Byanalyse Vejle Hovedrapport

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

RAPPORTENS BUDSKABER

INDHOLD

Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især unge der flytter til og fra Vejle. Borgerne i Vejle sætter stor pris på nærheden til attraktive grønne områder, beliggenheden ved vandet, butiksudvalget og den nemme adgang til store infrastruktursystemer.

Vejle By

Boligudbuddet i Vejle er smallere end i de øvrige større byer i Syddanmark. Udbuddet er præget af markant mange etageboliger og relativt få rækkehuse. Vejles erhvervsområder har en særlig høj bymæssig kvalitet. Kvaliteten af boligområderne ligger også i top, men byen mangler karakterfyldte rum i midtbyen og markante kulturhistoriske miljøer.

/ side 3 Befolkning og flytninger / side 3 Hvorfor bosætter man sig i Vejle / side 6 Boliger / side 8 Bymiljø / side 10 Jobmuligheder / side 12 Uddannelse / side 14 Sammenfattende byprofiler / side 16 Livsstilsgrupper i Vejle By / side 17

Lokalbyerne / side 18 Vejle står særdeles stærkt når det gælder jobmuligheder. Byen har flere arbejdspladser pr. indbygger end de øvrige større byer i Region Syddanmark, og inden for en time - vel at mærke i bil kan man fra Vejle nå næsten 600.000 arbejdspladser.

Uddannelsesniveauet hos borgerne i Vejle er relativt højt sammenlignet med de øvrige større byer i regionen, men det er en udfordring, at næsten halvdelen kun har grundskoleuddannelse.

På arbejdspladserne er uddannelsesniveauet højest i den offentlige sektor.

For de fire lokalbyers vedkommende er der sat fokus på deres byroller i forhold til bosætning, erhverv og handel.

Børkop har en klar rolle som bosætnings- og udpendlerby, og står stærkt i forhold til fremtidens udfordringer.

Egtveds rolle er ikke klar. Der er behov for at arbejde målrettet med byens rolle med særlig henblik på at styrke byen som bosætningsby.

Give har en klar rolle som centerby i den nordlige del af Vejle Kommune. Der er dog behov for at arbejde målrettet med byens rolle med særlig henblik på at styrke byen som bosætningsby.

Der er endvidere behov for stadig opmærksomhed om udviklingen på erhvervs- og handelsområdet.

Jelling har en relativ klar rolle som bosætnings- og udpendlerby.

Et særligt opmærksomhedspunkt er Jelling Seminarium, som kan være en årsag til, at byen står sig så godt på nogle af de målte parametre.

Rapporten tager udgangspunkt i Region Syddanmarks byanalyser til den regionale udviklingsplan og specifikke analyser til dette strategiske formål.

Side 2

|

Redaktion:

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Fotos:

Lasse Hyldager, Colourbox og Cees van Rooten

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

Børkop / side 20 Egtved / side 21 Give / side 22 Jelling / side 23

VEJLE BY BEFOLKNING OG FLYTTEMØNSTRE I januar 2010 havde Vejle By et indbyggertal på 50.800. Vejle vokser pænt sammenlignet med andre større byer i Region Syddanmark, og flere flytter til Vejle end fra byen. Især er der overskud af tilflyttere i alderen 18-20 år, men mange unge flytter også fra Vejle til København og Århus. Desuden er der en markant nettofraflytning til Hedensted Kommune, mens Vejle har en nettotilflytning fra store dele af Syd- og Sønderjylland.

Befolkning Siden 2006 er Vejles befolkning vokset 1,8 %. Sammenlignet med de øvrige seks større byer i Region Syddanmark har kun Kolding haft en større vækst.

Flyttemønstre I perioden 2004 til 2008 havde byen 70 flere, der flyttede til Vejle end der flyttede fra byen.

primært fra 18-20 års alderen, når unge forlader hjemmet eventuelt for at tage en videregående uddannelse. Flytningen til og fra Vejle topper også i denne aldersgruppe.

Vejle har en pæn nettotilflytning af unge i 17-20 års alderen, mens der er en svag nettofraflytning af personer i alderen 20-35 år.

Mange unge ser København og Århus som attraktive byer, og mange unge flytter dertil for at studere. Det præger også Vejles flytteregnskab. Vejle har en stor nettofraflytning til især Århus og i mindre grad til det centrale København. Der er også markant flere der flytter til Hedensted Kommune fra Vejle end fra Hedensted Kommune til Vejle.

Til gengæld har Vejle et positivt flytteregnskab i forhold til mange andre steder i landet.

Der sker især en betydelig nettotilflytning til Vejle fra hele det Syd - og Sønderjyske område.

Til- og fraflytning i forhold til Vejle starter

BEFOLKNING JANUAR 2010 Odense 168.315

Esbjerg 71.459

Kolding 57.087

Vejle 50.832

Fredericia Sønderborg Svendborg 39.513 27.194 27.113

Kilde: Danmarks Statistik.

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2006-2010 105

104

103

Kolding Vejle

102

Odense

101

Fredericia Svendborg

100 Esbjerg

99

Sønderborg

98

97

96 2006

2007

2008

2009

2010

Figuren viser indeks for befolkningsudviklingen 2006-2010 i de syv største byer i Syddanmark.

Indeks 2006= 100.

Kilde: Danmarks Statistik.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 3

105

t

t

Vejle Gennemsnit�for�29�byer Region�Syddanmark Danmark

Befolkningsudvikling 110

Aldersfordeling 25% 20% 15% 10%

100

5% ALDERSPROFIL FOR FLYTNINGER. VEJLE 2009 95

0% 2005

2006

Aldersprofil

1500

for flytninger

2007

2008

2009

0�14

15�24

25�39

40�54

55�69

70+

1000 500 0 �500

Tilflyttet Fraflyttet

0

10

20

30

40

50

60

I�alt�i� 2004� 2005� 2006� 2007� 2008� perioden� Netto Befolkning� 49.118� 49.014� 49.145� 49.421� 49.877� �1500 Nyfødt� 597� 573� 590� 554� 622� 2.936� Død� 546� 540� 502� 564� 540� 2.692� Husstandstype Herkomst Fødselsoverskud� 51� 33� 88� �10� 82� 244� 50% Interne�flytninger�i�byen� 6.038� 5.903� 5.573� 5.321� 5.202� 28.037� Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som 8% Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� 1.223� 1.160� 1.136� 1.117� 1.192� 5.828� 7% Kilde:40% Byanalyse 2009, Region og særudtræk Danmarks Statistik.

Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� 1.289� Syddanmark 1.528� 1.494� 1.299� fra1.338� 6.948� 6% Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� �66� �368� �358� �182� �146� �1.120� 30% 5% Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� 982� 905� 952� 918� 881� 4.638� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� 775� 799� 780� 823� 759� 3.936� 4% 20% Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� 207� 106� 172� 95� 122� 702� 3% 10% Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� 1.747� 1.784� 1.791� 1.857� 1.688� 8.867� 2% Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� 1.769� 1.689� 1.645� 1.709� 1.567� 8.379� 1% 0% Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� �22� 95� 146� 148� 121� 488� 0% Nettotilflytning�i�alt� 119� �167� �40� Par 61� 97� 70� Enlig Enlig Par Andre Dansk Indvandret� 329� 350� 392� 592� 2.172� uden�børn med�børn uden�børn med�børn509� oprindelse Udvandret� 304� 280� 273� 274� 278� 1.409� Nettoindvandring� 25� 70� 119� 235� 314� 763� Befolkningsudvikling� 195� �64� 167� 286� 493� 1.077� Boligtype Boligstørrelse

90

93%

92%

89%

en kurve.

Vestlige indvandrere

Ikke�vestlige indvandrere

Efterkommere

50%

50%

40%

40%

30%

30%

20%

20%

10%

10%

0%

0% Parcelhuse

Rækkehuse

Etageboliger

Mindre�end�60� kvm

Andet

Branchefordeling

60�100�kvm

100�150�kvm

Uddannelsesniveau

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

250.000 200.000 150.000 100.000 Lang Lan videregående videregå

Bachelor Bachelo

Mellemlang� Mellem videregående videregå

Figuren viser det samlede billede af flytninger til og fra Vejle.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark og særudtræk fra Danmarks Statistik.

Kort Kor videregående videregå

Vejle

Erhvervsfaglig Erhvervs

Gymnasial Gymnas

�

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

Mere�end�200� kvm

300.000

Grunds Grundskole inkl.�uoplyst inkl.�uop

Information�og�kommunikation Finansiering�og�forsikring Ejendomshandel�og�udlejning EErhvervsservice h i Offentlig�administration,�undervisning Kultur,�fritid�og�anden�service

150�200�kvm

Personlig indkomst

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Landbrug,�skovbrug�og�fiskeri Industri,�råstofindvinding og�forsyningsvirksomhed B l Bygge�og�anlæg Handel�og�transport�mv.

|

80

�1000

NETTOTILOG FRAFLYTNING � 60%

Side 4

70

50.000 0

2004� 159.003� 2.044� 1.664� 380� 20.757� 2.019� 2.071� �52� 5.107� 4.545� 562� 3.004� 3.083� �79� 431� 1.563� 1.511� 52� 863�

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

2005� 159.629� 1.994� 1.608� 386� 20.652� 1.971� 2.174� �203� 5.208� 4.803� 405� 3.056� 3.246� �190� 12� 1.773� 1.575� 198� 596�

2006� 159.440� 2.065� 1.596� 469� 19.268� 1.835� 2.259� �424� 4.917� 5.239� �322� 3.068� 3.300� �232� �978� 2.064� 1.781� 283� �226�

2007� 159.151� 2.107� 1.698� 409� 19.166� 1.731� 2.317� �586� 4.959� 5.094� �135� 2.995� 3.402� �407� �1.128� 2.161� 1.770� 391� �328�

2008� 159.644� 2.104� 1.589� 515� 18.376� 1.690� 2.316� �626� 4.966� 4.451� 515� 2.791� 3.310� �519� �630� 2.345� 1.788� 557� 442�

I�alt�i� perioden� 10.314� 8.155� 2.159� 98.219� 9.246� 11.137� �1.891� 25.157� 24.132� 1.025� 14.914� 16.341� �1.427� �2.293� 9.906� 8.425� 1.481� 1.347�

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

2004� 73.498� 865� 727� 138� 9.425� 1.195� 1.452� �257� 1.400� 1.294� 106� 1.147� 1.397� �250� �401� 749� 606� 143� �120�

2005� 72.986� 762� 714� 48� 9.416� 1.190� 1.479� �289� 1.434� 1.491� �57� 1.075� 1.441� �366� �712� 704� 559� 145� �519�

2006� 72.407� 823� 801� 22� 9.036� 970� 1.426� �456� 1.465� 1.470� �5� 1.076� 1.306� �230� �691� 703� 617� 86� �583�

2007� 72.343� 783� 714� 69� 8.982� 1.046� 1.214� �168� 1.354� 1.498� �144� 1.106� 1.306� �200� �512� 942� 571� 371� �72�

2006� 26.303� 289� 293� �4� 3.096� 972� 1.046� �74� 627� 638� �11� 541� 578� �37� �122� 407� 303� 104� �22�

2007� 26.207� 284� 295� �11� 2.902� 1.081� 1.203� �122� 588� 543� 45� 510� 574� �64� �141� 450� 389� 61� �91�

2008� 72.559� 805� 773� 32� 8.507� 1.031� 1.134� �103� 1.427� 1.327� 100� 1.027� 1.278� �251� �254� 1.047� 610� 437� 215�

I�alt�i� perioden� 4.038� 3.729� 309� 45.366� 5.432� 6.705� �1.273� 7.080� 7.080� 0� 5.431� 6.728� �1.297� �2.570� 4.145� 2.963� 1.182� �1.079�

NETTOTIL- OG FRAFLYTNING. ØVRIGE STØRRE BYER I REGION SYDDANMARK �

�

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

2004� 54.886� 670� 552� 118� 6.534� 873� 1.281� �408� 1.747� 1.508� 239� 1.172� 1.110� 62� �107� 469� 363� 106� 117�

2005� 54.900� 672� 527� 145� 6.754� 914� 1.296� �382� 1.662� 1.633� 29� 1.255� 1.164� 91� �262� 499� 363� 136� 19�

Odense

2006� 55.323� 645� 532� 113� 6.733� 988� 1.221� �233� 1.818� 1.486� 332� 1.245� 1.194� 51� 150� 560� 401� 159� 422�

2007� 55.522� 621� 550� 71� 5.861� 956� 1.330� �374� 1.780� 1.706� 74� 1.325� 1.116� 209� �91� 592� 384� 208� 188�

2008� 56.207� 700� 478� 222� 5.533� 955� 983� �28� 1.752� 1.506� 246� 1.115� 1.199� �84� 134� 754� 425� � 329� 685�

I�alt�i� perioden� 3.308� 2.639� 669� 31.415� 4.686� 6.111� �1.425� 8.759� 7.839� 920� 6.112� 5.783� 329� �176� 2.874� 1.936� 938� 1.431�

�

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

2004� 39.520� 474� 440� 34� 4.748� 520� 681� �161� 1.196� 1.065� 131� 778� 689� 89� 59� 262� 200� 62� 155�

2005� 39.385� 432� 476� �44� 4.873� 500� 663� �163� 1.135� 1.129� 6� 742� 708� 34� �123� 183� 125� 58� �109�

Kolding

2004� 26.220� 283� 279� 4� 4.046� 1.798� 1.125� 673� 622� 573� 49� 561� 541� 20� 742� 472� 366� 106� 852�

2005� 26.331� 323� 293� 30� 3.393� 1.110� 1.142� �32� 610� 588� 22� 590� 586� 4� �6� 477� 380� 97� 121�

Esbjerg

2008� 26.079� 267� 314� �47� 2.909� 1.061� 1.101� �40� 509� 565� �56� 449� 613� �164� �260� 582� 420� 162� �145�

I�alt�i� perioden� 1.446� 1.474� �28� 16.346� 6.022� 5.617� 405� 2.956� 2.907� 49� 2.651� 2.892� �241� 213� � 2.388� 1.858� 530� 715�

�

2006� 39.327� 402� 445� �43� 4.735� 517� 565� �48� 1.046� 1.110� �64� 724� 660� 64� �48� 199� 135� 64� �27�

2007� 39.344� 431� 453� �22� 4.318� 483� 573� �90� 1.126� 1.097� 29� 779� 777� 2� �59� 251� 122� 129� 48�

2008� 39.428� 450� 451� �1� 4.506� 453� 505� �52� 1.049� 1.131� �82� 750� 646� 104� �30� 282� 144� 138� 107�

I�alt�i� perioden� 2.189� 2.265� �76� 23.180� 2.473� 2.987� �514� 5.552� 5.532� 20� 3.773� 3.480� 293� �201� 1.177� 726� 451� 174�

�

Fredericia

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

�

Befolkning� Nyfødt� Død� Fødselsoverskud� Interne�flytninger�i�byen� Tilflyttet�fra�resten�af�kommunen� Fraflyttet�til�resten�af�kommunen� Nettotilflytning�fra�resten�af�kommunen� Tilflyttet�fra�resten�af�regionen� Fraflyttet�til�resten�af�regionen� Nettotilflytning�fra�resten�af�regionen� Tilflyttet�fra�resten�af�Danmark� Fraflyttet�til�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�fra�resten�af�Danmark� Nettotilflytning�i�alt� Indvandret� Udvandret� Nettoindvandring� Befolkningsudvikling�

2004� 34.493� 325� 441� �116� 4.339� 896� 919� �23� 1.039� 969� 70� 967� 876� 91� 138� 226� 231� �5� 17�

2005� 34.365� 325� 418� �93� 3.881� 948� 1.007� �59� 1.019� 1.003� 16� 795� 874� �79� �122� 271� 165� 106� �109�

2006� 34.515� 324� 384� �60� 3.536� 928� 906� 22� 1.041� 908� 133� 856� 828� 28� 183� 263� 228� 35� 158�

Sønderborg

2007� 34.538� 336� 399� �63� 3.559� 843� 1.015� �172� 1.054� 988� 66� 922� 813� 109� 3� 262� 163� 99� 39�

2008� 34.562� 332� 397� �65� 3.288� 857� 907� �50� 970� 919� 51� 744� 749� �5� �4� 279� 183� 96� 27�

I�alt�i� perioden� 1.642� 2.039� �397� 18.603� 4.472� 4.754� �282� 5.123� 4.787� 336� 4.284� 4.140� 144� 198� � 1.301� 970� 331� 132�

�

�

Svendborg

�

Figurerne viser det samlede billede af flytninger til og fra Odense, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Svendborg og Sønderborg.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark og særudtræk fra Danmarks Statistik.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 5

HVORFOR BOSÆTTER MAN SIG I VEJLE? Bor man i Vejle sætter man især stor pris på byens udvalg af butikker, den gode beliggenhed i forhold til infrastrukturen, adgang til grønne områder og attraktiv beliggenhed ved fjorden. Da de samme borgere flyttede til byen, var det også de grønne områder og adgangen til vandet, der betød meget for bosætningen, men her handlede det også om adgang til mange arbejdspladser og attraktive forhold for unge.

Der er altså en overensstemmelse mellem forventningerne til byen og oplevelsen af byens attraktivitet på to områder - grønne områder og attraktiv beliggenhed i forhold til kyst og strand.

I figuren nedenfor vises, hvilke præferencer, borgerne i Vejle mener byen er bedst til at imødekomme, og hvilke præferencer der især gjorde sig gældende, da de skulle flytte til byen. Dermed kan man se, hvorvidt der er overensstemmelse med forventningerne til byen i forhold til valg af bosætning og hvordan man så oplever Vejle efter at være flyttet til byen. Det kan have stor betydning i forhold til arbejdet med bl.a. markedsføringen af Vejle.

For dem der bor i Vejle ligger byens attraktivitet primært i god beliggenhed i forhold til infrastruktur, attraktivt udvalg af butikker, attraktive grønne områder samt attraktiv beliggenhed i forhold til kyst og strand. En meget stor del - mellem 92 og 100 procent af de adspurgte borgere -, mener, at Vejle i høj grad eller i nogen grad er særlig attraktiv i forhold til disse fire temaer.

For de samme borgere var det især attraktive arbejdspladser, attraktive forhold for unge, grønne områder og attraktiv beliggenhed i forhold til kyst og strand, der var de vigtigste præferencer, da de selv skulle flytte til byen. For 28 procent af de adspurgte borgere i Vejle havde byens grønne områder en afgørende eller stor betydning for dem som tilflyttere. For de andre tre temaer drejer det sig om 18 procent.

Bemærk at vurderingen alene bør ses som en indikation, da den bygger på interviews af et forholdsvis begrænset antal indbyggere (39 personer).

BOSÆTNINGSPRÆFERENCER Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold).

92%

100%

92%

97%

28%

18%

VEJLE 18%

18%

Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).

Signaturforklaring:

At At At At At At Bi At At At At At llig tr a tr a tr a t tr a tr a tr a tr a tr a tr a tr fo rak kt kt kt kt kt kt kt k t ti l k a k t kt by rh ti v i i i i i i i i i ve i v v v v v v v v v y ol e e e e t t t t s be be t b u f k d a f f g fo o o o u og ol dv rb r lig l ti l r i r r rh l ø g e t i ho ho al ej gu nn ur g ge ni st in ol g ds ld ld l n r fra e n h db e d n i a v af gs h pl o f f fo n ud o o ed e st m d liv ad bu ru rb rs d ru r if åd se ti k en ø n kt i or rn ge r e k ur io r er ho ef re am ld r ilie r

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark (Survey)

Side 6

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

91%

93%

16%

16%

98%

91%

ODENSE 13%

13%

87%

100%

84%

ESBJERG 16%

24%

93%

89%

91%

89%

KOLDING 26%

22%

24%

90%

94%

100%

FREDERICIA 16%

12%

14%

91%

88%

100%

SVENDBORG 18%

18%

27%

97%

97%

100%

20%

20%

23%

SØNDERBORG 40%

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark (Survey).

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 7

BOLIGER Med markant mange etageboliger og få rækkehuse har Vejle et smallere boligudbud end de øvrige større byer i Syddanmark.

Især, hvis man gerne vil tiltrække unge par i etableringsalderen, der gerne vil have egen bolig. Der er dog en pæn tilfredshed med boligudbuddet blandt Vejles borgere, men tilfredsheden er større i byer som Odense, Kolding og Sønderborg.

Et passende boligudbud er en afgørende faktor i Vejles bestræbelser på at tiltrække og fastholde befolkningen og imødekomme dens skiftende præferencer.

I figurerne nedenfor og på side 9 ses typen og størrelsen af de beboede boliger i Vejle og de øvrige større byer i regionen. Desuden vises borgernes vurdering af boligudbuddet.

4%

gengæld ligger Vejle i bund blandt de større byer når det gælder andel af rækkehuse, mens andelen af parcelhuse ligger nogenlunde på gennemsnittet for de større byer. Den lave andel af rækkehuse kan isoleret set give problemer i forhold til at trække unge par i etableringsalderen (25-35 år) til byen.

Der er ikke de store forskelle på sammensætningen af boligstørrelsen. I alle syv byer ligger de typiske boligstørrelser på 60100kvm. og 100-150 kvm.

I Vejle vurderer 85% af borgerne, at byen ”i høj grad” eller ” i nogen grad” har et attraktivt boligudbud. Vejle ligger dermed midt i feltet set i forhold til de største byer i regionen. Vurderingen bør alene ses som en indikation, da den bygger på interviews af et forholdsvis begrænset antal indbyggere (39 personer).

Ser vi på boligtypen har Vejle en markant større andel af etageboliger end byer som fx Odense, Kolding og Sønderborg. Til

2%

BOLIGTYPE

Odense

Esbjerg

1%

Parcelhuse

27%

22%

46%

38%

Kolding

14%

41%

4%

47%

14%

44%

2%

1%

Rækkehuse

0%

Etageboliger

Parcelhuse

Vejle

36%

9%

54%

0%

1%

4%

Andet

Fredericia

Figuren viser fordelingen af boliger på boligtyper.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark og særudtræk fra Danmarks Statistik.

7%

Side 8

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

Rækkehuse Etageboliger

Andet

Svendborg

Sønderborg

35%

15%

34%

30%

49%

20%

16%

43%

47%

1%

4%

7%

8% 2%

11%

2%

BOLIGSTØRRELSE 13%

Odense

16%

47%

26%

8% 2%

3% Esbjerg

13%

Kolding

13%

46%

28%

11%

2%

Mindre end 60 kvm.

60-100 kvm.

12%

3%

100-150 kvm.

40%

31%

13%

3% Mindre end 60 kvm.

150-200 kvm.

60-100 kvm.

Mere end 200 kvm

Vejle

44%

12%

29%

12%

3%

100-150 kvm.

150-200 kvm.

11%

2%

Mere end 200 kvm

Figuren viser fordelingen af boliger på boligstørrelse.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syd8% 2% danmark og særudtræk fra Danmarks Statistik.

11%

Fredericia

45%

13%

Svendborg

17%

Sønderborg

16%

30%

44%

43%

28%

27%

11%

2%

8% 2%

11%

3%

3%

94% 93%

BORGERNES VURDERING AF BOLIGUDBUDDET

89%

85%

85%

82%

79%

Esbjerg

Figuren viser borgernes vurdering af boligudbuddet i deres respektive byer. Procenttallet angiver andel af respondenter, der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” vurderer, at deres respektive by tilbyder et attraktivt boligudbud.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark (survey).

Fredericia

Svendborg

Vejle

Kolding

Odense

Sønderborg BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 9

BYMILJØ Vejles erhvervsområder har en særlig høj bymæssig kvalitet, der næsten ligger på niveau med kvaliteten af boligområderne i byen. Boligområderne ligger også i top, men Vejle mangler nogle karakterfyldte rum i midtbyen og den savner også markante kulturhistoriske miljøer.

Med en bedømmelse på mellem fire og fem vurderes kvaliteten af boligområderne i Vejle til at være høj. Generelt har boligområderne i byen et harmonisk udtryk, de har en forholdsvis høj arkitektonisk kvalitet og de har en børnevenlig karakter. Den bedste bedømmelse får de grønne fællesarealer og beplantningen.

Overordnet set har Vejle, ligesom flere af de øvrige større byer i Region Syddanmark, et godt bymiljø. På en skala fra 1-5, hvor fem er den højeste og 1, den laveste får Vejle en samlet score på lidt over fire. Sammenlignet med de øvrige større byer i Region Syddanmark ligger Vejle dog i den nederste halvdel af feltet.

Erhvervsområderenes arkitektoniske kvalitet er høj i Vejle. Der er en god vejadgang for fragt og transport, og det er lykkedes fint med at lokalisere erhvervsområderne konfliktfrit i forhold til boligområderne. Vejle scorer højest blandt alle større byer i regionen.

I forholdet til samspill mellem by og land får Vejle en bedømmelse over fire. Den meget smukke beliggenhed og de særlige landskabelige kvaliteter giver i sig selv en topvurdering, mens der ikke er den sammen høje symbiose mellem by og land i samme grad som fx i Svendborg og i Sønderborg.

Hovedindfaldsvejene er et vigtigt element i bymiljøet, da det danner optakten til byen. En samlet vurdering af Vejles hovedindfaldsveje ligger mellem tre og fire, og set i forhold til de øvrige større byer i regionen indtager Vejle en middelposition. Byens indfaldsveje har en god overskuelighed og er gode at orientere sig efter. Derimod kan der gøres mere ved træer og beplantning langs vejene.

Vejles bymidte får også en karakter lidt over fire. Parkerne og landskabsrummet i bymidten vurderes til at være af høj standard, hvilket også er gældende for byens butiksliv samt udbuddet af spise og mødesteder. Vejle mangler dog flere smukke og karakterfyldte rum, nogle kvaliteter som bl.a. Svendborg, Odense og Fredericia scorer højt på.

De karakterskabende elementer sammenfatter bymæssige aspekter, som fortæller noget karakteristisk om byens visuelle og æstetiske fremtræden. Vurderingen er bl.a. at Vejle har en spændende og attraktiv bymidte, byen har en høj landskabelig kvalitet, men den savner markante kulturhistoriske miljøer.

Vejle har en historisk baggrund som købstad, og får derfor en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg ”forærende”. Alligevel vurderes byens kulturmiljø til at ligge lavt i forhold til de øvrige større byer i regionen.

SAMLET VURDERING AF BYMILJØET 4,48 4,41 4,34

4,10

4,14

3,72

3,48

Esbjerg

Kolding

Vejle

Fredericia

Odense

Sønderborg

Svendborg

Figuren viser på en skala fra 1-5 borgernes samlede vurdering af bymiljøet i de syv største byer i Syddanmark.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark (survey) Se Bilag 1 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af metoden til vurdering af bymiljøet.

Side 10

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

BY OG LAND Svendborg 5,00

Sønderborg 5,00

Fredericia 4,75

Odense 4,25

Vejle 4,25

Kolding 4,25

Esbjerg 3,25

Odense 5,00

Fredericia 4,83

Sønderborg 4,33

Vejle 4,17

Esbjerg 3,83

Kolding 3,50

Odense 5,00

Fredericia 5,00

Kolding 5,00

Esbjerg 4,00

Vejle 3,00

Svendborg 4,20

Sønderborg 4,20

Fredericia 3,80

Kolding 3,20

Esbjerg 3,00

Sønderborg 3,60

Esbjerg 3,20

Odense 3,00

Fredericia 3,00

Kolding 2,60

Esbjerg 4,00

Vejle 3,67

Svendborg 3,67

Odense 3,67

Fredericia 2,67

Svendborg 4,80

Kolding 4,80

Vejle 4,20

Esbjerg 3,60

BYMIDTEN Svendborg 5,00

KULTURMILJØER Svendborg 5,00

Sønderborg 5,00

BOLIGOMRÅDER Odense 4,60

Vejle 4,40

ERHVERVSOMRÅDER Vejle 4,00

Svendborg 3,80

HOVEDINDFALDSVEJE Sønderborg 4,33

Kolding 4,00

KARAKTERSKABENDE ELEMENTER Sønderborg 5,00

Odense 5,00

Fredericia 5,00

Figurerne viser på en skala fra 1-5 borgernes vurdering af bymiljøet i de syv største byer i Syddanmark på by og land, bymidte, kulturmiljøer, boligområder, erhvervsområder, hovedindfaldsveje og karakterskabende elementer.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark (survey).

Se Bilag 1 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af metoden til vurdering af bymiljøet.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 11

JOBMULIGHEDER Adgang til arbejdspladser vægter højt i forhold til valg af bosætning. På det område står Vejle særdeles stærkt. Dels er der et stort jobudbud lokalt i Vejle By, dels er Vejle den by i Region Syddanmark, hvorfra man kan nå flest arbejdspladser indenfor både en halv time og én time - vel at mærke i bil.

Ikke mindst derfor kan man fra Vejle nå ca. 113.000 arbejdspladser inden for en halv time og 587.000 indenfor én time. Det er vel at mærke i bil. Har man kun adgang til offentlige transportmidler kan man nå markant færre arbejdspladser fra Vejle - henholdsvis ca. 54.000 og 224.000.

I Vejle var der i 2008 godt 26.500 offentlige og private arbejdspladser. Vejle markerer sig klart som en erhvervsby. Med 0,89 arbejdspladser pr. person har byen flest arbejdspladser pr. person blandt de syv største byer i regionen.

Vejle profiterer højt af beliggenheden i den nordlige del af Trekantsområdet. Det giver jobmæssigt set adgang til de store erhvervskoncentrationer i både Trekantsområdet, Odense, og store dele af Århus-området.

ANTAL ARBEJDSPLADSER I BYERNE 75.000

2,50 Antal arbejdspladser

Arbejdspladser pr person 25-64 år

60.000

2,00

45.000

1,50

30.000

1,00

15.000

0,50

0

0,00 Sønderborg

Svendborg

Fredericia

Vejle

Kolding

Esbjerg

Odense

Figuren viser antal arbejdspladser (årsværk) i de syv største byer i Syddanmark. Den røde markering viser arbejdspladser pr. person.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark. CVR og egne beregninger.

Se Bilag 1 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af metoden til beregning af antallet af arbejdspladser.

Side 12

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

ANTAL ARBEJDSPLADSER DER KAN NÅS INDENFOR 30 MINUTTER

Vejle

Odense

Kolding

Fredericia

Offentlig transport Ekstra i bil

Svendborg

Esbjerg

Sønderborg 0

50.000

100.000

150.000

200.000

Figuren viser, hvor mange arbejdspladser, der kan nås indenfor 30 minutter med offentlig transport og ekstra i bil.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark, CVR og egne beregninger.

Se Bilag 1 i bilagsrapportfor nærmere beskrivelse af metoden til beregning af tilgængeligheden til arbejdspladserne.

ANTAL ARBEJDSPLADSER DER KAN NÅS INDENFOR 60 MINUTTER Vejle

Kolding

Fredericia

Odense

Offentlig transport Ekstra i bil

Esbjerg

Svendborg

Sønderborg 0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

Figuren viser, hvor mange arbejdspladser, der kan nås indenfor 60 minutter med offentlig transport og ekstra i bil.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark, CVR og egne beregninger.

Se Bilag 1 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af metoden til beregning af tilgængeligheden til arbejdspladserne.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 13

UDDANNELSE Borgerne i Vejle er relativt højtuddannede set i forhold til andre større byer i regionen. Men det er en stor udfordring, at halvdelen kun har grundskole uddannelse, da det fremover bliver stadig sværere for ufaglærte at finde job. På arbejdspladserne i kommunen ligger uddannelsesniveauet højst i den offentlige sektor og lavest i byggeriet og indenfor handel og transport.

Uddannelsesniveauet er forholdsvist højt i Vejle sammenlignet med de øvrige større byer i Region Syddanmark. Kun Odense har en større andel af indbyggere med mellemlang eller lang videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse.

Men man skal tage i betragtning, at næsten halvdelen af Vejles indbyggere kun har en grundskole uddannelse, hvilket er en udfordring på et arbejdsmarked, hvor det bliver stadig sværere for ufaglærte at finde job.

På Vejle Kommunes arbejdspladser har godt 22 % en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Uddannelsen er højest i

dele af den offentlige sektor og på erhvervserviceområdet, mens færrest har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse i byggesektoren og indenfor handel og transport.

Muligheden for at tage en uddannelse i Vejle kan være en vigtig faktor i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i byen - og dermed forhindre, at mange flytter væk i 16-25 års alderen.

Vejle kan tilbyde uddannelser inden for tre ud af fire kategorier - mellemlange videregående uddannelser, korte videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg er de eneste byer i Region Syddanmark, der tilbyder lange videregående uddannelser.

I Vejle udbydes der to typer mellemlange uddannelser. Til gengæld er Vejle den eneste større by, hvor alle typer af de korte videregående uddannelser udbydes.

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESNIVEAU Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

Odense

47,1

9,2

23,7

3,4

12,0

4,6

Vejle

49,3

5,9

24,9

3,8

11,7

4,4

Sønderborg

48,3

6,0

25,0

4,2

11,4

4,1

Kolding

49,7

6,0

27,1

4,0

11,0

3,7

Svendborg

49,7

5,9

26,4

3,6

11,8

2,6

Esbjerg

51,1

5,4

27,1

3,2

10,9

2,3

Fredericia

53,3

4,5

28,3

3,0

8,9

2,1

Figuren viser befolkningens uddannelsesniveau i de syv største byer i Syddanmark.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark og særudtræk fra Danmarks Statistik.

UDDANNELSESNIVEAUET PÅ ARBEJDSPLADSERNE I VEJLE KOMMUNE 50% 45%

Vejle Trekantsområdet

40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Figuren viser andel af personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser på arbejdssteder i Vejle.

Kommune fordelt på brancher. Kilde: CRT (SAM-K) og Danmarks Statistik.

Side 14

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

UDDANNELSESTILBUD 4 2

5

5

3

3

3

3

2

5

5

3

5

2

5

ODENSE

ESBJERG

VEJLE 1

5

FREDERICIA

2

3

1

5

KOLDING

1

SØNDERBORG

5

SVENDBORG

Signaturforklaring Lange videregående uddannelsestilbud (3 retninger) Mellemlange videregående uddannelsestilbud (2 retninger)

3

2

2

5

Korte videregående uddannelsestilbud (2 retninger) Ungdoms eller erhvervsuddannelser (5 retninger)

Figurene viser uddannelsestilbuddene i de syv største byer i Syddanmark.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark.

Sønderborg

Svendborg

Fredericia

Kolding

Esbjerg

Vejle

Odense

UDDANNELSESTYPER LVU Samfund LVU Humaniora LVU Naturvidenskab og teknik LVU Sundhed LVU Musik og kreativitet MVU Kreativ/Kunstnerisk MVU Pædagog og lærer MVU Samfund og økonomi MVU Teknik MVU Social og Sundhed KVU IT og design KVU Handel og økonomi KVU Sundhed KVU Teknik UDD Erhvervsuddannelser UDD Højere teknisk eksamen (htx) UDD Højere handelseeksamen (hhx) UDD Alment gymnasium (stx) UDD Højere forberedelseseksamen

Figurene viser, hvilke uddannelsestyper, der tilbydes i de syv største byer i Syddanmark.

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark og Undervisningsministeriet - uddannelsesguiden.dk.

Se bilag 1 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 15

SAMMENFATTENDE BYPROFILER Figuren neden for opsummerer Vejles og de øvrige større byers profil på tværs af en række centrale parametre. De relative styrker og udfordringer er baseret på en analyse af de 29 største byer i Region Syddanmark.

Vejle er kendetegnet ved styrkepositioner på 8 ud af 10 punkter, mens den på de to sidste ligger gennemsnitligt i forhold til de 29 byer.

Sammenlignet med de seks øvrige større byer er Vejle byen med flest styrkepositioner og færrest udfordringer.

Vejle Odense Esbjerg Kolding Fredericia Svendborg Sønderborg

Kilde: Byanalyse 2009, Region Syddanmark.

Side 16

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

Andel 25-69 årige

Uddannelsesniveau

Andel beskæftigede

Personlig indkomst

Befolkningsudvikling

Anbefalelsesværdig

Jobs inden for en time

Mulige udfordringer

Omgivelser

Gennemsnit

Bymiljø

Styrker

Udbud af service og kultur

Vejle har således et godt udgangspunkt for sin videre udvikling.

LIVSSTILSGRUPPER I VEJLE BY

Se Bilag 3 i bilagsrapport for nĂŚrmere beskrivelse af livsstilsgrupperne.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 17

LOKALBYERNE OVERBLIK Der er tale om fire meget forskellige byer med hver deres byrolleprofil. I forhold til den meget centrale rolle som bosætningsby ligger Børkop og Jelling blandt dem, der klarer sig allerbedst, mens Egtved og Give ligger i mellemfeltet.

de kvantitative byprofiler neden for, som også belyser andre aspekter ved de 4 byer. Det fremgår bl.a., at der er en betydelig forskel på de demografiske og socioøkonomiske karakteristika ved borgerne.

Figuren over byroller giver et overblik over hvor godt de fire lokalbyer Børkop, Egtved, Give og Jelling udfylder deres rolle på tre udvalgte områder: Bosætning, handel og erhverv. Resultatet bygger på en vurdering af 45 byer i region Syddanmark på 2 – 5.000 indbyggere.

Borgerne i de to stærke bosætningsbyer Børkop og Jelling er således kendetegnet ved høj grad af uddannelse, høje husstandsindkomster, lav ældreandel og få husstande med enlige uden børn.

Det fremgår, at der er tale om fire meget forskellige byer med hver deres byrolleprofil. I forhold til den meget centrale rolle som bosætningsby ligger Børkop og Jelling blandt dem, der klarer sig allerbedst, mens Egtved og Give ligger i mellemfeltet.

Omtrent omvendt er billedet for Egtved og Give, som er kendetegnet ved lav grad af uddannelse, gennemsnitlige husstandsindkomster, høj ældreandel og mange husstande med enlige uden børn.

I forhold til livsstile varierer de fire byer noget fra hinsanden - og ikke mindst fra Vejle by.

Styrker Gennemsnit Mulige udfordringer Vedr. data og metoder: Se metodebeskrivelse i bilag 2 i bilagsrapport.

Side 18

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

Børkop Egtved Give Jelling

Erhvervsby

Bosætningsby

BYROLLER

Handelsby

Vurderingen bygger på en række parametre, som fremgår af

BYPROFILER Efterspørgsel

Børkop

Egtved

Give

25,4%

3,3%

3,2%

10,3%

1.697.722

1.296.692

1.288.182

1.746.053

Befolkningsudvikling Ejendomspriser (vurderingssum)

Tilgængelighed

Arbejdspladser

Arbejdspladspotentiale (30 min.)

130.467

123.527

56.639

106.133

Arbejdspladspotentiale (60 min.)

478.116

403.643

397.621

464.892

Tilgængelighed til gymnasiale uddannelser

30-60 min.

30-60 min.

30-60 min.

30-60 min.

Tilgængelighed til erhvervsuddannelser

30-60 min.

30-60 min.

60-90 min.

30-60 min.

Tilgængelighed til større byer

Høj

Høj

Medium

Høj

Arbejdspladsbalance

0,32

0,7

0,92

0,59

10,4%

17,1%

9,3%

26,4%

49

55

121

36 17%

Sårbarhed

Servicetilbud

Detailhandel

Omgivelser

Specialbutikandel

43%

36%

56%

Børnepasning, skole og sundhedstilbud

Høj

Medium

Høj

Høj

Kyst og strand

Lav

Lav

Lav

Lav

12,2%

13,8%

17,1%

11,0%

Skov

Demografi og socioøkonomi

Jelling

Natur

5,8%

9,0%

3,1%

7,1%

Aldersstruktur (andel 65+ årige)

16,9%

26,0%

25,2%

19,2%

Husstandstyper (enlige uden børn)

30,3%

41,8%

42,7%

35,5%

Uddannelse (højeste udd. grundskole)

36,9%

48,0%

49,8%

33,6%

533.308

453.301

455.316

507.162

Indkomst (gns. husstandsindkomst)

Vedr. data og metoder: Se metodebeskrivelse i bilag 2.

Styrker Gennemsnit Mulige udfordringer

Lærerseminaret i Jelling: 240 årsværk

LIVSSTILSGRUPPER Jelling

Give

19

30

15

5

21

48

6

8

18

8

2

21

Boligejere med overskud Komfort og hygge Livet på gården

Egtved

22

29

16

5

Velhavere

27

Fællesskab Storbyliv Seniorer

Børkop

Vejle By

28

25

18

15

11

2

7

19

25

4

Unge på vej

21

17

7

1

Kilde: Geomatic (Conzoom 2009). Se også bilag 3 i bilagsrapport for en beskrivelse af grupperne.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 19

BØRKOP Børkop en klar rolle som bosætnings- og udpendlerby i forhold til byer som Vejle, Kolding og Fredericia. Handelsmæssigt står byen sig godt i forhold til sin beliggenhed så tæt ved de nævnte tre byer. Borgerne er ressourcestærke. Alt i alt står Børkop med disse karakteristika stærk i forhold til fremtidens udfordringer.

Børkop har i 5-års perioden 2006-2010 haft den højeste befolkningstilvækst af alle de 45 undersøgte byer, nemlig ikke mindre end 25,4 %. Efterspørgslen afspejler sig også i den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i byen, som er den fjerdehøjeste blandt de undersøgte byer – kun overgået af Strib, Skærbæk (Fredericia) og Jelling.

Arbejdspladspotentialet for Børkop er blandt de højeste både inden for 1/2 time og inden for 1 time og i det hele taget har byen en meget høj grad af tilgængelighed.

Børkop deler det særkende med over halvdelen af de byer, der står stærkt som bosætningsbyer, at arbejdspladsbalancen (antallet af arbejdspladser i byen i forhold til den erhvervsaktive befolkning) er meget beskeden – faktisk den 5. laveste blandt alle de 45 undersøgte byer.

Som handelsby er Børkop ikke i samme grad som den typiske stærke bosætningsby mest en ”dagligvareby”. Selv om dagligvarerne dominerer, så er der også en del specialbutikker i byen.

Ser man på borgerne i byen, så er Børkop som nævnt kendetegnet ved høj grad af uddannelse, høje husstandsindkomster, lav ældreandel og få husstande med enlige uden børn. Ud fra en demografisk og socioøkonomisk synsvinkel er byen derfor ressourcestærk og har et solidt grundlag for den videre udvikling.

I forlængelse heraf udgør livsstilsgrupperne ”boligejere med overskud” og ”Velhavere” næsten halvdelen af byens borgere: Boligejere med overskud: Gruppen udgør en gruppe relativt velhavende mennesker - god indkomst og/eller formue, med solide jobs og et fornuftigt uddannelsesniveau. Bor altovervejende i enfamiliehuse som ejes.

Velhavere: Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Uddannelsesniveauet er højt og beskæftigelsen god, ligesom indkomsten og formuen er det.

LIVSSTILSGRUPPER I BØRKOP

Se Bilag 3 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af livsstilsgrupperne.

Side 20

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

EGTVED Egtved har ikke en klar rolle. Byen ligger godt i forhold til arbejdspladspotentiale, men det afspejler sig ikke i efterspørgslen efter byen. Byen har en relativt svag demografisk og socioøkonomisk ressourcebase, og den beskedne tilflytning til byen kan betyde, at ressourcebasen yderligere svækkes. Der er behov for at arbejde målrettet med byens rolle med særlig henblik på at styrke byen som bosætningsby – potentialet (et meget stort arbejdspladspotentiale) er til stede.

alligevel relativt høj. Som handelsby er Egtved gennemsnitlig.

Egtved har i 5-års perioden 2006-2010 haft en befolkningstilvækst på 3,3 %. Dermed ligger den i mellemgruppen for de 45 undersøgte byer, men i den lave ende af dette felt. Udviklingen skal ses i relation til en tilsvarende udvikling for regionen som helhed på 1,2 %. den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i byen ligger også i mellemfeltet, men i den øvre ende.

Livsstilsgrupperne ”Komfort og hygge”, ”Livet på gården” og ”Seniorer” udgør næsten 3/4 af byens borgere:

Arbejdspladspotentialet for Egtved er blandt de højeste både inden for 1/2 time og inden for 1 time og i det hele taget har byen en meget høj grad af tilgængelighed. Med så højt et arbejdspladspotentiale er det bemærkelsesværdigt, at byen ikke efterspørges mere end tilfældet er. Der ligger her et potentiale for en styrket bosætning i byen.

Når der gælder rollen som erhvervsby ligger Egtved lidt under gennemsnittet i mellemgruppen, men arbejdspladsbalancen er

Ser man på borgerne i byen, så er Egtved som nævnt kendetegnet ved lav grad af uddannelse, gennemsnitlige husstandsindkomster, høj ældreandel og mange husstande med enlige uden børn. Ud fra en demografisk og socioøkonomisk synsvinkel er byen derfor kendetegnet ved en relativt lav ressourcebase hvilket kan være en udfordring for den videre udvikling i byen.

Komfort og hygge: Dette er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Boligtypen er et ejet enfamiliehus, og indkomst, beskæftigelse og uddannelse kan bedst beskrives som ‘middel’.

Livet på gården: Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og udflyttere til landbrugsejendomme. Gruppen adskiller sig mest ved placeringen på landet, samt en høj andel selvstændige.

Seniorer: Gruppen er i vidt omfang defineret af sin alder, men er derudover forholdsvis sammensat. Man bor i række-/kædehus, eller på plejehjem.

LIVSSTILSGRUPPER I EGTVED

Se Bilag 3 i bilagsrapportfor nærmere beskrivelse af livsstilsgrupperne.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 21

GIVE Give har en klar rolle som centerby i den nordlige del af Vejle Kommune. Bosætningsmæssigt står den dog mindre stærkt end dens beliggenhed i forhold til arbejdspladser egentligt tilsiger.

Byen har en relativt svag demografisk og socioøkonomisk ressourcebase, og den beskedne tilflytning til byen kan betyde, at ressourcebasen yderligere svækkes.

Der er behov for at arbejde målrettet med særlig henblik på at styrke byen som bosætningsby – potentialet (et stort arbejdspladspotentiale) samt en fremtidig forbedring af byens tilgængelighed er til stede. Der er endvidere behov for stadig opmærksomhed omkring udviklingen på de to styrkepositioner erhverv og handel.

Give har i 5-års perioden 2006-2010 haft en befolkningstilvækst på 3,2 %. Dermed ligger den i mellemgruppen for de 45 undersøgte byer, men i den lave ende af dette felt. Udviklingen skal ses i relation til en tilsvarende udvikling for regionen som helhed på 1,2 %. den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i byen ligger også i mellemfeltet, men i den øvre ende.

Arbejdspladspotentialet for Give er blandt de højeste inden for 1 time, men kun i den lave ende af det gennemsnitlige, når det gælder arbejdspladspotentialet inden for 1/2 time. Tilgængeligheden til arbejdspladser er mindre for Give end for de øvrige tre lokalbyer, hvilket også gælder tilgængelighed til erhvervsuddannelser og større byer. Med så højt et arbejdspladspotentiale inden for 1 time er det bemærkelsesværdigt, at byen ikke efterspørges mere

end tilfældet er. Der ligger her et potentiale for en styrket bosætning i byen. Det bemærkes, at byens tilgængelighed, herunder til arbejdspladser, må forventes at øges når motorvejen mellem Vejle og Herning etableres. Heri ligger et yderligere potentiale for byens udvikling.

Både som erhvervsby og som handelsby ligger Give i den absolutte top blandt de 45 analyserede byer. Kun 7 ud af de 45 byer har således stærke byroller på begge felter, og kun 2 af disse byer (Vamdrup og Give) ligger samtidigt i den gruppe af byer, som har de højeste arbejdspladspotentialer inden for 1 time. Give har her en bemærkelsesværdig styrkeposition.

Ser man på borgerne i byen, så er Give som nævnt kendetegnet ved lav grad af uddannelse, gennemsnitlige husstandsindkomster, høj ældreandel og mange husstande med enlige uden børn. Ud fra en demografisk og socioøkonomisk synsvinkel er byen derfor kendetegnet ved en relativt lav ressourcebase hvilket kan være en udfordring for den videre udvikling i byen.

Livsstilsgruppen ”Komfort og hygge” tegner sig alene for næsten halvdelen af byens borgere (47,6%): Komfort og hygge: Dette er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Boligtypen er et ejet enfamiliehus, og indkomst, beskæftigelse og uddannelse kan bedst beskrives som ‘middel’

Livsstilsgrupper i Give I GIVE LIVSSTILSGRUPPER

Se Bilag 3 i bilagsrapport for nærmere beskrivelse af livsstilsgrupperne.

Side 22

|

BYERNE I VEJLE KOMMUNE

JELLING Jelling har en relativ klar rolle som bosætnings- og udpendlerby i forhold til byer som Vejle, Kolding og Fredericia. Borgerne er ressourcestærke. Der er dog særlig grund til opmærksomhed omkring seminariet, som kan være en væsentlig grund til, at byen står sig så godt på nogle af de målte parametre. Der kan derfor være behov for en nøjere vurdering af seminariets betydning for byens fremtidige udvikling.

af de byer, hvor en enkelt arbejdsplads fylder meget, og er derfor sårbar. Byens største arbejdsplads er seminariet, som med 240 arbejdspladser rummer over 1/4 af alle arbejdspladser i byen.

Hertil kommer så den afledte effekt af at have en sådan virksomhed i byen. Samtidigt er der tale om en særlig arbejdsplads som bidrager positivt til byens demografiske og socioøkonomiske ressourcebase.

Overordnet minder Jelling meget om Børkop, men står lidt stærkere i billedet som erhvervsby og noget svagere som handelsby.

Ser man på borgerne i byen, så er Jelling som nævnt kendetegnet ved højt uddannelsesniveau, høje husstandsindkomster, lav ældreandel, men relativt mange husstande med enlige uden børn. Sidstnævnte kan hænge sammen med studerende på seminariet. Ud fra en demografisk og socioøkonomisk synsvinkel er byen på denne baggrund ressourcestærk. I udgangspunktet har byen derfor et solidt grundlag for den videre udvikling, men med et opmærksomhedspunkt knyttet til seminariet.

Jelling har i 5-års perioden 2006-2010 haft en befolkningstilvækst på 10,3 %, hvilket placerer den på en 7. plads blandt de 45 undersøgte byer. Efterspørgslen afspejler sig også i den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i byen, som er den tredjehøjeste blandt de undersøgte byer – kun overgået af Strib og Skærbæk (Fredericia).

Arbejdspladspotentialet for Jelling er blandt de højeste inden for 1 time og i toppen af mellemfeltet inden for 1/2 time. I det hele taget har byen en meget høj grad af tilgængelighed.

Som handelsby deler Jelling skæbne med de fleste andre stærke bosætningsbyer i Region Syddanmark, som oftest fungerer som udpendlingsbyer i forhold til arbejdspladskoncentrationerne i de nærtliggende større byer.

Der er en del arbejdspladser i byen, men Jelling er samtidigt en

Livsstilsmæssigt er det mest markante den relativt store andel af gruppen ”Velhavere”, og Jelling er den eneste af de fire lokalbyer der har en målbar andel af livsstilsgruppen ”Unge på vej”: Velhavere: Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Uddannelsesniveauet er højt og beskæftigelsen god, ligesom indkomsten og formuen er det.

Unge på vej: Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Indkomsten og formuen er lille, og uddannelse fylder meget.

LIVSSTILSGRUPPER I JELLING

Se Bilag 3 i bilagsrapportfor nærmere beskrivelse af livsstilsgrupperne.

BYERNE I VEJLE KOMMUNE | Side 23

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle