Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Haderslev Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. 1
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Haderslev Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Opsummering Erhvervsstruktur: En opdeling af de private arbejdspladser inden for Haderslev Kommunes grænser viser, at de største grupper af beskæftigede arbejder med handel, bygge-/boligområdet, fødevareområdet, samt med øvrige erhverv, som bl.a. dækker over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomheder, som ikke hører uden de andre erhvervsområder. De øvrige erhvervsområder beskæftiger hver især mindre end halvdelen af det antal beskæftigede, som er i arbejde inden for et enkelt af de fire store erhvervsområder. De store erhvervsområder i Haderslev Kommune er dog også store i det øvrige land. Ser man derimod på de områder i Haderslev, som har en relativ høj andel arbejdspladser sammenlignet med fordelingen på landsplan, så har Haderslev Kommune relativt set de største andele beskæftigede inden for metalindustri, energi-/miljøområdet og inden for fødevareområdet. Omvendt er særligt andelen af arbejdspladser inden for IT/kommunikation, videnservice og medico/sundhed mindre end på landsplan. Det er i øvrigt inden for de tre områder, hvor andelen af højtuddannede ansatte er størst. Inden for medico/sundhed har der været vækst i beskæftigelsen de senere år, mens der har været tilbagegang inden for videnservice og IT/kommunikation. Størst beskæftigelsesmæssig fremgang i forhold til erhvervsområdets størrelse har der været inden for metalindustri, men da området i forvejen havde få beskæftigede, så er det i stedet øvrige erhverv, som har skabt de fleste nye private arbejdspladser de senere år. Der er tre områder i Haderslev Kommune, hvor der har været større jobvækst end på landsplan. Det er metalindustri, øvrige erhverv og medico/sundhed. Omvendt har tilbagegangen i arbejdspladser været størst på bygge-/boligområdet. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, er i Haderslev Kommune tilsvarende andelen på regions- og landsplan. Samtidig er den øvrige beskæftigelsesstruktur i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken. Iværksætteri: Haderslev Kommune hører til i den lavere ende, når man ser på, hvor mange nye virksomheder, der er opstartet i 2004-2005 pr. 10.000 indbyggere. For de nye virksomheder i kommunen gælder, at jobvæksten er på niveau med gennemsnittet på landsplan, mens overlevelsesraten er bedre i Haderslev Kommune end på landsplan.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
2
Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen i den erhvervsaktive alder med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Syddanmark, og tilvæksten i denne andel af borgere er også lidt lavere end regionsgennemsnittet. Ses der på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så er andelen af højtuddannede ikke blot lidt, men betydeligt lavere end regionsgennemsnittet. I Haderslev havde 7 pct. af de beskæftigede på de private arbejdspladser en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel for Syddanmark var 9,3 pct. På landsplan var andelen dobbelt så stor som i Haderslev Kommune. Opdelt på erhvervsområder, så er andelen af højtuddannede beskæftigede på de private arbejdspladser større på landsplan end i Haderslev Kommune. Eneste undtagelse er medico/sundhedsområdet. Befolkningsbevægelse: Fra periodens start til periodens slutning har der været et fald i antal indpendlere fra de øvrige kommuner i landet og en stor stigning i udpendling. Der er altså blevet flere, der kører væk fra Haderslev Kommune for at komme på arbejde. Andelen af de beskæftigede borgere i Haderslev Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen er vokset fra 24 pct. i 1997 til godt 30 pct. i 2007 Pendlingen foregår især til nabokommunerne, mens der er færre der tager til store arbejdskraftcentre som Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Odense og Århus, som ikke kan nås inden for 30 min. i bil, og heller ikke inden for 1 time for tre af byernes vedkommende. De indenlandske flyttemønstre ligner pendlingsmønstrene. Igen er udvekslingen størst med nabokommunerne, med Kolding Kommune som den kommune, der både giver flest tilflyttere og fraflyttere for Haderslev Kommune. Når man ser på tilflytternes og fraflytternes indkomst, tegner der sig et tydeligt billede af, at Haderslev Kommune i 2007 har kunnet tiltrække højtlønnede skatteborgere, mens den samlede beskedne fraflytning fra kommunen skyldes, at der er flere borgere i de lavere indkomstkategorier, som flytter fra kommunen end til kommunen. For Haderslev Kommune tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, som er tæt på status quo. Som for det øvrige land forventes antallet af ældre borgere dog at stige. Indkomst og priser: Borgerne i Haderslev Kommune har gennemsnitligt lidt lavere indkomster end gennemsnitligt i Syddanmark. Huspriserne er også lidt lavere end regionsgennemsnittet, og husprisstigningen har også været mindre fra 2005 til 2007 i Haderslev Kommune end gennemsnitligt i Syddanmark.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
3
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Haderslev Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Haderslev Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Haderslev Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
4
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Haderslev Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Haderslev – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Haderslev Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Haderslev Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Haderslev Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Haderslev Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse
5
Figuroversigt (3/3) • • • • •
Figur 4.07: Flytninger til Haderslev Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Haderslev Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Haderslev Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Haderslev Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
6
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.01: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007 3.922
Bygge/bolig
3.838
Ressourceområde
Øvrige erhverv
3.719
Fødevarer 1.632
Transport 1.051
Energi/miljø IT/Kommunikation
920
Møbler/beklædning
891
7
571
Turisme
464
Medico/sundhed 0
500
1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tvæ rgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
3.985
Operationel Service
972 8
Videnservice
857
Metalindustri
671
0
1000
2000
3000
4000
5000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Haderslev Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 23,1% 23,4%
Bygge/bolig
22,6%
Ressourceområde
Øvrige erhverv
24,7% 21,9%
Fødevarer
18,6% 9,6%
Transport
11,7% 6,2%
Energi/miljø
3,7%
9 5,4% 6,3%
IT/Kommunikation
5,2% 4,4%
Møbler/beklædning
Haderslev Region Syddanmark
3,4% 4,0%
Turisme
2,7% 3,1%
Medico/sundhed 0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Haderslev Kommunes specialisering
Ressourceområde
Metalindustri Energi/miljø Fødevarer Møbler/beklædning Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig Transport Turisme Øvrige erhverv
Haderslevs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,90 %)
10
Operationel Service Medico/sundhed Videnservice IT/Kommunikation 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Metalindustri Øvrige erhverv Medico/sundhed Ressourceområde
Operationel Service Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Energi/miljø Turisme
11
Videnservice Fødevarer IT/Kommunikation Transport Haderslev Hele landet
Bygge/bolig Alle brancher -20%
0%
20% 40% 60% 80% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
100%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Haderslev Kommune
2007
Vækst i Haderslev Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
12
Antal beskæftigede
28.385
1,8 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
26.177
3,1 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
Haderslev Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
74,8%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,1%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
23,1%
23,4%
22,7%
13
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Haderslev Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
0,2
Haderslev Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,9%) Øvrige
0,1
Fødevarer
erhverv Medico/sundhed
Energi/miljø
0
Turisme
It/kommunikation
-0,1
Møbler/beklædning
14
Transport Bygge/bolig
-0,2
-0,3 0,4
0,6
0,8
1
1,2
1,4
1,6
1,8
2
Haderslevs andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
15
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
16
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark
17
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5 Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
18
Haderslev
2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%
19
15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
20
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Sy dd an ma rk Da nm ark
Re gi o n
Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l di ng Fa nø Sø nd erb org Od en se
Tø nd er La ng ela nd Va rde Ve j en Ha de rsl ev Mi dd elf art No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fyn Aa be nra a As se ns Es bje rg Ke rte mi nd e Sv en db org Bil lun d
21
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
22
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4%
23
30,5% 29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
24
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Haderslev (Gnsn. 7,0 %) 34,5%
35%
35,8%
30% 23,6%
25% 18,3%
20%
25
15% 10% 5%
11,7%
11,3% 6,0%
4,7%
6,4%
6,3%
4,9%
1,8%
10,1%
9,6%
6,3%
5,4%
3,2%
1,8%
Me d ic
o/ s u
nd he d
ika tio n mu n
rh v erv It /k om
Øv r ig ee
i/m il jø En e rg
ol ig By gg e /b
ni n g r/b e
klæ d
ns po rt Mø ble
T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
Danmark (Gnsn. 13,8 % )
41,3%
Haderslev (Gnsn. 7,0 % ) 27,3%
26 8,4%
4,4%
Op era
ice en se rv Vid
et a i ros /D
tio ne l
Se
Me t al i nd
rv i ce
l)
3,5%
3,3%
(E ng
4,6%
7,5%
Ha nd el
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
us tri
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Haderslev Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
6.247
6.444
3%
I procent af antal arbejdspladser
22,7 %
24,6 %
-
Indpendling 27
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
6.805
8.652
27 %
I procent af antal beskæftigede borgere
24,3 %
30,5 %
-
Totalt antal
-558
-2.208
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Haderslev – i bil
28
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Haderslev Kommune 2007 og 1997 2.614
3000
1.798 1.361
2000
1.988
1997 2007
2500
711
504 274
310 394
123 258
90 133
78 113
500
139 225
761
1000
29
953
979
1500
Koldi ng
Aabe nraa
Vejen
er Tønd
er bor g Sønd
rg Esbje
Vej le
ricia Frede
Århu s
Købe
nhav n
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
Figur 4.04: Indpendling til Haderslev Kommune 2007 og 1997
1.449
1600
1997 2007 1.272
1800
1400
1.672 1.464
2000
30
657 677
1000
924
930
1200
800 225 317
272 299
83 142
131 138
200
122 123
400
153 229
600
Kold ing
Aabe nraa
er Tønd
Vejen
er bor g Sønd
rg Esbje
Vej le
ricia Frede
se Oden
Århu s
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Haderslev Kommune
Tilflytning
1997
2007
Vækst 1997-2007
2.695
2.540
-5,8 % 31
Fraflytning
2.994
2.681
-10,5 %
Nettotilflytning
-299
-141
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Haderslev Kommune 2007 og 1997 500 450
320
291
309
261
236 175
223
218
168
191 130
32
93
100
100
72
150
122
200
154
250
210
300 175
Antal
350
283
400
373
1997 2007
50 g Kol din
Aabe nraa
Tønd er
Vejen
Århus
g Sønd erbor
rg Esbje
Købe nhavn
Oden se
Vej le
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.07: Flytninger til Haderslev Kommune 2007 og 1997
103
96
85
85
73
63
100
259
248
238
194
33 151
160
141
144
200
129
Antal
250
300
235
303
400
365
1997 2007
389
500
g Kol din
Aabe nraa
Vej en
Tønd er
g Sønd erbor
Århus
rg Esbje
Købe nhav n
Oden se
Vej le
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Haderslev Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-71
-109
150.000-199.999 kr.
-70
200.000-249.999 kr.
-20
250.000-299.999 kr.
34 -7
300.000-399.999 kr.
47
400.000 kr. + -130
27
-80
-30
20
70
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105 104
Indeks: 2007=100
103 102
Haderslev
101
Sydjylland
100
Region Syddanmark Danmark
99 98 97 96 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.
35
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Haderslev Kommune 2007-2025 fordelt på alder 160 140 120 100
0-14
80
15-64
60
65+
40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
36
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år
15-64 år
65+ år
Haderslev
-16%
-9%
48%
Sydjylland
-12%
-12%
52%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
37
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
38
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
39
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
40
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
41
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Haderslev Kommune 2007 0-99.999 kr.
6.408
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
6.192
150.000-199.999 kr
7.370
200.000-249.999 kr.
6.354
250.000-299.999 kr.
42
6.523
300.000-399.999 kr.
7.775
400.000 kr. +
4.682
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Parcel- og rækkehuse
Vækst 2007
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18% 13%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11% 10%
Varde Kommune
8127
11%
9%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
43
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
44
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
45
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
46
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk