Kontur 2008 Aabenraa

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Aabenraa Kommune 2008

regionsyddanmark.dk

Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.

På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Aabenraa Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.

Med venlig hilsen

1

Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Opsummering Erhvervsstruktur: En opdeling af de private arbejdspladser inden for Aabenraa Kommunes grænser viser, at den største gruppe af beskæftigede arbejder inden for området kaldet øvrige erhverv. Det dækker bl.a. over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomheder, som ikke hører uden de andre erhvervsområder. De næststørste erhvervsområder er hhv. handel, transport, bygge-/boligområdet og fødevareområdet. De øvrige erhvervsområder beskæftiger hver især mindre end halvdelen af det antal beskæftigede, som er i arbejde inden for et enkelt af de fem store erhvervsområder. De store erhvervsområder i Aabenraa Kommune er dog også store i det øvrige land, til dels med undtagelse af transportområdet. Opgjort på fordelingen af arbejdspladser, så har Aabenraa en langt større del af de beskæftigede inden for kommunegrænsen, som arbejder inden for transportområdet end tilfældet på regions- og landsplan. Derudover har Aabenraa Kommune relativt set en større andel private arbejdspladser inden for hhv. fødevarer, handel og operationel service end på landsplan. Omvendt så er en relativ lille del af arbejdspladserne i Aabenraa Kommune inden for videnservice, medico/sundhed, energi/miljø og it/kommunikation. På de fire områder, hvor kommunen har høje beskæftigelsesandele, er andelen af højtuddannede lavere end for alle brancher samlet set. Omvendt er andelen af højtuddannede ansatte højere end for alle brancher samlet set inden for de fire erhvervsområder, hvor Aabenraa Kommune relativt set har de laveste andele private arbejdspladser.

Opdelt på erhvervsområder har der fra 2003 til 2007 været størst jobvækst inden for operationel service, videnservice, medico/sundhed og it/kommunikation. På landsplan er der også blevet skabt flere jobs i perioden inden for de tre af disse områder, men vækstraten har været mindre på landsplan. På it/kommunikationsområdet har Aabenraa Kommune haft en relativ stor tilgang af nye arbejdspladser, mens der på landsplan er blevet færre beskæftigede på området. I øvrigt er det gældende for tre af de fire største vækstområder inden for kommunen, at de har relativt høje andele højtuddannede medarbejdere. Omvendt har der også været tilbagegang på en del erhvervsområder. I forhold til erhvervsområdets størrelse har faldet i antal beskæftigede været størst inden for energi/miljø. Imidlertid fylder energi/miljø ikke ret meget i Aabenraa Kommunes samlede beskæftigelsesstruktur. Det største fald i antal private arbejdspladser i kommunen har derimod været inden for transportområdet.

Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, er lidt lavere i Aabenraa Kommune end regions- og landsgennemsnittet. Omvendt er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken tilsvarende lidt højere i Aabenraa Kommune, mens andelen af ledige er på niveau med regions- og landsgennemsnittet.

Iværksætteri: Aabenraa Kommune hører til blandt de bedste, når det gælder antal nystartede virksomheder pr. 10.000 indb. med opstart i 2004-2005. Til gengæld har jobvæksten og overlevelsesraten været under landsgennemsnittet.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

2

Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Syddanmark, og tilvæksten i denne andel af borgere er også lidt lavere end regionsgennemsnittet.

Ses der på uddannelsesniveauet hos dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, er andelen af højtuddannede igen lavere end regionsgennemsnittet. Det hænger til dels sammen med, at der inden for Aabenraa Kommunes grænser er relativt store andele i privat beskæftigelse inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er få højtuddannede ansatte. Omvendt er der relativt få private arbejdspladser inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er færre højtuddannede medarbejdere. Det er dog ikke hele forklaringen. Inden for hvert enkelt af erhvervsområderne er andelen af højtuddannede lavere i Aabenraa Kommune end i hele landet.

Befolkningsbevægelse: Når man ser på pendlingen inden for landets grænser, så er antallet af udpendlere vokset mere end antallet af indpendlere fra 1997 til 2007. Pendlingen foregår især inden for nabokommunerne.

De indenlandske flyttemønstre ligner i høj grad pendlingsmønstrene. Igen er udvekslingen største med nabokommunerne. Når man ser på tilflytternes og fraflytternes indkomst, så tegner der sig et billede af, at Aabenraa Kommune i 2007 har kunnet tiltrække lidt flere højtlønnede skatteborgere, mens den samlede beskedne fraflytning fra kommunen skyldes, at der er flere borgere i de laveste indkomstkategorier, som flytter fra kommunen end til kommunen. Medtæller man ind- og udvandring fra og til udlandet, så er både ind- og udvandringen i Aabenraa Kommune vokset fra 1997 til 2007, men indvandringen er vokset mest, og er i 2007 betydeligt større end udvandringen. Således er Aabenraa Kommune en tilflytningskommune, når nettoindvandringen medregnes.

For Aabenraa Kommune tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, som er tæt på status quo. For gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder forventes et større fald i Aabenraa Kommune end gennemsnitligt i regionen og i hele landet. Som for det øvrige land forventes antallet af ældre borgere at stige.

Indkomst og priser: Indkomstniveauet for borgerne i Aabenraa Kommune ligger meget tæt på gennemsnittet i Syddanmark. I forhold de kommuner hvortil der er de største pendlingsstrømme, så er den gennemsnitlige erhvervsindkomst i Aabenraa Kommune marginalt højere end i Sønderborg Kommune, og højere end i Haderslev og Tønder kommuner. Derimod har huspriserne i Aabenraa Kommune i 2007 været blandt de laveste i regionen og stigningen i huspriserne har de foregående år også været under regionsgennemsnittet.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

3

Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •

Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

Iværksætteri • •

Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og analyse

4

Figuroversigt (2/3) Uddannelse • • • • • • • •

Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007

Befolkningsbevægelser • • • •

Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa – i bil Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og 1997

Regional Udvikling / Strategi og analyse

5

Figuroversigt (3/3) • • • • • • •

Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser • • • • • • •

6

Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007

Ressourceområde

Øvrige erhverv

5.240

Transport

4.253

Bygge/bolig

4.226

Fødevarer

3.656

IT/Kommunikation

1.468 7

757

Turisme

665

Møbler/beklædning

513

Medico/sundhed

392

Energi/miljø 0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007

Tværgående ressourceområde

- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)

4.996

Operationel Service

1.523 8

Videnservice

902

Metalindustri

282

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 24,8% 24,7%

Øvrige erhverv 20,1%

Ressourceområde

Transport

11,7% 20,0%

Bygge/bolig

23,4% 17,3% 18,6%

Fødevarer 6,9% 6,3%

IT/Kommunikation

9

3,6% 4,0%

Turisme

3,1% 4,4%

Møbler/beklædning

Aabenraa Region Syddanmark

2,4% 3,1%

Medico/sundhed

1,9%

Energi/miljø

3,7%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Andel beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering

Ressourceområde

Transport Fødevarer Handel (Engros/Detail) Operationel Service Turisme Øvrige erhverv Bygge/bolig Metalindustri Møbler/beklædning

Aabenraas samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (1,12 %)

IT/Kommunikation Energi/miljø Medico/sundhed Videnservice 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune.

Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

10

Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Operationel Service Videnservice Medico/sundhed Ressourceområde

IT/Kommunikation Øvrige erhverv Turisme Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig

11

Metalindustri Fødevarer Møbler/beklædning Transport Aabenraa Hele landet

Energi/miljø I alt -30%

-20%

-10% 0% 10% 20% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

30%

40%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune

2007

Vækst i Aabenraa Kommune 2006-2007

Vækst i Region Syddanmark 2006-2007

Vækst i Danmark 2006-2007

12

Antal beskæftigede

30.019

2,5 %

2,5 %

2,4 %

Antal arbejdspladser

30.425

1,6 %

2,1 %

2,4 %

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007

Aabenraa Kommune

Region Syddanmark

Danmark

Andel beskæftigede

73,7%

74,6%

75,1%

Andel arbejdsløse

2,0%

1,9%

2,2%

Andel uden for arbejdsstyrken

24,3%

23,4%

22,7%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

13

Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune 0,3

Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)

It/kommunikation 0,1

Medico/ sundhed

Turisme Fødevarer

-0,1

Møbler/ beklædning

Bygge/bolig

Øvrige erhverv

Energi/miljø

-0,3

14

-0,5

Aabenraa Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (1,12%)

Transport

-0,7

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2

2,1

2,2

2,3

Aabenraas andel af den private beskæftigelse i 2007

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007

15

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007.

Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark.

Virksomheder etableret siden 1999

16

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate.

Kommuner i Region Syddanmark

17

Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).

Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst.

Kommuner i Region Syddanmark 5,0 jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004

4,5 Landsgennemsnit

4,0 3,5 3,0

18

2,5 2,0 1,5

Aabenraa

1,0 0,5 0,0 35,0%

40,0%

45,0%

50,0%

55,0%

60,0%

overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.

Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%

Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%

20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%

19

15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5% 11,4% 10,9%

5%

10%

15%

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%

20%

25%

30%

35%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

20

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%

8,4% 7,0% 7,2%

7,4% 7,6% 7,6%

8,7% 8,8%

9,1%

9,8% 9,8% 9,5% 9,7%

9,3%

7,9%

6,5% 6,2% 6,4% 6,4%

Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd elf a rt No rdf yn Ny Fa b ab org org -M i dt fy n Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Æ rø Ve j le Fre de ric ia Ko l din g Fa n Sø ø nd erb org Od en se Re gi o nS yd da nm ark Da nm ark

21

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

22

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%

49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%

23

29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %

21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet

24

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (1569 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007

Andel MVU/LVU'ere

50% 45%

Danmark (Gnsn. 13,8 % )

40%

Aabenraa (Gnsn. 7,9 % ) 34,5%

35%

30,0%

30% 23,6%

25% 18,3%

20%

6,3%

6,0%

4,7% 2,5%

3,4%

7,1%

6,4%

4,3%

3,2%

2,8%

12,2%

11,7%

11,3%

10% 5%

25

14,1%

15%

nd he d o/ s u

Me d ic

IT / K

om m

un ik a t io

n

rh v e rv

il jø

Øv r ig ee

i/m En e rg

ol ig e /b By gg

dn i ng r/b e

klæ

ns po rt Mø b le

T ra

Fø de va r er

Tu r is

me

0%

Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Aabenraa (Gnsn. 7,9 % )

41,3%

29,4%

26 8,4%

5,4%

Vid

en se rv

ice

l) gro s/D

eta i

rvi ce Se tio ne l Op era

Me t al i nd

7,5% 4,3%

4,3%

(En

4,6%

Ha nd el

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

us tri

Andel MVU/LVU'ere

ressourceområder 2007

Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Antal

6.066

7.347

21 %

I procent af antal arbejdspladser

19,7 %

24,1 %

-

Indpendling 27

Udpendling

Nettoindpendling

Antal

5.010

6.941

39 %

I procent af antal beskæftigede borgere

16,9 %

23,1 %

-

Totalt antal

1.056

406

-

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa – i bil

28

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 2.518

3000 1997 2007 1.840

2500

144 147

37 113

79 112

84 101

56 100

68 97

50 76

500

214

407

1000

29 924

939

1.205

1500

1.449

2000

er bor g Sønd

Hade r slev

er Tønd

Kol d ing

rg Esbje

Vejle

Vej en

Århu s

nhav n Købe

ricia Frede

Oden

se

0

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

2.215 2.260

Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 2500

1.055

1500

1.361

1.479

2000

1.798

1997 2007

30

98 142

94 143

V ej le

V ej en

107 172

105 128

rg

101 84

34 67

46 56

500

266

475

1000

g e r bo r S øn d

r sl ev H ad e

er T øn d

ng K ol di

s Å rh u

E s b je

se O de n

n nh av K øb e

F re d e

ric ia

0

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Tilflytning

2.239

2.403

7,3 %

Fraflytning

2.612

2.519

-3,5 %

Nettotilflytning

-373

-116

31

Figur 4.05a: Flyttemønstre i Aabenraa Kommune. Inklusiv ind- og udvandringer

1997

2007

Vækst 1997-2007

Tilflytning

2.598

3.202

23,2 %

Fraflytning

2.871

2.968

3,4 %

Nettotilflytning

-273

234

-

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). I figur 4.05 er kun medtalt indenlandske flytninger mellem danske kommuner, mens der i figur 4.05a også er inkluderet indvandrere og udvandrere fra og til udlandet.

Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 1000 900

1997 2007

800

568

437

600

259

220

144

129

122

118

107

66

61

80

63

58

100

52

200

103

300

204

343

400

313

500 303

Antal

700

g Sønd erbor

Tønd er

Hade r slev

Århus

g Kol din

n Købe nh av

Oden se

Vej en

rg Esbje

Vej le

0

Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

32

Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 1000 900

1997 2007

800 700

479

123

120

105

92

63

97

68

59

57

89

59

40

100

47

200

100

300

328

283

400

304

411

500 291

Antal

600

g Sønd erbor

Tøn d er

Had e r slev

Århus

g Kol din

Køb e n havn

rg Esbje

Vej en

Oden se

Vej le

0

Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

33

Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.

-194

Bruttoindkomst

100.000-149.999 kr.

-60

150.000-199.999 kr.

-10

200.000-249.999 kr.

41

250.000-299.999 kr.

20

300.000-399.999 kr.

28

400.000 kr. + -250

34

6

-200

-150

-100

-50

0

50

100

Antal tilflyttede borgere

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105

Indeks: 2007=100

104 103 Aabenraa

102

Sydjylland 101 Region Syddanmark 100

Danmark

99 98 97 2007

2013

2019

2025

Ă…r

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.

35

Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64 80 65+ 60 40 20 0 2007

2013

2019

2025

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

36

Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

0-14 år

15-64 år

65+ år

Aabenraa

-8%

-10%

55%

Sydjylland

-12%

-6%

52%

Region Syddanmark

-10%

-5%

52%

Danmark

-7%

-3%

50%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

37

Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed

Erhvervsindkomst pr. beskæftiget

Region Syddanmark

281.400

Hele landet

296.633

Vejle

297.902

Middelfart

294.463

Kerteminde

293.787

Kolding

292.307

Fredericia

289.355

Nyborg

284.149

Assens

282.866

Esbjerg

281.932

Fanø

280.806

Aabenraa

280.213

Sønderborg

279.796

Vejen

279.488

Nordfyns

278.830

Haderslev

277.757

Faaborg-Midtfyn

277.198

Billund

276.982

Varde

275.320

Svendborg

274.364

Odense

272.893

Tønder

268.811

Langeland

257.302

Ærø

251.328

38

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet

39

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed

Disponibel indkomst pr. indb.

Region Syddanmark

131.775

Hele landet

139.639

Fanø

150.617

Vejle

141.031

Kolding

138.015

Fredericia

136.606

Middelfart

136.292

Esbjerg

133.483

Kerteminde

132.869

Billund

132.133

Svendborg

130.747

Varde

130.391

Haderslev

130.319

Aabenraa

130.038

Nyborg

129.995

Sønderborg

128.863

Odense

128.689

Faaborg-Midtfyn

128.527

Nordfyns

128.484

Assens

128.449

Vejen

127.703

Ærø

127.332

Tønder

125.078

Langeland

121.534

40

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet.

Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet

41

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune 2007 0-99.999 kr.

7.369

Indkomst i alt

100.000-149.999 kr.

6.488

150.000-199.999 kr

7.436

200.000-249.999 kr.

6.647

42

250.000-299.999 kr.

6.776

300.000-399.999 kr.

8.187

400.000 kr. +

5.205

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

Antal borgere

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ĂĽr og derover.

Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.

Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2

Vækst 2005

Vækst 2006

Vækst 2007

Region Syddanmark

10481

12%

17%

12%

Odense Kommune

14613

16%

28%

11%

Fredericia Kommune

12617

12%

19%

12%

Kolding Kommune

12568

14%

16%

11%

Svendborg Kommune

12006

12%

15%

19%

Middelfart Kommune

11871

10%

21%

16%

Vejle Kommune

11864

14%

15%

12%

Kerteminde Kommune

11577

18%

9%

18%

Esbjerg Kommune

10952

11%

16%

13%

Fanø Kommune

10776

6%

22%

3%

Nyborg Kommune

9710

11%

12%

11%

Sønderborg Kommune

8773

11%

11%

8%

Haderslev Kommune

8731

10%

15%

11%

Assens Kommune

8719

5%

24%

10%

Parcel- og rækkehuse

Faaborg-Midtfyn Kommune

8707

9%

19%

11%

Nordfyns Kommune

8640

14%

14%

15%

Billund Kommune

8244

4%

7%

11%

Varde Kommune

8127

11%

9%

10%

Aabenraa Kommune

7743

7%

13%

8%

Vejen Kommune

7738

10%

11%

13%

Ærø Kommune

7563

13%

23%

10%

Langeland Kommune

7479

18%

17%

16%

Tønder Kommune

6218

7%

8%

10%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Realkreditrådet.

Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune.

De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

43

Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

44

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.

Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren.

Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

45

Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.

Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

46

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk