TAL SYDDANMARK I
BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense forventet blive påvirket af situationen i Kerteminde. Hvordan tackles situationen, så arbejdsstyrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen stiger?
INDLEDNING
Indhold
Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomheder har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen.
Sammenfatning / side 3
Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen øges?
2. Nyetabeleringer / side 6
Kerteminde Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Odense Stålskibsværft, Lindø, hvor ordrebeholdningen er faldet dramatisk, hvilket kan betyde massefyringer, som yderligere vil få afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen.
4. Pendling / side 10
På grund af sin geografiske beliggenhed op ad Odense Kommune er der bl.a. en stor pendling mellem kommunerne, og Odense Kommune må i et vist omfang forventes at blive påvirket af en betydelig ændring af situationen i Kerteminde Kommune. I dette notat er derfor både situationen i Kerteminde og Odense kommuner beskrevet. På hvilke områder er der muligheder for en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området?
Redaktion:
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Side 2 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
1. Erhvervsstruktur Arbejdspladser / side 4
3. Arbejdsmarkedet / side 8
5. Befolkning, flytninger og indkomst / side 12 6. Uddannelse / side 14
SAMMENFATNING
HVAD KARAKTERISERER KERTEMINDE OG ODENSE KOMMUNER? I Kerteminde Kommune er transport, fødevarer, bygge/bolig og den offentlig sektor af væsentligt omfang. Førstnævntes store størrelse skyldes naturligvis Odense Stålskibsværft, Lindø. I Odense Kommune betyder den offentlige sektor og IT/Kommunikation relativt mere end i Kerteminde Kommune, mens transport betyder relativt mindre. Antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune udgør 0,5% af antallet af arbejdspladser i hele landet, men i fremstillingserhvervene inden for ressourceområdet transport er andelen 9,7%, dvs. ca. 20 gange så stor. Inden for ressourceområdet fødevarer er støtteerhvervene 4 gange så betydende og de primære erhverv 2 så betydende, som det skulle forventes, dvs. der her er en erhvervsspecialisering. I Odense Kommune er der ikke nogen større erhvervsspecialisering. I perioden 2003-2006 steg antallet af arbejdspladser i Kerteminde betydeligt både i den offentlige sektor og i den private sektor - især inden for medico/sundhed, turisme og transport. Der var også en stigning i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune i perioden 2003-2006, men ikke engang halvt så stor som i Kerteminde Kommune. Stigningen har især været inden for ressourceområderne møbler/beklædning, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig. Medico/sundhed er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er relativt højt. I både Kerteminde og Odense kommuner har der - som i hele landet været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006. Det er især inden for medico/sundhed og bygge/bolig. Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddannelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme? Etableringsraterne i Kerteminde Kommune ligger generelt under etableringsraterne i hele landet i perioden 2003-2006. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten.
hårdt ramt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede, og en betydelig opkvalificering vil her være nødvendig, da netop antallet af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde og en mulig vækst vil blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau. Pendlingen i Kerteminde Kommune er steget en del siden 2004. Indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er usædvanligt for mindre kommuner, men skyldes den store tiltrækning til Odense Stålskibsværft, Lindø. Odense Kommune leverer og modtager langt flest pendlere til/fra Kerteminde Kommune. I Odense Kommune er omfanget af pendling steget betydeligt siden 1998, og indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er karakteristisk for en stor kommune. Indpendlingen kommer fra stort set hele Fyn. Antallet af 25-64 årige, der udgør den primære del af arbejdsstyrken, ventes i Kerteminde Kommune at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyrken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (især flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejdsmarkedet, men også med et højere uddannelsesniveau. I Odense Kommune ventes også et fald, men kun frem til 2014, hvorefter antallet af 25-64 årige ventes at stige, hvilket mindsker problemet med en øget ”forsørgerbyrde”. Indkomstniveauet er umiddelbart gunstigt i Kerteminde Kommune, men ikke i Odense Kommune. Det kan skyldes, at Kerteminde Kommune er særligt attraktiv som bopælsområde. Imidlertid er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget relativ lav i både Kerteminde og Odense Kommuner, hvilket tyder på, at Kerteminde Kommune bl.a. er attraktiv for velstående uden for arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Kerteminde Kommune. Umiddelbart ser det ikke ud til, at uddannel-sesniveauet blandt de unge i de to kommuner kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætningen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse.
I Odense Kommune er etableringsraterne til gengæld højere end i hele landet Hvor ligger vækstpotentialerne i de to kommuner? Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. Især Træ-Industri-Byg er i dag
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 3
ERHVERVSSTRUKTUR
1. eRHVERVSSTRUKTUR - arbejdspladser Det samlede antal arbejdspladser i Kerteminde Kommune i 2008 er ca. 13.000, heraf ca. 10.500 arbejdspladser i den private sektor. Fordelt på ressourceområder er især transport (26%), fødevarer (16%), bygge/bolig (16%) og den offentlige sektor (13%) af betydeligt omfang. Erhvervsstrukturen i Kerteminde Kommune afviger en del fra erhvervsstrukturen i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Disse har - sammenlignet med Kerteminde Kommune en væsentlig større offentlig sektor (32-36%) og IT/Kommunikation (5-7%), mens der er væsentlig mindre transport (6-8%) og fødevarer (9-10% i Odense Kommune og i hele landet). Det afspejler naturligvis betydningen af Odense Stålskibsværft, Lindø. Erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune - set i relation til hele landet - kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 0,5%. Inden for transport er andelen imidlertid 3 gange større og inden for fødevarer en halv gang større (figur 1.1). De ressourceområder i den private sektor, hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau, er medico/sundhed og IT/kommunikation. Specielt på sidstnævnte område er erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune desværre meget lav. Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for transport er således koncentreret i fremstillingserhvervene (9,7%), og inden for fødevarer er det støtteerhvervene (2,2%) og de primære erhverv (1,1%). I Odense Kommune er der ikke ressourceområder, der er markant mere betydende end gennemsnittet. Medico/sundhed og energi/miljø ligger lavere end gennemsnittet. På subressourceområderne er der dog en vis specialisering i serviceerhvervene inden for møbel/beklædning og i støtteerhvervene inden for fødevarer.
Kommune (3,2%), på Fyn (4,1%) og i hele landet (4,1%). Stigningen har været betydelig i den offentlige sektor (6,8%) i modsætning til i Odense Kommune (-1,7%) på Fyn (0,8%) samt i hele landet (-0,4%). Den private sektor er vokset endnu mere i Kerteminde Kommune (8,8%), hvilket også er mere end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet, hvor væksten har været 6%. Stigningen i antallet af arbejdspladser i den private sektor i Kerteminde Kommune har især ligget inden for medico/sundhed (43,0%), turisme (38,9%) og transport (16,4%). Førstnævnte er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet generelt er højt inden for medico/sundhed. Der har til gengæld været markante fald i antallet af arbejdspladser inden for energi/miljø (56,5%) og møbler/beklædning (33,7%). I Odense Kommune har de relative ændringer været mindre end i Kerteminde Kommune og generelt forskellige inden for de enkelte ressourceområder. Væksten har især været inden for møbler/beklædning (22,5%), medico/sundhed (19,3%), turisme (16,5%) og bygge/bolig (14,4%). Og der har især været fald inden for fødevarer (23,2%) og IT/kommunikation (11,7%). Udviklingen på Fyn minder for det meste om udviklingen i Odense Kommune. De væsentligste ændringer på Fyn er, at der har været vækst inden for transport (14,0%), mens den har været ubetydelig i Odense Kommune (-0,1%). Endvidere har tilbagegangen inden for fødevarer været halvt så stor på Fyn (12,7%) sammenlignet med Odense Kommune (23,2%). Endelig har væksten på Fyn inden for møbler/beklædning været begrænset (4,1%), hvor den var betydelig i Odense Kommune (22,5%) Udviklingen i perioden 2003-2006 har således betydet (forskellige) ændringer i erhvervsstrukturen i de betragtede områder.
Antallet af arbejdspladser er i Kerteminde Kommune vokset med 8,4% i perioden 2003-2006 (figur 1.2). Det er noget mere end i Odense
Tabel 1.1 aRBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG NETTOINDPEndLING 2008 Antal arbejdspladser
Arbejdsstyrken Heraf ledige
Nettoindpendling
I alt
Heraf private
I alt
Heraf beskæftigede
12.973
10.493
12.109
11.907
202
1.066
Odense
102.300
65.104
96.751
94.637
2.114
7.663
Fyn
230.338
152.880
246.775
242.004
4.771
-11.666
2.857.565
1.934.697
2.917.425
2.857.565
59.860
0
Kerteminde
Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel
Side 4 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
mlede
ERHVERVSSTRUKTUR
Odenses andel af den samlede beskæftigelse
Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709
Figur 1.1a erHVERVSSPECIALISERINGEN I Kerteminde kommune (PCT.) Fødevarer Møbler/beklædning
Turisme Transport
Bygge/bolig IT/kommunikation Energi/miljø Medico/sundhed
0,54
Figur1.1 E11_ Erhvervsspecialisering 020709
Øvrige erhverv 0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
Figur 1.1b erHVERVSSPECIALISERINGEN I ODENse Kommune (PCT.) Fødevarer Møbler/beklædning
Turisme
procent
Bygge/bolig
IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed
3,37
Øvrige erhverv 0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
Note. Andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense forhold til hele landet udgør 0,54%, henholdsvis 3,37%. Figurerne viser andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 0,54%, henholdsvis 3,37%, er der tale om en overrepræsentation af arbejdspladser inden for det give ressourceområde, dvs. en relativ specialisering. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
procent
Figur 1.2 ændring i erhvervsstrukturen (pct.), 2003-2008 Offentlig sektor Private i alt
Fødevarer Møbler/beklædning
Kerteminde Kommune
Turisme Bygge/bolig
Odense Kommune
IT/kommunikation
Fyn Transport
Hele landet
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige private erhverv
-60
-40
-20
0
20
40
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 5
NYETABLERINGER
2. nYETABLERINGER Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden 2003-2006 i både Kerteminde Kommune (5,4%), Odense Kommune (12,6%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en meget forskellig udvikling inden for de enkelte ressourceområder. Den mest markante stigning har fundet sted inden for medico/sundhed (60%-86%). Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem lukninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for oprettelse af nye firmaer. I Kerteminde og Odense kommuner har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden 2003-2006 (figur 2.1). Det drejer sig især om medico/sundhed, hvor væksten har været 100% i Kerteminde Kommune, 179% i Odense Kommune og 145% i hele landet. Endvidere har der været en betydelig vækst inden for bygge/bolig på 106% i Kerteminde Kommune, 66% i Odense kommune og 74% i hele landet.
Side 6 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddanmark inden for alle ressourceområder i perioden 2003-2006. I Kerteminde Kommune ligger etableringsraterne endda oftest under etableringsraterne i Region Syddanmark. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten. I Odense Kommune er etableringsraterne inden for stort set alle ressourceområderne højere end i Region Syddanmark og endda som oftest også højere end i hele landet. Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstområderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer?
NYETABLERINGER
Figur 2.1 Vækst i antal nye firmaer (PCT.), 2003-2006 Alle brancher Fødevarer
Møbler/beklædning Turisme
Kerteminde Kommune Odense Kommune
Bygge/bolig
Region Syddanmark
IT/kommunikation
Hele landet
Transport
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv -50%
0%
50%
100%
150%
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
tabel 2.1 etableringsrater (PCT.), 2003-2006 Kerteminde Kommune Odense Kommune
Region Syddanmark
Hele landet
2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006
Fødevarer
9,0
Møbler/beklædning
8,6 -
Turisme
15,4
4,2
1,5
5,7 10,5
5,9 12,1
5,2
7,9
5,7
6,8
6,2
5,3
5,6
7,2
7,6
9,4 12,8
9,9
9,9
7,6
7,8
8,9
8,1
9,0
9,1 10,1 10,4
6,1
7,9 11,7 12,3
6,9
8,1
9,8 10,9
IT/kommunikation
9,6
8,6
1,6 11,1 11,3 10,2 13,6 13,0 10,6
8,5
6,5
9,9 10,8 10,3
Transport
5,3
1,1
3,6
5,5
5,6
9,7
7,4
-
-
2,9
2,8
2,8 11,2
Medico/sundhed Øvrige private erhverv
-
6,9
5,4 13,9 16,3 16,5 15,3 13,7 10,6 12,3 11,9 12,8 10,8 12,5 12,9 13,0 12,0
Bygge/bolig
Energi/miljø
7,2
4,9
7,8
8,6
9,5 11,2
7,1
5,3
7,5
7,5 5,6
9,4
-
2,0
15,0
7,4 19,4
-
8,3 12,2 14,5 12,4
2,4
7,6 10,6 14,3
7,3
7,4 10,1
9,4
8,5 11,2 10,6
8,4
9,9
2,6
9,7 10,1 10,3
7,7
8,6 10,3 11,7 7,0 11,0
5,8
6,3 11,1
3,2
3,1
8,0
4,1 11,5
8,1 11,0 14,1
4,2
9,8 10,4 10,8 10,7
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 7
ARBEJDSMARKEDET
3. Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i Kerteminde Kommune, dvs. den del af befolkningen, der er bosat i Kerteminde Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca. 12.000 i 2008. Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var knap 12.000. Dette er lidt mindre end antallet af arbejdspladser (13.000). Der er således en nettoindpendling, dvs. omfanget af indpendlingen er større end omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4.
Omvendt forholder det sig med Metal, hvor ledighedsprocenten var relativ lav i januar 2006, og yderligere faldt til under 2% i sommeren 2006. Herefter lå den på et lavt niveau (1-2%) frem til efter sommeren 2008, men er nu vokset til 4,4% - lidt over den gennemsnitlige ledighedsprocent.
I Odense Kommune er der ligeledes en nettoindpendling - 8 gange så stor som i Kerteminde Kommune, men der er også 8 gange så mange arbejdspladser (102.300) og beskæftigede (94.637).
Udviklingen inden for Træ-Industri-Byg (TIB) ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent frem til sommeren 2008 - dog på et lidt lavere niveau - men er herefter steget dramatisk frem til begyndelse af 2009. Den har dog herefter været faldende igen og ligger i juni 2009 på 12,1%, dvs. 3 gange så højt som den sam-lede ledighedsprocent.
Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken faldt betragteligt i både Kerteminde og Odense kommuner samt på Fyn og i hele landet fra januar 2006 og frem til sommeren 2008, men er nu stærkt stigende - over en tre-dobling på mindre end 1 år (figur 3.1).
Udviklingen i ledighedsprocenten i Odense Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i hele perioden dobbelt så store og lidt større end i Kerteminde Kommune.
Ledighedsprocenten i Kerteminde Kommune har generelt været mindst i hele perioden, mens den i Odense Kommune har været størst. På Fyn har den ligget imellem ledighedsprocenten i Kerteminde og Odense kommuner og lidt over ledighedsprocenten i hele landet.
Udviklingen inden for HK ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent og på samme ledighedsniveau, men er ikke nået ned på niveauet i Kerteminde Kommune.
Næsten 2/3 af de ledige i maj 2009 i Kerteminde Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (7%), HK (7%) og Træ-Industri-Byg (5%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og især 3F er relativt større i Kerteminde Kommune end i hele landet. I Odense Kommune og på Fyn er fordelingen mere lig fordelingen i hele landet. Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerteminde Kommune følger samme over-ordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, men på et lidt højere niveau. Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerteminde Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme overordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i det meste af perioden ca. dobbelt så store - bortset fra de seneste måneder, hhv. 9,1% i 3F og 5,1% i Kristelig a-kasse i juni 2009 mod en samlet ledighedsprocent i Kerteminde og i hele landet på 3,9%. Udviklingen inden for HK ligner til dels udviklingen i den samlede ledighedsprocent, men udgangspunktet var lidt højere, og i juni 2009 var ledighedsprocenten lavere (2,4%) end den samlede ledighedsprocent. HK har derfor i denne periode haft en gunstigere udvikling i ledighedsprocenten.
Side 8 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
Ledigheden inden for Metal samt Træ-Industri-Byg var i januar 2006 på niveau med den samlede ledigheds-procent, men faldt i løbet af kun ½ år til ca. 2%, som den svingede omkring indtil slutningen af 2008. Heref-ter steg den for Metal (6,2%) til næsten det dobbelte af den samlede ledighed, og for TIB skete der en 4-dobling til 12,3% i juni 2009 (figur 3.2). I den nuværende situation er specielt TIB hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelsesfremmende tiltag må derfor være differentierede. Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige?
ARBEJDSMARKEDET
Figur 3.1 Fultidsledige i pct. af arbejdsstyrken, januar 2006 - Juni 2009 6,0
5,0
4,0
3,0
Odense Kommune Kerteminde Kommune
2,0
Fyn Hele landet
1,0
0,0
Kilde: Danmarks Statistik, AUP01
Figur 3.2A fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede, KErteminde kommune, januar 2006 - Juni 2009
18 16 14
procent
12
TrĂŚ-Industri-Byg
10
3F 8 Kristelig a-kasse 6 Metal 4 HK
2 0
Figur 3.2B fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede, odense kommune januar 2006 - JUNI 2009
16
14
12
procent
10
TrĂŚ-Industri-Byg
3F
8
Kristelig a-kasse
6
Metal
4
HK
2
0
Kilde: Danmarks Statistik, AUP03 TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 9
PENDLING PENDLING
4.Pendling PENDLING 4. Dengeografiske geografiske mobilitet af pendling vigtig for på Den mobilitet i form afi form pendling er vigtig forer fleksibiliteten fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. bearbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov forvirksomheder-nes arbejdskraft kan således hov for arbejdskraft kan sikres gennem evt. indpendsikres gennem indpendling, og således omvendt kan arbejdsstyrken finde ling, og omvendt arbejdsstyrken evt. finde arbejdspladarbejdspladser, der harkan behov for netop deres kvalifikationer gennem ser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling. udpendling. I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 frem til 2004, I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt 5.000 hvorefter den er steget til godt 6.000 (figur 4.1). Udpendlingen har i hele frem til ligget 2004,påhvorefter den er steget til til godt (figur er perioden et lavere niveau, men i forhold antal6.000 beskæftigede 4.1). udpendlingen hareri et hele perioden ligget pendlingsraten 43%, hvilket relativt højt tal, jvf. tabelpå 4.1.et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsra43%, hvilkethar er der et relativt højt tal, jvf. tabelværet 4.1. en jævn Iten Odense Kommune i hele perioden, 1998-2008, stigning i både indpendlingen (fra 25.000 til 29.000) og udpendlingen I Odense har der i hele (fra 16.500 tilKommune 21.500). Indpendlingen udgørperioden, i 2008 29%1998-2008, af antallet af været en jævn stigning i både 25.000 til arbejdspladser, og udpendlingen udgørindpendlingen 23% af antallet af(fra beskæftigede, 29.000) og udpendlingen (fra 16.500 til 21.500). Indpendjvf. tabel 4.1. lingen udgør i 2008 29% af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1.
Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Langt hovedparten af Kommune både ind-(3.500). og udpendlingen til/fra Kommune er fra/til Odense Forskellen mellem ind- og Kertemindei Kerteminde KommuneKommune er fra/tilfremkommer Odense Kommune (3.500). udpendlingen gennem større nettoForskellenframellem og udpendlingen i Kerteminde indpendling de øvrigeindkommuner på Fyn, heraf især nabokommunen Kommune fremkommer Nyborg Kommune (figur 4.2a). gennem større net-toindpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommunen nyborg Kommune (figur 4.2a). Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune. Især er indpendlingen og Odense Kommune harFaaborg-Midtfyn, en positiv nettoindpendling de nettoindpendlingen stor fra Assens og Nordfynsfra komøvrige(figur fynske muner 4.2b).kommuner bortset fra Kerteminde Kommune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-midtfyn, assens og er nordfyns kommuner (figur Indpendlingen til Kerteminde Kommune givetvis afhængig af udviklin4.2b). gen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune. Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhængig af udviklingen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune.
TABEL4.1. 4.1. PENDLINGSRATER I SYDDANMARK, 1998 OG 2008 Tabel Pendlingsrater i syddanmark, 1998 og 2008 Indpendling pct. af antal arbejdspladser Hele Landet
1
Region Syddanmark
1
Assens
Udpendling pct. af antal beskæftigede borgere
1998
2008
1998
2008
34,9
38,4
35,1
38,6
22,1
27,3
22,2
28,0
22,8
30,2
37,5
43,1
Faaborg-Midtfyn
26,3
32,1
33,7
41,1
Kerteminde
43,0
47,7
38,7
43,0
Langeland
14,1
16,3
16,6
26,9
Middelfart
24,6
33,6
30,8
39,2
Nordfyns
21,8
26,8
41,6
46,1
Nyborg
24,0
28,4
34,4
43,0
Odense
25,6
28,5
18,4
22,7
Svendborg
13,4
19,1
24,4
27,6
6,2
7,2
15,7
18,3
19,8
25,4
22,5
30,8
9,8
12,3
9,8
11,5
Ærø Haderslev Sønderborg Tønder
15,1
18,2
15,7
22,2
Aabenraa
20,0
24,9
17,7
24,5
Billund
34,3
38,9
17,5
26,3
Esbjerg
15,9
19,9
12,1
15,6
Fanø
20,2
24,0
47,9
48,4
Varde
18,2
23,1
25,2
31,1
Vejen
22,4
29,9
26,2
35,6
Fredericia
31,2
38,5
22,2
31,0
Kolding
24,0
32,2
20,6
25,9
Vejle
25,9
32,4
26,0
32,0
< 19% 11
Opgjort som antallet i alle kommuner, derudpendler. ind- hhv. udpendler. Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X. Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X. I TAL Kerteminde ogog Odense Side1010 Syddanmark TAL Kerteminde Odense |Syddanmark | TEMA.02 I ITAL Kerteminde og og Odense |Syddanmark | TEMA.02 Side TAL Kerteminde Odense ||Syddanmark |I TEMA.02 | TEMA.02
>= 32%
PENDLING
Figur 4.1 udvikling i pendling, Kerteminde og odense, 1998-2008 30.000 27.000 24.000
Indpendlere, Odense
Antal pendlere
21.000 18.000
Udpendlere, Odense
15.000 Indpendlere, Kerteminde
12.000 9.000
Udpendlere, Kerteminde
6.000 3.000 0 1998
2000
2002
2004
2006
2008
Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX
Figur 4.2a ud- og indpendling fra/ til Kerteminde fordelt p책 modtagende/afgivendeB16_Udvikling i pendling 1998-2008 090709 kommuner p책 fyn, 2008 3500
3441 3468
3000
2500
2000
Udpendling 1500 1213
Indpendling
1000 518
511
500
263
237 118
97
158
268 59
58
59
0 Odense
Figur 4.2b ud- og indpendling fra/ til ODENSE fordelt p책 modtagende/afgivende kommune p책 fyn, 2008
Nyborg
FaaborgMidtfyn
Assens
Svendborg
Middelfart
Nordfyns
5319 5000
4788 4488
4000 3468 3441 3000 2595
Udpendling
2447 2253
2071
1918
2000
Indpendling
1531 1342 1098
1011
1000
0 Nyborg
FaaborgMidtfyn
Assens
Svendborg
Middelfart
Nordfyns
Kerteminde
Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11 TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 11
BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST
5. Befolkning, flytninger og indkomst Befolkningsudviklingen Mange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af 25-64 årige, som udgør størstedelen af arbejdsstyrken.
Der er nettofraflytning blandt børnene og de 24-40 årige. For især de 18-22 årige er der tale om en meget stor nettotilflytning, hvilket skyldes Odenses status som betydende uddannelsesby. Det understreges af, at der herefter kommer en stor fraflytning - efterhånden som de unge forlader uddannelsessystemet og finder beskæftigelse andetsteds.
I perioden 2005-2009 var antallet i Kerteminde Kommune stort set uændret, men herefter forventes et betydeligt fald i perioden frem til 2020 (4,4%). Denne udvikling er ikke meget ulig udviklingen på Fyn (fald på 3,7% i perioden 2009-2020) og i hele landet (fald på 3,8% i perioden 2009-2020).
Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra. Omvendt er fraflytningen afhængigt af, om der kan skabes attraktive arbejdspladser.
I Odense Kommune ser udviklingen noget anderledes ud. Antallet af 25-64 årige begyndte allerede af falde fra 2006. Dette fald forventes at fortsætte frem til 2014, hvorefter det vender igen. Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står specielt Kerteminde Kommune overfor en øget ”forsørgerbyrde”, men også på kort sigt kan det blive et problem for Odense Kommune. Flytninger I Kerteminde Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en vis nettotilflytning (162 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.503 personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på 1.341 personer. Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de 17-34 årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 23 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en stor nettofraflytning i især aldersgruppen 18-22 år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse. I Odense Kommune er mønsteret nærmest det modsatte. Totalt set var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en mindre nettotilflytning på 117 personer, men det dækker over både en meget stor tilflytning på 11.302 personer og en meget stor fraflytning på 11.186 personer.
Side 12 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
Indkomster og priser Den gennemsnitlige indkomst i 2007 i Kerteminde Kommune ligger relativt højt (214.669 kr.), mens den gennemsnitlige indkomst i Odense Kommune ligger relativt lavt (203.143 kr.) sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst på Fyn (205.856 kr.). Landsgennemsnittet er betydeligt højere (222.283 kr.). Anderledes ser det ud mht. den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Kerteminde Kommune (266.835 kr.) ligger næstlavest blandt de fynske kommuner (298.074 kr.), og Odense Kommune ligger lavest (258.634 kr.). Landsgennemsnittet er 304.269 kr. For Kerteminde Kommunes vedkommende kan en del af forklaringen være det lavere uddannelsesniveau blandt de beskæftigede end på Fyn. I Odense Kommune kan det skyldes de mange studerende, der har begrænset beskæftigelse ved siden af studierne, men nok til at de medregnes blandt de beskæftigede. Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Kerteminde Kommune (11.263 kr.) ligger over det fynske gennemsnit (10.213 kr.) men noget under landsgennemsnittet 13.723 kr.). I Odense Kommune ligger den til gengæld meget højt (13.875 kr.), hvilket generelt gælder for de store byer i Danmark.
BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST
Figur 5.1 udvikling i antal 25-64 årige, 2005-2020 101
100
99
Kerteminde Kommune
98
Odense Kommune Hele landet
97
Fyn 96
95
Note: Indeks 2005=100. Befolkningstallet 2005-2009 er faktiske tal, mens tallene 2010-2020 er en prognose. Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409
Antal flytninger
Figur 5.2a flytninger til/fra kerteminde kommune fordelt på alder. Gennemsnit af 2007 og 2008
60 40 20 0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-20 -40 -60 -80
Til
-100
Antal flytninger
Figur 5.2b flytninger til/fra odense kommune fordelt på alder. Gennemsnit af 2007 og 2008
Fra
Netto
1000 800 600 400 200 0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-200 -400 -600 -800
B6 Aldersbetingede flytninger Til Fra 090714Netto
Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN 211 + 222 TEMA.02 Kerteminde og Odense | Syddanmark I TAL | Side 13
UDDANNELSE
6. uddannelse DE BESKÆFTIGEDE I Kerteminde Kommune anvender virksomhederne generelt personer med et lavere uddannelsesniveau (flere faglærte og med en kort videregående uddannelse og færre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse) end på Fyn (tabel 6.1). I forhold til hele landet er forskellen endnu mere markant (14,4% med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Kerteminde Kommune, 21,1% på Fyn og 23,5% i hele landet). Det lavere uddannelsesniveau i Kerteminde Kommune findes både i den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet betydeligt højere end i den private sektor, idet der er markant flere med en mellemlang eller lang uddannelse og tilsvarende markant færre uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. I Kerteminde Kommune er den offentlige sektor imidlertid af relativ mindre betydning end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det i hele landet især på områderne IT/Kommunikation og medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I netop disse ressourceområder ligger Kerteminde Kommune relativt lavt. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videnstunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt. Uddannelsesniveauet i Odense Kommune ligger på niveau med uddannelsesniveauet i hele landet. De væsentligste afvigelser inden for de enkelte ressourceområder er, at der i Odense Kommune er en lavere andel med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for IT/kommunikation og en større andel inden for den offentlige sektor.
Side 14 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
De 25-64 årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har ca. 40% i Kerteminde Kommune og 30% i Odense Kommune ikke en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Blandt de beskæftigede er andelen ca. 20%. Omvendt er der blandt de beskæftigede relativt flere i alle uddannelseskategorier fra erhvervsfaglig uddannelse til lang videregående uddannelse end blandt de ledige. Den markante forskel finder vi også på Fyn og i hele landet. Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal opkvalificeres. Noget andet er de unge og deres uddannelsesniveau. Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejdsstyrke. Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal - mindst 95% have en ungdomsuddannelse - mindst 50% have en videregående uddannelse. Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse.
UDDANNELSE UDDANNELSE
TABEL 6.1højeste HøjESTE UDDANNELSE BLANDT DE BESKÆFTIGEDE FORTabel 6.1 uddannelse blandt de beskæftigede fordelt på ressourceområder, 2007 DELT På RESSOURCEOMRåDER, 2007
Kerteminde Kommune Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/Kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed øvrige private erhverv Privat sektor i alt Offentlig sektor i alt I alt Odense Kommune Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/Kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed øvrige private erhverv Privat sektor i alt Offentlig sektor i alt I alt Fyn Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/Kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed øvrige private erhverv Privat sektor i alt Offentlig sektor i alt I alt Hele landet Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/Kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed øvrige private erhverv Privat sektor i alt Offentlig sektor i alt I alt
Ikke erhv. komp. udd.
Erhv. fagl. udd. og KVU
MVU og LVU
49,3 40,5 71,7 32,6 43,1 33,3 53,6 39,6 37,4 39,0 25,6 36,4
44,7 55,2 22,1 59,4 43,7 59,6 43,3 33,6 52,0 52,5 35,4 49,2
49,9 49,0 71,2 33,8 34,9 44,3 47,7 27,6 45,1 42,9 22,4 35,5
I alt pct.
abs.
6,0 4,3 6,2 8,0 13,1 7,1 3,1 26,7 10,6 8,6 39,0 14,4
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
2088 116 307 2023 327 3414 97 449 1672 10493 2480 12973
44,1 44,0 23,2 54,0 47,5 50,3 40,7 34,7 39,1 44,2 32,8 40,1
6,0 7,1 5,5 12,2 17,5 5,4 11,7 37,6 15,8 12,9 44,7 24,5
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
8719 2835 2620 13260 6840 5990 1343 2354 21143 65104 37196 102300
49,9 45,6 69,5 35,5 37,6 42,9 47,3 28,4 42.0 42,8 23,5 36,3
44,3 47,6 26,2 55,3 46,6 51,8 44,0 37,1 44,2 46,8 34,4 42,6
5,8 6,7 4,3 9,2 15,8 5,3 8,7 34,5 13,8 10,4 42,0 21,1
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
27874 6118 6736 34024 10487 17984 3533 5761 40363 152880 77458 230338
52,7 47,8 71,1 36,1 34,2 44,1 43,1 25,9 38,7 41,3 25,0 36,1
41,2 45,6 23,8 51,9 41,5 49,4 44,0 36,2 42,1 44,1 32,7 40,4
6,1 6,6 5,1 11,9 24,3 6,5 13,0 37,9 19,2 14,6 42,2 23,5
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
271403 85130 72663 438077 194487 195306 55007 90246 532378 1934697 922868 2857565
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel TEMA.02 Kerteminde Odense I TAL TEMA.02 Kerteminde ogog Odense I TAL | Syddanmark | Syddanmark || Side TEMA.02 Kerteminde Odense TAL 15 TEMA.02 Kerteminde og og Odense I ITAL | Syddanmark | Syddanmark || Side15
UDDANNELSE
Figur 6.1 De beskæftigedes fordeling på uddannelse, 2008
100%
4,2
9,4
6,4
9,3
LVU
17,2 19,7 80%
22,6
18,8
MVU
5,9 6,9
6,7
6,6
KVU
60% 47,1 42,4
40,1
7,1
5,1
6,1
17,0
19,5
18,9
Odense
Fyn
Hele landet
37,4
40%
Erhv.udd.
Gymn. udd.
3,6 20% 22,0
Grundskole
0% Kerteminde
Kilde: Danmarks Statistik, RASU11
Figur 6.2 De lediges fordeling på uddannelse, 2008 100%
2,2
8,5
5,9
9,1
11,6 13,2 14,8
5,0 80%
LVU
11,4
6,1
5,4
35,1
31,2
MVU
7,3
60%
38,1
KVU
32,4
Erhv.udd. 40%
2,8 5,6
7,1
7,3
Gymn. udd. 20%
40,3 29,7
34,1
35,8
Grundskole
0% Kerteminde
Odense
Kilde: Danmarks Statistik, FLY66
Side 16 | Syddanmark I TAL | TEMA.02 Kerteminde og Odense
Fyn
Hele landet
UDDANNELSE
DE KOMMENDE GENERATIONER Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen viser, at kun 79% i både Kerteminde og Odense kommuner forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). Endvidere ventes kun 46% hhv. 49% i Kerteminde og Odense kommuner at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en væsentlig forskel mellem piger og drenge. Pigerne får således i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse (81% mod 77% i både Kerteminde og Odense kommuner) og en erhvervskompetencegivende uddannelse (80% mod 74% i Kerteminde Kommune og 83% mod 74% i Odense Kommune), herunder specielt en videregående uddannelse (50% mod 40% i Kerteminde Kommune og 58% mod 41% i Odense Kommune). Målsætningen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude især vedrørende drengene. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået uddannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Kerteminde Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kommunegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen? Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyttede har et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Kerteminde Kommune. Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau.
Undervisningsministeriets model forudsagde for ”lave” uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddannelsesdræn. Odenses status som uddannelsesby og det generelt meget høje uddannelsesniveau blandt de beskæftigede i kommunen er med til at Odense Kommune har et lidt anderledes mønster end Kerteminde Kommune og alle andre mindre kommuner. De, der hele tiden er blevet i Odense Kommune, har generelt det laveste uddannelsesniveau. De fraflyttede har et noget højere uddannelsesniveau, men tilflytterne har også et højt uddannelsesniveau, hvilket kunne tyde på, at en del af tilflytterne netop kommer for at få en videregående uddannelse og efterfølgende i stort tal finder beskæftigelse i kommunen. Uddannelsesniveauet i Kerteminde Kommune er noget under landsniveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompetencer, er en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning. I Odense Kommune er der et højt uddannelsesniveau, og en udfordring her er at sikre en erhvervsudvikling, der kan udnytte dette og som gerne må fastholde og tiltrække andre med et højt uddannelsesniveau. Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt drengene til i højere grad at få en uddannelse? De nuværende uddannelsesinstitutioner på Fyn, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 1.
Tabel 6.2 den forventede vej gennem uddannelsessystemet 25 år efter, at de unge har forladt 9. klasse i 2007 Ungdomsuddannelse Ej gennemGennemført ført I alt Kerteminde Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Hele landet Drenge Kerteminde Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Hele landet Piger Kerteminde Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Hele landet
25 år efter Ingen komp. udd.
Studie- Erhv. komp. komp. udd. udd.
- heraf Erhv. fagl.
Videregående udd.
79,3 78,8 79 79,7
20,7 21,2 21 20,3
15,4 14,8 16,1 15,8
7,2 6,8 6,8 7,6
77,2 78,5 76,8 76,2
31,8 29,6 34,3 31,4
45,5 48,9 42,6 44,8
76,6 77 76,9 77,3
23,4 23 23,1 22,7
18,8 18,6 19,6 19,4
7 7,3 7,4 8,2
74,3 74,2 72,7 72,1
34,6 33,3 38,3 35,3
39,8 40,9 34,5 36,8
81,4 80,8 81,2
18,6 19,2 18,8
12,5 10,8 12,5
7,3 6,2 6,1
79,6 83,3 80,9
29,4 25,6 30,1
50,2 57,7 50,9
82,2
17,8
12,1
7
80,5
27,4
53,2
Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx.
TEMA.02 Kerteminde og og Odense TEMA.02 Kerteminde Odense| Syddanmark TAL|| Side 17 | SyddanmarkI ITAL
UDDANNELSE
kort 6.1 uddannelsesinstitutioner p책 fyn, 2009
Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen
Side 18
|
Syddanmark I TAL
| TEMA.02 Kerteminde og Odense
TEMA.02 Kerteminde og Odense
|
Syddanmark I TAL
|
Side 19
2 3 4 SYDDANMARK I TAL 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 TEMA.02 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 GLOBALISERING 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 7890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567890 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 KERTEMINDE OG ODENSE 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 9012345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012
Regional Udvikling / Strategi & analyse