Kontur 2008 Sønderborg

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Sønderborg Kommune 2008

regionsyddanmark.dk

Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.

På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.

1

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Sønderborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.

Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Opsummering Erhvervsstruktur: Cirka en tredjedel af de private arbejdspladser i Sønderborg Kommune er inden for bygge- og boligområdet. Områdets beskæftigelsesandel i kommunen er dermed væsentlig større end beskæftigelsesandelen på regions- og landsplan. Det betyder, at kommunen er specialiseret inden for bygge- og boligområdet. Kommunen er også specialiseret inden for energi- og miljøområdet, men dette område beskæftiger en mindre del af de privatansatte, cirka ti procent. Inden for de to erhvervsområder falder de største private virksomheder i kommunen.

På energi- og miljøområdet er der skabt mange nye arbejdspladser fra 2003 til 2007, mens der på bygge- og boligområdet har været en lille beskæftigelsesmæssig tilbagegang i samme periode.

Samlet set har udviklingen i antal arbejdspladser de seneste år været nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige vækst på landsplan. På tre områder har der været beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Foruden bygge- og boligområdet gælder det for fødevareområdet og møbler/beklædning. På de øvrige erhvervsområder har der været beskæftigelsesmæssig fremgang.

Sønderborg Kommune havde i 2007 en meget lav arbejdsløshedsprocent. Til gengæld var andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet, større sammenlignet med Syddanmark og hele landet.

Iværksætteri: Sønderborg Kommune tilhører den relativ store gruppe af kommuner i Region Syddanmark, der har under 100 nyetablerede virksomheder med opstart i 2004-2005 pr. 100.000 indbyggere. For de nye virksomheder i kommunen gælder, at jobvæksten er lavere end landsgennemsnittet. Overlevelsesraten er tæt på landsgennemsnittet.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

2

Uddannelse: Sønderborg er den kommune i regionen, der har den næststørste andel af privatansatte borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. På energi- og miljøområdet samt bygge- og boligområdet, som er styrkepositionerne i kommunen, er andelen af højtuddannede over landsgennemsnittet.

Ser man på borgerne i stedet for på de beskæftigede inden for kommunegrænsen, så er Sønderborg Kommunes andel af erhvervsaktive borgere med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse på niveau med regionsgennemsnittet. Til gengæld ligger kommunens vækst i antal borgere inden for denne uddannelsesgruppe et stykke under gennemsnittet i Syddanmark.

Befolkningsbevægelse: Det er karakteristisk for Sønderborg Kommune, at det er en relativ lille del af arbejdsstyrken, som pendler ind eller ud af kommunen for at arbejde. Langt størsteparten både bor og arbejder i kommunen. Når folk pendler over kommunegrænser, er det i langt overvejende grad til Aabenraa.

Gennem de senere år er pendlingen dog vokset. Væksten i udpendling er meget begrænset, mens der fra 1997 til 2007 er blevet en fjerdel flere indpendlere. Væksten i indpendlingen har medført, at Sønderborg Kommune er gået fra at være en bosætningskommune til en erhvervskommune, som på det seneste har haft flere arbejdspladser end borgere i beskæftigelse.

Sønderborg Kommune har en negativ nettotilflytning, når man kun ser på indenlandske flytninger. Medtælles flytninger over landegrænser, så har Sønderborg Kommune i 2007 haft et plus på flyttebalancen. Som ved pendling, sker også de fleste flytninger mellem Sønderborg og Aabenraa. Udover Aabenraa Kommune sker en stor del af tilog fraflytningen til studiebyer som Købehavn, Odense og Århus. I alle tre tilfælde er fraflytningen dog større end tilflytningen. Ser man på indkomstniveauet hos til- og fraflytterne, fremgår det, at det primært er borgere fra lav- og mellemindkomstgruppen, der flytter til andre kommuner. Det har sammenhæng med, at unge med lavt indkomstniveau flytter væk for at uddanne sig.

For Sønderborg tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, der ligger under regionsog landsgennemsnittet.

Indkomst og priser: Indkomstniveauet og huspriserne i Sønderborg Kommune ligger lidt under gennemsnittene for Syddanmark.

Huspriserne i Sønderborg Kommune er dog gennemsnitligt højere end i de øvrige sønderjyske kommuner.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

3

Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •

Figur 1.01: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Sønderborg Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Sønderborg Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

4

Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Sønderborg Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Sønderborg – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Sønderborg Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse

5

Figuroversigt (3/3) • • • • •

Figur 4.07: Flytninger til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Sønderborg Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Sønderborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Sønderborg Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

6

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Figur 1.01: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 8.872

Bygge/bolig 4.755

Ressourceområde

Øvrige erhverv 3.773

Fødevarer 2.530

Energi/miljø Transport

2.016

IT/Kommunikation

1.923

Turisme

919

Møbler/beklædning

862

Medico/sundhed

832 0

2.000

7

4.000

6.000

8.000

10.000

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

Figur 1.02: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007

Tvæ rgående ressourceområde

- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)

4.797

Operationel Service

1.759 8

Videnservice

982

Metalindustri

490

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

Figur 1.03: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 33,5%

Bygge/bolig

23,4% 18,0%

Ressourceområde

Øvrige erhverv

24,7% 14,2%

Fødevarer

18,6% 9,6%

Energi/miljø

3,7% 7,6%

Transport

11,7%

9

7,3% 6,3%

IT/Kommunikation 3,5% 4,0%

Turisme

Sønderborg Region Syddanmark

3,3% 4,4%

Møbler/beklædning

3,1% 3,1%

Medico/sundhed 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Andel beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

Figur 1.04: Sønderborg Kommunes specialisering

Ressourceområde

Energi/miljø Bygge/bolig Metalindustri Fødevarer Operationel Service Turisme Handel (Engros/Detail)

Sønderborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (1,41 %)

10

Transport Møbler/beklædning IT/Kommunikation Medico/sundhed Øvrige erhverv Videnservice 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune.

Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Metalindustri Operationel Service Energi/miljø Ressourceområde

Turisme Videnservice Medico/sundhed IT/Kommunikation 11

Øvrige erhverv Transport Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig Møbler/beklædning Fødevarer

Sønderborg Hele landet

Alle brancher -20%

-10%

0% 10% 20% 30% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

40%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune

2007

Vækst i Sønderborg Kommune 2006-2007

Vækst i Region Syddanmark 2006-2007

Vækst i Danmark 2006-2007

12

Antal beskæftigede

37.664

1,8 %

2,5 %

2,4 %

Antal arbejdspladser

38.167

1,7 %

2,1 %

2,4 %

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Sønderborg Kommune

Region Syddanmark

Danmark

Andel beskæftigede

73,9%

74,6%

75,1%

Andel arbejdsløse

1,6%

1,9%

2,2%

Andel uden for arbejdsstyrken

24,5%

23,4%

22,7%

13

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Sønderborg Kommune 1,2 Sønderborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (1,4%)

Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)

1

Energi/miljø 0,8 0,6 It/kommunikation

0,4

Medico/sundhed Turisme

0,2

Øvrige erhverv

14

0 -0,2

Fødevarer

Transport

Bygge/bolig

Møbler/beklædning -0,4

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

Sønderborgs andel af den private beskæftigelse i 2007

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007

15

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007.

Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark.

Virksomheder etableret siden 1999

16

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark

17

Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).

Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004

4,5 Landsgennemsnit

4,0 3,5 3,0

18

2,5 2,0 1,5

Sønderborg

1,0 0,5 0,0 35,0%

40,0%

45,0%

50,0%

55,0%

60,0%

Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.

Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%

Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%

20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%

19

15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%

11,4% 10,9%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

20

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%

8,4% 7,0% 7,2%

7,4% 7,6% 7,6%

8,7% 8,8%

9,1%

9,8% 9,8% 9,5% 9,7%

9,3%

7,9%

6,5% 6,2% 6,4% 6,4%

Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve jen Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fyn Aa be nra a As se ns Es bje rg Ke rt e mi nd e Sv en db org Bil lun d Æ rø Ve j le Fre de ric ia Ko ldi ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS yd da nm ark Da nm ark

21

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

22

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%

49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%

23

29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %

21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet

24

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%

Andel MVU/LVU'ere

45% 40%

Danmark (Gnsn. 13,8 %) Sønderborg (Gnsn. 11,8 %) 34,5%

35% 30%

28,0% 23,6%

25% 18,3%

20% 14,0% 11,3%

15%

25 11,7% 9,3%

10% 5%

18,8%

18,3%

4,7% 5,1%

6,3%

6,0% 5,1%

4,7%

6,4%

4,8%

o/ s u

nd he d

ika tio n Me d ic

mu n

rh v erv It /k om

Øv r ig ee

i/m il jø En e rg

ol ig By gg e /b

ni n g

Mø ble

r/b e

klæ d

ns po rt T ra

Fø de va r er

Tu r is me

0%

Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

Danmark (Gnsn. 13,8 % )

41,3%

Sønderborg (Gnsn. 11,8 % ) 29,8%

26 8,4%

ice en se rv Vid

ros /D

et a i

rv i ce Op era

tio ne l

Se

Me t al i nd

5,8%

l)

5,1%

3,7%

(E ng

4,6%

7,5%

Ha nd el

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

us tri

Andel MVU/LVU'ere

ressourceområder 2007

Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Sønderborg Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Antal

3.627

4.518

25 %

I procent af antal arbejdspladser

9,6 %

11,8 %

-

Indpendling 27

Udpendling

Nettoindpendling

Antal

3.791

4.015

6%

I procent af antal beskæftigede borgere

10,1 %

10,7 %

-

Totalt antal

-164

503

-

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen.

Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Sønderborg – i bil

28

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

Figur 4.03: Udpendling fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 3000 2.215 2.260

1997 2007

2500 2000 1500

29

225 317

138 205

100 151

68 116

60 88

123 69

40 55

39 54

500

173 101

1000

Aabe nraa

Hade rsl ev

er Tønd

Kol di ng

nhav n Købe

rg Esbje

Århu s

nmar k Uden

for D a

se Oden

Frede

ricia

0

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007).

Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

Figur 4.04: Indpendling til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 2.518

3000 1997 2007 1.840

2500 2000 1500

30

274

110 125

Århu s

149 260

116 106

se

50 66

Vej le

90 105

55 52

rg

71 52

500

111 171

504

1000

Aabe nraa

Hade r sl ev

er Tønd

Koldi ng

Oden

nhav n Købe

Esbje

Aal bo

rg

0

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Sønderborg Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Tilflytning

2.656

2.265

-14,7 %

Fraflytning

2.951

2.495

-15,5 %

Nettotilflytning

-295

-230

31

Figur 4.05a: Flyttemønstre i Sønderborg Kommune. Inklusiv ind- og udvandringer

1997

2007

Vækst 1997-2007

Tilflytning

3.430

3.183

-7,2 %

Fraflytning

3.514

3.017

-14,1 %

Nettotilflytning

-84

166

-

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). I figur 4.05 er kun medtalt indenlandske flytninger mellem danske kommuner, mens der i figur 4.05a også er inkluderet indvandrere og udvandrere fra og til udlandet.

Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

Figur 4.06: Flytninger fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 600

411

479

1997 2007

500

261

263 218

184

224

160

151

32

90

84

82

72

69

60

100

80

123

154

200

194

300 147

Antal

400

Aabe nraa

Århus

Købe nhav n

Oden se

Hade r slev

g Koldin

Tønd er

rg Esbje

Vej le

Ålbor g

0

Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

Figur 4.07: Flytninger til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 700 568

1997 2007

600

437

400 300 210

168

168

148

155

155

108

109

96

87

92

90

92

66

52

100

58

200

144

33

125

Antal

500

Aabe nraa

Hade r slev

Århus

Oden se

Købe nhavn

Tønd er

g Kol din

rg Esbje

Ålbor g

Vej le

0

Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner).

Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

Figur 4.08: Nettotilflytning til Sønderborg Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.

-69

Bruttoindkomst

100.000-149.999 kr.

-55

150.000-199.999 kr.

-26

200.000-249.999 kr.

-62

34

250.000-299.999 kr.

-22

300.000-399.999 kr.

-4

400.000 kr. +

-1

-80

-70

-60

-50

-40

-30

-20

-10

0

Antal tilflyttede borgere

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105

Indeks: 2007=100

104 103 Sønderborg

102

Sydjylland

101

Region Syddanmark 100

Danmark

99 98 97 2007

2013

2019

2025

Ă…r

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.

35

Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Sønderborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder 160 140 120 100

0-14

80

15-64

60

65+

40 20 0 2007

2013

2019

2025

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

36

Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år

15-64 år

65+ år

Sønderborg

-15%

-8%

40%

Sydjylland

-12%

-12%

52%

Region Syddanmark

-10%

-5%

52%

Danmark

-7%

-3%

50%

37

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed

Erhvervsindkomst pr. beskæftiget

Region Syddanmark

281.400

Hele landet

296.633

Vejle

297.902

Middelfart

294.463

Kerteminde

293.787

Kolding

292.307

Fredericia

289.355

Nyborg

284.149

Assens

282.866

Esbjerg

281.932

Fanø

280.806

Aabenraa

280.213

Sønderborg

279.796

Vejen

279.488

Nordfyns

278.830

Haderslev

277.757

Faaborg-Midtfyn

277.198

Billund

276.982

Varde

275.320

Svendborg

274.364

Odense

272.893

Tønder

268.811

Langeland

257.302

Ærø

251.328

38

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet

39

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed

Disponibel indkomst pr. indb.

Region Syddanmark

131.775

Hele landet

139.639

Fanø

150.617

Vejle

141.031

Kolding

138.015

Fredericia

136.606

Middelfart

136.292

Esbjerg

133.483

Kerteminde

132.869

Billund

132.133

Svendborg

130.747

Varde

130.391

Haderslev

130.319

Aabenraa

130.038

Nyborg

129.995

Sønderborg

128.863

Odense

128.689

Faaborg-Midtfyn

128.527

Nordfyns

128.484

Assens

128.449

Vejen

127.703

Ærø

127.332

Tønder

125.078

Langeland

121.534

40

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet

41

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

Figur 5.05: Indkomst i Sønderborg Kommune 2007 0-99.999 kr.

9.066

Indkomst i alt

100.000-149.999 kr.

8.810

150.000-199.999 kr

9.677

200.000-249.999 kr.

8.910

250.000-299.999 kr.

42

9.265

300.000-399.999 kr.

9.869

400.000 kr. +

6.059

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

Antal borgere

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.

Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2

Vækst 2005

Vækst 2006

Region Syddanmark

10481

12%

17%

12%

Odense Kommune

14613

16%

28%

11%

Parcel- og rækkehuse

Vækst 2007

Fredericia Kommune

12617

12%

19%

12%

Kolding Kommune

12568

14%

16%

11%

Svendborg Kommune

12006

12%

15%

19%

Middelfart Kommune

11871

10%

21%

16%

Vejle Kommune

11864

14%

15%

12%

Kerteminde Kommune

11577

18%

9%

18% 13%

Esbjerg Kommune

10952

11%

16%

Fanø Kommune

10776

6%

22%

3%

Nyborg Kommune

9710

11%

12%

11%

Sønderborg Kommune

8773

11%

11%

8%

Haderslev Kommune

8731

10%

15%

11%

Assens Kommune

8719

5%

24%

10%

Faaborg-Midtfyn Kommune

8707

9%

19%

11%

Nordfyns Kommune

8640

14%

14%

15%

Billund Kommune

8244

4%

7%

11%

Varde Kommune

8127

11%

9%

10%

Aabenraa Kommune

7743

7%

13%

8%

Vejen Kommune

7738

10%

11%

13%

Ærø Kommune

7563

13%

23%

10%

Langeland Kommune

7479

18%

17%

16%

Tønder Kommune

6218

7%

8%

10%

43

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Realkreditrådet.

Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

44

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.

Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel.

De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

45

Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.

Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

46

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk