Kontur 2008 Middelfart

Page 1

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Middelfart Kommune 2008

regionsyddanmark.dk


Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. 1

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Middelfart Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og Analyse


Opsummering Erhvervsstruktur: De største grupper af private arbejdspladser inden for Middelfart Kommunes grænser er inden for handel, bygge- og boligområdet og øvrige erhverv, som bl.a. dækker bank-, pensions-, og forsikringsvirksomheder samt fremstillingsvirksomhed, der ikke hører under de andre erhvervsområder. Det er de samme områder, som er størst på regionsplan. Når man ser på de private arbejdspladser i Middelfart og sammenligner med arbejdspladserne andre steder, er Middelfart Kommune særligt specialiseret inden for turisme og hernæst metalindustri og transport. 0.6 pct. af landets samlede private arbejdspladser er placeret i Middelfart, mens det er 1.1 pct. af landets arbejdspladser inden for turisme, som er placeret i Middelfart. Samtidig er turisme det erhvervsområde, hvor der over en årrække har været størst jobvækst. Inden for handel og energi- og miljøområdet er der de seneste år også blevet mange flere arbejdspladser. Der er også erhvervsområder, hvor der er blevet færre ansatte de seneste år. Der gælder især inden for It/kommunikation og hernæst inden for metalindustri og operationel service. Operationel service er virksomheder, som flytter eller behandler fysiske objekter for andre virksomheder eller private, f.eks. pakkerier og rengøringsservice. Samlet set har der fra 2003 til 2007 været en beskeden vækst i arbejdspladser i kommunen, som har været mindre end på regions- og landsplan. På trods af, at der i Middelfart Kommune er flere borgere i beskæftigelse end arbejdspladser inden for kommunegrænsen, så er beskæftigelsesfrekvensen høj. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, er højere i kommunen end i Syddanmark og på landsplan. Tilsvarende har andelen af arbejdsløse og personer uden for arbejdsmarkedet i 2007 været lavere i Middelfart end på regions- og landsplan.

Iværksætteri: Middelfart Kommune har i 2004 og 2005 haft mange nystartede virksomheder i forhold til kommunens størrelse. Kommunen topper listen på Fyn med flest nye virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Samtidig ses, at jobvæksten blandt de nye virksomheder har været relativ høj, mens overlevelsesraten har været på niveau med landsgennemsnittet.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

2


Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt højere end gennemsnitligt i Syddanmark. Samtidig indtager Middelfart førstepladsen blandt de syddanske kommuner, når det gælder tilvæksten i antal borgere med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ser man derimod på andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelser på de private arbejdspladser i kommunen, er billedet anderledes. Her er der relativt få højtuddannede i kommunen, og andelen af højtuddannede er kun omtrent halvt så stor som på landsplan. Det billede går igen, når man ser på andelen af højtuddannede på de enkelte erhvervsområder. Kun inden for metalindustri og møbler/beklædning er andelen af højtuddannede i Middelfart hhv. lidt over landsgennemsnittet og på niveau med andelen på landsplan. Befolkningsbevægelse: Middelfart Kommune har oplevet vækst i pendling og tilflytning, og folketallet forventes også at vokse mere i kommunen end på regions- og landsplan. Det er især udviklingen i antallet af ældre medborgere, som er den forventede årsag til befolkningstilvæksten. Det er særligt udpendlingen, der er vokset. Fra 1997 til 2007 er der blevet en halv gang flere udpendlere i kommunen, så det i 2007 var knap fire ud af ti beskæftigede borgere, som arbejdede uden for kommunegrænsen. Samtidig har kommunen også oplevet en kraftig nettotilflytning i 2007, så på trods af at der ikke er skabt så mange nye arbejdspladser i kommunen de seneste år, er der alligevel flyttet mange nye borgere til. Både med hensyn til pendling og flytninger går trafikken især til Odense, nabokommunerne, Trekantområdet og København og Århus. Indkomst og priser: Indkomstniveauet for borgerne i Middelfart Kommune er relativt højt sammenlignet med de øvrige kommuner i Syddanmark. Dog er indkomstniveauet knap på niveau med landsgennemsnittet. Ikke blot indkomstniveauet, men også huspriserne, er blandt de højeste i Syddanmark. Samtidig er huspriserne steget mere i 2006 og 2007 i Middelfart Kommune end på regionsplan.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

3


Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • Figur 1.01: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007 • Figur 1.02: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder • Figur 1.03: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede • Figur 1.04: Middelfart Kommunes specialisering • Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 • Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Middelfart Kommune • Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 • Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Middelfart Kommune • Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 • Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999 Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

4


Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Middelfart Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Middelfart – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Middelfart Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Middelfart Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Middelfart Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Middelfart Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse

5


Figuroversigt (3/3) • • • • •

Figur 4.07: Flytninger til Middelfart Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Middelfart Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Middelfart Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Middelfart Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

6

Regional Udvikling / Strategi og Analyse


Ressourceområde

Figur 1.01: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007 Bygge/bolig

2.768

Øvrige erhverv

2.734

Fødevarer

1.945

Transport

1.508

Turisme

794 7

555

Møbler/beklædning Medico/sundhed

411

It/kommunikation

404 367

Energi/miljø 0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.


Figur 1.02: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007

Tværgående ressourceom råde

- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)

2.846

Operationel Service

774 8

Videnservice

518

Metalindustri

324

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.


Figur 1.03: Middelfart Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 24,1% 23,4%

Bygge/bolig

23,8% 24,7%

Øvrige erhverv 16,9%

Ressourceområde

Fødevarer

18,6% 13,1% 11,7%

Transport 6,9%

Turisme

9

4,0% 4,8% 4,4%

Møbler/beklædning

3,6% 3,1%

Medico/sundhed

Middelfart Region Syddanmark

3,5%

It/kommunikation

6,3%

Energi/miljø 0%

3,2% 3,7%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Andel beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.


Figur 1.04: Middelfart Kommunes specialisering

Ressourceområde

Turisme Metalindustri Transport Fødevarer Energi/miljø Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Bygge/bolig Operationel Service Øvrige erhverv Medico/sundhed Videnservice

10 Middelfarts samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,61 %)

It/kommunikation 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).


Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Turisme Handel (Engros/Detail) Energi/miljø Ressourceområde

Medico/sundhed Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning

11

Transport Videnservice Øvrige erhverv Operationel Service Metalindustri Middelfart Hele landet

IT/Kommunikation Alle brancher -40%

-30%

-20% -10% 0% 10% 20% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

30%

40%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.


Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Middelfart Kommune

2007

Vækst i Middelfart Kommune 2006-2007

Vækst i Region Syddanmark 2006-2007

Vækst i Danmark 2006-2007

12

Antal beskæftigede

18.963

2,9 %

2,5 %

2,4 %

Antal arbejdspladser

16.980

0,3 %

2,1 %

2,4 %

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.


Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007

Middelfart Kommune

Region Syddanmark

Danmark

Andel beskæftigede

76,6%

74,6%

75,1%

Andel arbejdsløse

1,5%

1,9%

2,2%

Andel uden for arbejdsstyrken

21,9%

23,4%

22,7%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

13


Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Middelfart Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)

0,3 Middelfart Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,61%)

Turisme

0,2 Energi/miljø 0,1 Fødevarer

Bygge/bolig 0 Medico/sundhed

-0,1

Transport It/kommunikation

Møbler/ beklædning

Øvrige erhverv -0,2

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

1,1

1,2

Middelfarts andel af den private beskæftigelse i 2007

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.


Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007

15

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.


Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

16

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.


Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark

17

Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).


Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0

Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004

4,5 Landsgennemsnit

4,0 3,5

Middelfart

3,0

18 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%

40,0%

45,0%

50,0%

55,0%

60,0%

Overlevelsesrate (1999/2000)-ultim o 2004

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.


Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%

Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%

20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%

19

15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%

11,4% 10,9%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.


Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

20

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.


Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%

8,4% 7,0% 7,2%

7,4% 7,6% 7,6%

8,7% 8,8%

9,1%

9,8% 9,8% 9,5% 9,7%

9,3%

7,9%

6,5% 6,2% 6,4% 6,4%

Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn Ny Fa b ab org org -M i dt fyn Aa be nra a As se ns Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Æ rø Ve j le Fre de ric ia Ko l di ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS ydd an ma rk Da nm ark

21

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).


Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

22

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).


Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%

49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%

23

29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %

21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).


Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet

24

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).


Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%

Andel MVU/LVU'ere

45% 40%

Danmark (Gnsn. 13,8 %) Middelfart (Gnsn. 7,2 %) 34,5%

35%

31,4%

30% 23,6%

25% 18,3%

20%

25

15% 10% 5%

11,7%

11,3% 6,3%

6,0%

4,7% 2,3%

3,6%

9,4%

8,2%

7,3%

6,4% 6,3%

9,4%

3,4%

Me d ic

o/ s u

nd he d

ika tio n

It /k om

mu n

rh v e rv

Øv r ig ee

i/m il jø En e rg

ol ig By gg e /b

ni n g r/b e

klæ d

ns po rt Mø b le

T ra

Fø de va r er

Tu r is me

0%

Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.


Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Danmark (Gnsn. 13,8 %) Middelfart (Gnsn. 7,2 %)

41,3%

20,8%

26 8,4%

7,5% 4,9%

en se rv

ice

l) et a i ros /D Ha nd el

(E ng

Me t al i nd

Se tio ne l Op era

6,0%

Vid

4,6%

us tri

4,1%

rvi ce

Andel MVU/LVU'ere

ressourceområder 2007

Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.


Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Middelfart Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Antal

3.935

5.352

36%

I procent af antal arbejdspladser

23,7 %

31,5 %

7,8 pct. point

Indpendling 27

Udpendling

Nettoindpendling

Antal

4.982

7.335

47 %

I procent af antal beskæftigede borgere

28,2 %

38,7 %

10,5 pct. point

Totalt antal

-1.047

-1.983

-

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Nyborg Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.


Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Middelfart – i bil

l r ti e m om ve k ide dga s ge kte u i t rig try n De den

28

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.


Figur 4.03: Udpendling fra Middelfart Kommune 2007 og 1997

788

29

409

542 698

298

72 124

69 119

39 77

62 112

500

213 262

600

1000

951

1500

1.700

1997 2007 1.478

2000

2.076

2500

ricia Frede

se Oden

Kol di ng

Asse ns

Vej le

Nor d f yns

Århu s

nhav n Købe

idtf yn Faab org-M

Hor s ens

0

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.


1.251

Figur 4.04: Indpendling til Middelfart Kommune 2007 og 1997 1400

817

1000

872

821 914

1.062

1997 2007

1200

525

800 30

382

218 326

153

84

58 102

31 64

200

67 81

400

203 305

600

se Oden

Asse ns

ricia Frede

Nor d f yns

Kol di ng

Vej le

idtf yn Faab org-M

rg Nybo

Århu s

Sven dbor

g

0

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.


Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Middelfart Kommune

Tilflytning

1997

2007

Vækst 1997-2007

1.751

1.898

8,4 % 31

Fraflytning

1.668

1.561

-6,4 %

Nettotilflytning

83

337

-

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.


Figur 4.06: Flytninger fra Middelfart Kommune 2007 og 1997

213

264

246

169 111

32

78

74

70

74

66

59

57

97

26

15

65

100

91

200

37

Antal

300

240

1997 2007

271

400

Oden se

ricia Frede

s Assen

Købe nhavn

Nor df yns

Århus

Vej le

g Kol din

idtfyn Faab org-M

Hade r slev

0

Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).


Figur 4.07: Flytninger til Middelfart Kommune 2007 og 1997 400

281

284

220 186

74

76

40

75

72

64

56

50

41

39

74

100

33

109

110

200 108

Antal

230

300

317

1997 2007

Oden se

ricia Frede

s Assen

Nor df yns

g Kol din

Købe nhavn

Vej le

idtfyn Faab org-M

Århus

Sven dborg

0

Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).


Figur 4.08: Nettotilflytning til Middelfart Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.

-95

Bruttoindkomst

100.000-149.999 kr.

-45

150.000-199.999 kr.

34

200.000-249.999 kr.

25

34

250.000-299.999 kr.

64

300.000-399.999 kr.

120

400.000 kr. + -150

79

-100

-50

0

50

100

150

Antal tilflyttede borgere

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.


Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 110 108

Indeks: 2007=100

106 Middelfart

104

Fyn 102 Region Syddanmark 100

Danmark

98 96 94 2007

2013

2019

2025

Ă…r

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, pĂĽ Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

35


Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Middelfart Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64

36

80 65+ 60 40 20 0 2007

2013

2019

2025

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).


Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år

15-64 år

65+ år

Middelfart

-6%

-1%

63%

Fyn

-7%

-2%

51%

Region Syddanmark

-10%

-5%

52%

Danmark

-7%

-3%

50%

37

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.


Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed

Erhvervsindkomst pr. beskæftiget

Region Syddanmark

281.400

Hele landet

296.633

Vejle

297.902

Middelfart

294.463

Kerteminde

293.787

Kolding

292.307

Fredericia

289.355

Nyborg

284.149

Assens

282.866

Esbjerg

281.932

Fanø

280.806

Aabenraa

280.213

Sønderborg

279.796

Vejen

279.488

Nordfyns

278.830

Haderslev

277.757

Faaborg-Midtfyn

277.198

Billund

276.982

Varde

275.320

Svendborg

274.364

Odense

272.893

Tønder

268.811

Langeland

257.302

Ærø

251.328

38

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.


Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet

39

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.


Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed

Disponibel indkomst pr. indb.

Region Syddanmark

131.775

Hele landet

139.639

Fanø

150.617

Vejle

141.031

Kolding

138.015

Fredericia

136.606

Middelfart

136.292

Esbjerg

133.483

Kerteminde

132.869

Billund

132.133

Svendborg

130.747

Varde

130.391

Haderslev

130.319

Aabenraa

130.038

Nyborg

129.995

Sønderborg

128.863

Odense

128.689

Faaborg-Midtfyn

128.527

Nordfyns

128.484

Assens

128.449

Vejen

127.703

Ærø

127.332

Tønder

125.078

Langeland

121.534

40

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.


Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet

41

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.


Figur 5.05: Indkomst i Middelfart Kommune 2007 0-99.999 kr.

3.954

Indkomst i alt

100.000-149.999 kr.

3.763

150.000-199.999 kr

4.383

200.000-249.999 kr.

42

3.922

250.000-299.999 kr.

4.368

300.000-399.999 kr.

5.291

400.000 kr. +

3.646

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Antal borgere Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.


Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2

Vækst 2005

Vækst 2006

Vækst 2007

Region Syddanmark

10481

12%

17%

12%

Odense Kommune

14613

16%

28%

11%

Fredericia Kommune

12617

12%

19%

12%

Parcel- og rækkehuse

Kolding Kommune

12568

14%

16%

11%

Svendborg Kommune

12006

12%

15%

19%

Middelfart Kommune

11871

10%

21%

16%

Vejle Kommune

11864

14%

15%

12%

Kerteminde Kommune

11577

18%

9%

18%

Esbjerg Kommune

10952

11%

16%

13%

Fanø Kommune

10776

6%

22%

3%

Nyborg Kommune

9710

11%

12%

11%

Sønderborg Kommune

8773

11%

11%

8%

Haderslev Kommune

8731

10%

15%

11%

Assens Kommune

8719

5%

24%

10%

Faaborg-Midtfyn Kommune

8707

9%

19%

11%

Nordfyns Kommune

8640

14%

14%

15%

Billund Kommune

8244

4%

7%

11%

Varde Kommune

8127

11%

9%

10%

Aabenraa Kommune

7743

7%

13%

8%

Vejen Kommune

7738

10%

11%

13%

Ærø Kommune

7563

13%

23%

10%

Langeland Kommune

7479

18%

17%

16%

Tønder Kommune

6218

7%

8%

10%

43

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.


Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

44

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.


Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

45


Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

46


Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.