VÆKST BAROMETER Maj 2014
Konjunktur for 2. kvartal 2014: Vækstoptimismen fortsætter med at stige Den vækstoptimisme, der var tegn på før jul, ser ud til at holde sig fast. Vækstforventningerne i Region Syddanmark fortsætter med at stige. Virksomhederne i alle brancher tror på en større omsætning i andet kvartal 2014. Joboptimismen er stærk. I forventningen til 1. kvartal var der en lille opbremsning i joboptimismen, men den er nu tilbage, og stærkere end den har været de seneste fem år.