Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Aabenraa Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Aabenraa Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen
1
Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Opsummering Erhvervsstruktur: En opdeling af de private arbejdspladser inden for Aabenraa Kommunes grænser viser, at den største gruppe af beskæftigede arbejder inden for området kaldet øvrige erhverv. Det dækker bl.a. over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomheder, som ikke hører uden de andre erhvervsområder. De næststørste erhvervsområder er hhv. handel, transport, bygge-/boligområdet og fødevareområdet. De øvrige erhvervsområder beskæftiger hver især mindre end halvdelen af det antal beskæftigede, som er i arbejde inden for et enkelt af de fem store erhvervsområder. De store erhvervsområder i Aabenraa Kommune er dog også store i det øvrige land, til dels med undtagelse af transportområdet. Opgjort på fordelingen af arbejdspladser, så har Aabenraa en langt større del af de beskæftigede inden for kommunegrænsen, som arbejder inden for transportområdet end tilfældet på regions- og landsplan. Derudover har Aabenraa Kommune relativt set en større andel private arbejdspladser inden for hhv. fødevarer, handel og operationel service end på landsplan. Omvendt så er en relativ lille del af arbejdspladserne i Aabenraa Kommune inden for videnservice, medico/sundhed, energi/miljø og it/kommunikation. På de fire områder, hvor kommunen har høje beskæftigelsesandele, er andelen af højtuddannede lavere end for alle brancher samlet set. Omvendt er andelen af højtuddannede ansatte højere end for alle brancher samlet set inden for de fire erhvervsområder, hvor Aabenraa Kommune relativt set har de laveste andele private arbejdspladser. Opdelt på erhvervsområder har der fra 2003 til 2007 været størst jobvækst inden for operationel service, videnservice, medico/sundhed og it/kommunikation. På landsplan er der også blevet skabt flere jobs i perioden inden for de tre af disse områder, men vækstraten har været mindre på landsplan. På it/kommunikationsområdet har Aabenraa Kommune haft en relativ stor tilgang af nye arbejdspladser, mens der på landsplan er blevet færre beskæftigede på området. I øvrigt er det gældende for tre af de fire største vækstområder inden for kommunen, at de har relativt høje andele højtuddannede medarbejdere. Omvendt har der også været tilbagegang på en del erhvervsområder. I forhold til erhvervsområdets størrelse har faldet i antal beskæftigede været størst inden for energi/miljø. Imidlertid fylder energi/miljø ikke ret meget i Aabenraa Kommunes samlede beskæftigelsesstruktur. Det største fald i antal private arbejdspladser i kommunen har derimod været inden for transportområdet. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, er lidt lavere i Aabenraa Kommune end regions- og landsgennemsnittet. Omvendt er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken tilsvarende lidt højere i Aabenraa Kommune, mens andelen af ledige er på niveau med regions- og landsgennemsnittet. Iværksætteri: Aabenraa Kommune hører til blandt de bedste, når det gælder antal nystartede virksomheder pr. 10.000 indb. med opstart i 2004-2005. Til gengæld har jobvæksten og overlevelsesraten været under landsgennemsnittet. Regional Udvikling / Strategi og analyse
2
Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Syddanmark, og tilvæksten i denne andel af borgere er også lidt lavere end regionsgennemsnittet. Ses der på uddannelsesniveauet hos dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, er andelen af højtuddannede igen lavere end regionsgennemsnittet. Det hænger til dels sammen med, at der inden for Aabenraa Kommunes grænser er relativt store andele i privat beskæftigelse inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er få højtuddannede ansatte. Omvendt er der relativt få private arbejdspladser inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er færre højtuddannede medarbejdere. Det er dog ikke hele forklaringen. Inden for hvert enkelt af erhvervsområderne er andelen af højtuddannede lavere i Aabenraa Kommune end i hele landet. Befolkningsbevægelse: Når man ser på pendlingen inden for landets grænser, så er antallet af udpendlere vokset mere end antallet af indpendlere fra 1997 til 2007. Pendlingen foregår især inden for nabokommunerne. De indenlandske flyttemønstre ligner i høj grad pendlingsmønstrene. Igen er udvekslingen største med nabokommunerne. Når man ser på tilflytternes og fraflytternes indkomst, så tegner der sig et billede af, at Aabenraa Kommune i 2007 har kunnet tiltrække lidt flere højtlønnede skatteborgere, mens den samlede beskedne fraflytning fra kommunen skyldes, at der er flere borgere i de laveste indkomstkategorier, som flytter fra kommunen end til kommunen. Medtæller man ind- og udvandring fra og til udlandet, så er både ind- og udvandringen i Aabenraa Kommune vokset fra 1997 til 2007, men indvandringen er vokset mest, og er i 2007 betydeligt større end udvandringen. Således er Aabenraa Kommune en tilflytningskommune, når nettoindvandringen medregnes. For Aabenraa Kommune tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, som er tæt på status quo. For gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder forventes et større fald i Aabenraa Kommune end gennemsnitligt i regionen og i hele landet. Som for det øvrige land forventes antallet af ældre borgere at stige. Indkomst og priser: Indkomstniveauet for borgerne i Aabenraa Kommune ligger meget tæt på gennemsnittet i Syddanmark. I forhold de kommuner hvortil der er de største pendlingsstrømme, så er den gennemsnitlige erhvervsindkomst i Aabenraa Kommune marginalt højere end i Sønderborg Kommune, og højere end i Haderslev og Tønder kommuner. Derimod har huspriserne i Aabenraa Kommune i 2007 været blandt de laveste i regionen og stigningen i huspriserne har de foregående år også været under regionsgennemsnittet.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
3
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • •
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
4
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • • • • • • • •
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Befolkningsbevægelser • • • •
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa – i bil Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og 1997
Regional Udvikling / Strategi og analyse
5
Figuroversigt (3/3) • • • • • • •
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • • • • • • •
6
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007
Ressourceområde
Øvrige erhverv
5.240
Transport
4.253
Bygge/bolig
4.226
Fødevarer
3.656
IT/Kommunikation
1.468 7
757
Turisme
665
Møbler/beklædning
513
Medico/sundhed
392
Energi/miljø 0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tværgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
4.996
Operationel Service
1.523 8
Videnservice
902
Metalindustri
282
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 24,8% 24,7%
Øvrige erhverv 20,1%
Ressourceområde
Transport
11,7% 20,0%
Bygge/bolig
23,4% 17,3% 18,6%
Fødevarer 6,9% 6,3%
IT/Kommunikation
9
3,6% 4,0%
Turisme
3,1% 4,4%
Møbler/beklædning
Aabenraa Region Syddanmark
2,4% 3,1%
Medico/sundhed
1,9%
Energi/miljø
3,7%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering
Ressourceområde
Transport Fødevarer Handel (Engros/Detail) Operationel Service Turisme Øvrige erhverv Bygge/bolig Metalindustri Møbler/beklædning
Aabenraas samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (1,12 %)
IT/Kommunikation Energi/miljø Medico/sundhed Videnservice 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
10
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Operationel Service Videnservice Medico/sundhed Ressourceområde
IT/Kommunikation Øvrige erhverv Turisme Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig
11
Metalindustri Fødevarer Møbler/beklædning Transport Aabenraa Hele landet
Energi/miljø I alt -30%
-20%
-10% 0% 10% 20% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
30%
40%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune
2007
Vækst i Aabenraa Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
12
Antal beskæftigede
30.019
2,5 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
30.425
1,6 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
Aabenraa Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
73,7%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,0%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
24,3%
23,4%
22,7%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
13
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune 0,3
Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
It/kommunikation 0,1
Medico/ sundhed
Turisme Fødevarer
-0,1
Møbler/ beklædning
Bygge/bolig
Øvrige erhverv
Energi/miljø
-0,3
14
-0,5
Aabenraa Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (1,12%)
Transport
-0,7
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1
1,1
1,2
1,3
1,4
1,5
1,6
1,7
1,8
1,9
2
2,1
2,2
2,3
Aabenraas andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
15
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
16
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark
17
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5 Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
18
2,5 2,0 1,5
Aabenraa
1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%
19
15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5% 11,4% 10,9%
5%
10%
15%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
20
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd elf a rt No rdf yn Ny Fa b ab org org -M i dt fy n Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Æ rø Ve j le Fre de ric ia Ko l din g Fa n Sø ø nd erb org Od en se Re gi o nS yd da nm ark Da nm ark
21
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
22
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%
23
29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
24
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (1569 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007
Andel MVU/LVU'ere
50% 45%
Danmark (Gnsn. 13,8 % )
40%
Aabenraa (Gnsn. 7,9 % ) 34,5%
35%
30,0%
30% 23,6%
25% 18,3%
20%
6,3%
6,0%
4,7% 2,5%
3,4%
7,1%
6,4%
4,3%
3,2%
2,8%
12,2%
11,7%
11,3%
10% 5%
25
14,1%
15%
nd he d o/ s u
Me d ic
IT / K
om m
un ik a t io
n
rh v e rv
il jø
Øv r ig ee
i/m En e rg
ol ig e /b By gg
dn i ng r/b e
klæ
ns po rt Mø b le
T ra
Fø de va r er
Tu r is
me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Aabenraa (Gnsn. 7,9 % )
41,3%
29,4%
26 8,4%
5,4%
Vid
en se rv
ice
l) gro s/D
eta i
rvi ce Se tio ne l Op era
Me t al i nd
7,5% 4,3%
4,3%
(En
4,6%
Ha nd el
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
us tri
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
6.066
7.347
21 %
I procent af antal arbejdspladser
19,7 %
24,1 %
-
Indpendling 27
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
5.010
6.941
39 %
I procent af antal beskæftigede borgere
16,9 %
23,1 %
-
Totalt antal
1.056
406
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa – i bil
28
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 2.518
3000 1997 2007 1.840
2500
144 147
37 113
79 112
84 101
56 100
68 97
50 76
500
214
407
1000
29 924
939
1.205
1500
1.449
2000
er bor g Sønd
Hade r slev
er Tønd
Kol d ing
rg Esbje
Vejle
Vej en
Århu s
nhav n Købe
ricia Frede
Oden
se
0
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
2.215 2.260
Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 2500
1.055
1500
1.361
1.479
2000
1.798
1997 2007
30
98 142
94 143
V ej le
V ej en
107 172
105 128
rg
101 84
34 67
46 56
500
266
475
1000
g e r bo r S øn d
r sl ev H ad e
er T øn d
ng K ol di
s Å rh u
E s b je
se O de n
n nh av K øb e
F re d e
ric ia
0
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Tilflytning
2.239
2.403
7,3 %
Fraflytning
2.612
2.519
-3,5 %
Nettotilflytning
-373
-116
31
Figur 4.05a: Flyttemønstre i Aabenraa Kommune. Inklusiv ind- og udvandringer
1997
2007
Vækst 1997-2007
Tilflytning
2.598
3.202
23,2 %
Fraflytning
2.871
2.968
3,4 %
Nettotilflytning
-273
234
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). I figur 4.05 er kun medtalt indenlandske flytninger mellem danske kommuner, mens der i figur 4.05a også er inkluderet indvandrere og udvandrere fra og til udlandet. Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 1000 900
1997 2007
800
568
437
600
259
220
144
129
122
118
107
66
61
80
63
58
100
52
200
103
300
204
343
400
313
500 303
Antal
700
g Sønd erbor
Tønd er
Hade r slev
Århus
g Kol din
n Købe nh av
Oden se
Vej en
rg Esbje
Vej le
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
32
Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 1000 900
1997 2007
800 700
479
123
120
105
92
63
97
68
59
57
89
59
40
100
47
200
100
300
328
283
400
304
411
500 291
Antal
600
g Sønd erbor
Tøn d er
Had e r slev
Århus
g Kol din
Køb e n havn
rg Esbje
Vej en
Oden se
Vej le
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
33
Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
-194
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-60
150.000-199.999 kr.
-10
200.000-249.999 kr.
41
250.000-299.999 kr.
20
300.000-399.999 kr.
28
400.000 kr. + -250
34
6
-200
-150
-100
-50
0
50
100
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105
Indeks: 2007=100
104 103 Aabenraa
102
Sydjylland 101 Region Syddanmark 100
Danmark
99 98 97 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.
35
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64 80 65+ 60 40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
36
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
0-14 år
15-64 år
65+ år
Aabenraa
-8%
-10%
55%
Sydjylland
-12%
-6%
52%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
37
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
38
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
39
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
40
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
41
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune 2007 0-99.999 kr.
7.369
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
6.488
150.000-199.999 kr
7.436
200.000-249.999 kr.
6.647
42
250.000-299.999 kr.
6.776
300.000-399.999 kr.
8.187
400.000 kr. +
5.205
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Vækst 2007
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
13%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Parcel- og rækkehuse
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
43
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
44
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
45
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
46
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk