Bynær rekreativ natur by Region Syddanmark

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

BYNÆR REKREATIV NATUR – i Region Syddanmark

FORORD Som en del af den Regionale Udviklingsplan 2007-2011 har regionsrådet besluttet at udarbejde dette eksempelkatalog over bynære rekreative naturområder. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med en række syddanske kommuner, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Miljøcentrene i Odense og Ribe, Danmarks Naturfredningsforening, Skov & Landskab, Københavns Universitet og Gruppen for by og landskab. Det overordnede formål er at gøre byerne attraktive med hensyn til friluftsliv, sundhed og oplevelsesmuligheder, og at udbygge regionens naturgrundlag. Eksempelkataloget skal give politikere, planlæggere, park- og naturforvaltere, lokale borgere og interessegrupper inspiration og værktøjer til at gå i gang med, eller videreudvikle mulighederne for, at skabe ny rekreativ natur i zonen omkring eller tæt ved byen.

INDHOLD 03 BYNÆR REKREATIV NATUR Grunde til at skabe mere bynær natur Udvikling af bynær natur i Region Syddanmark – Sammenfatning af interviews Oversigt over eksemplerne Projekttilgange 15 BILLUND KOMMUNE Mulighedernes stier 19 ESBJERG KOMMUNE Afgræsning på livstid

Der gives indledningsvis en introduktion til bynær rekreativ natur samt en række argumenter for at beskæftige sig med den bynære natur. Derefter præsenteres resultatet af en screening af kommunernes fokus på og prioritering af de bynære

23 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Friluftsliv, natur og landskab

naturområder.

27 KOLDING KOMMUNE Helhedsplanlægning der giver pote

Endeligt præsenteres 10 cases fra regionen, hvor man på forskellig vis har arbejdet med bynære naturprojekter, samt en opsamling på de erfaringer, de forskellige cases har bragt med sig. En gruppe af sagsbehandlere, projektfolk, planlæggere og forvaltere i kommunerne har bidraget med oplysninger og data i forbindelse med de enkelte projekter, samt taget sig tid til at blive interviewet om projekterne. Der skal lyde en stor tak for de mange input. I processen er der fremkommet flere gode caseeksempler, end der er medtaget i kataloget. Det har været målet, at kataloget skulle vise bredde i projektmetoder og forslag. Det har derfor været nødvendigt at prioritere i antallet af projekter, som minder om hinanden eller har enslydende formål og/eller baggrund.

31 MIDDELFART KOMMUNE Næsten ”gratis” dyrepark på Hindsgavl halvø 35 NYBORG KOMMUNE Et lokalt samlingssted i mosen 39 ODENSE KOMMUNE Det er det rene vand 43 VARDE KOMMUNE Nyt fritidslandskab i grusgraven 47 VEJLE KOMMUNE Nyt friluftsliv i Uhre Skov

God læselyst!

51 AABENRAA KOMMUNE Konvertering til rekreativ bynær skov 55 SAMMENFATNING 58 LITTERATUR Udarbejdet af: Redaktion: Forsidefoto: Oplag:

Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Bondemosen Nyborg, Jan G. Jensen 1.000 stk.

ISBN:

978-87-92217-14-1

Aug. 2011

f o t o : L A S S E H Y L DAG E R

Forord

BYNÆR REKREATIV NATUR Undersøgelser viser, at kvaliteten af byernes omgivelser har stor betydning for syddanskernes oplevelse af Det Gode Liv. Alligevel er den bynære natur ofte en uudnyttet ressource. Dette katalog sætter fokus på de bynære naturområder og mulighederne for at øge områders herlighedsværdi og attraktion via arbejdet med udvikling af disse områder. Udvikling af den grønne (og blå) ressource kan desuden levere bidrag til så forskellige formål som sundere borgere, social integration, bedre klimaforhold og meget andet.

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

Adgang igennem et landskab kan også lade sig gøre midt i et levende hegn.

Den bynære rekreative natur er i princippet alt fra altankassen i etagebyggeriet, over haven i parcelhuset til byparken og sidst, men ikke mindst, det vi normalt tillægger navnet ”natur”, nemlig skove, enge, heder, strande, moser, søer og vandløb. Fælles for disse begreber er, at de dækker over en vigtig del af løsningen i forhold til at skabe gode og attraktive bo- og væresteder for mennesker, dyr og planter. I disse tider er der et stort fokus fra både forskere, beslutningstagere og planlæggere på at forbedre og udforske sammenspillet mellem det urbane miljø, mennesket og det grønne, herunder at udvikle nye bynære rekreative naturområder.

mange måder at indgå aftaler med private lodsejere på, så det er ikke afgørende, om arealet er i offentligt eje. Det viser flere af de cases, som vises senere i kataloget. Selvom bynær natur nærmest pr. automatik har et højt rekreativt publikumstryk (hvis der er adgang), så er høj biodiversitet og højt rekreativt brug ikke nødvendigvis modsætninger, som flere af projekterne også vil vise. Hvad skal bynær rekreativ natur kunne? Den typiske benyttelse af et nærrekreativt område er oftest en helt almindelig gåtur. Afslapning, motion og at være i naturen bliver ofte brugt som hovedargument for at bevæge sig ud i det grønne. Så snart man dykker ned i de forskellige brugergrupper, bliver billedet straks mere nuanceret.

Vi tillægger den grønne ressource stor værdi i kraft af de Børn har andre krav end teenagere og igen andre krav sociale, rekreative og æstetiske kvaliteter, som de grønend mountainbikere osv. Af Frank S. Jensens landsdækne områder tilføjer bylivet. Samtidig spiller den grønne kende undersøgelse fra 2003 fremgår det, at tre fjerderessource en væsentlig rolle i forhold til branding, højere dele af de besøgende i skove og naturområder bruger huspriser, som buffer mod klimaændringer og oversvømmellem en og tre timer i området. Det viser, at både melser, til sikring af rent drikkevand, som fysisk og psygang, men også stedspecifikke ophold ved kisk sundhedsfremmer mv. Et bynært rekreativt naturområde f.eks. siddeområder og seværdigheder, leg og andre længerevarende aktiviteter, finder sted. vil ofte repræsentere et areal Byen som en ø med forskellige muligheder for Et bynært rekreativt naturområde vil ofte Region Syddanmark kan at skabe oplevelsesværdierne for repræsentere et areal med forskellige muligtilbyde hele spektret af publikum og for at forbedre livet heder for at skabe oplevelsesværdierne for naturtyper, men ofte skal for dyr og planter. publikum og for at forbedre livet for dyr og man køre fra byen og ud planter. i landskabet for at opleve den. Det er således et Forskning har identificeret otte grundlæggende rumlige faktum, at mange, specielt mindre byer, ikke har særlig oplevelseskarakterer som eftertragtes af besøgende. stor sammenhæng og forbindelse til det omkringligDisse er Artsrig, Åbent, Rumligt, Kulturhistorisk, Fredgende landskab. Dette er dog ikke særegent for Syddanfyldt, Folkeligt, Trygt og Vildt. Områder, som indeholder mark. At en by kan ligge som en ø i et ”landbrugshav” er flere af disse aspekter, er ofte mere populære end områet kendt fænomen. At åbne op og skabe kontakt til landder, som kun indeholder få. Forskellige aktivitetsmuligskabet omkring kan med relativt få midler skabe et helt heder kan understøtte disse oplevelser og give et samlet nyt og unikt boligområde eller bydel. billede af et bynært rekreativt naturområde, som har en helstøbt kvalitet og giver en god balance mellem at At skabe adgang til naturen kan ske ved at åbne for ekvære natur og være bynært, uden at ødelægge nogen af sisterende ufremkommelige områder, skovrejsning langs delene. byzoner, etablering af ny natur mv. Selv en lille trampesti langs eller inde i levende hegn eller markskel, som forbinder et boligområde med et større naturområde, kan skabe helt nye muligheder for brug af landskabet. Der er 4

Artsrigt

Åbent

Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr

Fredfyldt

Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed , velhold og af

og planter

at være ét med naturen.

Keywords: Varierende populationer af planter og dyr;

Keywords: Visuel og auditiv ro; Intet affald; Ingen for

Rigeligt med liv i form af planter og dyr

styrrende personer

Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til

Folkeligt

Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder andre mennesker og service findes tilgængelig i for

mange forskellige aktiviteter.

skellige former.

Keywords: Tydeligt aafgrænset; Mulighed for plads

Keywords: Folkeliv; Underholdning; Let tilgængelig

krævende aktiviteter; Tilgængeligt; Udsigt

hed; Handikaphensyn; Mange faciliteter og meget in ventar til stede; kiosker, restauranter, lys, toiletter etc.

Rumligt

Kulturhistorisk

Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som

Trygt

Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør

er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholde

lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare

nde helhed.

være sig selv.

Keywords: Kontrast til byen; Beroligende; Samhørig

Keywords: Robust; Afskærmet; Sikkert; Mange buske

hed; Helhed; Tydeligt afgrænset; evt. skovfølelse; Få

og træer; Inviterer til leg; Tillokkende for børn og voks

eller ingen vejer eller stier

Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver

Vildt

Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation

følelsen af en svunden tid.

Keywords: Kulturhistoriske spor; Menneskelig på

Keywords: Få andre brugere; Ingen tegn på urbanitet;

virkning; Ikke behov for andre brugere, underhold

Visuel og auditiv ro; Naturens præmisser; ’utilgænge

ning eller aktiviteter

lighed’

Kilde: Stigsdotter, U. et al (2008)

Grunde til at skabe mere bynær natur Der er konkurrence om midlerne i kommunerne, især i tider hvor offentlige budgetter er under pres. Samtidig er der i kraft af manglende ressourcer et stigende behov for at søge medfinansiering. Sammentænkningen af byudvikling med udvikling af nye bynære rekreative områder er i en økonomisk sammenhæng ikke blot en god idé. Det kan være væsentligt for et lokalt område eller en kommunes positive udvikling mange år frem i tiden. Nye bynære naturområder kan løfte og skabe unikke miljøer til glæde for mange og være med til at sikre høj livskvalitet for dem, som bor tæt på området.

På en given lokalitet kan der være en masse konkrete argumenter for at skabe et nyt bynært naturprojekt. Det være sig stor lokal opbakning, historiske årsager, byplansammenhæng mv. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv findes der ligeledes en lang række generelle argumenter, for det vigtige i at udvikle det grønne i og omkring vores byer. Nedenfor er der givet en beskrivelse af nogle af de gode grunde, som kan bruges i forbindelse med sikring og søgning af midler. Styrke branding muligheder Vi lever i en globaliseret verden med stigende konkurrence mellem lande, regioner og byer. Afledt heraf vil der være et behov for at skille sig ud fra mængden og profilere sig gennem sine styrker, for at tiltrække nye beboere, turister, virksomheder og investeringer. 5

Et eksempel fra Vancouver, Canada, som bruger grøn branding i tæt dialog med borgerne med målet om at blive den grønneste by i verden ved år 2020 (www.vancouver.ca)

af, om man kan bygge på eksisterende identitet og image, eller om man har behov for at skabe nyt. I Danmark viser en undersøgelse blandt danske kommuner, foretaget af Saskia Gooding og Natalie Gulsrud, at det grønne spiller en vigtig rolle i bybranding. ”Grønt” kan betyde mange ting. Vi ser mange kommuner bruge navne som ”Grøn kommune” eller ”Klimakommune” og flere byer (bl.a. København og Odense) har meldt sig i kampen om at blive den mest miljøvenlige eller grønneste by i Danmark. Samsø er et andet godt eksempel på at det kan lykkedes at skabe et godt grønt brand. At et område har en tiltrækning som et skønt grønt område kendes også på steder som f.eks. Grejsdalen i Vejle, Svanninge Bakker og Bjerge ved Faaborg, skovene omkring Aabenraa, områderne ned mod Lillebælt, marsken, det sydfynske øhav, regionens fjorde osv. Alle disse områder har unikke kvaliteter og har ofte en stor appel til folk, som bor eller besøger området. Vi har endnu ikke set, hvor meget et brand som nationalparkerne eller de naturparker som skyder op rundt i landet, bl.a. i Middelfart og Varde, kan føre til. De fleste danske kommuner fokuserer på nuværende og potentielle indbyggere i deres branding, men det er vigtigt at erhvervslivet også bliver nævnt i denne sammenhæng. Forskning i bl.a. Holland og England viser således, at virksomhedsledere tager de grønne omgivelser med i deres beslutning om etablering. Grønne boligområder er vigtige, men det er også vigtigt at have muligheden for at placere sin virksomhed i et grønt område med god udsigt og måske mulighed for at krydre arbejdslivet med udendørsaktiviteter for medarbejderne. Det kan også være med til at tiltrække bedre kvalificeret arbejdskraft, når virksomheden er attraktivt beliggende i eller tæt på grønne områder. Mange grønne områder har primært en lokal appel og benyttelse. At der lokalt er skabt et tilhørsforhold til et område kan være med til at bevare det, udvikle det og skabe en stærk lokal identitet. Et stærkt lokalt bånd til et grønt område, udviklet i tæt sammenspil med lokale borgere og aktører, kan vise sig at virke mere beskyttende

end fredninger og EU- og naturbeskyttelseslov. Andre områder har en størrelse, en historie eller anden appel som rækker ud over det lokale, regionale og i visse tilfælde nationale aspekt. Disse områder kan brandes for sig selv som turistmagnet, men kan samtidig være med en vigtig brik i et større område. At få identificeret og skabt et godt brand kræver imidlertid under alle omstændigheder en meget bevidst og aktiv indsats. At skulle sælge et grønt budskab er som hovedregel ikke svært, men det er vigtigt at huske inddragelse af lokalsamfundet. Attraktive boligområder Når vi vælger et sted at bosætte os, er nogle af de vigtigste argumenter - ud over pris, nærhed til børnehave, skole og indkøbsmuligheder - at have grønne områder i nærheden. Mange kender flosklen fra ejendomsmæglererhvervet om, at de tre vigtigste faktorer for en attraktiv bolig er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det har nok en iboende sandhed. Mere end 2/3 af danskerne anser naturen som en vigtig del af hverdagslivet. En endnu større andel ser det som noget, der giver bedre levevilkår og livskvalitet. I Region Syddanmarks Byanalyse 2009 mente 61 % af Region Syddanmarks borgerpanel, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Der er i de sidste 10 år lavet mange undersøgelser af, hvad bl.a. skovrejsning og naturgenopretningsprojekter gør ved huspriserne. F.eks. vil ny bynær skov, ligesom nærhed til vand, hæve huspriserne markant. Der er dog forskel på, hvor i Danmark vi befinder os, men som figuren overfor viser, er der ingen tvivl om sammenhængen. Forbedret sundhed – både fysisk og mentalt En af de sygdomme, som i fremtiden vil være den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) stress.

True

Bakkely

Der er yderligere fundet flere sammenhænge mellem gennemsnitligt lavere BMI og stressniveau, hvor afstande under 300 meter viser både lavere BMI og lavere selvopfattet stressniveau, end folk der bor en kilometer eller mere fra et grønt område.

25 20 15 10 5

10 00

80 0

65 0

55 0

45 0

35 0

25 0

15 0

0 50

kilde : bosselman & nielsen ( 2 0 0 8)

Stigning i huspriser (%)

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

Et fuldt udvokset bøgetræ på 100 år vil kunne lagre ca. 6 tons CO2,og en fuldt udvokset rødgran på 70 år kan lagre ca. 4 tons CO2. Gamle egetræer som Østerskovegen i Haderslev indeholder enorme mængder CO2. Dog begynder den også at afgive CO2 med alderen, men nye træer står på spring.

Afstand til skov (m) Sammenhængen mellem afstanden til skov og procentvis stigning i huspriser for henholdsvis True Skov og Bakkely Skov. Jo større afstand til skoven, jo mindre er stigningen i huspriserne. En tæt og lukket skov vil være mindre publikumsvenlig end en skov med åbne områder, hvilket afspejles i værdien.

Der vil i stigende grad være behov for at kunne hvile mentalt, og flere forskere mener at have-, park- og naturoplevelser kan være en meget gavnlig ventil for vores til tider travle hverdag. Flere forskningsresultater viser, at jo mindre afstand vi har til naturen, jo bedre livskvalitet og mindre stress har vi. Et andet samfundsproblem er livsstilssygdomme, der hvert år koster samfundet mange mia. kr. Ud over rygning, alkohol og dårlig kost bevæger vi os for lidt. Danskerne bruger i dag ca. 90 % af sin tid inden døre og som regel siddende. Behovet og muligheden for at komme ud og bevæge sig er stort, hvis vi skal reducere de udgifter som er relateret til vores stillesiddende hverdag. Undersøgelser viser, at har man mindre end 50 meter til nærmeste grønne område (inkl. haver mv.), besøger man det i gennemsnit 3-4 gange om ugen. Øges denne afstand til 1.000 meter, falder besøget til gennemsnitligt ét besøg om ugen. Ulrika K. Stigsdotter m.fl. har i 2011 udgivet en rapport om brug af grønne områder og folkesundhed. Her er der identificeret otte forskellige helbredsområder, såvel fysiske som psykiske. Undesøgelsen viser, at bor man mere end en kilometer fra et grønt område har man gennemsnitligt lavere point i alle otte helbredsområder.

Ved et nyt bynært naturprojekt forekommer der et generelt løft i folks mulighed for at komme ud og bevæge sig. Ud over at folks livskvalitet forbedres, kan man desuden se en direkte effekt på de offentlige udgifter. Hermed kan et bynært naturprojekt meget hurtigt vise sig at være en rigtig god ”forretning” over tid, set med samfundsøkonomiske briller. Klima, luftkvalitet og vand Klimaændringerne stjæler mange dagsordner. Stigende temperaturer, stigende vandmængder og tiltagende blæst er noget af det, vi skal vænne os til fremover. Der bliver gjort meget for at bremse klimaændringerne og virkningerne deraf. Der er ingen tvivl om, at bynære grønne arealer nu og i fremtiden vil få større og større betydning i forhold til binding af CO2, optag af regnvand, bedre klima i byerne og forbedring af luftkvaliteten. Optag og binding af CO2 er for tiden en vigtig faktor for mange kommuner landet over. Med et brand som ”grøn kommune” eller ”klimakommune” er der sat store planer i værk for at nedbringe udledningen af CO2. Træer og skov binder og optager CO2 fra atmosfæren. Nye skove og nye vedvarende beplantninger vil påvirke udledningen af CO2. Desuden oplagrer en skovbund med rødder og dødt ved også kulstof. Den samlede mængde lagring for en hektar nåleskov vil svare til mellem 540 og 810 tons CO2. For løvskov er tallet mellem 580 og 900 tons CO2 pr. hektar. Skov & Landskab har i samarbejde med Naturstyrelsen fremskrevet den planlagte skovrejsning i Danmark over de næste 150 år. Skovrejsningen vil give et lager på ca. 350 millioner tons CO2, hvilket svarer til seks års forbrug i Danmark. Derfor er skovrejsning først og fremmest med til at skabe en buffer, indtil bedre teknologi og anden energisatsning kommer i spil. 7

f o t o : t r o els k æ rgaard ,

va n dce n t er syd

Landbrugsarealer med kommende grundvandsskov ved Elmelund. Odense.

En direkte effekt af klimaændringerne er perioder med ekstreme nedbørsmængder. Det er meget dyrt at renovere gamle underdimensionerede kloakker, for at de skal kunne håndtere store regnvandsmængder. Derfor er lokal afledning af regnvand (LAR) en mulighed, og her kan udlægning af nye bynære naturområder være en hjælp. Et naturområde kan konstrueres således, at det har et robust lavtliggende område, der i perioder af året kan henligge som sø, sump eller sumpskov. Ved planlægning og design, feks. bygning af træbroer hen over sådanne områder, kan der skabes et spændende rekreativt miljø og nye attraktive byrum. Herved opstår der også muligheder for medfinansiering fra byggemodningssager og forsyningsområdet i kommunerne. Måske er der penge at spare i stedet for en stor og dyr renovering af et kloaksystem? Ved udlægning af f.eks. agerjord til skovrejsning undgår man lokal afdrift af støv og andre luftpartikler. Derudover optager og filtrerer træer og grønne områder luftforurening som f.eks. kommer ved afbrænding af fossile brændsler i biler, skibe og kraftværker, det være sig specielt de giftige svovloxider (NOx), svovldioxid (SO2) og ozon (O3). Ca. 64 % af Danmarks areal er dækket af landbrug, og heraf er en stor del under intensiv konventionel dyrkning. Derfor er det under nuværende lovgivning og praksis ikke en overraskelse, at vores grundvand i mange områder er truet af nedsivning af pesticider og nitrat. I maj 2010 fremkom GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) med en rapport, der oplyste, at der er fundet pesticider i 25 % af vandværkernes indvindingsboringer af drikkevand. Heraf var grænseværdien overskredet i 5 %. I grundvandsboringerne er der fundet pesticidrester i 40 % af boringerne. Heraf var grænseværdien overskredet i 11 % af boringerne. Omdannes agerjord til naturarealer eller skov kan yderligere udbringning af pesticider på et givent indvindingsområde stoppes og risikoen for indsugning af højere liggende forurenet vand mindskes. Dette er også grunden til at mange lokale vandværker og vandselskaber

er villige til at indgå i partnerskaber om jordopkøb og skovtilplantning. Understøtter fællesskab og frivillighed Ved at skabe adgang til eksisterende bynære naturområder kan der opstå et socialt fællesskab og medejerskab, som for mange mennesker er en væsentlig værdi i forbindelse med bosætning, og som samtidigt kan medvirke til at redde forarmede halvnaturtyper som enge, overdrev, heder mv. i kraft af en forøget interesse for at gøre noget lokalt. Når arealer ikke står stærkt i den lokale bevidsthed, er det vanskeligt at skaffe midler til forbedringer, udvikling og pleje. Derfor kan det at skabe adgang til et område faktisk være indirekte medvirkende til at oprette høsletlaug, kogræsserlaug mv., som kan understøtte driften af et ellers relativt ukendt eller nyt areal. Har kommunen en målsætning om at standse tilbagegangen af biodiversiteten, men kun få midler, kan man prøve at tænke bynært også. Det er alt andet lige sværere at skaffe frivillige kræfter til et engareal, som ligger langt ude i landskabet, end til et område der ligger i gåafstand fra et større boligkvarter. Udlægning af parceller til nyttehaver kan også skabe stor følelse af fællesskab i det bynære landskab. Unge borgere, som har det vanskeligt på den ene og den anden måde, kan ligeledes aktiveres i pleje og drift af et bynært grønt område. Det kan også virke som social løftestang og ændre de unges syn på deres nabolag. Det er der bl.a. gjort forsøg med i Odense-bydelen Vollsmose med god effekt. Læringsmæssig værdi Fænomener som skovbørnehaver, udeskoler og naturklasser er udviklet i Danmark igennem de seneste ca. 10 år. At udeliv og natur skal være en del af børns læring og opvækst afspejler sig også i alle de tiltag, som naturskoler og naturvejledere har sat i værk siden 1986. udvikling af at grønt nærmiljø har derfor en læringsmæssig værdi. Det giver mange nye muligheder og udfordringer for børn, lærere og forvaltere at benytte og udvikle et godt nærmiljø omkring skolerne. Ifølge Peter Bentsen (m.fl.) kan det at have adgang til en grøn struktur omkring sko-

Billede af pjecen ”Læringsmiljø nærmiljø”af Peter Bentsen m.fl., Skov & Landskab 2010

lerne og samtidig et aktivt udeskoleprogram blødgøre skellet mellem skole og hverdag. Undervisningen kan få nærmiljøet og læringsmiljøet til at smelte sammen og øge interessen og fascinationen ved det område, man færdes i til hverdag. Det kan samtidig skabe en grad af tryghed og stedtilknytning. Børn, som vokser op i nærheden af grønne områder, har også bedre mulighed for at forstå naturen og hvilke miljøspørgsmål, de står over for som fremtidige myndige borgere.

Udvikling af bynær natur i Region Syddanmark - Sammenfatning af interviews Ud af 22 kommuner i Regionen har 16 kommuner deltaget i et interview og i det omfang det har været nødvendigt, bidraget med materiale mv. til katalogets cases. Ud over udveksling af informationer om specifikke projekter blev der stillet tre spørgsmål, som skal give et fingerpeg om udviklingen af nye bynære naturområder i regionen. 1 Hvorledes ser dette års budget (2011) og frie midler til at udvikle/etablere ny bynær natur ud? - og hvad er prognosen fremadrettet? I kraft af recession og generel tilbagegang i de kommunale budgetter er det ikke overraskende, at der af de 16 kommuner er tilbagegang i budgetterne hos 12 af de adspurgte. Tre kommuner svarede, at der var status quo, hvilket reelt er en nedgang grundet manglende prisfremskrivning. En kommune havde en lille fremgang, men det var grundet overførsel af diverse Projektmidler. Basisbevillingen var cirka det samme. Mht. prognosen for de kommende to år er der generelt enighed om, at der kan forventes fortsatte besparelser, for nogle måske helt op til 20 % eller mere i forhold til 2011-tallene. Dette vidner om, at der er et forøget behov for at tænke alternativt, hvis den bynære natur til stadighed skal udvikles og gøres bedre. I Byanalysen, som Region Syddanmark fik gennemført i 2009, svarede 61 % af

borgerpanelet, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Dette understreger blot vigtigheden af nærhed og adgang til bynære rekreative naturområder. 2 Hvilke projektbarrierer er afgørende i udviklingen af ny bynær natur? De barrierer, der typisk er nævnt i interviewene, er: • Vi skal være bedre til at formidle værdierne af det grønne til politikere og borgere. • Der mangler politisk indblik i, hvor vigtigt udvikling af grønne arealer er for bosætningen. • Der mangler ressourcer til fundraising og uddannelse af specialister inden for søgning af EU-puljer, fondsmidler mv. Man får pengene mange gange igen, hvis man vil satse, men det er kompliceret at søge midler. • Tid; en konstant faktor, idet processer, hvor flere parter skal arbejde sammen (borgere, foreninger, forvaltninger og erhvervsliv), tager meget tid, som vi ikke har. • Manglende strategisk planlægning. Uden en overordnet retning bliver projekter tit lidt for spontane og uden egentlig sammenhæng, hvor grønne arealer og natur tit taber. Mange vil kunne nikke genkendende til i hvert fald nogle af disse udsagn. Typisk kan det være en god ide at identificere de muligheder og behov, man har, for at en god tanke kan blive til et godt projekt. De barrierer, som er nævnt ovenfor, kan også genkendes i modellen for, om et projekt har basisbetingelserne i orden. Der er tre overordnede faktorer på spil: • Tilstrækkelig mulighed. Dette er normalt et ledelsesproblem, da ”muligheden” er et spørgsmål om ressourcer – tid og midler. Ofte tager borgerinddragende projekter meget længere tid, end man regner

”Green space is a vital part of the public realm. Attractive, safe and accessible parks and green spaces contribute positive to social, economic and environmental benefits, improving public health, well-being and quality of life”. Green Green space space strategies strategies

med, og måske skal der findes penge til erstatning for jordopkøb mv. Mange projekter strander ofte ved manglende tid. • Tilstrækkelig vilje. Dette kaldes også et motivationsproblem. Det kræver ofte vedholdenhed og engagement at holde gejsten oppe ved gennemførelse af projekter, uanset om man er embedsmand, politikker, en forening eller privat lodsejer. Er der ikke lokal vilje, politisk vilje mv. har et projekt dårlige kår. • Tilstrækkelig plan. Dette benævnes også et træningsproblem. Dvs. har man tilstrækkelig viden, plan og overblik til at kunne udføre projektet. Mangler der viden i lokalområdet, eller har projektlederen nogle ”huller”. Det kan f.eks. afhjælpes ved at dygtiggøre sig ved kurser eller hente ekstern bistand. 3 Er driften og udviklingen af kommunens grønne områder direkte styret af en grøn politik eller strategi (parkpolitik, friluftsstrategi, naturpolitik, grøn/blå ressource strategi m.v.)? Af de 16 kommuner svarede fire kommuner, at de har en direkte politik eller strategi eller har igangsat processen med at få lavet et strategisk papir for den grønne ressource i en eller anden forstand. Mange kommuner bruger kommuneplanen som strategisk værktøj. I kommuneplanen kan der være nævnt nogle generelle mål for udvikling af grønne områder. Som eksempel kan der være indskrevet, at der ved byggemodning af X m2 byggegrunde udlægges X m2 grønne fællesarealer osv. Manglen på strategi er ofte et ressourcespørgsmål. For at skabe en omfattende strategi er der ofte behov for at indsamle en større datamængde for at få skabt et overblik (status). Disse data er måske ikke tilgængelig og vil kræve et større arbejde at tilvejebringe. Man kan også vælge at arbejde ud fra den eksisterende viden, som findes i en eller flere forvaltninger. At inddrage lokale beboere og driftsfolk tidligt i et sådant forløb kan være en god idé, da de tit har uvurderlig viden om områderne. En spontan tilgang til udvikling af ny bynær natur kan i opportunistiske tider være fint, men i perioder, hvor hårde prioriteringer skal foretages, så taber ikke-målsatte opgaver oftere. 10

En strategi skal ikke nødvendigvis være båret af, hvilke midler kommunen har til rådighed. Den skal i ligeså høj grad være en målsætning og et redskab til at søge andre samarbejdsformer og metoder til realisering og fremtidig drift af nye bynære naturområder. Flere kommuner har i dag naturpolitikker mv. og her kan være megen god inspiration at hente. Samlet set Samlet set viser undersøgelsen, at der kan være et behov for, at vi i Region Syddanmark inspirerer hinanden til at udvikle vores grønne ressourcer omkring byerne mere. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner griber det an. Men et fællestræk er, at der ved besøgene hos de medvirkende kommuner har vist sig at være en relativ stor mængde projekter - store som små - som er på tegnebrættet eller ved at blive realiseret.

10 eksempELPROJEKTER Dette eksempelkatalog skal give et indtryk af den store bredde, der er i tilgange til at skabe projekter og til at udføre dem. Nogle projekter kan have ligheder, da man normalt arbejder med et relativt smalt felt af elementer (stier, grillpladser, naturlegepladser, shelters, afgræsning mv.) , men metodetilgang, finansiering og organisering er relativ forskellig, hvilket også vil fremgå af de 10 cases. Det brede billede Fire cases (Billund, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg og Kolding kommuner) viser forskellige metoder og organisatoriske vinkler på at få skabt rammerne og midlerne for at lave projekter. De resterende seks cases viser forskellige tilgange til, at udføre og finansiere projekter. Samlet set giver det et godt indtryk af, hvor stor opfindsomhed og beslutsomhed der er for, at skabe positive forandringer i de bynære rekreative områder. For at vise bredden af katalogets cases kan der henvises til oversigt på næste side:, der viser hvilke primære ressourcemæssige eller organisatoriske tilgange der er anvendt i de 10 cases. Kommunalt finansieret Er her betegnet som hel eller delvis finansiering via kommunalt budget. Borger/bruger medfinansiering Har projektet fået specifik økonomiske støtte eller ar-

Som inspiration til hvordan man kan lave en grøn strategi, kan der henvises til en engelsk guide: ”Green space strategies – a good practice guide, 2001” fra CABE Space, som var en organisation under det, der i England svarer til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Publikationen kan stadig hentes på nettet.

bejdskraft fra borgere, lokale foreninger mv. I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projekter støttet af: Lokale borgerforeninger, Menighedsråd, Sportsfiskerforeninger, Cykelkluber, Orienteringsklubber, Lokale skoler og institutioner og Spejdere. Partnerskaber Her indregnes både offentlige partnere som i Grønne Partnerskaber, men også hvis projektet på anden måde har en ligevægtig partner. I kataloget er eksempler på partnerskaber mellem kommuner, Vandcenter Syd, Naturstyrelsen, Landboforeninger, Museer Fonds/pulje tilskud (offentlig) I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projekter støttet af: Bygge- og Anlægsfonden, Friluftsrådet, Landdistriktsmidler (LAG), Fiskeri LAG Fyn, Skovrejsningstilskud via Naturstyrelsen, Arbejdsmarkedets ferie-

Green s strategiepsace

a good pra ctice guide

fond, Tilskud fra udnævnelsen til Breddeidrætskommune (Kulturministeriet og Nordeafonden), Tilskud fra udnævnelsen til Friluftskommune (Friluftsrådet). Et andet eksempel er ”Grøn Ordning” hvor kommuner der får sat vindmøller op bl.a. kan søge penge til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen. Ordningen administreres af www.energinet.dk. Fonds/pulje tilskud (privat) I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projekter støttet af: Tilskud fra udnævnelsen til Breddeidrætskommune (Nordeafonden og Kulturministeriet), Fonden Harteværket, Ejeren af Dalby Mølle. Et andet eksempel på en fond der støtter f.eks. kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter (på Fyn) er Energi Fyns Almene Fond og f.eks. Velux Fonden hvis formål er, at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Billund Stiplan

Organisering

Esbjerg Organisering af græsning

Faaborg-Midtfyn Friluftsstrategi

X X

Kolding Kolding Ådal

Middelfart Hindsgavl Dyrehave

Nyborg Bondemosen

Odense Grundvandsskov Elmelund

Varde Genopretning af grusgrav

Vejle Uhre Skov Aabenraa Smede by Grube

Strategi/plan

Reinvestering af grønne ressourcer

EU tilskud

Fonds/puljetilskud (privat))

Fonds/puljetilskud (offentligt)

Pertnerskaber

Borger/bruger finansieret

Kommune / projekt

Kommunalt finansieret

Primære ressourcemæssige/organisatoriske bidrag til projektet

X X

X X 11

INDLEDNING

EU tilskud I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projekter støttet af: EU´s Landdistriktsfond der finansierer halvdelen af Fødevare Ministeriets landdistriktsmidler. EU´spulje til beskyttelse af akvatisk flora og fauna, Tilskud til permanent græsning mv. (administreret af Direktoratet for Fødevareerhverv). Reinvestering af grønne ressourcer Har projektet eller metoden en iboende ressource (salgsvare/skov, græs mv.) som kan og er benyttet til at skabe nye naturprojekter. Strategi/Plan Har kommunen en strategi eller planmetode som omfatter udvikling og adgang til bynære naturområder. Som eksempler: Friluftsstrategi, Naturpolitik, Stiplan mv. Organisering Ligger der en specifik formel metode som baggrund for projektet eller tilgangen til at skabe projekter.

Projekttilgange De 10 cases har alle forskellige tilgange til løsning af projekter. Dog er der nogle fællestræk som går igen i flere af eksemplerne. Disse er herunder samlet i et bud på delelementer af et projekt, i forbindelse med bedre udnyttelse eller skabelse af bynære rekreative naturområder. Identifikation og idéfase Denne fase opstår typisk via opfølgning på et strategisk mål, eller når man går i gang med at udvikle et samlet område, hvor en stor mængde data, viden og detaljer bliver tilgængelig. Ved nærmere syn, kan det give idé og inspiration til nye projekter. Andre projekter opstår mere spontant som ved henvendelser fra borgere, ved tilsyn eller lign. Offentlige og private fonde og puljer kan tillige anspore konkrete typer af projekter til at opstå. Vurdering og inddragelse af mulige partnere og andre interessenter Her bliver projektorganisationen gjort klar. Hvem er projektgruppen (hvis der er flere medlemmer), hvem er potentielle partnere, skal der være følgegrupper osv. På hvilke niveauer skal forskellige interessenter inddrages og hvordan. 12

Forundersøgelser Afklaring af biologiske, fysiske og ejermæssige forhold og muligheder. Fokus og rammer for det enkelte projekt Hvad er målet med projektet og hvilke delelementer har det? Hvor skal det præcis placeres, Hvad gør det til et godt projekt, hvad motiverer det og hvilke værdier giver projektet til lokalområdet, byen, kommunen, regionen osv.? Projektbeskrivelse herunder afklaring og ansøgning af midler Hvordan skal projektet beskrives og udføres, tidsplan og hvad koster det (budget)? Hvilke muligheder er der for medfinansiering? Søger man ekstern finansiering, er det ofte en god idé at vente med projektbeskrivelsen til, at man kan målrette den til de f.eks. puljer og fonde der skal søges. Små ændringer i et projekt kan ændre meget på ens chancer for at få tildelt midler. EU puljer kræver normalt en meget høj grad af ekspertise at ansøge. Hele ansøgningssystemet er standardiseret og afkræver en masse formalia, der kan tage lang tid at fremskaffe. Afklaring og behov for information og formidling Hvordan skal projektet formidles før, under og efter anlæg. Skal der laves en medieplan? Er der behov for happenings undervejs. Hvem skal informeres internt i organisationen og hvornår osv. Udførelse Herunder evt. udbud og kontraktskrivning. Drift og videre udvikling Dette er ofte en fase der let overses. Det er sædvanligvis nemmere at få bevilliget anlægsmidler end driftsmidler. Opmærksomheden på at et område kræver en eller anden form for vedligeholdelse skal derfor gennemtænkes forholdsvis tidligt i forløbet. Er der f.eks. muligheder for at lokale kan give en hånd med i driften, er det ofte en god idé at disse inddrages i projektsammenhængen og får indflydelse på projektets forløb og udfald. Måske vil der opstå en interesse for at kontakte eller besøge andre kommuner i regionen for at udveksle erfaringer og blive yderligere inspireret. Der er derfor ved hvert projekt angivet kontaktoplysninger.

f o t o : L A S S E H Y L DAG E R

10 BYNÆRE NATURPROJEKTER Her præsenteres 10 syddanske eksempler på projekter, der med held har udviklet bynær rekreativ natur. Projekterne viser en bred vifte af projekttilgange, metoder, organisering og finansieringsmodeller. Projekterne skal tjene som inspiration til kommende bynære naturprojekter.

13 13

VEJLE KOMMUNE Uhre Skov BILLUND KOMMUNE Stiplan VARDE KOMMUNE Grusgrav v. Sdr. Plantage KOLDING KOMMUNE Kolding Ådal

MIDDELFART KOMMUNE Hindsgavl Dyrehave ODENSE KOMMUNE Grundvandsskov Elmelund

ESBJERG KOMMUNE Organisering af græsning

NYBORG KOMMUNE Bondemosen

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Friluftsstrategi

AABENRAA KOMMUNE Smede By Grube

14 14

BILLUND KOMMUNE Mulighedernes stier Billund har en strategisk målsætning om at blive Nordeuropas største destination for familieturisme. Sammen med bl.a. Legoland og Lalandia er naturen også målsat som en af de vægtstænger, der skal løfte strategien. Der skal skabes forbindelse mellem de underholdningsprægede attraktioner, den bynære natur, den brølende natur (kronhjorte), de store stille plantage- og skovområder og de slyngede åer, hvor de mindre byer og landsbyer er vokset op omkring. Adgangen og sammenhængen er nøgleordene. Et stort sammentænkt projekt har resulteret i en stiplan for hele Billund Kommune med navnet ”Mulighedernes stier”.

F o t o : b i ll u n d ko m m u n e

Grindsted Å – en af hovedlinjerne for stiføring i Billund Kommune. 15 15

BILLUND KOMMUNE

Sammentænkte stisystemer Baggrund og formål I kraft af seneste kommunesammenlægning, har mange kommuner et behov for at få sammentænkt stisystemer på tværs af de gamle kommunegrænser. Stisystemer i større sammenhæng var tidligere amtets ansvar. Disse stier er ofte tænkt i en større skala end selv de nye kommuner – derfor er der mangler mange steder. Ydermere står mange mindre byer og landsbyer uden en egentlig plan.

skal kunne indgå i en af de fire målsætninger for hvilke stityper kommunen vil satse på; nemlig en stitype der tager udgangspunkt i enten Transporten, Motionen, Udflugten eller Dagsturen. Stiplanen nævner en række fordele og gode afledte effekter ved at fokusere på at skabe bedre rekreative stisystemer for den bløde trafikant.

Mulighedernes stier er lavet som en ramme for fremtidig udvikling og tager højde for nye ideer ”Denne plan skal nemlig og input. Således har man et sted at plapræcis bidrage til udviklingen cere nye tanker om stier for fremtiden.

”Denne plan skal nemlig præcis bidrage til udviklingen af sammenhængende stier, så vores kommune bliver af sammenhængende stier, et bedre sted at bo, leve og flytte til”, Som et konkret eksempel har Bilså vores kommune bliver har byrådet udtalt i forbindelse med lund Kommune udført et projekt for et bedre sted at bo, leve og planen. Udtalelsen viser hvor stor Grindsted Ådal med etablering af ny flytte til” betydning adgang har og den direkte (Udflugts-) sti, opsætning af hegn til afsammenhæng der er mellem adgang græsning af engområder, klaplåger, rydog muligheden for at udvikle en by til det bedre. ning af krat og informationsmateriale for ca. 400.000 kr. Projektet ligger midt i Grindsted by og har en stor appel 4 Stityper til mange borgere. Der er søgt penge gennem Ministeriet Projektet for Fødevareerhverv via tilskud til Natur – og MiljøprojekDet strategiske sigte med stiplanen er, at hver enkelt sti

Stier til ”transporten” udgør en sikker og tryg ramme om dagligdagens, nødvendige gå- eller cykelture, fx til og fra arbejde, skole, SFO, indkøbsmuligheder.

Stier til ”motionen” skaber den inspirerende ramme om hverdagens bevægelse og fysiske aktivitet, fx til og fra hjem, løbeturen, skoleidræt, sportshal.

Stier til ”udﬂugten” giver muligheden den rekreative tur ud til de mange natur- og kulturoplevelser, fx i weekenden eller ferien, hvor man har mulighed for at slappe af og hygge sig i naturen alene eller sammen med andre.

Stier til ”dagsturen” er muligheden for den lidt længere tur gennem landskabet, fx som led i weekendens eller feriens oplevelser, hvor man måske har tiden og lysten til at udfordre sig selv eller i selskab med andre, eller til blot at bevæge sig vidt omkring.

Faktaboks:

• Projektnavn: Mulighedernes stier • Hovedelementer: Strategisk stiplan med vision og katalog over konkrete projekter • Samarbejdspartnere: Turistforeningen, Billund Museum, Park og Vej afdelingen, Naturafdelingen og Sundhedsafdelingen og borgerne i Billund Kommune

• Projektleder: Billund Kommune • Vil du vide mere: Teknik og Miljø, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, 79 72 72 00, planen kan findes på www.billund.dk under Teknik og Miljø/planlægning

ter, som et Græsningsprojekt, men her har man i første omgang fået afslag. Det påtænkes at søge igen for en udvidelse af projektet i ådalen. Et andet kommende stiprojekt, som også kan kategoriseres som en ”Udflugtssti”, er Skulpturstien eller Skulpturparken i Billund. Under navnet ”Landskabsparken for natur, kunst og læring” er der lagt op til, at der bliver skabt sammenhæng mellem Billund midtby og turistområderne (Legoland/Lalandia mv.). Det skal være attraktivt og oplevelsesrigt i en sådan grad, at der kan ske en udveksling af borgere og turister igennem forbindelsen og dermed skabe mere liv i bymidten. Der er påregnet et tocifret millionbudget til projektet og udførelsen vil strække sig over mange år, i takt med rejsning af midler. Se i øvrigt: www.skulpturpark-billund.dk. Her er bl.a. Lego og Lalandia oplagte partnere.

De afledte Effekter: • Forbedre trafikmiljøet for bløde trafikanter • Forbedre adgangen til rekreative natur- og kultur oplevelser • Forbedre adgangen til leg, læring og formidling i det fri • Øge folkesundhed og middellevetid • Nedbringe energiforbrug og CO2-udledningen • Nedbringe mængden af farlig trafik, partikelforurening og støj • Fastholde og tiltrække borgere • Tiltrække cykelturister og aktive feriegæster • Give større lyst på tilværelsen • Forbedre sammenhængskraften, både internt og eksternt • Øge oplevelsesøkonomi- og erhvervsmulighederne • Understøtte udviklingen/salg af lokale/regionale produkter • Mulighed for international udbredelse af konceptet (fra Stiplanen)

F o t o : b i ll u n d ko m m u n e

Stien mellem bebyggelse og eng har sikret afgangen til Grindsted Å.

BILLUND KOMMUNE

Stigruppen Ejerskab og aktører Til udarbejdelsen af stiplanen er der sammensat en stigruppe bestående af repræsentanter for Turistforeningen, Billund Museum, Park-, Vej-, Natur- og Sundhedsafdelingen i Billund kommunes forvaltning, Landskabsværkstedet har ageret rådgiver for projektet. Ud over stigruppen har man i planen udpeget forskellige aktører, som har afgørende betydning for udviklingen af nye stisystemer. Disse, navnligt Borgere, Lodsejere og Kommunen skal kunne danne partnerskaber på de enkelte projekter. Figuren herunder viser stiplanens placering i forhold til de mekanismer, der skal få skabt nye stier (fra Stiplanen) En Løftestang Finansiering Et af hovedargumenterne for at udarbejde stiplanen er, at stiplanen skal være løftestang for søgning af fonds- og andre støttemidler. Kommunen har ikke afsat en større økonomisk ramme for at få realiseret de mange ideer

Visionsdel stiplan

og er derfor afhængig af at have en god plan for at få ”støtte fra andre sider”. Kommunen ser sig selv som en partner og igangsætter af stiplanen. Ved at få skabt opmærksomhed omkring de sammenhænge, konkrete ideer og gode intentioner som er i stisystemet, vil man også kunne få aflivet mange ”skrøner”, som tit opstår, når der skal laves nye stier – hvem skal lægge jord til og hvor starter og ender de henne mv. Ved at motivere til at skabe input til nye stier kan der opstå frivillighed og kontakt fra lodsejere, som har haft nogle ideer men aldrig har haft et sted at aflevere det ordentligt. Det kan en stiplan være med til at løfte. Stiplanen skal ud og arbejde Erfaringer Når man laver en omfattende plan som denne, er den største fare, at den pænt bliver lagt ned i skuffen og hengemt til bedre tider. Det er nu målsætningen, at planen skal ud og arbejde i lokalmiljøerne, således at der kan blive skabt konkrete projekter, hvortil der kan ansøges medfinansiering eller fuld finansiering.

Input fra borgerdialog Projektkatalog Stiplan

Realisering af projekter

Borger- og lodsejerdialog 18

Fremtidige idéer og input

Samarbejde Partnerskaber Fondsfinansiering mv.

Figuren viser stiplanens placering i forhold til de mekanismer der skal få skabt nye stier (fra Stiplanen).

ESBJERG KOMMUNE Afgræsning på livstid For 100 år siden erhvervede Esbjerg by store landbrugsarealer omkring den daværende Esbjerg by og omegn. Dette er med tiden blevet til flere. I dag er det ofte vanskeligt for kommunerne og staten, at skaffe græssende dyr til at pleje specielt bynære arealer, da mange er nervøse for mødet mellem landbokulturen og bysamfundet. Park og Naturafdelingen i Esbjerg Kommune har igennem flere år optimeret administrationen af forpagtning og græsningsaftaler. At også de bynære arealer kan afgræsses skaber stor værdi for nærmiljøet og stor værdi for naturen.

f o t o : esb j erg ko m m u n e

Monumental land art (Lyshøjen). 19 19

ESBJERG KOMMUNE

En kommune som landbruger Baggrund og formål Esbjerg Kommune ejer ca.1.350 ha landbrugsjord. Omkring halvdelen af dette er såkaldte permanente græsningsarealer, som primært bliver bortforpagtet eller lavet græsningsaftaler på. De almindelige landbrugsjorde, under normal drift, drives uden brug af pesticider og der må ikke gødskes på græsarealerne. Normalt vil aftaler på så mange arealer ofte være et virvar af arkiver, filer, mundtlige aftaler, en masse forskellige kontrakttyper og generelt administrativt tungt og svært tilgængeligt mv. Det vil aldrig blive meget ”nemt” at administrere så store arealer – men et stående ønske om, at gøre aftaler så smidige og ubureaukratiske som mulige har i en årrække drevet Esbjerg Kommune til at bruge ressourcer på at optimere forpagtningen af de kommunale arealer. Esbjerg Kommune har i forbindelse med en kampagne for at undgå hærværk på hegninger, bl.a. formuleret en række fordele ved afgræsning af den bynære natur, se boks.

• vi får plejet arealerne, så der kommer en dejlig lysåben natur. • vi får forhindret en tilgroning med skov og krat, der vil være uundgåelig, hvis ikke vi gør noget aktivt for at forhindre den. • vi sørger for, at der er liv i området med husdyrene. • vi skaffer bedre muligheder for fødesøgning for både harer og rådyr. Vildtet har ingen problemer med at bevæge sig ind og ud af hegninger og græsse sammen med kvæg o.l., men til gengæld har de stort behov for friskt græs, der er i vækst – og det sørger dyrene for. Vi sørger til gengæld for, at der ikke kommer så mange dyr på arealerne, at der ikke er føde til vildtet. • vi afgræsser med husdyr i stedet for at slå græsset for at sikre, at ingen harekillinger, rålam eller fugleunger bliver dræbt af skårlæggeren. • vi sikrer at beboerne i området kan komme rundt langs hegningerne og nyde både naturen og dyrene uden at komme i konflikt med dyrene. Det gør vi ved at lave nye stier med god plads langs hegnene, hvor der er behov www.esbjergkommune.dk

Faktaboks:

• • • • •

Projektnavn: Optimering af Forpagtning af vedvarende græs Hovedelementer: Kontrakter, Gis og database Samarbejdspartnere: Landmænd med husdyr, Landboforeninger, Hesteejere og Hobbylandbrug m.fl. Projektleder: Esbjerg Kommune Vil du vide mere: Park og Natur, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 16 16, e-mail: raadhuset@esbjergkommune.dk

Afgræsning og industrikvarter giver en spændende blanding af land og by.

Esbjerg Kommune har nemt ved at ”rekruttere græssere” til både bynære og mere landlige arealer.

Den livsvarige kontrakt PROJEKTET Hovedtilgangen i hele organiseringen af forpagtningerne er, at man har taget udgangspunkt i forpagterens situation. De fleste landmænd har brug for at have mange års stabil drift af arealer at kunne udbinde sine husdyr på. Det tager flere år at opdrætte kvæg til slagtning og kontrakter under f.eks. 3 år, er for mange ikke godt nok. Miljøbetingede tilskud har f.eks. ofte en bindingsperiode på 5 år.

Man har derfor valgt at gøre kontrakten gældende for livstid! Det er faktisk ikke unormalt, at en kontrakt først opsiges når en landmand går på pension – så der sættes ikke nogen slutdato i en forpagtningskontrakt i Esbjerg. Kontrakten lyder således: ” Forpagtningen tager sin begyndelse [dato] og varer, indtil kontrakten opsiges af en af parterne med 3 måneders varsel til et kalenderårs udløb.” Hermed indgår man en aftale, som giver stabilitet for begge parter, men som man uden de store problemer kan komme ud af igen. Ud over den store mængde husdyrbrug i området er dette muligvis en af grundende til,

I gennemsnit er der en årsomsætning på 20 % af kontrakterne. Dvs. 20 % af arealerne får ny forpagter hvert år. Som udgangspunkt er der to typer kontrakter: • Forpagtningsaftaler • Græsningsaftaler Forpagtningsaftalen er ofte gældende for større landbrug og her er der i kontakten indregnet tilskud for græsning af permanente græsningsarealer i 2011, dvs. forpagteren skal selv søge og modtage tilskuddet. Græsningsaftaler laves med forpagtere, der har mindre end 2 ha tilskudsberettigede arealer i alt. 2 hektar er mindstegrænsen for at ansøge om tilskud. Kontrakterne er ellers enslydende. Selvom kontrakterne er for livstid foretages der årlig pristalsregulering af startkontraktbeløbet, samt hvis der sker ændringer i basisstøtten fra EU.

l u f t f o t o : E S B J E R G KOMMUN E

Luftfoto viser, hvor markant den bynære afgræsning er i Esbjerg. Lysegrønne markeringer er afgræsningsarealer.

at Esbjerg Kommune har nemt ved at ”rekruttere græssere” til både bynære og mere landlige arealer. Ved at undgå løbende genforhandlinger hvert eller hvert andet år sparer man store ressourcer.

f o t o : esb j erg ko m m u n e

Monumental land art (Lyshøjen) – 800.000 m3 jord med lys i – og får som går og græsser. Kunstner Eva Koch og Steen Høyer. Rytmen som lysene pulser med om natten er bestemt af trafikken på Vestkystvejen. Lyshøjen er desuden områdets bedste kælkebakke.

I 2009 blev der arbejdet med infrastrukturen af forpagtningsaftalerne. Der blev derfor udviklet en GIS struktur der blev koblet til forpagterdatabasen. Dette muliggør, at man på et givent areal kan finde alle nødvendige oplysninger om: 1. Ejer 2. Kontraktforhold – en kopi af kontrakten er tilgængelig 3. Økonomiske forhold for samarbejdet Herunder er der mulighed for at påføre kommentarer om særlige forhold. GIS værktøjet er i dag helt afgørende for at nedbringe sagsbehandlingstiden og metoden vises gerne frem.

og antal af dyr og ejer, så de kan reagere mere målrettet, hvis der opstår problemer, hvilket der sjældent gør. Der er et skisma mellem at skulle opfylde forpligtelsen til at pleje de bynære naturarealer, hvoraf mange er §3 arealer, og så samtidig opfylde beboernes behov for at kunne komme ud og færdes på jorderne. Dette løses ved oplysning og mulighed for færdsel langs hegningerne samt etablering af enkelte områder med smæklåger, med mulighed for færdsel inde på arealerne. Forpagtningskontrakterne er politisk godkendte og der er derfor stor konsensus og vidensdeling mellem embedsværket og politikerne i forbindelse med aftalerne på kommunens jorde.

Ikke så ringe endda Pleje og bynærhed Finansiering Ejerskab og aktører Esbjerg Kommune har anslåede udgifter på godt At Esbjerg Kommune har succes med deres afgræsning 400.000 kr. der primært går til vedligeholdelse af hegn, skyldes ikke mindst, at der bruges meget tid på at skabe vand, informationsmateriale og brug af landog holde kontakt til forpagterne, der brugskonsulenter. De anslåede indtægter på varierer fra større professionelle landDen personlige bortforpagtningen beløber sig til ca. 1,4 mio. mænd til mindre hobbylandbrug og g kontakt er af ørende kr. om året. Som tommelfingerregel er der en hesteejere. Den personlige kontakt er gennemsnitlig indtægt på ca. 2.000 kr./ha for afgørende og der ydes hjælp til, hvorEsbjerg Kommune. En del af overskuddet bliver reinvedan der søges støtte, hvilken landbrugsrådgivning man steret i Esbjergs mange grønne områder. har brug for mv. Vedligehold af hegninger og vandforsyning er også højt prioriteret. Græsning på Danmarks største skulptur Erfaringer De ådale som gennemskærer Esbjerg er for størstedelen Efter mange års indsats for at forbedre administratioejet af kommunen og bliver ligeledes afgræsset og har nen inden for forpagtning og afgræsning af kommunens store naturmæssige værdier. Ved friholdelse af opvækst arealer er Esbjerg nået langt. Et af de største og mest opstår der yderligere en meget betydende rekreativ effektive tiltag har været satsningen på koblingen af GIS værdi for de lokale beboere og gæster– og de smukke og forpagterdatabasen. Brug af hjemmesiden som selvbynære geologiske formationer fremstår tydeligt og indbetjeningsportal i forbindelse med forpagtning, gør også bydende. Forståelsen for at have køer på den anden side arbejdet nemmere. af hækken er derfor stor når man kan se betydningen af kvægets arbejde. Selv Danmarks største skulptur/landart ”Lyshøjen” lidt uden for Esbjerg By står med sine 800.000 m3 jord med Det er begrænset, hvad der er af konflikter mellem beboere og afgræsningsarealerne, men hærværk på en forpagtningsaftale, hvor får er valgt som afgræssere hegninger kan forekomme. For at imødekomme nervøse for at undgå for meget slid på højen. Samtidig er det landmænd (og beboere) er der oprettet en døgnvagt i tilplanen at den næringsfattige høj skal udpines i sådan en fælde af løst kvæg, syge dyr, løse hunde og lignende. Alle grad, at lyngen stille og roligt skal overtage vegetationshegninger har påtegnet ejer og telefonnummer i tilfælde dækket fra græsserne. af behov. Politiet har yderligere en liste over placering 22 22

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Friluftsliv, natur og landskab – set fra en strategi Friluftslivet skal i Faaborg-Midtfyn Kommune være med til at skabe en bæredygtig kommune i udvikling. En Udviklingsstrategi (superstrategi) har skabt et markant grundlag for kommunens videre færd. Friluftsliv er udpeget til et af de 8 indsatsområder, der skal gøres noget ved i fremtiden. ”Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder” står der bl.a. i indledningen til strategien. Strategier er afgørende for at få skabt et fokus og for at have et sted at placere tanker, ideer og projekter.

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

Friluftsstrategi 2008. Ny opdateret version kommer i 2012.

23 23

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Et gammelt spor med nye muligheder. Ringe-Korinth banen.

Kommunens udvikling Baggrund og formål Ved udgangen af 2007 vedtog byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune Udviklingsstrategi 2008. Planen skal udstikke retningen for kommunens udvikling frem mod 2012, hvor den afløses af en opdateret udgave. Det er visionen at skabe et moderne fynsk Toscana med det unikke øhav, den rige natur og omfattende kulturarv. Landskab, friluftsliv, kunst, kultur, arkitektur og madkultur er skelettet i denne idé og skal bl.a. være medvirkende til at fremme bosætning og erhverv. Udgangspunktet for Udviklingsstrategien var identificering af nedenstående udfordringer. Udfordringerne kan sikkert genkendes af mange kommuner i Region Syddanmark. Der er derfor flere planer og bevægelser i Regionssammenhæng, der støtter op om de udfordringer Faaborg-Midtfyn har identificeret i deres Udviklingsstrategi. Med udgangspunkt i de fem udfordringer, har kommunen udvalgt 8 strategiske indsatsområder, som kan bidrage

til at fastholde og udvikle Faaborg-Midtfyn Kommunes vision om at være et moderne dansk svar på Toscana: Børn og Unge • Faaborg i Forandring • Kultur og Fritid • Attraktive landsbyer og landdistrikter • Den digitale kommune • Sundhed og velvære • Spændende by- og boligområder • Friluftsliv, natur og landskab. Alle kommunens strategier er 4-årige og skal revideres løbende. Udviklingsstrategien har samme rytme som kommunens øvrige strategier, således, at de store ”retningsvisere” følges ad. Friluftsstrategien Projektet En af de handlinger der skulle gennemføres under indsatsområdet for ”Friluftsliv, natur og landskab” var udarbejdelse af en Friluftsstrategi, gældende fra 20082012. Alle strategierne følger en generel hierarkisk hovedopbygning, således: 1. Vision; 2. Strategi med udpegning fokus og dernæst hovedudfordringer; For hver Hovedudfordring opsættes flere 3. Målsætninger; For hvert mål opsættes en eller flere 4. Handlinger som gerne må være målbare og så konkrete som muligt.

Udfordring

Strategiske overvejelser

Konkurrencen om bosætning og erhverv De større byer tiltrækker virksomheder og arbejdspladser. Ændring fra industri til videnserhverv.

Kommunen skal udvikle kvaliteter, der appellerer til nutidens og fremtidens mennesker. Her tænkes også på borgere der arbejder i videnstunge og kreative erhverv.

De unge bliver ældre Uharmonisk befolkningssammensætning. Gennemsnitsalderen i kommunen er stigende.

Der skal tiltrækkes børnefamilier og de unge skal fastholdes eller motiveres til at flytte tilbage.

Højere indkomster i regionen Gennemsnitsindkomsten ligger under lands gennemsnittet.

Kommunen vil fortsat være afhængig af vækst i Odense og den østlige del af trekantsområdet.

Flere unge i uddannelse For få unge videreuddanner sig. Uddannelse er en vigtig parameter for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Flere unge skal have en gymnasial uddannelse, således at flere får en videregående uddannelse. Skole og uddannelse er en vigtig bosætningsparameter.

Forskellene er vores styrke Faaborg-Midtfyn rummer meget forskellige byer og landsbyer, med forskellige styrker og potentialer

Forskellene skal bruges strategisk og udnytte forskellige positioner som forstæder til Odense, nærhed til motorvej, købstadskvaliteter, placering ved øhavet, skove og bakker. Ikke alle områder har brug for samme indsats og sammen grad af investering

24 24

Friluftsstrategien har fokus på tilgængelighed til bynære landskaber, stier, kystbesøgsområder, ridning og søsportstilbud, samt udvikling af fysiske rammer for friluftsliv, herunder infrastruktur, naturområder og information. Hovedudfordringerne for dette fokus er: 1) Forbedring af tilgængeligheden i landskabet, skov, kyst og øhavet 2) Bynære rekreative områder 3) Markante friluftstemaer – herunder turridning og søsport 4) Formidling af muligheder og profilering 5) Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet. Som et eksempel på en Målsætning kan nævnes ”... at forbedre adgangen til naturen, ved at skabe udflugts-/ besøgsområder med faciliteter…” Som eksempel på en Handling kan nævnes ”… at fremtiden for jernbanestrækningen Korinth-Ringe skal afklares. Den vil potentielt kunne få meget stor rekreativ betydning som kombineret gang-, cykel- og ridesti. Kulturministeriet og Nordeafonden har udpeget Faaborg Midftfyn Kommune som Breddeidrætskommune i 2010 og 2011, sammen med 7 andre kommuner. (Herunder også Varde Kommune her i regionen). Friluftslivsstrategien blev brugt som baggrund for ansøgning som Breddeidrætskommune. Ansøgningen blev sidenhen

tilkendt med 50% finansiering på 20 forskellige projekter. Strategien har yderligere dannet baggrund for et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor en ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond har doneret 11,2 millioner kr. til jernbanestien Korinth-Ringe, ud af et budget på 15,9 millioner for ca. 16 km sti. Disse er blot eksempeler på, hvordan et strategisk forarbejde kan skabe grundlag for handling. Resten af udgifterne dækkes af hhv. kommunen og staten. Bred opbakning og bidrag er afgørende Ejerskab og aktører I strategiarbejdets start har der været en høj grad af inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikere. Der har været afholdt workshops, strandvandringer, borgermøder, ”Fem kendte kommer til Faaborg”, arbejdet med ungdomspaneler mv. De primære samarbejdspartnere eller interessenter for Friluftsstrategien er identificeret som et bærende element for at kunne udmønte visionen. Der er bred opbakning og bidrag fra frilufts- og naturforeninger, lokalråd, lodsejere, skovog jordbrugsorgansationer, fonde, turisterhvervet, staten mv. Repræsentanter for disse grupper er organiseret i en følgegruppe, der i workshopsamarbejder med borgere, har udfærdiget grundlaget for dokumentet. For at strategien kan lykkedes er det afgørende, at der etableres et konstruktivt samarbejde med lodsejere og

Faktaboks:

• • • • •

Projektnavn: Friluftsstrategi Hovedelementer: Strategiens placering og hovedelementer Samarbejdspartnere: Brugere, administratorer og ejere af friluftsfaciliteter og arealer Projektleder: Faaborg-Midtfyns Kommune Vil du vide mere: Udvikling, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, Tlf. 72 53 10 00

25 25

FAABORG-MiDTFYN KOMMUNE

deres organisationer, således at der kan findes de bedste løsninger til de konkrete projekter. 1 kr. skal blive til 2,3,4 kr. eller… Finansiering Generelt er frivillighed et bærende princip og der skal søges partnerskaber, fonde, puljer og samarbejder for at udvide mulighederne, som i Korinth-Ringe tilfældet. Pt. er der sat 1 million kr. af til Fritidspolitik puljen alene i 2011 og 2012. Så med de rette samarbejder og indsatser kan dette beløb være med til at avle endnu større rammer. Den store sammenhæng Erfaringer I Faaborg-Midtfyn Kommune er friluftsliv, natur og landskab områder, der skal satses på for at give kommunen en positiv udvikling. Hvad der konkret skal satses på i de næste par år, og hvor kommunen skal være om 10-15 år er nu lagt fast i en friluftsstrategi,

For at en strategi skal give mening i den tid den agerer i, skal der være en løbende opdatering i forhold til evaluering af den foregående periode og hvilke mål der er nået og hvilke mål, som ikke er nået – herunder, har præmisserne (f.eks. lovgivning, ressourcer mv.) ændret sig og skal målene ændres til næste periode? Strategiperioden er sat til evaluering hvert 4. år hvilket virker passende i forhold til, at der skal kunne eftervises en effekt og strategien skal have plads til at arbejde. Der er på baggrund af erfaringer med eksempelvis friluftsstrategien flere grønne strategier på vej. Det er planen at lave en decideret Naturpolitik med fokus på beskyttelse og styrkelse af naturen i kommunen. Yderligere er en Grøn helhedsplan på vej for Faaborg by. Denne har en internetbaseret vidensdeling og opsamling hvor borgere og brugere skal give input til oplevelser og ønsker via en blog og Facebook. Se endvidere www.groenneoplevelser.faaborgmidtfyn.dk.

Klargøring til anlæggelse af stien på det gamle Ringe-Korinth spor kræver en del rydning før anlægget kan gå i gang.

KOLDING KOMMUNE Helhedsplanlægning der giver pote Tænker man i helheder, inddrager store samlede oplande og sætter folk med forskellige faglige kompetencer sammen for at udrede muligheder for projekter skaber man en ”bulk” af idéer for et samlet areal. Hermed hævede Kolding Kommune og Naturstyrelsen overliggeren for at skaffe ressourcer til at afsøge og udfærdige ansøgninger til ekstern finansiering. En Helhedsplan for Kolding ådal har skabt grobund for et væld af projekter.

27 27

foto: STEN BØGILD FRANDSEN

Kolding Ådal oversvømmet i vinterperioden som følge af genopretningsprojektet.

Faktaboks:

• • • • •

Projektnavn: Helhedsplan for Kolding Ådal Anlæg: Start 2007; fleste projekter afsluttedes i 2010, men flere fortsætter Hovedelementer: En stor mængde projekter med vand, natur og kultur som hovedakse Udgifter/budget: 24,8 mio. kr. + Finansiering: 17,5 mio. kr. fra statens miljømilliard, egenfinansiering af Kolding Kommune, Friluftsrådet, Direktoratet for Fødevareerhverv, Kolding sportsfiskerforening, Fonden Harteværket , EU tilskud mv.

• Samarbejdspartnere: Kolding Herreds Landbrugsforening, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Kolding Herreds Landbrugsforening og Kolding Kommune

• Projektleder: Kolding Kommune • Vil du vide mere: Natur & Vand, Nytorv 11, 6000 Kolding, tlf. E-post: byogudvikling@kolding.dk. Se også www.koldingaadal.dk

Vand, natur og kultur Baggrund og formål Kolding ådal og Kolding å ender i princippet midt i Kolding by. Potentialet i ådalen har længe været klart, men omfang og muligheder blev først for alvor sat i system da Kolding Kommune og Naturstyrelsen Trekantområdet satte sig sammen og besluttede sig for, at der skulle laves en Helhedsplan. Hurtigt herefter indtrådte Kolding Herreds Landbrugscenter og Harte Værket (vandkraftværk) i projektgruppen.

Formålet med Helhedsplanen er, at: • forbedre naturen ved naturgenopretning • øge formidlingen af natur, miljø og kultur • forbedre mulighederne for naturoplevelser, adgang og sundhed • gennem lokal forankring og medejerskab at skabe forståelse for beskyttelse af natur og miljø samt understøtte hensigtsmæssig adfærd • sammentænke forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser inden for overfladevand, grundvand, natur og friluftsliv.

Visionen for Helhedsplanen skal resultere i, at ådalen fysisk og i borgernes bevidsthed er et samlet netværk af vand og natur med gode muligheder for oplevelse og fordybelse. Udnyttelsen og beskyttelsen af natur, vandløb, grundvand og søer skal supplere hinanden og bruges til at nå visionen.

Åkær

Rolle Å ved

l Åda ding et Kol rojekt p

skal tet. Det ste kvali det dvan af høje evand af grun vi drikk yttelse ing har em besk I Kold genn ved med vi blive

e s Møll

Kolding

Plovfuren Å ved

ing

ndet

opla

ld til Ko

ter Per Bødk stik« er Ande til omlæ rsen gningen foretager af Vest »førs er Nebe te spad l Å ved eFerup Sø orm

ålet med at læg ster Neb el Å ude ge Verup Sø n er at sikr om Fesmådyr e fisk fri pass og stemet age gen og nem åsyløbskva skabe forb edret litet sam vandturlig vandfør tidig med en naing.

d Fjor

ne borger and til e mængdrikkev stor r Helh Veste Å Rent indes and. l Nebe ådet indv til drikkev r I omr and Harte der rområde dløet grundv Værk leveste nye natu e, at borger i van - der ing af Bedre sikr erupspærrin Å til man ng Å Stend Åkær r skal Udlægn fjerne Koldi en også adgang halvø Ved at område å mune før var elivet Mølle og skov , som Seest ing Kom fremtiden. e får dyr æks Dalby dløb ben Kold Drab bæk i van å Mølle and i gerne meter Mølle drikkev ge kilo elige. har rent lse utilgæng ri fordybe for lighede lse og angsmu for adgang er gavn Opleve re adg give til bed t skal De især oplevels d og ene er ret aktive Projekte til attr som ørre slyngvandløb kombine de fisk g af borgerne ygget stinet kan vandren etablerin af sten og udb naturen g. Gen g via et hvor forioner, smerlin for rum til udlægnin med stat eller give samt ebanker es ninger nye gyd observer smådyr. skaber er for grus . op i en for sted else delt råde leve dyb er nsiektom idlingsfisk og Proje splanen Ådal , der fina vand s et form spænHelhed Kolding g af sen, rojekter etablere det at , yrel snin dlødelp er, skal urst e van g ren Der ektet række teværket ærk fra ler og Nat genskab t mid Naturli for proj sk og i på Har ådaaftv Skove sam ene i rne vil dcenter isionen res af vandkr fysi Projekte spil med eng gere Ådal Kommun og støtteor gamle er dende sam Kolding bevidsthed Kolding ige fonde e vil fun sans benes r kell e eng 1920. borgerne vand og natu fra fors De våd rensning og lene. ærk af rens eget lstof for ople ninger. t netv som natu holde på kvæ i søerne, igheder et stor plerer at de mul miljøet Her sup læt læg ved dådale n for med øge og høs ybelse. af van bælt. til gav Åbne sning v og ford yttelse fosfor og Lille velse t nanem græ e og overdre ke fungere Fjord og besk sam Gen lse ing af eng vil også der afKold en ræk ndvand udnytte , et for åderne og gru og (slåning) bassiner rundlag ter sikres, ygVådomr løb, søer nden. r i beb inkelses plan skal livsg og behina mmelse som fors dyr og i . turen skabes oversvø e sjældne le gen agerjord t udføres hjælper bne åda skal også vær r og på projekte ejerne i g de lyså Ådal område gede ktiv belem lods LandGræsnin Kolding vares. jde mel e en effe reds eklo. at sikr samarbe ing Her Naturstype-bjørn med til t, Kold og e af kæm Skovområde Kolkæmpels ening, det og sfor mrå brug anto i Trek relsen e. Kommun ding

la edsp

af ing bygn åben ud v., som m. så ske i og vil og tspladser færdes Der udsig d for at he stier, l fun Ådal. ska mulig rket r og lding rioner i pe e Ko rtevæ nte ført oplev rinat Ha ngsce er i v op er, e op dli els ble t kunn kWh i formi til oplev Målet værke . Det og sam o. som r 2 mi ved op ortal i ådalen Harte 8-1920 gere og e ca. Veste ngsp et 191 trien t n af er, den ducer år, hvilk elen af indga Natur d indus pro værke n. ninge 8 betyd pr. me halvd opland. delig ådale Harte mlæg Å i 200 har misnit gen til e på æn em . l n red By og pct. af rket genn ørmenh Nebe storie le temaer en sva lding r1 rtevæ sin tilf lturhi tra e førels get i Ko til unde dku at Ha cent af cen ikk mi ve for det det al. e forbru rer vil bli 60 pro r kan år, før , men lding ducer I g sva cirka . Derfo ds jlepro nogle I da get i Ko ve pla r. stet at gå nd kå på va vil natur e sig le vil et er forbru t Der unkt s en sel af betal enter erciel værke ngsp d ere nytte k lingsc nu tilk ve udga læng på komm Harte ftvær e en med gninger lered jektet strøm vil Fond vandkra og som de by e t pro m der teren gaml museu stede er det eksis nden rsyende i de drive r. Fo t. t, Fo arbejd scente værke værke Kolsom af , og dling formi- af ejeren E-FOR rup t t TR fte be nde Ste stin elska e. halvøe ningss mmun g Ko din æk

Borgmes

n Alpedale

r n fo

dÅ

Almin

Det har yderligere vist sig, at projektet kan skabe en buffer mod klimaændringer. De nye vådområder tilbageholder større vandmængder, der således tilbageholdes længere og dermed afledes over længere tid, inden det når Kolding by.

Den fri passage 1919-192 blev blok 0, eret i Almind da Vester Nebel Å blev Å og med en opstem met dæm ning ved Feru p stemning Sø. Open sket for at e skaf elprodu fe vand til ktionen Hartevæ på rket. Med flytninge n af Vester Nebel Å åbnes der op vandløb for 40 km , som før var utilgæng elige. Ørredbesta nden i Kold Å-system ing et forv tydeligt, entes at vok ligesom smerlin den sjæl se beg vil få levevilk væsentl dne fisk igt bed år i Ves re ter Neb el Å.

Åkær

Flytn løber

Vester Nebe lÅ Å

Drab æks Mølle å

Almind

Harte Værk et Kolding Å Sees t Mølle å Dalby Mølle bæk

Opfiskn ing af i Don skidtfis ssø k Gennem erne det sene Kolding ste Kommun par år har de med e i sam Skovarbejog Nat urstyrel sen

Opfis kning af skidtfisk i Don ssøerne. Aborren til højre sættes ud igen. Fliren til venstre må lade livet.

ind

ingen af Vest er Nebe den uden l Å blev om Feru færdig i løbe p Sø, t af som som ses til mere venstre n 200 8. Nu i bille det

Om Ves lægnin te ga og o r Nebe f l p i Do fiskninÅ nss øer g ne

foretage t opfi skning fisk som af skid brasen, tDonssøe skaller rne for Tilledni og flire mere at opn ngen i klart af nær å rene til Don vand re og ingsstof ssøerne i søer fer ne. det har er I rene ikke vær reduceret, søer er men rent van e nok der en mellem til d god bala rovfisk nødven i søerne. Der at skaffe nce I foru og skid digt at for var Stenderu rene tfisk. begræn den af det de søer halvøoftepskidtfisk se mæ en vær vil bala nge . ncen får plan ødelagt. Næ ringssto ktonalge I alt er og gøre ffer der rne til at triv vandet skidtfisk opfisket god es Dyrepla beskidt t . Vandet 35 tons nktonet, og ukla Sønders i Nør tonalger rt. resø og ø som er nes stør underva er ved at klar plankspist ste fjen e op, ndsveg af de og de, bliv sig nu. etatione Dermed alt for man er Vandet n bred ge skid er ved er der er alts at bliv tfisk. å tyde bevirke en ond e rene ligvis r mer cirkel, re. e og mer som e plan kton.

Alm

ter Ves el Å Neb

rÅ

Åkæ

bæks Dra lleå Mø

te Har t Værke

Fra

ningen æm i edd up af hov bdr Stu lsen bt ved øre v ska opf rket evæ Sø ble Ferup stemm rved 9, hvo

Fra

blev

rket

væ Harte

Eng ved vand

olding Å fik ved oml ningen ægaf Vest er Neb være Å igen med til el der i tilført periode at fore det van de prob n fra bygge sommer d, lem 1920 og nogle en ændring er, der følg frem teværket 2008 har er af klim af til erne. vand løbet Engene blive . Det fungere atil Har renset ekstra i vint vil sam som rens indhold erhalvår for en van tidig de vil af nær ningsanl del af et – sam d vil især regnskyl tilbageh ingsstof sit æg, idet Stenderu t ved olde en kvælsto – løbe fer. store halvøEngpind over del af f og fosf Flere en ene det vil på med van sten or som engene. denne re som og me kommer det. grus måde re buffer i van fungedløbet for over længere På den svøm nedstrø Ved at nederst mel kappe se ms og e bel Å dræ derm fra Trud del af Vest engen ed er Neog i sted n ved indl s Bro strøms øbet i og vide sive ud et frit i Kold re ned lade van ing Å over eng udlægge til Ejst det en vil s rupvej også med gyd store sten dette og 10 egrus banker længde af hve r 25 met . Ned strøms ers Ejstrup vej er

Nye v lang ådomr åd s bliv Koldin er gÅ ren er nat urli snin gt gsa nlæ g

løb

dings

ned det van rør ledes tryk en lange -kanal meter 80 det

Harte

gen

af Kol

net

teg

ersen

st Pet

t« Ern

itek

fark

»ho

mente stru lein rket le må på væ gam tive hallen ora skin dek De i ma stadig står

Almind

Harte Værk et Kolding Å Sees t Mølle å

nem

191

Dalby Mølle bæk

t rke væ tion k rte g Ha rodu m o u ter elp se ra l mu scen f – ti ling d mi for

gÅ din Kol lleå by st Mø Dal See lleb Mø

Veste r Nebe lÅ Åkær Drab æks Mølle å

Lystfi

sker,

Kolding

ved Plov furen

192 er fra skin igt e ma klagel indelig upå dig er sta ger

opr

fun

Majg

det plan en at udlægge debank er enkelte men vil og store sten gy. Tilsamdenne Desude give bed del af n er græ projekte re væk bekæm sningen t ser for st og pelsen levebeti planter af kæm vigtig i klo, som ngelog dyr. pe-bjørn er en plage ei hele Vigtig ådalen. afgræs Lodseje Selvom ning rnes engene rolle Lodseje vigtig er det bliver rne spil vigtigt, mere da det ler en våd at de ses af stor rolle er dem e, fortsat husdyr. , der læg projekte , afgræsGræsnin til at sikr ger jord t. gen er Via lods Deltagelsen e det til åbne strøg, er friv ejerfølg landskab med og græ illig. ejerne egruppe sningen sforudsæ med til n er lods er også at form tning lige proj for, at en planter e det ekt. flere endeog inse kter kan sjældne Det gæl der for trives Arealer her. ske orki eksempe , der indg déart projekte l den år i våd majgøg dandes flere t, får område eurt, pålagt mht. steder der finrest gødskn langs Kolding ing, sprø riktioner omlægn Å. jtning ing. Lod og gangser sejerne statning får en enog beh older jorden.

øgeu

dalen.

Kolding

Å - Alpe

Skov-

og Nat urst

yrelsen Da

yrelsen

Skov-

urst og Nat

0 8-2 i 191 get dvan v byg t ble større halvværke første ere Harte oparks ne lev kun Danm by og det det ere ding g, og ne lev t i Kol nlæ kun by rbruge krafta e det ding af elfo e vill i Kol en t dag del om rbruge Nu af elfo land. pct. tion er 1 duk und pro fuld ved

Skov-

rne set fra Don s-sid

rstyrelse

Kolding

sen

Skov

og Natu

var

Donssøe

styrel Natur

Å ved Ejstrup

En vifte af nye muligheder Projekterne Troldhedebanestien er nerven i hele projektområdet. Den ca. 10 km lange sti giver fantastisk adgang til ådalen inde fra Kolding midtby, og man er ude i naturen meget hurtigt grundet de grønne ådalskiler, som slynger sig ind mod centrum. Omlægning af Vester Nebel Å Åen blev ført tilbage til sit oprindelige forløb, uden om Ferup sø. Søen har virket som opstemning for Harteværket, fra før 1918 og har været en stor barriere for livet i Åen. Der blev åbnet for ca. 40 km Ådalen er fysisk vandløb. Udgifter: 4.200.000 kr.

projektets gennemførelse blev der målt det dobbelte antal plantearter på et prøveareal. Udgifter: 1.130.000 kr. Åkær Å Projektet er med til at etablere 70 ha vådområder med en forventet kvælstofreduktion på 7,2 tons N/år fra vandet. Udover dette skabes to vådområder, der forventes at fjerne yderligere mellem 2,3 og 7,2 tons N/år. Projektet indeholder en vifte af tiltag med genåbning af rørlagte vandløb, indhegning og græsning, genslyngninger, udlægning af gydegrus, anlæggelse af stryg og oprensning af sand. Udgifter: 10.000.000 kr.

og i borgernes bevidsthed et samlet netværk af vand, og natur med gode muligheder for oplevelse og fordybelse

Vådområder ved Kolding Å Vester Nebel Å er igen blevet det mest vandførende tilløb til Kolding Å. Det ekstra vand herfra bidrager nu til at skabe 80 ha nye vådområder. Vådområdet skal være med til at fjerne ca. 6 tons kvælstof, der for størstedelen ellers ville fortsætte ud i Kolding Fjord og derfra ud i Natura 2000 område Lillebælt. 47 lodsejere har været involveret i projektet og de nu våde engområder græsses stadig. Projektet omfatter også udlægning af gydegrus og skabelse af bedre passage for fisk og smådyr. Udgifter: 6.500.000 kr. Harteværket Harteværket mistede 60 % af vandkraften ved omlægningen af Vester Nebel Å. Harteværket er derfor blevet til et arbejdende museum med fortsat produktion af el. Der er planer om, at værket i fremtiden skal omdannes til et egentligt besøgscenter. Åben Ådal – græsning langs Vester Nebel Å og Tuds Å For at undgå tilgroning af ådalen og sikring af en høj biodiversitet blev der i samarbejde med lodsejerne gennemgået 13 km ånære græsningsarealer, der stod til opgradering.

Dalby Mølle Møllesøen er blevet oprenset og tilført et 600 meter nyt vandløb, eller nærmere serpentinsstryg der sikrer passage for fisk og smådyr op- og nedstrøms. Udgifter: 2.600.000 kr.

Donssøerne Søerne er blevet biomanipuleret ved opfiskning af 35 tons ”skidtfisk”. Dette sikrer en bedre balance i søens økosystem og en bedre sigtdybde. Udgifter: 370.000 kr. Seest Mølleå Seest Mølle dambrug er nedlagt og der er skabt passage til 16 km vandløb. Dammene er omdannet til put and take søer. Formidling og oplevelser Den fysiske kobling (stier) og formidlingen af projekterne er afgørende for at få skabt det netværk af natur, kultur og by som visionen påskriver. Derfor er stinettet blevet udbygget mange steder og vandvejene rundt i å og søsystemerne er også blevet forbedret med flere kanopladser. Der er ansat en fuldtids Naturformidler til hele projektet, som også samfinansieres af flere parter.

50 ha blev ryddet og gjort græsningsegnet igen. Efter 29

foto: STEN BØGILD FRANDSEN

Fiskeundersøgelser i Dalby Møllebæk

KOLDING KOMMUNE

En mindre landsby af aktører og ejere Ejerskab og aktører I alt har ca. 100 lodsejere deltaget i projektet for Kolding Ådal og borgere og interessenter er kommet med et utal af input. For at skabe et fælles udgangspunkt for Helhedsplanen og de enkelte projekter er der skabt en hjemmeside (www.koldingaadal.dk). Herunder kan man se hvilke projekter, der er gennemført og hvilke der er i gang. Der er løbende dialog med borgene og lodsejerne. For at skabe en nem kommunikation, har man delt Kolding Ådal op i tre områder med tre forskellige ejerlav og valgt 3-4 kontaktpersoner for hvert lav. Miljømilliard mv. Finansiering Efter ansøgning fik projektet ved udgangen af 2007 et tilsagn på 17,5 mio. kr. fra statens miljømilliard til hovedparten af projekterne. Der er yderligere skaffet og medfinansieret mindst 7,3 millioner til de mange projekter. Listen over bidragsydere til Helhedsplanen giver en idé om de muligheder, der indgår i at tænke bredt og helhedsorienteret.

Miljømilliarden • Direktoratet for Fødevareerhverv (Landdistriktsmidler) • SNS, øvrige midler • Friluftsrådet • Vejle Amt • Kolding Sportsfiskerforening • Kolding Kommune • EU-tilskud til beskyttelse af den akvatiske flora og fauna • Fonden Harteværket • Harte Menighedsråd • Ejeren af Dalby Mølle Kilde: Kolding Kommune. Listen er udarbejdet ved udgangen af 2010 og kan derfor indeholde flere ydere. Erfaringer At tage udgangspunkt i en samlet plan har været en stor styrke for projektet og har været afgørende for den succes, det har været og forhåbentlig vil blive i fremtiden. Som det ofte er tilfældet med større projekter, opstår der tillægsprojekter og grundet Helhedstanken og en entreprenant stemning i området, skyder der jævnligt nye projekter frem. Et eksempel er ”Smag på Ådalen”, hvor man kunne komme og smage på lokale producenters føde- og drikkevarer. Den del af projektet, som er omfattet af miljømilliarden, Ulvemose Bæk blev afsluttet med udgangen af 2010. Midlerne i ”miljømilliarden” overgår nu til Grøn Vækst.

Almind Å

Kolding Ådal projektområdet. Området dækker alle vandløb med udløb i Kolding Å og Kolding inderfjord.

Vester Nebel Å

Åkær Å

Dons søerne Marielund Gudsø Å med tilløb

Truds Å

Kolding Å

Drabæks Mølleå

Seest Mølleå Vonsild Å Svanemosen

Dalby Møllebæk

MIDDELFART KOMMUNE Næsten ”gratis” dyrepark på Hindsgavl halvø På Hindsgavl halvø ligger et ægte herregårdslandskab med alt hvad dertil hører af gamle løvskove, agerlandskab, en allé, park og selvfølgelig Hindsgavl slot. Sammenhængen og adgangen mellem selve Middelfart by og Hindsgavl halvøen har længe manglet et løft. Det bliver nu muligt ved anlæg af en dyrepark, nye stier, et formidlingscenter samt anlæg for friluftsliv.

f o t o : R o ber t W .

Indvielse af dyrehaven. 31 31

MIDDELFART KOMMUNE

En mulighed stod åben som gav ambitionerne frit spil Baggrund og formål Projektet fik sit fundament da den kommunalt ejede landbrugsjord omkring Hindsgavl slot og konferencecentret ”Byggecentrum” udgik af forpagtning. Hermed blev der åbnet op for muligheden for at lave et større sammenhængende naturprojekt og skabe en bedre sammenhæng mellem Hindsgavl Slot og resten af Middelafart by. De første ideer til dyreparken blev skabt i 2007, hvor kommunen ved et offentligt borgermøde fik stor opbakning fra de lokale deltagere.

Samlet set er det målet, at dyrehaven skal give et løft til hele regionen med kombinationen af natur, kultur, oplevelser og sund økonomi. Dyrehaven skal give mulighed for forskellige oplevelser hele året rundt, og tiltrække både borgere, besøgende og turister. ”Et ly for læring i den vilde natur” Projektet Under denne overskrift er næste skridt for dyreparken at få opført et aktivitets- og naturcenter, som skal stå færdigt i 2012. Ud over et ca. 600 m2 stort formidlingscenter og selve dyrehaven er der i projektet bl.a. indtænkt:

Dyrehaven skal agere et naturligt samlingspunkt og nærrekreativt område, både for lokale borgere, for regionens borgere • naturlegeplads Dyrehaven skal agere et samt for besøgende og turister • grøn fitnessbane naturligt samlingspunkt fra indog udland. Der er ligeledes • afmærkede motionsstier og nærrekreativt område, åbnet for et godt samarbejde med • rolige områder til fordybelse både for lokale, regionens virksomheder, som har oplevelses• bålpladser og borde/bænkesæt borgere og turister fra industri som virke. Lokalt betyder • nye P-muligheder indog udland det et samarbejde med et konferencecenter, hoteller og campingDer er i 2010 udsat 50 dådyr og 10 stykker pladser mv. De nye tilbud kan skabe et bedre grundlag kronvildt på det ca. 165 ha store areal. Heraf er ca. halvfor salg af friluftsudstyr og viden om vand, park og natur delen skov og den anden del græsslette. I alt opsættes 7 til fritids- og erhvervsturister. km hegn. Herregårdslandskabet skal for borgere og gæster i fremtiden give mulighed for at færdes i en dyrehave, der byder på leg, læring og motion, ved gamle fortidsminder og med hjortevildt omkring i landskabet.

De skovarealer, som henholdsvis Hindsgavl Slot og Middelfart Kommune ejer, vil ændre skarakter fra primært at være produktionsskov til at få et rekreativt sigte med vægten lagt på gode adgangsmuligheder og store

Faktaboks:

• Projektnavn: Dyreparken Hindsgavl Dyrehave • Anlæg: Igangsat 2008. Aktivitetscenter færdigt 2012 • Hovedelementer: Hegning og udsætning af hjortevildt, stisystemer, aktivitets- og formidlingsområde med centerbygning

• Udgifter/budget: 17,4 mio. kr. • Finansiering: Arbejdsmarkedets Feriefond 8,3 mio. kr., Grønt partnerskab 5 mio. kr., Lokale og Anlægsfonden 2,1 mio. kr., Middelfart Kommune 2 mio. kr.

• Samarbejdspartnere: Realdania Byg, Hindsgavl Slot, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet Fyn Nord, Middelfart Museum, Middelfart Kommune, Naturstyrelsen Fyn

• Projektleder: Middelfart Kommune, Natur og Miljø • Vil du vide mere: Middelfart Kommune, Natur og Miljø, Østergade 25, 5580 Nørre Aaby, e-mail: teknik@middelfart.dk, tlf. 88 88 55 01 32 32

f o t o : m ere t e n ørgaard

Indvielse af de rekreative områder i 2009.

naturværdier. Den skarpe overgangszone mellem mark og skov vil ligeledes udviskes i kraft af afgræsningens indvirkning. Andre naturtyper vil opstå på de store landbrugsflader, hvor manglende vedligehold af dræning mv. over tid vil skabe våde lavbundspartier i græssletten. Den karakteristiske allé til Hindsgavl Slot gennem dyrehaven, skal bevares som et vigtigt element i herregårdslandskabet. Det samlede landskab til glæde for alle – også dyrene Ejerskab og aktører Efter at projektbeskrivelsen og de store ambitioner blev kendt, er der naturligt kommet flere aktører på banen – ud over Real Dania Byg og kommunen. Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Middelfart Museum er de øvrige store aktører i projektet. Desuden er mange lokale kommet med input og ideer. Real Dania Bygs; Hindsgavl Slot har ladet Hindsgavlhalvøens skovareal indgå i det samlede projektareal på

lige fod med kommunens areal. Hindsgavl har i forvejen en meget velbesøgt park, som vil blive en naturlig del af det samlede rekreative tilbud i området. Aftalen er til gavn for begge parter i kraft af god eksponering, flere besøgende, gode almene rekreative muligheder og mere natur. Naturparken ”Hindsgavl Dyrehave” – den gode ansøgning Finansiering For at få skabt et grundlag for ansøgning af midler til realisering af projektet har projektgruppen udarbejdet et grundigt materiale, der udmærket kan være til inspiration ved andre større naturprojekter. Materialet kan hentes på www.middelfart.dk/naturparken. Projektet har været i stand til at få en stor andel af budgettet dækket af eksterne midler. Selve formidlings- og oplevelsescentret bliver således fuldt finansieret af eks-

k i lde : m i ddel far t ko m m u n e

Prospekt af det nye naturcenter ved Hindsgavl Dyrehave (www.loa-fonden.dk)

i ll u s t rat i o n : A ar t A r k i t e k t er

MIDDELFART KOMMUNE

Det kræver et stort fokus og indsats Erfaringer Middelfart Kommune fik relativt hurtigt udpeget en fuldtids projektleder for at få produceret et gennemarbejdet 5 mio. kr. fra Grønne Partnerskaber ansøgningsmateriale og få en person, som kunne skabe, 8,3 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond udvikle og vedligeholde kontakten 2,1 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden 2 mio. kr. fra Middelfart Kommune Lokale borgergrupper til alle aktørerne i projektet. Der skal naturligvis udvises stor vedholdenhar tilbudt at bygge to hed med så store projekter, men det Herudover har en række mindre lokale initiatishelters mod betaling har vist sig, at projektet bliver ved ver skabt yderligere værdier for området. Bl.a. af materialer med at skabe nye udviklingsmulighar lokale borgergrupper tilbudt at bygge to heder og bliver derfor ved med at shelters mod betaling af materialer. vokse i kraft af positive påvirkninger udefra og indefra projektet. Dyreparken har også haft de første afledte bevillinger i kraft af Fiskeri LAG Fyn har afsat penge til en ny bådebro At Middelfart Kommune købte jorden omkring Hindsgavl ved Fænøsund til 289.000 kr. Argumentet har bl.a. været allerede tilbage i 1921 og i så mange år har gemt landden øgede tilgang af publikum til området grundet den brugsarealerne til en fremtidig udviklingsmulighed viser, nye dyrehave. at der med den rette tålmodighed, skabes plads til store ideer, som ikke kunne være opstået, hvis der var lavet almindelig byudvikling på området. terne midler – bl.a. fra Lokale- og Anlægsfonden. Der er ved projektet skaffet:

f o t o : Mere t e n ørgaard

Udbinding af den meget sjældne danske race ”Økoen” på Hindsgavl slotsbanke. Et samarbejde med foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”.

NYBORG KOMMUNE Et lokalt samlingssted i mosen Midt i et parcelhuskvarter i Ullerslev ligger Bondemosen. En lille naturperle med en rig mosaik af naturtyper fra ekstremrigkær til overdrev. Sjældne blomster som Butblomstret siv, Skælrod, adskillige orkidéarter og fugle som dobbeltbekkasin og ynglende grågæs kan findes i området. Alt sammen lige uden for døren. Men de lokale beboere har i mange år haft et ønske om, at der skulle ske noget med området, så det kunne blive et samlingssted og læringssted for specielt byens børn.

f o t o : ja n g . j e n se n

Leg i Bondemosen. 35 35 35

NYBORG KOMMUNE

En grøn kile bliver aktiveret ”Alfebo” og ”legeå” Baggrund og formål Projektet Ullerslev er en by med ca. 3.500 indbyggere. Byen har Omdrejningspunktet for projektet er etableringen af en på sin sydlige side en reminiscens af et stort moseomNaturlegeplads. I forbindelse med denne er der gravet råde kaldet Bundmosen eller i dag Bondemosen. Af de en ”legeå” (vand rende) med en træbro over, hvor børn ca. 23 hektar mosen udgør ejer Nyborg Kommune 16 kan håndtere og lege med vand på en sikker måde. Derha. Samlet set udgør arealet et fint sammenhængende udover er der bygget et ”alfebo” (små hytter) ved siden område med mange muligheder. Borgere og institutioaf et træ navngivet ”Det Store Træ”. Området byder ner ønsker at skabe et bedre boligområde med flere også på to shelters og en bålplads. muligheder for leg og udforldelse. Naturen og kulturen skal formidles, så der skabes et grundlag for at de lokale Legepladsen og de to shelters ligger i yderzonen af mobørn opbygger et forhold til naturen, så de kan være sen. Det rekreative område har derfor ikke betydende med til at værne om den. Da omindflydelse på mosens biologiske status. Tværtigræsningsområdet rådet ligger meget bynært kan det mod har projektet medført at græsningsområdet blev udvidet helt op til ligeledes hjælpe børn til at koble blev udvidet helt op til legepladsen for at give børfænomenerne ”by” og ”natur”. legepladsen for at give nene mulighed for at komme helt tæt på dyrene.

børnene mulighed for tæt på

Et af argumenterne for at skabe at komme helt et nyt fællesområde, som her er en legeplads, er at projektet kan medvirke til at give en fællesskabsfølelse, og hjælpe tilflyttere til at få et tilhørsforhold til lokalsamfundet.

Bondemosen efter anlæg af legepladsen.

f o t o : m ads fj elsø chr i s t e n se n : Ja n G . Je n se n fo to

f o t o : Ja n G . Je n se n

Bondemosen før anlæg af legepladsen.

Projektet har også givet nemmere adgang til nogle små skovparceller, der ligger på begge sider af legepladsen. Af formidlingstiltag er der med projektet udgivet to foldere, en folder for mosen generelt og en folder for selv legepladsen. Ud over foldermaterialet er der opsat seks formidlingsposter med plancher om områdets

Faktaboks:

• • • • •

Projektnavn: Naturlegeplads ved Bondemosen i Ullerslev Anlæg: Færdiggjort 2009 Hovedelementer: Naturlegeplads, Shelters, Etablering af ”legeå”, Bålsted, udvidelse af græsningområde Udgifter/budget: 440.000. Heraf 350.000 kr. til legeplads Finansiering: LAG Nyborg (Egenfinansiering) 225.000 kr., Fødevareministeriets Landdistriktsprogram (fra EU´s Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) 215.000 kr.

• Samarbejdspartnere: Landsbyrådet i Ullerslev, Lokale spejdere, Institutioner, Dagplejere, Ullerslev Centralskole

• Projektleder: Nyborg Kommune • Vil du vide mere: Teknik og Miljø, Natur og Miljøgruppen, Torvet 1, 5800 Nyborg, kommune@nyborg.dk, tlf. 63 33 70 00

muligheder og om naturen og kulturen i mosen. Da projektet blev indviet i 2009 deltog mindst 300 børn og derud over en stor gruppe voksne, hvilket viser, at interessen for projektet er stor. ”Naturlegepladsen skal gøres vedkommende…” Ejerskab og aktører Mosen har haft et fungerende kogræsserlaug (www. bondemosen.webbyen.dk) siden 2003 med nu ca. 50 medlemmer. De har været de første til at åbne øjnene for potentialet i mosen. I efteråret 2008 blev der dannet en gruppe af lokale borgere og repræsentanter for institutioner, dagplejere,

Den lokale skole (Ullerslev Centralskole) bruger også området som en del af deres udeskolemiljø; primært for Natur- og Teknikundervisning. Interessen for området har været stor i mange år. Der er fra lokal side blevet brugt mange kræfter på at skaffe opbakning og midler til projektet, hvorfor det har været helt naturligt, at der blev skabt en lokal aktionsgruppe. Gruppen arbejder løbende med at udvikle legepladsen og holder øje med området i det daglige. ”Naturlegepladsen skal gøres vedkommende for byen og vi skal sørge

f o t o : Ja n G . Je n se n

Udsætning af køer på overdrev Uhre Høj

skoler, spejdere og landsbyråd. Gruppen fik sat ord og ønsker på hvad et lege- og formidlingsområde kunne indeholde.

Hygge omkring bordet på legepladsen. 37

NYBORG KOMMUNE

for, at den bliver en del af byen” var en udtalelse, som tre lokale ildsjæle fremkom med i projektets spæde start – dette er essentielt for denne type af projekter. Attraktive levevilkår i landdistrikterne Finansiering Projektet er finansieret af landdistriktsmidler fra den lokale aktionsgruppe (LAG) i Nyborg og Kommunale midler. Da et af hovedformålene med projektet er at højne kvaliteten i bosætningen, falder dette godt i tråd med de indsatsområder som ”Bekendtgørelse nr. 255 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne” foreskriver for at kunne komme i betragtning til finansiering, nemlig: • Etablering af nye servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne • Etablering af faciliteter til og gennemførelse af aktiviteter af betydning for livet i landdistrikterne, samt, • Formidling af natur- og kulturarven Projektet har i alt haft et budget på ca. 440.000 kr. Selve naturlegepladsen har kostet 350.000 kr. og informationsmateriale og shelters har kostet de resterende godt 100.000 kr.

Ved nærmere efterrationalisering har man i Bondemosen erfaret, at shelters og bålpladser placeret meget tæt på bymiljøet har tiltrukket en større gruppe teenagere fra omegnen, som bruger stedet til at samles og feste. Det sviner og slider meget på området, herunder legepladsen. De børn, som gerne vil lege på legepladsen, føler sig ikke trygge, når de ældre er i området. Der er i den forbindelse kommet klager fra nabolaget. Overvejelsen er fremadrettet, om man skal flytte shelterpladsen væk fra legeområdet. I nogle tilfælde er det nødvendigt at adskille brugerne af et rekreativt område, for at tilgodese de forskellige brugsønsker.

f o t o : Ja n G . Je n se n

Spis dit landskab! – lokale øjne frydes og lokale maver mættes.

Erfaringer At skabe et stort aktiv for friluftslivet i Ullerslev er lykkedes. Det er dog en stor opagave at skulle søge penge over landdistriktspuljen. Man skal sørge for, at projektets størrelse står mål med den store indsats det er at ansøge, modtage og afrapportere de ca. 50 % finansiering man kan få som offentlig myndighed.

ODENSE KOMMUNE Det er det rene vand Odense Vandselskab (Vandcenter Syd) har en årlig indvinding på 11 mio. m3 vand, svarende til 1/3 af det vand, som indvindes på Fyn. Grundvandet er mange steder truet af nedsivning af pesticider og en af metoderne til at modgå forurening er at rejse skov på landbrugsjord – såkaldt Grundvandsskov. Skovrejsningsområdet ved Elmelund ligger lige vest for Odense og er en del af en samlet målsætning om at skabe 2000 ha nye skovog naturområder omkring Odense og samtidig er det et vigtigt vandindvindingsområde.

39 39 39

f o t o : va n dce n t er syd

Den symbolske eg plantes ved erhvervelsen af de første 7 ha jord til skovrejsning. Anker Boye og den daværende bestyrelsesformand i VandCenter Syd – Per Lydiksen Laursen tager fat.

Faktaboks:

• • • • •

Projektnavn: Skovrejsning ved Elmelund Anlæg: Denne del af projektet blev startet i 2008 og vil fortsætte i nogen år frem Hovedelementer: Aftaler om jordfordeling, opkøb af jord, skovrejsning Udgifter/budget: 100 mio. kr.+ Finansiering: Ca. 50 % af jordprisen finansieres af Vandcenter Syd. Odense Kommune og Naturstyrelsen køber arealerne og tilplanter med skov

• Samarbejdspartnere: Odense Kommune, Vandcenter Syd og Naturstyrelsen • Projektleder: Odense Kommune • Vil du vide mere: Natur Miljø og Trafik, Odense Slot, Nørregade 36-38. Tlf. 66 13 13 72, e-mail: nmt.bkf@odense.dk

Det vigtige vand Baggrund og formål I Danmark er 99 % af vores grundvand baseret på urenset grundvand. Denne linje vil vandværkerne gerne kunne fortsætte med. Derfor har Vandcenter Syd i samarbejde med Odense Kommune og Naturstyrelsen, lagt en strategi om at rejse skov. Grundvandet under Elmelundsområdet er et højt prioriteret vandindvindingsområde. Fra 2001- 2006 blev der i området købt og tilplantet ca. 50 ha. grundvandskov. Det var med ønsket om, at der skulle ske en hurtigere forøgelse af skovrejsningen, at de første forundersøgelser blev sat i værk. Grundlaget for at få realiseret en af

Danmarks største grundvandsskove var lagt. Den positive tilslutning Projektet I løbet af 2008-2009 blev grundlaget skabt for at få puslespillet om jordfordeling og erstatningsarealer til at gå op. I alt 24 jordejere har indgået i fordelingen og 204 ha landbrugsjord er erhvervet til skovrejsning. Ud over jordfordelingen er der opkøbt fire ejendomme på i alt 112 ha. Samlet set er 316 ha blevet købt til fremtidig tilplantning af skov. Det vurderes, at der er en umiddelbar overvældende og positiv tilslutning til projektet fra lodsejernes side. Af de 316 ha er det planen, at Odense Kommune skal

f o t o : o de n se ko m m u n e

Skråfoto af en del af det kommende skovrejsningsområde.

ODENSE KOMMUNE

eje ca. 90-95 ha (ca. 1/3 af den kommende skov) og de resterende ca. 220 ha skal købes og tilplantes af staten.

gruppen benytter sig af hinandens styrker inden for f.eks. borgerkontakt, politisk styrke, økonomiske midler, sagsbehandling, tilladelser, teknisk viden mv.

Principielt er områderne tættest på Odense by de områder kommunen vil overtage, mens Naturstyrelsen vil stå for overtagelsen og skovrejsningen på de områder, der er længere væk. Der vil blive lavet en fælles plan for det samlede skovområde via et Planlægningsudvalg, så de overordnede planer for skovetablering, infrastruktur, formidling og rekreative tiltag mv. bliver afstemt.

spændende måder (se illustration nederst på siden). Det er målsat, at de første 130 ha skov skal tilplantes i 2012.

De tre skovrejsere Ejerskab og aktører De tre hovedaktører i projektet Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen har alle et stort ejerskab til projektet. Odense Kommune har en målsætning om at skabe mere rekreativ skov og natur for borgerne i kommunen. Naturstyrelsen (Staten) har en målsætning om at få skabt mere ny skov på landsplan og Vandcenter Syd har en hovedinteresse i at skabe og fastholde rent urenset drikkevand til kunderne ved hjælp af bl.a. skovrejsning. Det fælles grundlag er derfor meget stærkt og partnerne kan

For at give et indblik i de mange muligheder skovrejsningen i området kan give, fik Odense Kommune lavet en idéskitse for skovrejsningen på den først erhvervede ejendom ”Truelsegaard”, en ejendom på ca. 7 ha. Denne idéskitse bliver brugt som eksempelprojekt og giver et godt indblik i, at skovrejsning kan gribes an på mange

Odense forslag til skovrejsning Odense KommunesKommunes forslag til skovrejsning ved Truelsegaard

ved Truelsegaard

mod Odense

Elmelundsvej Sti

Lysåben højskov Sti

Artsrigt skovbryn Sti Stævningsskov

Artsrigt skovbryn

Stendige Shelter med bålplads Græsslette Stenbunke

Stævningsskov med stendige Naturlig tilgroning

Slåenkrat

illustration : w w w . odense . dk

Paddevandhul

Truelsegaard

41 Lysåben blandskov

Græs og urterigt slettelandskab

ODENSE KOMMUNE

supplere hinanden på bedste vis. Således kan gruppen benytte sig af hinandens styrker inden for f.eks. borgerkontakt, politisk styrke, økonomiske midler, sagsbehandling, tilladelser, teknisk viden mv. For at give en idé om hvilke mekanismer Vandselskab Syd bruger i forhold til sikring af grundvandet og vigtige indvindingsområder, er herunder listet en række ef selskabets indsatsprogramme: • Medfinansiering af kommunal/statslig skovrejsning. • Støtte til privat skovrejsning. • Opkøb af landbrugsejendomme med henblik på skovrejsning. • Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift. • Dyrkningsaftaler om reduceret nitratudvaskning. • Samarbejde med kommuner om planlægning • m.fl. Se evt. yderligere information på www.vandcenter.dk. Odense Kommune har i øvrigt planer om, at der skal laves en fællesseance med skoler og børnehaver om at samle frø fra bøg og eg, som så igen skal sås i skovrejsningsområdet. Således kan de første skridt til lokalt ejerskab og læring igangsættes. Det store billede Finansiering På sigt skal Vandcenter Syd ende med at have finansieret ca. 50 % af jordopkøbet og Naturstyrelsen og Odense Kommune skal så fordele de resterende jordopkøbsudgifter mellem sig og tilplante arealerne. På de vigtigste og mest sårbare arealer er finansieringen af jordkøbet dækket 100 % af Vandcentret. Odense Kommune regner med at skulle bruge ca. 10 mio. kr. på jordkøb og tilplantning alt i alt og har pt. brugt ca. 3 mio. kr. De godt 67 ha af de 316 ha er blevet delt og finansieret efter planen. De resterende 250 ha er pt. fuld finansieret af Vandcenter Syd. Det er en overraskende stor villighed til at afhænde jord i området, der fik Vandcenter Syd til at sikre grundvandet fremadrettet. Hverken kommunen eller Naturstyrelsen har kunnet budgettere med at opkøbe så store arealer på en gang. Derfor er det planen at Vandcentret over de kommende

år skal frasælge jorden til hhv. Odense Kommune og Naturstyrelsen. Da der endnu ikke er plantet skov er jorden forpagtet til landbrugsdrift med udfasning af pesticider. En gennemsnitspris for jordbearbejdning, tilplantning med løvtræ og renholdelse koster ca. 30.000 kr./ha, hvis man antager at ca. 25 % af arealet skal være uden skov. Således vil selve tilplantningen af projektområdet nemt komme til at koste i omegnen af 9,5 mio. kr. og det er uden erhvervelsen af selve jorden. Hertil kommer udgifter til etablering af diverse rekreative anlæg som stier, formidling, bålpladser mv.. Det er et ambitiøst projekt, som vil skabe stor opmærksomhed de kommende år. Som en del af finansieringen hævede VandCenter Syd den 1. januar 2010 prisen på 1 m3 vand med 1 kr., der kaldes ”grundvandskronen”, og som er øremærket til grundvandsbeskyttelse – herunder skovrejsning. Som et aktivt led i at øge skovrejsningen andre steder har Vandcentret sat et pilotprojekt i gang, hvor jordejere i Nr. Søby og Lindved, kan få tilskud, hvis de planter skov. Erfaringer Det er en bekostelig affære at opkøbe jord og tilplante med skov. Men til gengæld er det et projekt, som højst sandsynligt vil gavne mange år ud i fremtiden. Projekter af denne størrelse kræver store budgetter og kan have en lang gennemførelsesperiode. Men alene det faktum, at der nu bliver udfaset brug af pesticider i de erhvervede områder, vidner om at projektet, om end der ikke er rejst skov endnu, allerede har en ønsket effekt; nemlig at hindre yderligere pesticidforurening af grundvandet i området. Arbejdet med lodsejerudredninger og jordfordeling mv. er overladt til konsulenter, men der skal alligevel afsættes meget tid til lodsejerkontakt mv. I forbindelse med koordinering af interesser og endelige aftaler om køb, tinglysning mv. skal der også internt i organisationen bruges meget tid. At inddrage så mange interessenter og parter som muligt i processen, er essentielt for projektets succes, men kræver store tidsmæssige ressourcer. Samlet set kræves der et stort og vedholdende fokus for at holde fremdrift og skaffe finansiering.

VARDE KOMMUNE Nyt fritidslandskab i grusgraven Mange kommuner ejer råstofområder der efter endt udnyttelse kan udgøre en vigtig kilde til skabelse af nye rekreative områder. Her har man en unik chance for at (re-) designe rekreative landskabselementer efter behov. Varde Kommune har valgt at omdanne et 16 ha stort, snart færdigudgravet område til fordel for et multifunktionelt fritidslandskab.

f o t o : varde ko m m u n e

Det rå landskab. 43 43 43

VARDE KOMMUNE

Naturfitness skal i Varde Kommune opfordre til mere bevægelse og motion samtidig med, at man oplever forskellig natur med varierende stemninger i tre forskellige bynære skovområder

Reetablering ført et skridt videre Baggrund og formål I mange årtier har der været gravet grus i Sdr. Plantage som er Varde Kommunes største skov på 370 ha. I 2014 er området færdigudgravet. Et stort sammenhængende område står nu over for en omfattende reetablering. Udviklingen af grusgravsområdet indgår i Vardes naturfitness koncept. Konceptet er en del af bestræbelserne for at blive Breddeidrætskommune (se under Finansieringsafsnittet) og omfatter 14 delprojekter for hele kommunen. Naturfitness skal i Varde Kommune opfordre til mere bevægelse og motion samtidig med at man oplever forskellig natur med varierende stemninger i tre bynære skovområder. Udover Sdr. Plantage er der sket tiltag i Ølgod og Ansager Plantager. Alle 14 projekter kan ses på ww.vardekommmune.dk. Et Landskab i forandring Projektet Selve grusgravområdet er 16 ha stort, med 3 søer og et markant ”bjerg” på 15 meter. Den største sø er på ca. 4,2 ha og op til 8 m dyb. Vandkvaliteten gør at søen er

godkendt til at blive badesø. Mod nord, øst og vest omkranses området af yngre nåleskov. Mod syd er et retableret råstofområde for nyligt blevet tilplantet med løvskov. Projektet skal sikre gode adgangsforhold ved brug af nye sammenhængende rekreative stisystemer og skabe nye aktivitetsområder med fokus på bevægelse. Et nøgleord for projektet er at skabe et udfordrende oplevelseslandskab. Dette omfatter ud over løbe- og motionsstier: • • • •

• • • •

markeret mountainbikerute bålhytte, telt- og shelterplads med muldtoilet badesø med strand og en badebro hundesø med indhegning, hvor det er tilladt at lade sin hund bade haletudsesø med naturiagttagelse af naturlig fauna i en lavvandet sø område med afgræsning (hestecamp) udsigtshøj ”Bjerget” et stort bevægelsesredskab på skråning, kaldet ”den faldende skov”

”Den faldende Skov” etableres på den 5 meter høje skrænt mellem skoven og den nyanlagte sandstrand.

Faktaboks:

• Projektnavn: Fritidslandskab i grusgrav ved Sdr. Plantage • Anlæg: Igangsættes i 2011 • Hovedelementer: Motions- og bevægelsesskrænt, badesø, afgræsning, mountainbikerute, hundesø, bålhytte, muldtoilet, shelters mv.

• Udgifter/budget: 600.000 kr.(+) • Finansiering: 400.000 kr. fra Breddeidrætskommune bevillingen, shelters + bålhytte mv. forsøges finansieret af fonde og puljer. Rest egenfinansieres af kommunen.

• Samarbejdspartnere: Varde cykelklub, Orienteringsklubben Vest, NaturKultur Varde • Projektleder: Varde Kommune • Vil du vide mere: Natur og Park, Toften 2, 6818 Årre, att.: Charlotte Horn, e-post: vardekommune@varde.dk eller chho@varde.dk

44 44

f o t o : varde ko m m u n e

Den blå lagune.

Den består af lange robiniamaster, der som skrånende rutsjebaner og labyrintiske masteskov giver forskellige bevægelsesruter mellem top og bund. Der opfordres med det store ”redskab” til anderledes leg og bevægelse på skråningen. I sandet placeres store hoppeplader på fjedre. Disse kan også bruges som siddedæk. En lang trappe giver desuden en mere almindelig adgang ned af skråningen. Et sammenhængende løbestisystem anlægges som bløde stier med et afvekslende forløb og længde. Stierne vil blive afmærket med pæle, der viser afstande. Man kan hermed vælge en rute med lige den længde, der foretrækkes. For at invitere til yderligere aktivitet anlægger Varde Kommune nye træningspladser til styrketræning i forbindelse med løbestierne. Et område med simple redskaber vil være til fri afbenyttelse for børn og voksne. Skilte med instruktion vil inspirere til alsidig bevægelse og kropstræning. Der er ingen tvivl om, at området vil give brugerne en mulighed for alsidige aktiviteter, og at man kan bruge området, hvad enten man har lyst til at nyde naturen, tage en forfriskende dukkert, overnatte eller udfordre sig selv – eller måske lidt af det hele.

Eksisterende brugere som drivkraft Ejerskab og aktører Sdr. Plantage har længe været brugt specielt af borgerne i Varde by. Af mere organiseret brug kan nævnes hundetræning, mountainbikekørsel samt orienteringsløbere. I plantangen holder den selvejende institution NaturKultur Varde til og har siden 2009 skabt sit virke fra skovfogedboligen i Sdr. Plantage. Det er planen at institutionen vil anvende området til flere formidlingstiltag og invitere til oplevelser for mange skoleklasser og børnehaver på udflugt. De organiserede brugere og foreninger blev i 2010 inviteret til at komme med ideer til, hvorledes området kunne udvikles. Disse ideer er indarbejdet i tankerne for projektet. Det er tanken, i kraft af det fællesskab der er skabt i udviklingen af området, at disse aktører inddrages, gives medansvar og hjælper til med driften af området. Breddeidrætspuljen Finansiering Kulturministeriet og Nordeafonden har udpeget Varde Kommune som Breddeidrætskommune i 2010 og 2011, sammen med 7 andre kommuner.. Varde Kommune er blevet tildelt i alt 3,3 mio. kr. til en række breddeidræts-projekter. Der er bl.a. budgetteret med 400.000 kr. til ”Klatretræet ”

Skitse over ”Falden skov rejser sig...”

f o t o : m ads fj elsø chr i s t e n se n

VARDE KOMMUNE

Foruden naturfitnessprojektet indeholder breddeidrætskommune-projektet tiltag som introduktion til e-sport, børnefitness i skolerne, idrætsundervisning i naturen, lederuddannelse af frivillige der arbejder med idrætssvage børn, rum til fysisk aktivitet, mere bevægelse til alle, partnerskabsprojekt for arbejdssøgende, motion på arbejdspladsen mv. Forberedelsen af plantageområdet til naturfitnessaktiviteterne, herunder terrænregulering og tilplantning er finansieret af råstofudvinderen som en del af afleveringen af området og den tilhørende reetableringsplan. Varde Kommune selvfinansierer en løbesti til området med et anlægsbudget på 120.000 kr. samt Mountainbikeruten med afmærkning for 30.000 kr. Hegning af hundesøen regnes også for at skulle finansieres af kommunen selv. Shelters, bålhytte mv. forsøges finansieret af eksterne midler i form af fonde og puljer.

Den fortsatte udvikling Erfaringer Der er langsigtede goder ved udnyttelse af råstofområder i nærheden af byer, særligt hvis reetableringen af området ikke blot bliver en almindelig terrænregulering med lidt beplantning, men at man tænker bredere. Kan man skabe yderligere midler og løfte projektet samlet set og dermed skabe et robust fritidslandskab med muligheder for udvikling, har man skabt stor merværdi for brugerne af området. Der skal også tænkes på at meget dyre- og insektliv er tilknyttet tørre jord, grus og sandskrænter. Aktuelt for dette projekt har der f.eks. indfundet sig digesvaler på ”bjerget” hvorfor beskyttelse af det område er nødvendig. Fredning og tiltrækning af flere arter på sådanne arealer giver blot endnu flere muligheder for iagttagelser og oplevelser i området. Den fremtidige brug kan evt. udvides til at omfatte kunst i landskabet (landart).

VA R D E KOMMUN E

VEJLE KOMMUNE Nyt friluftsliv i Uhre Skov Uhre skov er et skov, krat og overdrevsareal beliggende på Vejle Ådals nordlige skrænter. Naturområdet er ”vokset” ind mellem byudviklingen og har længe været relativt utilgængeligt. Flere lokale brugere har længe ønsket en åbning af arealet. Da Vejle blev udnævnt til Friluftskommune kunne disse tanker realiseres.

f o t o : m ads fj elsø chr i s t e n se n

Nyetableret udsigtspunkt i Uhre Skov mod Vejle centrum 47 47 47

VEJLE KOMMUNE

Friluftskommune 2009 Baggrund og formål Vejle blev i 2009 udnævnt til ”Danmarks Friluftskommune”. Der følger med titlen 250.000 kr. som skal bruges inden for den ramme tipsbevillingen giver Friluftsrådet. Vejle Kommune valgte at bruge pengene til at få virkeliggjort nogle af kommunens planer for fremtidens friluftsliv. For at sikre ejerskab til et godt friluftsprojekt i forbindelse med ”Friluftskommunen” udskrev Natur og Miljøforvaltningen i efteråret 2009 en idekonkurrence. Et dommerpanel bestående af fagchefer fra alle relevante forvaltninger i kommunen indstillede i enighed projektet; ”Nyt friluftsliv i Uhre Skov”, som vinder af konkurrencen. Kommunen modtog 34 meget forskellige og interessante projektforslag. Resten af de 34 projekt-

forslag blev samlet i et katalog, som kan ses på www. vejle.dk Projektet ”Nyt friluftsliv i Uhre Skov” vil sammenflette tre bydele med stier og grønne arealer og åbne for en fremtidig tilkobling til flere store stisystemer herunder Bindeballe- og Slelde-stierne. Det lokale byområde (Planetbyen) vil opleve et stort rekreativt og formidlingsmæssigt løft på natursiden, ligesom det vil være tilfældet for den samlede skoleforvaltning og naturvejledningen, samt for Petersminde Skole i særdeleshed. Nyt Friluftsliv i Uhre Skov Projektet På Vejle Ådals nordlige stejle skrænter ligger Uhre Skov som en grøn kile, der snor sig gennem mange naturtyper, inden for et relativt lille område. Kilen arbejder sig næsten hele vejen ind til Vejle centrum. Området, der før havde begrænset brug, på grund af det stærkt ufrem-

f o t o : m ads fj elsø chr i s t e n se n

Udsætning af køer på overdrev Uhre Høj 48 48

Faktaboks:

• Projektnavn: Nyt friluftsliv i Uhre Skov • Anlæg: Igangsat 2010 og første del af projektet forventes færdigt i 2011 • Hovedelementer: Stisystem samt fire formidlingspunkter med udvikling af nye audioguides. Rydning/afgræsning af overdrev samt naturlegeplads

• Udgifter/budget: 500.000 kr. • Finansiering: Friluftsrådet via kåring som »Danmarks Friluftskommune 2009« 250.000 kr. samt lokal egenfinansiering på 100.000 kr. til legeplads (en skole og en børnehave har skaffet 50.000 kr., og de sidste 50.000 kr. har den lokale grundejerforening lagt til).

• Samarbejdspartnere: Friluftsrådet, foreningen ”Himmelpind”, foreningen ”Stifinderne”, to lokale institutioner, lodsejere

• Projektleder: Vejle Kommune, Natur og Miljø • Vil du vide mere: Natur og Miljøforvaltningen, Vedelsgade 1, 7100 Vejle, e-mail: Naturogmiljo@vejle.dk, telefon: 76 81 00 00

Der vil således kunne udvikles et ”showroom” for forskellige kommelige terræn og den vilde natur, rummer et stort potentiale naturtyper for rekreative aktiviteter og enestående naturoplevelser, for Vejle Kommunes borgere, besøgende og turister. Uhre Skov rummer ud over en spændende kulturhistorie også sjældne fuglearter som fx grønspætten. Klassiske naturtyper såsom overdrev, kildevæld, askesump og høj bøgeskov er særdeles flot repræsenteret i området. Der vil således kunne udvikles et ”showroom” for forskellige naturtyper. Samtidigt tilbyder den ekstremt diverse natur helt enestående udsigter over Vejle by og store dele af Vejle Ådal. Området vil således også kunne bruges til at formidle blandt andet ådalens unikke dannelse og kulturhistorie. Et oplagt sted for en gåtur ud i naturen. Grundideen er, at der er udlagt 4 formidlingspunkter langs en sti – som perler på en snor - startende ved den kulturhistoriske perle ”himmelpind”, der i gamle dage var udsigtspunkt og zoologiske have. Fra Himmelpind op gennem en ca. 4 km strækning i Uhre Skov-kilen ind mod byen, er der placeret yderligere 3 punkter, som forbindes med allerede eksisterende stier, samt nyanlagte delstrækninger og gangbroer over diverse sumpede eller stejle passager. Byens historie vil blive fortalt, ligesom også geologien i området vil få sin egen platform at blive formidlet fra. Der er desuden fundet midler til etablering af en naturlegeplads, således at specielt de lokale børn og unge får lyst til at bruge området i hverdagen og derved får en bedre lokal relation til det omgivende landskab og naturen.

Formidlingen har karakter af klassiske infotavler kombineret med mobiltelefon-baseret audio-guide samt evt. et koncept omkring en ”historisk kikkert” placeret på udkigspunkterne, der gør det muligt for den besøgende at se hvordan Vejle har set ud før i tiden. Anlæg af stier og udvikling af formidling blev påbegyndt i september 2010 og indviet i maj 2011. ”Himmelpind og Stifinderne” Ejerskab og aktører Projektet er en kobling af to uafhængige projektidéer udarbejdet af henholdsvis Foreningen ”Himmelpind” og ”Stifinderne”. ”Stifinderne” er en lokal stigruppe, der arbejder for at fremme rekreative naturstier i HoverUhrhøj området. Projektet blev samlet i samarbejde med Natur- og Miljøforvaltningen. Her ud over er to lokale institutioner, lodsejere og andre relevante forvaltninger engageret i projektet. Projektarealet er en mosaik af offentligt og privat ejede arealer. Der er flere lokale lodsejere, som har indvilget i at lade en offentlig sti gå igennem deres areal. Det er ligeledes lykkedes at lave aftaler om rydning af opvækst til fordel for gode udsigtspunkter ud over ådalen. Hvor der går stier igennem private områder, er der truffet 10-årige lokale aftaler om at kommunen anlægger og vedligeholder stien. Det er yderligere lykkedes at få de lokale til at danne et kogræsserlaug og således kan de gamle og tilgroede 49

f o t o : m ads fj elsø chr i s t e n se n

VEJLE KOMMUNE

Indvielse af Uhre Skov-projektet.

overdrev igen blive afgræsset. Herved er overdrevets naturværdier sikret af lokale kræfter. Stærkt lokalt pengebidrag Finansiering Hovedbudgettet til etablering af stier og informationsmateriale mv. kommer fra de 250.000 kr. som blev tildelt kommunen i forbindelse med udpegelsen til Friluftskommune i 2009. En skole og en børnehave har yderlioverdrevets naturgere skaffet 50.000 kr. til værdier sikret af etablering af naturlegelokale kræfter pladsen. de sidste 50.000 kr. har den lokale grundejerforening finansieret. Det er ligeledes de lokale, der organiserer driften og vedligeholdelsen af legepladsen herunder også tømning af affald mv. Rydning og hegning af overdrevsarealet er finansieret kommunalt og har haft udgifter i omegnen af 150.000 kr. Græsningen af arealerne er overladt til det lokale kogræsserlaug.

Vejle Kommune har yderligere finansieret en medarbejders tid som projektleder. Et stærkt lokalt baseret projekt gennemført Erfaringer Vejle Kommune har udviklet et arbejdsprincip under navnet Netværksbaseret naturudvikling. Heri indgår at udpege og støtte ildsjæle, lokale initiativgrupper mv., som kan være med til at skabe nye naturprojekter rundt omkring i kommunen. Uhre Skov projektet et godt eksempel herpå. Projektgruppen har haft stor succes med brug af den netværksbaserede naturudviklingsmodel – men der er ingen tvivl om, at det tager meget lang tid at lave egentlig brugerinddragelse, hvor brugeren har direkte indflydelse på projektets opståen og gennemførelse. Til gengæld har projektet en stor grad af lokalt ejerskab med alle de goder, der herved følger i form af mindre hærværk, lokal glæde og stolthed mv.

stor succes med brug af den netværksbaserede naturudviklingsmodel

Oversigtskort for Uhre skov projektet. Uhre høj ligger på den nordlige smeltevandsskrænt fra Vejle centrum. Der er ingen tvivl om at projektet har stor bynær appel og vil få stor betydning for folks benyttelse og forbindelse i området. 50

AABENRAA KOMMUNE Konvertering til rekreativ bynær skov Mange udskælder nåleskov for ikke at have nogen særlig værdi i bymæssig sammenhæng. Mange, specielt dem der er opvokset med løvskov, bryder sig ikke meget om granplantager, da de er mørke, skaber utryghed, stikker og ikke har nogen speciel værdifuld natur tilknyttet. Men ser man træet for hvad det også er – nemlig en naturressource, et salgsprodukt – ja så kan man vende det hele på hovedet ved at starte motorsaven.

En ny skovlegeplads er klar til indtagelse. Om 10 år vil løvskoven allerede være markant i terrænet.

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

AABENRAA KOMMUNE

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

Skotsk højlandskvæg og bynærhed går godt sammen

Det startede med en rørlægning i Padborg Baggrund og formål I 2007 blev et lille rørlagt tilløb til Smedeby bæk, i Kruså, åbnet som erstatning for en tilladelse til rørlægning af et andet vandløb i industrikvarteret i Padborg.

nåleskov til løvskov, græsning af mose og eng, bedre rekreative muligheder og en skovlegeplads, blev skabt. Kvæg på højlandet og i lavlandet Projektet Smedeby grube er en relativ dyb og smal smeltevandssænkning med 4-15 meter høje stejle skrænter. Gruben er karakteristisk og dramatisk i et ellers plant terræn. Bunden af gruben er flad med flere kilder og en bæk rinder igennem de våde engstrøg og moseområder.

Under arbejdet blev det lokale stykke nåleskov ”genopdaget” og vurderet til at være hugstmoden og tæt på at ville gå i opløsning de nærmeste år. At få sikret træets At få sikret træets værdi viste sig værdi viste sig at at være starten til et større projekt, da tankerne og mulighederne for være starten til et området åbnede sig i kraft med at større projekt nåleskoven forvandt.

Før projektet gik i gang var store dele af området groet til af bl.a. pil. Skrænterne og området mod nord vest var dækket af tæt granskov.

Muligheden for at få skabt et større sammenhængende bynært naturområde som indeholdt konvertering af

Projektet indeholder; rydningen af nåleskoven, hvilket har givet mulighed for at se formationerne i terrænet

TØN

DER VEJ

f o t o : Ja n G . Je n se n

ED AG E

SOLB A

KKEN

!m !m

GRUEKLØFTEN

Signatur Blandet løvskov Græsningsareal Skovlegeplads

BÆKVEJ 52

K i lde : A abe n raa Ko m m u n e

100

150 Meters

Bord/bænke

Ferist Hegn Stier Vandløb

Faktaboks:

• Projektnavn: Smedeby Grube • Anlæg: Projektet startede 2007 og blev afsluttet i 2010 • Hovedelementer: Åbning af rørlagt å, skovning, genplantning, skovlegeplads, hegning og rydning af moseflade

• Udgifter/budget: 470.000 kr. • Finansiering: 300.000 kr. i dækningsbidrag fra skovning der blev reinvesteret i projektet. 170.000 kr. blev finansieret af Aabenraa Kommune

• Samarbejdspartnere: Naturstyrelsen og lokale beboere • Projektleder: Aabenraa Kommune • Vil du vide mere: Miljø og Natur, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, tlf. 73 76 76 77, mail: post@aabenraa.dk

igen, åbning af et vandløb, genatablering af græsningsarealer, genplantning med blandet løvskov, etablering af skovlegeplads mv. Omdannelserne har skabt mere afvekslende områder af henholdsvis skov, bæk, vådområder og eng og dermed bidraget til at skabe en større rekreativ oplevelse i området. Samtidig er der skabt basis for en større biologisk mangfoldighed på eng- og mosefladerne. Det var før omdannelsen problematisk, at afgræsse de lave våde engflader i gruben. Rydningen af skoven gav mulighed for at skabe en skoveng på det høje terræn. Problemet med afgræsning af de våde engflader blev løst ved at lave én samlet indhegning af både de lave engflader og de åbne høje partier i skovrejsningsområdet.

Er man heldig kan man, foruden højlandskvæget, både se rådyr, ræve, grævlinger, vildkaniner, egern og den flotte blå og orange isfugl når området besøges. Der er skabt en indsigtskile fra boligkvarteret og ind mod den nye skoveng; således at skoven ikke kun har ”ryggen” mod beboelseskvarteret. (Se oversigtskortet). Indhegningslinjen om skovengen er gjort meget diffus for at

F o t o s : S øre n B ys kov N i else n

Rydning af mose- og engfladen med et bæltekøretøj monteret med slaglefræser.

Således kan græsningstrykket reguleres for at holde engfladerne fri for opvækst af uønsket vegetation. Der er valgt Skotsk Højlandskvæg som græsser. Denne race er nøjsom, publikumsvenlig i kraft af et gemytligt temperament og befinder sig bedst ved at være ude hele året. En anden vigtig egenskab er, at racen har ”charme” og giver publikum noget specielt at se på.

Indtægterne til projektet sikres. 53 53

AABENRAA KOMMUNE

skabe en varieret og mere naturlig form omkring engen. Samtidig medvirker formen til at skovbrynet arealmæssigt bliver større, hvilket også er til glæde for dyr- og planteliv. Nyt liv til området Ejerskab og aktører Området ejes af Aabenraa Kommune og står i forbindelse med et større statsejet skovområde ved Kiskelund Plantage. For at skabe opmærksomhed om projektet og samtidig give mulighed for lokal indflydelse blev beboerne i området, via annoncering, inviteret til at komme med ideer til områdets udvikling, nu da nåleskoven blev fjernet. Der kom en del forslag og et af de mest markante var ønsket om en skovlegeplads. I dag er der stor begejstring for projektet, der har skabt mer-værdi for hele området både forskønnelsesmæssigt, men også i kraft af at der er kommet mere liv i området. Det er nu meget attraktivt at gå tur i området og børnefamilier har et sted at mødes og lege. At reinvestere er at tro på fremtiden Finansiering Den ældre granbevoksning blev ryddet og gav et dækningsbidrag på godt 300.000 kr. der således kunne reinvesteres i området. Den samlede udgift til reetablering (åbning) af tilløb, genplantning, rydning af mosen, hegning samt etablering af skovlegeplads blev 470.000 kr. Skovlegepladsen alene kostede ca. 180.000 kr. Aabenraa Kommune har således skulle finansiere 170.000 kr. fra eget budget. Der har ikke været budgetteret med indkomsten fra granbevoksningen, så, udbyttet af salget af træet har været en god ”overraskelse”. Det er meget muligt at mange andre kommuner ligeledes har større mængder af kapital stående hist og her, som aldrig er blevet regnet for noget i bymæssig sammenhæng.

Om at gå hele vejen… Erfaringer At udnytte, genanvende og reinvestere skovog naturværdier i samme område kan være en meget god måde at kommunikere, hvad skovdriften er til gode for i lokal sammenhæng og i sammenhæng med at få skabt mere bæredygtige bymiljøer. Mange kommuner ejer mindre skovparceller, som står ubenyttet og utyndet hen. Om det er flis eller konstruktionstræ, der kan komme ud af en parcel, er som sådan underordnet. Det repræsenterer en stående værdi og ses der ingen muligheder i at udvikle en bevoksning til et ønsket mål – så kan løsningen være, at skove det hele og starte forfra og derved måske nå sit mål hurtigere. Det kan også åbne op for helt nye muligheder og ideer som de lokale kan være med til at udvikle. Det har for Aabenraa Kommune været en positiv overraskelse, at se hvor stor forandring der er skabt efter at området er blevet omdannet. Hele bykvarterets ånd og At fælde skoven og kvalitet har fået et markant genplante igen er ikke løft. Hele Smedeby Grube tilstrækkeligt, hvis man fået sin dramatiske karakter ønsker forandring igen. Man skal være parat til at gå hele vejen, hvis man starter op på et projekt som dette. At fælde skoven og genplante igen er ikke tilstrækkeligt, hvis man ønsker forandring. Vil man forandre skal man være klar til at udnytte de muligheder som byder sig, når man, på sin vis, genstarter et områdes natur og rekreative muligheder. Herunder skal man også have et råderum der gør, at man kan få dækket de udgifter denne forandring kræver. Men at få dækket godt og vel 2/3 af udgifterne fra uventet kant, ved at fælde noget skov med lav værdi for området, er en god start.

SAMMENFATNING

Ser man på tværs af projekterne og de mekanismer som har været med til, at skabe de nødvendige rammer og ressourcer, kan man udlede nogle generelle ”udsagn”. Disse kan være pejlemærker for kommende projekter med udvikling og skabelse af bynære rekreative naturområder.

God organisering skaber midler og muligheder Der er masser af gode eksempler på, at hvis en organisation fokuserer nogle ressourcer på at være opsøgende og proaktiv i forhold til skabelse og gennemførelse af projekter, kan det give indsatsen mange gange igen. Kolding Kommune har eksempelvis brugt Helhedsplantanken og skabt en stor mængde projekter i et samlet indsatsområde. Mange kommuner har større, også bynære, græsarealer, som henstår uplejede, gror til eller slås tilfældigt. I Esbjerg har man systematiseret afgræsning og høslet, så meget lidt er overladt til tilfældigheder. Der er i øvrigt ca. 1 million kr. i overskud på forpagtning og græsningsaftaler, som er med til at generere nye projekter. Vejle Kommune har organiseret sig i en projektgruppe, som alene skal udvikle projekter og afsøge støttemidler inden for naturområdet. Gruppen på 6-7 medarbejdere har på kort tid fået bevilliget 50 millioner kr. fra puljer, støtteordninger mv. til nye projekter.

Midler skaber midler Mange fonde og puljer af både privat og offentlig karakter kræver, at man som kommune eller organisation giver en procentsats oven i tilskuddet. Normalt ligger ordningerne på 50 % - 75 % finansiering. Nyborg Kommune søgte Direktoratet for Fødevareerhverv om Land-

distriktsmidler og kunne således fordoble projektets størrelse – eller nøjes med at betale halvdelen, alt efter udgangspunktet. Ofte er det relativt krævende at søge de større offentlige DK/EU puljer. For at indsatsen skal stå mål med udbyttet, skal man derfor regne med at skulle have et budget på minimum nogle hundrede tusind kroner.

Partnerskaber skaber midler Ved mange (specielt lidt større) projekter er det ofte en god idé at indgå i et partnerskab typisk med en eller flere private eller offentlige organisationer, som har et fælles mål. Naturstyrelsen/Miljøministeriet har f.eks. i perioden 2010-2015 en pulje på 5 millioner kr./år til støtte af natur, friluftsliv eller viden om natur, hvori der er mindst 2 parter. Flere af de heri nævnte projekter er gode eksempler på partnerskabsmodellen. I Odense Kommune har man indgået et partnerskab der ud over Naturstyrelsen omfatter Vandcenter Syd, som er med til at udvide muligheder og råderum for skovrejsning og etablering af ny natur omkring Odense. Eksemplerne fra Middelfart og Kolding kommuner viser også at partnerskaber skaber større projekter. Et partnerskab med en eller flere parter, kan ud over, at sikre et vist økonomisk fundament også skabe et bredere projektformål, hvor flere interesser bliver tilgodeset. Fundamentet for projektet bliver således styrket og bredden i information og formidling, af et projekt, kommer sædvanligvis ud igennem flere kanaler, og vil derfor nå et større publikum.

SAMMENFATNING

Et projekt kan ved de rette partnerskaber, også give en højere legitimitet og accept fra et bredere opland. Eksempelvis kan et partnerskab med en landboforening være med til at åbne mange døre i landskabet, et partnerskab med en grundejerforening være med til at skabe lokal opbakning og deltagelse osv . Partnerskabet skal ikke nødvendigvis ses som en måde at delfinansiere et projekt på. Det kan også være en måde at deles om arbejdsopgaver og specialviden på således at det nærmere er et kompetencepartnerskab.

Gode strategier og planer skaber midler At motivere udvikling af en kommunes grønne (og blå) ressource ved brug af strategier og planer øger opmærksomheden og skaber ofte en mere fokuseret indsats. Strategier og planer giver også et godt grundlag at lægge investerings- og fremtidige budgetplaner ud fra, og kan gøre et fagområde mere robust overfor kortvarige tendenser. En strategi kan bruges som baggrund for ansøgninger og øge en parathed overfor pludselige opståede muligheder af f.eks. økonomisk eller anden ressourcemæssig karakter. Et godt eksempel herpå er Faaborg-Midtfyns strategibårne organisation. En strategi giver indsigt i fremtidige planer og muligheder, også på andre fagområder, og kan åbne for fællesprojekter og dermed skaffe medfinansiering inden for en organisation. En krone kan pludselig blive til to.

Viden om kommunens grønne ressourcer skaber midler En kommune ejer tit store arealer. Det er muligt, at der henligger nogle landbrugsarealer, der måske ikke søges

støtte til høslet/græsning på. Måske står der en ”glemt ” bynær bevoksning af hugstmodne træer, som kunne konverteres til noget mere rekreativt. Måske står der ubemærkede tætte hegnsbevoksninger, som kunne trænge til en udtynding og efterfølgende flisning. At undgå for meget manuelt arbejde sådanne steder kan måske skabe et overskud, der kan reinvesteres. Her er eksemplet fra Aabenraa godt til at illustrere denne tilgang til at skabe midler.

inddragelse af lokale brugere skaber midler (og ejerskab) At involvere eller på anden måde give medbestemmelse til lokale brugere, grundejerforeninger, øvrige foreninger mv. kan give konkrete tilskud eller finansiering af enkeltelementer i et projekt. Projektet for Uhre Skov viser, at et element som en legeplads godt kan finansieres på denne vis. Ydermere har de fleste projekter, der involverer borgerne, ofte et element af frivillighed med. Dette kan eksempelvis komme til udtryk i idé-, anlægs- eller i driftsfasen af et projekt. De lokale beboere kan hjælpe til med at indsamle input til projektet, rydde opvækst, sætte informationstavler op, passe en legeplads, tømme skrald, være ”vagthund” mv. Det er ofte blot et spørgsmål om hvorvidt projektlederen ”tør” overlade opgaver og ansvar til de lokale. Det går ofte godt, når man kaster sig ud i det og det lokale ejerskab til et projekt er et kardinalpunkt for et vellykket projekt. Jer som ”udøver” borgerinddragelse ved også, at det som regel koster meget tid, ofte er den tid dog givet godt ud i den sidste ende. At få skabt et projekt som har fuld opbakning og medejerskab fra de lokale, er et projekt der i langt højere grad kan bære sig selv og udvikle sig. Et succesfuldt projekt vil ofte indeholde elementer af et eller flere af de ovenstående udsagn.

f o t o : ras m u s bar t h o ldy j e n se n

Kreativ forvaltning af udgåede asketræer ved Sandagergaard på Fyn.

LITTERATUR

CABE Space. (2005): Does money grow on trees? London: Commission for Architecture and the Built Environment.

Nilsson, K., Sangster, M., Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S. and Schipperijn, J. (eds.): Forests, Trees and Human Health. Springer, Berlin.

Gooding, S. & Gulsrud N. (2011): Green space branding in Danish municipalities, speciale, Stadig upubliceret resultat fra spørgeskemaundersøgelse, Skov og Landskab, 2011

NUFU (2005) Trees Matter! Bringing lasting benefits to people in towns. National Urban Forestry Unit, Wolverhampton.

Hansen, B.K. & Nielsen, T.S. (2005): Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab, Frederiksberg C., 2005 Jensen F.S. (2003): Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32, Skov og Landskab, Hørsholm, 2003 Jensen F.S. & Skov-Petersen, H. (2002): Tilgængelighed til skov – hvad betyder det for publikums besøg? I: Skov & Landskabskonferencen 2002, s. 175-181. Center for Skov, Landskab og Planlægning, Hørsholm, 2002. Konijnendijk, C.C. (2008): The Forest and the City – The cultural landscape of urban woodland. Springer, Berlin etc. Konijnendijk, C.C , Schipperijn J., Sejr K. and Tvedt T. (eds.), (2004): NeighbourWoods: Med skoven som nabo, Danish Centre for Forest, Landscape and Planning, KVL, Frederiksberg. 35 p. Nielsen, A. & Bosselman, A. (2008): Bynær skovrejsningen grøn fordel og en god forretning, Skov og Landskab, 2008

Region Syddanmark (2009): Byanalyse 2009, Rapport nr. 4 Byernes omgivelser, 2009 Region Syddanmark (2011): De mindre byer I Syddanmark, Byanalyse, 2011 Stigsdotter, U. et al (2008): Konceptmodel for terapihaven Nacadia, en model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark, Skov og Landskab, 2008 Stigsdotter, U. et al (2011): SUSY Grøn (om brug af grønne områder og folkesundhed), Arbejdsrapport nr. 34/2011, Skov og Landskab 2011 Thorling, L. (ed.) (2010): Grundvandsovervågning 2010, GEUS 2010 Tyrväinen, L. et al (2004): Mapping social values and meanings of green areas in Helsinki, Finland. University of Helsinki, 2004 Tyrväinen L, Pauleit S, Seeland K, de Vries S (2005): Benefits and uses of urban forests and trees. In: Konijnendijk CC, Nilsson K, Randrup TB, Schipperijn J (Eds) Urban forests and trees. A reference book. Springer, Berlin etc., pp 81-114.

Se mere p책 www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

BYNÆR REKREATIV NATUR – i Region Syddanmark

Hvorfor er det vigtigt at udvikle den bynære natur? Hvordan griber man det an? Hvordan gør man i andre kommuner, når man gerne vil skabe ny bynær natur? Gennem 10 cases fra Syddanmark illustrerer dette idékatalog spændvidden og ideen i bynær natur. Den bynære natur spiller en rolle for, hvordan Det gode Liv kan udfolde sig, så regionen er et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive erhverv. Udviklingen af nye bynære rekreative naturområder er et vigtigt element heri. Kataloget er blevet til i et samarbejde mellem mange parter, og indgår i en regional indsats for at udvikle samspillet mellem den Regionale Udviklingsplan, de kommunale planstrategier og konkrete udviklingsstrategier.

Se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Regional Udvikling / strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle