Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Nyborg Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. 1
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Nyborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Opsummering Erhvervsstruktur: Når man opdeler de private arbejdspladser i Nyborg Kommune efter ressourceområde kan man se, at den største gruppe af beskæftigede arbejder med bygge-/boligområdet. Næst flest arbejder på fødevareområdet. Når man sammenligner med erhvervsstrukturen i resten af Region Syddanmark og i hele landet, så har man i Nyborg også en større andel af sine private arbejdspladser inden for disse to områder end gennemsnitligt i regionen og i hele landet. Det område, hvor overrepræsentationen af private arbejdspladser er størst, er imidlertid ikke inden for fødevarer eller bygge/bolig, som indtager hhv. anden og tredje pladsen i kommunens specialiseringsgrad. Mest specialiseret er man i Nyborg Kommune inden for turisme. Samtidig har der været vækst i beskæftigelsen de seneste par år inden for turisme i kommunen, som har været højere end på landsplan. I mindre grad er billedet det samme inden for bygge/bolig, mens billedet er omvendt på fødevareområdet, hvor der altså har været et fald i antal arbejdspladser inden for de seneste par år, og tilbagegangen har været større i Nyborg Kommune end landsgennemsnitligt. Lige som i den øvrige region og i landet som helhed, så har der været en stigning fra 2006 til 2007 i såvel antal arbejdspladser i Nyborg Kommune som i antal beskæftigede borgere. Dog er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, lavere i Nyborg end gennemsnitligt i Region Syddanmark og i resten af landet. På baggrund af de viste pendlingstal kan samtidig ses, at antallet af arbejdspladser i kommunen er faldet med 4 pct. fra 1997 til 2007, mens antallet af beskæftiget i samme periode er steget med 4 pct. Iværksætteri: Nyborg Kommune ligger i den lave ende, når det gælder antal nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Derimod ligger Nyborg Kommune helt i top, når det gælder de nye virksomheders evne til at skabe jobvækst, og også bedre end landsgennemsnitligt når det gælder de nye virksomheders overlevelsesrate.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
2
Uddannelse: Når man ser på andelen af borgerne i Nyborg Kommune, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, så ligger kommunen lige under regionsgennemsnittet. Et nogenlunde tilsvarende billede får man, når man ser på andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse, som arbejder på de private arbejdspladser inden for kommunens grænser. Igen ligger Nyborg Kommune under regionsgennemsnittet. Derimod ligger Nyborg Kommune helt i top, kun overgået af Middelfart Kommune, når man ser på væksten fra 1997 til 2007 i antallet af borgere med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Antallet af højtuddannede borgere er tæt på at være vokset med 50 pct. i løbet af det seneste årti. Befolkningsbevægelse: Væksten i antal højtuddannede borger falder sammen med en betydeligt øget vækst i antal tilflyttere fra 1997 til 2007, samt en uændret fraflytning. En indkomstmæssig fordeling over til- og fraflyttere viser samtidig, at det er blandt borgere med høje og mellemlagsindkomster, at man får nye borgere gennem flytninger, mens man netto har mistet borgere med de laveste indkomster. Den forventede befolkningstilvækst er større i Nyborg Kommune end gennemsnitligt på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet. Udviklingen i antallet af børn og unge samt folk i den erhvervsaktive alder er ganske tilsvarende Fyn og i resten af landet, mens kommunen har udsigt til en markant større vækst i antallet af ældre medborgere end på Fyn, i regionen og i resten af landet. Nyborg Kommune synes på det seneste yderligere at have forstærket sit karakteristika som bosætningskommune og ikke arbejdsstedskommune. Pendlingen over kommunegrænsen er i hvert fald øget over det seneste årti, og særligt udpendlingen er vokset betydeligt. De fleste af udpendlerne arbejder i Odense, mens den næststørste gruppe arbejder i Kerteminde. Mange arbejder dog også i FaaborgMidtfyn, Svendborg og København. Indkomst og priser: Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget er i Nyborg Kommune lidt højere end gennemsnittet i Region Syddanmark, mens den disponible indkomst pr. indbygger er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Dette umiddelbare lidt paradoksale forhold kan evt. have sammenhæng med, at Nyborg Kommune har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end i Region Syddanmark som helhed. Huspriserne i Nyborg Kommune er omtrent gennemsnitligt for Region Syddanmark. Regional Udvikling / Strategi og Analyse
3
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Nyborg Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Nyborg Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Nyborg Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
4
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Nyborg Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Nyborg – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Nyborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Nyborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Nyborg Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Nyborg Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse
5
Figuroversigt (3/3) • • • • •
Figur 4.07: Flytninger til Nyborg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Nyborg Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Nyborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Nyborg Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
6
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.01: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 2.142
Bygge/bolig 1.739
Ressourceområde
Fødevarer
1.632
Øvrige erhverv Transport
595
Turisme
572 7
280
IT/Kommunikation Medico/sundhed
201
Møbler/beklædning
179 126
Energi/miljø 0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tvæ rgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
1.400
Operationel Service
585 8
Videnservice
380
Metalindustri
125
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 28,7%
Bygge/bolig
23,4% 23,3%
Ressourceområde
Fødevarer
18,6% 21,9%
Øvrige erhverv
24,7% 8,0%
Transport
11,7% 7,7%
Turisme
4,0%
9 3,8%
IT/Kommunikation
6,3% 2,7% 3,1%
Medico/sundhed
Nyborg Region Syddanmark
2,4%
Møbler/beklædning
4,4% 1,7%
Energi/miljø
3,7%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Nyborg Kommunes specialisering
Ressourceområde
Turisme Fødevarer Bygge/bolig Operationel Service Metalindustri Handel (Engros/Detail) Øvrige erhverv
Nyborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,40 %)
10
Transport Energi/miljø Medico/sundhed Videnservice Møbler/beklædning IT/Kommunikation 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Energi/miljø Møbler/beklædning Medico/sundhed Ressourceområde
Øvrige erhverv Operationel Service Videnservice Turisme Bygge/bolig
11
Handel (Engros/Detail) Transport Fødevarer IT/Kommunikation Nyborg Hele landet
Metalindustri Alle brancher -30%
-20%
-10% 0% 10% 20% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
30%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Nyborg Kommune
2007
Vækst i Nyborg Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
12
Antal beskæftigede
15.331
3,4 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
12.191
2,3 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
Nyborg Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
72,9%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,1%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
25,0%
23,4%
22,7%
13
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Nyborg Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
0,1
Nyborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,4%) Turisme
Øvrige erhverv
Energi/miljø
Bygge/bolig
Møbler/beklædning Medico/sundhed
0 14 It/kommunikation
Transport
Fødevarer
-0,1 0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
Nyborgs andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
15
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
16
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark
17
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Nyborg
jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5
Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
18
2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%
19
15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
20
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn Ny Fa b ab org org -M i dt fyn Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd e Sv en db org Bil lun d Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l din g Fa n Sø ø nd erb o rg Od en se Re gio nS ydd an ma rk Da nm ark
21
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
22
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4%
23
30,5% 29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
24
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Nyborg (Gnsn. 7,6 %) 34,5% 34,3%
35% 30% 23,6%
25% 18,3%
20% 15% 10% 5%
4,7%
6,0% 6,3%
9,2%
7,7%
6,4% 5,6%
6,3%
25
12,1%
11,7%
11,3%
4,0%
3,3% 1,3%
o/ s u
nd he d
ika tio n Me d ic
mu n
rh v erv It /k om
Øv r ig ee
i/m il jø En e rg
ol ig By gg e /b
ni n g
Mø ble
r/b e
klæ d
ns po rt T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
Danmark (Gnsn. 13,8 %)
41,3%
Nyborg (Gnsn. 7,6 %)
21,1%
26
Ha nd el
rvi ce Se Op era
tio ne l
Me t al i nd
et a i ros /D (E ng
6,8%
ice
6,4%
en se rv
4,6%
us tri
3,6%
8,4%
Vid
7,5%
l)
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Nyborg Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
3.050
3.417
12%
I procent af antal arbejdspladser
24,0 %
28,0 %
4,0 pct. point
Indpendling 27
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
5.059
6.557
30 %
I procent af antal beskæftigede borgere
34,4 %
42,8 %
8,4 pct. point
Totalt antal
-2.009
-3.140
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Nyborg Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Nyborg – i bil
28
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Nyborg Kommune 2007 og 1997 2.573
3000
1.984
1997 2007
2500
1.082 1.203
2000
319 448
114 266
247
50 105
54 102
74 83
65 65
500
178
1000
29
666 800
1500
se Oden
mi nd e Kerte
idtf yn Faab org-M
g Sven dbor
nhav n Købe
lse Slage
Asse ns
Midd elfart
ricia Frede
Uden
for D a
nmar k
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
Figur 4.04: Indpendling til Nyborg Kommune 2007 og 1997 1997 2007 933
1200
1.114
1400
600
558 595
512 508
800
617 632
1000
30
27 55
40 53
14 47
28 36
13 21
200
68 103
400
se Oden
g Sven dbor
idtf yn Faab org-M
mi nd e Kerte
Asse ns
Nord f yns
Midd elfart
lse Slage
nhav n Købe
Lang eland
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Nyborg Kommune
Tilflytning
1997
2007
Vækst 1997-2007
1.460
1.599
9,5 % 31
Fraflytning
1.484
1.471
-0,9 %
Nettotilflytning
-24
128
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Nyborg Kommune 2007 og 1997 385
1997 2007
400 350
366
450
50
166
141
83
32
19
39
32
35
17
25
13
44
50
18
100
65
150
148
200
145
183
250 137
Antal
300
Oden se
e Ker te mind
Sven dborg
idtfyn Faab org-M
n Købe nhav
Nor df yn
s Ass en
lse Slage
lfart Midde
Århus
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.07: Flytninger til Nyborg Kommune 2007 og 1997 600
370
451
1997 2007
500
173
123
170
138
33
54
32
38
34
30
23
26
21
17
15
100
48
109
200
153
300 134
Antal
400
Oden se
e Ker te mind
idtfy n Faab org-M
Sven dborg
Købe nhavn
s Ass en
Nor df yn
lse Slage
Ålbor g
Midde
lfart
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Nyborg Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
-31
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-17
150.000-199.999 kr.
15
200.000-249.999 kr.
47
250.000-299.999 kr.
34
24
300.000-399.999 kr.
37
400.000 kr. +
10
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 112 110
Indeks: 2007=100
108 106
Nyborg
104
Fyn
102
Region Syddanmark
100
Danmark
35
98 96 94 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, pĂĽ Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Nyborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160
Indeks: 2007=100
140 120
0-14
100 15-64 80 65+
60 40 20 0 2007
2013
2019
2025
År
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
36
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år
15-64 år
65+ år
Nyborg
-6%
-2%
65%
Fyn
-7%
-2%
51%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
37
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
38
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
39
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
40
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
41
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Nyborg Kommune 2007 0-99.999 kr.
3.533
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
3.314
150.000-199.999 kr
4.195
200.000-249.999 kr.
3.730
250.000-299.999 kr.
42
3.794
300.000-399.999 kr.
4.482
400.000 kr. +
2.456
0
500
1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Parcel- og rækkehuse
Vækst 2007
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16% 12%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
13%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
43
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
44
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
45
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
46
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk