grundvandsmodel_kolding

Page 1

Regional Udviklingsplan

grundvandskort i Kolding – et værktøj til aktiv klimatilpasning • • • •

Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling

regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde kolding


Nye Grundvandskort Er der områder i Kolding Kommune, som bliver mere våde i fremtiden, fordi grundvandet stiger? Det spørgsmål giver nye lokale grundvandskort det bedst mulige svar på. Region Syddanmark har i samarbejde med GEUS afprøvet en model, hvor udtræk fra nationale data og et stort antal lokale data danner grundlag for en ny og unik model for jordlag og grundvand. De lokale data stammer fra regionens mange års arbejde i området med forureningsundersøgelser suppleret med nye data samt oplysninger fra Kolding Kommune, TRE-FOR m.fl. Ved at koble modellen med udvalgte klimascenarier, der forudsiger stigende nedbør, bliver det muligt at forudsige, hvor og hvor meget grundvandet vil stige. Derved bliver modellen det bedst mulige og mest detaljerede værktøj hidtil til at forudsige kommende grundvandsstigninger. Konceptet er udviklet og afprøvet på et projektområde i Kolding. Området er afgrænset på baggrund af grundvandets strømningsretning. Det dækker hele oplandet til Kolding Å samt en mindre del af oplandet til Kongeåen. I det 420 km2 store projektområdet ligger bl.a. byerne Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Vester Nebel samt Dons-søerne.

Projektområde: Kolding — området ligger primært i Kolding Kommune

vejle kommune

Dons-søerne

vejen kommune Kolding kommune Lunderskov

vamdrup

Regional Udvikling Marts 2013 Foto: Hyldager Fotografi og Colourbox

Projektområde

kolding Fjord


regional Udviklingsplan

Vandet nedefra

Nye kort over fremtidens grundvand

Det er ikke kun skybrud og havvandsstigninger, der vil udfordre os i fremtiden. Vandet kan også komme nedefra i områder, som vi ikke tænker på i dag. Med våde kældre, oversvømmede haver og ødelagte veje til følge.

KOmbinerer viden Detaljeret lokal viden om geologi og hydrologi i kombination med scenarier for fremtidens klima

Fremtiden byder på nye samfundsmæssige udfordringer i vores byer, i det åbne land og i de kystnære områder, når klimaændringerne viser sig i form af øget nedbør om vinteren, skybrud og tørkeperioder om sommeren. Ændringerne er på vej, og de vil fortsætte en årrække uanset vores bestræbelser på at reducere klimabelastningen.

udpeger Fremtidige våde områder Kortene giver ny og detaljeret viden om, hvor og hvor meget grundvandet kan stige, og i hvilke områder det kan give udfordringer

Vi overser ofte grundvandet i debatten og i analyserne. Men hvis vi vil undgå kæmpemæssige uforudsete klimaregninger, er det vigtigt også at tage højde for grundvandsstigninger. Mens skybrud og ekstrem regn giver oversvømmelser her og nu, vil klimaforandringerne påvirke grundvandet med en længere tidshorisont. Det giver os tid og mulighed for at fremtidssikre vores byer og landområder. Til det brug har regionen udviklet et værktøj, der bla. består af nye grundvandskort, der viser hvor grundvandet vil stige i fremtiden. Kortene giver os dermed mulighed for at handle rettidigt og klogere, når vi planlægger nye boligområder og erhvervsarealer. Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan. Grundvandsværktøjet er et af klimainitiativer i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Der er for mig ingen tvivl om at vores fælles evne til klimatilpasning vil få stor betydning for, at vi kan opfylde vores vision.

God læselyst Lasse Krull

Vejle, marts 2013

Lasse Krull Formand, udvalget for Regional Udviklingsplan

Et værktøj til planlægning Med værktøjet er der udviklet et redskab til aktiv klimatilpasning

Side 3


Side 4

Grundvandsmodel: kolding

Overblik over sårbare områder To visninger af de sårbare områder i nær og fjern fremtid

Først opbygges en model, der detaljeret beskriver vandets kredsløb i projektområdet, som det er i dag. Det vil sige, at der er benyttet en lang række oplysninger om jordlagenes opbygning samt oplysninger om f.eks. nedbør, temperatur, grundvandsstand og vandløbsafstrømning. For at forudsige hvor meget grundvandet vil kunne stige i fremtiden, er modellen kombineret med seks udvalgte klimamodeller, der alle forudsiger stigende nedbør i fremtiden. Klimamodellerne er valgt for netop at kunne forudsige, hvor der kan blive mere vådt i fremtiden. Et kig ind i fremtiden Resultatet er en række grundvandskort, der beskriver hvor højt grundvandet vil stå, når vi ser på en nær fremtid (tidsrum 2021-2050) og en fjern fremtid (tidsrum 2071-2100). I forudsigelserne er der benyttet seks klimamodeller som alle peger på et vådere klima. For at få den mest repræsentative klimaudvikling er der taget et gennemsnit af de seks klimamodeller. To visninger af de sårbare områder Det er vist på to typer kort. Det første kort er opdelt i 3 kategorier, som henholdsvist er farvet rød, gul og grøn. De røde områder er områder, som har stor risiko for problemer med højtstående grundvand, mens de gule områder er områder hvor der kan opstå problemer med højtstående grundvand, med det er langtfra sikkert. De grønne områder er områder som er tørre i dag og som forventes at forblive tørre i fremtiden. Det andet kort viser, hvor der er problemer med højtstående grundvand i dag (blåt), i nær fremtid (gult) og i fjern fremtid (rødt). De områder som er udpeget som problemområder, er områder hvor grundvandet står over 0,5 meter under terræn. Foruden de kort som er vist her, er der udviklet flere kort med andre klimamodelsimuleringer, læs mere i den bagvedliggende rapport fra GEUS, se www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Højt eller dybt i fremtiden - områder med forventet højt-, mellem-, eller dybtliggende grundvandsspejl i nær fremtid (2021-2050)

vejle kommune

Dons-søerne

vejen kommune

Kolding kommune

kolding Fjord

Lunderskov

vamdrup

Lav risiko — mere end 2 m under terræn Mellem risiko — mellem 0,5 og 2 m under terræn Høj risiko — over 0,5 m under terræn Kortet viser, hvor højt grundvandet forventes at ligge i nær fremtid (2021-2050). Simulering baseret gennemsnit af klimascenarier.


regional Udviklingsplan

Side 5

Hvornår vil vandet stå højt? - områder med grundvand tæt på terræn i dag, hhv. i nær og fjern fremtid

vejle kommune

Dons-søerne

vejen kommune

Kolding kommune

kolding Fjord

Lunderskov

vamdrup

Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid (2021-2050) Høj risiko i fjern fremtid (2071-2100) Kortet viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid.

Hovedresultater •

Det nye koncept kan efterligne de nuværende lokale forhold godt og præcist, sådan at forudsigelserne bliver de bedst mulige. I dag er der 5.700 ha som enten er helt våde (vandløb, søer og moser) eller hvor grundvandet står tæt på terræn.

I den nære fremtid sker der forøgelse af de områder i Kolding Kommune, som bliver påvirket af grundvand, der kommer tæt på terræn. Kortene udpeger 800 ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn.

Ser vi længere ud i fremtiden og helt hen mod perioden 2071-2100 vil der ske større ændringer. Forudsigelserne vist i kortene udpeger nu op mod 2.000 ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn.


Side 6

Grundvandsmodel: kolding

rettidig omhu Aktiv klimatilpasning er en del af den kommunale planlægning via f.eks. de kommende klimahandleplaner. Rettig omhu og god planlægning er en væsentlig forudsætning for at klimatilpasse nu og i fremtiden.

Tre eksempler på aktiv klimatilpasning Klimaforandringerne truer eksisterende og planlagte arealanvendelser. Der er derfor brug for at se nærmere på, hvordan vi kan beskytte byer, landdistrikter, infrastruktur og natur mod følgerne af klimaforandringerne, samt sikre at vækst bliver bæredygtig i et sikkert fysisk miljø. Her er vist tre eksempler på, hvordan de nye grundvandskort kan indgå i den aktive klimatilpasning.

Nye erhvervsområder

- Et fiktivt eksempel på overvejelser mellem to mulige placeringer

Erhvervsområde

Det første kortudsnit viser, at der i fremtiden, og især når vi kigger rigtig langt frem bliver vådere i det eksisterende industriområde sydvest for Kolding Storcenter. Kortet kan dermed danne grundlag for kommunens og grundejernes beslutninger om klimatilpasning af veje, bygninger, anlæg m.m. Erhvervsområde

Eksisterende industriområde — område sydvest for Kolding Storcenter

Område til fremtidig byudvikling Kolding Storcenter

- Et fiktivt eksempel på overvejelser mellem to mulige placeringer

Boligområde

Boligområde

De to øvrige kortudsnit er eksempler på, hvordan man i planlægningen kan vælge nye placeringer af erhvervs- og boligområder, så de ikke bliver udlagt, hvor der kan blive vådt i fremtiden.

Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid (2021-2050) Høj risiko i fjern fremtid (2071-2100) Kortene ovenfor viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid.


regional Udviklingsplan

Fakta om modellen En kvalificeret udpegning af grundvandsstigninger Selv om det nye koncept bygger på de bedst mulige tilgængelige data, viser kortene ikke et resultat med to streger under. Det er tale om at værktøj, der ud fra antagelser om fremtiden giver en kvalificeret udpegning af hvor grundvandet kan stige i fremtiden.

I den nye grundvandsmodel kombineres viden om..

Med værktøjet er der skabt en model, som fremover vil kunne opgraderes yderligere i takt med at vores viden bliver bedre og mere præcis. Værktøjet er især rettet mod professionelle brugere i kommuner, forsyningsselskaber mfl.

Fremskrivning af klimaændringer Forudsiger, at nedbøren i perioden november til marts, hvor den største dannelse af grundvand sker, vil stige med over 20%. Resultater fra seks klimamodeller fra EU-projektet ENSEMBLES, der forudsiger stigende nedbør.

.. geologi..

Drivhusgasudvikling svarende til A1B klimascenarie.

Data, der indgår i modellen: Nationale data fra GEUS’s databaser: Jupiter og Gerda samt DK-modellen, læs mere på www.GEUS.dk Lokal viden fra Region Syddanmarks forureningsundersøgelser. F.eks. er der anvendt data fra ca. 1460 boringer og et stort antal vandstandspejlinger samt oplysninger fra Kolding Kommune.

..og hydrogeologi..

Data fra vandløbsstationer og andre oplysninger om vandløbssystemerne fra Naturstyrelsen. Nye data om grundvandsstanden nær terræn indsamlet i dette projekt. Digitaliserede oplysninger om dræn i den nordlige del af pilotområdet fra Vejle Kommune samt andre oplysninger til tolkning af dræning i projektområdet.

Brugen af de mange lokale data har gjort det muligt at øge deltaljeringsgraden fra en cellestørrelse på 500x500 meter til 100x100 meter. Den øgede detaljeringsgrad er væsentlig for anvendeligheden af forudsigelserne.

...med scenarier for fremtidens klima

Side 7


Regional Udviklingsplan sætter i de kommende år fokus på fire regionale initiativer i Syddanmark, hvoraf det ene initiativ handler om klima. Klimaudfordringen er så stor, at ingen aktør kan løse opgaven alene. Udfordringen kalder derfor på nytænkning og samarbejde om fælles løsninger. Det er grunden til at regionen bl.a. har taget initiativ til dette videnudviklingsprojekt. Målet er at udvikle en prognose for det fremtidige grundvandsniveau i to kommuner i Syddanmark. Der er udvalgt projektområder i Kolding og Billund kommuner, der afspejler regionens forskellighed i geologi og hydrogeologi. Da områderne har forskellige jordbundsforhold, vil de påvirkes forskelligt af det stigende grundvand.

Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan 2012-15

VIDEN

UDDANNELSE

KLIMA

Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er ”Det Gode Liv som vækstskaber”

Denne publikation viser resultaterne fra Kolding. Konceptet er udviklet sammen med GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland i samarbejde med Kolding Kommune og TRE-FOR. Regionens næste skridt er at afprøve modellen i Billund Kommune for at se effekterne i et område på den anden side af isstilstandslinien, hvor jordlagene har en helt anden opbygning. Ønsker du flere oplysninger om arbejdet, kan du læse den bagvedliggende rapport på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Regional Udvikling / Strategi & Analyse

INFRASTRUKTUR & MOBILITET

Damhaven 12

7100 Vejle


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.