de mindste byer, men udgør en stor gruppe i alle bystørrelser - dog væsentlig mindre i Kerteminde, Sønderborg, Aabenraa og Vejle. Denne gruppe består primært af børnefamilier i ejet enfamiliehus med middel indkomster og uddannelse. De udgør gennemsnitligt 24,9 % af indbyggerne i byerne.

G Seniorerne er en livsstilsgruppe, der primært er defineret gennem alder. De bor primært i de mindre byer i små boliger eller på plejehjem. De udgør gennemsnitligt 8,3 % af indbyggerne i byerne.

H De unge på vej bor primært i Odense, Kolding, Sønderborg og Ribe i små boliger, værelser eller kollegier.

Uddannelse fylder meget, og pengene er små. Denne gruppe udgør gennemsnitligt 1,9 % af indbyggerne i byerne.

C Livet på gården omfatter både landmænd og andre beboere i landejendomme. Der er mange selvstændige i denne gruppe, og livsstilen praktiseres i de mindre byer - særligt i Ringe og Bramming. De udgør gennemsnitligt 2,9 % af indbyggerne i byerne.

Livsstilsgrupperi de 29 byer.

Kilde: Geomatic a/s

100% H: Unge på vej 90%

G: Seniorer F: Storbyliv

80%

E: Fællesskab 70%

D: Velhavere C: Livet på gården

60%

B: Komfort og hygge A: Boligejere med overskud

50% 40% 30% 20% 10% 0% Vægtet gennemsnit for byerne

Danmark

Region Syddanmark

Odense

Esbjerg

Vejle

Kolding

Fredericia

Svendborg

Haderslev

Sønderborg

Nyborg

Aabenraa

Varde

rappor t

Middelfart

Grindsted

Vejen

Ribe

Sammenfattende

Tønder

Bramming

Faaborg

Vojens

Assens

Nordborg

Kerteminde

Billund

Rødekro

Munkebo

2009:

Ringe

Bogense

Byanalyse

Rudkøbing

Marstal

20

Købstadsmiljø i Assens.

Nye etageboligtyper i Esbjerg.

NOGLE UNDERTYPER SKILLER SIG UD VED AT VÆRE SÆRLIGT HØJT REPRÆSENTERET I VISSE BYER:

•

Boligejere med overskud - A2 Aktiv børnefamilie: Billund og Rødekro.

•

Boligejere med overskud - A4 Nybygger: Bramming, Billund og Rødekro.

•

Komfort og hygge - B1 Dannevang: Rudkøbing, Bogense og Marstal.

•

Livet på gården - C3 Lejeland: Ringe.

•

Velhavere - D3 På karierrestigen: Billund.

•

Fællesskab - E4 Multikulturel: Fredericia og Sønderborg.

•

Fællesskab - E5 Forstadsrække: Nordborg, Vojens og Munkebo.

•

Storbyliv - F2 Karierrestarter: Odense.

•

Storbyliv - F5 Forstadssingle: Haderslev, Nyborg, Ribe og Assens.

•

Seniorer - G1 Kædedans: Kerteminde, Rødekro, Bogense og Marstal.

•

Seniorer - G3 Aktiv senior: Faaborg.

•

Seniorer - G4 Plejehjem: Rudkøbing og Marstal.

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, LIVSSTILE

Tæt på marker og natur i Svendborg.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

21

e 2009 Byanalys rt: Den Delrappo

analyse kendtes

KUNDEANALYSER kultur ice og Byliv, serv Livsstile er Bymiljø omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend

REGIONEN OG DENS MULIGHEDER IFØLGE LIVSSTILSEKSPERT

Aabenraa.

I de øvrige delanalyser i Byanalyse 2009 har vi været ude med målepinden og prøvet at sætte tal på tingene.

Men det er ikke alt der kan måles. Hver by opleves og føles forskellig og byens identitet, udstråling og signaler varierer. Det påvirker os alle, men er svært at sætte ord på – at definere.

For at komme ind under huden på byerne er livsstilseksperten Jørn Duus Hansen blevet bedt om at foretage en rejse i Region Syddanmark og se på de otte største byer og på Flensborg med den professionelle livsstils- og brandingeksperts øjne.

Analysen er subjektiv og skal ses sammen med de øvrige delanalyser som en del af en mangesidet beskrivelse af byerne.

Hvem tiltrækker byerne i regionen - og hvem vil helst være fri?

nebark? Har jeg noget som helst forhold til livet på Fyn eller i det sydlige Jylland?

Hvem vil så bo hvor, kunne man nu spørge. Er der nogle bestemte ”typer” mennesker, regionen og dens forskellige byer kan tiltrække? Og er der tilsvarende andre, der helst vil være fri?

Den slags spørgsmål er ikke til firkantede svar.

Men helt overordnet kan regionen og dens byer (måske bortset fra Odense) ikke tiltrække mennesker, der må være i magtens centrum, storbyen, metropolen. Hermed menes det administrative, kulturelle, erhvervs-, uddannelses-, underholdnings- og mediemæssige brændpunkt.

Det er måske den femtedel af befolkningen, for hvem netværk på kryds og tværs i ”eliten” og det meget moderne, anonyme liv føles uomgængeligt. Det er ofte også mennesker, der har så specialiseret en uddannelse eller kunnen, at deres evner ikke kan komme til udfoldelse i mindre samfund og byer.

Men hellere konge i provinsen end konge i København, kunne man sige med et kendt ordsprog. Så resten af befolkningen vil uden videre kunne bosætte sig i Region Syddanmark. (Hvis ikke ”kulturelle” forhold tilsiger noget andet, f.eks.: ”Jeg vil som inkarneret nordjyde føle mig som en helt fremmed dernede” eller ”Jeg er meget afhængig af min venne- og familiekreds her i Helsingør” eller...).

Kender jeg regionen og byen - og for hvad?

Problemet med bosætning starter imidlertid et lidt andet sted, nemlig i regionens placering i min hjerne. Kender jeg den? Står dens byer bare rimeligt klart på min hjer22

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

Regionen og mange af dens byer er enten ret ukendte eller er omgivet af en del fordomme. Man kender måske byens navn, men forbinder det ikke med noget som helst – eller noget helt forkert. ”Hvis jeg skal til Jylland, kan jeg vel ligeså godt bo i Skive som Aabenraa, ik’?”

Byerne og regionen har ganske enkelt ikke ”markedsført” sig særlig målrettet. Hvad står de for? Hvad vil de mig? Hvad kan de byde på? Jeg kender måske 25 rockstjerner og ved, hvad de står for, kan endda høre dem for mig. Jeg kender også 25 danske byer, måske, men kan hverken ”høre” dem, se dem, og jeg ved slet ikke, hvad de ”står for”. Der er altså først og fremmest tale om et kommunikationsproblem. Eller som en tidligere SAS-direktør udtrykte det: Det, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke.

Måske er flere af byerne og dele af regionen en slags store ”ikke-steder”?

Fem forskellige målgrupper Når det er sagt, vil især de tre store byer uden videre kunne tiltrække al slags erhvervsliv, d.v.s. mennesker, der arbejder i den private sektor. Vi er i produktionsDanmark, hvor initiativ og iværksætterånd er i højsædet.

Det er her absolut ikke pinligt at have succes. Og man må godt vise det, hvilket en god del af befolkningen bestemt ikke foragter. Det betyder, at alle slags uddannelser, korte som lange, tekniske som humanistiske kan føle sig hjemme her, bare overskriften hedder erhvervsliv.

rappor t

medens de uddanner sig. De vil ind til storbyens liv og fest. Det er en lov, alle forældre kender. Men det viser sig, at en stor del af dem alligevel vender tilbage til hjembyen igen – hvis ellers deres uddannelse passer. Men om byerne er opmærksomme på dette og holder løbende kontakt med deres egne ”frafaldne” unge, medens de er væk, vides ikke. Det burde de måske. Nettet er opfundet.

Netværk ligeså.

Det bliver straks lidt sværere for akademikere, der føler sig mere knyttet til den offentlige sektor og et liv eller en karriere der. Her er kun Odense rigtig attraktiv, fordi man her har en god akademisk tradition, endda er i vækst, fornemmer man. I alle de andre byer er der tale om et andet valg for denne gruppe: Vil jeg arbejde i en (måske endda mindre) provinsby resten af mit liv? Vil jeg og min familie kunne leve og ånde i byer, hvor anonymiteten er meget mindre end i København eller Hundredekilometerbyen? Bliver det hele for indeklemt for mig?

Svarene svæver som sagt i vinden, for målgruppen her skal bibringes kendskab til og interesse for byerne og det forskelligartede liv, der leves dér.

Hvad holder sammen på alt det her? For det første er der tale om mennesker, der har fravalgt storbyen som bosted. Måske fordi naturen, overskueligheden, det ”nære” og menneskelige spiller en stor rolle for dem.

Dog ikke så meget, at de flytter helt ud på landet. De vil et nogenlunde moderne byliv, men ikke stresset storbyliv. De vil natur i passende afstand fra byen. De vil nærhed, altså ægte provinsbyliv i stedet for anonymitet.

Og de vil være sammen med mennesker, have rigtige bekendtskaber, ikke bare netværk. Men de foragter ikke storbyen. De vil bare ikke bo i den. Ligesom de bestemt heller ikke vil bo ude på landet.

En tredje gruppe kunne kaldes ”den anden ungdom”, d.v.s. mennesker, der er på vej ud af arbejdsmarkedet og ønsker at bosætte sig væk fra den store by (eller vil ind i den fra landet). Denne gruppe er ret stor og ofte endda meget velbjerget. De vil være en stor gevinst for byerne, fordi de har overskud, de er aktive og kan bidrage meget positivt til byens civile liv. Der er her tale om bosætning, hvor arbejde ikke spiller en stor rolle, og både Sønderborg, Svendborg, Haderslev og måske også Fredericia har store fortrin her. Bagsiden af medaljen er, at gruppen bliver en kommunal ”belastning”, når den bliver rigtig gammel, d.v.s. over 75 år, selv om det jo til dels opvejes af gruppens positive bidrag indtil da. (I den forbindelse kunne det være frugtbart, om kommunerne tog fat i deres ældrepolitik med nye øjne: Ældre er ikke skrøbelige og svage, ikke til ældreboliger og hjemmehjælp, ikke fattige, ensomme og syge. Ældre er overvejende stærke).

Er der en eller to million danskere, der har det på den måde? Sandsynligvis.

Det har været temmelig overraskende at opleve dynamikken i de store og det afslappede liv i de mindre byer.

En del fordomme er punkteret, faktisk så meget, at min egen ”provinsby”, Helsingør, er blevet sat i alvorligt relief.

Så måske skulle man alligevel bryde op fra det højstemte Nordsjælland?

En fjerde gruppe består af de, der samlet kunne kaldes ”velfærdsarbejdere”, d.v.s. mennesker som er kommunalt ansatte – med medarbejderniveau. De udgør til gengæld nok ikke noget stort problem, for mange af dem er i byerne i forvejen og skal ikke ”trækkes til” fra andre landsdele, højst fra resten af regionen.

Jeg ved i hvert fald, hvor jeg godt kunne tænke mig at bo i Region Syddanmark. Og ikke bo. Under alle omstændigheder skal vi besøge regionen som turister. Men det er jo en helt anden historie. Eller er det? Er bosætning og turisme i virkeligheden ikke to sider af samme sag?

Endelig kunne man så se på gruppen af unge. Mange af dem vil pr. definition væk fra en hvilken som helst by,

LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEN KENDTES ANALYSE

M d Moderne

Livsstilsformer Kilde: Index Danmark. 2009

FællesskabsͲ orienterede

IndividͲ orienterede

Traditionelle

Andel af befolkningen i de fire livsstilsformer Danmark

Region Syddanmark

Region Syddanmark Jylland

Region Syddanmark Fyn

25%

25%

20%

24%

18%

24%

23%

23%

25%

25%

26%

30%

27%

31%

26%

28%

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

23

DE 29 BYER

24

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Læsevejledning Produkter

> øverste højre hjørne

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

Hver by bedømmes ud fra 10 parametre - fem der fortælBymiljø ler noget om produktet, og fem der fortæller noget om Omgivelser kunderne. Inden for hvert parameter er byerne inddelt, Jobs inden for en time så de byer, der skiller sig ud i den lave ende, får en rød Anbefalelsesværdig markering, de byer, der skiller sig ud i den høje ende får en grøn, og midterfeltet får en gul markering. En del af parametrene dækker over samlede grupper, hvor byen på trods af en lav vurdering godt kan ligge højt inden for et delområde.

På produktsiden er følgende parametre vurderet:

• • • •

Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

På kundesiden er følgende parametre vurderet:

Det samlede udbud af service- og kulturtilbud (otte hovedgrupper - ialt 62 tilbud), Den samlede bymiljøvurdering (syv underkategorier), Den samlede vurdering af nærområdet (inden for 3 km fem underkategorier), Tilgængelige jobs inden for 1 times pendling, Andelen af indbyggere, der ”i høj grad” vil anbefale andre at flytte til byen. (Spørgeskemaundersøgelse, se www. regionsyddanmark.dk/wm278735)

Befolkningsudvikling over de sidste fem år, Størrelsen af den personlige gennemsnitsindkomst, Andelen af beskæftigede i forhold til det samlede indbyggertal, Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse, Andelen af 25-69-årige ud af det samlede indbyggertal.

• • • • •

> midterfeltet

LIDT OM KUNDERNE

Midt på siden står feltet ”Lidt om kunderne”, der består af en kort opsummering af, hvor byens tilflyttere kommer fra, og hvor fraflytterne rejser til. Det giver et billede af byens konkurrencesituation. Ved siden af flyttebilledet ses en pil med teksten indbyggertal. Pilen peger op, hvor befolkningsudviklingen over 5 år har været på +1,0 % eller mere, og ned hvis udviklingen har været på -1,0 % eller mere. For resten af byerne peger pilen fremad som et udtryk for stagnation.

Tilflytterne kommer fra Århus og naboIndbyggertal

•

Personlig indkomst

kommunerne.

Fraflytterne rejser primært til Fyn.

•

95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse

•

Stort set lige mange af de adspurgte mener, at

eller meget tilfredse med at bo i X-købing.

Under flyttebilledet står et par bullits, som viser borgernes tilfredshed med deres by og deres vurdering af, om byen er blevet et bedre eller dårligere sted at bo over de senere år.

byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i X-købing)

> nederst på siden

borgere, der har svaret, at byen ”i høj grad” eller i ”nogen grad” er særligt attraktiv inden for dette tema. Orange markeringer neden for figuren angiver temaets vigtighed for byens borgere, da de selv skulle flytte til byen. Her er de tre temaer, som ifølge flest borgere havde ”afgørende” eller ”stor” betydning for dem som tilflyttere.

Nederst står en figur bestående af 12 ikoner. Ikonerne angiver de 12 flyttepræferencer, som danskerne generelt vægter højest, og deres betydning er forklaret herunder. Figuren er forsynet med orange markeringer og procentangivelser. Markeringerne oven for figuren angiver borgernes vurdering af, hvilke tre bosætningspræferencer, byen er bedst til at imødekomme.

Procenttallet angiver, hvor mange procent af de adspurgte 84%

13%

fo

At rh

tr a

ol

d

kt

ti l

At tr iv

ak

At tr ti v

ak

tb be ol li ig in g ge ud fra nh bu ed st d ru i kt ur

At

ti v

At

Bi

At tr

At tr

At tr

At tr

At At tr a t ti l r a k kt t t ky i i i ve i i v v v v ea ef ef eg tu tf t k st be fo o or or u o dv rb r l r i rh l tu g øn gg en ho ho al ej s ol ne rli tr a e n in g ds ld ld d v a g h pl o f f fo n fb sli or or ed m d ad rs v ut rå un bø i se en ikk fo de rn ge r io rh r er ef re ol am r d ilie r tr a

kt

tr a

kt

lli g

by

ak

ti v

Byanalyse

ak

ti v

2009:

ak

ti v

ak

Sammenfattende

rappor t

25

Produkter

Kunder

Udbud af service og kultur

ODENSE

Bymiljø

KØBSTAD MED 158.200 INDBYGGERE

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

”

Byens profil Odense er den største by, og størrelsen i sig selv giver pondus på mange områder. F.eks. har Odense dobbelt så mange arbejdspladser som den næststørste by Esbjerg, og den har alle varianter af uddannelsestilbud på nær korte videregående sundhedsuddannelser. Disse forhold smitter af på befolkningssammensætningen, hvor Odense har mange unge og mange i den erhvervsaktive alder.

Byen selv får en høj vurdering af de bymiljømæssige kvaliteter - dog halter byens erhvervsområder og indfaldsveje noget efter resten, og en indsats her kunne bringe Odense helt i top. Det omgivende landskab er til gengæld præget af mange tekniske anlæg, en lav skovandel og spredt bebyggelse, som begrænser de rekreative kvaliteter. Odense Å og de tilstødende ådale løfter dog niveauet.

Personlig indkomst

Omgivelser Anbefalelsesværdig

Odense er regionens største by og byens tilbud afspejler, at der er tale om en stor by. Borgerne er generelt glade og tilfredse med at bo i byen. Der er mange arbejdspladser i Odense, men inddrages tilgængelige arbejdspladser i oplandet, overhales byen af Trekantområdet.

Befolkningsudvikling

Andel 25-69-årige

Odense er stor [...] Man er noget for alle og derfor lidt profilløs og gråmeleret [...] Skyldes det, at beliggenheden midt imellem hovedstaden og Hundredekilometerbyen kan blive problematisk, at man kan blive klemt og måske ende med alene at være noget for - Fyn? [...]

Når dagen er omme, vil et hvilket som helst menneske kunne finde et område og en bolig i Odense, der vil passe dem fortrinligt. [...] En køretur rundt fortæller præcist, hvor ”vi skal bo”. Og ikke bo. [...] Det hele er jo rent faktisk godt, ordentligt og pænt, bestemt, men her mangler den rigtige storbys vildskab, anarki, råhed og bryden op gennem asfalten.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra en række kommuner

Odense sørger for, at borgerne i de mindre byer på Fyn får attraktive uddannelsestilbud, arbejdspladser, kultur og indkøbsmuligheder, og der er en forholdsvis høj grad af oplandsvirkning på det meste af Fyn.

på linje med eller syd for Odense på tværs af landet.

Indbyggertal

Fraflyttere rejser altovervejende til København og i nogen grad til Nordfyns og Kerteminde kommuner.

Borgerne i Odense vurderer byen til at være i top 10 på 3 ud af 12 bosætningsparametre; nemlig attraktivitet for de unge, attraktive grønne områder samt kulturliv. Men ser man på, hvilke parametre der har haft betydning for deres valg af bosætningsby, så er det de hårde værdier som job og uddannelse, infrastruktur, boligudbud og - for de studerendes vedkommende - gode forhold for unge.

Odenses borgere vurderer byen så højt, at den er den mest attraktive by for unge. Til gengæld synes kun 36 %, at Odense i høj eller i nogen grad er attraktiv for seniorer, hvilket er den næstlaveste andel.

•

95 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Odense.

•

Knap en tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, men 42 % mener, at situationen er uændret.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (45 interviews i Odense)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

91%

93%

16%

16%

98%

91%

13%

13%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

26

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

ESBJERG

Personlig indkomst

Bymiljø

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69 årige

Anbefalelsesværdig

Esbjerg er en by, der er inde i en meget positiv udvikling, når man spørger byens borgere. Byen er hverken en traditionel købstad eller en stationsby, men en havneby, der er blevet Danmarks 5. største by. I dag scorer den lavt på bymiljø, selv om indfaldsvejene er blandt de kønnere, og middel på landskabs- og naturkvaliteter i nærområdet. Her er muligheder for byomdannelse, som kan tilføre byen flere kvaliteter.

”

Byens profil Alle i regionen kender Esbjerg, som ligger ved Vadehavskysten. Esbjerg er et knudepunkt mod vest, som har oplandsfunktioner for borgene i Varde, Vejen og Fanø kommuner på flere områder. Byen tilbyder alle fire niveauer inden for uddannelse, og har ingen konkurrenter på dette område, der ligger tættere på end Kolding, 70 km væk. Esbjergs bredde i uddannelserne er endda større end Koldings.

Esbjerg kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Byen har et stort udbud af service- og kulturtilbud, og ligger helt i top på alt undtagen større arrangementer. Alligevel giver byens borgere kun Esbjerg en bedømmelse, der rækker til en top 10 placering på 4 ud af 12 bosætningspræferencer. Foruden attraktive arbejdspladser - som har betydet meget for hver 5. indbyggers valg - er det en attraktiv beliggenhed ved vandet, et godt kulturliv samt attraktive forhold for de unge. Hele 50 % af de adspurgte mener, at Esbjerg er attraktiv for unge.

Esbjerg er energi og udsyn [...] Bestil noget! [...] Læser man sociologer og samfundsforskere, er de alle enige om, at vi finder os i et videns- eller netværkssamfund, men her fortsætter industrisamfundet og lever i bedste velgående. [...] En af de grønne kiler huser hele Esbjergs idrætsliv [...] Værsgo´, en velfærdspræsenterbakke - reviret for sundhed. [...] På samme måde med kulturen. [...] Praktisk, firkantet, nemt. [...]

Esbjerg virker tolerant og udadvendt, grænsende til international/global.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Syd- og Vestjylland især Tønder.

Fraflyttere rejser primært til København og

Indbyggertal

HAVNEBY MED 72.700 INDBYGGERE

Omgivelser

Århus, men også til en række andre byer langs motorvejsnettet.

Esbjergs udfordringer bliver synlige i kraft af et skrumpende befolkningstal, som betyder, at byen har mistet næsten 1100 indbyggere på 5 år. Den by, der har mistet næstflest indbyggere, har til sammenligning afgivet under 300. Folketallet skrumper entydigt, fordi folk flytter væk, og Esbjerg har den 3. laveste andel af indbyggere, der vil anbefale andre at flytte til byen (32 %). Hele 29 % af indbyggerne tror desuden, at andre har et negativt indtryk af Esbjerg, hvilket er den højeste andel i hele regionen.

•

90 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Esbjerg, hvilket er den 4. laveste andel.

•

58 % af de adspurgte borgere mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket kun overgås af to andre byer.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (38 interviews i Esbjerg)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

87%

84%

100%

16%

24%

Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen)*. *Esbjerg har 3 ligestillede parametre, som hver vægtes med 13%: Boligudbud, børnefamilievenlighed og grønne områder.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

27

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

KOLDING

Personlig indkomst

Bymiljø

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Kolding klinger velkendt hos mange. Byen har et stærkt kulturliv, mange uddannelser og jobmuligheder og en position inden for wellness. Her er potentiale for at blive en attraktiv oase midt i Hundredekilometerbyen, hvor der kræses for indbyggerne.

”

Byens profil Alle kender Kolding, og byens tilbud og arbejdspladser har generelt en stærk position, der tiltrækker mange kunder fra andre byer. Særligt detailhandlen er et område, hvor Kolding er en magtfaktor. Kolding kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til mange arbejdspladser inden for en time herunder særligt mange inden for brancherne handel og transport.

Kolding er den eneste by i Trekantområdet, der har hele paletten inden for uddannelsestilbud. Det giver bl.a. udslag i, at særligt mange fra livsstilsgruppen Unge på vej bor i Kolding by. Der er færre ældre i Kolding, og gruppen boligejere med overskud er den dominerende livsstilsgruppe. Her finder man også den laveste andel af borgere, som mener, at byen i høj grad eller i nogen grad er attraktiv for seniorer (35 %). Omvendt vurderer borgerne byens kvaliteter så højt inden for fire områder, at den ender i Top 10. Det er infrastruktur, arbejdspladser, attraktive forhold for unge og kulturliv.

Sammen med Vejen og Middelfart står Kolding med et stærkt brand inden for sport og foreningsliv. Det er dog kulturlivet, der træder tydeligst frem, når Koldings egne borgere skal beskrive, hvilke temaer byen er stærkest inden for, og kun to byer opnår en højere vurdering af deres kulturliv ifølge egne borgere. Kolding har dog ingen oplevelsessteder og relativt få tilbagevendende arrangementer og events. Til gengæld har byen den næststørste andel af udefra kommende kunder til sine vandland- og wellnesstilbud.

Kolding er moderne management og netværk [...] Måske fungerer Kolding netop som Los Angeles med sine mange forskellige nedslag rundt om i byen, måske er der allerede sket det, vi har været inde på flere gange: Kolding er en del af en endnu større by. [...]

Men Kolding er en smuk by.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra hele landet, men særligt fra de sønderjyske kommuner.

Fraflyttere rejser til Århus, København og de mellemliggende byer i H´et.

•

87 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Kolding. Kun Fredericia og Rudkøbing har en lavere andel.

•

54 % af de adspurgte mener, at byen hverken er blevet et bedre eller et dårligere sted at bo i de senere år, hvilket er det næsthøjeste antal. Kun 22 % mener, at Kolding er blevet et bedre sted at bo.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (46 interviews i Kolding)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

93%

89%

26%

91%

22%

89%

24%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

28

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

KØBSTAD MED 55.600 INDBYGGERE

Omgivelser

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

VEJLE

Personlig indkomst

Bymiljø

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Vejlenserne selv er begejstrede for Vejles butiksliv og for byens smukke omgivelser og er klar til at anbefale andre at bo i byen.

Her kan high-end butikker og en byomdannelse med arkitektoniske ambitioner tilfredsstille kræsne tilflyttere.

”

Byens profil Vejle er regionens mest naturskønt beliggende by, og samtidig den by, der har mest skov nær byen. I tilgift til det dramatiske landskab har Vejle adgang til rigtig mange arbejdspladser, samtidig med at byen næsten kan holde sin egen befolkning - der vokser lige så stille - beskæftiget. Bymiljøet i Vejle får en middel vurdering, men Vejle er i gang med en omfattende byomdannelse, som vil kunne rokke ved den vurdering fremover.

Vejle brager i egne øjne igennem, når det gælder detailhandel, og samtlige adspurgte borgere i byen synes, at Vejle har et attraktivt butiksudvalg. Det er der ingen af de øvrige byer, der kan hamle op med, men alligevel kan Vejle ikke helt følge med de andre byer af samme størrelse - fraregnet Fredericia - når det kommer til tiltrækning af kunder fra andre kommuner.

Vejle har ingen lange, videregående uddannelsesinstitutioner, men det har nabobyen Kolding samt Århus, hvilket gør det muligt at bo i Vejle og studere andetsteds. Gode forhold for de unge har været et væsentligt flytteparameter for hele 18 % af indbyggerne, hvilket er den højeste andel i regionen, og lige så vigtigt som nærheden til kyst og arbejdspladser.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet.

Fraflyttere rejser til Århus og HedenstedHorsens området samt København.

•

98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vejle.

•

Her er mindre parcelhus-børnefamilie-livsstil end i de øvrige byer, og flere velhavere end gennemsnittet. Kun indbyggerne i Billund har en højere personlig indkomst, end Vejlenserne. Borgerne har i denne undersøgelse haft svært ved at vurdere, om Vejle er blevet et bedre eller dårligere sted at bo over de senere år, men en stor andel (74 %) tror, at andre har et positivt indtryk af byen.

Vejle er initiativ og overskud [...]

Man bygger overalt, laver om, udsmykker og forandrer [...] Det er helt tydeligt, at ”alt” foregår nede i byen, hvor der da også var ganske fyldt med mennesker en snekold mandag i januar. Man aner, at vejleborgerne er glade for deres by, den kan bruges til alverdens gøremål, man behøver faktisk slet ingen gøremål for at få en oplevelse. [...] Men der ér mange dyre huse her. [...] Hvor bor de ikke-rige? Er der nogen?

Jørgen Duus

Indbyggertal

KØBSTAD MED 49.700 INDBYGGERE

Omgivelser

En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, og samme andel mener, at den ikke har ændret sig. Hele 21 % svarer ”ved ikke”, hvilket gennemsnitligt er fire gange så mange som i de øvrige byer.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Vejle)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

92%

100%

18%

18%

92%

97%

28%

18%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

29

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

FREDERICIA

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 39.400 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Fredericia har en særlig byplan, og alle togrejsende kender byen. De rekreative omgivelser, et godt foreningsliv og mange tilbud inden for motion og sundhed kan anspore Fredericia til at blive en moderne energiby, der dyrker mulighederne for fysisk udfoldelse samt andre måder at bevæge sig på end i bil.

”

Byens profil Fredericia ligger attraktivt ved vandet i et område med rekreative omgivelser og rigtig mange tilgængelige arbejdspladser. Byen er desuden velforsynet med serviceog kulturtilbud, og har f.eks. næstflest tilbud inden for arrangementer samt motion og sundhed. I forhold til sin størrelse har Fredericia dog en svag detailhandel, som tiltrækker få kunder fra andre kommuner.

Trods den gode beliggenhed har Fredericia ridser i lakken, idet byen har den største andel af borgere, som ikke er tilfredse med at bo der. Hele 22 % vil desuden slet ikke anbefale andre at flytte til Fredericia, hvilket er næsten dobbelt så meget som de næstmest negative borgere og langt fra gennemsnittet på 4 %. Dog vurderer borgerne, at 2 ud af 12 kvaliteter er så gode, at Fredericia ender i top 10 her. Det er infrastruktur og vand/strand.

Af en stor by at være har Fredericia desuden et foreningsliv, som en stor andel af borgerne vurderer er attraktivt.

Fredericia er arbejdsomhed og samfundssind [...]

Man oplever hurtigt, at bystyret her har valgt side.

Centrum skal være centrum. [...]Man stiller bilen, for i modsætning til Los Angeles er det selvmodsigende (for den besøgende) at bruge bil her. Man kan for resten heller ikke finde rundt, for ligesom New York er alle gader vinkelrette på hinanden. [...]

Fredericia bycentrum er ikke en nostalgisk museumskulisse, som er nervøs for fremtiden. [...] Her er kultur i bred forstand en del af byens identitet. [...]

Fredericia er på én gang glamourøs og praktisk, overraskende og stille, kraftfuld og lille.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra hele landet.

Fraflyttere rejser primært til Århus, Køben-

Indbyggertal

havn, Vejle og Middelfart.

De fleste tilflyttere har haft hårde værdier som arbejde, infrastruktur og boligudbud i tankerne, da de valgte Fredericia. Her er en større andel af yngre familier i lejebolig end andre steder, men som den eneste af de store byer er der ingen unge indbyggere med en livsstil, der indikerer uddannelse. Hvad angår uddannelse og detailhandel presses Fredericia af naboerne Kolding og Vejle.

Hver fjerde borger i Fredericia tror, at andre har et negativt indtryk af byen. 14 % tror det modsatte, hvilket er den laveste andel blandt alle byerne, hvor i gennemsnit 51 % tror på et positivt indtryk.

•

86 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Fredericia. Det er den næstlaveste andel, og hele 8 % er utilfredse eller meget utilfredse.

•

41 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens en tredjedel mener det modsatte.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (51 interviews i Fredericia)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

90%

94%

16%

12%

100%

14%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

30

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

SVENDBORG

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 34.600 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Svendborg er en smuk og velkendt by med mange tilbud til det gode liv. Med motorvejen og toget er Fyn klemt sammen, og Svendborg kan blive en forstad til Odense for de tilflyttere, der søger en Slow City, men som samtidig vil kunne udnytte deres evner på arbejdsmarkedet.

Byens profil Svendborg ligger i en del af regionen, der har få arbejdspladser, men mange rekreative kvaliteter, og byen i sig selv har fine bymiljømæssige kvaliteter. Det forsøger man i Svendborg at bruge aktivt, og byen er den første danske Cittaslow certificerede by. Indbyggerne i Svendborg tror generelt, at andre har et positivt indtryk af byen - ingen forventer, at møde et negativt indtryk.

Svendborgs egne borgere mener desuden, at byen har et særligt godt foreningsliv i forhold til sin størrelse, og at byen er en attraktiv kulturby med et godt og varieret butiksliv. Færgerne til øerne betyder, at Svendborg har et naturligt opland i form af småøerne og Ærø.

”

Svendborg er en lidt magisk by [...] Svendborg er idealisme og inspiration [...] Og man er straks forført.

Det er det stik modsatte af et ikke-sted, vi befinder os i. [...]Måske får man som indbygger og tilflytter lynhurtigt indpodet, at man her befinder sig i en søfartsby? [...] Man er nærmest på en serpentinervej, og et øjeblik efter er man faret vild i smågaderne i centrum. Tak for det, man oplever en del mere udenfor alfarvej end på den slagne.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE

I Svendborg er der en stor andel af enlige og par uden hjemmeboende børn. Her er særligt mange enlige under 30 år og par i 50-60 års alderen, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Der er relativt få børn i Svendborg, men byens indbyggere er alligevel yngre end regionsgennemsnittet, og børnefamilievenlighed vægtes højt.

Svendborg er en lokal magnet, hvor mange tilflyttere kommer fra Sydfyn og øerne, men byen formår også at tiltrække en del tilflyttere fra Nordsjælland og hovedstadsområdet, hvilket ellers er kendetegnende for byer langs motorvejs- H’et. Tilflytternes vigtigste præferencer er da også bløde værdier som rekreative kvaliteter og kultur - især sidstnævnte er interessant, idet det kun er indbyggerne i Faaborg, der har vægtet kulturlivet højere.

Svendborg har generelt et godt udbud af service- og kulturtilbud, og byen tilbyder mellemlange, videregående uddannelser ud over ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Byens indbyggere har generelt et højt uddannelsesniveau, men deres personlige indkomst ligger 3. lavest i regionen - næsten 20.000 kr årligt under gennemsnittet.

Tilflyttere kommer fra Sydfyn og øerne samt Nordøstsjælland.

Indbyggertal

Fraflyttere rejser til Odense, København og Århus.

•

97 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Svendborg.

•

I Svendborg finder vi den næsthøjeste andel af de adspurgte borgere, der ikke mener, at byen er blevet et hverken bedre eller dårligere sted at bo i de senere år - hele 70 %. 12 % mener at byen er blevet et bedre sted at bo, mens marginalt flere mener det modsatte.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Svendborg)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

91%

88%

100%

18%

18%

27%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

31

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

SØNDERBORG

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 27.300 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Sønderborg er en by i en meget positiv udvikling, når man spørger borgerne. Det er en stærk handels- og kulturby med et godt opland, der dog især tiltrækker nye borgere på grund af sine arbejdspladser. Ved f.eks. konstant at tænke nyt og forkæle sine indbyggere i deres hverdagsliv samt tilbyde dem spændende oplevelser i smukke omgivelser, kan Sønderborg søge at gøre livet på Als permanent.

”

Byens profil Sønderborg er rig på smukke omgivelser både i og omkring byen, og her er et stort udbud af service- og kulturtilbud. Samtidig er Sønderborg en by i forandring, og en meget stor andel af borgerne i byen mener, at byen er blevet et bedre sted at bo over de senere år. Byens arbejdspladser er afgørende for, at folk flytter dertil, men paradoksalt nok er Sønderborg i kraft af sin placering på Als en af de byer, der har adgang til få arbejdspladser inden for en time.

Sønderborg er meget populær hos sine egne indbyggere, som er glade for at bo her, og som mener, at byen bevæger sig i den rigtige retning. Borgerne vurderer byen så højt, at den ender i top 10 på 8 ud af 12 flyttepræferencer - kun overgået af Middelfart. En af disse er gode forhold for børnefamilier, hvor Sønderborg indtager en delt 4. plads, på trods af at det ofte er de mindre og mellemstore byer, der har disse kvaliteter.

Kun i fire andre byer vurderer borgerne, at butikslivet er bedre end i Sønderborg, og byen er da også den mindste by med et lavprisvarehus. Sønderborgs borgere vurderer kvaliteten af byens kulturliv som helt i top på en delt 1. plads sammen med Ribe.

Blandt borgerne i Sønderborg er der en stor andel med en fællesskabslivsstil - særligt gruppen af yngre familier, der bor til leje, er stor. Samtlige borgere vil i høj grad eller i nogen grad anbefale andre at flytte til Sønderborg - ingen andre byers borgere er så uforbeholdne. Hele 77 % af indbyggerne tror da også, at andre har et positivt indtryk af byen, hvilket kun overgås af Ribe.

Sønderborg er lidt tysk for danskeren og sikkert også lidt dansk for tyskeren [...] Det er et smørhul, den by, tænker man banalt [...] Dansk guldalder og Eckersberg [...] En ægte provinsby med egen historie, et tydeligt centrum, gode forstæder og en fantastisk natur [...] Men mest af alt ligner det en fritidsby [...] Måske er man en smule forkælet? Det går alt sammen, bare Danfoss klarer sig, og grænsen og den tyske moms ikke flytter sig [...] Man falder ned i Sønderborg. Bliver klogere på sig selv, og det land, vi lever i. Sønderborg er fornuft og innovation.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra hele landet, men særligt fra Aabenraa kommune.

Fraflyttere rejser til Århus, København og de mellemliggende byer i H’et.

•

Alle de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Sønderborg.

•

Hele 63 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er det næsthøjeste antal.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i Sønderborg)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

40%

97%

97%

100%

20%

20%

23%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

32

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

Indbyggertal

rappor t

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

HADERSLEV

Personlig indkomst

Bymiljø

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Haderslev er en klassisk købstad, som næsten har pladen fuld, hvad angår produktsiden. De manglende kvaliteter i forhold til bymiljø går primært på byens erhvervs- og boligområder, og det er der mulighed for at rette op på. Det kunne også overvejes at se nærmere på mulighederne for at øge kvaliteten på nogle af kundernes foretrukne bosætningspræfencer.

”

Byens profil Haderslev er en klassisk købstad, som er mere storby, end placeringen som regionens 8. største by antyder.

Fra Haderslev er der adgang til 6. flest arbejdspladser inden for en time - mere end 330.000 - og byen rummer flere uddannelsesinstitutioner. Haderslev har procentuelt den største gruppe af borgere i hele regionen, der lever en storbylivsstil, og deraf er mange enlige unge under 30 år. Det hænger godt sammen med, at andelen af 15-39-årige er større her, end for byerne som gennemsnit. Det er samtidig i Haderslev, at man finder den største andel af etageboliger.

Haderslev har et bredt udvalg af tilbud og kvaliteter, og de manglende kvaliteter i forhold til bymiljø går primært på byens erhvervs- og boligområder, som der er mulighed for at rette op på. Alligevel vurderer byens egne borgere Haderslev så lavt, at den kun lige akkurat klemmer sig ind på top 10 på en enkelt bosætningspræference (attraktivt udvalg af butikker), som til gengæld har haft stor eller afgørende betydning for hver 5. tilflytters bosætningsvalg - den fjerdestørste andel blandt de 29 byer.

Haderslev får en til at tænke på TV-serien Matador.

Der er noget patriarkalsk over byen, lidt Varnæs, lidt skepsis overfor forandring, lidt lokalpatriotisme, megen tryghed. [...]Byen kan ses på afstand og ligner noget fra gamle dage med sin voldsomt dominerende domkirke [...] Det er en velkomst, der er højskolesangbogen værdig [...] Nu er man i Sønderjylland, kagebordenes paradis. Og lidt i udlandet. [...]Vi er i bil-land. [...] De er parkeret overalt. [...] Men man bliver hele tiden overrasket, ikke meget er forudsigelig orden. Lidt rod. Lidt tilfældigt [...] Og derfor ret charmerende.

Jørgen Duus

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne, især Tønder.

Fraflyttere rejser primært til Århus og København, men også til en lang række byer

Indbyggertal

KØBSTAD MED 21.300 INDBYGGERE

Omgivelser

over hele landet.

•

96 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Haderslev.

•

En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 40 % mener, at situationen er uændret.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Haderslev)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

87%

87%

23%

20%

90%

27%

20%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

33

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

NYBORG

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 16.500 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Nyborg kendetegnes ved sin attraktive beliggenhed ved både skov og strand og nærheden til motorvej og bane. Her er byens borgere tilfredse med at bo og anbefaler gerne andre byen.

Byen tiltrækker folk, for hvem mobilitet er afgørende, og bosætningspræferencer og tilfredshed følges fint ad.

Byens profil Nyborg er byen ved den gamle vesthavn for Storebæltsfærgerne, og nu en endnu mere strategisk velbeliggende by i smukke, rekreative omgivelser. Den er desuden en købstad med flere slotte og en høj vurdering af de kulturhistoriske og karakterskabende elementer. Beliggenheden i forhold til infrastruktur, vand og grønne områder har været afgørende for en stor del af Nyborgs indbyggere. Befolkningstallet er stigende, og Nyborg tiltrækker særligt mange tilflyttere fra nabokommunerne Odense, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn samt København.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer i stor stil fra nabobyerne med Odense i front samt fra Sjælland.

De få fraflyttere er spredt over det meste af

Nyborg er en by, som ifølge sine egne indbyggere ligger i top 10 på seks ud af 12 bosætningspræferencer - herunder billige boliger, på trods af at den er en af de større byer. At Nyborg giver indtryk af at være mindre, end den er, ses også på alderssammensætningen, hvor Nyborgs borgere er ældre, end bystørrelsen umiddelbart giver anledning til at tro. Byen mangler nogle tilbud inden for oplevelser og uddannelse, som kan skyldes nærheden til Odense. Ligeledes er der under 50 % etageboliger i Nyborg, hvilket også leder tankerne hen på en mindre by.

landet.

•

97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse

•

43 % af de adspurgte mener, at byen er blevet

eller meget tilfredse med at bo i Nyborg. et bedre sted at bo i de senere år, mens samme andel mener, at situationen er uændret.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (30 interviews i Nyborg)

Borgerne udgør et ret gennemsnitligt udsnit af regionens indbyggere. Dog er der påfaldende mange husstande med enlige under 30 år - de såkaldte forstadssingler.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

100%

100%

40%

33%

43%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

34

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Byen selv har et gennemsnitligt antal arbejdspladser i forhold til bystørrelsen, og der er adgang til 260.000 arbejdspladser inden for en times transport, hvilket er i den øvre del af middel. Der er god adgang til arbejdspladser inden for nichen information og kommunikation.

Desuden er Nyborg en af de byer, der har bedst adgang til arbejdspladser med kollektiv transport.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

AABENRAA

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 16.100 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Aabenraa er udfordret på de relativ få arbejdspladser, der findes i og omkring byen, og har i de seneste år oplevet en befolkningstilbagegang. De fysiske rammer ser ellers spændende ud. Byen har for sin størrelse mange service- og kulturtilbud og gode uddannelsestilbud ligesom både bymiljø og byens omgivelser generelt har høj kvalitet.

Byens profil Selv om byen har adgang til få jobs inden for en times pendling, skal man kun marginalt længere væk for at nå et middelstort arbejdsmarkedsopland. Både bymiljøkvaliteterne og omgivelserne ligger i den bedste tredjedel, ligesom Aabenraa er den mindste by, der er velforsynet med tilbud inden for service og kultur. Byen har uddannelsesinstitutioner inden for to af fire grene.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer især fra Tønder Kommune Indbyggertal

Inden for service og kultur skiller Aabenraa sig ud som mønsterbryder med flere tilbud end bystørrelsen tilsiger inden for hele fire ud af otte områder; Motion og sundhed, sygehuse og behandling, uddannelse samt større arrangementer. Det store udbud betyder, at Aabenraa er i stand til at tiltrække mange kunder fra andre kommuner på en række områder. Det betyder også, at den nærliggende by Rødekro sammen med Munkebo har færrest tilbud blandt alle byerne.

samt bredt fordelt over hele landet.

Fraflyttere rejser til Århus samt til de øvrige uddannelsesbyer med undtagelse af Esbjerg og Aalborg.

Indbyggerne i Aabenraa er meget gennemsnitlige, når man ser på de hårde, målbare facts. Fællesskabslivsstilene fylder dog mere end gennemsnitligt, mens gruppen komfort og hygge fylder mindre. De 15-24-årige udgør en større gruppe her end de fleste andre steder, og der er mange enlige - både unge og ældre - i Aabenraa.

Kun i en enkelt af de andre undersøgte byer er der færre indbyggere, som ”i høj grad” vil anbefale andre at flytte til deres by. Halvdelen vil dog med forbehold anbefale byen. Aabenraas flytteprofil er noget smal, idet den tiltrækker mange tilflyttere fra én kommune, og afgiver borgere til nogle få byer.

•

90% af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Aabenraa, hvilket er den 4. laveste andel.

•

Knap halvdelen af de adspurgte borgere mener, at byen hverken er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år. Der er dog flere, der mener, at den er blevet et dårligere sted at bo (28 %), end et bedre sted (22 %).

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Aabenraa)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

91%

97%

91%

28%

41%

41%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

35

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

MIDDELFART

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 14.400 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Middelfart har nogle landsbykvaliteter, der er unikke for en større by. Samtidig har byen adgang til regionens største arbejdsmarked, og dens kvaliteter vurderes højt af byens borgerne, hvor flere end noget andet sted er klar til at anbefale byen. Middelfart kan med fordel dyrke sine landsbykvaliteter og kommunikere sine kvaliteter bedre ud.

Byens profil Middelfart kombinerer kvaliteterne fra en storby og en lille by. Beliggenheden ved kysten nær motorvej og bane med adgang til regionens største samlede arbejdsmarked - over 400.000 arbejdspladser inden for en times kørsel - gør Middelfart til et attraktivt sted at bosætte sig. Her er storbyens gode adgang til arbejdspladser og studie med kollektiv trafik.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra næsten hele Syddanmark og hovedstaden.

Middelfart er den by, hvor den største andel af indbyggerne i høj grad vil anbefale andre at flytte til (72 %).

Indbyggerne er faktisk så begejstrede for Middelfart, at de vurderer den til at være blandt de ti mest attraktive bosætningsbyer inden for hele 9 ud af 12 præferenceområder. Her er den 5. største andel af børn under 15 år, ligesom voksne par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, også udgør en stor andel af indbyggerne. Middelfart selv har kun ungdomsuddannelser, men ligger midt imellem Odense og Kolding, der begge har hele paletten.

Fraflyttere er få og rejser til København og en række jyske byer samt Sønderborg.

•

95 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse

•

44 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et

eller meget tilfredse med at bo i Middelfart. bedre sted at bo i de senere år, mens halvdelen mener, at den ikke har ændret sig.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Middelfart)

Byens indbyggere bruger Odense, Kolding og Fredericia på en række områder, herunder uddannelse, detailhandel og kultur. Middelfart selv har dog mange kulturtilbud, og har desuden et ungdoms-/studenterhus som en af kun to byer uden for de store uddannelsesbyer. Byen ligger i top 10, hvad angår bymiljømæssige kvaliteter.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

100%

100%

26%

31%

38%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

36

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Samtidig er Middelfart atypisk, idet den blandt sine egne borgere anses for at være en af de mest attraktive for seniorer samt at have et godt foreningsliv - områder der ellers kendetegner mindre byer. I tilgift hertil har Middelfart få etageboliger i forhold til sin størrelse, men mange rækkehuse.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

VARDE

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 12.900 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Varde har rigtig gode bymiljømæssige kvaliteter over hele linjen og er samlet set den næsthøjest vurderede by. Meget stor tilfredshed blandt byens borgere kan måske synliggøres i et større område. I dag kommer tilflytterne primært fra nærområdet.

Byens profil Varde er en by med gode bymiljømæssige kvaliteter - top 4 på alle punkter - og en særlig profil inden for shoppingtilbud og mad, hvor byen har usædvanligt mange tilbud i forhold til størrelsen. Det betyder, at Varde også har mange af de bylivsskabende tilbud.

Borgerne i Varde er blandt de mest tilfredse med deres by, og 2 ud af 3 vil i høj grad anbefale andre at flytte til Varde. Kun to andre byer kan overgå det. Borgerne vurderer bl.a. kvaliteten af byens kulturliv så højt, at Varde er blandt de 10 bedste kulturbyer i deres øjne.

Blandt byens borgere er der en lille overrepræsentation af par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, lige som der er relativt mange velhavere.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne.

Fraflyttere rejser til Århus, København, Esbjerg, Fredericia samt en række øvrige byer i H’et.

•

Samtlige adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Varde. Byen har desuden den næsthøjeste andel borgere, der er meget tilfredse.

•

Varde vælges tilsyneladende for ”hele pakken”, snarere end for enkelte kvaliteter. Seks ud af de 12 flytteparametre vægtes næsten lige højt blandt tilflytterne.

Indbyggertal

På de øvrige områder drager Varde fordel af nærheden til Esbjerg, som bl.a. er forklaringen på, at Varde trods sin størrelse har få tilbud inden for sygehuse og behandling samt motion og sundhed. Ligeledes har Varde kun ungdomsuddannelser, mens Esbjerg har hele paletten.

Omvendt er der kun meget få borgere i andre kommuner, der bruger Varde til deres gøremål. Byen har mere end 20 % skov i nærområdet, hvilket gør Varde til den 4. skovrigeste by blandt de 29.

54 % af de adspurgte mener hverken, at byen er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år, mens 26 % mener, at den er blevet et bedre sted at bo.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i Varde)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

94%

91%

100%

11%

Nederst: Den vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen)*. *Varde har 5 ligestillede parametre, som hver vægtes med 9%: Infrastruktur, boligudbud, arbejdspladser, børnefamilievenlighed og vand/strand.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

37

Produkter

Kunder

Udbud af service og kultur

GRINDSTED

Bymiljø

STATIONSBY MED 9.500 INDBYGGERE

Befolkningsudvikling Personlig indkomst

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

Anbefalelsesværdig

Andel 25-69-årige

”Familiepræferencer” betyder meget for Grindsteds indbyggere, og byen har ifølge borgerne et godt butiksliv samt mange arbejdspladser inden for rækkevidde. Bymiljøkvaliteterne halter dog, og her kan Grindsted sætte ind og styrke både foreningslivet og bylivet.

Byens profil Grindsted er en stationsby beliggende midt inde i landet.

Det betyder, at byen ikke har adgang til kyst, og derfor får en vurdering af sine omgivelser, der ligger lavest i middelgruppen - på trods af at der omkring Grindsted er så fine søer og vandløb samt skovkvaliteter, at byen her ligger i top.

At Grindsted er en nyere by uden ret meget klassisk kulturhistorie og bycenterfunktioner betyder også, at den vurderes meget lavt på de bymiljømæssige kvaliteter.

Samlet får den regionens næstlaveste vurdering.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra nabokommunerne samt Faaborg-Midtfyn.

Fraflyttere rejser til Århus samt en række andre kommuner i Jylland og Fyn samt hovedstaden.

Der bor da også forholdsmæssigt flere børn i Grindsted (6. flest), en stor andel af par og kun få enlige uden børn.

Borgerne i Grindsted handler i Kolding. Mange bor i parcelhus, og der er forholdsvis få rækkehuse i Grindsted.

Grindsted har en begrænset oplandseffekt, men tiltrækker en del borgere fra Varde til sit foreningsliv samt borgere fra flere kommuner til sine sundhedstilbud. Som én af kun fire byer under 14.000 indbyggere har Grindsted et sygehus. Fra Grindsted er der inden for en time adgang til regionens 9. største arbejdsmarked, hvoraf en større del end gennemsnitligt ligger inden for industrien.

Der er ungdoms- og erhvervsuddannelser i Grindsted.

•

Alle de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Grindsted.

•

47 % af de adspurgte borgere mener, at Grindsted er blevet et bedre sted at bo i de senere år.

Det overgås kun af fem andre byer i regionen.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (34 interviews i Grindsted)

Øverst: De 3 højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

18%

97%

18%

91%

24%

18%

Nederst: De 4 vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

38

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Men selv om byen ikke er klassisk smuk, er dens borgere godt tilfredse med at bo der, og kun i fem byer synes en større andel af borgerne, at deres by er blevet et bedre sted at bo over de senere år. Borgerne sætter især byens butiksliv højt, hvor deres egen vurdering giver Grindsted status af regionens næstbedste handelsby. Der udover placerer borgerne Grindsted i top 10, hvad angår gode forhold for børnefamilier og en billig by at bo i.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

VEJEN

Personlig indkomst

Bymiljø

STATIONSBY MED 8.900 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Vejen har en navlestreng til Kolding, der skal vedligeholdes. De mange jobmuligheder, kulturtilbud og uddannelsesinstitutioner kendetegner byen. De skal støtte Vejen i sine bestræbelser på at forblive en meget attraktiv by for børnefamilier.

Byens profil Vejen er en stationsby midt inde i landet, som har få nærrekreative og bymiljømæssige kvaliteter, men som til gengæld tilbyder gode rammer om hverdagslivet. Her er plads til udfoldelse, og parcelhuse og rækkehuse udgør en stor andel af boligudbudet.

I Vejen kan man betragte sig som indbygger i en selvstændig vækstby, der har flere jobs end erhvervsaktive indbyggere, et udbud af kulturtilbud, der er over middel, samt flere uddannelsesinstitutioner, end størrelsen tilsiger. Det betyder, at Vejen er attraktiv for børnefamilier, og byen er blandt de fem, der har flest børn blandt indbyggerne.

Sammen med Kolding og Middelfart har Vejen en tiltrækningskraft inden for sport og foreningsliv, og Vejens arbejdspladser tiltrækker borgere fra andre kommuner.

LIDT OM KUNDERNE

En meget stor del af tilflytterne til Vejen kommer fra Kolding, og nærheden hertil betyder, at Vejen inden for en times pendling i bil har adgang til over 340.000 arbejdspladser - 5. flest blandt de 29 byer i regionen. En væsentlig del af de tilgængelige arbejdspladser er inden for området handel og transport, mens der er få offentlige jobs. Det afspejler sig i, at uddannelsesniveauet for Vejens indbyggere er under middel.

- især Kolding.

Fraflyttere rejser primært til Århus og København samt den nordlige del af Fyn.

•

97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vejen.

•

Infrastruktur og mange attraktive arbejdspladser er de to områder, hvor Vejens egne borgere vurderer byens kvaliteter så højt, at den kommer ind i top 10. Vejen er desuden en af kun tre byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen.

Indbyggertal

Tilflyttere kommer fra nabokommunerne

En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 44 % mener, at situationen er uændret. Det er tæt på gennemsnittet.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Vejen)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

88%

97%

16%

19%

91%

19%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

39

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

RIBE

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 8.000 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Ribe er ifølge sine borgere god til at imødekomme de individuelle og lidt luksus-betonede præferencer med kulturlivet i front. Men Ribe er andet end bymidte og storbylivsstil, og byen kan med fordel se på hele byens attraktivitet i stedet for kun at betragte centrum.

Byens profil Ribe er en af regionens ældste købstæder med en attraktiv bymidte som vigtigste trækplaster. Imidlertid får Ribe kun en middel vurdering af sit samlede bymiljø, fordi dens bolig- og erhvervsområder samt hovedindfaldsveje ikke er planlagt med samme omhu. Vurderingen af Ribes nærrekreative kvaliteter ligger i den nederste tredjedel primært p.g.a. manglende kyst og skov. Marsklandskabet og Nationalpark Vadehavet er dog et styrkepotentiale Ribe har imidlertid en position som en vigtig handelsby for borgerne i de omkringliggende kommuner, og byen tiltrækker påfaldende mange udefra til sine shoppingtilbud og sit restaurationsliv i forhold til bystørrelsen.

Kulturlivet spiller en vigtig rolle i forhold til at tiltrække nye tilflyttere og fastholde de nuværende. Ribes borgere vurderer byen særligt højt inden for kulturliv - regionens højeste score - men også butikslivet rækker ifølge borgerne til en plads i top 10. Byen kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Til gengæld er antallet af jobs inden for rækkevidde med kollektiv transport under middel. Byen selv har kun gymnasiale uddannelser.

Ribes borgere fører en livsstil, som ligner indbyggerne i de større byer, og de er generelt veluddannede mennesker med en høj personlig indkomst. Her er få i gruppen boligejere med overskud, men til gengæld en stor andel storbyliv, lige som Ribe - som den mindste by - har gruppen unge på vej repræsenteret. Gruppen forstadssingler - primært enlige under 30 år - er overrepræsenteret.

Med til storbyhistorien hører, at Ribe har få parcelhuse i forhold til størrelsen.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer næsten udelukkende fra nærområdet - især Tønder Kommune.

Fraflyttere rejser primært til Århus og København, men også til en række byer langs motorvejs-H’et.

•

97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse

•

28 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et

eller meget tilfredse med at bo i Ribe. bedre sted at bo i de senere år, mens 47 % ikke har oplevet en ændring.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Ribe)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

89%

89%

11%

89%

94%

11%

Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen*. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). *Ribe har 4 ligestillede parametre, som hver vægtes med 8%: Billig by, godt butiksudvalg, grønne områder og foreningsliv.

40

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

Indbyggertal

rappor t

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

TØNDER

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 7.800 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Tønder er en smuk gammel by, med fine grønne områder og Vadehavet som nabo. Her er andre ting på spil end de traditionelle flytteparametre, og Tønder kan derfor slå sig op på en større historie om et område og dets natur- og kulturhistorie.

En formidling af kvaliteterne som bosætningsby til de turister, som festivalen, byen, kulturen og naturen tiltrækker, er også en mulighed.

Byens profil Tønder ligger for sig selv i det sydvestlige hjørne af regionen. Denne placering er med til at give Tønder nogle træk, der ellers primært findes i de større byer.

Tønders stærkeste kort er dens fine bymiljømæssige kvaliteter (samlet set 3. bedst) og dens stærke position inden for shopping og kulturelle tilbud, hvor Tønder Festival er det mest kendte arrangement.

LIDT OM KUNDERNE De få tilflyttere kommer fra landkommuner over hele landet.

Fraflyttere rejser til Århus og København samt

Tønders egne borgere vurderer, at byen selv har så attraktive grønne områder, at den rykker ind på top 10 inden for dette tema. Byen vurderes af sine borgere at være attraktiv for børnefamilier, men denne gruppe udgør en mindre del af indbyggerne end gennemsnittet for regionen. Enlige ældre, par uden hjemmeboende børn samt aktive børnefamilier udgør de største grupper.

Tønder har desuden en stor andel borgere af udenlandsk herkomst (5. flest), som ikke blot kan tilskrives nærheden til grænsen, og her er både flere indbyggere med en storbylivsstil end forventet, og flere der bor på landejendomme, men kun få velhavere.

Indbyggertal

Selv om der i selve Tønder er flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere, har Tønder en stor udfordring i et faldende befolkningstal og en beliggenhed i en del af regionen, der har meget få jobs. Byens omgivelser vurderes samlet set at ligge i den lave ende, men med et styrkepotentiale i marsklandskabet og Nationalpark Vadehavet.

til andre kommuner inden for region Syddanmark.

•

93 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Tønder.

•

Tønder er én ud af 5 byer, hvor mere end en tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo i de senere år.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Tønder)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

95%

88%

90%

8%

13%

Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).* *Tønder har 4 ligestillede parametre, som hver vægtes med 5%: Boligudbud, børnefamilievenlighed foreningsliv og kultur.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

41

Produkter

Kunder

Udbud af service og kultur

VOJENS

Bymiljø

STATIONSBY MED 6.900 INDBYGGERE

Befolkningsudvikling Personlig indkomst

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

Anbefalelsesværdig

Andel 25-69-årige

Vojens er en by, der har et potentiale med sin beliggenhed tæt ved motorvejen. Her er næsten alle glade for at b, selv om byen som produkt står lidt svagt, og der ligger oplagt et stort potentiale for udvikling. I forhold til de lidt blødere bosætningspræferencer som f.eks. forhold for børnefamilier scorer Vojens til gengæld højt.

Byens profil Vojens er en stationsby inde i landet, som deler kommune med Haderslev, der er tre gange så stor som Vojens.

Dette kan være en del af forklaringen på, at Vojens har få service- og kulturtilbud og ingen uddannelser. Byen tiltrækker dog forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner til forlystelser. Vojens er af nyere dato, og de bymiljømæssige kvaliteter rækker kun til en placering som 3. sidst, om end boligområderne vidner om, at byen har potentiale til mere.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra kommuner i et bælte fra Tønder over Fyn til København.

Fraflyttere rejser primært til byer i Jylland

Der er en stor andel af indbyggere i Vojens, som har en fællesskabslivsstil - især par og enlige med børn, der bor til leje samt en gruppe af plejehjemsbeboere, der også er større end gennemsnittet. Selv om næsten alle de adspurgte indbyggere er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vojens, har kun fire andre byer en lavere andel af respondenter, der i høj grad vil anbefale andre at flytte til deres by (35 %).

syd for Viborg, samt til Odense, Nyborg og Københavnsområdet.

•

98 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vojens.

•

Kun 11 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er regionens laveste tal. 51 % har ikke oplevet en

Alligevel vurderer borgerne Vojens’ kvaliteter til at være så gode, at byen ligger i top 10 på fem ud af 12 bosætningspræferencer. Det er først og fremmest beliggenheden ved overordnet infrastruktur og gode forhold for børnefamilier, men også foreningslivet, gode forhold for seniorer og lave økonomiske omkostninger, der sender Vojens i top 10.

ændring.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (37 interviews i Vojens)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

92%

92%

22%

16%

16%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

42

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Vojens ligger på en flad slette, som betyder, at de landskabelige og rekreative kvaliteter i omgivelserne samlet set er de laveste blandt de 29 byer. Der er nogen skov i nærområdet, og ikke langt til store landskabelige værdier i Pamhule skov og ved Tørning Mølle. Fra Vojens er der adgang til et middelstort antal jobs, og særligt mange inden for handel og transport.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

FAABORG

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 7.100 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Faaborg er en af regionens mest attraktive byer, hvad angår bymiljøer og omgivelser, men de øvrige kvaliteter er jævne, og byen mangler en klar profil. Den kan måske findes i borgernes præferencer, hvor kulturlivet og de rekreative kvaliteter har været vigtige. Der bør stilles skarpt på, hvorfor mere end halvdelen af borgerne mener, at Faaborg er blevet et dårligere sted at bo de senere år.

Byens profil Faaborg ligger i det bakkede terræn på Sydfyn uden for de større transportkorridorer. Her er de rekreative rammer om et godt og inspirerende liv i fokus. Faaborg er topscorer, når det gælder bymiljøkvaliteter samlet og på alle delområder på nær ét. Også de omgivende landskaber er til en placering i den øverste tredjedel, mens Faaborgs udbud af service og kultur er middelstort. Faaborg har dog en særlig profil inden for uddannelse og større arrangementer, hvor byen har flere tilbud, end størrelsen tilsiger. På uddannelsesiden er der erhvervsuddannelser og alment gymnasium.

Ingen af borgernes egne vurderinger af Faaborgs bosætningskvaliteter kvalificerer byen til en plads i top 10. Det gør sig kun gældende for én anden by ud over Faaborg. De rekreative kvaliteter og kulturlivet er dog noget, der har haft endog meget stor betydning for de borgere, der er flyttet til Faaborg. Selv om byens kulturliv får en middel vurdering af borgerne, har det haft stor eller afgørende betydning for hele 20 % af tilflytterne, mod 7 % for byerne som gennemsnit. De grønne områder har haft stor eller afgørende betydning for mere end halvdelen af tilflytterne, mod gennemsnitligt 19 %.I Faaborg finder vi færre børn og unge, end gennemsnitligt, men til gengæld den næststørste andel af borgere over 55 år - ca. 42 %. Blandt Faaborgs borgere er der en overrepræsentation af personer med en seniorlivsstil - særligt enlige ældre i små boliger og par, der er gået på efterløn eller pension, og som nu bor i deres sommerhus. Faaborg har den næstlaveste andel af borgere, der mener, at byen i høj eller i nogen grad er attraktiv for de unge (15 %). 12% af de adspurgte borgere vil ”slet ikke” anbefale andre at flytte til Faaborg, hvilket er den næsthøjeste andel. 39 % vil ”i høj grad” anbefale andre at flytte til byen.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn og Langeland samt Østsjælland.

Indbyggertal

Fraflyttere rejser næsten udelukkende til Odense. Et mindretal rejser til København, Svendborg og Østjylland.

•

93 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Faaborg.

•

15 % af de adspurgte borgere mener, at Faaborg er blevet et bedre sted at bo i de senere år, men hele 56 % mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo. Det er den højeste andel i regionen.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (41 interviews i Faaborg)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

90%

95%

54%

98%

20%

59%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

43

Produkter

Kunder

Udbud af service og kultur

BRAMMING

Bymiljø

STATIONSBY MED 7.000 INDBYGGERE

Befolkningsudvikling Personlig indkomst

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

Anbefalelsesværdig

Andel 25-69-årige

Bramming er et hit hos børnefamilierne, og byen evner at hente tilflyttere fra hele landet. Borgerne vurderer generelt byen højt på mange områder. Bramming er afhængig af Esbjergs tilbud og har en interesse i at udvikle Esbjerg.

Byens profil Bramming er en af de foretrukne bosætningsbyer for børnefamilier. Over 20 % af indbyggerne er i aldersgruppen 0-14 år, hvilket gør Bramming til den mest børnerige by i regionen på linje med Billund. Bramming er desuden en af kun 3 byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen.

Selv om Bramming er den by i regionen, der har den 3. største procentuelle vækst i befolkningstallet, er det samtidig en by, hvor en meget lille andel af indbyggerne ”i høj grad” vil anbefale andre at flytte dertil. Kun Esbjerg, Aabenraa og Rudkøbing har en mindre andel.

Alligevel vurderer borgerne i Bramming, at byen er så attraktiv at bo i, at den placerer sig i top 10 på seks ud af 12 områder. Kun tre byer har flere top 10 temaer end Bramming, og særligt foreningslivet vurderes højt af borgerne. Ud over børnefamilierne har Bramming en lidt atypisk indbyggersammensætning med mange Livet på Gården-typer og mange Velhavere i forhold til bystørrelsen.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra hele landet - dog ikke nord for Limfjorden.

Fraflyttere rejser primært til Århus, men også til det øvrige Syd- og Østjylland, Odense og Sjælland.

•

95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse

•

Stort set lige mange af de adspurgte mener, at

eller meget tilfredse med at bo i Bramming. byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år (26 og 28 %), mens 38 % ikke oplever nogen ændring.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Bramming)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

95%

26%

28%

92%

92%

21%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

44

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Noget af forklaringen kan være, at Bramming er en af regionens mindst kønne byer hvad angår bymiljø, og der er begrænsede landskabelige værdier i nærområdet. Hertil kommer, at Bramming selv har det laveste antal arbejdspladser pr. borger i den arbejdsdygtige alder blandt de 29 byer, men dog adgang til et middelstort arbejdsmarked inden for en time. Bramming har erhvervsuddannelsestilbud, men lukrerer ellers på nærheden til Esbjerg, der har tilbud inden for alle 4 uddannelsesgrene. Generelt har Bramming meget få tilbud når det gælder service og kultur. Byen ligger således i bund mht. tilbud inden for shopping (0 af 8), Mad (2 af 6), Oplevelsessteder (0 af 4), Motion og sundhed (2 af 8) samt Arrangementer (0 af 6).

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

NORDBORG

Personlig indkomst

Bymiljø

SLOTSBY MED 6.800 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Nordborg har sit Torneroseslot, sine rekreative kvaliteter og sine erhvervsområder med attraktive arbejdspladser. Byen har alle muligheder for at tænke nyt oven på dette fundament, og i samarbejde med Sønderborg profilere Als.

Byens profil Nordborg er en by, som op vokset frem omkring et slot, og som har fået næring af Danfoss. Virksomheden bidrager til, at Nordborg har næsten dobbelt så mange jobs som indbyggere i den erhvervsaktive alder - og dobbelt så mange som regionens byer i gennemsnit.

En stor andel af disse jobs ligger inden for industrien.

På trods af de mange jobs i byen, er Nordborg blandt de byer, der har den laveste beskæftigelse blandt sine egne borgere, og byen har desuden adgang til få jobs inden for en times kørsel. Attraktive arbejdspladser har haft stor eller afgørende betydning for mere end hver tredje indbygger, men under halvdelen af de adspurgte mener, at Nordborg har et attraktivt udbud af arbejdspladser.

Tilflyttere kommer fra Nordjylland, Sønderjylland og Sjælland.

Fraflyttere rejser til Aabenraa, København, Fyn og Østjylland.

•

Indbyggerne i byen har givet Nordborg en vurdering, som resulterer i 5 ud af 12 top 10 placeringer, når det kommer til opfyldelse af bosætningspræferencer. Særligt de rekreative kvaliteter er vurderet højt, og har haft stor betydning for knap hver tredje indbyggers valg af bosætningssted.

Indbyggertal

LIDT OM KUNDERNE

Nordborg er hjemby for forholdsvis mange enlige, men mangler velhaverne, de unge under uddannelse og de mennesker, der lever en storbylivsstil. Blandt Nordborgs borgere findes den største gruppe af indbyggere, der kun har en grundskole som højeste uddannelse - hele 58 % - og mere end hver femte indbygger mener, at Nordborg generelt har et negativt image.

94 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Nordborg.

•

Andelen af de adspurgte borgere, der mener, at Nordborg er blevet et dårligere sted at bo i de senere år, er regionens næsthøjeste. Hele 45 % mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo, mens kun 12 % mener det modsatte.

Selv om Nordborg samlet set vurderes lavt på sine tilbud og fysiske kvaliteter, så har den en række nicher, hvor den markerer sig positivt. Der er topkarakter til Nordborgs kulturmiljøer, ligesom kvaliteten af byens erhvervsområder er i top 10. Nordborg er den mindste by, som har et oplevelsescenter (Danfoss Universe).

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Nordborg)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

33%

36%

97%

100%

30%

30%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

45

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

ASSENS

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 6.100 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Assens har et godt boligudbud og gode rekreative kvaliteter.

Byen har et sportsakademi og en profil inden for sundhed samt kreative miljøer, som kan bruges som løftestang til at tiltrække tilflyttere.

Byens profil Assens ligger smukt ved vandet på Vestfyn som en gammel købstad med fine bymiljømæssige kvaliteter i centrum. Assens har en storbyprofil med meget få parcelhuse i forhold til bystørrelsen, og en lille andel af livsstilsgruppen boligejere med overskud. Til gengæld fylder storbylivsstilene lige så meget som i storbyerne med en overvægt af enlige unge under 30 år.

Assens skiller sig også ud med en profil inden for områderne kultur og kreativt miljø samt motion og sundhed, hvor byen har mange tilbud i forhold til bystørrelsen. Her er f.eks. et sportsakademi, som ellers ikke findes i byer med under 21.000 indbyggere, ligesom Assens er den mindste by, der tilbyder erhvervsuddannelser.

Det gode udbud af boliger har haft stor eller afgørende betydning for dobbelt så mange af tilflytterne i Assens (32 %) som for den gennemsnitlige tilflytter i region Syddanmarks byer.

Assens har den næstlaveste andel af indbyggere i beskæftigelse.

Tilflyttere kommer primært fra Fyn og Sjælland.

Fraflyttere rejser til Odense, samt i mindre grad til Østjylland.

•

Alle adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Assens.

•

Hver 4. af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 52 % ikke har oplevet en ændring.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (31 interviews i Assens)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

32%

94%

26%

100%

35%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

46

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

LIDT OM KUNDERNE

Borgerne i Assens giver byens tilbud en vurdering, der placerer den i top 10 på 5 ud af 12 områder. Kulturlivet som har dybe rødder i byen tilbage fra guldaldermalerne - får en vurdering som 4. bedst blandt de 29 byer. Her er mange enlige - de udgør over 50 % af husstandene - og få par med børn i forhold til gennemsnittet. Andelen af 55+ årige udgør næsten 20 % af befolkningen, hvilket er den 6. største andel i regionen.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

BILLUND

Personlig indkomst

Bymiljø

LUFTHAVNSSBY MED 6.000 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Billund, der er kendt af alle i regionen, ligger i rejsetid tættere på København, end nogen anden by i region Syddanmark. Her er der mulighed for et helt unikt fritids- og arbejdsliv og en international livsstil - hvis ellers byen understøtter det. Billund kan med fordel højne kvaliteten af sine fysiske omgivelser for de, der bor her og ikke kun er på gennemrejse.

Byens profil Billund er en by midt inde på den jyske hede, som bestemt ikke har mindreværdskomplekser, og som ved, hvad den vil. LEGO, lufthavnen og andre store virksomheder sætter deres tydelige aftryk, og Billund er en vigtig vej ud i verden. Her er der jobs til dobbelt så mange mennesker, som der bor i byen, og adgang til en god bid af Trekantområdets flere hundrede tusinde arbejdspladser inden for en times kørsel. Byens egne borgere placerer også Billund i top på listen over hvilke byer, der har regionens mest attraktive arbejdspladser.

Arbejdet smitter af på befolkningssammensætningen; her er rigtig mange børnefamilier, og her bor nogle af regionens rigeste mennesker, lige som den gennemsnitlige husstandsindkomst er den højeste blandt de 29 byer. Næsten 60 % af indbyggerne bor i ejet parcelhus, hvilket er den næsthøjeste andel i regionen - og de bliver øjensynligt boende. Billund har en af regionens laveste flytteprocenter, og befolkningsudviklingen er stagnerende. Billund er desuden den by, der har den mindste andel af ældre over 70 år (ca. 8 %).

I fritiden er Billund regionens forlystelsesby nummer ét med en stærk profil inden for underholdning, kultur og forlystelser samt vandland og wellness. Billund har en skarp profil, som også betyder, at byen ingen uddannelsestilbud har og kun tilbyder få landskabelige og bymiljømæssige kvaliteter.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer fra hele landet.

Fraflyttere er spredt over det meste af

Indbyggertal

landet med hovedvægt på Århus, Trekantområdet og hovedstaden.

•

94 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse

•

27 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et

eller meget tilfredse med at bo i Billund. bedre sted at bo i de senere år, mens 24 % mener det modsatte.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Billund)

Selv om Billund får pæne karakterer for sine boligområder, ligger byen kun i top 10 på fire ud af 12 flyttepræferencer, hvis dens borgere selv skal vurdere den, og man er noget forbeholden over for at anbefale andre at flytte til byen.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

94%

48%

30%

97%

Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen*. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). *Billund har 3 ligestillede parametre, som hver vægtes med 18%: Boligudbud, foreningsliv og grønne områder.

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

47

Produkter

Kunder

Udbud af service og kultur

RØDEKRO

Bymiljø

STATIONSBY MED 5.800 INDBYGGERE

Befolkningsudvikling Personlig indkomst

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

Anbefalelsesværdig

Andel 25-69-årige

Rødekro har et lille udbud af service- og kulturtilbud. Til trods for det er dens indbyggere meget tilfredse, og mener, at byen udvikler sig i den rigtige retning. Det er arbejdspladserne, der er byens stærkeste kort, og Rødekro vælges af mange, fordi den er billigere end alternativerne. Byen kan samarbejde med Aabenraa eller andre nærliggende byer om de tilbud, den ikke selv har.

Byens profil Rødekro er en atypisk by, der som stationsby inde i landet mangler købstædernes åbenlyse kvaliteter, men til gengæld har meget tilfredse borgere. Den får en bundplacering, hvad angår bymiljøkvaliteter - dog får erhvervsområderne en lidt bedre vurdering. Sammen med Munkebo har Rødekro desuden det mest begrænsede udbud af kultur- og servicetilbud, hvilket kan tilskrives hård konkurrence fra Aabenraa og andre byer. Rødekro er f.eks. den eneste af de 29 byer, der ikke har et museum.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne.

Fraflyttere fordeler sig over hele landet med en lille overvægt til Københavnsområdet, Århus, Esbjerg og Vejle.

•

Alle de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Rødekro.

•

53 % af de adspurgte borgere mener, at Rødekro er blevet et bedre sted at bo i de senere år. Det

Der er kun to byer, hvor borgerne mener, at deres by har mere attraktive arbejdspladser end Rødekro. Det på trods af, at kun tre byer har færre arbejdspladser pr. borger i den arbejdsdygtige alder, og der skal pendles mere end en time hver vej for at opnå adgang til mere end et gennemsnitligt antal arbejdspladser. Rødekro er desuden en af kun tre byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen.

overgås kun af 4 andre byer i regionen.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Rødekro)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

97%

97%

28%

31%

94%

39%

28%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

48

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Selv om Rødekro har et begrænset udbud af byfunktioner og ikke lever op til de traditionelle standarder for æstetik og rekreative kvaliteter, så er byen meget populær hos sine indbyggere. På 6 ud af 12 områder vurderer borgerne, at den har så gode kvaliteter, at den ligger i top 10. I Rødekro betyder det, at byen er en billig by at bo i, meget billig for hele 39 % af de adspurgte, hvilket er tre gange så mange som gennemsnittet og det højeste tal i regionen. Infrastruktur er ligeledes en afgørende parameter, som kun har været vigtigere for borgerne i Nyborg, og et attraktivt butiksudbud har haft stor eller afgørende betydning for tre gange så mange tilflyttere som gennemsnittet.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

KERTEMINDE

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 5.900 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Kerteminde hører til blandt de mest naturskønne byer, men det gør det ikke alene. Mad, oplevelsessteder, arrangementer og kulturliv er kvaliteter, som byen har mange af i forhold til sin størrelse, og som kan udvikles. Her er børn og især unge ikke en målgruppe - spørgsmålet er, om de skal være det?

Byens profil Kerteminde er en by med en skarp profil i retning af kultur og historiske kvaliteter. Den ligger naturskønt, og scorer højt på evnen til at imødekomme præferencer inden for temaerne vand/strand og grønne områder. Alligevel har den kystnære placering ingen betydning haft for valget af bosætningsby for 68 % af indbyggerne, hvilket ligger på niveau med en by som Grindsted midt inde i Jylland.

Indbyggertallet i Kerteminde er svagt stigende, og befolkningens er ældre end gennemsnittet. Mindst 40 % af indbyggerne er over 55 år, og de er meget veluddannede.

Desuden har de regionens 3. højeste personlige indkomst.

Der er en forholdsvis stor gruppe af par over 50 år, som bor i deres sommerhus helårs. Næsten hver 4. indbygger mener, at Kerteminde slet ikke er attraktiv for unge, hvilket er meget højt. Selv om indbyggerne er blandt de mest tilfredse med deres by, så mener mere end 40 %, at Kerteminde har udviklet sig negativt over de senere år. Dog mener 3 ud af 4 stadig, at andre har et positivt indtryk af byen. Byen tilbyder selv arbejde til ca. halvdelen af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder, og der er adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Kerteminde ligger dog i top 10, når det gælder adgang til arbejdspladser inden for en halv time, og adgangen med kollektiv trafik er over middel.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn og hovedstaden.

Fraflyttere rejser til Middelfart, Østjylland og Sjælland.

•

Indbyggertal

Hele 83 % af byens egne indbyggere mener, at Kerteminde har så godt et kulturliv, at den ligger i top 10 - noget der ellers typisk ses i de store byer. Kigger man byens tilbud efter i sømmene har den da også påfaldende mange tilbud inden for mad, oplevelsessteder og større arrangementer.

98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Kerteminde, og byen har den største andel af borgere, der er meget tilfredse.

•

43 % af de adspurgte borgere mener, at Kerteminde er blevet et dårligere sted at bo i de senere år. Det overgås kun af 2 andre byer i regionen. Alligevel er Kerteminde den by, hvor 4. flest indbyggere i høj grad vil anbefale andre at flytte hen.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Kerteminde)

Kun 5 % af indbyggerne mener selv, at Kerteminde har mange attraktive arbejdspladser, hvilket er uhørt lavt.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

88%

15%

98%

100%

23%

28%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

49

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

MUNKEBO

Personlig indkomst

Bymiljø

LANDSBY VED VÆRFTET MED 5.500 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Munkebo går fra at være et jobmekka til at være en mere almindelig by, og den har nu muligheden for at sætte en ny dagsorden. De byarkitektoniske og landskabelige kvaliteter er i top i Munkebo, og byen kan fortsætte ad denne vej med fokus på spændende og gode løsninger i de fysiske omgivelser - også på sigt med en evt. omdannelse af Lindø-arealerne.

Byens profil Munkebo er regionens yngste by planlagt som en moderne haveby i 1950’erne for arbejderne på Lindøværftet. Kombinationen af mange arbejdspladser og adgang til et middelstort antal jobs og gode rekreative rammer om familielivet betyder, at Munkebo er en populær by, som i løbet af de sidste 5 år er vokset med 2,5 %. Den varslede lukning af byens største arbejdsplads, samt det faktum, at 42 % af indbyggerne mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo, er dog et signal om, at det kan ændre sig.

LIDT OM KUNDERNE

Tilflyttere kommer i stor stil fra Odense.

Fraflyttere rejser primært til byer på Fyn og i Sydøstjylland.

De seks ud af 12 bosætningsparametre, som indbyggerne sender Munkebo i top 10 med, handler alle om det gode, nære liv. Særligt mange af Munkebos indbyggere har vægtet de rekreative kvaliteter højt, da de valgte, hvor de skulle bo, men også prisen spiller ind. For en tredjedel af borgerne har økonomien haft en stor eller afgørende betydning.

Hver 6. adspurgte indbyggeri Region Syddanmarks byer kender ikke Munkebo.

•

91 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Munkebo.

•

Hele 42 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo i de senere år, mens

Den klare profil betyder, at Munkebo har fravalgt nogle områder. Ifølge de adspurgte indbyggere er Munkebo den by i hele region Syddanmark, der har det dårligste butiksliv (19 % siger, at byen ikke eller slet ikke har et godt og varieret butiksliv). Ligeledes får Munkebos kulturliv den næstdårligste vurdering. Sammen med Rødekro har Munkebo det mest begrænsede udbud af kultur- og servicefunktioner blandt de undersøgte byer.

kun 28 % mener det omvendte.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Munkebo)

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

33%

97%

100%

39%

44%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

50

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Indbyggerne i Munkebo tjener ca. 1000 kr mindre om måneden end den gennemsnitlige borger i region Syddanmark og har et tilsvarende lavere uddannelsesniveau.

Enlige voksne med børn fylder en del i Munkebo, ligesom der er mange børnefamilier. Her er kun få enlige uden børn, og de unge flytter tidligt væk.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

RINGE

Personlig indkomst

Bymiljø

STATIONSBY MED 5.400 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau

Anbefalelsesværdig

Andel 25-69- årige

Ringe er inde i en meget positiv udvikling. Byen rummer et stærkt foreningsliv og har en profil inden for sport og sundhed samt større arrangementer, og de understøtter et butiksliv og grønne områder, der af borgerne vurderes højt. Gymnasiet og sygehuset samt placeringen på banen mellem Svendborg og Odense gør Ringe til et knudepunkt.

Byens profil Ringe adskiller sig ved at være den eneste stationsby på Fyn og øerne blandt de 29 største byer, og den eneste by, der ikke ligger ved kysten. Placeringen midt på Fyn giver den nogle særlige muligheder, og Ringe er da også eneste by med mindre end 7.200 indbyggere, som har et sygehus og den mindste by med et gymnasium. Ringe har generelt et lavt antal service- og kulturfunktioner, men de funktioner, der er, er grupperet i temaer, så Ringe har særligt mange tilbud inden for sygehuse og behandling samt større arrangementer.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn samt en række Indbyggertal

Ringe har selv flere jobs end erhvervsaktive indbyggere, og har desuden adgang til et middelstort antal inden for en times kørsel. Af uddannelsestilbud er der kun et alment gymnasium, men til gengæld en kort togtur til Odenses mange uddannelser. Ringe har en profil inden for sport/sundhed/foreningsliv/offentlige tilbud, som gør, at den tiltrækker en forholdsvis stor andel kunder både fra egen og andre kommuner.

spredte kommuner.

Fraflyttere rejser til kommuner langs motorvejs-H´et med en lille overvægt til København.

Byens borgere er generelt stolte af deres by, og vurderer dens kvaliteter så højt, at den placerer sig i top 10 i fem af 12 kategorier. Butikslivet vurderes af borgerne som regionens 3. bedste - men det havde kun marginal betydning for tilflytterne. Blandt borgerne er der en lille overrepræsentation af indbyggere over 55 år.

Der bliver flere og flere indbyggere i Ringe, som over de sidste 5 år har haft regionens højeste procentuelle befolkningsvækst - 8,3 % - og 5. flest tilflyttere i alt.

70% af de adspurgte borgere vil ”i høj grad” anbefale andre at flytte til Ringe - det er den næsthøjeste andel i regionen.

•

98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Ringe.

•

65 % af de adspurgte borgere mener, at Ringe er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er den største andel blandt alle byerne.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Ringe)

Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

98%

93%

10%

10%

93%

93%

13%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

51

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

RUDKØBING

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 4.100 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Arbejde er slet ikke et flytteparameter i forhold til Rudkøbing.

Det er derimod de rekreative kvaliteter, boligen og et godt foreningsliv. Her er ungdomshus og indbyggere med en storbylivsstil i samme som flere af de større byer. Livet på Langeland skal aktivt vælges til, og kvaliteterne bør synliggøres.

Byens profil Rudkøbing er en gammel købstad beliggende på Langeland med færgeruter til Ærø og Lolland. Byen har en nogle udfordringer, der især hænger sammen med byens beliggenhed, og som blandt andet resulterer i et let faldende befolkningstal og en aldrende befolkning.

Rudkøbing er den ene af blot to byer, som af regionens borgere ikke vurderes at ligge i top 10 inden for en eneste af de 12 bosætningsparametre. Hele 41 % af indbyggerne mener, at Rudkøbing slet ikke er attraktiv for unge - det er det højeste tal i hele regionen - men samtidig har Rudkøbing som den eneste af de mindre byer et ungdoms-/studenterhus. Der findes lidt overraskende en andel af befolkningen, som praktiserer en storbylivsstil, der procentuelt ligger på højde med Middelfart.

LIDT OM KUNDERNE

De få tilflyttere kommer fra Ærø og Sjælland.

Fraflyttere rejser overvejende til Odense og Svendborg, men også til hovedstaden og trekantområdet.

•

85 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Rudkøbing. Det er den laveste andel i regionen, og 3 % er meget utilfredse.

•

Stort set lige mange af de adspurgte mener, at byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år (31 og 28 %).

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Rudkøbing)

Der er ikke den store tilknytning til andre af regionens byer, om end færgen lægger til i Marstal. Kun 19 % af Rudkøbings indbyggere vil ”i høj grad” anbefale andre at flytte til byen, hvilket er en markant lavere andel, end i samtlige de øvrige byer.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

84%

81%

13%

13%

97%

13%

28%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

52

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

Indbyggertal

Rudkøbing har ingen uddannelsestilbud og færre arbejdspladser end indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Der er kun adgang til få arbejdspladser inden for en times pendling, men at bo i byen og arbejde i Odense er en reel mulighed. I Rudkøbing udgør bymiljøet, kvaliteten af byens omgivelser og beliggenheden i Det sydfynske Øhav væsentlige aktiver. Muligheden for at finde attraktive arbejdspladser har ikke været et tema, der har haft hverken stor eller afgørende betydning for en eneste af de adspurgte borgere, da de flyttede til Rudkøbing. Derimod har de rekreative kvaliteter, en passende bolig og et godt foreningsliv betydet meget.

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

BOGENSE

Personlig indkomst

Bymiljø

KØBSTAD MED 3.600 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Bogense er billigere end alternativerne, når man spørger byens borgere, som vurderer byens kvaliteter meget højt. Bogense har få tilbud inden for arbejde, uddannelse, kultur og service, og den kan spille en rolle som forstad til både Odense og Trekantområdet. Gode forbindelser hertil er derfor afgørende.

Byens profil Bogense ligger lidt tilbagetrukket fra det store motorvejs-H imellem Odense og Trekantområdet. Det udnytter byen især på jobområdet, hvor der i Bogense selv kun er jobs til halvdelen af den erhvervsaktive befolkning, mens byen har adgang til 267.000 arbejdspladser inden for en times kørsel. Bogense har ingen uddannelsesinstitutioner, men ligger midt imellem Kolding og Odense, som har alle fire typer. Ligeledes har Bogense selv få tilbud inden for service og kultur.

LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra Fyn og hovedstaden.

Kun tre byer får eksempelvis en bedre vurdering af deres butiksliv blandt egne borgere end Bogense.

Fraflyttere rejser til Odense, Fredericia og

Indbyggertal

Bogense er sammen med Sønderborg regionens næstmest attraktive bosætningsby, hvis man skal tro de to byers egne indbyggerne, og byen vokser støt. Folk i Bogense vurderer, at den er så attraktiv, at den hører til blandt de 10 bedste bosætningsbyer inden for 8 ud af 12 områder.

Sjælland.

For særligt mange af indbyggerne i Bogense har det været vigtigt at bo i en billig og børnevenlig by, der ligger ved vandet. Alle adspurgte i Bogense svarer, at byen er attraktiv for børnefamilier, og da Bogenses indbyggere har den 5. laveste personlige indkomst i hele regionen forekommer kravet om en billig by også rimeligt.

Bogense har mange ældre borgere og mange par, hvor børnene ikke længere bor hjemme.

•

94 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Bogense.

•

55 % af de adspurgte borgere mener, at Bogense er blevet et bedre sted at bo i de senere år.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Bogense)

Indbyggerne i Bogense bruger især Odense og omegn til en række gøremål, herunder kultur, arbejde og uddannelse.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

21%

100%

100%

55%

21%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

53

Produkter

Kunder

Befolkningsudvikling

Udbud af service og kultur

MARSTAL

Personlig indkomst

Bymiljø

FISKERI- OG SØFARTSBY MED 2.200 INDBYGGERE

Omgivelser

Andel beskæftigede

Jobs inden for en time

Uddannelsesniveau Andel 25-69-årige

Anbefalelsesværdig

Marstal er en uddannelsesmæssig dynamo i det Sydfynske Øhav med fine bymiljømæssige kvaliteter og et stort udbud af aktiviteter og tilbud inden for sundhed og motion. En mere aktiv brug af omgivelserne kan må styrke sundheds- og læringsprofilen.

Indbyggerne i Marstal er overvejende meget begejstrede for byen og dens tilbud. Hvordan kan byen formidle det? Der ligger store potentialer i byens uddannelsesmiljø og innovative iværksættermiljø.

Byens profil

Den gamle søfartsby har et særligt præg, og byfornyelsen er gået mildt hen over byen. Marstals bymiljømæssige kvaliteter er i top, og byen har landskabs- og naturkvaliteter, der er over middel. Inden for motion og sundhed har Marstal mange tilbud i forhold til bystørrelsen. Desuden imponerer byen med uddannelsestilbud inden for 3 ud af 4 kategorier. På Fyn og øerne overgås det kun af Odense.

LIDT OM KUNDERNE

Det smitter af på befolkningsudviklingen, hvor Marstal støt og roligt mister næsten 1 % af sine indbyggere hvert år. Det er den mest negative befolkningsudvikling i Region Syddanmark. Indbyggerne i byen vurderer dog, at Marstal ligger i top 10 inden for hele forskellige 6 ud af 12 bosætningspreferencer, hvilket placerer Marstal i den øverste tredjedel af attraktive bosætningsbyer.

De få tilflyttere til Marstal kommer fra hele landet.

Fraflyttere rejser overvejende til Odense og Svendborg.

•

95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Marstal.

•

74 % af de adspurgte mener, at byen hverken er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år, hvilket er den højeste andel i regionen.

Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (34 interviews i Marstal)

56 % af indbyggerne vil i høj grad anbefale andre at flytte til Marstal.

Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

100%

100%

12%

12%

12%

Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

54

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

97%

Indbyggertal

Indbyggerne i Marstal hører da også til i den mere veluddannede tredjedel, men de er samtidig regionens ældste.

Her lever mere end 40 % af indbyggerne en seniorlivsstil enten som enlige ældre eller som par, hvor børnene er flyttet for længst. Byen har regionens mindste husstandsstørrelser, og indbyggerne har desuden regionens laveste personlige indkomstniveau, men her er arbejdet ikke det vigtigste, og Marstal har da også regionens laveste beskæftigelsesprocent på kun 40,2.

Rudkøbing

Fredericia

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

55

ET SKEMATISK OVERBLIK PRODUKTET OG KUNDERNE

Byerne er rangordnet efter størrelse og giver et hurtigt overblik over byen og dets kunder i forhold til byer af samme størrelse.

Dette opslag udgør en opsamling på nogle af de mange data, der på forskellig vis beskriver produkterne - de 29 byer - og deres kunder. Metoderne spænder lige fra statistik til faglige vurdering og telefoninterviews og giver samlet en fornemmelse af byens særkender, styrker og potentialer.

For yderligere uddybning henvises til de otte delanalyser.

For den tålmodige læser rummer skemaerne således en spændende mulighed for at dykke ned i tallene og sammenligne sig andre byer.

279400 52% 20%

Fredericia

39484

0%

59% 35% 92%

19%

257800 50% 14%

51

Svendborg

27179

0%

58% 34% 90%

16%

233000 48% 18%

44

Sønderborg 27179

-1%

56% 30% 84%

16% 245000 47% 20%

45

56

Dominerende typer b2, e2

19%

41% 90% 20%

Dominerende gruppe

272100 54% 19%

59% 36% 89%

LIVSSTILE

59%

2%

Forlystelser

2%

50654

Biograf, teater opera

56249

Vejle

Musik og festival

Kolding

Foreningsliv (spejder, musik, politik mv.)

Sport

b2, e2

Restaurantbesøg

E: Fællesskab

Indkøb af tøj og sko

50

Dagligvareindkøb

f2

80

Studie- eller arbejdsture

E: Fællesskab

45

19% 258000 50% 16%

BYBRUG

186 122

47

Andel med videregående uddannelse

127 80

87

Andel beskæftigede i byen

211

82

Personlig indkomst (kr)

161

69

91%

Børnefamilier

126 296 445 260

59% 38%

Dansk herkomst

58% 27% 86% 18% 244800 50% 20%

-1%

Parcelhuse

0%

71025

Aldersfordeling 25-69 år

158678

Esbjerg

Befolkningsudvikling 2005-09

Odense

Størrelse jan.

2009

DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER

Offentlige tilbud (bibliotek, svømmehal mv.)

Hvem er kunderne?

122

157

101

95

146

230

119

83

90

57

29

92

13

B: Komfort og hygge

68

108

143

90

64

70

40

19

56

16

E: Fællesskab

e2

65

43

31

47

49

28

6

11

13

E: Fællesskab

b2, e2, e4, f5

95

117

73

59

53

35

13

58

2

B: Komfort og hygge

b2, f5

86

147

76

51

53

32

46

50

5

E: Fællesskab

e2, e4

Haderslev

21435

1%

57% 32%

91%

17%

262700 49% 19%

33

55

65

32

33

30

31

9

33

8

F: Storbyliv

Nyborg

16514

3%

59% 36% 92%

18%

252100 47% 18%

18

39

32

24

28

18

16

4

11

2

B: Komfort og hygge

Aabenraa

16042

-2%

58% 33% 87%

16%

254700 48% 17%

37

48

71

31

27

23

30

17

15

1

E: Fællesskab

Middelfart

14494

5%

60% 48% 94% 22% 270000 50% 18%

36

42

32

27

29

29

16

4

30

0

B: Komfort og hygge

b2

Varde

13054

1%

57% 47% 93% 20% 266500 51%

16%

18

39

37

13

26

25

21

2

13

0

B: Komfort og hygge

b1, b2

Grindsted

9567

1%

57% 56% 92% 22% 258800 51%

13%

6

17

16

5

8

10

11

1

8

2

B: Komfort og hygge

a2, b2, e2

Vejen

9045

2%

57% 52% 92%

21% 254900 51%

13%

21

36

30

7

26

22

15

4

1

3

B: Komfort og hygge

b1, b2

Ribe

8210

0%

57% 40% 94%

17%

269000 50% 21%

12

28

34

28

10

11

9

5

0

1

B: Komfort og hygge

f5

Tønder

7787

-3%

57% 42% 90%

17%

249000 47%

17%

10

21

41

13

20

11

10

18

13

1

B: Komfort og hygge

a2, b1, e2

Vojens

7714

-2%

58%

94% 20% 244400 48%

11%

4

24

12

4

22

14

10

1

0

8

E: Fællesskab

Faaborg

7207

0%

59% 43% 95%

15% 258000 46% 16%

8

33

29

10

12

15

14

2

4

1

B: Komfort og hygge

b1, b2, g3

Bramming

7104

4%

57% 63% 95% 29% 256800 51%

14%

4

16

8

2

10

15

7

2

0

1

B: Komfort og hygge

a2, a4, b1, b2

Nordborg

7089

-3%

57% 45%

17% 240400 46% 12%

3

19

5

3

15

14

9

1

4

1

E: Fællesskab

b2, e2, e5

Assens

6089

2%

58% 35% 94%

15%

7

19

18

8

6

12

9

4

2

0

B: Komfort og hygge

a2, b1, b2, e2, f5

A: Boligejere med overskud

51%

91%

234700 43% 14%

Billund

6033

0%

Rødekro

6028

4%

59% 59% 94% 25% 253500 49%

Kerteminde 5680

2%

58% 42% 95%

59% 59% 94% 27% 309300 55% 14%

20

19

9

12

8

6

5

4

0

73

11%

4

16

2

3

4

9

5

2

0

0

B: Komfort og hygge

17%

276200 48% 19%

3

18

6

13

8

12

5

2

9

2

A: Boligejere med overskud

241900 46% 12%

e2, f5 b2, e2, f5 e2, f5

a2, b2, e2, e5

a2, a4, b2, d3 g1 a2, a4, b2, g1

Munkebo

5512

2%

60% 57% 94%

21%

3

5

1

1

8

10

5

2

0

0

E: Fællesskab

Ringe

5482

8%

57% 50% 96%

19% 244900 47%

17%

7

21

15

3

15

12

12

4

3

1

B: Komfort og hygge

b2, c3, g1

Rudkøbing

4658

-2%

58% 40% 95%

16%

232200 44%

11%

4

17

16

3

3

3

6

1

4

0

B: Komfort og hygge

b1, b2, g4

Bogense

3649

3%

59% 37% 96%

17%

239900 46% 12%

2

13

11

7

8

9

2

0

0

0

B: Komfort og hygge

b1, b2, g1

Marstal

2216

-5%

56% 53% 96%

12%

220100 40% 18%

1

5

5

4

4

4

5

1

0

1

B: Komfort og hygge

b1, g1, g4

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

a2, b2, e5

Oplevelsessteder

Motion og sundhed

Sygehuse og behandling

Uddannelse

Tilgængelige arbejdspladser i bil, indenfor 0,5 time

Tilgængelige arbejdspladser koll. transport, indenfor 0,5 t

BYMILJØ (samlet score)

By og land

Bymidten

Kulturmiljøer

Boligområder

Erhvervsområder

Hovedindfaldsveje

Karakterskabende elementer

8

6

19

1

7

4

5

5 24

61296

159811

101099

4

18

4,34

4,25

5,00

5,00

4,60

3,00

3,67

5,00

71025 53

7

6

17

1

8

4

6

4 20

32497

63395

41049

4

14

3,48

3,25

3,83

4,00

3,00

3,20

4,00

3,60

Kolding

56249 47

6

5

17

0

6

4

6

3

16

25767

145311

51080

4

12

3,72

4,25

3,50

5,00

3,20

2,60

4,00

4,80

Vejle

50654 48

6

6

16

1

6

4

5

4

19

23575

167365

54030

3

10

4,10

4,25

4,17

3,00

4,40

4,00

3,67

4,20

Fredericia

39484 47

5

6

15

1

7

4

4

5 20

15718

127751

63831

2

6

4,14

4,75

4,83

5,00

3,80

3,00

2,67

5,00 4,80

Uddannelsestyper (antal)

Uddannelsesinsitutioner (antal)

Kultur, kulturfacilitet. og kreativt miljø

158678 55

Esbjerg

Antal arbejdspladser i byen

Mad

JOB OG UDDANNELSESMULIGHEDER

Shopping

Odense

Størrelse jan.

2009

Særligt bylivsskabende funktioner

BYLIV, SERVICE OG KULTUR (antal funk.)

Større årligt tilbagevendende arrang. og events

Produktet - byen

Svendborg

27179

41

5

6

14

1

5

4

3

3

17

12222

74378

17839

2

6

4,48

5,00

5,00

5,00

4,20

3,80

3,67

Sønderborg

27179 39

4

5

13

0

5

4

6

2

12

11041

46600

12276

4

11

4,41

5,00

4,33

5,00

4,20

3,60

4,33

5,00

Haderslev

21435 42

4

5

17

1

5

4

3

3

16

7348

83682

18508

2

7

4,21

5,00

4,50

5,00

3,40

2,80

4,67

5,00

Nyborg

16514 35

3

5

11

0

5

4

2

5

14

5735

119132

36719

1

4

4,17

4,75

4,83

5,00

4,20

2,60

3,00

5,00

4

5

12

0

6

4

4

6

13

8140

54135

13266

2

7

4,41

3,75

4,67

5,00

4,80

3,60

4,33

5,00

14494 35

3

4

12

0

5

4

3

4

13

6157

134,443

31671

1

3

4,38

4,50

4,83

5,00

3,80

3,80

4,00

5,00

13054 33

5

6

11

0

3

2

2

4

19

5099

54460

26368

1

3

4,69

4,50

5,00

5,00

4,80

4,00

4,67

5,00

Grindsted

9567 27

2

5

9

0

2

4

2

3

12

4024

30765

11946

1

4

1,97

2,00

2,00

1,00

2,60

1,60

2,00

1,80

Vejen

9045 30

2

4

11

0

4

3

3

3

10

4934

87549

17023

1

3

2,55

2,50

1,83

2,00

3,20

2,80

2,67

2,60

Aabenraa

16042

Middelfart Varde

41

Ribe

8210 33

3

4

9

2

5

3

3

4

13

3931

56760

7112

1

3

3,97

4,75

4,83

5,00

3,20

2,60

2,67

5,00

Tønder

7787 32

4

3

11

0

4

4

2

4

12

4270

12999

4506

1

4

4,48

4,25

4,83

5,00

4,00

4,00

4,67

5,00

Vojens

7714 20

2

3

8

0

3

3

0

1

7

2956

68563

18398

0

0

2,10

1,25

1,33

2,00

3,40

2,80

2,00

1,80

Faaborg

7207 33

3

5

9

0

5

4

2

5

11

2850

35319

6950

1

2

4,76

5,00

5,00

5,00

4,60

4,00

5,00

5,00

Bramming

7104

15

0

2

8

0

2

2

1

0

2

1669

60523

31176

1

1

2,45

1,50

2,33

1,00

3,40

2,60

4,00

1,60

Nordborg

7089

18

1

2

8

1

2

2

0

2

6

6501

28806

8025

0

0

3,48

3,50

2,67

5,00

3,60

4,00

4,00

3,20

Assens

6089 26

1

4

10

0

4

3

1

3

8

2296

27271

6314

1

2

3,72

3,25

3,83

4,00

3,60

3,80

3,33

4,20

Billund

6033

21

1

4

7

1

3

3

0

2

8

6350

51403

11226

0

0

2,93

1,50

1,67

3,00

4,20

4,20

3,00

3,00

Rødekro

6028

13

0

2

5

0

2

2

0

2

2

1676

43958

13136

0

0

1,90

1,50

1,17

1,00

2,60

3,40

2,00

1,00

Kerteminde

5680 27

1

5

9

1

3

2

1

5

12

1662

93466

12935

0

0

4,38

5,00

4,00

5,00

4,20

3,40

5,00

5,00

13

1

2

3

0

3

2

0

2

5

4258

97945

13260

0

0

3,86

4,75

2,33

2,00

5,00

4,40

5,00

3,00

Ringe

5482 23

5512

1

3

7

0

3

4

1

4

7

3010

120541

10834

1

1

2,72

3,50

2,67

2,00

3,20

2,40

3,00

2,00

Rudkøbing

4658

21

0

4

9

0

3

2

0

3

7

1471

19037

11333

0

0

4,17

4,50

4,83

5,00

4,20

2,60

3,33

5,00

Bogense

3649 22

1

2

7

0

5

2

1

4

7

914

89907

3742

0

0

3,86

4,25

4,00

4,00

4,00

3,20

3,33

4,20

Marstal

2216

1

4

7

0

4

1

1

1

5

540

1480

1170

3

4

4,34

4,75

4,50

5,00

4,40

3,20

4,00

5,00

I høj grad eller i nogen grad tilfreds Grønne områder (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Foreningsliv (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Attraktiv kulturby (%)

Byen er blevet et bedre sted bo i de senere år (%)

Kender byen mere end af navn (%)

84

60

84

98

53

80

40

36

95%

51%

31%

85%

82

82

61

87

84

71

79

100

50

90%

32%

58%

67%

Kolding

28

9

8

6 3,75

1

93

89

80

83

74

30

87

91

67

89

87

35

87%

41%

22%

76%

31 10,5

8

6 5,25

1

92

85

67

72

72

33

100

92

62

79

97

55

98%

62%

36%

48%

3 3,75

56%

Vejle

Øvrig natur

Vil i høj grad anbefale andre at bo i byen (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Butiksudvalg (%)

91

76

Tilfreds eller meget tilfreds med at bo i byen (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Billig by (%)

51

79

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for seniorer (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for børnefamiler (%)

93

61

I høj grad eller i nogen grad tilfreds Attraktiv belig. v. vand/strand (%)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for Unge (%)

91

4

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Arbejdspladser (%)

1

3 2,25

BYPROFIL, IMAGE OG BRANDS

3 2,25

4

Landskab

4

9

Søer og vandløb

4

22

Skov

14

Esbjerg

Kyst og strand

Odense

OMGIVELSER (samlet score)

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Boligudbud (%)

19

I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Infrastruktur (%)

Munkebo

Fredericia

27 10,5

8

2

94

82

57

57

76

49

45

90

82

73

100

55

86%

39%

41%

Svendborg

30 10,5

8

4,5

6

1

70

85

45

73

91

52

88

88

85

85

100

70

97%

52%

12%

65%

Sønderborg

25 10,5

6

1,5

6

1

63

94

94

80

97

60

91

97

74

94

100

54 100%

63%

63%

59%

4,5

46%

Haderslev

27

9

6

4,5

3

77

87

43

63

77

60

87

90

70

73

77

67

96%

43%

33%

Nyborg

30 10,5

6

6 5,25

2

100

93

53

43

73

67

93

100

77

67

100

63

97%

50%

43%

45%

Aabenraa

30 10,5

8

3

2

97

91

59

59

84

63

84

97

78

69

91

72

90%

28%

22%

48%

1

100

100

77

67

87

44

90

97

85

77

100

77

95%

72%

44%

51%

4

86

91

66

66

86

60

71

94

83

86

100

66 100%

66%

26%

40% 25%

6

Middelfart

23 10,5

6

1,5 3,75

Varde

20

8

3,5

4,5

0

Grindsted

17

0

8

6

1,5

1

71

85

53

38

97

88

97

91

82

47

26

65 100%

53%

47%

Vejen

11

0

4

3 2,25

2

97

84

72

53

88

63

84

91

78

53

19

56

97%

38%

34%

27%

Ribe

15

0

2

6

4,5

2

56

89

44

50

86

58

89

89

78

94

67

67

97%

50%

28%

72%

Tønder

10

0

2

3

3

2

33

90

35

33

88

73

83

95

78

78

60

60

93%

40%

23%

57%

Vojens

8

0

4

1,5

1,5

1

97

92

24

38

92

70

70

86

86

62

27

73

98%

35%

11%

34%

30 10,5

Faaborg

6

6

6

1

37

90

24

15

78

56

68

95

68

76

98

56

93%

39%

15%

40%

Bramming

9

0

2

3

1,5

2

97

95

54

44

92

79

74

85

92

41

41

82

95%

33%

26%

29%

Nordborg

15

3

2

4,5

4,5

0,5

39

97

45

18

88

67

30

97

79

55

100

82

94%

36%

12%

26%

Assens

18

9

2

3

3

1

32

97

55

32

87

81

81

94

68

81

100

74 100%

45%

26%

47%

Billund

11

0

6

1,5

1,5

2

82

91

100

39

94

58

52

97

85

48

15

64

36%

27%

84%

Rødekro

14

0

6

6

1,5

0,5

97

97

86

44

94

75

86

64

89

44

72

75 100%

53%

53%

27%

Kerteminde

21 10,5

2

1,5

6

1

88

85

5

35

85

23

60

98

85

83

100

80

98%

65%

18%

53%

Munkebo

18

9

2

1,5

4,5

1

89

89

28

56

100

67

50

97

92

42

100

78

91%

47%

28%

26%

11

0

2

6 2,25

1

98

93

43

33

90

48

93

93

88

38

38

65

95%

70%

65%

65%

Rudkøbing

18

9

2

1,5

4,5

1

41

84

13

13

72

56

69

81

78

59

97

59

95%

19%

31%

33%

Bogense

24

9

4

3

4,5

3

27

94

9

27

100

79

91

100

85

58

100

73

95%

52%

55%

35%

Marstal

22 10,5

2

1,5

4,5

3

38

79

41

59

100

74

71

94

88

65

100

97

95%

56%

18%

43%

Ringe

Byanalyse

2009:

94%

Sammenfattende

rappor t

57

METODER

Byanalyse 2009 skaber overblik over byernes identitet og forskellighed og lægger vægt på at give et helhedsbillede af byernes styrker og muligheder. Derfor er analyserne gennemført ved en kombination af mange forskellige metoder. Analyserne kombinerer hårde facts og statistik med bl.a. interviews og besigtigelser. Herunder følger en korte gennemgang af de anvendte metoder.

For yderligere information henvises til metodeafsnittene i de 9 delanalyser.

Vareanalyser Job- og uddannelsesmuligheder Denne delanalyse fokuserer primært på tilgængeligheden til arbejdspladser fra de 29 byer, der indgår i byanalysen. Analysen består af to hovedelementer: Antal arbejdspladser, og tilgængelighed i de respektive oplande. Ved at kombinere disse ved hjælp af GIS-analyser, kan der sættes tal på arbejdspladspotentialet i et givent geografisk område.

Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale VirksomhedsRegister). CVR-registret er baseret på indmeldinger fra de enkelte virksomheder for en række oplysninger, herunder antal medarbejdere. Arbejdspladserne er inddelt i brancher efter Danmarks Statistiks standardgrupperinger.

Med udgangspunkt i de 29 byer er der udarbejdet en kortlægning af, hvor stort et geografisk opland, som kan nås indenfor henholdsvis en halv og en hel times transport i såvel bil som med kollektiv transport. Hvad angår bil er det tilgængelige opland fastlagt ud fra en analyse af vejnettet. For den kollektive trafik er tilgængeligheden fastlagt ud fra rejseplanen.

For kortlægning af uddannelsestilbud har Region Syddanmark foretaget et udtræk af tilbudene i de 29 byer fra Undervisningsministeriets hjemmeside ”Uddannelsesguiden” (www.ug.dk). Uddannelserne er overordnet fordelt fire uddannelsestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD).

Byernes omgivelser Delanalysen vurderer kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: Kyst og strand, Skov, Søer og vandløb, Landskab samt Øvrig natur. Flere undersøgelser viser, at der er en magisk grænse på 2-3 km omkring byen, indenfor hvilken man færdes, når man er 58

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

til fods. Analyseområdet er derfor fastsat som en buffer på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand), med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen).

Nærhedszonen er særlig vigtig for profilskabelsen af byer, da det landskab der ses fra, og som byen ses i sammenhæng med, primært ligger inden for den nærmeste km. Bufferen indeholder typisk samtidigt de potentielle ny boligområder for byen, hvorfor kvaliteterne inden for bufferen som grundlag for bosætning er af stor betydning.

Bymiljø Delanalysen skaber overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden, hvor arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre.

Undersøgelsesmetoden er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af samtlige 30 byer, hvor også Flensborg indgår. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening. Ved besigtigelsen er der taget billeder og foretaget en vurdering på baggrund af følgende emner: By og land, Bymidten, Kulturmiljøer, Boligområder, Erhvervsområder, Hovedindfaldsveje samt Karakterskabende elementer.

Der er tale om en statusopgørelse, som meget vel kan tage sig anderledes ud indenfor en ganske kort årrække.

Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet.

Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øjeblikkelige styrker og svagheder, men også deres potentialer og muligheder.

Byliv og byernes service- og kulturtilbud Ved brug af en række indikatorer belyser denne delanalyse de enkelte byers overordnede styrker og udfordringer inden for Byliv, service og kultur, og peger på mulige indsatsområder. Kortlægningen af samtlige 30 byer, hvor også Flensborg indgår, er gennemført ved hjælp af telefoninterviews med turistbureauer og andre lokalkendte, suppleret med internetsøgninger. De respektive kommuner har efterfølgende kvalitetssikret registreringerne.

Analysen skaber overblik over byernes udbud af oplevelser og service, og derved mulighed for at beskrive og rangordne byerne efter deres udbud. Udbuddet omfatter dels det fysiske udbud (udbud knyttet til bygninger og anlæg), og dels større arrangementer og events, der finder sted i byerne. Omfanget og kvaliteten af byernes tilbud, indenfor de udvalgte funktioner, er ikke undersøgt.

rappor t

Byprofil, image og brands Analyse af byernes profil giver et overblik over, hvilke profilskabende elementer byerne indeholder set fra en turistsynsvinkel. De lokale turistbureauer er kontaktet pr. telefon og bedt om at udpege elementer i de 29 byer, der giver byerne profil og gør dem kendt.

I undersøgelsen af byernes image er der indhentet information om, hvordan befolkningen i regionen oplever deres egen og andre byer. Ved telefoninterviews er respondenterne bl.a. spurgt om opfattelsen af egen by, og dels hvordan de tror andre opfatter deres by. Efterfølgende har man spurgt til kendskabet til og holdningen til et udvalg af de øvrige 29 byer.

I alt er der gennemført 1.060 interviews fordelt på de 29 byer.

Kundeanalyser Livsstile Grundlaget for analysen er såkaldte mosaic-data fra firmaet Geomatic, som er baseret på en inddeling af befolkningen i 32 typer, fordelt på 8 grupper baseret på data fra Danmarks Statistik og Gallup.

Der tages udgangspunkt i 100 m kvadratnettet for Danmark. Data for befolkningen i hvert kvadrat analyseres, og bruges til en klassificering i metodens typer.

De brugte data på dette niveau er de ‘hårde’ data som alder, beskæftigelse, boligstørrelse og højeste personlige indkomst. Herefter beriges typerne med de ‘bløde data’ avis- og tv-forbrug, transportvalg, indkøbsvaner og lignende.

Livsstilene skal ses som et element i beskrivelsen af byen som en vare. Dels giver det en meget direkte kobling til, hvem der ‘køber’ varen. Dette gælder under den antagelse, at sammensætningen af typer i den enkelte by afspejler, at denne er blevet valgt af nogle bestemte befolkningsgrupper, hvad end det så skyldes nogle praktiske forhold (adgang til arbejdspladser, gode huspriser, adgang til natur), eller et tilvalg af byen på grund af dens image eller livsstil. Samtidig er byens indbyggere med til at definere, vedligeholde eller ændre byens samlede image.

Data er ikke normalt tilgængeligt på byniveau, og Danmarks Statistik har derfor foretaget en række specialkørsler. Flytteanalyser og befolkningsudvikling stammer fra CPR. Her er der foretaget en geografisk kodning ud fra adresser, af alle registrerede personers bopæl, samt fødsler, dødsfald, til- og fraflytninger samt ind- og udvandringer. Denne behandling af CPR-data giver mulighed for at følge befolkningstallet og hændelser for regionens kommuner og de 29 byer. CPR-data er udtrukket for årene fra og med 2004 til og med 2008.

Bybrug Delanalysen om Bybrug tegner et billede af borgernes brug af de 29 byer samt større byer uden for regionen.

Som grundlag er knap 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark blevet kontaktet og spurgt til deres ”forbrug af byer”, d.v.s. i hvilke byer der arbejdes/studeres, købes ind og i øvrigt foretages fritids- og serviceaktiviteter - og hvor ofte. Undersøgelsen kan betragtes som en indikation af, hvordan borgerne i regionen forbruger byer. Der er foretaget en bearbejdning af det omfattende råmateriale i tabelform, men der er mulighed for at foretage en yderligere bearbejdning i GIS, hvis man ønsker at sætte geografi på nogle af de interessante resultater.

Den kendtes analyse I de øvrige delanalyser i Byanalyse 2009 har vi været ude med målepinden og prøvet at sætte tal på tingene.

Men det er ikke alt der kan måles. Hver by opleves og føles forskellig og byens identitet, udstråling og signaler varierer. Det påvirker os alle, men er svært at sætte ord på – at definere.

For at komme ind under huden på byerne er livsstilseksperten Jørn Duus Hansen blevet bedt om at foretage en rejse i Region Syddanmark og se på de otte største byer og på Flensborg med den professionelle livsstils- og brandingeksperts øjne.

Analysen er subjektiv og skal ses sammen med de øvrige delanalyser som en del af en mangesidet beskrivelse af byerne.

Demografi og flyttemønstre Delanalysen af byernes demografi bygger på et omfangsrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik og det Centrale Personregister (CPR).

Byanalyse

2009:

Sammenfattende

rappor t

59

BYANALYSE 2009 Byanalyse 2009 omfatter, udover denne rapport, en rĂŚkke delrapporter og baggrundsmateriale.

Det samlede analysemateriale kan ses pĂĽ www.regionsyddanmark.dk/byanalyse

Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle