Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Assens Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Assens Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen
2
Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Opsummering Erhvervsstruktur: De traditionelle erhvervsområder dominerer billedet i Assens Kommune, således at der er flest beskæftigede inden for hhv. bygge/bolig- og fødevareområdet. Fødevareområdet er sammen med metalindustri, møbler/beklædningsområdet, energi/miljøområdet og medico/sundhed også de områder, hvor Assens Kommune er specialiseret. Det vil sige, at inden for disse områder har kommunen en større andel beskæftigede end på landsplan. Væksten i beskæftigelsen inden for de forskellige erhverv viser dog, at trenden går mod et skift i kommunens erhvervsstruktur, idet antallet af beskæftigede inden for møbler/beklædnings- og fødevareområdet har været faldende, mens beskæftigelsen inden for medico/sundhed, operationel service og metalindustri har været stærkt stigende. Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav. Iværksætteri: I Assens Kommune startes der relativt få nye virksomheder, men til gengæld er kvaliteten af de nystartede virksomheder relativ god, således at overlevelsesraten og jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er bedre end landsgennemsnittet.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
3
Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men til gengæld er væksten i andelen af højtuddannede borgere lidt højere end på regionsplan. Med hensyn til andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser i kommunen, er Assens derimod lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark både samlet set, og når man ser på andelen med lang uddannelse inden for de fleste ressourceområder. Inden for møbler/beklædningsområdet og metalindustrien er billedet dog omvendt. Således kan man se det interessante billede, at på de to områder, hvor kommunen er mest specialiseret, er andelen af højtuddannede også højere end på landsplan. Befolkningsbevægelse: Pendlingen over Assens kommunegrænser, og i særdeleshed indpendlingen, er steget betydeligt fra 1997 til 2007. Assens Kommune er dog stadig en udpendlingskommune, dvs. en kommune, som har flere bosatte borgere i beskæftigelse end arbejdspladser. Den største gruppe af pendlere pendler mellem Assens Kommune og Odense Kommune. Udviklingen fra 1997 til 2007 tyder på, at Assens Kommune har vendt en svag fraflytningstrend til en svag tilflytningstrend. Ikke nok med at kommunen har oplevet en nettotilflytning samlet set i 2007, men nettotilflytningen har samtidig været blandt borgere med de højeste indkomster. Ser man på den forventede befolkningsudvikling ses, at Assens Kommune har udsigt til en befolkningsudvikling, der ligger både over gennemsnittet for Region Syddanmark og hele landet, men når man ser på udviklingen for de enkelte aldersgrupper ses, at årsagen til den forventede kraftige vækst i befolkningens størrelse er, at man i Assens Kommune kan se frem til en større forøgelse i andelen af ældre borgere end i regionen og resten af landet generelt. Indkomst og priser: De beskæftigede borgere i Assens Kommune har en erhvervsindkomst, som er på niveau med regionsgennemsnittet, men den disponible indkomst er blandt de laveste i regionen.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
4
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Assens Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Assens Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Assens Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • •
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
5
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • • • • • • • •
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Befolkningsbevægelser • • • •
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Assens Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Assens – i bil Figur 4.03: Udpendling fra Assens Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Assens Kommune 2007 og 1997
Regional Udvikling / Strategi og analyse
6
Figuroversigt (3/3) • • • • • • •
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Assens Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Assens Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Assens Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Assens Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Assens Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • • • • • • •
7
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet Figur 5.05: Indkomster i Assens Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.01: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007 3.046
Bygge/bolig
2.903
Ressourceområde
Fødevarer 2.352
Øvrige erhverv 953
Transport
884
Møbler/beklædning
8
835
It/kommunikation 643
Medico/sundhed
479
Energi/miljø
396
Turisme 0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tværgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
2.031
Operationel Service
656 9
Videnservice
636
Metalindustri
354
0
500
1000
1500
2000
2500
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Assens Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 24,4% 23,4%
Bygge/bolig
23,2%
Ressourceområde
Fødevarer
18,6% 18,8%
Øvrige erhverv
24,7% 7,6%
Transport
11,7% 7,1%
Møbler/beklædning
4,4%
10 6,7% 6,3%
It/kommunikation
5,1%
Medico/sundhed
3,1%
Energi/miljø
3,8% 3,7%
Turisme
3,2% 4,0%
0%
5%
Assens Region Syddanmark
10%
15%
20%
25%
30%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Assens Kommunes specialisering
Ressourceområde
Metalindustri Møbler/beklædning Fødevarer Energi/miljø Medico/sundhed Bygge/bolig Turisme Operationel Service Transport
Assens samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,66 %)
Handel (Engros/Detail) Øvrige erhverv It/kommunikation Videnservice 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
11
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Medico/sundhed Operationel Service Metalindustri Ressourceområde
Øvrige erhverv It/kommunikation Transport Videnservice Turisme
12
Bygge/bolig Energi/miljø Handel (Engros/Detail) Fødevarer Møbler/beklædning
Assens Hele landet
Alle brancher -20%
-10%
0% 10% 20% 30% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
40%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Assens Kommune
2007
Vækst i Assens Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
13
Antal beskæftigede
20.894
2,8 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
17.220
2,7 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
Assens Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
74,9%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,3%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
22,9%
23,4%
22,7%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
14
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Assens Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
0,3
Assens Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,7%)
0,2 It/kommunikation
Medico/sundhed
0,1
0 Transport -0,1
Turisme
Energi/miljø
Øvrige erhverv
Fødevarer
15
Bygge/bolig -0,2
-0,3
Møbler/beklædning
-0,4
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1
1,1
1,2
Assens andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
16
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
17
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark
18
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0
jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5 4,0
Landsgennemsnit
3,5
Assens 3,0
19
2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3%
20
15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
12,8% 11,8% 11,5% 11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
21
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd elf a rt No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fy n Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l din g Fa n Sø ø nd erb o rg Od en se Re gi o nS yd da nm ark Da nm ark
22
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
23
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%
24
29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
25
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (1569 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Assens (Gnsn. 8,4 %) 34,5%
35% 30%
27,7% 23,6%
25% 18,3%
20%
26
15% 10% 5%
11,7%
11,3% 6,3%
6,0% 6,1%
4,7%
6,4%
8,1%
6,6%
12,0%
11,0%
5,0%
2,7%
1,8%
nd he d
tio n
o/ s u Me d ic
It /k om
mu n
ika
rh v e rv
il jø
Øv r ig ee
i/m En e rg
ol ig e /b By gg
ni n g r/b e
klæ d
ns po rt Mø b le
T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Assens (Gnsn. 8,4 % )
41,3%
22,2%
27 8,4%
rvi ce Se Op era
tio ne l
ice
5,5%
us tri Me t al i nd
eta i gro s/D Ha nd el
(En
5,4%
en se rv
4,6%
4,2%
Vid
7,5%
l)
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Assens Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
3.558
5.273
48%
I procent af antal arbejdspladser
21,4 %
30,6 %
-
Indpendling 28
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
7.368
8.947
21 %
I procent af antal beskæftigede borgere
36,0 %
42,8 %
-
Totalt antal
-3.810
-3.674
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommune, men arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Assens – i bil
29
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
4.316 4.732
Figur 4.03: Udpendling fra Assens Kommune 2007 og 1997 5000 4500
1997 2007
4000 3500 3000 2500
30
724 914
1500
se Ode n
Midd elfart
Faab org-M
idtf yn
196 316
ricia Frede
217 295
Nor d f yns
166 250
mi nd e Kerte
82 214
Kol d ing
77 127
g Sve n dbor
59 123
Vej le
51 120
nhav n
Nybo
rg
0
Købe
500
68 103
1000
872 1.062
2000
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
2.376
Figur 4.04: Indpendling til Assens Kommune 2007 og 1997 2500 1997 2007 1.604
2000
91 137
60 114
50 105
42 87
29 69
25 45
27 37
500
31
583
259 461
1000
542 698
925
1500
se Ode n
idtf yn Faab org-M
Midd elfart
Nor d f yn
g Sve n dbor
mi nd e Kerte
rg Nybo
ricia Frede
Kol d ing
nhav n Købe
Vej le
0
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Assens Kommune
Tilflytning
1997
2007
Vækst 1997-2007
2.099
2.275
8,4 % 32
Fraflytning
2.208
2.168
-1,8 %
Nettotilflyt ning
-109
107
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
770
900 1997 2007
800 700
791
Figur 4.06: Flytninger fra Assens Kommune 2007 og 1997
500
76
70
67
68
57
77
66
64
32
49
33
48
100
32
200
33 186
134
230
300
255
400 185
Antal
600
Oden se
Midde lfart
idtfyn Faa b org-M
Nor df yns
Århus
Sven d borg
n Købe nh av
g Kol din
ricia Fre de
Nybo rg
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
911
742
1997 2007
242
203
213
Oden se
dtf yn Faab or g- M i
Mi dde lfar t
98
93
No rd f yns
94
60
ha vn Købe n
57
56
org Sven db
48
45
inde Kerte m
43
44
År hus
39
32
Nybo rg
38
169
34
30
1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0
Koldin g
Antal
Figur 4.07: Flytninger til Assens Kommune 2007 og 1997
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Assens Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
-207
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-2
150.000-199.999 kr.
14
200.000-249.999 kr.
41
250.000-299.999 kr.
63
300.000-399.999 kr.
90
400.000 kr. + -250
35
34
-200
-150
-100
-50
0
50
100
150
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 106 105
Indeks: 2007=100
104 103
Assens
102
Fyn
101
Region Syddanmark
100
Danmark
99 98 97 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, pĂĽ Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.
36
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Assens Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64 80 65+ 60 40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
37
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
0-14 år
15-64 år
65+ år
Assens
-10%
-4%
59%
Fyn
-7%
-2%
51%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
38
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
39
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
40
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
41
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
42
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Assens Kommune 2007 0-99.999 kr.
4.832
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
4.534
150.000-199.999 kr
5.265
200.000-249.999 kr.
4.399
43
250.000-299.999 kr.
5.003
300.000-399.999 kr.
5.662
400.000 kr. +
3.497
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Vækst 2007
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
13%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Parcel- og rækkehuse
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
44
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
45
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
46
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
47
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk