Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Sønderborg Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. 1
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Sønderborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Opsummering Erhvervsstruktur: Cirka en tredjedel af de private arbejdspladser i Sønderborg Kommune er inden for bygge- og boligområdet. Områdets beskæftigelsesandel i kommunen er dermed væsentlig større end beskæftigelsesandelen på regions- og landsplan. Det betyder, at kommunen er specialiseret inden for bygge- og boligområdet. Kommunen er også specialiseret inden for energi- og miljøområdet, men dette område beskæftiger en mindre del af de privatansatte, cirka ti procent. Inden for de to erhvervsområder falder de største private virksomheder i kommunen. På energi- og miljøområdet er der skabt mange nye arbejdspladser fra 2003 til 2007, mens der på bygge- og boligområdet har været en lille beskæftigelsesmæssig tilbagegang i samme periode. Samlet set har udviklingen i antal arbejdspladser de seneste år været nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige vækst på landsplan. På tre områder har der været beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Foruden bygge- og boligområdet gælder det for fødevareområdet og møbler/beklædning. På de øvrige erhvervsområder har der været beskæftigelsesmæssig fremgang. Sønderborg Kommune havde i 2007 en meget lav arbejdsløshedsprocent. Til gengæld var andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet, større sammenlignet med Syddanmark og hele landet. Iværksætteri: Sønderborg Kommune tilhører den relativ store gruppe af kommuner i Region Syddanmark, der har under 100 nyetablerede virksomheder med opstart i 2004-2005 pr. 100.000 indbyggere. For de nye virksomheder i kommunen gælder, at jobvæksten er lavere end landsgennemsnittet. Overlevelsesraten er tæt på landsgennemsnittet.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
2
Uddannelse: Sønderborg er den kommune i regionen, der har den næststørste andel af privatansatte borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. På energi- og miljøområdet samt bygge- og boligområdet, som er styrkepositionerne i kommunen, er andelen af højtuddannede over landsgennemsnittet. Ser man på borgerne i stedet for på de beskæftigede inden for kommunegrænsen, så er Sønderborg Kommunes andel af erhvervsaktive borgere med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse på niveau med regionsgennemsnittet. Til gengæld ligger kommunens vækst i antal borgere inden for denne uddannelsesgruppe et stykke under gennemsnittet i Syddanmark. Befolkningsbevægelse: Det er karakteristisk for Sønderborg Kommune, at det er en relativ lille del af arbejdsstyrken, som pendler ind eller ud af kommunen for at arbejde. Langt størsteparten både bor og arbejder i kommunen. Når folk pendler over kommunegrænser, er det i langt overvejende grad til Aabenraa. Gennem de senere år er pendlingen dog vokset. Væksten i udpendling er meget begrænset, mens der fra 1997 til 2007 er blevet en fjerdel flere indpendlere. Væksten i indpendlingen har medført, at Sønderborg Kommune er gået fra at være en bosætningskommune til en erhvervskommune, som på det seneste har haft flere arbejdspladser end borgere i beskæftigelse. Sønderborg Kommune har en negativ nettotilflytning, når man kun ser på indenlandske flytninger. Medtælles flytninger over landegrænser, så har Sønderborg Kommune i 2007 haft et plus på flyttebalancen. Som ved pendling, sker også de fleste flytninger mellem Sønderborg og Aabenraa. Udover Aabenraa Kommune sker en stor del af tilog fraflytningen til studiebyer som Købehavn, Odense og Århus. I alle tre tilfælde er fraflytningen dog større end tilflytningen. Ser man på indkomstniveauet hos til- og fraflytterne, fremgår det, at det primært er borgere fra lav- og mellemindkomstgruppen, der flytter til andre kommuner. Det har sammenhæng med, at unge med lavt indkomstniveau flytter væk for at uddanne sig. For Sønderborg tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, der ligger under regionsog landsgennemsnittet. Indkomst og priser: Indkomstniveauet og huspriserne i Sønderborg Kommune ligger lidt under gennemsnittene for Syddanmark. Huspriserne i Sønderborg Kommune er dog gennemsnitligt højere end i de øvrige sønderjyske kommuner. Regional Udvikling / Strategi og Analyse
3
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Sønderborg Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Sønderborg Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
4
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Sønderborg Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Sønderborg – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Sønderborg Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse
5
Figuroversigt (3/3) • • • • •
Figur 4.07: Flytninger til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Sønderborg Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Sønderborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Sønderborg Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
6
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.01: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 8.872
Bygge/bolig 4.755
Ressourceområde
Øvrige erhverv 3.773
Fødevarer 2.530
Energi/miljø Transport
2.016
IT/Kommunikation
1.923
Turisme
919
Møbler/beklædning
862
Medico/sundhed
832 0
2.000
7
4.000
6.000
8.000
10.000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tvæ rgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
4.797
Operationel Service
1.759 8
Videnservice
982
Metalindustri
490
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Sønderborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 33,5%
Bygge/bolig
23,4% 18,0%
Ressourceområde
Øvrige erhverv
24,7% 14,2%
Fødevarer
18,6% 9,6%
Energi/miljø
3,7% 7,6%
Transport
11,7%
9
7,3% 6,3%
IT/Kommunikation 3,5% 4,0%
Turisme
Sønderborg Region Syddanmark
3,3% 4,4%
Møbler/beklædning
3,1% 3,1%
Medico/sundhed 0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Sønderborg Kommunes specialisering
Ressourceområde
Energi/miljø Bygge/bolig Metalindustri Fødevarer Operationel Service Turisme Handel (Engros/Detail)
Sønderborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (1,41 %)
10
Transport Møbler/beklædning IT/Kommunikation Medico/sundhed Øvrige erhverv Videnservice 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Metalindustri Operationel Service Energi/miljø Ressourceområde
Turisme Videnservice Medico/sundhed IT/Kommunikation 11
Øvrige erhverv Transport Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig Møbler/beklædning Fødevarer
Sønderborg Hele landet
Alle brancher -20%
-10%
0% 10% 20% 30% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
40%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune
2007
Vækst i Sønderborg Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
12
Antal beskæftigede
37.664
1,8 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
38.167
1,7 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Sønderborg Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
73,9%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
1,6%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
24,5%
23,4%
22,7%
13
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Sønderborg Kommune 1,2 Sønderborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (1,4%)
Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
1
Energi/miljø 0,8 0,6 It/kommunikation
0,4
Medico/sundhed Turisme
0,2
Øvrige erhverv
14
0 -0,2
Fødevarer
Transport
Bygge/bolig
Møbler/beklædning -0,4
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
Sønderborgs andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
15
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
16
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark
17
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5 Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
18
2,5 2,0 1,5
Sønderborg
1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%
19
15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
20
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve jen Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fyn Aa be nra a As se ns Es bje rg Ke rt e mi nd e Sv en db org Bil lun d Æ rø Ve j le Fre de ric ia Ko ldi ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS yd da nm ark Da nm ark
21
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
22
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%
23
29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
24
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Sønderborg (Gnsn. 11,8 %) 34,5%
35% 30%
28,0% 23,6%
25% 18,3%
20% 14,0% 11,3%
15%
25 11,7% 9,3%
10% 5%
18,8%
18,3%
4,7% 5,1%
6,3%
6,0% 5,1%
4,7%
6,4%
4,8%
o/ s u
nd he d
ika tio n Me d ic
mu n
rh v erv It /k om
Øv r ig ee
i/m il jø En e rg
ol ig By gg e /b
ni n g
Mø ble
r/b e
klæ d
ns po rt T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
Danmark (Gnsn. 13,8 % )
41,3%
Sønderborg (Gnsn. 11,8 % ) 29,8%
26 8,4%
ice en se rv Vid
ros /D
et a i
rv i ce Op era
tio ne l
Se
Me t al i nd
5,8%
l)
5,1%
3,7%
(E ng
4,6%
7,5%
Ha nd el
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
us tri
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Sønderborg Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
3.627
4.518
25 %
I procent af antal arbejdspladser
9,6 %
11,8 %
-
Indpendling 27
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
3.791
4.015
6%
I procent af antal beskæftigede borgere
10,1 %
10,7 %
-
Totalt antal
-164
503
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Sønderborg – i bil
28
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 3000 2.215 2.260
1997 2007
2500 2000 1500
29
225 317
138 205
100 151
68 116
60 88
123 69
40 55
39 54
500
173 101
1000
Aabe nraa
Hade rsl ev
er Tønd
Kol di ng
nhav n Købe
rg Esbje
Århu s
nmar k Uden
for D a
se Oden
Frede
ricia
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
Figur 4.04: Indpendling til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 2.518
3000 1997 2007 1.840
2500 2000 1500
30
274
110 125
Århu s
149 260
116 106
se
50 66
Vej le
90 105
55 52
rg
71 52
500
111 171
504
1000
Aabe nraa
Hade r sl ev
er Tønd
Koldi ng
Oden
nhav n Købe
Esbje
Aal bo
rg
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Sønderborg Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Tilflytning
2.656
2.265
-14,7 %
Fraflytning
2.951
2.495
-15,5 %
Nettotilflytning
-295
-230
31
Figur 4.05a: Flyttemønstre i Sønderborg Kommune. Inklusiv ind- og udvandringer
1997
2007
Vækst 1997-2007
Tilflytning
3.430
3.183
-7,2 %
Fraflytning
3.514
3.017
-14,1 %
Nettotilflytning
-84
166
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). I figur 4.05 er kun medtalt indenlandske flytninger mellem danske kommuner, mens der i figur 4.05a også er inkluderet indvandrere og udvandrere fra og til udlandet. Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Sønderborg Kommune 2007 og 1997 600
411
479
1997 2007
500
261
263 218
184
224
160
151
32
90
84
82
72
69
60
100
80
123
154
200
194
300 147
Antal
400
Aabe nraa
Århus
Købe nhav n
Oden se
Hade r slev
g Koldin
Tønd er
rg Esbje
Vej le
Ålbor g
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.07: Flytninger til Sønderborg Kommune 2007 og 1997 700 568
1997 2007
600
437
400 300 210
168
168
148
155
155
108
109
96
87
92
90
92
66
52
100
58
200
144
33
125
Antal
500
Aabe nraa
Hade r slev
Århus
Oden se
Købe nhavn
Tønd er
g Kol din
rg Esbje
Ålbor g
Vej le
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Sønderborg Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
-69
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-55
150.000-199.999 kr.
-26
200.000-249.999 kr.
-62
34
250.000-299.999 kr.
-22
300.000-399.999 kr.
-4
400.000 kr. +
-1
-80
-70
-60
-50
-40
-30
-20
-10
0
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105
Indeks: 2007=100
104 103 Sønderborg
102
Sydjylland
101
Region Syddanmark 100
Danmark
99 98 97 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.
35
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Sønderborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder 160 140 120 100
0-14
80
15-64
60
65+
40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
36
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år
15-64 år
65+ år
Sønderborg
-15%
-8%
40%
Sydjylland
-12%
-12%
52%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
37
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
38
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
39
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
40
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
41
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Sønderborg Kommune 2007 0-99.999 kr.
9.066
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
8.810
150.000-199.999 kr
9.677
200.000-249.999 kr.
8.910
250.000-299.999 kr.
42
9.265
300.000-399.999 kr.
9.869
400.000 kr. +
6.059
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Parcel- og rækkehuse
Vækst 2007
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18% 13%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
43
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
44
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
45
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
46
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk